Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole

Transkript

1 Undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Gældende fra november 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Randers Social- og Sundhedsskole Praktiske oplysninger om skolen Pædagogiske og didaktiske overvejelser Tematiseret undervisning Læringsmiljø på skolen Personlige kompetencer Kontaktlærer Specialpædagogisk bistand Uddannelsesvejledning Mentor og psykolog Tosprogskoordinator Kompetencevurdering og personlig uddannelsesplan Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skoleuddannelsen Adgang til prøve Prøvers antal, placering samt standpunktsbedømmelser Skolevejledninger Prøvebestemmelser Den pædagogiske assistentuddannelse Optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse Godskrivning for dele af uddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelses opbygning Varighed af de enkelte fag Grundfagsniveauer Valgfrit specialefag Valgfag It-kompetencer: Bedømmelsesplan Praktikuddannelsen Standpunktsbedømmelse i praktikken Praktik i udlandet Praktikbesøg Praktikmål for uddannelsen til pædagogisk assistent s personlige uddannelsesplan Læringsaktiviteter Oversigt over temaer

3 3.3 Tema 1: Introduktion til den pædagogiske assistentuddannelse Tema 2: Leg, kreativitet og udvikling Tema 3: Krop, sundhed og livskvalitet Tema 4: Individ, kultur og kulturel mangfoldighed Tema 5: Praktikforberedelse Tema 6: Iagttagelser og analyser af pædagogisk praksis Tema 7: Kommunikation og samarbejde Tema 8: Det almene og det særlige Tema 9: Praktikforberedelse til 2. praktikperiode Tema 10: Den pædagogiske assistent som fagperson Tema 11: Repetition af områdefag og grundfag samt eksamen Afsluttende projekt Valgfrie specialefag Oversigt over valgfrie specialefag Valgfrit specialefag: Æstetiske udtryksformer Valgfrit specialefag: Børn og natur Valgfrit specialefag: Folkesundhed og sundhedsfremme Valgfrit specialefag: Kost og bevægelse Valgfri specialefag: Socialpædagogik Valgfrit specialefag: Specialpædagogik Valgfrit specialefag: Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål Valgfag Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik Bilag Uddannelsesordningen af 30. juni

4 1 Randers Social- og Sundhedsskole 1.1 Praktiske oplysninger om skolen Praktiske oplysninger om skolen, dagligdagen på skolen og uddannelserne finder du på skolens hjemmeside Her finder du også oplysninger om elevens arbejdstid, regler for fremmøde, regler for orlov samt procedure for klager. I undervisningsplanen refereres og henvises til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 163 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Bekendtgørelse 901 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse 1016 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse nr. 876 af 07/07/2010 bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Bekendtgørelse 882 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne samt ændringsbekendtgørelse. 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder med udgangspunkt i den enkelte elevs motivation, erfaringer og forudsætninger. I tilrettelæggelsen af uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i et samarbejde mellem underviser/praktikvejleder og elev. Vekselvirkningen giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt at arbejde med teori og medtænke dette i konkret praksis. Den enkelte elev skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skoleog praktikperioder lægges der vægt på, at den enkelte elev får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i modsætninger og at håndtere valgsituationer. Uddannelsen tilrettelægges således, at informationsteknologien og internationale aspekter indgår som en naturlig del i undervisningen. skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. skal udvikle forståelse for samt få lyst til og interesse for videre uddannelse. Læringsaktiviteterne tilrettelægges med progression således, at simple arbejdsprocesser afløses af mere komplekse processer, hvilket indebærer, at eleven hele tiden videreudvikler egne kompetencer. Den fagligt funderede selvtillid og elevens selvværd udvikles løbende i forbindelse med udvikling af de personlige og faglige kompetencer. s evne til at reflektere over egne læreprocesser og til at udvikle bevidsthed om læreprocessernes mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens 4

5 arbejde med den personlige uddannelsesplan samt individuel vejledning i skoleperioderne og i praktikperioderne Tematiseret undervisning En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Udgangspunktet for den tematiske undervisning er praksisrelaterede situationer, som bearbejdes med henblik på at styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikling af personlige kompetencer. Den enkelte elev skal have mulighed for at fordybe sig i temaer og emner, der er relevante og eksemplariske for fagområderne. Elever, der har fået godskrivning for enkelte grundfag eller områdefag er forpligtet til at følge den tematiserede undervisningen, hvori faget indgår. Temaerne skal give mulighed for, at eleven arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende Læringsmiljø på skolen Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Det centrale i læringsmiljøet er, at eleven indgår i et forpligtende fællesskab. Den enkelte elev skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, der passer til vedkommende med hensyn til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på. I et fleksibelt læringsmiljø fordres plads til elevrefleksion, hvor eleven bevidst arbejder med at udvikle viden om egne læreprocesser. Undervisningen på Randers Social- og Sundhedsskole tilrettelægges og gennemføres af fagligt og pædagogisk kompetente undervisere. En uges undervisning svarer til 30 lektioner med tilhørende forberedelse, hvilket for eleven betyder en 37 timers arbejdsuge. Ud over de fastlagte undervisningslektioner tilbydes eleven mulighed for at deltage i en række læringsaktiviteter så som lektiecafé, studiegruppe og kontaktlærersamarbejde. Undervisningen ved Randers Social- og Sundhedsskole gennemføres som planlagt. Ved eventuelt fravær af underviser vikarierer så vidt muligt en af underviserteamets øvrige undervisere Personlige kompetencer Undervisningen og elevens arbejde med at nå de faglige mål i uddannelsen tilrettelægges, så eleven samtidig understøttes i at udvikle sine personlige kompetencer. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleverne udvikler personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen. skal gennem undervisningen og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer: 5

6 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. 4. Evnen til at kunne indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. Evnen til at kunne håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 9. Kunne anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. I vurderingen af personlige kompetencer tages der højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem hele uddannelsen. De personlige kompetencer handler i høj grad om evnen til at forandre sig og være åben overfor læring og udvikling, og de personlige kompetencer handler om at kunne indgå i gensidigt givende relationer med andre mennesker. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven får mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer i hele uddannelsesforløbet (BEK ). Formålet med kontaktlærerfunktionen er at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsesforløbet afholder kontaktlæreren løbende uddannelsessamtaler med den enkelte elev med afsæt i elevens uddannelsesplan. Kontaktlæreren koordinerer ligeledes klassens aktiviteter og fælles aftaler Specialpædagogisk bistand Skolen tilbyder specialpædagogisk bistand til de elever, der har behov for det. Skolen har tilknyttet en specialpædagogisk koordinator, hvis opgave er at støtte og fastholde elever med særlige pædagogiske behov i uddannelserne. Der kan tilbydes specialpædagogisk bistand i form af screening af elever med læse-/skriveproblemer studiestøttetimer lektiehjælp ekstra praktikbesøg særlig personlig rådgivning hjælpemidler i form af lydbøger, it-rygsæk etc. særlige vilkår i forbindelse med prøveafvikling Se i øvrigt: 6

7 1.2.6 Uddannelsesvejledning Skolen tilbyder eleven vejledning om gennemførelse af den valgte uddannelse. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel eller kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. (BEK nr og 10, Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse). Den individuelle vejledning tager udgangspunkt i elevens personlige forudsætninger og i formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, som eleven er tilmeldt eller begyndt på. Den individuelle vejledning indeholder vejledning om valg af fag, fagniveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for elevens gennemførelse af den valgte uddannelse. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse nr. 876 om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Se i øvrigt: Mentor og psykolog Mentor Randers Social- og Sundhedsskole har tilknyttet mentorer, hvis primære opgave er at støtte elever, der i en periode har brug for særlig støtte til at håndtere problemer af personlig eller social karakter, som har indflydelse på elevens mulighed for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Mentor kan kontaktes direkte eller efter aftale med kontaktlærer eller uddannelsesvejleder. Se i øvrigt: Psykolog Eleverne kan tilbydes psykologisk bistand gennem en psykologisk rådgivning, som er tilknyttet ungdomsuddannelserne i Randers. Der er psykologer ansat ved rådgivningen. Hovedformålet med samtalerne er at hjælpe elever med henblik på gennemførelse af uddannelsen. Psykologerne kan kontaktes efter henvisning fra uddannelsesvejleder eller mentor. Se i øvrigt: Tosprogskoordinator Skolen har tilknyttet en tosprogskoordinator, som har til opgave at yde en ekstra indsats for rekruttering af tosprogede elever til uddannelserne og for at støtte og fastholde disse elever i deres uddannelsesforløb og derved medvirke til, at denne elevgruppe gennemfører uddannelsen på normeret tid. 7

8 Tosprogskoordinatoren har mulighed for at yde særlig individuel vejledning for tosprogede elever under skoleuddannelsen men også i praktikuddannelsen i form af ekstra praktikbesøg. Se i øvrigt: Kompetencevurdering og personlig uddannelsesplan Skolen udarbejder inden for de første 14 dage af uddannelsen en personlig uddannelsesplan til eleven. Den personlige uddannelsesplan udarbejdes bl.a. på grundlag af elevens forudgående skolegang og beskæftigelse. Planen omfatter en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse herunder et evt. behov for supplerende undervisning. Vurderingen af elevens kompetencer foretages ud fra Formelle kompetencer kompetencer eleven har papir på Realkompetencevurdering af elevens uformelle kompetencer s mulighed for at gennemføre uddannelsen Vurdering af om der er behov for tiltag i form af specialpædagogisk støtte, ændret uddannelseslængde, behov for supplerende undervisning etc. Den personlige uddannelsesplan fremgår af Elevplan, og eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder at tage initiativ til evt. revision bl.a. på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven Faglige kompetencer Faglige kompetencer vurderes løbende i den daglige undervisning med udgangspunkt i den beskrevne evaluering i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Faglige kompetencer vurderes også i forbindelse med skolevejledninger, standpunktsbedømmelser og prøver herunder den afsluttende mundtlige prøve. Skoleuddannelsen og praktikuddannelsen skal i sin opbygning og planlægning tage hensyn til, at eleven skal have mulighed for at udvikle sine personlige kompetencer, således at disse understøtter udvikling af erhvervsfaglig kompetence. Dette er en løbende proces under hele uddannelsesforløbet og indgår naturligt i den daglige undervisningsplanlægning og i kontaktlærersamtaler. De personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering af undervisningen, praktikerklæringer og i bedømmelsen af eleven i den afsluttende prøve. 1.3 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt og vejledning i forhold til dette (BEK , stk. 6). Skolens bedømmelsesplan består af 5 dele, der skal dokumentere de faglige og personlige kompetencer, eleven har erhvervet sig i uddannelsen: 1) den løbende evaluering 2) skolevejledninger 8

9 3) praktikerklæringer i praktikuddannelsen (gælder ikke grundforløb) 4) standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag 5) en afsluttende prøve (BEK og 35) vil løbende få en bedømmelse af sit standpunkt og sin udvikling gennem uddannelsesforløbet. Den løbende evaluering vil foregå i den daglige undervisning og vil fremgå af temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. I slutningen af hver skoleperiode vil der blive udarbejdet en skolevejledning, der udtrykker elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden, og der vil være en vurdering af eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikken. På tilsvarende vis vil der i slutningen af hver praktikperiode blive udarbejdet en praktikerklæring. I slutningen af uddannelsesforløbet gives standpunktskarakterer, eller der aflægges prøve i områdefag og grundfag. Dette er nærmere beskrevet i skolens prøvebestemmelser. Se i øvrigt: Skoleuddannelsen Evaluering sker løbende i den daglige undervisning og tager afsæt i temabeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Evalueringen skal bl.a. danne baggrund for skolevejledning ved afslutningen af en skoleperiode (BEK ) Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er de afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan. Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsens afsluttende prøve anvendes den til enhver tid gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. (BEK stk. 4) Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven har opnået den til enhver tid gældende mindstekarakter. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige. (BEK ) Prøverne afvikles som hovedregel på dansk. (BEK ) Opgaver ved prøver stilles af den enkelte institution. (BEK ) Prøven tager udgangspunkt i målene for faget. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering (BEK , stk. 4). 9

10 1.3.2 Adgang til prøve aflægger prøve i et fag, når vedkommende har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen (BEK ) indstilles til prøve, såfremt de af de respektive skoler beskrevne skriftlige opgaver er afleveret, og såfremt eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde. For at elever kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02. Ingen af karaktererne må være -03. Valgfri specialefag skal være bedømt Bestået (avanceret niveau). Standpunktsbedømmelsen i praktikuddannelsen (Praktikerklæringen) skal være bedømt Godkendt. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i 34 og 35. BEK Prøvers antal, placering samt standpunktsbedømmelser Undervisningsministeriet udtrækker områdefag og grundfag til prøve se nærmere beskrivelse under den enkelte uddannelse. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Uddannelse Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 Administrationen orienterer eksaminator om, hvilket fag der er udtrukket samt censor: 21 dage før prøvens afholdelse 21 dage før grundfagsprøven eller 35 dage før områdefagsprøven Pædagogisk assistentuddannelse 21 dage før grundfagsprøven eller 35 dage før områdefagsprøven 10

11 Grundfag: Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag. (Bekendtgørelse af ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne) Prøve i samfundsfag på C-niveau på den pædagogiske assistentuddannelse med mål gældende Prøven tager udgangspunkt i elevens projekt. Projektet består af en skriftlig del, der udarbejdes ca. 6-7 uger inden prøveafholdelsen og en opfølgende mundtlig del, der fremlægges i forbindelse med selve prøveafholdelsen. Projektets indhold: Projektets skriftlige del består af en indledning, problemformulering, 4-5 arbejdsspørgsmål samt en foreløbig litteraturliste, der sendes til censor ca.2-3 uger inden prøveafholdelsen, såfremt faget udtrækkes. Projektet er individuelt og tager afsæt i et samfundsfagligt emne, der ligger inden for pensum i samfundsfag på c-niveau. Den fagansvarlige samfundsfagsunderviser introducerer til projektet. Afvikling af den mundtlige prøve: Ved prøven forventes det, at eleven besvarer problemformuleringen samt de tilhørende arbejdsspørgsmål. Dette foregår i en mundtlig fremlæggelse på op til 7 min. Efter elevens fremlæggelse stiller eksaminator og censor spørgsmål til elevens projekt og det valgte emne. Der kan stilles spørgsmål, der afprøver elevens viden om samfundsfaglige spørgsmål, der ligger inden for pensum. Tidsramme for projektet: Udarbejdelsen af projektets skriftlige del foregår inden for en tidsramme på ca. 3 dage skemalagt i samme uge. Projektet kan skemalægges som en kombination af samfundsfagslektioner og ca. 3 dansklektioner. Den pågældende danskunderviser indgår som vejleder på projektets skriftlige del, med fokus på danskfaglige aspekter. Samfundsfagsunderviseren indgår som vejleder i forhold til elevens valg af samfundsfagligt emne og inddragelse af relevant teori. 11

12 Den mundtlige del forberedes af eleven i perioden efter at faget er udtrukket indtil selve prøveafholdelsen, hvor samfundsfagsunderviseren kan vejlede i forhold til kildesøgning og inddragelse af relevant teori. Der vejledes ikke i selve besvarelsen af problemformuleringen samt de tilhørende arbejdsspørgsmål. Vejledningen foregår i de skemalagte samfundsfagstimer, efter aftale med den enkelte elev. Områdefag: Prøven i det udtrukne områdefag er mundtlig. Områdefagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Områdefagsprøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inklusiv votering. Eksaminationen er individuel. Afsluttende prøve: Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Den afsluttende prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inklusiv votering. Den afsluttende prøve sker på baggrund af et projektarbejde. Projektet indgår ikke i bedømmelsen, men danner udelukkende grundlag for eksaminationen. Eksaminationen er individuel Skolevejledninger Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden efter afslutning af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan (BEK ) Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan (BEK ) I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. (BEK ) Ved uddannelsens afslutning skal eleven have en standpunktskarakter i alle grundfag og områdefag. Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er den afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan Prøvebestemmelser Prøvebestemmelser og lærervejledning til samme ligger på skolens hjemmeside på 12

13 2 Den pædagogiske assistentuddannelse 2.1 Optagelse på den pædagogiske assistentuddannelse Elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse uden forud erhvervet grundforløbsbevis. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen og hospitalsteknisk assistent, kan påbegynde hovedforløbet til pædagogisk assistent uden supplering. 2.2 Godskrivning for dele af uddannelsen Elever har ret til at få godskrivning for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Godskrivning meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Godskrivning for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Godskrivning for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven har fået godskrivning for (BEK stk.4). Skolen tilbyder undervisning i godskrevne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højest på D-niveau og dansk og samfundsfag på C-niveau. Ønsker eleven undervisning på højere niveau end de nævnte, kan der indgås samarbejdsaftaler med andre erhvervsuddannelsesinstitutioner. Elever, der har fået godskrivning for enkelte grundfag eller områdefag, er forpligtet til at følge den tematiserede undervisning, hvori faget indgår - samt følge den del af undervisningen der i faget relaterer sig til specifikke områder af uddannelsen. bliver vejledt i forhold til anden relevant undervisning i de lektioner, som denne har fået godskrivning for. Det kan eksempelvis være et ekstra valgfag eller et valgfrit specialefag, der bedømmes af relevant faglærer. 13

14 2.3 Den pædagogiske assistentuddannelses opbygning Den pædagogiske assistentuddannelse er en vekseluddannelse med 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen tager 2 år og 9½ måned, hvoraf skoleuddannelsen udgør 54 uger. Den pædagogiske assistentuddannelse ser således ud: Skole 1 25 uger Praktik 1 26 uger Skole 2 20 uger Praktik 2 26 uger Skole 3 9 uger Undervisningen på skolen består af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfrie specialefag er centrale for udvikling af elevens erhvervsfaglige kompetencer. Grundfagene er almene og grundlæggende i forhold til uddannelsens faglige kompetencer. Valgfag bidrager til udviklingen af elevens faglige og personlige kompetencer Varighed af de enkelte fag Timeantallet er angivet i uger, men fagene er spredt ud over hele uddannelsen. Områdefag Pædagogik Kultur og aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, kommunikation og psykologi Grundfag Dansk Samfundsfag Engelsk Anden undervisning Valgfrit specialefag fra fagrækken Valgfag 9,5 uger 9,5 uger 6 uger 5,5 uger 7 uger 6 uger 4,5 uger 2 uger 2 uger 2 uger 2.4 Grundfagsniveauer Uddannelsens niveau for de tre grundfag er henholdsvis: Dansk Engelsk Samfundsfag C E C har mulighed for at vælge andre niveauer, dog skal niveauet minimum være uddannelsens mindsteniveau for grundfag. får vejledning i forbindelse med valg af niveau. I vejledningen indgår, hvilke overvejelser eleven har i forhold til videreuddannelse. 14

15 Engelsk er en integreret del af det samlede undervisningsforløb, men der er i særlige tilfælde mulighed for at fravælge engelsk og erstatte det med et valgfag eller et valgfrit specialefag. Engelsk er nødvendigt, hvis man på et tidspunkt ønsker at fortsætte i uddannelsessystemet. Det gælder f.eks., hvis man ønsker at bruge sin uddannelse som pædagogisk assistent som et skridt på vejen til at blive pædagog eller til en anden mellemlang videregående uddannelse. Hvis det viser sig, at det valgte grundfagsniveau enten er for højt eller for lavt, er det i visse tilfælde, efter aftale med lærer/kontaktlærer, muligt at skifte til et andet fagligt niveau. Grundfagsniveauerne skrives i elevens uddannelsesplan. Ændring af fagligt niveau kan ikke ske efter, at der er udtrukket fag til eksamen. 2.5 Valgfrit specialefag På den pædagogiske assistentuddannelse skal der minimum vælges to valgfrie specialefag. Der kan udbydes valgfrit specialefag af 1 uges varighed i følgende emner: folkesundhed og sundhedsfremme socialpædagogik specialpædagogik Kost og bevægelse Æstetiske udtryksformer Børn og natur Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål Det valgfrie specialefag vurderes bestået/ikke bestået. Bestået svarer til avanceret niveau. Det er kompetencegivende og udbydes både internt og eksternt på skolen. Se nærmere beskrivelse af de valgfrie specialefag i afsnit 5 og på Valgfag I den pædagogiske assistentuddannelse er der afsat 2 uger til valgfag. I denne uge kan eleven vælge mellem forskellige valgfag, som skolen har udviklet. Valgfagsrækken og beskrivelsen af valgfagene findes på skolens hjemmeside Valgfag er ikke formelt kompetencegivende og afsluttes ikke med en bedømmelse. Valgfag er til gengæld med til at udvikle elevens faglige og personlige kompetencer. 2.7 It-kompetencer: I den pædagogiske assistentuddannelse arbejdes der med udvikling af faglige og pædagogiske it-kompetencer igennem de enkelte temaer i uddannelsen. skal arbejde med at producere viden ved hjælp af it og at kunne formidle denne viden ved hjælp af it. Under uddannelsen opnår eleven kendskab til digitale medier og hvordan disse kan anvendes i den daglige praksis som pædagogisk assistent. 15

16 Der vil f.eks. blive arbejdet med: informationssøgning på nettet, børn og medier, It og fortælling, digitale medier. 2.8 Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen for den pædagogiske assistentuddannelse er omfattet af skolens generelle bedømmelsesplan m.h.t. løbende evaluering, skolevejledninger, praktikerklæringer, standpunktsbedømmelser eller prøve i grundfag og områdefag og en afsluttende prøve.(afsnit 2.3) Prøver og standpunktsbedømmelser i skoleuddannelsen: Undervisningsministeriet udtrækker ét områdefag og ét af grundfagene dansk eller samfundsfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag.(jf. grundfagsbekendtgørelsen) Områdefagsprøven er mundtlig og følger skolens prøvebestemmelser for afvikling af prøve i områdefag. Den pædagogiske assistentuddannelse afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Grundfagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Tidsrammen for grundfagsprøven fremgår af bestemmelserne i grundfagsbekendtgørelsen. Områdefagsprøven afvikles i starten af sidste skoleperiode. Prøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inkl. votering. Eksaminationen er individuel. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inkl. votering. Det afsluttende projekt indgår ikke i bedømmelsen, men anner udelukkende grundlag for eksaminationen. Eksaminationen er individuel. 2.9 Praktikuddannelsen Formål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler sin forståelse for sin særlige rolle som fagperson inden for det pædagogiske område. Tilrettelæggelse Den samlede praktikuddannelse består normalt af 2 praktikperioder, hvor eleven får forskellige og varierede erfaringer med forskellige målgrupper inden for dag- eller døgninstitution, dagpleje, skoleområdet eller andre pædagogiske tilbud. 16

17 Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens personlige uddannelsesplan, hvor eleven under hele uddannelsen formulerer og evaluerer faglige og personlige mål i samarbejde med praktikvejleder og kontaktlærer. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven støttes i at arbejde: Opsøgende og undersøgende, analyserende og reflekterende. Hele praktikuddannelsen (praktik 1, praktik 2) tilrettelægges ud fra uddannelsens samlede praktikmål. Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde, som supplerer og understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikuddannelsen uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved løbende drøftelse af læringssyn, begreber og faglige metoder Standpunktsbedømmelse i praktikken Ved afslutning af en praktikperiode afgiver praktikstedet en praktikerklæring. Af denne fremgår vurderingen af elevens standpunkt i forhold til de enkelte praktikmål, samt bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: Begynderniveau Rutineret niveau Avanceret niveau Praktik 1 I praktik 1 begynder eleven at arbejde med de samlede mål for praktikuddannelsen. forventes at nå målene på begynderniveau. Der er tale om et vejledende niveau. Hvor langt eleven når i arbejdet med målene, er individuelt og vil afhænge af elevens forudsætninger, elevens individuelle mål og praktikstedets læringsmuligheder. s arbejde med at nå de samlede praktikmål på begynderniveau betyder, at eleven kan udføre en opgave i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt situation. På begynderniveau lægges vægt på lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges selvstændighed i opgaveløsningen. Ved afslutning af praktik 1 afgiver praktikstedet en vejledende standpunktsbedømmelse. (Praktikerklæring) Praktik 2 I praktik 2 arbejder eleven videre med at nå de samlede mål for praktikuddannelsen på henholdsvis et rutineret og et avanceret niveau. s arbejde med at nå de samlede praktikmål på rutineret niveau betyder, at eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller løse et problem i kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre. På rutineret niveau lægges vægt på udvikling af evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 17

18 s arbejde med at nå de samlede praktikmål på avanceret niveau betyder, at eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave, kan løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På avanceret niveau lægges der vægt på udvikling af evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Ved afslutning af praktik 2 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse (praktikerklæring), som er vurderet i forhold til et avanceret niveau Praktik i udlandet Det er muligt at afvikle dele af praktikuddannelsen i udlandet. Praktikophold i udlandet tilrettelægges individuelt Praktikbesøg vil i 1.praktikperiode modtage besøg fra skolen. Som udgangspunkt vil det være elevens kontaktlærer. Der kan endvidere tilbydes yderlige besøg ved behov. Formålet er at understøtte elevens læring og udvikling såvel fagligt som personligt. Der afsættes typisk 45 min til besøget. s vejleder deltager i samtalen. Kontaktlæreren er ansvarlig for at planlægge tidspunktet for praktikbesøget. sender dagsorden for praktikbesøget til kontaktlærer og vejleder inden besøget. Praktikvejlederen har ansvaret for at finde et egnet lokale til at afholde samtalen i Praktikmål for uddannelsen til pædagogisk assistent 1) planlægge, fagligt at begrunde, gennemføre samt formidle praktisk pædagogisk arbejde inden for den pædagogiske assistents kompetenceområde 2) planlægge, sætte rammer for og afvikle inkluderende aktiviteter, som udfordrer barnet, den unge og den voksnes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling uanset funktionsevne 3) tage udgangspunkt i borgerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde 4) arbejde målrettet med aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, 5) arbejde målrettet med aktiviteter, der understøtter og stimulerer børn, unge og voksne til varierede udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet samt bistå ved sprogvurdering af børn 6) planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der motiverer til fysisk udfoldelse og glæde ved bevægelse, formidle informationer om såvel regionale, kommunale som private aktivitetstilbud til børn, unge og voksne med særligt behov 7) deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte barns, unges eller voksnes udvikling, såvel som tilbuddets pædagogiske udvikling generelt 8) indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle, samt færdighed i at formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper 9) arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde 18

19 10) anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation og som en naturlig del af den kulturelle formidling i det pædagogiske arbejde 11) forstå og forholde sig til praktikstedets opgaver og funktioner i samfundet 12) planlægge og gennemføre aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner samt færdighed i at observere og evaluere effekten af aktiviteterne til brug for evt. revision af planerne 13) deltage i arbejdet med børnemiljøvurderinger i dagtilbud for børn 14) arbejde ud fra gældende lovgivning og retningslinjer for tavsheds-, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse samt og dels kommunalbestyrelsens fastsatte serviceniveau og mål 15) anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgivning på en respektfuld og anerkendende måde 16) arbejde alene og tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen s personlige uddannelsesplan s personlige uddannelsesplan er med til at fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og er et samarbejdsredskab mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om: Hvilket uddannelsesforløb eleven planlægger at gennemføre s personlige formål med uddannelsen Grundfagsniveau Realkompetenceafklaring og eventuelle fritagelser for undervisning/praktik Skolepraktikplan Oplæg til kontaktlærersamtaler og praktiksamtaler Uddannelsesplanen er samtidig elevens styringsredskab til: At blive bevidst om egen læring At blive bevidst om egne faglige og personlige kompetencer At forberede egen udviklingsproces og arbejde metodisk med denne At evaluere egen udviklingsproces 19

20 3 Læringsaktiviteter 3.2 Oversigt over temaer 1. skoleperiode (25 uger inkl. 2 ugers valgfag) Tema 1 Introduktion til den pædagogiske assistentuddannelse 1 uge Tema 2 Leg, kreativitet og udvikling 8 uger Tema 3 Krop, sundhed og livskvalitet 6 uger Tema 4 Individ, kultur og kulturel mangfoldighed 5 uger Tema 5 Praktikforberedelse 3 uger Valgfag 1/ engelsk Valgfag 2/ engelsk 1 uge 1 uge 2. skoleperiode (20 uger inkl. 2 valgfagsuger og en specialefagsuge) Tema 6 Iagttagelser og analyser af pædagogisk praksis 2,5 uger Tema 7 Kommunikation og samarbejde 8 uger Tema 8 Det almene og det særlige 5 uger Tema 9 Praktikforberedelse til 2. praktikperiode 1,5 uger Valgfag 3 Valgfag 4 Specialefag 1 1 uge 1 uge 1 uge 3. skoleperiode (9 uger inkl. 1 specialefag) Tema 10 Den pædagogiske assistent som fagperson 3 uger Tema 11 Repetition af områdefag og grundfag samt eksamen 3 uger Tema 12 Afsluttende projekt 2 uger Specialefag 2 1 uge 3.3 Tema 1: Introduktion til den pædagogiske assistentuddannelse Varighed: 1 uge Formål Formålet med temaet er, at eleverne introduceres til den pædagogiske assistentuddannelse, og får indsigt i de faglige og personlige kompetencer, der er beskrevet som mål for uddannelsen. 20

21 Formålet er endvidere, at eleverne får erfaringer med at arbejde aktivt søgende og kritisk. Desuden skal eleven opnå en vis indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. Indhold Eleverne vil blive introduceret til uddannelsen. Ligeledes vil eleverne blive introduceret til skolen, herunder bl.a. skolens IT- system og biblioteket. Der udføres i løbet af temaet en realkompetencevurdering. Metode Undervisningen vil bestå af både gruppebaserede og individuelle arbejdsprocesser, derudover vil der være læreroplæg og evt. en ekskursion. Realkompetencevurdering vil bl.a. foregå ved at arbejde med elevens kompetencemappe. Evaluering Når temaet er slut, skal eleven: udvise en begyndende forståelse for, hvad der er uddannelsens formål og indhold, udvise en begyndende forståelse for egne læringsmæssige og motivationsmæssige ressourcer, have arbejdet med realkompetencevurdering, udvise begyndende anvendelse af IT i uddannelsen. Evalueringsform Ved en kontaktlærersamtale udarbejdes der bl.a. på baggrund af realkompetencevurderingen en personlig uddannelsesplan for den enkelte elev. 3.4 Tema 2: Leg, kreativitet og udvikling Varighed: 8 uger Formål At eleverne bliver introduceret til de enkelte fag i uddannelsen, og at eleverne får indsigt i menneskets psykosociale udvikling og den betydning, leg og kreativitet har for denne udvikling. Desuden skal eleverne tilegne sig viden om og færdigheder i at skabe de optimale rammer for leg og kreativ udfoldelse ude og inde. skal ligeledes opnå færdigheder i at iagttage børns leg. Endvidere skal eleverne opnå indsigt i, hvordan samfundet og kulturen påvirker synet på barnet samt opfattelsen af, hvad der er en god barndom. Indhold Teorier om leg, kreativitet og menneskets psykosociale udvikling samt legens og kreativitetens betydning for børn og voksnes udvikling og trivsel. Endvidere vil der blive undervist i observationsmetoder, legeanalyser, naturen som udfoldelsesfelt samt, hvordan der kan skabes rum for kreativitet og leg ude og inde. Der vil desuden blive arbejdet med begreberne barn og barndom og disse begrebers samfundsmæssige og kulturelle forankring. Pædagogik Der vil blive undervist i legeteorier og legens betydning for udviklingen af børns sociale kompetencer og intelligens, herunder vil de pædagogiske tanker bag leg og læring blive inddraget. 21

22 Der vil både være fokus på de situationer, hvor børn selv leger og de situationer, hvor voksne er involverede i børns leg. Desuden skal eleverne arbejde med observationer og analyser af børns leg, og arbejdet med pædagogiske læreplaner introduceres. har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark har viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper har kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde har kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring. Sprog, kommunikation og psykologi Eleverne vil blive præsenteret for teorier om menneskets psykosociale udvikling samt legens betydning for især børns psykosociale udvikling. Eleverne vil ligeledes komme til at arbejde med iagttagelser, beskrivelser og analyser af leg. har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneskes identitetsdannelse og identitetsoplevelse Kultur og aktivitetsfag Der vil blive arbejdet teoretisk og praktisk med, hvordan den pædagogiske assistent kan styrke betingelserne for udvikling af fantasi og kreativitet gennem rammer og aktiviteter samt hvilken betydning, kreativitet har for udvikling og trivsel. Desuden vil der blive arbejdet med pædagogisk arbejde i naturen samt legens rammer og genstande ude og inde. kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner. kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutionens fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper. har viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag. 22

23 Bevægelse og idræt Med udgangspunkt i kroppen som basis for trivsel, læring og udvikling, vil der blive arbejdet med igangsættelse, afvikling og evaluering af fysiske aktiviteter med børn, unge og voksne. Der vil være fokus på den pædagogiske assistents rolle som inspirator og motivator i forbindelse med bevægelsesaktiviteter. Emnet vil give indblik i metoder til at analysere bevægeaktiviteter og give en viden om bevægelseslegen som pædagogisk metode. Der vil ligeledes blive arbejdet med fysiske aktiviteter i naturen eller fysiske aktiviteter, der på anden vis inddrager naturen eller naturfænomener. har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne. kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog. Sundhedsfag Der vil blive arbejdet med børns motoriske udvikling samt sanseintegration. Via både praktisk og teoretisk arbejde vil eleven opnå indsigt i sansernes betydning for barnets udvikling og identitetsdannelse samt viden om og erfaring i, hvilke aktiviteter der kan bidrage til denne udvikling. Endvidere vil der blive arbejdet med, hvordan man med sansemotoriske aktiviteter kan støtte børn med særlige behov. opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og kan anvende denne viden i det pædagogiske arbejde. Metode Undervisningen vil veksle imellem læreroplæg, casearbejde, legeaktiviteter, kreative aktiviteter og undersøgelser i naturen. Ligeledes vil der blive arbejdet med et tværfagligt projekt, hvor eleverne beskæftiger sig med at skabe rum for leg eller kreativitet for børn, unge eller voksne. I projektet skal eleverne anvende nogle af de teorier, de er blevet introduceret til i løbet af temaet. Evaluering Når temaet er slut, skal eleven: have indsigt i legens betydning for børns udvikling, have indsigt i, at aktivitet og kreativitet har betydning for menneskers udvikling og trivsel, have praktiske færdigheder i at skabe gode rammer for leg og kreativitet for børn, unge og voksne, gennem leg kunne motivere andre til bevægelse og idræt. Ligeledes skal eleven være i stand til at igangsætte aktiviteter for andre børn, unge og voksne, kunne anlægge forskellige psykologiske perspektiver på det at lege og således kunne analysere og evaluere legeaktiviteter fra en psykologisk synsvinkel, have opnået viden om barnets forskellige muligheder for at fremme sociale kompetencer via legen, have grundlæggende kendskab til betydningen af leg og fast voksenkontakt i en lille børnegruppe i dagplejehjemmet, have viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner i det pædagogiske arbejde, have opnået indsigt i, hvad forståelsen af det at være barn betyder for relateringen til barnet samt for barnets identitetsdannelse, 23

24 ligeledes skal eleven have fornemmelse for denne forståelses kulturhistoriske forankring. have kendskab til pædagogisk arbejde i naturen have indsigt i at arbejde nysgerrigt og undersøgende kunne integrere og tage afsæt i naturen i forbindelse med igangsættelse af fysiske aktiviteter og udviklingen af kropsbevidsthed, og eleven skal kunne bruge dette rum som motiverende faktor. Evalueringsform Eleverne vil i forbindelse med fremlæggelsen af deres projekt modtage en mundtlig tilbagemelding fra den eller de undervisere, som er til stede under fremlæggelsen. 3.5 Tema 3: Krop, sundhed og livskvalitet Varighed: 6 uger Formål At eleverne tilegner sig en viden om menneskekroppen og opnår en forståelse for, hvordan en sund livsstil påvirker både børn og voksnes livskvalitet, samt hvad der er afgørende for, hvilken livsstil vi vælger. Ligeledes skal eleverne have forståelse for, at synet på kroppen er kulturelt betinget. Formålet med temaet er desuden, at eleverne bliver bevidste om betydningen af, at man som pædagogisk assistent er en positiv rollemodel for både børn og voksne samt får indsigt i, hvordan sanserne er en betydningsfuld del af æstetisk, musisk og praktisk aktivitet. Indhold Viden om menneskekroppen og fysisk sundhed samt sammenhængen imellem fysisk og psykisk velvære og forudsætningerne for, at vi som mennesker er motiverede for fysisk udfoldelse og sund levevis. Forståelse for kroppen som kulturelt fænomen. Bevægelse og idræt Eleverne vil blive undervist i de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne, og de vil komme til at arbejde med planlægning, udøvelse og evaluering af fysiske aktiviteter og lege. Der vil være fokus på idræt som et pædagogisk redskab, samt hvordan man skaber motivation og glæde ved fysiske aktiviteter. har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg. 24