VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.

Transkript

1 VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. a. Valg af Eforer. Til Efor for Dr. C. Studsgaards Legat valgte det lægevidenskabelige Fakultet 20. September 1926 Professor, Dr. V. Schaldemose i Stedet for fhv. Professor, Dr. Thorkild Rovsing (J. Nr. 32 n/26). Under 25. Oktober 1926 meddelte Professor, Dr. Chr. Blinkenberg Konsistorium, at han efter sin Afgang fra Universitetet havde valgt Professor, Dr. L. L. Hammerich til sin Efterfølger som Efor for de Bingske Legater. (J. Nr. 322/26). Til Eforer for de andre af Professor Blinkenberg bestyrede Legater valgte Konsistorium 17. Februar 1927: Professor Dr. F. E. Torm for Caspar Bartholins Legat, Bartholin Finckes Legat, Biskop Brochmands Enkes Legat til Professorenker, Brochmand-Mule-Fuirens Legater samt C. E. Scharlings Mindelegat og Professor Dr. Kr. Sandfeld for Jens Lomand Rasmussens Rejselegat for Akademikere. (J. Nr. 98/27). b. Tildeling af videnskabelige Legater. 1. Universitetets og Kommunitetets Stipendier. Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Oktober 1926: Cand. theol. H. H. Koch, Cand. jur. Hans Otto Fischer- Møller, Cand. med. Frk. Johanne Katrine Nielsen, Mag. art. Einar Thomsen og Cand. mag. Carl Øjvind Burrau. Maj 1927: Cand. theol. Thomas Mollerup, Cand. jur. Poul Bierfreund, Cand. med. Vilhelm Alf Clausen, Cand. mag. Regin Højberg-Pedersen og Cand. mag. Axel V. Schou. Universitetets Rejsestipendium tildeltes af Konsistorium 13. Juni 1927: Cand. theol. S. Abrahams 700 Kr., Cand. theol. Johs. Munck 500 Kr., Cand. theol. Niels Nøjgaard 500 Kr., Dr. med. Eggert Møller 800 Kr., Cand. med. Søren L. Ørskov 700 Kr., Mag. art. Emil Frederiksen 800 Kr., Mag. art. Kaj Barr 300 Kr., Mag. art. Hedevig Olsen 300 Kr., Dr. phil. Niels Nielsen 1300 Kr. og Dr. phil. Jacob H. Blom 500 Kr. Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Konsistorium Juni 1927: Cand. med. Tage Kemp, Cand. mag. P. Skautrup og Dr. phil. Chr. Poulsen 1000 Kr. hver samt Dr. med. J. Seedorff, Mag. art. K. F. Plesner, Mag. art. Ejnar Thomsen og Cand. mag. Øjvind Burrau 600 Kr. hver.

2 bet akademiske Legat- og Stipendievæsen Andre Legater. J. L. Smiths Legat for Kandidater og viderekomne er af Konsistorium tillagt: I December Termin 1926: Cand. polit. Carl Langballe Iversen, en mindre Lod. Dr. med. Hans Heckscher, ligeledes. Mag. art. K. B. Jensen, ligeledes. Cand. mag. V. Thorsen, ligeledes. Mag. scient. A. Vedel Tåning, ligeledes. Dr. med. Robert Lund, Oprykning til en større Lod. Dr. med. H. C. Qram, ligeledes. Dr. phil. S. Ranulf, ligeledes. I Juni Termin 1927: Dr. phil. P. V. Rubow, en større Lod. Cand. theol. P. Bostrup, en mindre Lod. Dr. med. Einar Rud, ligeledes. Dr. med. Bj. Vimtrup, ligeledes. Dr. phil Ernst Frandsen, ligeledes. Dr. phil. Hakon Lund, ligeledes. Dr. phil. P. Brandt Rehberg, ligeledes. Cand. mag. Therkel Matthiassen, ligeledes. Dr. med. P. Q. K. Bentzon, Fornyelse for 2 Aar. Dr. med. J. Frandsen, ligeledes. Dr. med. H. C. Qram, ligeledes. Cand. mag. H. C. Broholm, ligeledes. Dr. phil. J. Brøndsted, ligeledes. Dr. phil. S. Ranulf, ligeledes. Dr. med. P. E. K. Bentzon, Oprykning til en større Lod. Dr. med. J. Frandsen, ligeledes. Cand. mag. H. C. Broholm, ligeledes. Dr. phil. J. Brøndsted, ligeledes. Dr. med. E. Warburg, ligeledes. Cand. mag. V. Thorsen, ligeledes. Af tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse af Stipendiet i : Dr. phil. Torben Krogh, en større Lod i begge Terminer. Cand. polyt. Stig Veibel, ligeledes, Dr. phil. E. Buch Andersen, en større Lod i December Termin. Dr. med. Q. V. Th. Borries, ligeledes. Dr. med. P. Iversen, ligeledes. Cand. mag. J. C. Jacobsen, ligeledes. Dr. phil. R. Spårck, ligeledes. Dr. phil. H. Blegvad, ligeledes. Dr. phil. J. Himmelstrup, en mindre Lod i December Termin.

3 142 Universitetet Carlsbergfondets U niv er sit et sle gat af 25. September 1926: Dr. phil. E. Buch Andersen, Mag. scient. H. Mølholm Hansen, Mag. art. Louis T. Hjelmslev og Dr. med. Knud Ove Møller, hver en Portion paa 3000 Kr. aarlig for 2-Aaret 1. Oktober September Dante Alighieri Mindelegat: 1926: Dr. phil. Knud Jeppesen og Organist Mag. art. Mogens Woldike. Jacob Erslevs Legat: Juni 1927: Cand. mag. Arthur G. Hassø. Finnes Legat: September 1926: Professor Dr. jur. Frantz Dahl 300 Kr. som yderilgere Understøttelse, jfr. Aarbog Side 137, til Udgivelse af et Skrift af Peder Kofod Ancker og 300 Kr. til Udgivelse af et Mindeskrift om Andreas Aagesen; Januar 1927: Professor Dr. jur. Vinding Kruse 2000 Kr. til Assistance ved videnskabeligt Arbejde (Indsamling af Materiale af Domspraksis, Tinglysningspraksis og Litteratur i det 18. Aarhundrede og 1. Halvdel af det 19. Aarhundrede); Marts 1927: Landsretssagfører Vald. Hvidt 800 Kr. til den endelige Færdiggørelse af et Værk om Bank-Rembourser; Maj 1927: Landsretssagfører J. Hartvig Jacobsen 1000 Kr. som Bidrag til Trykning af et Skrift om Dokumentforbrydelserne og Sekretær i Justitsministeriet Cand. jur. O. A. Borum 1000 Kr. som Bidrag til Trykning af et Skrift vedrørende den internationale Privatret. Gundelach-Mollers Legat: December 1926: Reservekirurg Dr. med. E. Dahl Iversen for 3 Aar fra December Termin 1926 at regne. Valdemar Holmers Legat: Marts 1927: Overkirurg Dr. med. Johannes Ipsen 5000 Kr. som Præmie for og til Dækning af Udgifter til Trykning og Offentliggørelse af en af ham indleveret Afhandling som Besvarelse af det i 1924 stillede Prisspørgsmaal for Legatet:»Der ønskes en kritisk Værdsættelse af den moderne Sympaticus- Kirurgi, støttet saa vidt muligt paa egne Erfaringer og Undersøgelser.«C. P. C. Høms Legat: Juni 1927: Cand. mag. Arthur G. Hassø. Lovens kemiske Fabriks Legat: April 1927: Dr. med. Svend Petri og Cand. med. K. A. Jensen. Regenburgs Legat: Juni 1927: Mag. art. Caroline Emilie Andersen, Mag. art. Hans Jensen, Cand. mag. Ernst Larsen samt Mag. art. Arthur Køcher (den sidste et halvt Aars Stipendium). Professor Henrik Scharlings Boglegat: Januar 1927: Cand. theol. S. A. Abrahams og Stud. theol. P. H. H. Gamrath-Hansen. Japetus Steenstrups Legat: 1926: O. Bakkendorf 200 Kr., Cand. mag. Kay Berg 250 Kr., Lærer J. Fendai 265 Kr. 24 Øre, Fuldmægtig Victor Hansen 250 Kr., Mag. scient. Erik M. Poulsen 250 Kr., Mag. scient. Niels Nielsen 200 Kr. og Professor J. T. Lundbye 300 Kr. Ludvig Triers Legat: December 1926: Stud. med. Frk. Linnea Schultz. Ludvig Zincks Legat: 1926: Dr. phil. J. Brøndsted 300 Kr. og Professor J. T, Lundbye 176 Kr.

4 Det akademiske Legat- og Stipendievæsen Rejselegater. Buchwalds Stipendium: December 1926: Dr. med. Sv. Bagger. Danneskiold-Samsøes Stipendium: Marts 1927: Dr. phil. Viggo J. v. Holstein-Rathlou. Th. Fuirens Legat: December 1926: Dr. med Sv. Bagger. Hurtigkarls Rejsestipendium: Juli 1927: Cand. jur, Erwin Munch- Petersen 2000 Kr. Højesteretsadvokat C. Liebes Legat: Maj 1927: Cand. jur. Hans Otto Fischer-Møller og Cand. jur. Peter Christian Dame Sørensen. Jens Lomand Rasmussens Rejselegat: 1927: Mag. art. Otto Koefoed Petersen 600 Kr. og Dr. med. Paul Johan Reiter 800 Kr. Professor Løfflers Legat: Marts 1927: Dr. phil. Niels Nielsen. Rosenkrantz' Rejsestipendium: December 1926: Cand. theol. Axel Rasmussen den mindre Portion. Dr. C. Studsgaards Rejsestipendium: December 1926: Dr. med. J. Fabricius-Møller. Gunnar Svenssons Legat: December 1926: Professor Jens Warming. Vares Rejsestipendium: Oktober 1926 September 1929: Cand. theol. S. A. Abrahams. c. Tilkomne Legater ved Universitetet. I Aaret er tilkommet 3 nye Legater»Dronning Alexandras dansk-engelske Legat«,»Legatet til Fremme af medicinsk Forskning, skænket af Løvens kemiske Fabrik og Dr. med. William Richard Christiansen og Hustru Helene Sophie Christiansen, født Bechs Legater«. Fundatsen for»dronning Alexandras dansk-engelske Legat«der under 19. Januar 1927 forsynedes med kgl. Konfirmation (J.Nr. 288/26) er saalydende: Fundats for Dronning Alexandras dansk-engelske Legat. Komitéen til Opretholdelsen af Lektoratet i Dansk ved Londons Universitet (The Queen Alexandra lectureship in Danish, University College, London) har overdraget Københavns Universitet 24,200 Kr. til et Legat, hvis Renter skal anvendes til yderligere Fremme af den aandelige Forbindelse mellem Danmark og England. For dette Legat opretter Komitéen i Forbindelse med Konsistorium ved Københavns Universitet følgende FUNDATS. 1. Legatets Navn er Dronning Alexandras dansk-engelske Legat.

5 144 Universitetet Legatets Kapital bestaar af 24,200 Kr. 5 pct. Stats-Boligfonds Obligationer 3. Serie, der er indbetalt i Universitetskvæsturen og forvaltes af denne paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler. 3. De aarlige Renter af Legatkapitalen efter Fradrag af Administrationsgebyr til Universitetet tillægges Indehaveren af Queen Alexandra lectureship in Danish, University College, London, med mindre saadan Anvendelse ikke skønnes fornøden; i saa Fald bliver Beløbet efter Konsistoriums nærmere Bestemmelse at anvende paa anden Maade overensstemmende med Legatets i Indledningen angivne almindelige Formaal. 4. Ændringer i eller Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter Indstilling af Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde maa forandres. København, den 17. December For Komitéen: For Konsistorium: Carl Carstensen Holger Pedersen, h. Munch-Petersen. Fønss. Med Flensyn til»legatet til Fremme af medicinsk Forskning, skænket af Løvens kemiske Fabrik«. bemærkes følgende: Under 22. November 1926 tilskrev Apoteker August Kongsted det lægevidenskabelige Fakultet som følger: Undertegnede Apoteker August Kongsted, Indehaver af Løvens kemiske Fabrik, tillader mig herved at anmode det ærde Fakultet om at modtage et Beløb paa 6000 Kr. aarlig, foreløbig i 6 Aar fra 1. April 1927 at regne, til følgende Anvendelse: Det ærede Fakultet uddeler to Stipendier paa 3000 Kr. hver aarlig til to unge Læger, der staar ved Begyndelsen af deres videnskabelige Løbebane, og som ved Offentliggørelser, eventuelt Doktordisputats har vist videnskabelige Evner og Arbejdsiver. Hensigten er at give dem Mulighed for at arbejde videnskabeligt paa et Tidspunkt af deres Liv, hvor de ikke er Indehavere af Stillinger, der samtidig giver dem Arbejdsbetingelser og Livsunderhold f. Eks. Stillingen som 1. Reservelæge eller fast videnskabelig Assistent. Stipendierne tænkes tildelte for to Aar med Udsigt til Forlængelse, dog ikke over fire Aar ialt.«efter at Fakultetet derefter med Tak havde modtaget Legatet, blev Professor, Dr. med. Kn. Faber paa Fakultetets Møde den 11.

6 Det akademiske Legat- og Stipendievaesen. 145 April 1927 valgt til Efor for Legatet. Ved Forhandling med Legatstifteren blev det endvidere fastsat, at Legatet skulde udbetales Stipendiaterne med 750 Kr. Kvartalet for den Tid, de var Indehavere af Stipendiet. Med Hensyn til»dr. med. Villiam Richard Christiansen og Hustru Helene Sophie Christiansen, født Bech's Legater«bemærkes følgende (J. Nr. 299/1926): Under 19. Maj 1926 modtog det lægevidenskabelige Fakultet fra executores testamenti i Boet efter afdøde Enkefru Helene Sophie Christiansen, født Bech, Overretssagfører Albert Helweg-Larsen og Notar Ph. Prahrn Meddelelse om, at Afdødes efterladte Formue, efter at forskellige Legater var udredet, skulde tilfalde et Legat, der skulde bære Navnet:»Dr. med. Villiam Richard Christiansen og Hustru Helene Sophie Christiansen, født Bech's Legater«, og hvis Renteindtægter, efter at forskellige Udgifter ved Administrationen af Legatet og nogle Legater til Afdødes Slægtninge og Bekendte var udredet, skulde fordeles med V 7 til Universitetsbiblioteket, V? til Kunstakademiets Biblioteker, V? til Musikkonservatoriet i København, 3 / 7 til det kgl. Bibliotek og med 1 [ 7 til det lægevidenskabelige Fakultet, saaledes at det aarlige Rentebeløb for Universitetsbibliotekets og det lægevidenskabelige Fakultets Vedkommende vilde være at anvende efter de nedenfor angivne Regler (Fundatsens 7). Den første af Fru Helene Sophie Christiansen ved Testamentet indsatte Bestyrelse for Legatet, nemlig Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek Carl S. Petersen, Notar Viggo Philipsen-Prahm og Overretssagfører Albert Helweg-Larsen udarbejdede derefter i Overensstemmelse med Testamentets Bestemmelser Fundats af 10. August 1926 for Legatet; denne Fundats blev under 24. November forsynet med kgl. Konfirmation. Legatkapitalen udgjorde i August 1926 ca. 850,000 Kr. Med Hensyn til Fundatsens almindelige Bestemmelser henvises til Ministerialtidende for 1926 Afdeling B, Side 102. De af Fundatsens Bestemmelser som vedrører Universitetsbiblioteket og det lægevidenskabelige Bibliotek er saalydende: Fundatsens 7. Efter at Bestemmelserne i 5 og 6 er iagttaget bliver Resten af Renter og Udbytter halvaarlig at fordele efter følgende Regler: B. 1 li En Syvendedel udbetales til Universitetsbiblioteket til Anskaffelse af botaniske, zoologiske og medicinske Værker og Tidsskrifter m. v., væsentlig tyske, franske, engelske, russiske, italienske, spanske, norske, svenske og hollandske. Efter Testatricis Bestemmelse maa theologiske, juridiske og mathematiske Værker og Tidsskrifter ikke anskaftes for Legatets Midler. Universitetets Aarhog. 19

7 146 Universitetet Samtlige Værker m. v. skal falde ind under de almindelige Regler for Udlaan og maa ikke anskaffes eller fremligge til særlig Brug for Universitetets Professorer. Foruden til Anskaffelse af selve Værkerne kan Legatets Midler ogsaa anvendes til Indbinding af de for Legatmidlerne anskaffede Værker, men ikke til Indbinding af andre Værker. Alt, hvad der anskaffes for Legatets Midler skal stemples med Legatets Navn. Biblioteket skal hvert Aar inden Udgangen af Januar Maaned indsende Regnskab til Legatbestyrelsen over det for Legatmidlerne anskaffede, og Legatbestyrelsen skal have Lejlighed til at føre Kontrol med, at Legatrundatsens Bestemmelser overholdes. D. V 7 En Syvendedel udbetales til det lægevidenskabelige Fakultet, dels til ubemidlede medicinske Studerendes Understøttelse ved Anskaffelse af faglige Bøger under Studiet, dels til Hjælp for viderekomne medicinske og kirurgiske Kandidaters Videreuddannelse under Ophold i Udlandet. Rejselegaterne skal kunne uddeles til Kandidater, der ikke r fyldt 35 Aar, og som har gennemgaaet Turnustjeneste eller har anden Hospitalsuddannelse, der efter Fakultetets Skøn kan sidestilles dermed. Det overlades til det lægevidenskabelige Fakultet selv at træffe Valget mellem Ansøgerne, om muligt efter en Konkurrence mellem Ansøgerne efter Udarbejdelse af en mindre medicinsk eller kirurgisk Afhandling. Skulde der et enkelt Aar ikke melde sig kvalificerede Ansøgere til Rejselegaterne, skal Fakultetet være berettiget til at henlægge Beløbene til næste Aar og enten forøge Rejsestipendiernes Størrelse næste Aar eller uddele flere Rejsestipendier, hvis der skulde melde sig flere kvalificerede Ansøgere. Fakultetet skal hvert Aar inden Udgangen af Januar Maaned indsende Regnskab til Legatbestyrelsen over Legatmidlernes Anvendelse. d. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne eller nærmere Regler for disse. 1. Estrups Legat. I Anledning af, at Kapitalen for Estrups Legat for Alumner paa Valkendorfs Kollegium ved Oplæg var vokset med 2000 Kr., saaledes at den utimo 1926 udgjorde 6000 Kr. foruden kontant 24 Kr. 26 Øre, bestemte Konsistorium efter Indstilling fra Stipendiebestyrelsen 6. Maj 1927, at der vilde være at oprette en ny Lod paa 30 Kr. halvaarlig for Legatet. (J. Nr. 165/27). 2. Hermansens Legat. Efter Frk. Metty Dorthea Leemejers Død den 28. Januar 1927 udleveredes fra Overformynderiet til Konsistorium den Del af Kapitalen for»professor Dr. theol. Christen Hermansens og Hustru Edel

8 Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 147 Kirstine Margrethe, f. Sechers Legat«, hvoraf hun var Rentenyder, nemlig Kr. 15 Øre med Renter fra Frk. Leemeyers Dødsdag 73 Kr. 33 Øre, dog saaledes at heraf skulde afholdes den eventuelle Arveafgift. (J. Nr. 32 j/27). 3. Nielsine Nielsens Legater. Bogbindermester Frk. Sofie Andersen, som oppebar Renten af det ene af»læge Frk. Nielsine Mathilde Nielsens Legater for kvindelige medicinske Studerende«afgik den 21. November 1926 ved Døden. Kapitalen til paalydende Værdi 50,996 Kr. 54 Øre vil efter erlagt Arveafgift indgaa i Kvæsturen og Legatet derefter træde i Kraft. (J. Nr. 286/27). 4. Scheels Stiftelse. Ved Konsistoriums Skrivelse af 6. Maj 1927 oprettedes efter sket Kapitalforøgelse en ny til Udbetaling første Gang i Juni Termin 1927 kommende Legatportion paa 300 Kr. for Personer af A. W. Scheels Slægt og især værdige trængende af denne. (J. Nr. 321/27). e. De med Universitetet forbundne 4 ældre Kollegier. Paa Finansloven for bevilgedes under Kommunitetets Udgiftspost Kr. til Forøgelse for Finansaaret af den Alumnerne ved de 4 Universitetskollegier indrømmede Brændselshjælp, jfr. Rigsdagstid , Till. A. Sp (J. Nr. 248/26). Atigaaende de enkelte Kollegier bemærkes: Elers' Kollegium. Efter Indstilling fra Eforus og Stipendiebestyrelsen bifaldt Konsistorium 24. September 1926, at der af Kommunitetets Udgiftspost 9, Til overordentlige Udgifter, blev afholdt et Beløb af 129 Kr. som Tilskud til Udgifterne ved Alumne paa Elers' Kollegium Stud mag. Harald Brohus' Sygdom og Begravelse. (J. Nr. 18 a/26). Under 19. Januar 1927 bifaldt Konsistorium, at der af Kollegiets Midler afholdtes et Beløb af 382 Kr. 12 Øre til Plombering og Beskæring af Træer i Kollegiets Have samt et Beløb af 100 Kr. aarlig til Vedligeholdelse af Haven. (J. Nr. 18 a/27). Under 27. Maj 1927 bifaldt Konsistorium, at der af Kollegiets Midler afholdtes et Beløb af 270 Kr. til Indkøb af en Støvsuger (J. Nr. 18 b/27). f. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. 1. Forslag om Nedsættelse af Kommunitetsstipendiet. (J. Nr. 149/27). Under 3. Marts 1927 anmodede Undervisningsministeriet Konsistorium om at ville indhente en Udtalelse fra Universitetets Stipen

9 148 Universitetet diebestyrelse, om det ikke maatte anses for rimeligt, at der under Hensyn til den stedfundne Stigning i Kronens Værdi foretoges en Nedsættelse af Størrelsen af de enkelte Portioner, der uddeles af Beløbene under Kommunitetets Udgiftspost 1. A. b. Kommunitetsstipendiet, det ordinære og det midlertidige Beløb samt det ekstraordinære Beløb til 4 grønlandske Alumner og af Beløbet under Udgiftspost 1. A. g. Til Understøttelse for polytekniske Eksaminander, saaledes at der vilde kunne uddeles et forøget Antal Understøttelser, medens der ikke herved tilsigtes nogen Nedsættelse af de samlede Bevillinger. Konsistorium indsendte derefter 26. Marts 1927 med sin Tilslutning en saalydende Erklæring af 21. s. M. fra Stipendiebestyrelsen: Kommunitetsstipendiet havde før Krigen en Størrelse af,50 Kr. maanedlig, hvilken Størrelse det opnaaede ved Finansloven for Finansaaret , efter at Stipendiebestyrelsen allerede i Efteraaret 1910 havde stillet Forslag om Forhøjelse til det nævnte Beløb (Universitetets Aarbog , Side 837 flg.) Under Krigen forhøjedes Stipendiet ved forskellige midlertidige Love, begyndende med Lov Nr. 191, 9. Juni 1916, først med 20 pct. og senere, siden Lov Nr. 58, 12. Februar 1919, med 50 pct., altsaa til 75 Kr. maanedlig, hvilken sidste Forhøjelse omsider ved Finansloven for Finansaaret gik over til at være fast (jfr. Universitetets Aarbog , Side , Side 226 flg., paa hvilket sidste Sted tillige er omtalt et ekstraordinært Dyrtidstillæg, som i Finansaarene og ydedes til de til 75 Kr.-maanedlig forhøjede Stipendier). Som det fremgaar af foranstaaende, er Kommunitetsstipendiet for Tiden 50 pct. højere end før Krigen, og denne Forøgelse af det forekommer ikke Stipendiebestyrelsen at være større, end at den fuldtud motiveres ved Forskellen mellem Prisniveauet før 1914 og Prisniveauet nu, hvilket sidste jo endnu overstiger det første med mere end 50 pct. Det har vistnok altid været Tanken, at Kommunitetsstipendiet i hvert Fald skulde kunne dække Alumnernes Udgifter til Føde og Klæder, og man kan formentlig ikke regne med, at en Alumne selv med gennemført Sparsommelighed for Tiden kan klare de nævnte Udgifter med mindre end 75 Kr. maanedlig, naar han skal have tilstrækkelig nærende Kost og være sømmelig paaklædt; i Virkeligheden vil Udgifterne endda være en Del højere. Det maa ogsaa tages i Betragtning, dels at et meget stort Antal af Alumnerne, inden de opnaar Kommunitetsstipendiet, har paadraget sig en større eller mindre Studiegæld og derfor er stærkt interesserede i, at de i de sidste Studieaar er saaledes stillede, at de ikke behøver at forøge den yderligere, dels at et ikke mindre Antal af dem, medens de nyder Stipendiet, ikke modtager Understøttelse fra deres Hjem i anden Form end gratis Ophold i Hjemmet i nogle Feriemaaneder, skønt der dog foruden de ovennævnte Udgifter vil være en Del Udgifter, som en Student, selv om han bor paa Regensen, nødvendigvis maa afholde. Mange af Kommunitetsalumnerne er saaledes stillede, at de gennem hele deres Studietid paa det

10 149 nærmeste maa klare sig selv, og med Hensyn til mange andre, hvis Forældre kan hjælpe dem noget, er Forholdet det, at Hjælpen koncentreres om de første Studieaar, men hører op, naar Studenten opnaar Kommunitetsstipendiet, idet der i Mellemtiden er opvokset yngre Børn, som Forældrene nu maa tage sig af. At Stipendiet ikke for Tiden er større end strengt nødvendigt, fremgaar ogsaa af, at et meget betydeligt Antal af Alumnerne, selv under de nuværende Forhold, er nødsagede til at supplere deres Indtægter ved lønnet Arbejde af forskellig Art, et Forhold, som efter Stipendiebestyrelsens Skøn er meget uheldigt, fordi Studenten ofte kun vil have Valget imellem enten intet Arbejde at have og da mangle Penge til ganske nødvendige Udgifter eller ogsaa at modtage et Arbejde, der gør et større Skaar i hans Tid end forsvarligt i de sidste Studieaar. Der føres fra Stipendiebestyrelsens Side Kontrol med det Omfang, hvori Alumnerne paatager sig saadant Arbejde, og Stipendiebestyrelsen føler det ofte som en stor Vanskelighed at skulle tage Stilling til de Spørgsmaal af denne Art, der forelægges den. Men det synes givet, at Vanskelighederne vil blive endnu større, hvis Stipendiet allerede paa nærværende Tidspunkt nedsættes. Stipendiebestyrelsen maa saaledes bestemt fraraade, at der allerede nu finder en Nedsættelse af Stipendierne Sted. Man vilde iøvrigt finde det i høj Grad ønskeligt, at det gennem en saadan Nedsættelse kunde blive muligt at forøge det nuværende Antal af Stipendier, der langtfra svarer til den forhaandenværende Trang, og man vil derfor ogsaa være betænkt paa selv at foreslaa en saadan Nedsættelse, saa snart man skønner, at Forholdene gør den tilraadelig. Med Hensyn til de i Undervisningsministeriets Skrivelse nævnte Eksaminander, hvis Stipendium før Krigen udgjorde 40 Kr. rnaanedlig og nu har en Størrelse af 60 Kr. rnaanedlig. skal endnu tilføjes, at de formentlig, som det altid har været Tilfældet, maa følge Kommunitetsalumnerne, saa at deres Stipendium ikke nedsættes, forinden Kommunitetsstipendiet nedsættes. 2. Forskellige Afgørelser. Et i Sommeren 1926 indgivet Andragende fra en kvindelig Stud. mag. dim fra Frederiksborg Statsskole om som privilegeret at faa tillagt Kommunitetsstipendiet blev afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 4. September 1926, idet der ikke vilde kunne udredes noget Stipendium til hende af Kommunitetets Udgiftspost I. A. b. (ekstraordinære Kommimitetsstipendier) og Ministeriet heller ikke saa sig i Stand til at søge en særlig Bevilling til den paagældende. (J. Nr. 26 c/26). Ved Ministeriets Skrivelse af 30. Oktober 1926 blev der tillagt 3 færøiske Studenter hver et ekstraordinært Kommunitetsstipendium (de to desuden Huslejegodtgørelse) paa 4 Aar fra 1. September 1926 at regne. Af de tre Ansøgere var kun den ene dimitteret fra en Skole,

11 150 men i 1925, de to andre var begge dimitteret ved Fksamenskommissionen, den ene i 1925, den anden i 1926 og den i 1925 dimitterede med en Karakter, der ikke kunde regnes for 1ste Karakter. Af Ansøgerne var den ene kvindelig Student og kunde derfor ikke opnaa Huslejegodtgørelse. (J. Nr. 26 d/26). - Ved Skrivelse af 3. November 1926 gav Ministeriet med Tilslutning fra Folketingets Finansudvalg Tilladelse til, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret under Kommunitetets Udgiftspost 6. a. 3. Hovedistandsættelser maatte afholdes et Beløb af 2550 Kr. til Anbringelse af en ny Kedel m. m. i Regensens Badeanlæg, jfr. Rigsdagstidende , Tillæg A. Sp (J. Nr. 25 g/26). Ved Skrivelse af 14. Januar 1927 gav Ministeriet Tilladelse til, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret under samme Konto afholdtes et Beløb af 700 Kr. til en ved Svampskade nødvendiggjort Reparation af Gulvet i et Værelse i Regensen og af Regensportens Træbelægning, jfr. Rigsdagstidende , Tillæg A. Sp (J. Nr. 25 f/26). - Ved Skrivelse af 13. Juni 1927 tilstod Konsistorium Enken efter fhv. Regensportner H. Frederiksen et Beløb af 100 Kr. af Kommunitetets Udgiftspost 9, Til overordentlige Udgifter, som Hjælp til Dækning af Udgifterne ved hendes Mands Begravelse. (J. Nr. 25 b/27). g. Studentergaarden. 1. Kapital-Balancen den 31. December Studentergaardens Kayital-Balance-Konto den 31. December Aktiver. Aktivpost A. Hovedkapital. Kr. 0. Kr. 0. I. Obligationer, deponerede i Universitetets Legatkasse 144, II. Laan til Port-Forretningens Start 1, III. Beholdning i Handelsbanken 14, IV. Beholdning i Universitetets Legatkasse , Aktivpost B. Reservefond. I. Obligationer, deponerede i Universitetets Legatkasse 250, II. Beholdning i Universitetets Legatkasse , Inden Linien. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Studentergaarden. 411,

12 Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 151 A. Til I. N. Madvigs Værelse. I. N. Madvigs Kr Kr - 0 Legat for en Alumne paa Studentergaarden, bestaaende af 4 pct. Østifternes Kreditforenings Obligationer af 11. Serie, lydende paa ialt 3, De til Studentergaarden knyttede Legater, der er oprettede af de Donatorer, som mod at skænke en større Kapital har forbeholdt sig Renten af denne for Livstid, lydende paa ialt 1040 og 346, og 350, , Passiver. Kr. 0. Rest-Laan fra Statskassen 194, Saldo Formue 216, Inden Linien. Modstaaende Legater til samlet Paalydende af Kr og 350, , og 350, , Kapital-Formuen er den 31. December 1926 Kr. 0. Kr og 350, , men var den 31. December og 309, , altsaa Formue Forøgelse 41, , Nye Værelser. I Tiden 1. September 1926 til 31. August 1927 er med Konsistoriums Approbation oprettet følgende Værelser: Simon Paullis Værelse, skænket af Districtsingenieur August Poulsen og Hustru Ella Poulsen. Fortrinsret for en Studerende, der efter at have taget Studentereksamen og den filosofiske Prøve er enten studiosus medicinæ eller studiosus polytecnices, saaledes at disse 2 Studieretninger skiftevis er fortrinsberettigede til Værelsets Brug. Fundats af 12. og 14. Oktober 1926, kgl. konf. 30. s. M. (J. Nr 23 j/26). Peder Mortensens Værelse, skænket af fhv. Landfysikus Peder Mortensen. Fundats af Juni 1927, kgl. konf. 6. Juli (J. Nr. 23 d/27). 3. Professor Thorkild Rovsings Udtræden af Studentergaardens Bestyrelse og Dod. Den 1. September 1926 udtraadte Professor Thorkild Rovsing af Studentergaardens Bestyrelse samtidig med at han fratraadte sit Pro

13 152 fessorat ved Universitetet. I Efteraaret 1926 skænkede han til Studentergaarden dels H. V. Bissens»Psyke«dels Axel Jørgensens store Maleri»Den kliniske Forelæsning«. Begge disse Kunstværker er anbragt i Musikstuen. Den 17. September 1926 tilskrev Studentergaardens Bestyrelse Professor Rovsing saaledes:»kære Professor Thorkild Rovsing. 1. September 1926 traadte De tilbage fra den Lærergerning ved Københavns Universitet, De i en Aarrække med saa fremragende Dygtighed og Energi har varetaget. De er samtidig udtraadt af Studentergaardens Bestyrelse, hvis Formand De har været fra dendag,gaarden aabnede sine Porte. Savnet vil De blive overalt, hvor Deres lysende og kraftfulde Skikkelse har virket, men maaske intetsteds saa dybt som paa Studentergaarden, savnet af Gaardbrødrene, hvis Hengivenhed De vandt fra den første Dag, og savnet af Deres Kolleger i Bestyrelsen, som bedst af alle kender den varme Kærlighed, med hvilken De har omfattet Studentergaarden. Det skyldes Deres Ildhu og Begejstring, at det i saa kort Tid lykkedes i vide Kredse at vække Interesse for Oprettelsen af en saadan Bolig for den studerende Ungdom og at skabe det materielle Grundlag derfor; det er vor Overbevisning, at kun en Personlighed som Thorkild Rovsing kunde have magtet denne vanskelige og betydningsfulde Opgave. Vi bringer Dem en hjertelig Tak for Deres utrættelige Arbejde for Studentergaarden; vi haaber, at De ogsaa i Fremtiden vil vie den Deres usvækkede Interesse og at vi atter kan se Dem ved Studentergaardens festlige Sammenkomster. 1 Studentergaarden vil Deres Navn altid straale som Kollegiets Skaber og Mindet om Dem altid leve i Gaardbrødrenes taknemlige Hjerter.«Den 14. Januar 1927 afgik Professor Rovsing ved Døden. Ved hans Bisættelse, der foregik i Stilhed den 17. Januar fra Bispebjerg Krematorium, var Studentergaardens Efor, Vice-Efor og Gaardstyre til Stede. Af de Mindeord, Professor Johannes Bock udtalte ved Bisættelsen, gav han hver af Gaardbrødrene et Eksemplar. 4. Andre Sager. I den ovenfor nævnte Fundats for det af Distriktsingeniør August Poulsen og Hustru oprettede Simon Paullis Værelse er optaget en Bestemmelse om, at den af Studentergaardens Alumner, som bebor Værelset, fra den 1. i den Maaned, som følger efter at den sidste af de i Fundatsen som Nydere af Legatkapitalens Renter indsatte Personer er død, skal have udbetalt et Beløb af 20 Kr. maanedlig under Navn af»gustav Emils Legat«. Ved Fundats af 8. Marts 1927 har Enkefru Johanne Scheving skænket Studentergaarden et Beløb af 9000 Kr., hvis Renter efter

14 Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 153 hendes Død skal udbetales med \/ 12 maanedlig til den af Studentergaardens Alumner, der bebor Aldolph og Johanne Schevings Værelse. I Anledning af Professor Dr. Georg Brandes' 85 Aars Fødselsdag skænkede Fru Xenia Jacobsen ved Gavebrev af 2. Februar 1927 Studentergaarden det af Herman Vedel malede Portræt af Georg Brandes. Billedet er ophængt i Læsestuen. I Juni 1927 skænkede fhv. Nationalbankdirektør J. P. Winther til Studentergaardens Haandbibliotek Ugeskrift for Retsvæsen Under 11. September 1926 indstillede Bestyrelsen, at der fra 1. Januar 1926 at regne tillagdes Eforen og Vice-Eforen paa Studentergaarden samme Honorarer som er fastsatte for Regensprovsten og Viceprovsten paa Regensen. Konsistorium indstillede 23. s. M. Forslaget til Approbation af Undervisningsministeriet, der under 25. Oktober 1926 udtalte følgende: I Anledning af den med D'Herrer Rektors og Professorers Skrivelse af 23. f. M. hertil indsendte Indstilling fra Bestyrelsen for Studentergaarden om, at der fra 1. Januar d. A. at regne maa tillægges Eforen og Vice-Eforen paa Studentergaarden samme Honorarer, som er fastsatte for Regensprovsten og Viceprovsten paa Regensen, skal man tjenstligst meddele, at Ministeriet ikke har noget at erindre imod. at der ydes Honorar til Eforen og Vice-Eforen. Det maa imidlertid være en Forudsætning, at Honoraret kan afholdes af Studentergaardens Regnskab, idet man ikke vil kunne søge Statstilskud hertil. Man maa i denne Forbindelse fremhæve, at der ikke kan gives noget Tilsagn om Statstilskudets vedvarende Opretholdelse, hvorved henvises til, at Tilskudet paa Finanslovforslaget for er nedsat til 20,000 Kr. (J. Nr. 23 h/26). Universitetets Aarbcg. 20