VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016

Transkript

1 VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor andre børn

2 PROGRAM 1. Introduktion 2. Karakteristik af børn og unge med seksuelt krænkende adfærd Hvordan forstår vi disse børn og unge? 3. Hvordan kommer overgrebene til vores kendskab - disclosure 4. Vurdering af seksuel adfærd herunder introduktion til Bekymringsbarometret 5. Netværksforløb som behandlingsform 6. Mediationer et led i det relationsforbedrende behandlingsarbejde 7. Afrunding og spørgsmål

3 1. INTRODUKTION

4 JANUSCENTRET Oprettet i 2003, finansieret af Socialministeriet Led i Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn, 2011 Målgruppe: Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende eller krænkende adfærd - alder 4-18 år (eller ældre) 2011: Selvejende institution med indtægtsdækket virksomhed og VISO leverandør : Øgede puljemidler som led i Overgrebspakken til national videns indsamling og landsdækkende behandling (JUNO i Århus, SEBA i Ålborg) 2017: På Finansloven Psykologisk undersøgelse, behandling og forskning samt vidensindsamling og vidensformidling

5 LANDSDÆKKENDE BEHANDLINGSENHEDER

6 JANUSCENTRETS FORMÅL At forebygge seksuelle overgreb og (videre) udvikling af seksuelt krænkende adfærd Opsporing og forebyggelse af krænkelser Behandling af børn og unge med seksuelt bekymrede og krænkende adfærd for at fremme sund udvikling og trivsel

7 INDEN HENVISNING Telefonrådgivning Fokus på sikkerhed Henvisningsprocedure

8 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET Udredning Psykologisk undersøgelse (WISC IV, Rorschach, TOVA) Kliniske interviews/legeobservationer Forældreanamnese Netværkssamtaler Traume-screening Risikovurdering (ERASOR); Herudfra dimensioneres indsatsen Intervention Individuel behandling Gruppebehandling/netværksforløb Mediation - møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler Forældregrupper Supervision og rådgivning Supervisionsgrupper

9 MYTER OG FAKTA 1. Det er en myte, at børn med seksuelt bekymrende adfærd oftest selv har været udsat for seksuelle overgreb Det er derimod et faktum, at mange børn med seksuelle adfærdsproblemer ikke selv har været ofre for overgreb Men ca. en tredjedel af de børn, der visiteres til behandling (i JanusCentret) for seksuelt bekymrende/krænkende adfærd, har været udsat for overgreb, Jo yngre et barn med seksuelt bekymrende adfærd er, jo større sandsynlighed er der for, at barnet selv har været udsat for overgreb (svarende til international forskning)

10 MYTER OG FAKTA 2. Det er en myte, at børn, som har været ofre for seksuelle overgreb, senere selv vil forgribe sig på andre børn Det er er derimod et faktum, at de fleste børn som har været udsat for overgreb, ikke udvikler seksuelle adfærdsproblemer senere Men nogle gør!

11 MYTER OG FAKTA 3. Det er en myte, at børn med seksuelle adfærdsproblemer bliver seksuelle krænkere som voksne De fleste børn med seksuelle adfærdsproblemer fortsætter ikke med krænkende adfærd i ungdom og voksenliv Men nogle gør!

12 2. KARAKTERISTIK AF BØRN OG UNGE MED SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD - HVORDAN FORSTÅR VI DISSE BØRN?

13 HVEM ER KLIENTERNE OG OFRENE? Kønsfordeling: 90% drenge og 10% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 12,8 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse:11,9 år 44% er anbragt uden for hjemmet 63% går i specialklasse eller på specialskole Kønsfordeling: 43% drenge og 57% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 9,9 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 9,1år 39% har været udsat for penetration, 45% har været udsat for beføling

14 DATAOVERBLIK Omsorgssvigt Ca. en tredjedel af klienterne har selv været udsat for seksuelle overgreb Ca. en tredjedel har været udsat for fysisk vold i familien Ca. en tredjedel af klienterne har været vidne til fysisk vold i familien 70% af klienterne har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt

15 DATA FRA PSYKOLOGISK UDREDNING & UNDERSØGELSE 47% har en diagnose inden henvisning til JanusCentret Efter udredning i JanusCentret: 91 % viser tegn på tilknytningsmæssige vanskeligheder 76 % af klienterne har tegn på opmærksomhedsforstyrrelser 66 % af klienterne har tegn på manglende sociale kompetencer 21 % af klienterne har tegn på autismespektrumforstyrrelse Kognitivt funktionsniveau: 47 % har IQ < 85

16 SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD 50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 23% 20% 15% 16% 10% 5% 8% 5% 3% 0% 0 ofre 1 offer 2 ofre 3 ofre 4 ofre >5 ofre

17 RELATION MELLEM OFFER OG KLIENT (N= 492) 30% 28% 25% 20% 17% 15% 11% 13% 12% 10% 5% 6% 5% 4% 4% 0% Bror Søster Andet familiemedlem Ven Barn fra skole eller daginstitution Bekendt barn Barn på klients anbringelsessted Fremmed barn Anden

18 UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE FAKTORER Udviklingspsykologiske faktorer er betydningsfulde for børn/unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd Unge i (begyndende) pubertet befinder sig i en psykologisk, fysiologisk og social forandringsproces som medfører forøget seksuel lyst samt motivation for at udforske seksualitet og seksuelt interagere med andre jævnaldrende Denne proces kan forstyrres eller fejludvikles hos unge, som er umodne, mangler sociale kompetencer, har nedsat evne til at læse andre, empati-og tilknytningsforstyrrelser, nedsat evne til at sætte sig i andres sted, impulsivitet, problemer med følelsesregulering eller andre vanskeligheder

19 OVERBLIK OVER RISIKOFAKTORER Offer for seksuelle overgreb, vold eller omsorgssvigt Usikker tilknytning og nedsat affektregulering Udløsende faktorer: Begyndende pubertet Krise Pornografi Neuropsykiatriske forstyrrelser Seksuelt krænkende adfærd

20 3. HVORDAN KOMMER OVERGREBENE TIL VORES KENDSKAB - DISCLOSURE

21 DISCLOSURE - DEFINITION Internationale studier peger på, at begrebet disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb skal forstås bredere end blot, at ofret betror sig til en anden person Studierne omhandler hovedsagligt disclosure efter seksuelle overgreb begået af en voksen krænker Disclosure i forbindelse med seksuelle overgreb børn og unge imellem er endnu ikke særlig belyst Januscentret har lavet et studie (kvantitativ analyse fra database og et litteraturstudie)

22 BØRNS ALDER OG DISCLOSURE Studier peger på at især de yngste børn foretager ubevidst disclosure gennem handlinger og/eller tale, som ikke har til hensigt at afsløre overgrebene Afslører ikke alderssvarende viden om seksuelle emner Udviser seksuelt bekymrende adfærd Stiller spørgsmål som vækker bekymring eller nysgerrighed hos voksne omkring dem

23 DISCLOSURE AFSLØRING AF OVERGREB Hvem afslører overgrebet (n=371) Klienten 7% Anden person 7% Øvrig familie 2% Pædagogisk personale og lærere 14% Offer og eller klients forældre 12% Ofret 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

24 DISCLOSURE AFSLØRING AF OVERGREB Disclosure: Hvordan afsløres overgrebet? (n=340) Andet 10% Pædagogisk personale eller lærere regagerer på mistanke 7% Pædagogisk personale eller lærere tager offer og klient på fersk gerning 11% Forældre spørger klient der indrømmer 3% Forældre tager offer og klient på fersk gerning 11% Klienten fortæller anden person Klienten fortæller sine forældre Ofret fortæller anden person 2% 4% 4% Ofret fortæller pædagogisk personale eller lærere 10% Ofret fortæller sine forældre 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

25 4. VURDERING AF SEKSUEL ADFÆRD - HERUNDER INTRODUKTION TIL BEKYMRINGS- BAROMETRET

26 Samme størrelse, alder og udvikling Frivilligt og gensidigt Nysgerrighed Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege Naturlig seksuel adfærd hos børn Adfærden spontan og legende Interesse i sex. afbalanceret ift. andre aktiviteter Ikke følelse af skam, vrede, angst Adfærden mindskes når opdaget

27 SMÅBARNSALDER Omkring 3 års alderen når adfærd med at se på andre børns genitalier sit højdepunkt herefter aftagende Optaget af kønsidentiteten Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng, da han tisser og siger: Se han har en tissemand så han er en far. Jeg har en tissekone, så jeg er en mor

28 BØRNEHAVEBØRN Børnehavebørn er interesserede i kønsforskelle og ligheder Doktorlege Simulerer seksuel aktivitet ( bollelege ) Mindre almindelige lege som at stikke genstande op i hinanden behøver ikke være udtryk for, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb, men kan fx skyldes at barnet i forbindelse med sygdom har fået stikpiller/taget temperatur

29 SKOLEALDER Omkring skolealderen øges blufærdigheden Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte I retrospektive undersøgelser er der dog ikke noget, der tyder på at seksualiteten nødvendigvis er aftagende i 6-12 årsalderen Til gengæld er børn i denne alder mere opmærksomme på at skjule det for deres forældre

30 MAGT, TRUSLER MV. I børns almindelige (ikke-seksuelle) lege vil der forekomme magtanvendelse, manipulation og tyrannisering Disse faktorer må antages også at kunne gøre sig gældende i børns seksuelle lege Bør være genstand for opmærksomhed hvis de optræder

31 SEKSUELT GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEGE I forhold til seksuelt grænseoverskridende lege viser forskning, at jo yngre barnet er, når det krænker et andet, jo større sandsynlighed for at det selv har været udsat for seksuelle overgreb

32 SEKSUEL VIDEN HOS SMÅ BØRN Mens mindre end halvdelen af seksuelt misbrugte børn udviser seksuelt bekymrende adfærd, antages det, at de fleste ofre for overgreb har en seksuel viden, som overstiger deres udviklingsstadie Seksuel viden, som ikke er alderssvarende, ser ud til at være et mere sikkert resultat af at være seksuelt misbrugt end den seksuelle adfærd Sexual knowledge and emotional reaction as indicators of sexual abuse in young children; (Child abuse and neglect, 28, 2004)

33 BEKYMRINGSBAROMETER

34 BEKYMRINGSBAROMETER Normal adfærd Bekymrende adfærd Grænseoverskridende adfærd

35 SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 1: normal adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af seksualitet Alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende Seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed

36 SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 2: Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Seksuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne frem for andre mere alderssvarende lege Seksuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om seksualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke

37 SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 3: Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser seksuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse

38 Adfærdens karakter Vurdering af seksuel adfærd Adfærdens hyppighed Adfærdens korrigerbarhed

39 ADFÆRDENS KARAKTER Hvad består den seksuelle adfærd i? Konkretisering og beskrivelse af adfærden Alderssvarende/ikke alderssvarende Tvangspræget, planlagt Hvem deltager i aktiviteterne? Er der jævnbyrdighed, samtykke mellem deltagerne? Hvor foregår adfærden? Skjult / i fuld offentlighed / alle vegne

40 ADFÆRDENS HYPPIGHED Hvor ofte ses adfærden? Under særlige forhold (stress/nervøsitet)? Hver gang barnet tror sig uovervåget? Altid mellem de samme børn? Ses adfærden i flere kontekster? Institution/skole, fritid, hjemme

41 ADFÆRDENS KORRIGERBARHED Hvordan reagerer barnet på de voksnes korrektioner af adfærden? Fortryder barnet sin adfærd? Er barnet ked af sin adfærd? Er barnet optaget af at efterleve de voksnes krav og forventninger? Bliver barnet vred over at blive stoppet? Ændrer barnets adfærd sig efter guidning/korrektion?

42 5. NETVÆRKSFORLØB SOM BEHANDLINGSFORM

43 Netværksforløb Forældre Skole Barn Overgrebsfokuseret behandlingstilbud til børn og unge med særlige behov Kontakt- person Plejeforældre Opholdssted

44 FORMÅL Netværksforløb henvender sig til børn og unge med specifikke (neuropsykiatriske) vanskeligheder såsom psykisk udviklingshæmning eller autisme Tilrettelagt med hensyntagen til klientens særlige vanskeligheder og funktionsniveau med høj inddragelse af klientens netværk, så den indlærte viden vedligeholdes og trænes i hverdagen Udover det direkte arbejde med klienten er det primære fokus, at der foretages en opkvalificering af klientens netværk (forældre, døgninstitution, skole, opholdssted) til fremadrettet at varetage det videre arbejde med klientens vanskeligheder

45 NETVÆRKSFORLØB - INDHOLD 1.Modul: Indledende opstartsmøde 2. Modul: Undervisning for professionelle og forældre 3. Modul: Rådgivningsforløb (8 x 2 timer) 4. Modul: Supervision og rådgivning (6 x 2 timer) 5. Modul: Afsluttende statusmøde

46 TEMAER FOR NETVÆRKSFORLØB Identitet og livshistorie Social færdigheds-træning (kommunikationsopgaver) Relationer (familie, venner, kærester, fremmede) Grænser (hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd) Stopsignaler og reaktioner Aldersforskelle og magt-forskelle Seksualundervisning Pornografi Den seksuelt bekymrende adfærd

47 6. MEDIATIONER - ET LED I DET RELATIONS- FORBEDRENDE BEHANDLINGSARBEJDE

48 MEDIATION Terapeutisk styret møde mellem offer og det krænkende barn Primært fokus: ofret Sekundært fokus: Betydning for det krænkende barn som led i erkendelse af sine handlinger, påtage sig ansvar og begyndende helingsproces

49 FORMÅL Ofret får bekræftet og anerkendt, at overgrebene fandt sted, og at offeret ikke har ansvaret for disse Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan genetableres Spændingsfeltet reduceres Det krænkende barn tager ansvar for sine handlinger og letter offerets lidelse Viser motivation for ændring Helingsproces i forhold til offer og familie

50 FORMÅL, FORTSAT Øget indsigt i skadevirkningerne Reetablering af tillid/relation Formålet med mødet er ikke tilgivelse Formålet er, at ofret modtager en undskyldning og får anerkendt sin lidelse Tilgivelse kan for nogle opstå på et senere tidspunkt

51 FORUDSÆTNINGER FOR MØDET Et mediationsmøde er en proces, som ofte forudsætter at: Der er en relation, som er væsentlig at bevare eller genetablere (gælder særligt familiære relationer) Det krænkende barn vedkender sig overgreb Ofret er klar til at deltage og har den nødvendige støtte fra forældre, psykolog mv. De voksne omkring offer og det krænkende barn er enige og støtter processen Psykologerne er trænede i både mediation og i at gennemføre svære samtaler med børnesamtaler med børn om overgreb

52 FORUDSÆTNINGER FOR MØDET, FORTSAT Mediationsmøder forudsætter tid og ressourcer De er ikke en hurtig løsning, som kan anvendes i enhver sammenhæng med børn om overgreb Det er strukturerede møder med en grundig forberedelsesproces, hvor offer, det krænkende barn, forældre og øvrig familie får professionel assistance og støtte af psykologer

53 FORBEREDELSE AF MØDE Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med det krænkende barn påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering

54 SPØRGSMÅL OG SVAR? Ofret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Det krænkende barn forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Det krænkende barn forbereder sin undskyldning

55 SPØRGSMÅL FRA OFRET - DE OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL 1. Hvorfor gjorde du det? Det er uforståeligt for den enkelte hvad baggrund og motiv for det, de har været udsat for, har været 2. Hvorfor mod mig? Børn der er ofre for overgreb, gør sig ofte mange tanker om at det var deres egen skyld og at de selv inviterede til det eller er en straf for noget de har gjort

56 SPØRGSMÅL FRA OFRET - DE OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL 3. Hvorfor stoppede du ikke, da jeg bad dig om det eller- Kunne du ikke mærke at jeg ikke kunne lide det? Børn, særligt søskende, kan føle sig særligt ramt af at en storebror eller søster gør dem fortræd og udsætter dem for noget ubehageligt, særligt i familier hvor det ældre barn også har haft en omsorgsrolle i forhold til yngre søskende 4. Kunne du finde på at gøre det igen og er du sur over at overgrebene er blevet afsløret? Det er væsentligt for ofret at blive forsikret om at det ikke sker igen og at det krænkende barn ikke er vred over at det er kommet for dagens lys

57 CASE 1 SØSKENDEINCEST Lars Far til Victor, Peter, Sofus og Sarah Har begået psykisk vold mod Victor i dennes opvækst Mediation Skilt Begge forældre depressioner i forbindelse hermed Victor 12 år Har krænket sine tre yngre søskende (især lillesøsteren) Anne Mor til Victor, Peter, Sofus og Sarah Mediationer Peter 8 år Sofus 6 år Sarah 4 år

58 PRINCIPPER FOR BEHANDLING OG MEDIATION Undlad at patologisere eller kriminalisere børn/unge med seksuelle adfærdsproblemer som én gruppe Behandlingen skal være relationsbaseret (da seksuelle adfærdsproblemer/grænseoverskridelser jo er relationsbaserede) Børn med seksuelle adfærdsproblemer skal behandles i en familiebaseret- og tilknytningsfokuseret terapiramme Mediation som intervention følger disse principper

59 OPMÆRKSOMHED PÅ SPROGBRUG: RESPEKT OG VÆRDIGHED Børn med seksuelle adfærdsproblemer og unge med seksuelt krænkende adfærd Adressér adfærden, ikke identiteten (Guidelines for Juveniles, IATSO); - Ved at adskille identitet og handling, understøttes den sunde identitetsudvikling og barnet/den unge hjælpes til at se sig selv som andet og mere end den seksuelt grænseoverskridende adfærd og med evne og mulighed for at tage kontrol over egne impulser og handlinger Børn og unge påvirkes i høj grad af det sprog vi bruger til at beskrive dem

60 HUSK JanusCentret kan altid kontaktes, hvis man har behov for sparring Henvisning til udredning eller behandling sker via barnets/den unges socialrådgiver Kommuner, institutioner, skoler og andre kan henvende sig med ønsker om rådgivning, supervision og undervisning. Mere information på eller telefon

61 7. AFRUNDING OG SPØRGSMÅL

62 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN