A1C-2. Tina-quant hæmoglobin A1c gen.2 Fuldblodsapplikation - standardiseret over for IFCC; kan overføres til DCCT/NGSP Ordreinformation

Transkript

1 Ordreinformation Tina-quant Hemoglobin A1c Gen.2 (150 tests) System-ID C.f.a.s. HbA1c (3 2 ml) System-ID PreciControl HbA1c norm (4 1 ml) System-ID PreciControl HbA1c path (4 1 ml) System-ID COBAS INTEGRA Hemolyzing Reagent Gen.2 (6 10 ml) System-ID Analyseinstrument(er), hvor cobas c pack kan anvendes COBAS INTEGRA 400 plus COBAS INTEGRA 800 Dansk Systeminformation Multitest A1CW2, test ID Test HB W2, test ID 0 128; test A1 W2, test ID Ratio RWD2M, test ID (ifølge DCCT/NGSP) Ratio RWI2M, test ID (ifølge IFCC) Profil PA1W2, test ID Anvendelse In vitro-test til kvantitativ bestemmelse af mmol/mol hæmoglobin A1c (IFCC) og % hæmoglobin A1c (DCCT/NGSP) i fuldblod på Roche kliniskkemiske analyseinstrumenter. HbA1c-bestemmelser er nyttige ved monitorering over længere tid af glukose i blod hos personer med diabetes mellitus. Desuden anvendes denne test som en hjælp ved diagnosticering af diabetes og identifikation af patienter, som kan risikere at udvikle diabetes. Resumé 1,2,3,4,5,6,7,8,9 Hæmoglobin (Hb) er det rødpigmenterede protein, der findes i erytrocytterne, og det består af fire protein-subunits, hver indeholdende en hæmdel. Dets vigtigste funktion er transport af ilt og kuldioxid i blodet. Hvert Hb-molekyle kan binde fire iltmolekyler. Hb består af en række underfraktioner og varianter. Blandt denne heterogene gruppe af hæmoglobiner er HbA1c et af de glykerede hæmoglobiner, en underfraktion dannet ved, at forskellige typer sukker hæfter sig til Hb-molekylet. HbA1c dannes i to trin ved den ikke-enzymatiske reaktion af glukose med N- terminal aminogruppen i β-kæden i normalt Hb (HbA) hos voksne. Det første trin er reversibelt og giver labilt HbA1c. Dette ændres for at danne stabilt HbA1c i et nyt reaktionstrin. I erytrocytterne øges den relative mængde af HbA, der er omdannet til stabilt HbA1c, med den gennemsnitlige koncentration af glukose i blodet. Omdannelsen til stabilt HbA1c er begrænset af erytrocytternes levetid på ca. 100 til 120 dage. Som et resultat heraf vil HbA1c reflektere middelblodglukoseniveauet i de foregående 2 til 3 måneder. HbA1c er derfor velegnet til monitorering af langtidskontrol af glukose i blodet hos personer med diabetes mellitus. Glukoseniveauer tæt på analysetidspunktet har størst indvirkning på niveauet af HbA1c. 1 Forholdet mellem HbA1c og middelblodglukoseværdierne i de foregående 2 til 3 måneder er analyseret i adskillige studier. Et nyligt studie fandt følgende korrelation: IFCC-standardisering (rekalkuleret i henhold til ref. 8) Estimeret gennemsnitlig glukose [mmol/l] = HbA1c (mmol/mol) eller Estimeret gennemsnitlig glukose [m] = 2.64 HbA1c (mmol/mol) Standardisering ifølge DCCT/NGSP 8 Estimeret gennemsnitlig glukose [mmol/l] = 1.59 HbA1c (%) eller Estimeret gennemsnitlig glukose [m] = 28.7 HbA1c (%) Risikoen for diabetiske komplikationer som f.eks. Kimmelstiel- Wilsons syndrom og diabetisk retinopati øges ved dårlig metabolisk kontrol. I overensstemmelse med sin funktion som indikator for middelblodglukoseniveauet forudsiger HbA1c udviklingen af diabetiske komplikationer hos diabetes-patienter. 4,5 Til monitorering af den glykæmiske kontrol over en længere periode er analysering hver 3. til 4. måned almindeligvis tilstrækkeligt. Ved visse kliniske situationer, som f.eks. svangerskabsdiabetes eller efter større ændringer i den terapeutiske behandling, kan det være nyttigt at måle HbA1c med 2 til 4 ugers mellemrum. 7 Analyseprincip 10,11,12 Den antikoagulerede fuldblodsprøve hæmolyseres automatisk på COBAS INTEGRA 400 plus/800 analyseinstrumenterne med COBAS INTEGRA Hemolyzing Reagent Gen.2. Denne metode anvender TTAB a) som detergent i det hæmolyserende reagens for at eliminere interferens fra leukocytter (TTAB lyserer ikke leukocytter). Prøveforbehandling for at fjerne labilt HbA1c er ikke nødvendig. Alle hæmoglobinvarianter, som er glykeret ved β-kædens N-terminus, og som har regioner, som kan genkendes af antistoffer, og som er identiske med HbA1c's, bestemmes med denne analyse. Som følge heraf kan den metaboliske tilstand hos diabetespatienter med uræmi eller de hyppigste hæmoglobinopatier (HbAS, HbAC, HbAE) bestemmes med denne analyse. 13,14 Hemoglobin A1c HbA1c-bestemmelsen er baseret på turbidimetrisk inhibitionsimmunoassay (TINIA) til hæmolyseret fuldblod. Prøve og tilsætning af R1 (buffer/antistof): Glykohæmoglobin (HbA1c) i prøven reagerer med anti-hba1c-antistof og danner opløselige antigen-antistofkomplekser. Da den specifikke HbA1c-antistofplads kun findes ét sted på HbA1c-molekylet, sker der ingen kompleksdannelse. Tilsætning af SR (buffer/polyhapten) og start af reaktion: Polyhaptenerne reagerer med overskydende anti-hba1c-antistoffer og danner et uopløseligt antistof-polyhaptenkompleks, som kan bestemmes turbidimetrisk. Hæmoglobin Frigivet hæmoglobin i den hæmolyserede prøve omdannes til et derivat med et karakteristisk absorptionsspektrum, som måles bikromatisk under præinkubationsfasen (prøve + R1) i den ovennævnte immunologiske reaktion. Et separat Hb-reagens er derfor ikke nødvendigt. Det endelige resultat udtrykkes som mmol/mol HbA1c eller % HbA1c og beregnes ud fra HbA1c/Hb-ratio på følgende måde: Protokol 1 (mmol/mol HbA1c ifølge IFCC): HbA1c (mmol/mol) = (HbA1c/Hb) 1000 Protokol 2 (% HbA1c ifølge DCCT/NGSP): HbA1c (%) = (HbA1c/Hb) a) TTAB = tetradecyltrimethylammoniumbromid Reagenser - arbejdsopløsninger R1 Antistofreagens MES b) buffer: mol/l; TRIS c) buffer: mol/l, ph 6.2; HbA1c-antistof (ovint serum): 0.5 mg/ml; stabilisatorer; konserveringsmidler 1 / 6 A1C-W

2 SR Polyhaptenreagens MES buffer: mol/l; TRIS buffer: mol/l, ph 6.2; HbA1c polyhapten: 8 µg/ml; stabilisatorer; konserveringsmidler b) MES = 2-morpholin-ethansulfonsyre c) TRIS = tris(hydroxymethyl)-aminomethan. R1 er i position B, og SR er i position C. Forholdsregler og advarsler Vær opmærksom på alle advarsler og forholdsregler i kapitel 1, Indledning, i denne metodemanual. Reagenshåndtering Klar til brug Opbevaring og holdbarhed Reagens Holdbarhed ved 2 8 C COBAS INTEGRA 400 plus system I brug på instrumentet ved C COBAS INTEGRA 800 systemer I brug på instrumentet ved 8 C Se udløbsdatoen på etiketten på cobas c pack 4 uger 4 uger Reagenset må ikke fryses. Ved mistanke om, at en kassette har været frosset, anbefales det at udføre en kontrolmåling med den pågældende kassette. Hæmolyserende reagens Holdbarhed ved 2 8 C COBAS INTEGRA 400 plus/800 systemer I brug på instrumentet, ISE-rack, lukkede flasker I brug på instrumentet, multirack, åbne flasker COBAS INTEGRA 800 CTS system I brug på instrumentet, ISE-rack,åbne flasker Se udløbsdatoen på flaskeetiketten 4 uger 2 dage 2 dage Ved opbevaring ved temperaturer under 3 C kan reagenset blive uklart. Dette har ingen indvirkning på funktionen af reagenset og forsvinder ved højere temperaturer. Det anbefales derfor at lade reagenset stå ved stuetemperatur i ca. 10 minutter og blande grundigt før brug. Prøvetagning og -forberedelse Benyt kun egnede prøvetagningsrør til prøvetagning og -forberedelse. Kun de nedennævnte prøvematerialer er testet og fundet acceptable. Antikoaguleret vene- eller kapillærblod. De eneste acceptable antikoagulerende midler er Li-heparin, K 2 EDTA, K 3 EDTA og kaliumfluorid/na 2 EDTA. Holdbarhed: 15 3 dage ved C 7 dage ved 2 8 C 6 måneder ved ( 15) ( 25) C Genfindingen af HbA1c ratio-værdier i sedimenterede prøver, især ved dårligt kontrollerede diabetespatienter, kan være let forøget. For at minimere denne effekt kan prøverne blandes forsigtigt ved at vende dem før analysering. Må kun fryses én gang. Bland prøven grundigt efter optøning. Leverede materialer Se venligst afsnittet "Reagenser - arbejdsopløsninger" m.h.t. reagenser. Nødvendige (men ikke inkluderede) materialer COBAS INTEGRA Hemolyzing Reagent Gen.2 for Tina quant HbA1C Gen.2, kat.nr , system ID Analyse Hvis analysen skal udføres optimalt, skal anvisningerne for det aktuelle analyseinstrument følges. Se venligst den aktuelle brugermanual for instrumentspecifikke analyseinstruktioner. Applikationer til Hb og HbA1c COBAS INTEGRA 400 plus testdefinition Hb HB-W2 R1-S Calc. first/last 17/33 378/659 nm Hb Diluent (H 2 O) Totalvolumen 126 µl COBAS INTEGRA 400 plus testdefinition HbA1c A1-W2 R1-S-SR Calc. first/last 33/57 340/659 nm HbA1c Diluent (H 2 O) SR 24 µl 0 µl Totalvolumen 150 µl COBAS INTEGRA 800 testdefinition Hb HB-W2 R1-S Calc. first/last 17/44 378/659 nm A1C-W 2 / 6

3 Hb Diluent (H 2 O) Totalvolumen 126 µl COBAS INTEGRA 800 testdefinition HbA1c A1-W2 R1-S-SR Calc. first/last 44/96 340/659 nm HbA1c Diluent (H 2 O) SR 24 µl 0 µl Totalvolumen 150 µl Definition af ratio for beregning af mmol/mol HbA1c og % HbA1c Protokol 1 (mmol/mol HbA1c ifølge IFCC): Forkortet navn for ratio RWI2M (0-427) Ligning (A1-W2/HB-W2) 1000 mm/m Protokol 2 (% HbA1c ifølge DCCT/NGSP): Forkortet navn for ratio RWD2M (0-529) Ligning (A1-W2/HB-W2) % Brug den prædefinerede profil (PA1W2, 0 628) til samtidig registrering af ordre af Hb (HB W2) og HbA1c (A1 W2) tests ud fra det samme hæmolysat. Ratio for HbA1c (mmol/mol HbA1c ifølge IFCC og % HbA1c ifølge DCCT/NGSP) beregnes automatisk, når resultatet af begge tests foreligger. For samtidig rapportering af både mmol/mol HbA1c (IFCC)-enheder og % HbA1c (DCCT/NGSP)-enheder skal man sikre sig, at begge ratio-tests (Ifølge IFCC) og (Ifølge DCCT/NGSP) er aktiveret. Kalibrering Hb Kalibrator HbA1c Kalibrator Kalibreringsfortyndingsratio Kalibratordiluent C.f.a.s. HbA1c C.f.a.s. HbA1c Kalibreringsmetode Logit/log 5 Kalibreringsbestemmelse 1:1, 1:1.67, 1:2, 1:5, 1:25, 0, udføres automatisk af instrumentet COBAS INTEGRA Hemolyzing Reagent Gen.2, kat.nr Dobbeltbestemmelse anbefales Kalibreringsinterval Hvert lot eller hver 29. dag, eller som krævet ifølge kvalitetskontrolprocedurerne Sporbarhed: Denne metode er standardiseret over for den godkendte IFCC referencemetode til måling af HbA1c i humant blod 16,17 og kan overføres til resultater, der modsvarer DCCT/NGSP, ved beregning. Bemærk For disse applikationer er kalibratorværdierne for C.f.a.s. HbA1c afstemt med reagenslottet. For hver applikation og hver kombination af C.f.a.s. HbA1c kalibratorlot og Tina quant HbA1c Gen.2 reagenslot er de nøjagtige kalibratorværdier angivet i det pågældende værdiskema for C.f.a.s. HbA1c kalibrator. Registrér den angivne lotspecifikke og applikationsspecifikke kalibratorværdi. Benyt kun den relevante C.f.a.s. HbA1c-kalibrator. COBAS INTEGRA Hemolyzing Reagent Gen.2, 6 11 ml, kat.nr , system ID , skal være om bord på instrumentet. Ellers kan kalibreringen ikke udføres. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrol Kontrolinterval Kontrolrækkefølge Kontrol efter kalibrering PreciControl HbA1c norm PreciControl HbA1c path 24 timer og med hver kassette anbefalet Brugerdefineret Anbefales Anvend det kontrolmateriale, der er angivet i afsnittet Ordreinformation, til kvalitetskontrol. Derudover kan andre egnede kontrolmaterialer anvendes. Kontrolintervallerne og -grænserne bør tilpasses det enkelte laboratoriums individuelle krav. De opnåede værdier skal ligge inden for de definerede grænser. Hvert laboratorium bør etablere egne korrektionsprocedurer, som skal anvendes, hvis en værdi falder uden for de definerede grænser. Følg de gældende offentlige regulativer og lokale retningslinjer for kvalitetskontrol. Bemærk Forbehandl kontroller på samme måde som prøver. HbA1c-kontroller har kun en deklaration for mmol/mol HbA1c (IFCC) og % HbA1c (DCCT/NGSP). Der opgives ingen deklarationer for Hb- og HbA1c-koncentrationer. Som en konsekvens heraf behandles HbA1ckontroller som prøver og kan ikke inkluderes i COBAS INTEGRA systemernes kvalitetskontrolprogrammer. Beregning Hb COBAS INTEGRA systemer beregner automatisk koncentrationen af Hb i hver prøve. For yderligere oplysninger henvises til Dataanalyse på onlinehjælp (COBAS INTEGRA 400 plus/800 analyseinstrumenter). HbA1c COBAS INTEGRA systemer beregner automatisk hver prøves HbA1ckoncentration. For yderligere oplysninger henvises til Dataanalyse på online-hjælp (COBAS INTEGRA 400 plus/800 analyseinstrumenter). Beregning af HbA1c-ratio For beregning af mmol/mol HbA1c-værdien (IFCC) og % HbA1c-værdien (DCCT/NGSP) henvises til afsnittet Analyseprincip og Definition af ratio for beregning af mmol/mol HbA1c og % HbA1c i dette metodeblad. Begrænsninger - interferens 13,14,18,19,20,21,22 1. Til diagnostiske formål bør mmol/mol HbA1c-værdierne (IFCC) og % HbA1c-værdierne (DCCT/NGSP) sammenholdes med oplysninger fra andre diagnostiske procedurer og kliniske evalueringer. 2. Analysen er kun beregnet til akkurat og præcis måling af mmol/mol HbA1c (IFCC) og % HbA1c (DCCT/NGSP). Enkeltresultaterne for total Hb- og HbA1c-koncentrationen bør ikke rapporteres. 3 / 6 A1C-W

4 3. Fortolkning af HbA1c-resultater fra patienter med Hb-varianter skal ske med særlig omhu. Unormale hæmoglobiner kan påvirke halveringstiden for de røde blodlegemer eller glykosyleringsraterne in vivo. I disse tilfælde vil selv analytisk korrekte resultater ikke afspejle det samme niveau af glykæmisk kontrol, som man kunne forvente hos patienter med normalt hæmoglobin. 23 Ved mistanke om, at tilstedeværelsen af en Hb-variant (f.eks. HbSS, HbCC eller HbSC) påvirker korrelationen mellem HbA1c-værdien og den glykæmiske kontrol, må HbA1c ikke anvendes til diagnosticering af diabetes mellitus. 4. Enhver årsag til reduceret erytrocytoverlevelse eller forkortet gennemsnitlig levetid for erytrocytterne vil reducere erytrocytternes udsættelse for glukose med en deraf følgende reduktion i mmol/mol HbA1c-værdierne (IFCC) og % HbA1c-værdierne (DCCT/NGSP), selv om det gennemsnitlige tidsrelaterede blodglukoseniveau kan være forhøjet. Årsager til forkortet levetid for erytrocytter kan være hæmolytisk anæmi eller andre hæmolytiske lidelser, homozygote seglcelletræk, graviditet, nyligt signifikant eller kronisk blodtab, osv. Ligeledes kan nylige blodtransfusioner ændre mmol/mol HbA1c-værdierne (IFCC) og % HbA1c-værdierne (DCCT/NGSP). Fortolkning af HbA1c-resultater fra patienter med disse tilstande skal ske med varsomhed. HbA1c må ikke anvendes til diagnosticering af diabetes mellitus i sådanne tilfælde. 5. Glykeret HbF påvises ikke, da det ikke indeholder den glykerede β kæde, som er karakteristisk for HbA1c. HbF måles imidlertid i total Hbanalysen, og som følge heraf kan prøver, der indeholder store mængder HbF (> 10 %), give mmol/mol HbA1c-værdier (IFCC) og % HbA1cværdier (DCCT/NGSP), der er lavere end forventet. 13,22 6. mmol/mol HbA1c-værdier (IFCC) og % HbA1c-værdier (DCCT/NGSP) er ikke egnet til diagnosticering af svangerskabsdiabetes I meget sjældne tilfælde af hurtigt udviklende type 1-diabetes kan stigningen i HbA1c-værdierne være forsinket i forhold til den akutte stigning i glukosekoncentrationen. I disse tilfælde skal diabetes mellitus diagnosticeres baseret på glukosekoncentrationen i plasma og/eller de typiske kliniske symptomer. 24 Kriterium: Genfinding inden for ± 10 % af initial værdi. Icterus: Ingen signifikant interferens op til en bilirubinkoncentration (konjugeret og ukonjugeret) på 1026 µmol/l eller 60 m. Lipæmi (Intralipid): COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument: Ingen signifikant interferens op til en Intralipid-koncentration på 800 m. COBAS INTEGRA 400 plus analyseinstrument: Ingen signifikant interferens op til en Intralipid-koncentration på 600 m. Der er dårlig korrelation mellem triglyceridkoncentrationen og turbiditet. Glykæmi: Ingen signifikant interferens op til et glukoseniveau på 55.5 mmol/l eller 1000 m. Det er ikke nødvendigt at tage prøver fra fastende personer. Reumafaktorer: Ingen signifikant interferens op til en reumafaktorkoncentration på 750 IU/ml. Lægemidler: Der sås ikke interferens ved terapeutiske koncentrationer ved anvendelse af almindelige lægemiddelpaneler. 25 Andre: Der er ikke set krydsreaktioner med HbA0, HbA1a, HbA1b, acetyleret hæmoglobin, carbamyleret hæmoglobin, glykeret albumin og labilt HbA1c for de anti-hba1c-antistoffer, der er anvendt i dette kit. Til diagnostiske formål skal resultaterne altid sammenholdes med patientens anamnese, kliniske undersøgelser og andre resultater. NØDVENDIG HANDLING Speciel vaskeprogrammering: Brugen af specielle vasketrin er obligatorisk, når visse testkombinationer udføres på COBAS INTEGRA analyseinstrumenter. For yderligere vejledning og for den seneste version af listen over ekstra vaskecykler henvises til metodebladet til CLEAN. Hvor det er nødvendigt, skal speciel programmering til vask/forhindring af carry-over udføres, før der rapporteres resultater med denne test. Grænser og områder Måleområde COBAS INTEGRA 400 plus analyseinstrument: Hb: 4 35 HbA1c: * *Måleområdet for HbA1c ligger mellem 0.3 og koncentrationen af den højeste standard. Det ovennævnte måleområde er baseret på en typisk kalibratorværdi på 2.6. Dette svarer til et måleområde på mmol/mol HbA1c (IFCC) og % HbA1c (DCCT/NGSP) ved en typisk hæmoglobinkoncentration på COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument: Hb: 4 35 HbA1c: Dette svarer til et måleområde på mmol/mol HbA1c (IFCC) og % HbA1c (DCCT/NGSP) ved en typisk hæmoglobinkoncentration på I sjældne tilfælde af ">test rng"-flag, som måtte forekomme, når applikationen på fuldblod anvendes, blandes fuldblodsprøven igen, og testen gentages med de samme indstillinger. Måleområdets nedre grænse Testens nedre detektionsgrænse: Hb: 0.5 HbA1c: 0.1 En typisk nedre detektionsgrænse for HbA1c-ratio kan beregnes ud fra en given Hb-koncentration. Ved en typisk Hb-koncentration på 13.2 er den nedre detektionsgrænse 8 mmol/mol HbA1c (IFCC) eller 2.9 % HbA1c (DCCT/NGSP). Den nedre detektionsgrænse repræsenterer det lavest målbare niveau, som kan skelnes fra nul. Den beregnes som den værdi, der ligger 3 standardafvigelser over den laveste standard (standard SD, repetérbarhed, n = 21). Referenceintervaller Protokol 1 (ifølge IFCC): mmol/mol HbA1c 26 Protokol 2 (ifølge DCCT/NGSP): % HbA1c 26 Dette referenceområde blev fundet ved at teste 474 veldefinerede raske personer uden diabetes mellitus. HbA1c-niveauer over dette referenceområdes øvre grænse indikerer hyperglykæmi i de foregående 2 til 3 måneder eller længere. I henhold til anbefalingerne fra American Diabetes Association er værdier over 48 mmol/mol HbA1c (IFCC) eller 6.5 % HbA1c (DCCT/NGSP) egnet til diagnosticering af diabetes mellitus. 24, 27 Patienter med HbA1c-værdier i området mmol/mol HbA1c (IFCC) eller % HbA1c (DCCT/NGSP) kan risikere at udvikle diabetes. 24,27 HbA1c-niveauet kan nå 195 mmol/mol (IFCC) eller 20 % (DCCT/NGSP) eller højere ved dårligt kontrolleret diabetes. Terapeutisk behandling foreslås ved niveauer over 64 mmol/mol HbA1c (IFCC) eller 8 % HbA1c (DCCT/NGSP). Diabetespatienter med HbA1c-niveauer under 53 mmol/mol HbA1c (IFCC) eller 7 % HbA1c (DCCT/NGSP) opfylder det mål, der er sat af the American Diabetes Association. 19,28 HbA1c-niveauer under det fastsatte referenceområde kan indikere nylige episoder af hypoglykæmi, tilstedeværelsen af Hb-varianter eller forkortet levetid for erytrocytter. Hvert laboratorium bør undersøge muligheden for at overføre referenceintervallerne til egne patientgrupper og om nødvendigt fastsætte egne referenceintervaller. Testspecifikke performance-data Repræsentative performance-data på COBAS INTEGRA analyseinstrumenter angives nedenfor. Resultaterne kan variere fra laboratorium til laboratorium. Præcision Præcisionen blev fastsat ved hjælp af humane prøver og kontroller ifølge en intern protokol med repetérbarhed (n = 21) og intermediær præcision (1 afmålt mængde pr. kørsel, 1 kørsel pr. dag, 21 dage). Følgende resultater blev opnået (data baseret på værdier fra DCCT/NGSP): Middel % HbA1c Niveau 1 Niveau 2 CV % Middel % HbA1c Repetérbarhed Intermediær præcision CV % A1C-W 4 / 6

5 Metodesammenligning % HbA1c-værdier (DCCT/NGSP) i humane blodprøver opnået på et COBAS INTEGRA 400 analyseinstrument med COBAS INTEGRA Tina quant Hemoglobin A1c Gen.2 reagenssystem (y) blev sammenlignet med værdier opnået med COBAS INTEGRA Tina quant Hemoglobin A1c Gen.2 reagenssystem (applikation på fuldblod) på et COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument (x). Prøverne blev målt individuelt. COBAS INTEGRA 400 analyseinstrument Prøveantal (n) = 69 y = 0.963x % y = 0.961x % τ = r = SD (md 95) = Sy.x = Værdierne lå i området fra 4.91 til 12.5 % HbA1c (DCCT/NGSP). % HbA1c-værdier (DCCT/NGSP) i humane blodprøver opnået på et COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument med COBAS INTEGRA Tina quant Hemoglobin A1c Gen.2 reagenssystem (y) blev sammenlignet med værdier opnået med COBAS INTEGRA Hemoglobin A1c reagens (applikation på fuldblod) på et COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument (x). Prøverne blev målt individuelt. COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument Prøveantal (n) = 100 y = 0.970x % y = 0.975x % τ = r = SD (md 95) = Sy.x = Værdierne lå i området fra 5.0 til 12.7 % HbA1c (DCCT/NGSP). % HbA1c-værdier (DCCT/NGSP) i humane blodprøver opnået på et COBAS INTEGRA 800 CTS analyseinstrument med COBAS INTEGRA Tina quant Hemoglobin A1c Gen.2 reagenssystem (y) blev sammenlignet med værdier fundet på et COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument (applikation på fuldblod) (x). Prøverne blev målt individuelt. COBAS INTEGRA 800 CTS analyseinstrument Prøveantal (n) = 71 y = 0.987x % y = 1.003x % τ = r = SD (md 95) = Sy.x = Værdierne lå i området fra 5.06 til 12.6 % HbA1c (DCCT/NGSP). Derudover er der gennemført en sammenligning til en kommercielt tilgængelig HPLC-metode. HPLC-metoden er standardiseret i overensstemmelse med DCCT (Diabetes Control and Complications Trial). 3, 4 HPLC-metode Prøveantal (n) = 60 y = 0.943x % y = 0.932x % τ = r = SD (md 95) = Sy.x = Værdierne lå i området fra 4.9 til 12.1 % HbA1c (DCCT/NGSP). Analytisk specificitet Hb-derivater Labilt HbA1c (præ-hba1c), acetyleret Hb og carbamyleret Hb påvirker ikke analyseresultatet. Hb-varianter Prøver, der indeholder store mængder HbF (> 10 %), kan give HbA1c-resultater, der er lavere end forventet Bemærk venligst: I henhold til et konsensusdokument fra American Diabetes Association (ADA), European Association for the Study of Diabetes (EASD), International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (IFCC) og International Diabetes Federation (IDF) skal HbA1c-resultater rapporteres samtidigt i både mmol/mol HbA1c-værdier (IFCC) og % HbA1cværdier (DCCT/NGSP). 30 Derudover kan man rapportere en HbA1c-afledt estimeret gennemsnitlig glukosekoncentration, som kan beregnes ved hjælp af de ligninger, der er nævnt i afsnittet Resumé i dette metodeblad. Tidligere % HbA1c-værdier (IFCC) må ikke anvendes på grund af risikoen for sammenblanding med/misfortolkning af % HbA1c-værdierne (DCCT/NGSP). Referencer 1 Goldstein DE, Little RR, Lorenz RA, et al. Tests of glycemia in diabetes. Diabetes Care 1995;18: Goldstein DE, Little RR. More than you ever wanted to know (but need to know) about glycohemoglobin testing. Diabetes Care 1994;17: Santiago JV. Lessons from the diabetes control and complications trial. Diabetes 1993;42: The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. N Engl J Med 1993;329: Intensive blood glucose control with sulfonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group. Lancet 1998;352: Finke A, Kobold U, Hoelzel W, et al. Preparation of a candidate primary reference material for the international standardization of HbA1c determinations. Clin Chem Lab Med 1998;36(5): Goldstein DE, Little RR, Wiedmeyer HM, et al. Glycated hemoglobin: methodologies and clinical applications. Clin Chem 1986;32:B64-B70. 8 Nathan DM, Kuenen J, Borg R, et al. Translating the A1C assay into estimated average glucose values. Diabetes Care 2008;31: Bunn HF, Gabbay KH, Gallop PM. The glycosylation of hemoglobin: relevance to diabetes mellitus. Science 1978;200: Zander R, Lang W, Wolf HU. Alkaline haematin D-575, a new tool for the determination of haemoglobin as an alternative to the cyanhaemiglobin method. I. Description of the method. Clin Chim Acta 1984;136: Wolf HU, Lang W, Zander R. Alkaline haematin D-575, a new tool for the determination of haemoglobin as an alternative to the cyanhaemiglobin method. II. Standardization of the method using pure chlorohaemin. Clin Chim Acta 1984;136: Little RR, Wiedmeyer HM, England JD, et al. Interlaboratory standardization of measurements of glycohemoglobins. Clin Chem 1992;38: Chang J, Hoke C, Ettinger B, et al. Evaluation and Interference Study of Hemoglobin A1c Measured by Turbidimetric Inhibition Immunoassay. Am J Clin Pathol 1998;109(3): Frank EL, Moulton L, Little RR, et al. Effects of hemoglobin C and S traits on seven glycated hemoglobin methods. Clin Chem 2000;46(6): Data on file at Roche Diagnostics. 16 Kobold U, Jeppsson JO, Duelffer T, et al. Candidate reference methods for hemoglobin A1c based on peptide mapping. Clin Chem 1997;43: Jeppsson JO, Kobold U, Finke A, et al. Approved IFCC reference method for the measurement of HbA1c in human blood. Clin Chem Lab Med 2002;40: Glick MR, Ryder KW, Jackson SA. Graphical Comparisons of Interferences in Clinical Chemistry Instrumentation. Clin Chem 1986;32: / 6 A1C-W

6 19 Sacks BW, Bruns DE, Goldstein DE, et al. Guidelines and recommendations for laboratory analysis in the diagnosis and management of diabetes mellitus. Clin Chem 2002;48: Martina WV, Martijn EG, van der Molen M, et al. β-n-terminal glycohemoglobins in subjects with common hemoglobinopathies: relation with fructosamine and mean erythrocyte age. Clin Chem 1993;39: Weykamp CW, Penders TJ, Muskiet FAJ, et al. Influence of hemoglobin variants and derivatives on glycohemoglobin determinations, as investigated by 102 laboratories using 16 methods. Clin Chem 1993;39: Rohlfing C, Connolly S, England J, et al. Effect of elevated fetal hemoglobin on HbA1c measurements: four common assay methods compared to the IFCC reference method. Clin Chem 2006;52 Suppl 6:A Miedema K. Influence of hemoglobin variants on the determination of glycated hemoglobin. Klin Lab 1993;39: International Expert Committee Report on the Role of the A1C Assay in the Diagnosis of Diabetes. Diabetes Care 2009;32(7): Sonntag O, Scholer A. Drug interference in clinical chemistry: recommendation of drugs and their concentrations to be used in drug interference studies. Ann Clin Biochem 2001;38: Junge W, Wilke B, Halabi A, et al. Determination of reference intervals in adults for hemoglobin A1c (HbA1c). Poster presentation 18th International Diabetes Federation Congress, Paris, Diagnosis and Classification of Diabetes Mellitus. Diabetes Care 2010;33(1): American Diabetes Association. Standards of Medical Care for patients with diabetes mellitus. Diabetes Care [Suppl.] 1995;18(1): Bablok W, Passing H, Bender R, et al. A general regression procedure for method transformation. Application of linear regression procedures for method comparison studies in clinical chemistry, Part III. J Clin Chem Clin Biochem 1988 Nov;26(11): Consensus Statement on the Worldwide Standardization of the Hemoglobin A1c Measurement. American Diabetes Association, European Association for the Study of Diabetes, International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine and International Diabetes Federation Consensus Committee. Diabetes Care 2007;30: I dette metodeblad anvendes altid punktum som skilletegn for at markere grænsen mellem hele tal og decimaler i et decimaltal. Skilletegn for tusinder anvendes ikke. Symboler Roche Diagnostics anvender nedenstående tegn og symboler ud over dem, der er angivet i ISO standarden: GTIN Indhold i pakning Mængde efter rekonstituering eller blanding Global Trade Item Number Tilføjelser, sletninger eller ændringer er vist ved en streg i margenen. 2016, Roche Diagnostics Roche Diagnostics GmbH, Sandhofer Strasse 116, D Mannheim A1C-W 6 / 6