Padderegistrering i Høje-Tåstrup Kommune 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Padderegistrering i Høje-Tåstrup Kommune 2011"

Transkript

1 Padderegistrering i Høje-Tåstrup Kommune 2011 Rapport udarbejdet at AGLAJA for Høje-Tåstrup kommune, oktober 2011

2 Padderegistrering i Høje Tåstrup Kommune 2011 Rapport udarbejdet for Høje Tåstrup kommune, oktober 2011 Feltarbejde og fotos: Klaus Andersen, Morten Vincents og Eigil Plöger. Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Lundevej 48, Vråby 4652 Hårlev Forsidefotos: øverst større lysåben tørvegrav med Spidssnudet og Butsnudet Frø i midten Grøn Frø (en sjælden padder i kommunen). nederst- mindre markvandhul typisk levested for Stor Vandsalamander

3 Indhold Sammenfatning Indledning Metode Udvælgelse af lokaliteter til besigtigelse Registreringsmetode og tidspunkt Brune frøer Stor Vandsalamander Grønbroget Tudse Øvrige arter Lokalitetsoplysninger Trusler og plejebehov Egnethed som levested status Resultater Vejrforhold og sæsonens forløb Besigtigede lokaliteter og deres tilstand Trusler Plejebehov Udbredelse og status for arterne i kommunen Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Skrubtudse Grønbroget Tudse Løgfrø Anbefalinger Referencer Bilagsoversigt

4 Sammenfatning Der er i perioden april august 2011 gennemført en registrering af padder i Høje- Tåstrup Kommune. I alt er 425 lokaliteter eller dele af lokaliteter besøgt, og af disse er blot 40 i en sådan tilstand, at de ikke er aktuelle eller potentielle levesteder for padder. Bilag IV-arterne Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander er begge registreret i omkring 50 af de undersøgte lokaliteter, heraf hovedparten med yngleforekomst. Grønbroget Tudse og Løgfrø, der begge ligeledes er Bilag IV-arter, er ikke registreret Det vurderes dog muligt, at Løgfrø findes i kommunen. Lille Vandsalamander er kommunens almindeligste padde med mere end 150 registrerede forekomster; Skrubtudse er den næst hyppigst fundne art. Grøn Frø, der er meget almindelig i andre dele af landet, er fundet på meget få lokaliteter, hvoraf den er udsat på flere. Paddernes levesteder er truet af forskellige påvirkninger. I mere end halvdelen af de undersøgte lokaliteter udgør tilgroning og beskygning af lokaliteten et væsentligt problem. For omkring en fjerdedel udgør fisk i vandet, andefugle og/eller eutrofiering et væsentligt problem. De mange konstaterede trusler mod paddernes levesteder afspejles i, at en væsentlig del af dem har et stort eller akut plejebehov. 1. Indledning Padderne er følsomme organismer, hvor ændringer i bestandsstørrelser og arters udbredelse kan afspejle ændringer i det omgivende miljø. Frøer, tudser og salamandre kan således opfattes som indikatorer for ændringer i naturen og landskabet. Ændringer de også påvirker en lang række andre dyr og naturkvaliteten generelt. Som følge af en tilbagegang igennem årtier er padderne og mange af deres levesteder blevet beskyttet gennem lovgivningen. Padderne er som organismegruppe fredet, og hovedparten af deres yngleområder er beskyttet gennem den generelle beskyttelse af søer, moser og enge efter Naturbeskyttelseslovens 3. Flere danske paddearter er desuden omfattet af EF-Habitatdirektivet, hvilket indebærer en generel beskyttelse af dyrene og deres yngle- og rasteområder for så vidt angår de arter, der er optaget på direktivets bilag IV (kaldet Bilag IV-arter). For Høje-Tåstrup Kommune drejer det sig om Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander, Grønbroget Tudse og Løgfrø. De to sidstnævnte arter er ikke i længere tid registreret i kommunen. Formålet med padderegistreringen har fra kommunens side været at skaffe et bedre forvaltningsgrundlag. Nærværende rapport skal bruges som et arbejdsredskab, når naturen er under pres i by- og industriudviklingsområder og generelt i sagsbehandlingen efter naturbeskyttelsesloven. Endelig skal den bruges til at lave målrettet indsatser for padderne i bestemte områder af kommunen. Naturen er ikke statisk og rapporten giver et øjebliksbillede af paddernes status og udbredelse i kommunen. 4

5 2. Metode 2.1. Udvælgelse af lokaliteter til besigtigelse Som udgangspunkt er valgt alle søer og vandhuller i kommunen, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er valgt andre lokaliteter, som vurderes at kunne være egnede yngle- eller rasteområder for padder. Vurderingen er foretaget ud fra den i 2010 gennemførte 3-registrering samt andres og egne tidligere natur- og padderegistreringer. I udvælgelsen er ligeledes brugt luftfotos. I alt er 415 lokaliteter udvalgt til besigtigelse. En lokalitet kan variere fra et solitært markvandhul til en mose med en eller flere sammenhængende tørvegrave. Ved feltarbejdet er enkelte lokaliteter kasseret, oftest fordi de har været permanent udtørrede. Tilsvarende er andre aktuelle eller potentielle levesteder blevet opdaget, således at der samlet registreringer fra 425 lokaliteter eller dellokaliteter. Vurderingen af lokaliteter til besigtigelse er ligeledes foretaget ud fra, at paddearterne har meget forskellige krav til de søer og vandhuller, som de bruger som ynglebiotoper. De brune frøer (Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø) ynder i høj grad det lave og varme vand omkring oversvømmede enge og moser til at lægge deres æg i. Jo mere lysåbne lokaliteterne er, desto større er chancen for ynglesucces. Men mere eller mindre tilgroede lokaliteter kan rumme bestande af brune frøer; specielt Butsnudet Frø kan være tolerant overfor skygge. Stor Vandsalamander foretrækker at yngle i små egentlige vandhuller, som er lysåbne. Vandkvaliteten kan være stærkt varierende. Mere væsentligt er det, at der ikke er fisk og ænder i vandhullet. De øvrige padder, der kan forekomme i kommunen, er Grøn Frø, Lille Vandsalamander, Skrubtudse, Grønbroget Tudse og Løgfrø. Der er for disse arter ikke målrettet udvalgt lokaliteter til besigtigelse, idet registrering af arterne almindeligvis sker som bifangst ved øvrige registreringer. 2.2 Registreringsmetode og tidspunkt Udover at arterne har forskellige valg af foretrukne ynglelokaliteter, har de ligeledes forskellig ynglebiologi, som gør at det optimale registreringstidspunkt og den optimale registreringsmetode varierer (se Tabel 1). Feltarbejdet har været målrettet mod at skaffe den mest dækkende registrering af Bilag IV-padderne Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander vel vidende, at de øvrige arter på den måde registreres dækkende Brune frøer Brune frøer (Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø) registreres primært ved i starten af april i dagtimerne at registrere kvækkende hanner og/eller optælle ægklumper. Dette er den sikreste, hurtigste og mest optimale måde til at registrere disse arter. Imidlertid er yngleperioden for de brune frøer meget kort (10-14 dage) og det kan tidsmæssigt være et problem at nå gennem det ønskede antal lokaliteter. 5

6 For lokaliteter der anses som oplagte ynglelokaliteter, er der i juni foretaget ketchning efter haletudser, hvis registreringen af kvækkende hanner eller ægklumper ikke har givet resultat eller ikke er nået. Enkelte registreringer af arterne er gjort i forbindelse med registreringer efter andre padder; primært efter Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander Ved den tidligere besigtigelse af lokaliteter i første halvdel af april er der registeret Stor Vandsalamander i en del vandhuller og samtlige besigtigede lokaliteter er vurderet i forhold til at være egnede som levested for Stor Vandsalamander (og andre Bilag IV-padder). I de bedst egnede levesteder og andre lokaliteter, som ikke tidligere er besøgt, er Stor Vandsalamander senere eftersøgt enten ved nattelysning i maj i maj/juni eller ved ketchning efter salamanderlarver i juli/august Grønbroget Tudse Grønbroget Tudse er eftersøgt på få egnede lokaliteter ( vegetationsløse grusgravssøer eller lignede) ved at lytte efter fløjtende hanner i april-maj Øvrige arter Lysning og ketchning efter Stor Vandsalamander har tillige givet en mængde registreringer af andre arter brune frøer, Lille Vandsalamander og Skrubtudse. Lille Vandsalamander er nem at registrere, idet den forekommer meget tidligt i vandhullerne og allerede her med lidt øvelse kan iagttages i dagtimerne, hvis man et øjeblik står stille ved vandhullet. Arten er ligeledes nem at lyse, idet den gerne opholder sig i overfladen og ved kanten af vandhullet. Endelig findes den ofte talrigt, når den har ynglesucces. Tilsvarende er Skrubtudse taknemmelig at finde, da tudsen allerede fra det tidlige forår (april) kvækker. Perioden med kvækken og parring er langstrakt og dyrene kan høres til ind i maj. Haletudserne er senere ofte synlige i masseforekomst. Arter\Periode primo april maj/juni juli/august Brune frøer Stor Vandsalamander Øvrige padder dag-lytning efter kvækkende hanner og optælling af ægklumper fåtallig dagsregistrering ketchning efter haletudser lysning efter voksne dyr registreret i forbindelse med ovenstående registreringer Tabel 1. Sammenfatning af overordnede registreringsmetoder ketchning efter larver (og voksne dyr) Alle lokaliteter er besøgt mindst én gang, og mere end halvdelen er besøgt 2 eller flere gange. Der er på samtlige lokaliteter blive foretaget mindst én besigtigelse på et tidspunkt, der er optimalt for registrering af den eller de Bilag IV-arter, der bedømt ud fra lokaliteten vurderes at kunne yngle her; hvis lokaliteten har vist sig overhovedet at være egnet Lokalitetsoplysninger Ved besigtigelserne indsamles udover paddeoplysninger også en række levestedsparametre samt foretages en beskrivelse af lokaliteten, herunder fotodokumentation. 6

7 2.3.1 Trusler og plejebehov Følgende parametre registreres Trusler, eksempelvis forekomst af ænder, fisk, fodring, tilgroning/skygge eller eutrofiering Plejebehov og hvilken pleje, der skal udføres. Plejebehov angives på en skala 1-5, hvor 1 angiver akut og ofte stort plejebehov, 5 angiver at der ikke er noget plejebehov, eller at der ikke kan opnås et naturforbedrende plejeresultat Egnethed som levested I forhold til lokalitetens egnethed som ynglelokalitet for padder angives, om lokaliteten er potentiel for de enkelte arter (såfremt de ikke er registreret). For Bilag IV-arterne Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander, Grønbroget Tudse og Løgfrø angives uddybende, hvor velegnet lokaliteterne er på en skala fra angiver at lokaliteten er særdeles velegnet, 4 angiver at lokaliteten er udpræget uegnet status Hovedparten af lokaliteterne er registreret i forbindelse med kommunens gennemførte 3-registrering i periode For vandhuller og søer beliggende i Hedeland er der udover padde- og levestedsregistreringen i 2011 også gennemført en 3- registrering. Dette drejer sig om ca. 50 lokaliteter. 3. Resultater Indsamlede data er inddateret i Naturdatabasen under Artsfund og 3-registreinger under Besigtigelser. Foto af lokaliteterne er ligeledes uploadet i Naturdatabasen under de enkelte lokaliteter. Nærværende rapport sammenfatter registreringens data om lokaliteter og de enkelte arters status i kommunen. Undersøgte lokaliteter vise på oversigtskort og detailkort. De enkelte registreringer findes i bilag sammen med fotos af de enkelte lokaliteter Vejrforhold og sæsonens forløb Vinteren og det tidlige forår var præget af meget nedbør og mange oversvømmede naturområder; bl.a. fra afsmeltning af store snemængder. Først i miden eller slutningen af marts blev vejret en smule forårsagtigt, og padderne kunne begynde deres vandring mod ynglelokaliteterne. Første halvdel af april satte ind med en hel del sol, men også nattefrost enkelte nætter. Solen gjorde især de brune frøer meget aktive om dagen, men nattefrosten sænkede tilvandringen til vandhuller og moser. De mange oversvømmede moser og enge gav umiddelbart gode betingelser for de brune frøer, som ikke havde svært ved at finde lavt og lunt vand til parring og æglægning. Imidlertid gik en del af disse æg senere til pga. efterfølgende udtørring. De brune frøers yngleperiode var som vanligt overstået i løbet af ca. 14 dage. 7

8 For registreringens udførsel var det et stort problem, at landet i 3-4 dage hærgedes af et kraftigt blæsevejr, som gjorde det meget svært at registrere padderne ved lytning. Maj og juni var relativt varme og solrige, så udvikling og forvandling af de brune frøer skete hurtigt. Nyforvandlede padder kunne ses fra første uge i juni på varme lokaliteter, og på hovedparten af ynglelokaliteterne var forvandlingen overstået med udgangen af juni. For Stor Vandsalamander virkede det som om at de store regnmængder, som kom i området i juli forsinkede udviklingen af paddelarverne. Dette kan skyldes, at større vandmængder i ynglevandhullerne har sænket temperaturen, og at solindstrålingen generelt var lavere i de regnfulde perioder. Foto 1: Det tidlige forår bar præg af massive oversvømmelser - også i de bynære naturområder. Her på fotoet var der lagt æg af Spidssnudet Frø på den oversvømmede cykelsti Besigtigede lokaliteter og deres tilstand Der er gjort registreringer i 425 lokaliteter. En lokalitet kan som nævnt udgøres af et solitært vandhul eller en del af en tørvegrav i et større mosekompleks. Af de besigtigede lokaliteter er 27 ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det kan typisk være marklavninger eller for små vandhuller. 8

9 Der er indsamlet oplysninger om lokaliteternes tilstand. De indsamlede oplysninger relateret til lokaliteternes aktuelle værdi som primært ynglelokalitet for en eller flere paddearter, trusler mod lokaliteterne samt hvilken pleje der kan bringe lokaliteten i en bedre naturtilstand. Indsamlede levestedsparametre er vist i Figur 1 og plejebehov er vist i Figur Fisk Ænder Tilgroning/skygge Eutrofiering Figur 1. Trusler for padderne på deres aktuelle eller potentielle ynglelokaliteter samt for naturlokaliteterne generelt Trusler Fisk Der er registreret forekomst af fisk eller tegn på fisk i mere end 25 % af de undersøgte lokaliteter. Fiskearten er oftest ukendt, men varierer fra Gedde og Aborre til Søskalle, Karudse, Suder, Regnløje og 3- og 9-pigget Hundestejle. For stort set alle padder, er det et ødelæggende problem, at der er fisk i ynglelokaliteten. Den skadelige virkning forårsages gennem predation på æg, larver, haletudser og voksne dyr tiltrækning af predatorer (måger og hejrer) der også predaterer på padderne oprodning af bundslammet, således at der firgives næring med algeopblomstring til følge Det er langt overvejende sandsynligt, at der findes fisk i alle søer over ½ ha. Fiskene er oftest blevet udsat eller sjældnere spredt naturligt til søen. Søer, der har forbindelse med vandløb, har uanset størrelse praktisk taget altid fisk. Dette gælder også søer på lavtliggende arealer, eksempelvis 3-enge, der periodevist oversvømmes. Temporære vandhuller, dvs. vandhuller der udtørrer hvert eller hvert andet år i sensommeren, er meget værdifulde som ynglelokaliteter for padder netop fordi 9

10 udtørringen betyder, at eventuelle fisk i vandhullerne dør. Det væsentlige for padderne er derudover, at vandhullet ikke udtørrer før i det mindste noget af ynglen har nået at forvandle sig og er gået på land. Ænder Der er registreret ænder i ca. 20 % af lokaliteterne. Med ænder menes andefugle, dvs. ænder, gæs og vandhøns, som er vurderet til at udgøre et problem for padderne. Det er ikke blot udsætning af ænder (med tilhørende fodring) og udsatte ænder, der udgør en trussel for paddebestandene i søer og vandhuller. Også vilde andefugle kan være en trussel. De negative effekter af ænder er primært predation på æg, larver og haletudser oprodning af bundslammet, således at der firgives næring med algeopblomstring til følge eutrofiering af især mindre vandhuller forårsaget af fodring og andefækalier i vandet Tilgroning og skygge Ikke alle padder er udpræget varmeelskende dyr. Men fælles for arterne er, at deres udvikling af æg til larver/haletudser og herfra til forvandling kræver varmt vand. Solen er varmekilden. Derfor er tilgroning og skygge negativt for at padderne kan opnå ynglesucces. Ved mere end 50 % af vandhullerne er tilgroning og/eller skygge registreret som en trussel. Det er således et udbredt og reelt problem. Almindeligvis består det i tilgroning med krat (eksempelvis Grå-Pil i og omkring markvandhuller), skygge fra gamle plantede løvtræer (Ask, Rød-El, Grå-Poppel eller Hvid-Pil) eller skygge fra rørskov / bredzonen. I meget lavvandede vandhuller kan der være tale om tilgroning til af hele vandhullet. Tilgroning af vandhuller er ikke enestående for denne naturtype, idet en lang række af de lysåbne naturtyper (enge, moser og overdrev) lider under manglende drift og vedligeholdelse. Manglen på afgræsning af naturområder og kulturgræsmarker betyder ligeledes mangel på afgræsning af tilliggende søer og vandhuller. Eutrofiering Eutrofiering af søer og vandhuller kan have mange årsager og komme til udtryk på forskellige måder; almindeligvis enten som markant hypertroft vand eller som massiv bredvegetation domineret af nitrofile arter (Stor Nælde, Ager-Tidsel, Almindelig Kvik, Burre-Snerre etc). Næringsberigelse af vandet resulterer sjældent i en egentlig forgiftning af paddernes æg eller yngel. Derimod kan det indebære, at væksten hos planktonalger eller flydebladsvegetation tager voldsom fart med kraftig skyggevirkning til følge. Eutrofiering af bredvegetationen, eksempelvis fra omgivende agerbrug, betyder i mange tilfælde at bredvegetationen bliver kraftigere, tættere og højere, hvilket atter udøver en skyggevirkning på vandfladen Plejebehov Lokaliteternes plejebehov relaterer stærkt til de forekommende trusler. Der er under feltarbejdet foretaget en vurdering af, hvilke plejeindgreb, der skal til foretages for at 10

11 forbedre lokaliteterne som levesteder for padderne. Dette giver dog også lokaliteterne en bedre naturtilstand generelt. Behovet for pleje, det være sig hvor omfangsrigt plejeindgrebet er eller hvor akut behovet er, er i registreringerne blevet udtryk i lokalitetens plejebehov. Udtrykt på en skala fra 1-5 dækker dette over: plejebehov 1: et stort eller lille plejetiltag, der skal iværksættes hurtigt for at bevare en bestand eller for at lokaliteten ikke skal miste sit potentiale som levested plejebehov 2: er et stort eller lille plejetiltag, der indenfor for en kortere årrække bør gennemføres for at bevare en ynglende paddebestand og/eller forbedre lokaliteten plejebehov 3: er et oftest stort plejetiltag, der ikke er akut, men bør gennemføres indenfor en årrække for at forbedre naturtilstanden plejebehov 4: er et oftest lille plejetiltag, der ikke er akut, men bør gennemføres indenfor en årrække for at forbedre naturtilstanden plejebehov 5: dækker over flere forskellige tilstande o at lokaliteten p.t. ikke har noget plejebehov o at det ikke er relevant at pleje o at det ikke er realistisk at opnå at godt plejeresultat uagtet af lokaliteten kan være i dårlig naturtilstand Plejebehov Figur 2. Plejebehov på de undersøgte lokaliteter i forhold til at forbedre lokaliteten som ynglelokalitet for padder specielt og for naturindholdet generelt. Som det fremgår af Figur 2 har mere end en tredjedel af de undersøgte lokaliteter et plejebehov på 1 eller 2, hvor der er behov for et hurtigt plejeindgreb. Det skal ligeledes bemærkes, at bag de mange lokaliteter med et plejebehov på 5 gemmer sig det forhold, at et det for et stort antal naturområder i dårlig naturtilstand ikke er realistisk at opnå et tilfredsstillende plejeresultat. 11

12 3.3. Udbredelse og status for arterne i kommunen Registreringens samlede resultater mht. antallet af registreringer af de enkelte arter og forekomsten af potentielle levesteder fremgår af Tabel 2 og Figur 3. Udbredelse og status for de enkelte arter er gennemgået efterfølgende. Her skal det dog fremhæves, at Lille Vandsalamander er den hyppigst registrerede art og fundet næste tre gange så hyppigt som flertallet af andre arter. Yngleforekomst (æg/yngel) Forekomst (voksne) Potentielt levested Potentielt levested Egnethed 1+2 Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Grøn Frø 8 88 Skrubtudse Grønbroget Tudse 7 7 Løgfrø 7 3 Tabel 2. Registrerede arter og potentielle levesteder. For Bilag IV-arterne er angivet det antal af potentielle levesteder, som har egnethed 1 eller Antal levesteder Potentielle Adulte Ynglende 50 0 Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Spidssn/Butsn. Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Grøn Frø Skrubtudse Figur 3. Registreringer af de 6 arter, der aktuelt er registreret i kommunen. Endvidere er medtaget forekomst af ubestemte brune frøer (Spidssnudet Frø eller Butsnudet Frø) 12

13 Spidssnudet Frø Spidssnudet Frø forekommer primært i moseområder, ådale med natureng eller naturområder, hvor der er korte afstande mellem yngleområderne og disse gerne bindes sammen af natur. Foto 2: han af Spidssnudet Frø i blå yngledragt. Denne farvevariant findes i forskellige dele af landet; bl.a. mellem Roskilde og Høje Tåstrup Arten er den mest krævende mht. yngle- og fourageringsområder af de arter, der findes i kommunen. Den klarer sig som de fleste øvrige paddearter bedst, når der ikke er fisk tilsted på ynglelokaliteterne. Spidssnudet frø yngler som nævnt tidligt på året, oftest i begyndelsen af april, og de fleste æg lægges i løbet af ca. 10 dage. Efter parring og æglægning forlader frøerne ynglelokaliteterne, men de forbliver typisk i nærliggende naturområder, som er deres levesteder resten af året. Udbredelse Spidssnudet Frø er registreret i 59 tilfælde og heraf med 46 yngleforekomst. Arten er i kraft af sin biologi knyttet til moseområderne i kommunen og findes dermed næsten udelukkende i den nordlige del af kommunen. Her findes den til gengæld i sunde og talstærke bestande. De væsentligste områder er (største bestande findes i lokaliteter med understegning): Porsemosen Høholm Holmemarken Hovmarken Sengeløse Mose Vasby Mose Sparrebro Katrinbjerg Mose Vasby Enghave sydpå til Fløng, samt vestpå til Maglemose og herfra sydpå. Syd for motorvejen findes arten i fire områder: en mere eller mindre sammenhængende bestand fra Hakkemosen i øst til enden af lufttestcentret for enden af Galgebakkevej i vest en talstærk sammenhængende bestand i 2 nærtliggende moseområder ved Sejlsbjerg øst for Hedehusene med 3 yngleforekomster i Reerslev-Hedelandsområdet fåtalligt og ikke ynglende i industriområdet ved Kragehave Mark For arten er der i feltarbejdet registreret hvor egnet lokaliteten er som ynglelokalitet uanset om arten er registreret eller ej. Dette er afbildet grafisk på Figur 4. Heraf fremgår, at knap 150 lokaliteter har en egnethed på 1 eller 2 (altså de bedst egnede), mens knap 200 lokaliteter er vurderet uegnet for arten. I forvaltningsmæssig sammenhæng bør indsatsen rettes mod lokaliteter med egnethed 2 eller 3 for at forbedre deres egnethed som ynglelokalitet for arten (og på samme tid for Butsnudet Frø). 13

14 Kort 1. Udbredelsen af Spidssnudet Frø samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen Figur 4. Vurdering af de besøgte lokalitets egnethed som ynglelokalitet for Spidssnudet Frø. Ynglefund er gjort på lokaliteter med egnethed 1 eller egnethed Egnethed 1 Egnethed 2 Egnethed 3 Uegnet 14

15 Foto 3: Oversvømmet mose i agerlandet. Æglægning af både Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø foregår i den oversvømmede vandlidende zone, der ikke dyrkes. Når æggene klækkes, vandrer haletudserne ud mod det permanente vandspejl i takt med, at oversvømmelsen udtørrer Butsnudet Frø. Denne art har en biologi, der meget svarer til ovenstående art med hensyn til valg af ynglelokalitet og tidspunkt for parring og æglægning. Den vurderes dog at være væsentlig mere robust eller mindre kræsen når det gælder valg af ynglelokaliteter. Butsnudet Frø kan således yngle i skyggede moseområder, tagrørstilgroede bredzoner af søer eller endda mindre vandhuller. Når den forlader yngleområdet efter afslutningen af yngleperioden kræver den ikke nødvendigvis naturområder som Foto 4: Hun af Butsnudet Frø før æglægningen! fourageringsområder, men kan til en vis grad også leve i kultur- og agerland. Butsnudet Frø er registreret i stort set samme antal og i samme områder, som Spidssnudet Frø (Figur 3 og Kort 2). Der findes dog enkelte registreringer af arten udenfor de nævnte moseområder. En væsentlig forskel i registreringen er i vurderingen af potentielle levesteder for Butsnudet Frø, idet der er registreret knap 250 potentielle levesteder for arten. Dette er ca. en tredjedel mere end for Spidssnudet Frø. 15

16 Foto 5: Oversvømmet lysåben bredzone af sø- og område i Maglemosen. Mellem tuerne af Stiv Star, der netop er begyndt at sætte grønne skud, findes talrige ægklumper af Butsnudet Frø. Kort 2. Udbredelsen af Butsnudet Frø samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen 16

17 Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander er beskrevet som en art, der ofte forekommer nær skov samt tillige at arten er et rentvandsdyr, der er følsom overfor forurening af vandhullerne. Denne registrering og andre erfaringer fra registreringer efter arten viser imidlertid, at den kan trives udmærket i områder uden skov, og at den findes i eutrofierede vandhuller, hvor man mindst ville forvente at finde Stor Vandsalamander. Så arten vurderes at være mere robust end hvad der er den udbredte opfattelse. Derimod vurderes arten at være meget følsom overfor overskygning af vandhullerne og for forekomst af fisk på ynglelokaliteterne. Stor vandsalamander opholder sig i flere måneder i vandhullerne, og da larverne først forvandles i løbet af sommeren og efteråret (juli-september), må vandhullerne ikke udtørre for tidligt Udbredelse Stor Vandsalamander er fundet i 51 vandhuller, heraf 36 med yngleforekomst. Af Kort 3 fremgår, at arten er jævnt udbredt i helte kommunen uden på nogen måde at være talrig. Eneste egentlige absent-områder er by-områderne. I industri- og byudviklingsområder er den sparsomt forekommende. Stor Vandsalamander har ikke nogen egentlige hovedudbredelsesområder i kommunen. Det tættest liggende vandhuller findes i Hedeland og i den mineralrige søer i Vasby og Sengeløse Moser. Der er registreret 180 potentielle levesteder (Figur 5), hvoraf er blot 80 vurderet med en egnethed som ynglelokalitet på 1 eller 2. De godt 50 forekomster, der er registreret, findes alle i vandhuller i denne kategori. Næsten halvdelen af samtlige lokaliteter er vurderet uegnede som ynglelokalitet for Stor Vandsalamander Figur 5. Vurdering af de besøgte lokalitets egnethed som ynglelokalitet for Stor Vandsalamander. Ynglefund er gjort på lokaliteter med egnethed 1 eller egnethed Egnethed 1 Egnethed 2 Egnethed 3 Uegnet. 17

18 Foto 6: Lille markvandhul med yngleforekomst af Stor Vandsalamander, Lille Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Skrubtudse. Dette fine vandhul trues af eutrofiering fra omgivende agerland og opdyrkning. Kort 3. Udbredelsen af Stor Vandsalamander samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen 18

19 Lille Vandsalamander Denne art er den mest robuste og almindelige af padderne i kommune. Det er som ovenstående et typisk vandhulsdyr, der trives i endog meget små vandhuller. Vandhullerne skal være uden fisk, men arten tåler en vis grad af tilgroning og skygge og kan alligevel yngle med succes. Lille vandsalamander raster gerne omkring vandhullerne efter ynglesæsonen, der starter med vandring til vandhullerne allerede i starten af april eller før. Salamanderen overvintrer gerne nær beboelse og udbygninger, hvor den findes i kældre, brænde, brændestakke, ventilationskanaler mm. Udbredelse Lille Vandsalamander er absolut kommunens mest almindelige padde med 154 registreringer, svarende til på mere end hver tredje lokalitet. Tillige er der vurderet 172 potentielle ynglelokaliteter. Arten er udbredt over hele kommunen, hvor der forekommer vandhuller. I moserne findes den, hvor der er udgravet vandhuller, men ikke i de egentlige tørvegrave. Foto 7: Hun (øverst) og han af Lille Vandsalamander. Hannen er i yngledragt med sin markante mørke farve og tydelige halebræmme med orange farvetegninger. Kort 4. Udbredelsen af Lille Vandsalamander samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen 19

20 Grøn Frø Dette er et meget varmeelskende dyr, som kræver solåbne varme vandhuller for at ville yngle. Æglægningen foregår sent på sæsonen ofte langt henne på sommeren i juni og juli. Grøn Frø er en rigtig gadedreng blandt frøerne og kan med sin høje kvækken høres vidt omkring. Nærmer man sig vandhullerne høres de lige så karakteristiske plask fra de solbadende frøer, der fra bredderne hopper ud i vandet, hvor de hastigt svømmer til bunden eller gemmer sig i vegetationen. Arten har en udpræget sydlig udbredelse i Danmark og er eksempelvis meget talrig på Lolland og Falster. Nord for Køge er den ikke udbredt. Udbredelse. Der er registreret blot 8 forekomster af arten, heraf de 5 i Sengeløse Mose, hvor frøen med sikkerhed er udsat. Øvrige fund i kommunen er spredte og kan også have oprindelse i udsatte dyr. Der er registreret 88 potentielle levesteder, primært som markvandhuller eller bynære vandbassiner. Det relativet store antal potentielle levesteder, skal tages som et udtryk for, at der faktisk findes lysåbne og varme vandhuller i kommunen. Da Grøn Frø kun er sporadisk udbredt forventes det ikke, at den vil kolonisere blot en brøkdel af de potentielle levesteder. Det skal bemærkes, at manglen på potentielle levesteder i Hedeland skyldes, at registranten ikke vurderet vandhullerne i forhold til Grøn Frø pga. artens manglende forekomst i området. Kort 5. Udbredelsen af Grøn Frø samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen 20

21 Skrubtudse Skrubtudse kan som den eneste padde til en vis grad tåle forekomsten af fisk i ynglevandhullerne, da dens haletudser er giftige for de fleste fisk. Derfor er det ikke sjældent, at Skrubtudser tit optræder talrigt i større søer med fisk skrubtudse-søer ofte kaldet. Foto 8: Ung hun af Skrubtudse. Derimod er Skrubtudser ikke almindelige i markvandhuller. Det er ikke ualmindeligt allerede fra april at se og høre hanner kvække eller kæmpe om hunnerne i en solbeskinnet tagrørsbræmme af større søer. Senere på sæsonen ses ofte store sværme af sorte haletudser i kanten af røskoven. Udbredelse Arten er almindelig i de fiskerige søer i Hedeland, i Hakkemosen, Vasby-Sengeløse Moser og Maglemose-området. Den kan være overset i flere større søer, fordi haletudserne kan være svære at ketche. Ikke mindre en 174 lokaliteter er vurderet til at være potentielle ynglelokaliteter for Skrubtudse. Det reelle tal kan dog være noget mindre, idet tudsen tilsyneladende kun i begrænset omfang findes i egentlige markvandhuller. Kort 6. Udbredelsen af Skrubtudse samt potentielle yngleforekomster. Kort & Matrikelstyrelsen 21

22 Grønbroget Tudse Denne lidt eksotisk udseende tudse ynder helt specielle ynglelokaliteter som marklavninger, råstofgrave og andre næsten vegetationsløse søer og vandsamlinger. Arten er en pionerart, der gerne kommer på nyetablere eller ikkepermanente lokaliteter. Foto 9: En flot og charmerende padde, som af nogen også kaldes "Fløjtetudse" fordi dens kvækken lyder som en trillefløjte. Arten opholder sig gerne nær bygninger og er kendt for at samle sig i hobe i udbygninger, skakter, kældre mm når de overvintrer. Grønbroget Tudse har sin hovedudbredelse på Lolland-Falster samt Bornholm. På Saltholm og syd for Købehavn findes arten tillige. Udbredelse Tudsen har tidligere været i Hedeland og i Maglemosen i Roskilde kommune, men findes ikke her mere. Der er registreret 7 oplagte potentielle ynglelokaliteter for Grønbroget Tudse. Der er i alle tilfælde tale om marklavninger, nye udgravninger eller vandsamlinger i bunden af råstofgrave. Kort 7. Potentielle yngleforekomster af Grønbroget Tudse og Løgfrø. Kort & Matrikelstyrelsen 22

23 Foto 10: Potentiel ynglelokalitet for Grønbroget Tudse - temporær sø med manglende eller sparsom vegetation. I egne, hvor arten er almindelig, vil en sådan lokalitet koloniseres med det samme Løgfrø Denne art kræver varme og renvandede søer og små-vandhuller. Ynglelokaliteterne skal være uden fisk. Den er almindeligvis knyttet til egne af landet med let jord, bl.a. fordi frøen gerne vil grave sig ned om dagen for at skjule sig. I Danmark har den sin største udbredelse i Jylland og væsentlig mere sporadisk på øerne. Udbredelse Løgfrø findes fortsat i Roskilde Kommune. Nordvest for Fløng er 5 lokaliteter derfor vurderet som egnede for Løgfrø, heraf er de 3 vestligste endda vurderet som meget velegnede og det anbefales, at der foretages målrettet lytning efter arten i En af lokaliteterne er tidligere levested for Løgfrø. 4. Anbefalinger Kommunen skal gennem i sin sagsbehandling og planlægning sikre at levesteder for padderne ikke forringes eller forsvinder. Dette gælder ikke blot i forhold til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, men også for gennem beskyttelse levesteder, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. 23

24 Den gennemførte registrering sætter fokus på en række områder, hvor kommunen med en aktiv og fremadrettet indsats kan forbedre forholdene for padder specielt og naturen generelt i kommunen. Følgende tiltag bør have høj prioritet: målrettet eftersøgning efter Løgfrø i de vandhuller, der er vurderet som meget egnede ynglelokaliteter. Findes arten bør den eftersøges i nærområdet og mulighed for at ophjælpe bestanden gennem naturforvaltning bør undersøges. ved fremtidige udviklingsprojekter i industri- og byudviklingsområder bør der i højere grad ske en sikring af levesteder (fouragerings- og rasteområder) og økologisk funktionalitet for især Bilag IV-arterne. Proceduren er i dag at der meget sent i projekterne gennemføres registreringer, og erstatningslokaliteter omhandler kun ynglebiotoper. Egnede ynglelokaliteter kan ikke alene oppebære en bestand i et område. optimering af paddelokaliteter i Hedeland. På trods af store naturområder i Hedeland er mange af søer og vådområder ikke egnede til padder på grund af forkert udformning eller tilstedeværelsen af fisk. Det anbefales, at søer og vandhuller i højere grad ikke er forbundne og at fisk bekæmpes. Ligeledes anbefales det, at der graves egentlige paddevandhuller. driften af vandbassiner tilpasses så den bliver mere paddevenlig. Med driften tænkes bredt på de vandstandmæssige forhold, vedligehold af bredder og omgivelser samt i forbindelse med anlæg af nye. for Spidssnudet Frø bør der iværksættes et til flere ophjælpningsprojekter for bestand i det åbne land; altså udenfor artens hovedforekomstområder. Projekterne målrettes mod at forbedre eksisterende levesteder og etablere nye, der gerne er forbundne med eksisterende 24

25 5. Referencer 1. DOF-basen Høje-Tåstrup Kommune 2010: Registrering af beskyttet natur 2010 i Høje- Tåstrup Kommune. Upubliceret rapport udarbejdet af AGLAJA 3. Høje-Tåstrup Kommune 2010: Opdatering af 3-registreringen i den sydlige del af Vasby Mose. Upubliceret notat udarbejdet af AGLAJA 4. Høje-Tåstrup Kommune 2009: Undersøgelse af beskyttede 3-naturtyper på Katrinebjerg Enge og arealer langs Hove Å. Upubliceret rapport udarbejdet af AGLAJA 5. Høje-Tåstrup Kommune Bilag IV-artsundersøgelser på delområde B af lokalplanområde 2.25, Høje-Taastrup Kommune. Notat udarbejdet af Cowi as Høje-Taastrup Kommune Bilag IV-artsundersøgelser på område 244, Høje-Taastrup Kommune. Udarbejdet af Cowi as 7. Høje-Tåstrup Kommune Vurdering af Selsmosen og et regnvandsbassin som ynglested for beskyttede padder. Notat udarbejdet af Amphi Consult. 8. Høje Tåstrup kommune 2008: Botaniske registreringer i Porsemosen og Sengeløse Mose. Udarbejdet af Amphi Consult. 9. Københavns Amt 2006: Naturovervågning af padder i Københavns Amt Udarbejdet af Amphi Consult 10. Københavns Amt 2004: Mindre vådområder i Høje-Tåstrup og Ishøj kommuner. Udarbejdet af Amphi Consult 11. Naturdatabasen Kåres Fog et al. 2001: Nordens padder og krybdyr. Gad 25

26 Bilagsoversigt Bilag 1: Fund af padder 2011 og vurdering af lokaliteter som potentielle levesteder. Bilag 2: Lokalitetsbeskrivelser og vurdering af trusler og plejebehov. Bilag 3: Lokalitetsfotos Kortbilag 1: Undersøgte lokaliteter Kortbilag 2: Detailkort Kortbilag 3a: Udbredelse af Spidssnudet Frø. Kortbilag 3b: Udbredelse af Butsnudet Frø Kortbilag 3c: Udbredelse af Stor Vandsalamander Kortbilag 3d: Udbredelse af Lille Vandsalamander Kortbilag 3e: Udbredelse af Grøn Frø Kortbilag 3f: Udbredelse af Skrubtudse Kortbilag 3g: Potentiel forekomst af Grønbroget Tudse og Løgfrø 26

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2015

Overvågning af padder Randers kommune 2015 Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2017

Overvågning af padder Randers kommune 2017 Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Padderne i Odsherred Kommune En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Limno Consult Odsherred Kommune Ny viden om Odsherreds frøer, tudser og salamandre Frøers og tudsers kvækken fylder stadig

Læs mere

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Notat udarbejdet for Egedal kommune af AGLAJA juni 2011 Indhold Sammenfatning...3 1. Overordnet områdebeskrivelse...3 1.1 Rammelokalplanområdet...3

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger.

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Arbejdsdokument udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm af AGLAJA, juni 2009. Indhold Sammenfatning...3

Læs mere

A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder

A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Rapport A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Version nr. 4, 1. juni 2017 Udarbejdet af Niels Damm og Peer Ravn Ansvarlig partner: Amphi International ApS Baggrund Denne

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Overvågning af padder - baseline 2012

Overvågning af padder - baseline 2012 Overvågning af padder - baseline 2012 66 Herning Århus, Etape 6620 og 6625 Funder Låsby Notat 11. november 2012 (1. udgave) Af Per Klit Christensen og Martin Hesselsøe AMPHI Consult er et landsdækkende

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017 Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017 Effektovervågning i forbindelse med projektet Sikring af den midtfynske bestand af strandtudser 2013-2015 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold

Læs mere

Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen

Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej 45 4340 Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen NOTAT Titel: Bidrag til miljøscreening af lokalplanområde syd for Tølløse vedrørende bilag IV arter.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune

Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune Orbicon, oktober 2012 Rekvirent Gladsaxe Kommune Naturteam Rådhus Alle 7 2860 Søborg

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

FORDELING AF POLYGONER PÅ AREALTYPE...

FORDELING AF POLYGONER PÅ AREALTYPE... Att: Jacob Heilmann-Clausen Københavns Universitet 15. april 2014nr. LIFE02/ Titel: Afrapportering af baseline-undersøgelse af padder i Høstemark Skov og Tofte Skov i 2013 Tekst og kort: Rune Sø Neergaard

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,

Læs mere

Padder ved Sømosen 2018

Padder ved Sømosen 2018 Padder ved Sømosen 2018 Undersøgelse af ynglesteder og forekomst på land BALLERUP KOMMUNE Indhold 1 Indledning 4 2 Metoder 5 2.1 Undersøgelse af ynglende padder 5 2.2 Undersøgelser på land 5 3 Resultater

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados

N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados Min baggrund: Medgrundlægger af Amphi Consult i 1992; Formidlingserfaring rådgiver på en TV serie om padder

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

VURDERING AF LOKALPLANOMRÅDET I FORHOLD TIL BILAG-IV ARTER...

VURDERING AF LOKALPLANOMRÅDET I FORHOLD TIL BILAG-IV ARTER... Gribskov Kommune Center for byer, ejendomme og erhverv Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Att: Pernille Vitt Meyling (pvmey@gribskov.dk) J. nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Undersøgelser af padder i forbindelse med

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018 Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7

Kommuneplantillæg nr. 7 Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2008

Overvågning af padder Randers kommune 2008 Overvågning af padder Randers kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Løgfrøen ved Sevel Skovby

Løgfrøen ved Sevel Skovby Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Plan for tilsyn med naturområder

Plan for tilsyn med naturområder Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)... Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina

Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult

Læs mere

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Oplægget indeholder bidrag fra: Lars D. Bruun (Syddjurs Kommune) Mette Bjerre (Furesø Kommune) Vejdirektoratet Peer Ravn (Amphi Consult) John

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget

Læs mere

Undersøgelse af Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander på Amager Fælled 2015

Undersøgelse af Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander på Amager Fælled 2015 Undersøgelse af Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander på Amager Fælled 2015 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen Antal sider: 52 1 September 2015 Datablad Titel:

Læs mere

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92 Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Overvågning af padder 2011

Overvågning af padder 2011 NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2011 Lars Hansen:U Overvågning tekst] D A R B E J D E Taf Apadder F N A Ti UKerteminde R K O N S U L Kommune E N T. D K Fi O2011[Skriv R KERTEM

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Strandtudsen i Vadehavsområdet Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune 1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8

Læs mere

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej

Læs mere

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Overvågning af padder 2010

Overvågning af padder 2010 NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2010 Hansen Lars U DARBEJDET AF NATURKONSULENT. DK FOR K ERTEMINDE K OMMUNE 1 Indhold Indledning.. 2 Anbefalinger overvågning.. 3 Anbefalinger

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere