Brugerundersøgelsen 2014

Transkript

1 Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2014

2 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen I 2013 blev alle indsatte i fængsler og arresthuse spurgt om, hvad de mente om forholdene på netop det fængsel eller arresthus, de opholdt sig. Efterfølgende er brugerundersøgelsen udvidet til også at omfatte klienter i tilsyn. Formålet med denne del af Kriminalforsorgens brugerundersøgelse er at få viden om, hvad klienter synes om at være i tilsyn under Kriminalforsorgen (KiF). Klienterne i samtlige afdelinger har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse i de to første uger af september 2014, hvor klienterne har vurderet rammerne for og forhold omkring deres tilsyn. Den viden, som Kriminalforsorgen får fra en brugerundersøgelse, kan anvendes både centralt og lokalt. Fra et centralt perspektiv kan en brugerundersøgelse belyse klienternes vurdering af forholdene i de enkelte af landets 12 afdelinger. Klienternes tilbagemeldinger kan eksempelvis anvendes som en indikator for, hvorledes klienterne vurderer transporttiden til afdelingen, forholdet til sagsbehandler og inddragelse i handleplansarbejdet. På et lokalt niveau kan resultaterne fra en brugerundersøgelse anvendes til eksempelvis at identificere områder omkring tilsynsarbejdet, hvor den enkelte afdeling ser muligheder for at gøre tilsynet bedre og målrette arbejdet i forhold til klientens behov. Dette kan ske ved, at resultaterne bruges som udgangspunkt for at undersøge forholdene yderligere og/eller justere forhold, der hvor det er muligt. Det er første gang, at Kriminalforsorgen gennemfører en så omfattende brugerundersøgelse blandt klienterne i tilsyn. Foruden at være en brugbar temperaturmåling på tilfredsheden blandt klienterne, er Brugerundersøgelsen 2014 i KiF samtidig et forsøg på at afprøve og udvikle et koncept, som kan anvendes i Kriminalforsorgen, således at klienternes vurdering af tilsynsforholdene kan sammenlignes over tid. Derfor gentages spørgeskemaundersøgelsen allerede i Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Christian Eriksen (afdelingen i Syd og Sønderjylland), Charlotte Juhl-Hansen (afdelingen i Nordsjælland), John Hyldested (afdelingen i Nordjylland) og Susanne Edlefsen (afdelingen på Fyn), som er kommet med råd og vejledning. Derudover har Lene Skov fra Direktoratet for Kriminalforsorgen givet input undervejs. Der er spørgsmål, der er blevet til på opfordring af arbejdsgruppens medlemmer, baseret på deres erfaringer med tilsynsarbejdet. Kriminalforsorgen vil i 2015 offentliggøre en mere omfattende rapport, der belyser hvilke forhold i KiFafdelingerne, der øger eller mindsker tilfredsheden blandt klienterne i det hele taget. En sådan rapport vil indeholde mere komplekse analyser af forskelle og sammenhænge i klienternes svar. 2

3 Læsevejledning Der er tale om en beskrivende delrapport, hvor klienternes svar er gengivet. Delrapporten indeholder analyser af sammenhænge mellem hvilke grupper af klienter, der er mere eller mindre utilfredse med forholdene ved tilsynet. Resultaterne kan således bidrage til at forklare, hvorfor klienterne svarer, som de nu engang gør. Det er op til den enkelte afdeling selv at vurdere klienternes svar, eventuelt inddrage klienterne heri og afgøre, hvor der skal følges op. Denne rapport omfatter samtlige afdelinger i Kriminalforsorgen. Resultaterne kan læses på afdelingsniveau. Rapporten indledes med en undersøgelse af, om deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for hele populationen af klienter i tilsyn. Delrapporten er hovedsageligt bygget op omkring tabeller, der viser svarfordelinger. I de fleste af tabellerne vil svarkategorier være slået sammen. Andelen af klienter, der har svaret meget tilfreds er f.eks. lagt sammen med andelen af klienter, der har svaret tilfreds. Andelen af klienter, der har angivet utilfreds eller meget utilfreds er ligeledes lagt sammen i tabellerne. Andelen af klienter, der har angivet ved / relevant, vil også fremgå af tabellen. Dette indikerer, at alle spørgsmål har været lige relevante for klienterne. Der kan f.eks. være klienter, for hvem handleplansarbejdet er noget, de har haft en mening om, fordi de kun har været i tilsyn i kort tid. Andre klienter kan have valgt at svare ved på spørgsmålet om, hvorvidt de er tilfredse med råd og vejledning omkring familie, fordi de har familie eller mener at have behov for hjælp hertil. Er andelen af tilfredse klienter lav, er det derfor nødvendigvis ensbetydende med en tilsvarende høj andel af utilfredse klienter. Det kan derimod skyldes, at andelen af besvarelserne ved / relevant i svarkategorien er høj. Derfor er andelen af ved medtaget. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en undersøgelse af klienternes oplevelser samt deres holdninger og vurderinger. Der er tale om en undersøgelse af objektive forhold. Hvis f.eks. kun fem pct. af klienterne har angivet, at de enten er meget tilfredse eller blot tilfredse med længden af møderne med sagsbehandler, er det ensbetydende med, at møderne varer adskillige timer. Klienternes svar er så at sige en individuel vurdering af, om et møde tager for lang tid. Er der utilfredshed med mødelængden blandt klienter i en afdeling, kan det være oplagt for afdelingen at undersøge nærmere, hvad denne utilfredshed skyldes. Som læser skal man være varsom med at fortage direkte sammenligninger på tværs af afdelingerne. Er andelen af utilfredse klienter større i afdeling A end i afdeling B, er der ensbetydende med, at medarbejderne gør et dårligere arbejde i afdeling A. Det kan skyldes en lang række andre forhold, f.eks. at selve klientgruppen er ens i de to afdelinger. Nedenstående er en læsevejledning til resultaterne af klienternes besvarelser. De enkelte punkter refererer til tabellen nedenfor, som indeholder fiktive resultater. 1) Tabellens titel. Her fremgår det, hvad tabellen omhandler. Samtidig er andelen af klienter opgjort i procent. 2) Afdelinger. Her er listet de enkelte afdelinger. 3) Spørgsmålet som klienterne er blevet bedt om at svare på. 3

4 4) Opgørelse af andele, der har svaret i høj eller i nogen. Som det fremgår af eksemplet, har 86 procent af klienterne i tilsyn i afdeling Nordvestsjælland svaret, at tonen i brevet enten i høj eller i nogen var skrevet i en forståelig tone. I afdeling Østfyn er den tilsvarende andel 63 procent. I kolonnerne til højre er angivet andelen af klienter, der henholdvis har angivet enten i mindre eller slet, samt klienter der har angivet Ved /husker det. Der er afrundet til hele tal, hvorfor kolonnen med i alt nødevendigvis giver 100 procent, selvom det er angivet. 5) Her opgøres den samlede andel af klienter, der har deltaget i undersøgelsen, og som har svaret enten i høj eller i nogen. I eksemplet har 86 procent af alle tilsynsklienterne svaret, at brevet enten i høj eller i nogen var skrevet i en forståelig tone. I rækken nedenunder fremgår det, at andelen på 86 procent svarer til 724 personer. Som det videre fremgår, synes alle klienter fra afdeling Møn at være tilfredse eller meget tilfredse med tonen i brevet. Eksempel: Tabel 5. Klienters vurdering af tonen i brevet ved indkaldelse til tilsynssamtale Tænk tilbage på, da du blev indkaldt til tilsynssamtale var brevet skrevet i en forståelig tone? Nordvestsjælland I høj /I nogen 86 % I mindre /slet 10 % Ved /husker det 4 % 100 % Østfyn 63 % 17 % 20 % 100 % Lolland 33 % 50 % 17 % 100 % Møn 100 % 0 % 0 % 100 % Amager 10 % 20 % 70 % 100 % 86 % 3 % 12 % 100 % Svarprocent og bortfald Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført blandt samtlige tilsynsklienter, der har været i tilsyn (eller har haft hjemmebesøg) i løbet af de to første uger af september Der er således tale om en stikprøve blandt klienterne i tilsyn. Klienter, der er mødt i tilsyn uden for undersøgelsesperioden, har således haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Det giver en række udfordringer i forhold til at sikre en repræsentativ stikprøve. De meget velfungerende klienter vil typisk skulle møde så ofte i tilsyn, og dermed mindskes sandsynligheden for at indfange dem i løbet af de to uger. De meget dårligt fungerende klienter vil typisk i højere udeblive fra tilsyn, hvormed de også er vanskelige at indfange. Dermed er der risiko for, at toppen og bunden af klientgruppen er tilstrækkelig repræsenteret i undersøgelsen. Der er imidlertid noget grundlag for, at de svarer anderledes end de øvrige klienter. 4

5 Svarprocenten er opgjort på baggrund af, hvor mange udfyldte spørgeskemaer, der er modtaget fra den enkelte afdeling i forhold til, hvor mange der er mødt i tilsyn eller har haft hjemmebesøg i løbet af de to uger, hvor spørgeskemaundersøgelsen er gennemført. For hver klient, der er mødt i tilsyn eller har haft hjemmebesøg, men som af forskellige årsager har udfyldt et spørgeskema, har sagsbehandler udfyldt et såkaldt fraværsskema. På den måde har det været muligt at få viden om omfanget af bortfaldet og om årsagen hertil. 34 procent af de klienter, der så at sige burde have deltaget, har ønsket af deltage. I 25 procent af tilfældene har sagsbehandler vurderet, at klienten enten fysisk eller psykisk var i stand til at deltage. 8 procent af klienterne har deltaget på grund af læsevanskeligheder eller sprogproblemer. I 33 procent af tilfældene skyldes den manglende deltagelse, at sagsbehandler glemte at udlevere spørgeskemaet. Tre spørgeskemaer, der bærer præg af at være mangelfuldt besvaret, er efterfølgende blevet fjernet fra datamaterialet. I tabel 1 er svarprocenten for denne delrapport angivet. 879 klienter har besvaret et spørgeskema. 495 klienter har i perioden været i kontakt med KiF, men har af forskellige årsager besvaret et spørgeskema, men for hvem der er udfyldt et fraværsskema i stedet. Det giver en svarprocent på 64 for alle afdelinger. Der er dog enkelte afdelinger, hvor svarprocenten kan skønnes som relativ lav, hvilket her opfattes som værende under 50 procent. At svarprocenten er lav betyder, at resultaterne er ubrugelige for den enkelte afdeling. Det er dog et forhold, der er værd at holde sig for øje, når resultaterne vurderes i forhold til, hvorvidt klienternes svar på undersøgelsestidspunktet repræsenterer alle klienter i afdelingen. En lav svarprocent betyder, at få klienters positive eller negative tilkendegivelser kan betyde ekstraordinært meget for det samlede resultat for afdelingen. I en afdeling, hvor kun 10 klienter har svaret, vil en enkelt klient således tælle som 10 procent af klienterne. Dermed vil en enkelt klients svar have relativ stor betydning for, om den enkelte afdeling scorer lavt eller højt på en tilfredshedsskala. Lav svarprocent og en høj andel af ved -besvarelser er forhold, som læseren bør være særlig opmærksom på. Det stiller særlige krav til tolkningen af resultaterne og det videre arbejde med klienternes tilfredshed. 5

6 Tabel 1. Klienter i tilsyn fordelt på afdeling, antal -deltagende klienter, antal klienter der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og svarprocent Antal klienter i Afdeling tilsyn, som har Antal deltagende Svarprocent i forhold til antal fremmødte i undersøgelsesperioden deltaget i undersøgelsen klienter 1 Hovedstaden % % % Nordjylland % Nordsjælland % % Østjylland % Bornholm % Fyn % Færøerne % Lolland- Falster % Vestegnen % % Køn, alder, etnicitet og type af tilsyn Når svarprocenten er 100, er det nødvendigt at se på bortfaldet og vurdere, om der er klientgrupper, der er underrepræsenterede i undersøgelsen, hvormed resultatet risikerer at blive skævt. Ved at se på, hvem der har deltaget, er det muligt at vurdere om disse klienter i så fald ligner de klienter, man kan forvente, vil deltage. Bortfaldsanalysen kan afdække, om der er grupper, der er over- eller underrepræsenteret, og resultatet af analysen kan bruges som udgangspunkt for at gennemføre en vægtning af data. En eventuel vægtning skal dog foretages med største forsigtighed, da der er tale om en form for manipulation af data. Der er præcise regler for, hvornår data bør vægtes, men der bør være tale om tilfælde, hvor der er mærkbare over- eller underrepræsentationer, og hvor skævt repræsenterede grupper svarer signifikant anderledes. Vægtning risikerer at skævvride andre af undersøgelsens resultater. 1 Deltagere i undersøgelsen omfatter respondenter, der som minimum har besvaret ét spørgsmål, der handler om, hvor tilfredse de med et forhold omkring tilsynet eller i hvilken de oplever tilstedeværelsen af et forhold i tilsynet. 6

7 86 procent af klienterne er mænd, hvilket svarer til fordelingen blandt klienterne i tilsyn, jf. tabel 2. Tabel 2. Klienter i tilsyn fordelt på køn Fordeling blandt deltagere i spørgeskemaundersøgelsen Fordeling blandt samtlige klienter i september Antal Procent Procent Kvinder % 14 % Mænd % 86 % % 100 % Uoplyst 32 Som det fremgår af tabel 3 er aldersfordelingen blandt klienterne i undersøgelsen stort set den samme som blandt alle klienter i tilsyn. Tabel 3. Klienter i tilsyn fordelt på alder Fordeling blandt deltagere i spørgeskemaundersøgelsen Fordeling blandt samtlige klienter i september Antal Procent Procent år % 12 % år % 33 % år % 24 % år % 17 % 51 år eller ældre % 13 % % 100 % Uoplyst 34 I undersøgelsen er klienterne blevet spurgt om, hvor de er født, og hvor deres forældre er født. På den baggrund har det været muligt at bestemme, om de er enten etniske danskere, indvandrere eller efterkommere. 4 Fordelingen af klienter i tilsyn ud fra etnisk tilhørsforhold tyder på, at klienter med indvandrer- 2 Udtræk fra Ledelsesinformation (LIS). Klienter i tilsyn i afdelingen på Færøerne er medregnet heri. 3 Udtræk fra Ledelsesinformation (LIS). Klienter i tilsyn i afdelingen på Færøerne er medregnet heri. 4 Der er her anvendt den definition, som Danmarks Statistik anvender ved afgrænsning af danskere, indvandrere og efterkommere. Etniske danskere er født i Danmark og har mindst én forælder, der ligeledes er født i Danmark. Indvandrere er født uden for Danmark, og mindst én af deres forældre er født uden for Danmark. Efterkommere er født i Danmark af forældre, der er født i udlandet. Hvis en ung har svaret på, om han eller hun er født i Danmark, men begge forældre er født i Danmark, så er vedkommende registreret som dansker. Hvis begge forældre er født i udlandet, er vedkommende registreret som efterkommer. 7

8 baggrund er underrepræsenterede. I undersøgelsen har der således været en lavere andel af klienter med indvandrerbaggrund, end man kunne forvente. Der er dog tale om en relativ beskeden forskel på knap fire procentpoint. Samtidig viser en gennemgang af svarene entydige holdningsforskelle sammenlignet med de øvrige klienter. Ved nogle spørgsmål er der en mere positiv holdning og andre steder en mere negativ eller en uens holdning blandt klienterne på tværs af etnisk baggrund. En vægtning af svarene fra klienter med indvandrerbaggrund vil derfor blive foretaget. Tabel 4. Klienter i tilsyn fordelt på etnisk tilhørsforhold Antal Procent Fordeling blandt samtlige klienter 21. november Dansk baggrund % 79 % Efterkommer af indvandrere 55 6 % 6 % Indvandrer % 14 % % 100 % I tvivl/ uoplyst 26 - Der er desuden set nærmere på fordelingen af klienter alt efter, hvilken type af tilsyn de er i. En gennemgang viser, at gruppen af tilsynsklienter, der er idømt en behandlingsdom, er underrepræsenteret: 11 procent af klienterne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har en behandlingsdom, jf. tabel 5. Andelen af alle tilsynsklienter i KiF med en behandlingsdom var i september 2014, på det tidspunkt hvor spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, 19 procent. 5 Direktoratet for Kriminalforsorgen (2014): Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund. Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeriet. København. 8

9 Tabel 5. Klienter i tilsyn fordelt på tilsynstype Betinget dom med tilsyn Samfundstjeneste med vilkår om tilsyn Behandlingsdom (psykiatrisk særforanstaltning efter straffelovens 68-69) Kombinationsdom med vilkår om tilsyn Prøveløsladt med vilkår om tilsyn Andel blandt deltagere i spørgeskemaundersøgelsen Andel blandt fraværende klienter i spørgeskemaundersøgelsen Andel blandt samtlige klienter i september Antal Procent Procent Procent % 31 % 28 % % 15 % 23 % % 30 % 19 % 30 3 % 3 % 17 % % 24 % 13 % De skemaer, som sagsbehandlerne har udfyldt, for de klienter, der af forskellige årsager har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, men ellers er mødt ind til tilsyn, tyder ligeledes på en underrepræsentation, idet 30 procent af de fraværende tilsynsklienter er behandlingsdømte. Er de behandlingsdømte tilstrækkeligt repræsenteret i undersøgelsen, er der risiko for, at det samlede resultat bliver skævt. På den baggrund er der foretaget en test af, hvorvidt de behandlingsdømte svarer statistisk signifikant anderledes end de øvrige tilsynsklienter. Det det gør de. En tilsvarende test er blevet foretaget i forhold til om klienter med betinget dom med vilkår om tilsyn svarer anderledes end de øvrige klienter. Her er forskellene heller signifikante. Forskelle i klienternes svar hænger således sammen med andre forhold end typen af tilsyn, de befinder sig i. Derfor er data i undersøgelsen blevet vægtet. Ovenstående bortfaldsanalyse indbefatter de baggrundsforhold, hvor der er sammenlignelige oplysninger tilgængelige fra både statistiske data og fra undersøgelsesdata. Det udelukker, at der kan være andre baggrundsforhold, som kan påvise en skæv repræsentation. Samlet set tyder det således på, at den andel af klienterne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelse, adskiller sig nævneværdigt fra de øvrige klienter i tilsyn. 6 Udtræk fra Ledelsesinformation (LIS). Klienter med retlig status: Frivilligt tilsyn, sexologisk behandling, straffelovens 78 samt udstationerede og klienter med andet tilsyn indgår i opgørelsen. Udtrækkene er desuden opgjort således, at en klient kun har registreret et tilsyn; hvilket er det tilsyn, der er registreret først. 9

10 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen I det følgende vil der være en gennemgang af klienternes besvarelser opdelt på en række områder, som i overskriftform er: Den første tid i tilsyn Første fremmøde i afdelingen Det aktuelle tilsyn Forholdet til sagsbehandler Råd og vejledning Inddragelse og rettigheder Tilsyn: Støtte eller kontrol? Når tilsynet ophører Den generelle tilfredshed Både områderne og spørgsmålene, er blevet til i en arbejdsgruppe i samarbejde med afdelingerne. Spørgeskemaet er undervejs blevet testet blandt tilsynsklienter, der er blevet bedt om at vurdere spørgsmålene og komme med forslag til ændringer. Gennemgangen vil kun inddrage de spørgsmål, der handler om, hvad klienterne synes om forholdene. Spørgsmål, der omhandler klienternes baggrund, er relevante i denne beskrivende del af afrapporteringen, men de vil indgå i en senere analyse. Derudover er der medtaget en række holdningsspørgsmål om kontrol og støtte i tilsynet samt tiden efter tilsyn. Svarene på disse spørgsmål giver er gengivet, selvom svarene primært er brugbare, når de sættes i forhold til andre svar i de kommende analyser. Der er spørgsmål, hvor klienterne har kunnet svare enten i høj, i nogen, i ringe, slet eller ved / relevant. Der er ligeledes spørgsmål, hvor svarmulighederne har været meget tilfreds, tilfreds, utilfreds, meget utilfreds eller ved / relevant. Den første tid i tilsyn Et fokuspunkt for undersøgelsen har været at undersøge, hvorvidt der er tilsynsklienter, der opfatter indkaldelsesbrevet til at møde op i tilsyn, som værende formelt og skrevet i en hård tone, der er vanskelig at læse og forstå, og giver distance til klienterne. Derudover var der eksempler på klienter, der møder op til den første tilsynssamtale, fordi det er fremgået klart af indkaldelsesbrevet. Og endelig blev den første tid i tilsyn forbundet med, at det er en udfordring, når klienten er klar over, hvorfor vedkommende i det hele taget er i tilsyn. Disse tre elementer blev alle set som vigtige for en god start på et tilsyn. 10

11 Langt den overvejende andel af tilsynsklienterne er positive, når de bliver bedt om at vurdere brevet, hvormed de indkaldes til tilsynssamtale i Kriminalforsorgen, jf. tabel 6. Der er forskel afdelingerne imellem i forhold til, hvor store andele af tilsynsklienterne, der har en mening om selve tonen i brevet. Der er imidlertid tydeligt, at det er de færreste klienter, der kommer med en negativ vurdering. Tabel 6. Klienters vurdering af tonen i brevet ved indkaldelse til tilsynssamtale Tænk tilbage på, da du blev indkaldt til tilsynssamtale var brevet skrevet i en forståelig tone? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 77 % 5 % 18 % 100 % 93 % 1 % 6 % 100 % 88 % 3 % 9 % 100 % Nordjylland 82 % 4 % 15 % 100 % Nordsjælland 91 % 0 % 9 % 100 % 82 % 3 % 15 % 100 % Østjylland 76 % 4 % 20 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 92 % 2 % 6 % 100 % Færøerne 90 % 0 % 10 % 100 % 90 % 4 % 5 % 100 % Vestegnen 84 % 2 % 14 % 100 % 86 % 3 % 12 % 100 %

12 I forhold til indkaldelsesbrevets beskrivelse af, hvor klienten skulle møde op, vurderer et stort flertal af klienterne brevet positivt, jf. tabel 7. Samtidig er kun små andele knap så positive, eller de har en holdning til beskrivelsen. Det tyder således på, at brevet giver anledning til tvivl om, hvor klienterne skal møde op. Tabel 7. Klienters vurdering af beskrivelse af mødested ved indkaldelse til tilsynssamtale Tænk tilbage på, da du blev indkaldt til tilsynssamtale fremgik det klart, hvor du skulle møde? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 92 % 0 % 8 % 100 % 97 % 1 % 3 % 100 % 94 % 2 % 5 % 100 % Nordjylland 93 % 2 % 6 % 100 % Nordsjælland 94 % 3 % 3 % 100 % 89 % 3 % 9 % 100 % Østjylland 91 % 4 % 5 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 97 % 2 % 1 % 100 % Færøerne 91 % 5 % 5 % 100 % 96 % 3 % 1 % 100 % Vestegnen 93 % 3 % 4 % 100 % 93 % 3 % 4 % 100 %

13 Når klienterne i tilsyn bliver bedt om at tænke tilbage på indkaldelsen til tilsynssamtale, er det tydeligt, at et stort flertal vidste, hvorfor de skulle i tilsyn, jf. tabel 8. Det kan dog konstateres, at der er et par afdelinger, hvor relativt mange klienter i mindre eller slet har været klar over årsagen til, at de skulle møde i tilsyn. Tabel 8. Klienters vurdering af årsag til tilsyn ved indkaldelse til tilsynssamtale Tænk tilbage på, da du blev indkaldt til tilsynssamtale var du dengang klar over, hvorfor du skulle møde i tilsyn? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 89 % 8 % 3 % 100 % 99 % 0 % 1 % 100 % 91 % 5 % 5 % 100 % Nordjylland 93 % 3 % 4 % 100 % Nordsjælland 94 % 3 % 3 % 100 % 91 % 3 % 6 % 100 % Østjylland 90 % 10 % 0 % 100 % Bornholm 57 % 29 % 14 % 100 % Fyn 88 % 11 % 1 % 100 % Færøerne 91 % 9 % 0 % 100 % 95 % 5 % 0 % 100 % Vestegnen 93 % 3 % 3 % 100 % 92 % 5 % 3 % 100 %

14 Første fremmøde i afdelingen På samme måde som indkaldelsen til tilsynssamtale kan være vigtig for et godt tilsynsforløb, er selve modtagelsen og første møde med sagsbehandler i afdelingen ligeledes et vigtigt forhold at få belyst. Som ofte bliver klienten modtaget i receptionen af en sekretær, inden klienten kommer ind til sagsbehandler. Denne modtagelse vurderes som værende en interessant del af klientens førstehåndsindtryk. Et stort flertal af tilsynsklienterne er gennemgående positiv over for det første fremmøde i tilsyn, hvad angår personalets imødekommenhed i afdelingen. Dette mønster er generelt gennemgående på tværs af afdelingerne. Tabel 9. Klienters vurdering af personalets imødekommenhed ved første fremmøde i tilsyn Dit første fremmøde i Kriminalforsorgen var personalet imødekommende? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 97 % 3 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 100 % 97 % 2 % 2 % 100 % Nordjylland 92 % 5 % 3 % 100 % Nordsjælland 97 % 0 % 3 % 100 % 97 % 0 % 3 % 100 % Østjylland 98 % 3 % 0 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 93 % 5 % 2 % 100 % Færøerne 96 % 5 % 0 % 100 % 99 % 1 % 0 % 100 % Vestegnen 96 % 1 % 3 % 100 % 96 % 3 % 2 % 100 %

15 Et andet element omkring særligt det første fremmøde, handler om reglerne for at være i tilsyn, og mindst hvordan klienten modtager oplysningerne herom. Igen er flertallet af tilsynsklienter positive. Forskellene afdelingerne imellem er til stede, om end der for alle afdelinger gælder, at mere end 80 procent af klienterne er positive. Tabel 10. Klienters vurdering af personalets imødekommenhed ved første fremmøde i tilsyn Dit første fremmøde i Kriminalforsorgen fik du tilstrækkeligt med oplysninger om reglerne for at være i tilsyn? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 100 % 0 % 0 % 100 % 94 % 4 % 2 % 100 % 92 % 3 % 5 % 100 % Nordjylland 92 % 4 % 5 % 100 % Nordsjælland 81 % 13 % 6 % 100 % 97 % 0 % 3 % 100 % Østjylland 98 % 1 % 0 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 94 % 5 % 1 % 100 % Færøerne 86 % 14 % 0 % 100 % 96 % 3 % 1 % 100 % Vestegnen 93 % 5 % 2 % 100 % 94 % 4 % 2 % 100 %

16 Klienternes mere overordnede vurdering af det første møde er ligeledes positivt for flertallets vedkommende. 87 procent angiver, at det første møde i høj eller i nogen gjorde dem positive over for at være i tilsyn, og at denne vurdering er jævnt gennemgående. Det skal dog bemærkes, at vi kender klienternes holdning inden første fremmøde, og hvad de lægger i betegnelsen positiv. Derfor ved vi, om mødet har gjort dem mere positive. Sammenlignet med de to foregående spørgsmål om det første møde, bør det bemærkes, at klienterne har svaret det samme i de tre spørgsmål, idet andelen af positive svar er relativ mindre i det sidste end ved de to forrige. Tabel 11. Klienters vurdering af det første fremmøde i forhold til at være i tilsyn Dit første fremmøde i Kriminalforsorgen gjorde det første møde dig positiv over for at være i tilsyn? I høj /I nogen I mindre /slet Ved /husker det Hovedstaden 83 % 14 % 3 % 100 % 88 % 10 % 2 % 100 % 88 % 9 % 3 % 100 % Nordjylland 87 % 13 % 1 % 100 % Nordsjælland 78 % 19 % 3 % 100 % 91 % 5 % 4 % 100 % Østjylland 87 % 9 % 4 % 100 % Bornholm 88 % 13 % 0 % 100 % Fyn 84 % 15 % 1 % 100 % Færøerne 96 % 5 % 0 % 100 % 90 % 6 % 3 % 100 % Vestegnen 81 % 11 % 8 % 100 % 87 % 10 % 3 % 100 %

17 Det aktuelle tilsyn Rammerne for at være i tilsyn, kan være noget af det, som klienterne opfatter forskelligt, fordi bl.a. vilkårene for tilsyn og forhold ved klienterne er forskellige. For at indkredse dette, blev det besluttet at fokusere på, hvor ofte klienterne oplever at mødes med sagsbehandler, længden af møderne samt transporttiden til afdelingen. Som det fremgår af tabel 12 og tabel 13 er der udbredt tilfredshed, hvad angår hyppighed og længde af møderne. Om end der er udsving nogle afdelinger imellem, er det mere end ni ud af ti tilsynsklienter, der er tilfredse eller ligefrem meget tilfredse med, hvor ofte og hvor længe de skal mødes med sagsbehandler. Tabel 12. Klienters vurdering af møder med sagsbehandler i tilsyn Hvor tilfreds er du med følgende? Hvor ofte du skal mødes med din sagsbehandler? Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Ved / relevant Hovedstaden 92 % 8 % 0 % 100 % 95 % 2 % 2 % 100 % 91 % 8 % 2 % 100 % Nordjylland 91 % 7 % 2 % 100 % Nordsjælland 94 % 3 % 3 % 100 % 98 % 1 % 1 % 100 % Østjylland 91 % 5 % 4 % 100 % Bornholm 88 % 0 % 13 % 100 % Fyn 88 % 8 % 3 % 100 % Færøerne 91 % 5 % 5 % 100 % 86 % 5 % 9 % 100 % Vestegnen 86 % 11 % 2 % 100 % 91 % 6 % 3 % 100 %

18 Tabel 13. Klienters vurdering af længden af møderne med sagsbehandler i tilsyn Hvor tilfreds er du med følgende? Længden af møderne med din sagsbehandler? Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Ved / relevant Hovedstaden 89 % 11 % 0 % 100 % 95 % 4 % 1 % 100 % 95 % 5 % 0 % 100 % Nordjylland 97 % 2 % 1 % 100 % Nordsjælland 90 % 7 % 3 % 100 % 97 % 1 % 2 % 100 % Østjylland 90 % 5 % 5 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 94 % 5 % 1 % 100 % Færøerne 96 % 5 % 0 % 100 % 89 % 6 % 6 % 100 % Vestegnen 91 % 9 % 0 % 100 % 94 % 5 % 2 % 100 %

19 Transporttid til og fra afdelingen er et særligt vigtigt fokuspunkt, idet både nogle afdelingers sagsbehandlere og deres klienter oplever, at transporttiden er lang, og at det kan være en udfordring for tilsynet. Tabel 14 viser klienternes vurderinger af transporttiden til afdelingen. Mere end tre fjerdedele af klienterne angiver, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med transporttiden. Det er imidlertid interessant, at der er store forskelle afdelingerne imellem. Tabel 14. Klienters vurdering af transporttiden til afdelingen Hvor tilfreds er du med følgende? Transporttiden til afdelingen? Meget tilfreds/tilfreds Utilfreds/meget utilfreds Ved / relevant Hovedstaden 58 % 42 % 0 % 100 % 88 % 10 % 3 % 100 % 67 % 30 % 3 % 100 % Nordjylland 75 % 11 % 14 % 100 % Nordsjælland 55 % 39 % 7 % 100 % 83 % 6 % 11 % 100 % Østjylland 79 % 18 % 3 % 100 % Bornholm 75 % 0 % 25 % 100 % Fyn 74 % 15 % 12 % 100 % Færøerne 85 % 15 % 0 % 100 % 81 % 14 % 6 % 100 % Vestegnen 73 % 21 % 6 % 100 % 76 % 17 % 7 % 100 %

20 Forholdet til sagsbehandler Klientens forhold til sagsbehandler formodes at være af afgørende betydning for klienternes samlede vurdering af tilsynet. Det er blot interessant at vide, hvorvidt klienten er glad for sin sagsbehandler, og om klienten får råd og vejledning. Klienterne er også blevet spurgt om forhold som kontaktmuligheder, omgangstonen samt om der bliver talt om den kriminalitet, klienten har begået. Klienternes indtryk af om de kan få kontakt til sagsbehandler, når de har brug for det, er for flertallets vedkommende positivt. Som det fremgår af tabel 15, angiver 89 procent af klienterne, at de enten i høj eller i nogen kan få kontakt til sagsbehandler. Der er relativt store andele af klienter i enkelte afdelinger, som har svaret ved / relevant. Tabel 15. Klienters vurdering af muligheder for kontakt til sagsbehandler i tilsyn Dit forhold til sagsbehandler? Kan du få kontakt til din sagsbehandler, når du har brug for det? I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 92 % 3 % 5 % 100 % 92 % 2 % 6 % 100 % 94 % 0 % 6 % 100 % Nordjylland 89 % 2 % 9 % 100 % Nordsjælland 81 % 0 % 19 % 100 % 93 % 1 % 6 % 100 % Østjylland 84 % 7 % 9 % 100 % Bornholm 88 % 0 % 13 % 100 % Fyn 84 % 1 % 15 % 100 % Færøerne 76 % 14 % 10 % 100 % 90 % 1 % 9 % 100 % Vestegnen 87 % 5 % 8 % 100 % 89 % 3 % 9 % 100 %

21 Klienternes vurderinger af omgangstonen er et forhold, der kan spille ind på den samlede tilfredshed med tilsynet. I og med at et så markant flertal af tilsynsklienterne angiver, at de i høj eller i nogen er tilfredse med måden, sagsbehandler taler til dem på, kan det være umiddelbart vanskeligt at tillægge dette forhold særskilt betydning. Som det fremgår af tabel 16 er det tæt på, at samtlige klienter er positive. I fem afdelinger er der ligefrem ingen af klienterne, der har angivet i mindre eller slet. Tabel 16. Klienters vurdering af måden hvorpå sagsbehandler taler på Dit forhold til sagsbehandler? Er du tilfreds med måden, din sagsbehandler taler til dig på? I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 97 % 0 % 3 % 100 % 100 % 0 % 0 % 100 % 97 % 2 % 2 % 100 % Nordjylland 97 % 2 % 2 % 100 % Nordsjælland 94 % 6 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 100 % Østjylland 92 % 4 % 4 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 97 % 1 % 2 % 100 % Færøerne 100 % 0 % 0 % 100 % 97 % 1 % 2 % 100 % Vestegnen 96 % 2 % 2 % 100 % 97 % 2 % 2 % 100 %

22 Hvorvidt der bliver talt om klienternes kriminalitet, er givetvis lige relevant for alle klienter. Der kan være klienter, der bryder sig om at tale om den kriminalitet, de havde begået. Derved kan det påvirke klienternes samlede tilfredshed med tilsynet. Hvorvidt dette er tilfældet vil dog først vise sig i en senere analyse. I første omgang viser det sig dog, at 80 procent af klienterne oplever, at der i høj eller i nogen bliver talt om den kriminalitet, de har begået, jf. tabel 17. Tabel 17. Klienters vurdering af om der bliver talt om begået kriminalitet i tilsynet Dit forhold til sagsbehandler? Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 76 % 18 % 5 % 100 % 82 % 18 % 0 % 100 % 86 % 12 % 2 % 100 % Nordjylland 76 % 17 % 7 % 100 % Nordsjælland 84 % 13 % 3 % 100 % 83 % 11 % 7 % 100 % Østjylland 81 % 13 % 6 % 100 % Bornholm 86 % 0 % 14 % 100 % Fyn 82 % 14 % 5 % 100 % Færøerne 68 % 32 % 0 % 100 % 76 % 17 % 7 % 100 % Vestegnen 79 % 18 % 3 % 100 % 80 % 16 % 5 % 100 %

23 Råd og vejledning Klienternes vurdering af sagsbehandlerens centrale arbejdsopgaver i forhold til klienten er et vigtigt element i en undersøgelse af tilfredshed blandt brugerne i KiF. Dette er imidlertid en vanskelig opgave, da sagsbehandlerne har opgaver, der foregår, når klienten er tilstede og som klienten har mulighed for at vurdere. Klienternes vurderinger vil derfor gælde hele sagsbehandlerens arbejdsområde. Der er klienter, der har brug for råd og vejledning, og for en række af klienternes vedkommende i højere end for andre. Der er dog ingen tvivl om, at råd og vejledning kan opfattes yderst abstrakt. For at komme emnet lidt nærmere, er klienterne blevet bedt om at vurdere råd og vejledning i forhold til en række områder: Kontakt til andre myndigheder (kommune, læge, politi ) Økonomiske forhold Uddannelse Beskæftigelse Familie Venner Fysisk helbred Psykisk Helbred Afhængighed og misbrug (alkohol og stoffer) Bolig Det kan diskuteres, i hvilket omfang sagsbehandlers råd og vejledning er lige relevant. Under alle omstændigheder er det vigtigt i læsningen af tabellerne nedenfor at se, hvor store andele af klienterne, der angiver ved / relevant. Der er stor forskel fra område til område i forhold til andelen af klienter, der angiver, at området er relevant for dem. Råd og vejledning i forhold til kontakt til andre myndigheder er det område, hvor andelen af klienter, der har en positiv holdning hertil er størst; 67 procent, jf. tabel 18. Derimod er det kun 48 procent af klienterne, der har en holdning til råd og vejledning i forhold til udannelse, jf. tabel

24 Tabel 18. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring kontakt til andre myndigheder Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Kontakt til andre myndigheder (kommune, læge, politi ) I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 77 % 13 % 10 % 100 % 70 % 1 % 29 % 100 % 67 % 8 % 25 % 100 % Nordjylland 67 % 10 % 23 % 100 % Nordsjælland 56 % 16 % 28 % 100 % 72 % 6 % 22 % 100 % Østjylland 63 % 17 % 20 % 100 % Bornholm 43 % 0 % 57 % 100 % Fyn 54 % 15 % 31 % 100 % Færøerne 55 % 18 % 27 % 100 % 72 % 7 % 21 % 100 % Vestegnen 75 % 7 % 18 % 100 % 67 % 9 % 23 % 100 % Det gennemgående indtryk af klienternes vurdering er positivt. Der er således nogen områder, hvor andelen af klienter, der angiver i høj eller i nogen er mindre end andelen, der angiver i mindre eller slet. 24

25 Det bør dog bemærkes, at der kan være relativt store udsving i andelen af positive klienter fra afdeling til afdeling. Tabel 19. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring økonomiske forhold Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Økonomiske forhold I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 61 % 18 % 21 % 100 % 56 % 9 % 35 % 100 % 54 % 18 % 29 % 100 % Nordjylland 59 % 15 % 26 % 100 % Nordsjælland 38 % 31 % 31 % 100 % 52 % 15 % 34 % 100 % Østjylland 65 % 14 % 22 % 100 % Bornholm 63 % 0 % 38 % 100 % Fyn 50 % 16 % 34 % 100 % Færøerne 41 % 32 % 27 % 100 % 66 % 8 % 22 % 100 % Vestegnen 58 % 20 % 22 % 100 % 56 % 16 % 28 % 100 %

26 Tabel 20. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring uddannelse Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Uddannelse I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 56 % 14 % 31 % 100 % 51 % 15 % 33 % 100 % 39 % 21 % 40 % 100 % Nordjylland 50 % 18 % 32 % 100 % Nordsjælland 47 % 19 % 34 % 100 % 46 % 16 % 38 % 100 % Østjylland 47 % 22 % 31 % 100 % Bornholm 50 % 0 % 50 % 100 % Fyn 44 % 21 % 35 % 100 % Færøerne 46 % 23 % 32 % 100 % 49 % 16 % 36 % 100 % Vestegnen 50 % 24 % 26 % 100 % 48 % 19 % 34 % 100 %

27 Tabel 21. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring beskæftigelse Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Beskæftigelse I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 60 % 14 % 27 % 100 % 63 % 8 % 30 % 100 % 43 % 19 % 38 % 100 % Nordjylland 62 % 11 % 28 % 100 % Nordsjælland 41 % 22 % 38 % 100 % 56 % 11 % 33 % 100 % Østjylland 51 % 19 % 30 % 100 % Bornholm 43 % 0 % 57 % 100 % Fyn 52 % 16 % 32 % 100 % Færøerne 36 % 27 % 36 % 100 % 53 % 13 % 34 % 100 % Vestegnen 57 % 20 % 23 % 100 % 54 % 15 % 31 % 100 %

28 Tabel 22. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring familie Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Familie I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 68 % 11 % 21 % 100 % 68 % 7 % 25 % 100 % 57 % 16 % 27 % 100 % Nordjylland 65 % 11 % 23 % 100 % Nordsjælland 41 % 25 % 34 % 100 % 61 % 6 % 33 % 100 % Østjylland 60 % 16 % 23 % 100 % Bornholm 71 % 0 % 29 % 100 % Fyn 62 % 12 % 26 % 100 % Færøerne 50 % 14 % 36 % 100 % 67 % 12 % 21 % 100 % Vestegnen 64 % 18 % 18 % 100 % 62 % 13 % 25 % 100 %

29 Tabel 23. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring venner Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Venner I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 58 % 18 % 24 % 100 % 60 % 11 % 29 % 100 % 50 % 18 % 32 % 100 % Nordjylland 59 % 15 % 26 % 100 % Nordsjælland 41 % 25 % 34 % 100 % 61 % 7 % 32 % 100 % Østjylland 57 % 17 % 26 % 100 % Bornholm 43 % 0 % 57 % 100 % Fyn 54 % 18 % 29 % 100 % Færøerne 48 % 19 % 33 % 100 % 63 % 11 % 27 % 100 % Vestegnen 61 % 20 % 20 % 100 % 58 % 15 % 28 % 100 %

30 Tabel 24. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring fysisk helbred Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Fysisk helbred I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 49 % 24 % 27 % 100 % 63 % 7 % 30 % 100 % 45 % 16 % 39 % 100 % Nordjylland 56 % 16 % 28 % 100 % Nordsjælland 41 % 22 % 38 % 100 % 54 % 12 % 35 % 100 % Østjylland 46 % 28 % 26 % 100 % Bornholm 43 % 0 % 57 % 100 % Fyn 48 % 20 % 32 % 100 % Færøerne 50 % 18 % 32 % 100 % 58 % 11 % 31 % 100 % Vestegnen 52 % 22 % 27 % 100 % 52 % 17 % 31 % 100 %

31 Tabel 25. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring psykisk helbred Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Psykisk helbred I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 51 % 22 % 27 % 100 % 69 % 5 % 26 % 100 % 55 % 16 % 29 % 100 % Nordjylland 69 % 9 % 22 % 100 % Nordsjælland 45 % 19 % 36 % 100 % 66 % 8 % 26 % 100 % Østjylland 60 % 16 % 23 % 100 % Bornholm 33 % 0 % 67 % 100 % Fyn 53 % 20 % 26 % 100 % Færøerne 55 % 23 % 23 % 100 % 73 % 5 % 23 % 100 % Vestegnen 59 % 18 % 24 % 100 % 62 % 13 % 25 % 100 %

32 Tabel 26. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring afhængighed og misbrug Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Afhængighed og misbrug (alkohol og stoffer) I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 44 % 19 % 36 % 100 % 64 % 5 % 31 % 100 % 44 % 21 % 36 % 100 % Nordjylland 56 % 16 % 29 % 100 % Nordsjælland 52 % 19 % 29 % 100 % 65 % 10 % 25 % 100 % Østjylland 69 % 11 % 21 % 100 % Bornholm 57 % 14 % 29 % 100 % Fyn 61 % 10 % 29 % 100 % Færøerne 59 % 14 % 27 % 100 % 60 % 11 % 30 % 100 % Vestegnen 57 % 20 % 24 % 100 % 59 % 14 % 28 % 100 %

33 Tabel 27. Klienters vurdering af sagsbehandlers råd og vejledning omkring bolig Giver din sagsbehandler dig råd og vejledning i forhold til følgende? Bolig I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 60 % 20 % 20 % 100 % 60 % 6 % 34 % 100 % 45 % 16 % 39 % 100 % Nordjylland 59 % 10 % 31 % 100 % Nordsjælland 45 % 13 % 42 % 100 % 51 % 12 % 38 % 100 % Østjylland 56 % 21 % 23 % 100 % Bornholm 43 % 0 % 57 % 100 % Fyn 46 % 20 % 35 % 100 % Færøerne 41 % 18 % 41 % 100 % 66 % 9 % 25 % 100 % Vestegnen 49 % 23 % 29 % 100 % 53 % 15 % 32 % 100 %

34 Rettigheder og inddragelse Rettigheder og inddragelse er en samlebetegnelse for klienternes opfattelse af deres rolle i tilsynsarbejdet. Der vil blandt klienterne være forskellige opfattelser af, hvor meget de bør inddrages, og hvor meget sagsbehandler skal bestemme. Klienterne er blevet spurgt, om de har indflydelse på, hvor ofte de skal komme i tilsyn, hvad der bliver talt om med sagsbehandler, om de føler sig hørt, og om de inddrages i handleplansarbejdet. 65 procent af klienterne oplever, at de i høj eller i nogen har indflydelse på, hvor ofte de skal i tilsyn, jf. tabel procent angiver i mindre eller slet. Det skal bemærkes, at der nødvendigvis er noget negativt forbundet med om de oplever at have indflydelse på, hvor ofte de skal komme i tilsyn. Tabel 28. Klienters vurdering af egen indflydelse på, hvor ofte de er i tilsyn Har du indflydelse på, hvor tit, du I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant skal komme i tilsyn? Hovedstaden 60 % 32 % 8 % 100 % 78 % 12 % 10 % 100 % 69 % 20 % 11 % 100 % Nordjylland 68 % 26 % 6 % 100 % Nordsjælland 69 % 13 % 19 % 100 % 65 % 20 % 15 % 100 % Østjylland 54 % 29 % 17 % 100 % Bornholm 38 % 38 % 25 % 100 % Fyn 60 % 32 % 8 % 100 % Færøerne 57 % 30 % 13 % 100 % 68 % 16 % 17 % 100 % Vestegnen 62 % 28 % 11 % 100 % 65 % 24 % 12 % 100 % Selvom der er en relativ stor andel af klienter, der oplever at have indflydelse i forhold til, hvor ofte de skal i tilsyn, tegnes der derimod et anderledes billede af klienternes vurdering af tilsynssamtalens indhold. 34

35 Som det fremgår af tabel 29 angiver 90 procent af klienterne, at de i høj eller i nogen har indflydelse på, hvad de og sagsbehandler taler om. Det er således meget få klienter, der oplever det modsatte. Tabel 29. Klienters vurdering af egen indflydelse på, hvad sagsbehandler og klient taler om Har du indflydelse på, hvad I taler I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant om? Hovedstaden 87 % 11 % 3 % 100 % 95 % 2 % 2 % 100 % 91 % 3 % 6 % 100 % Nordjylland 92 % 5 % 3 % 100 % Nordsjælland 84 % 9 % 6 % 100 % 95 % 2 % 4 % 100 % Østjylland 91 % 5 % 4 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 91 % 8 % 1 % 100 % Færøerne 87 % 13 % 0 % 100 % 89 % 6 % 6 % 100 % Vestegnen 85 % 9 % 6 % 100 % 90 % 6 % 4 % 100 %

36 Endnu mere positivt ser det ud, når klienterne forholder sig til, hvorvidt de føler sig hørt. Ifølge tabel 30 angiver 96 procent af klienterne, at de i høj eller i nogen føler sig hørt. Dette billede er gennemgående for klienterne på tværs af afdelingerne. Tabel 30. Klienters vurdering af om de føler sig hørt Føler du dig hørt? I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 97 % 0 % 3 % 100 % 98 % 1 % 1 % 100 % 97 % 0 % 3 % 100 % Nordjylland 96 % 4 % 1 % 100 % Nordsjælland 91 % 3 % 6 % 100 % 100 % 0 % 0 % 100 % Østjylland 96 % 1 % 3 % 100 % Bornholm 100 % 0 % 0 % 100 % Fyn 94 % 4 % 2 % 100 % Færøerne 91 % 9 % 0 % 100 % 97 % 1 % 2 % 100 % Vestegnen 91 % 6 % 3 % 100 % 96 % 2 % 2 % 100 %

37 Klienterne er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de er med til handleplansarbejdet. Det vurderer 77 procent af klienterne, at de i høj eller i nogen er med til, jf. tabel 31. Tabel 31. Klienters vurdering af involvering i handleplansarbejdet Er du med til at I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant lave din handleplan? Hovedstaden 74 % 11 % 16 % 100 % 80 % 6 % 14 % 100 % 83 % 6 % 11 % 100 % Nordjylland 79 % 7 % 14 % 100 % Nordsjælland 69 % 16 % 16 % 100 % 80 % 8 % 12 % 100 % Østjylland 78 % 8 % 15 % 100 % Bornholm 50 % 0 % 50 % 100 % Fyn 74 % 17 % 9 % 100 % Færøerne 77 % 9 % 14 % 100 % 78 % 7 % 16 % 100 % Vestegnen 73 % 14 % 13 % 100 % 77 % 10 % 14 % 100 % Støtte eller kontrol? Klienter er blevet bedt om at angive, hvorvidt de oplever tilsynet som støtte eller som kontrol. Denne opfattelse er et forhold, hvor det f.eks. er positivt eller negativt, hvis tilsynet henholdsvis forbindes med udelukkende mest støtte frem for kontrol eller mest kontrol frem for støtte. Klienterne blev bedt om at forholde sig til en model, som vist i figur 1., og spurgt: Oplever du tilsynet som støtte eller som kontrol? Figur 1. Tilsynet som støtte eller kontrol. Mest støtte Lige meget af hver Mest kontrol Spørgsmålet kan være med til at indfange forskellige opfattelser blandt klienterne, som kunne tænkes at have indflydelse på vurderingen af tilsynet, og klienternes vurdering af, hvad de får ud af tilsynet. 37

38 Det skal kort bemærkes, at andelen af klienter, der opfatter tilsynet som støtte frem for kontrol er større end andelen, der opfatter tilsynet som kontrol frem for støtte, jf. figur 2. Det skal dog bemærkes. at andelen af klienter, der opfatter tilsynet som lige meget af både støtte og kontrol også udgør en stor andel. Figur 2. Oplever klienterne tilsynet som støtte eller kontrol? Hovedstaden Nordjylland Nordsjælland Østjylland Bornholm Fyn Færøerne Vestegnen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mest støtte Overvejende støtte Lige meget af hver Overvejende kontrol Mest kontrol 38

39 Når tilsynet ophører Klienterne har angivet, i hvor høj de ønsker at leve et liv uden kriminalitet. Som det fremgår af figur 3, svarer 89 procent af klienterne i høj til spørgsmålet. Det er vanskeligt at forestille sig, at der er klienter eller andre, der ønsker et liv med kriminalitet. Når der alligevel er klienter, som svarer i nogen, i mindre eller slet kan det hænge sammen med, at de er i tvivl om, hvorvidt det også er muligt, men hvor de alligevel benytter svarmuligheden ved / relevant. Figur 3. Klienternes ønske om at opnå en kriminalitetsfri tilværelse Hovedstaden Nordjylland Nordsjælland Østjylland Bornholm Fyn Færøerne Sydsjælland Vestegnen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj I nogen / I ringe Slet Ved / relevant 39

40 Ser man på et andet tilsvarende spørgsmål om klienternes forventninger til fremtiden: I hvor høj tror du, at du kommer til at leve et liv uden kriminalitet?, er det stadigvæk flertallet af klienterne, der svarer i høj, jf. figur 4. Der er dog tale om en markant mindre andel i forhold til, hvor mange der ønsker en kriminalitetsfri tilværelse. Figur 4. Klienternes forventninger til at opnå en kriminalitetsfri tilværelse Hovedstaden Nordjylland Nordsjælland Østjylland Bornholm Fyn Færøerne Sydsjælland Vestegnen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj I nogen / I ringe Slet Ved / relevant 40

41 I forlængelse af de to ovenstående spørgsmål er det interessant at få klienternes holdning til tilsynets rolle i forhold til at leve et liv uden kriminalitet. Som det fremgår af tabel 32 har knap tre fjerdedele angivet, at tilsynet i høj eller i nogen har forbedret deres muligheder for at leve et liv uden kriminalitet. Tabel 32. Klienters vurdering af om tilsynet har forbedret mulighederne for at opnå en kriminalitetsfri tilværelse Har dit tilsyn forbedret dine muligheder for at leve et liv uden kriminalitet? I høj /I nogen I mindre /slet Ved / relevant Hovedstaden 71 % 13 % 16 % 100 % 79 % 10 % 11 % 100 % 71 % 16 % 13 % 100 % Nordjylland 76 % 17 % 7 % 100 % Nordsjælland 59 % 16 % 25 % 100 % 80 % 10 % 10 % 100 % Østjylland 69 % 15 % 15 % 100 % Bornholm 75 % 0 % 25 % 100 % Fyn 69 % 21 % 11 % 100 % Færøerne 61 % 22 % 17 % 100 % 69 % 18 % 13 % 100 % Vestegnen 67 % 24 % 9 % 100 % 72 % 16 % 12 % 100 %

42 Den generelle tilfredshed med at være i tilsyn Endelig er klienterne blevet spurgt om deres generelle tilfredshed med at være i tilsyn. Som det fremgår af tabel 33 er flertallet af klienter enten tilfredse eller ligefrem meget tilfredse alt i alt. Der er tilmed flere, der er meget tilfredse end tilfredse. Tabel 33. Klienters generelle tilfredshed Hvor tilfreds er Meget tilfreds du alt i alt med at Tilfreds være i tilsyn? Utilfreds Meget utilfreds Ved Hovedstaden 51 % 34 % 9 % 3 % 3 % 100 % 52 % 44 % 1 % 1 % 1 % 100 % 57 % 27 % 6 % 3 % 6 % 100 % Nordjylland 55 % 41 % 1 % 3 % 1 % 100 % Nordsjælland 34 % 47 % 0 % 3 % 16 % 100 % 53 % 43 % 3 % 0 % 2 % 100 % Østjylland 48 % 44 % 4 % 0 % 4 % 100 % Bornholm 63 % 38 % 0 % 0 % 0 % 100 % Fyn 39 % 47 % 4 % 6 % 5 % 100 % Færøerne 36 % 50 % 9 % 5 % 0 % 100 % 51 % 35 % 5 % 3 % 6 % 100 % Vestegnen 39 % 46 % 8 % 4 % 3 % 100 % 48 % 42 % 4 % 3 % 4 % 100 % Klienternes svar på spørgsmålet vil i kommende analyser være det forhold, som klienternes svar på de andre spørgsmål vil blive sat i forhold til. Derved bliver det muligt at afdække, hvilke forhold der har en særlig betydning for klienternes generelle tilfredshed. 42