KALØVIGSKOLEN. Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen

Transkript

1 Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen

2 Skolens kultur og elevsammensætning. Kaløvigskolen er Århus Kommunes specialskole som er beliggende i Studstrup. Vi har til huse i et gammelt hus som tidligere var et kystsanatorium, som er placeret tæt ved strand og skov, så vores rammer er aldeles pragtfulde. Vi var tidligere en heldagsskole, hvor der var tydelig sammenhæng mellem undervisning og fritid. Fra skoleåret 2014/15 mistede vi denne status og er i dag indrettet som en almindelig folkeskole med undervisning og SFO. Skolen rummer børn i alderen 6-12 år og har 24 elever - og vi har kun drenge. Drengene er inddelt i fire grupper med 6 drenge i hver. Til hver gruppe er der tilknyttet nogle primære voksne - tre personer som kan være enten en lærer og to pædagoger eller to lærer og en pædagog. De to faggrupper har altid arbejdet meget tæt sammen om kerneopgaven, og vi har således årelang erfaring med dette samarbejde og kan se hvor meget børnene profiterer af dette. Vi er 6 pædagoger og 6 lærere ansat på skolen og en pædagogisk leder. Kaløvigskolen har fælles ledelse med Sølystskolen, og pedel og sekretærfunktionen varetages af Sølystskolen. Drengene på skolen er kendetegnet ved at have nogle særlige vanskeligheder, som gør det vanskeligt at rumme dem i den almindelige folkeskole. De har typisk i deres hidtidige miljø haft mange konflikter i forhold til andre børn og voksne. De har brug for mere hjælp og støtte end den almindelige folkeskole har mulighed for at tilbyde. Vores børn er normaltbegavede og nogle af vores børn har specifikke indlæringsproblemer. Vores børn vurderes at kunne profitere af en specialpædagogik med udgangspunkt i relationsarbejde i velstrukturerede og forudsigelige rammer. Gennem dette, arbejdes der med faglig og social udvikling for det enkelte barn og gruppen omkring barnet - klassen. Der arbejdes således meget med individuelle elevplaner, men klassen og de sociale fællesskab er stadig et vigtigt fundamentet i arbejdet på Kaløvigskolen. Inden for de traditionelle skolefaglige områder opstiller vi mål som relaterer sig til de krav, der er opstillet i folkeskoleloven. I forhold til social træning arbejdes der med udviklingsmål som øger barnets muligheder for at rumme og håndtere frustrationer og følelser - herunder aggressioner - bedre. Vi vil gerne give barnet mulighed for at reflektere over sit eget liv. Det er vores grundopfattelse, at barnet er afhængig af den kontekst det befinder sig i og adfærden skal forstås i samspil med omgivelserne. Samlet set har eleverne svære adfærds - kontakt - og trivselsvanskeligheder (socioemotionelle problemer) i en sådan grad, at de ikke profiterer af undervisningen i den almindelige folkeskole. Mange af vores børn er kategoriserede med forskellige diagnoser, men fælles for dem er, at de stort set alle har haft en meget belastet opvækst med traumatiserende oplevelser, som har medført at de stort set alle er meget tilknytningsforstyrrede. De har således svært ved at danne relationer til nye mennesker og dette gælder i forhold til både børn og voksne. Vi arbejder meget med at barnet kan udvikle en større tro på at andre - børn og voksne - vil dem det godt. Vi arbejder med at barnet kan udvikle større selvtillid og selvværd, større jeg-styrke og en mere sikker identitet.

3 Vi tror på at børn gør det så godt som de kan. Omgivelserne må derfor ændre indsats, holdning og forventninger til barnet, for at give barnet en reel mulighed for forandring. Det betyder også, at hvis børn skal sikres lige muligheder, skal de behandles forskelligt. Praktikkens organisering. På Kaløvigskolen er vi, som tidligere beskrevet, et begrænset antal ansatte, så derfor er det rimmeligt let for nye at overskue en lærergruppe på 6 personer. De studerende vil i deres praktik selvfølgelig have en praktiklære, som de er knyttet tæt til og skal have vejledning og sparring med. Men de studerende vil også opleve at vi her på skolen arbejder meget tæt sammen internt blandt lærerne og vi samtidig har et meget tæt og formaliseret samarbejde med pædagogerne. Lidt populært sagt vil det sikkert være sådan, at hvis man en dag kommer forbi på et besøg på Kaløvigskolen vil man ikke kunne se hvem der er lærer og hvem der er pædagog sådan umiddelbart, men vores arbejdsopgaver er selvfølgelig klart definerede og derfor er skal en lærerstuderende selvfølgelig primært følge en lærer. Den studerende vil helt sikkert også opleve at blive meget inspireret af den tilgang som pædagogerne bidrager med til opfyldelse af det mere brede undervisningsbegreb, som praktiseres på Kaløvigskolen. Praktiklæreren har selvfølgelig det overordnede ansvar med vejledning af den studerende i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det er praktiklærerens ansvar at den studerende bredt set udvikler sig og sin undervisning mest muligt i praktikken. Her på skolen er det vigtigt at kende børnenes forudsætninger, for at man i den korte tid som praktikken varer, kan lykkes med at opbygge en relation til børnene og dermed sin undervisning. Dette er en stor udfordring her på stedet og det er vigtigt at praktiklæreren giver den studerende mulighed for at afprøve forskellige omgangs - og undervisningsformer og der reflekteres og gives sparring med/af den studerende på specielt dette område. Det er meget vigtigt, at praktiklæreren løbende drøfter med den studerende hvor denne befinder sig i forhold til kompetencemålene og hvordan man i sin praksis kommer tættere på målene. Vores forventninger til den studerende er at man indgår som en medarbejder i den tid man er her på skolen. Det vil sige at man deltager i arbejdsfællesskabet og i det kollegiale fællesskab. Vi forventer at den studerende overholder de regler der følger med et job som lærer - loyalitet, fortrolighed og tavshedspligt. Vi ser gerne at den studerende præsenterer sig kort til børnenes forældre. Hvis de ønsker at inddrage forældrene på en eller anden måde i deres undervisning, er dette også meget velkomment. Arbejdsplanen. Den studerende er ansat på lige fod med de øvrige ansatte. Det betyder at der er 35 timers tilstedeværelse på skolen. Antallet af lektioner afhænger af den studerendes muligheder på den årgang, den studerende skal i praktik på. Her på skolen regner vi med

4 at den studerende nok får et mere begrænset antal undervisningstimer, som vedkommende skal varetage alene, end i en praktik på en almindelig skole, Omfanget af alene timer er en vurdering vi tager i forhold til både den studerende og de børn, som denne skal være sammen med. Alene timerne vil primært danne grundlag for vejledningstimerne, men af ovennævnte grunde vil nogle af vejledningstimerne også tage deres udgangspunkt i andre forhold, som primært drejer sig om muligheden for at skabe relation til børnegruppen(relationsarbejde), udvidet forældre samarbejde, elevsamtaler - samarbejdsbaseret problemløsning, klassekultur/skolekultur m.m. Vi vil i fællesskab analysere og reflektere over disse og udgangspunktet vil være taget i kompetencemålene for niveau 3. Ansvaret for vejledningstimerne er fordelt mellem den studerende og praktiklæreren, hvor vi dog forventer at den studerende har ansvaret for de fleste vejledningstimer. Det betyder at vi regner med at den studerende er aktiv og undrende/reflekterende og medbringer notater med overvejelser og spørgsmål til vejledningstimerne. Som udgangspunkt er det den studerende, der laver dagsorden til vejledningstimerne, og hvis den studerende ønsker en uddybning af forskellige problematikker, skal praktiklærerne selvfølgelig nok forberede dette enten i form af et lille oplæg eller finde relevante artikler/litteratur der omhandler de efterspurgte problematikker. Vejledningen har et omfang af ca.3-5 timer og vil blive fordelt på de 6 uger praktikken varer. I forbindelse med besøgsdagene hilser de studerende på deres praktiklærer og på de børn de skal være sammen med i praktikken. I den første uge af praktikken holdes der møde mellem praktiklæreren og den studerende og der tales om producerede undervisningsplan og den studerende får mulighed for at overvære praktiklærerens undervisning og lære børnene yderligere at kende. Fra uge 2 skal den studerende som udgangspunkt selv være ansvarlig for planlægning, udførsel og evaluering af et eller flere undervisningsforløb, men som tidligere beskrevet, kan vi her på skolen godt afvige fra at dette sker i fuldt omfang. Praktikken tager dog gennem hele forløbet udgangspunkt i de opstillede mål for de tre kompetenceområder - didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Da vores skole er meget anderledes end en almindelig folkeskole - vi er dog underlagt folkeskoleloven - vil dette også betyde at de studerende vil opleve en anderledes skolehverdag end de tidligere har stiftet bekendtskab med, hvis de ikke tidligere har været på en specialskole. På stående fod kan det være svært at lave en detailplan(selvfølgelig for de studerende et skema de skal følge) på en opgaveoversigt for en 4.årsstuderende på Kaløvigskolen, men vi er sikre på at den studerende vil få en skolehverdag, som ud over at være præget af en del uforudsigelighed - kunsten at navigere i kaos - man skal være omstillingsparat -, også vil opleve et anderledes lærerliv, som er præget af dejlige og udfordrende børn, gode kolleger, mulighed for at prøve sig selv af, forberedelse af, og afprøvning og efterbehandling af egen undervisning, progression og evaluering af opstillede mål, og ikke mindst muligheden for at blive en betydningsfuld voksen for en gruppe børn, som er præget af et til tider kaotisk og udsigtsløst liv.

5 Praktikniveau 3 Kompetenceområde r Færdighedsmål: De n studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Hvad gør praktiklæreren? Hvilke krav stilles til den studerende? Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og Praktiklærer: Hjælper i fællesskab de studerende med undervisningsplaner, hvor der kan anvendes forskellige metoder for læring (bord til stol, praktisk undervisning, bevægelse, praktisk musisk, m.m.) Undervisningsdifferentiering vil være en udtalt undervisningsmetode på Kaløvigskolen, men klassen er stadig fundamentet i undervisningen. Laver en skriftlig plan for et undervisningsforløb, hvor der tages hensyn til ovennævnte. Forskellige didaktiske modeller/udgangspunkter overvejes/afprøves. Med udgangspunkt i elevernes individuelle mål. Praktiklæreren: Viser eksempler på et/flere mål for et undervisningsforløb og på hvorledes dette evalueres med henblik på tegn på at eleverne har lært noget og været aktive deltagere i deres egen læring. Evaluere eget forløb og finde tegn på at elevernes læring har fundet sted. Dette sker med udgangspunkt i opstillede mål for det eksakte undervisningsforløb.

6 udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Praktiklæreren: Ved at observere den studerende og dennes undervisning gives forslag til centrale problemstillinger, som kan danne grundlag for en fælles refleksion og diskussion med henblik på en justering/ændring af undervisningen. Gennem systematiske iagttagelser/refleksioner af/over egen og andres praksis (kan også være pædagogers) udvikles grundlaget for bedre undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: De n studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Praktiklæreren: Betoner og demonstrerer vigtigheden af klare regler og grænser for hvilken adfærd der accepteres for at der skabes et godt og trygt lærings/klassemiljø. Struktur, tydelighed og genkendelighed. Gøre sig overvejelser over hvilke faktorer der er vigtigst i.f.t. ovennævnte og sammen med praktiklærer laver refleksioner over hvilke tiltag, der yderligere skal effektueres i.f.t. enkelte elever eller klassen som helhed, for at opnå et godt lærings/klassemiljø. Konsekvenspædagogik - belønningspædagogik. Kompetenceområde 3: støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i anerkendende kommunikation, og Praktiklærer: Forbereder den studerende på hvilken børnegruppe der er tale om på Kaløvigskolen,

7 Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: De n studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, og hvor svært det kan være at skabe den umiddelbare relation til eleverne. Give de studerende alle muligheder for at skabe relationer til eleverne (1 til 1, elevsamtaler, relevante møder, supervision, samtaler med vores psykolog, m.m.) Være åben for muligheden for at opnå en relation til eleverne i forskellige sammenhænge og gennem forskellige undervisningsforhold/metode r og sociale sammenhænge. Ikke føle sig utilstrækkelig (opretholde den professionelle rolle) hvis relationen ikke umiddelbart opnås. kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Praktiklæreren: Give den studerende mulighed for at opnå/deltage i kontakten til forældre og andre (psykolog, sagsbehandler, socialforvaltning m.m.). Gøre den studerende bekendt med vigtigheden af et godt forældresamarbejde (her på skolen er dette udvidet). Bekendtgøre den studerende om Den svære samtale - (barnets advokat) Være aktiv i.f.t. at informere forældrene skriftligt om undervisningsforløb og en kort beskrivelse af hvem og hvorfor jeg er her på skolen. Reflektere og måske beslutte sig for at inddrage forældrene i dele af et eller flere undervisningsforløb.

8