Forsvarskommandoen. Virksomhedsregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarskommandoen. Virksomhedsregnskab"

Transkript

1 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 2001

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2002 Produktion: Litotryk København a/s Oplag: 1500

3 Forsvarets Virksomhedsregnskab 2001

4 Indhold

5 Forsvarschefens forord 6 Beretning 22 Resultatanalyse 76 Regnskab 95 Påtegning 96 Ordliste Bilag (udskilt i særligt bilagsbind) Bilag 1: Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Bilag 2: Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Bilag 3: Oversigt over DeMars-projektet. Bilag 4: Oversigt over igangværende og afsluttede - bygge- og anlægsarbejder på Bilag 5: Bevillingsafregning for flerårige projekter, afsluttet i Bilag 6: Driftsregnskaber pr. hovedformål. Bilag 7: Regnskab for Forsvarets Forskningstjeneste. Bilag 8: Forsvarets langsigtede personelpolitik. Bilag 9: Miljørapportering. Bilag 10: Arbejdsmiljø, færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed. 3

6 Forsvarschefens forord 2001 Hermed har jeg den glæde at præsentere Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab for året Virksomhedsregnskabet viser det samlede resultat for Forsvarets opgaveløsning og økonomiske ressourceforbrug i Virksomhedsregnskabets beretning og resultatanalyse følger beskrivelsen af Forsvarets formål, opgaver og organisation i den nye Forsvarslov af 22. februar 2001, mens regnskabsaflæggelsen følger Finanslovens virksomhedsoversigt. Året 2001 vil i Forsvaret blive husket for den 11. september. Begivenhederne viste med tydelighed og alvor, hvor vigtigt det er for Danmark, at Forsvaret opretholder et troværdigt beredskab i relation til vore nationale og internationale forpligtigelser. Dansk forsvar har således ydet et væsentligt bidrag til Danmarks samlede indsats i kølvandet på angrebet den 11. september - også i geografiske områder, der ligger langt fra vort suverænitetsområde. Dansk Forsvar har igen i år 2001 haft et meget højt aktivitetsniveau på alle områder, men året var samtidig præget af en række midlertidige driftsbesparelser, som var nødvendige under hensyntagen til de til rådighed værende ressourcer. Forsvaret er i færd med at implementere aftalen om Forsvarets ordning Aftalen betyder, at Forsvaret i disse år justerer den samlede virksomhed fra et mobiliseringsforsvar til et forsvar med øget vægt på krisestyrings- og reaktionsstyrkeenheder. Aftalen medfører den mest gennemgribende strukturtilpasning af Forsvaret i nyere tid, hvilket bl.a. indebærer en reduktion på ca faste årsværk. Samtidig medfører aftalen en væsentlig omdisponering af Forsvarets midler, så en større del af Forsvarets bevilling anvendes til materielinvesteringer og aktiviteter i forbindelse med Forsvarets internationale engagement. Henset til den øgede vægt på krisestyrings- og reaktionsstyrkeenheder prioriteres uddannelsen af enheder til reaktionsstyrkerne på bekostning af uddannelsen af enheder til mobiliseringsstyrken. I forbindelse med aftalen er det glædeligt at konstatere, at købet af 14 nye helikoptere og beslutningen om bygning af to nye fleksible støtteskibe i 2001 vil resultere i en betydelig styrkelse af Forsvarets kapacitet i relation til internationale operationer, samtidig med at den værnsfælles kapacitet styrkes. Internationalt var Forsvaret i år 2001 stærkt engageret med enheder fra alle tre værn. Forsvarets indsats har medvirket til at skabe de nødvendige forudsætninger for fred, frihed, stabilitet og demokrati samt respekt for menneskerettighederne i mange af verdens brændpunkter. Dette er dog en vedvarende opgave, som Forsvaret fortsat vil gøre sit yderste for at løse på tilfredsstillende vis, og hvor Forsvaret er stolt af at have ydet en helhjertet og professionel indsats. Det bør fremhæves, at en stor del af styrkerne i Forsvarets internationale engagement udgøres af personel, der ved siden af civilt arbejde eller studier har skrevet kontrakt med Den Danske Internationale Brigade. Dette personel bidrager derved i væsentlig grad til Forsvarets kerneproduktion. Forsvaret er bevidst om, at de menneskelige ressourcer er Forsvarets vigtigste aktiv. Der anvendes årligt mange kræfter på rekruttering, uddannelse og fastholdelse af personellet. Året 2001 har derfor også, i lyset af en generelt skærpet konkurrence om de unge på arbejdsmarkedet, været præget af nye tiltag for at 4

7 uddanne og fastholde vort personel. F.eks. har Forsvaret nedsat en tænketank for at få reduceret tidligere års forholdsvis store afgang af yngre officerer. Tænketanken har bl.a. arbejdet med at kortlægge årsagerne til afgangen og er kommet med ideer til, hvorledes personellet i højere grad kan fastholdes. Dette arbejde har i år 2001 udmøntet sig i en række konstruktive og positive tiltag. Officersafgangen i 2001 var således den laveste i de seneste 7 år. Forsvarets ansatte opnår gennem den daglige tjeneste i Forsvaret en kompetence, som i mange tilfælde kommer hele det danske samfund til gode. Forsvaret har også i år 2001 arbejdet målrettet med at skabe rammerne for, at viden og færdigheder, der er erhvervet i Forsvaret, kan overføres som merit til civile uddannelser. Samtidig søger Forsvaret at overføre civile uddannelser som merit til Forsvarets uddannelser, ligesom Forsvaret søger at akkreditere relevante civile uddannelser og kompetencer til brug i Forsvaret. Sammenfattende er det min opfattelse, at 2001 var et år, hvor opgaverne blev løst på et tilfredsstillende niveau inden for de fastsatte rammer. Vi nåede de mål, som vi havde sat os, samtidig med at vi skabte den fornødne fornyelse og fremgang på en række væsentlige områder. Dermed er grundlaget for en fortsat positiv udvikling udbygget. CHRISTIAN HVIDT General VED FORENEDE KRÆFTER

8 Beretning 1 FOTO: ERIK JOHANSEN PIC/HOK

9 Forsvarets grundlag og styring Forsvarets formål og opgaver Vision, planlægning og styring Forligsimplementering Kollektivt forsvar og krisestyring Suverænitetsopgaver Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Internationale forpligtelser Forsvarets østsamarbejde Fredsstøttende opgaver Andre opgaver Maritim miljøovervågning, maritim håndhævelse og forureningsbekæmpelse Ammunitionsrydning Opretholdelse af indsættelsesevnen Styrkeproduktion Støttevirksomhed Samlet vurdering af Forventninger til de kommende år 7

10 Beretning Forsvarets grundlag og styring Forsvarets formål og opgaver. Det lovmæssige grundlag for Forsvarets virke er indeholdt i Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation. Heraf fremgår det bl.a., at Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed og har til formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Loven angiver tillige Forsvarets seks overordnede opgaver. De mere detaljerede politiske retningslinier for Forsvarets udvikling er indeholdt i de flerårige forsvarsforlig. Med Aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning , sigtes der som konsekvens af den kolde krigs afslutning på en yderligere forskydning af vægten i dansk forsvar fra mobilisering, dvs. territorialforsvar, over mod krisestyring med vægt på reaktionsstyrker. Sammenlagt skal det øge Forsvarets evne til at deltage i dels NATO's kollektive forsvar i og uden for nærområdet, dels humanitære og fredsstøttende operationer i FN -, OSCE - og NATO-regi. Kapaciteten til internationale operationer styrkes, materielinvesteringerne øges og større mobilitet prioriteres Vision, planlægning og styring. Forsvarets Vision 2010 giver det militærfaglige sigtepunkt for udvikling af Forsvaret frem mod år Ligesom Forsvarsforliget og NATO's strategiske koncept sigter visionen på at udvikle Forsvarets grundlag for at deltage effektivt i internationale operationer. I kort form er visionen formuleret som: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. For at kunne opfylde de mål og visioner, der er indeholdt i Forsvarsloven, Forsvarsforliget og Vision 2010, gennemføres der en detaljeret planlægning af Forsvarets udvikling og aktiviteter. De politisk fastlagte opgaver er omsat til et Katalog over Forsvarets Opgaver (KAFO), der grupperer de seks overordnede opgaver i Forsvarsloven i en række hoved- og delopgaver til brug for Forsvarets myndigheder og enheder i deres planlægningsarbejde. Virksomhedsregnskabets kapitel 1 og 2 er opbygget efter Forsvarslovens og KAFO ens opgaveopdeling. I Forsvarskommandoens seksårsplan, som er den overordnede plan for styring og udvikling af Forsvaret på mellemlangt sigt, konkretiseres KA- FO ens enkelte hoved- og delopgaver, og der foretages en prioritering af den operative virksomhed. Forsvarskommandoens årsprogram, som udspringer af det første år i 6-årsplanen, nedbryder KAFO en i detaljerede opgaveanvisninger til underliggende myndigheder og fordeler de i Finansloven givne bevillinger som økonomiske rammer for opgaveløsningerne. Årsprogrammet beskriver de enkelte opgaver såvel styringsmæssigt ved angivelse af krav, vilkår og kriterier for opgaveløsningen som kontrolmæssigt ved angivelse af målepunkter og ønskede vurderinger. For at effektivisere den styrings- og 8

11 forvaltningsmæssige opgavevaretagelse indledte Forsvaret i 1996 en række udviklingsprojekter, der samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap). Styringsopgaverne omfatter bl.a. resultatstyring samt indførelse af totalomkostningsprincippet og omkostningsstyring som supplement til finansstyringen. Målet er at synliggøre de totale omkostninger (herunder forbrug af internt producerede ydelser, lagertræk, afskrivninger m.v.) ved løsning af den enkelte opgave og hermed muliggøre en bedre prioritering mellem opgaverne. Den IT-mæssige udmøntning af DeMap benævnes Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringsprojekt (DeMars), som integrerer økonomi-, struktur-, personel-, materiel-, etablissement- og informatikområdet og et ledelsesinformationssystem. Den gradvise omlægning fra udgiftsstyring til omkostningsstyring, baseret på totalomkostningsprincippet, som supplement til den eksisterende bevillingsstyring sker gennem dels den funktionalitet, der på et givet tidspunkt er implementeret systemmæssigt i DeMars, dels den forretningsmæssige ibrugtagning af funktionaliteten. I 2000 var der grundlæggende sammenfald med de systemmæssige muligheder og den forretningsmæssige anvendelse, mens f.eks. funktionaliteten til intern afregning forretningsmæssigt tages i brug over nogle år - startende i 2001, hvor den blev leveret systemmæssigt. I 2000 blev der foretaget budgettering samt regnskabsmæssige registreringer, som havde udgangspunkt i finansregistreringer, kreditorer og debitorer. Disse posteringer henføres normalt til art (f.eks. løn eller erhvervelse af materiel) og sted (ansvarlig myndighed). Der blev taget yderligere 2 regnskabsmæssige dimensioner i brug, som vil gøre det muligt at udlede omkostningsbilleder ud fra finansregistreringerne. Disse dimensioner specificerer hvilken opgave og hvilket funktionsområde, der er årsag til forbruget. I 2001 blev omkostningsbilledet mere nuanceret, idet funktionalitet inden for intern afregning og satskalkulation blev taget i brug på udvalgte områder. Indledningsvis med mulighed for en mere specificeret omkostningsfordeling af lønnen. Herudover blev intern afregning primært taget i brug inden for etablissementsområdet og på afgrænsede områder inden for informatik- og skoleområdet. Hovedformålet var at opsamle erfaringer vedrørende intern afregning. Det var således endnu en fase i implementeringen af totalomkostningsprincippet. Det betyder også, at registreringerne har ændret omkostningsfordelingen fra 2000 til År 2002 er det første år, hvor der ændres afgørende på grundlaget for omkostningsregistreringerne. Mere end 6000 anlægsaktiver er værdisat, så der kan foretages en omkostningsregistrering, der er baseret på værdi i forhold til levetid eller som en procent af restværdien. Til brug for kalkulation af satser anvendes kapacitetscentre, der vil opsamle de omkostninger, som skal henføres til de værdisatte aktiver. Herudover vil Forsvarets materielbeholdninger blive lagerført i DeMars. Det giver mulighed for at fordele lageromkostningerne og påligne de brugende myndigheder omkostningerne ved at bruge materiellet. Intern afregning tages i 2002 i anvendelse på flere områder, hvilket yderligere vil forbedre omkostningsregnskabet i forhold til totalomkostningsprincippet. 9

12 I de kommende år vil der komme yderligere funktionalitet i DeMars, som understøtter omkostningsregnskabet efter totalomkostningsprincippet. Datagrundlaget og den forretningsmæssige anvendelse vil fortsat blive udbygget, så planlægning, budgettering og registrering bliver i overensstemmelse med de nye økonomiske styringsprincipper Forligsimplementering Den i Forsvarsforliget anførte vægtforskydning fra territorialforsvar til krisestyring indebærer bl.a. en reduktion af krigsstyrken. Som følge heraf er der behov for en mindre støttestruktur og samtidig reduceres antallet af værnepligtige. Forsvarsforliget understreger endvidere behovet for at styrke kapaciteten til internationale operationer gennem øgede materielinvesteringer med fokus på mobilitet, fleksibilitet, interoperabilitet og deployeringsevne. For at nå disse mål og skabe bedre sammenhæng mellem mål og midler gennemfører Forsvaret i disse år den mest gennemgribende omstillingsproces i efterkrigstiden målt i sammenlægning af regimenter og enheder, personelreduktioner, udfasning af skibe og våbensystemer, bortsalg af etablissementer eller dele heraf m.v. Forsvaret havde også i 2001 øgede udgifter som følge af specielt kursen på US-dollar og brændstofpriserne Kollektivt forsvar og krisestyring Reaktionsstyrker og international øvelsesaktivitet Forsvaret opstiller reaktionsstyrker til løsning af en lang række nationale og internationale opgaver i rammen af Forsvarslovens 3, 6 og 8. Opgaverne medfører, at Forsvaret skal opbygge og opretholde beredskabet for tilmeldte reaktionsstyrker og kunne indsætte disse i rammen af NATO, FN m.fl. Rammen for indsættelse omfatter bl.a. deltagelse i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO's område i overensstemmelse med alliancens strategi. Endvidere skal Forsvaret med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret har tilmeldt reaktionsstyrker til både NATO's Umiddelbare Reaktionsstyrker (IRF) og NATO's Hurtige Reaktionsstyrker (RRF). Herudover har Forsvaret tilmeldt reaktionsstyrker til United Nations Stand-by Arrangements System (UNSAS), The Multinational Stand-by High Readiness Brigade for UN Operations (SHIRBRIG) og United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs Register for Military and Civil Defence Assets (MCDA) m.fl. De enkelte styrkebidrag er underlagt et beredskab i forbindelse med deres tilmelding til reaktionsstyrkerne. Tidsfristen for visse enheder for udsendelse af forkommando og efterfølgende af hovedstyrken er så kort, at reaktionsstyrkernes materiel bør være materiel, der til daglig er til rådighed for Forsvaret. For visse operationer i FN og OSCE regi er der dog en noget længere forberedelsestid, så særligt materiel kan tilvejebringes gennem køb eller leje efter beslutning om klargøring. Erfaringen fra indsættelse af styrkebidrag i forskellige internationale operationer har bl.a. ført til løbende tilpasninger af organisation og materiel. Forsvaret nedsatte i 2000 med baggrund i den løbende udvikling og ønsket om at behandle emnet i en overordnet værnsfælles ramme en styringsgruppe vedrørende reaktionsstyrker. Styringsgruppen afgav 10

13 rapport i 2. kvartal af I rapporten blev identificeret en række tiltag, der med fordel kan iværksættes med henblik på yderligere at optimere Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer. Som følge af omlægningen af Forsvarets opgavekompleks imod internationalt relaterede operationer, har den danske øvelsesvirksomhed i 2001 fået et mere internationalt præg. Hovedformålet er, at Forsvarets enheder ved deltagelse i den internationale øvelsesvirksomhed får mulighed for at træne i et realistisk miljø sammen med styrker fra de nationer, der forventes at være samarbejdspartnere i virkelige operationer. Samtidig er målet, at øvelsesaktiviteterne skal bidrage til at opnå et uddannelsesstade for de nationale enheder, så enhederne umiddelbart opfylder beredskabskravene for deltagelse i Artikel 5-opgaver såvel som krisestyringsopgaver i internationalt regi. Den internationale øvelsesvirksomhed var i 2001 koncentreret om to typer øvelser: Øvelser, der trænede dansk indsættelse i internationale operationer i et multinationalt og værnsfælles (Combined /Joint) miljø. Øvelser, der uddannede Forsvarets enheder og stabe i NATO s nye styrkestruktur, der medfører en mere fleksibel struktur med nye krav om effektiv indsættelse i alle operationstyper, deployeringsevne og udholdenhed. I anden halvdel af 2001 blev vægten lagt på Nordregionens væsentligste multinationale værnsfælles øvelse for hovedkvarterer. Desuden blev planlægningen af den danske deltagelse i NATO øvelsen STRONG RESOL- VE 2002 intensiveret. Danmark har endvidere deltaget i etableringen af det dansk-polsktyske Headquarters Multinational Corps North East, som ifølge planen skal opnå fuld operativ status som deployerbart hovedkvarter i Hovedkvarteret skal i følge planen indgå i NATO's nye styrkestruktur. National krisestyring efter 11. september 2001 I forbindelse med terroraktionen i USA den 11. september blev Forsvarets krisestyringsorganisation aktiveret allerede om eftermiddagen. Forsvarskommandoens egen krisestyringsorganisation følger løbende udviklingen i trusselsbilledet i Danmark og i de områder, hvor dansk militært personel er udsendt. Organisationen kordinerer på den baggrund besvarelse af forespørgsler til Forsvaret og iværksættelse af afledte aktionspunkter for de underliggende kommandomyndigheder. Begivenhederne viste, at Forsvarets krisestyringsorganisation generelt var forberedt til sådanne situationer. Alligevel blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at optimere det militære forsvars evne til at deltage i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme inden for totalforsvarsrammen. Arbejdsgruppen har fremsat forslag til bl.a. strukturelle og organisatoriske justeringer og udbygning af krisestyringskapaciteter Suverænitetsopgaver Forsvarets overvågning af land-, sø-, og luftterritoriet skaber grundlaget for hævdelse af dansk suverænitet. Gennem overvågningen observeres uønsket aktivitet på dansk territorium, hvilket giver mulighed for at gribe ind og bringe aktiviteterne til ophør. Suverænitetshævdelsen er det fredstidsmæssige forsvar af territoriet. 11

14 Til søs blev overvågningen i 2001 rutinemæssigt gennemført af Søværnets Operative Kommando under anvendelse af Kattegats og Bornholms Marinedistrikter, der med døgnbemandede operationsrum, skibe, kystradarer mv. opretholdt et opdateret situationsbillede over danske farvande med hovedvægt på farvandene inden for Skagen. I luften gennemførte Flyvertaktisk Kommando under anvendelse af flyvende enheder og Kontrol- og Luftforsvarsgruppen en rutinemæssig overvågning, suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse i dansk luftrum. Overvågningen af dansk suverænitet til søs ved Grønland og Færøerne blev i 2001, som planlagt, gennemført ved hjælp af inspektionsskibe og inspektionskuttere, mens den planlagte flyovervågning ikke opfyldte målsætningen. Dette skyldes mangel på kvalificerede piloter til de specielle forhold i Nordatlanten, materiel samt, at uplanlagte, men højere prioriterede transportopgaver reducerede de planlagte inspektionsflyvninger betydeligt. Resultatet af overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i 2001 viste ganske få krænkelser af dansk søterritorium og luftrum. Der blev ikke konstateret systematiske krænkelser. Det vurderes, at de få krænkelser af territoriet primært skyldes et godt kendskab til reglerne for adgang til dansk territorium, og at beredskabet medfører, at disse regler i udpræget grad respekteres Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Der eksisterer ikke længere en umiddelbar trussel om militær invasion af Danmark. Anvendelsen af Forsvarets ressourcer kan derfor i større udstrækning anvendes til støtte for det internationale samfund i form af bidrag til tillidsskabende og stabilitetsfremmende foranstaltninger. Endvidere omfatter Forsvarets internationale engagement bl.a. våbenkontrolaftaler og samarbejde med de østog centraleuropæiske lande med henblik på at styrke stabilitet og et fredeligt samarbejde i Europa Internationale forpligtelser Som medlem af Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa (OSCE) har Danmark undertegnet en række våbenbegrænsende traktater og konventioner. De primære våbenkontrolaftaler omfatter således forhold omkring konventionelle våben i Europa, tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger og gensidige luftobservationsflyvninger. For at opfylde Danmarks forpligtelser som følge af våbenkontrol- og nedrustningsaftalerne har Forsvaret i 2001 ledet eller deltaget i 50 inspektioner i andre lande og modtaget 6 inspektioner i Danmark Forsvarets østsamarbejde Forsvarets samarbejde med de central- og østeuropæiske lande er en integreret del af det bredere danske østsamarbejde. Samarbejdet har bl.a. til formål at bidrage til at bringe de lande, som ønsker det, tættere på NATO. Samarbejdet skal endvidere styrke stabiliteten og det fredelige samarbejde i Europa, herunder fremme samarbejdet mellem allierede og partnere inden for Partnership for Peace (PfP) for at styrke evnen til fælles operationer. Samarbejdet fokuserer - med udgangspunkt i partnerlandenes egne forsvarsplaner - på at bidrage til opbygning af en militær kapacitet og forsvarsevne samt at fremme interoperabilitet med NATO. 12

15 I 2001 gennemførtes samarbejdsaktiviteter med Albanien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Makedonien, Rumænien, Rusland, Slovakiet og Ukraine. Samarbejdet med de tre baltiske lande, hvor Danmark har en meget fremtrædende rolle, havde prioritet, idet der blev fokuseret på at støtte de baltiske landes militære forberedelser til et muligt NATOmedlemskab. Samarbejdets primære formål er at bidrage til en styrkelse af fred og stabilitet i Europa i overensstemmelse med principperne i NATO-Rusland Akten og EAPC/PfP-samarbejdet (Euro-Atlantic Partnership Council/Partnership for Peace). Forsvarets samarbejde med de central- og østeuropæiske lande var i 2001 præget af, at støtten blev omlagt fra mange mindre aktiviteter til færre, men større flerårige projekter. Den danske støtte omfattede primært rådgivning og uddannelse. Herudover donerede Forsvaret materiel som en integreret del af de samarbejdsprojekter, der blev gennemført som enten bilaterale eller multilaterale projekter Fredsstøttende opgaver I 2001 har Forsvaret fortsat det internationale engagement ved at deltage i et stadigt stigende antal fredsstøttende operationer rundt om i verden. Det af Forsvarskommissionen opstillede mål på mand kontinuerligt udsendt blev således også overskredet i Reduktionen af den danske styrke i Kosovo gjorde imidlertid, at der målt i årsværk i 2001 var færre udsendte end i Kosovo Forsvarets bidrag til NATO's militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR) bestod i 2001 af en bataljon med et antal underafdelinger primært fra Den Danske Internationale Brigade (DIB). Bataljonen indgår i den fransk ledede multinationale brigade "North", som er indsat i det nordlige Kosovo. Det danske bidrag har indrettet sig i lejren "Olaf Rye" vest for byen Mitrovica. I februar 2001 blev bidraget justeret, hvorved den logistiske struktur blev reduceret, og den ene af to lejre blev lukket og overtaget af FN. Den danske bataljon blev i 2001 flere gange indsat til løsning af operative opgaver uden for bataljonens eget ansvarsområde, da den danske enhed må indsættes i hele Kosovo og således ikke er pålagt samme meget restriktive begrænsninger som nogle af de øvrige deltagerlandes bidrag. Det var i høj grad medvirkende til at opfylde NATO's målsætning for den overordnede sikkerhedsmæssige opgave i Kosovo. Til støtte for den danske bataljon samt for øvrige danske bidrag til KFOR er der etableret et nationalt dansk støtteelement (NSE). NSE primære opgave er at løse logistiske opgaver og formidle forsyninger mv. NSE har siden operationens begyndelse i 1999 været placeret i Makedonien sammen med den tilsvarende logistiske enhed fra den primære samarbejdspartner i KFOR - Frankrig. I løbet af 2001 er NSE flyttet fra byen Kumanovo til en placering ved Petrovec lufthavn udenfor Skopje. Fra april til oktober 2001 bidrog Norge og Danmark markant til ledelsen af KFOR, hvor danske officerer og befalingsmænd udfyldte et betydeligt antal stillinger i kernedelen af hovedkvartererne KFOR MAIN i Pristina, Kosovo og KFOR REAR i Skopje, Makedonien. I forbindelse med den danske rolle i KFOR hovedkvarteret blev den danske generalmajor Gunnar Lange udpeget som chef for KFOR REAR. Samtidig blev 13

16 Generalmajor Gunnar Lange generalmajoren udpeget som NATO Senior Military Representative (NSMR) i Makedonien samt chef for "NATO Cooperation and Coordination Centre" (NCCC) fra april Makedonien I oktober 2001 gav Folketinget sit samtykke til at udsende et dansk bidrag til NATO s opfølgende operation AMBER FOX i Makedonien. Bidraget består af en spejderdeling fra Gardehusarregimentets opklaringsbataljon på Bornholm samt et antal supplerende og støttende officerer og befalingsmænd. Det danske bidrag gennemfører overvågnings- og patruljeopgaver i det bjergrige terræn nord for Skopje og langs den makedonske grænse til henholdsvis Albanien og Kosovo. Det er vurderingen, at operationen har været stærkt medvirkende til at dæmpe urolighederne i Makedonien. Bosnien-Hercegovina Forsvaret har siden 1995 deltaget i NATO's implementering af Daytonaftalen i Bosnien-Hercegovina. I 2001 indgik det danske bidrag i den Nordisk - Polske kampgruppe (NPBG) og i SFOR's hovedkvarter i Sarajevo. Det danske bidrag på ca. 350 mand fra hærens forskellige enheder udgør en hjørnesten i NPBG, hvor Danmark er "Lead Nation" og dermed har ansvaret for enhedens operative virke. I årets løb har Finland såvel som Norge trukket sig ud af brigaden, der nu består af bidrag fra Danmark, Polen, Sverige og de baltiske lande. Det danske bidrag indeholder bl.a. en kampvognseskadron, som også er udrustet med hjulkøretøjer, så de daglige overvågnings- og patruljeopgaver kan løses næsten uden brug af eskadronens kampvogne, der dog forbliver i området som en slagkraftig reserve. SFOR's indsats ses som et væsentligt bidrag til, at den generelle situation i Bosnien-Hercegovina kan betegnes som stabil og understøtter dermed troen på fortsat positiv udvikling. Stand-by High Readiness Forces for United Nations Operations (SHIRBRIG) I 2001 havde Forsvaret for første gang i flere år en enhed udsendt i en fredsbevarende operation under FN ledelse. Det danske stabskompagni fra Stand-by High Readiness Forces for United Nations Operations (SHIRBRIG) var indsat for at medvirke til en effektiv oprettelse af FN s fredsbevarende operation i Eritrea og Etiopien (UNMEE). Den samlede danske indsats var på ca. 330 mand og varede i seks måneder, hvor SHIRB- RIG ved sin forudsætningsskabende rolle for styrkens udsendelse beviste sin berettigelse. Balkan Air Operation (BAO) Forsvarets deltagelse i NATO s Balkan Air Operation (BAO), som støtter NATO operationerne på det vestlige Balkan, gennemgik i 2001 en væsentlig restrukturering. Således er det danske bidrag af 6 F-16 MLU taget hjem fra indsættelsesbasen i Grazzanise, Italien. Enheden, som primært er fra Eskadrille 730, er nu på beredskab på Flyvestation Skrydstrup og klar til på ordre at deployere til Italien. For at opretholde og gennemføre den nødvendige samtræning gennemføres årligt en eller flere deployeringer til Italien. NATO's stående Atlanterhavsflåde Forsvarets deltagelse i NATO s ståen- 14

17 de Atlanterhavsflåde (STANAVFOR- LANT) i 2001 omfattede bl.a. planlagte øvelsesaktiviteter i Den Mexicanske Golf. Det danske bidrag omfattede korvetten PETER TORDENSKJOLD. Under deployeringen til den mexicanske golf deltog PETER TORDEN- SKJOLD endvidere i en ikke-militær øvelse ved den caribiske ø Curacao, hvor der blev indsat et felthospital, som PETER TORDENSKJOLD medbragte fra Beredskabsstyrelsen. Forsvarets bidrag til følgerne af 11. september 2001 Som følge af begivenhederne i USA den 11. september 2001 gav Folketinget sit samtykke til, at korvetten NIELS JUEL sammen med STANAV- FORLANT i efteråret 2001 blev deployeret til den østlige del af Middelhavet. STANAVFORLANT afløste den stående Middelhavsflåde primo december Deployeringen var med til at skabe forudsætningen for, at USA s styrker i Middelhavet kunne indsættes i den amerikansk ledede bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan (Operation Enduring Freedom). Den under Makedonien nævnte spejderdeling bidrog ligeledes til at frigøre styrker til indsættelse i Afghanistan. Det er ligeledes markant, at Danmark før årsskiftet påbegyndte forberedelserne til at udsende betydelige styrkebidrag til operationer i Afghanistan. Der var tale om styrker til den internationale indsats, under amerikansk kommando, mod terrornetværk i Afghanistan og om bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan med FN mandat under britisk kommando. Øvrige danske bidrag i 2001 var: Personel fra flyvevåbnet deployeret med NATO s overvågningsfly (AWACS) til USA. Udsendelse af et hold forbindelsesofficerer til den amerikanske militære kommando i Florida (US Figur 1.1 Figuren viser, at der ved årsskiftet 2001/2002 var stillet 1083 personer til rådighed for det internationale engagement. 15

18 CENTCOM), som leder de militære operationer mod terrornetværk i Afghanistan. FN observatører og anden fredsstøttende virksomhed Forsvaret har også i 2001 haft en lang række enkeltpersoner udsendt som observatører og stabspersonel til FN missionerne på bl.a. Balkan, i Mellemøsten, i Kashmir, på Øst Timor og på det afrikanske kontinent. Endvidere har der været udsendt observatører til EU observatørmission i det tidligere Jugoslavien. Forsvaret har ligeledes i 2001 støttet Udenrigsministeriet gennem evaluering af danske nødhjælpsorganisationers projektforslag til humanitær minerydning i Eritrea samt udlejet mineplejle til støtte for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Kosovo og Eritrea Andre opgaver I Katalog over Forsvarets Opgaver opdeles Forsvarets andre opgaver i permanente og lejlighedsvise opgaver. De permanente opgaver omfatter bl.a. eftersøgnings- og redningsopgaver i Danmark, Grønland og Færøerne, fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne, maritim miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse samt ammunitionsrydning. Da Forsvarets enheder gennem suverænitetshævdelse og løsning af de permanente opgaver bl.a. udfører en omfattende overvågning af dansk territorium opnås også et godt grundlag for at løse en række lejlighedsvise opgaver, som f.eks. eftersøgninger og katastrofehjælp for samfundet Maritim miljøovervågning, maritim håndhævelse og forureningsbekæmpelse Forsvaret har det samlede ansvar for at udøve maritim miljøovervågning og forureningsbekæmpelse i de danske farvande. I 2001 gennemførte Forsvaret myndighedsudøvelsen i forbindelse med udstedelse af forbud og påbud til skibsfarten samt administrative bøder ved konstaterede overtrædelser af havmiljøloven. Opgaven blev bl.a. løst ved at opfylde det fastsatte produktionsmål på 500 jetflyvetimer, som var fordelt jævnt over året, samtidig med, at andelen af flyvetimer i døgnets mørketimer blev markant forøget. I 2001 skete Danmarks hidtil største og alvorligste olieforurening den 29. marts, da tankskibet BALTIC CARRIER kolliderede med fragtskibet TERN ca. 15 sømil syd for Møns klint, og ca kubikmeter olie drev ind i Grønsund mellem Falster og Møn. Sammen med bl.a. Beredskabsstyrelsen gennemførte Forsvaret en omfattende forureningsbekæmpelse, som samlet vurderes at have kostet omkring 50 mio. kr Ammunitionsrydning Egentlig ammunitionsrydning finder sted såvel på som udenfor Forsvarets nuværende og tidligere arealer samt ved de internationalt udsendte styrker. Den mest omfattende indsats i ammunitionsrydningen fandt i 2001 sted på Amager Fælled og Kalvebod, hvor opgaven løses sammen med civile ammunitionsrydningsentreprenører, idet Forsvaret dog fortsat udfører dele af opgaven og kontrollerer den af civile udførte ammunitionsrydning. Terroraktionerne 11. september satte ekstra fokus på Forsvarets rydning af improviserede eksplosiver og ammunitionsgenstande, da frygten for 16

19 efterfølgende terrorangreb medførte en stærk stigende efterspørgsel på Forsvarets kapacitet på dette område. Ligeledes har der i 2001 været et stigende antal opgaver som støtte til Politiet i forbindelse med håndtering af potentielt eksplosive kemikalier opbevaret ved civile virksomheder. Dette forhold drøftes løbende med Beredskabsstyrelsen Opretholdelse af indsættelsesevnen Styrkeproduktion Forsvarets styrkeproduktion var i 2001 præget af omstillingen fra det tidligere eksistensforsvar til et forsvar med fokus på produktion af styrker til den internationale virksomhed. Forsvaret opstillede det forventede antal reaktionsstyrker og demonstrerede i en række tilfælde evnen til hurtigt og smidigt at kunne indsætte styrkebidrag i internationale operationer. Derudover opretholdt Forsvaret en uindskrænket styrkeproduktion til understøttelse af de enheder, som allerede var udsendt. Omstillingsprocessen trak imidlertid hårdt på de til rådighed værende ressourcer, idet de hjemlige enheder og strukturer samtidig skulle varetage en uændret national opgaveportefølje. Det var derfor nødvendigt at fastholde det reducerede aktivitetsniveau fra 1999 og Denne prioritering har i enkelte tilfælde medført en lavere målopfyldelse af pålagte produktionsmål. Forsvaret har imidlertid tilstræbt løbende at tilpasse produktionsområderne og den tilknyttede økonomi under det overordnede hensyn til, at produktionen af reaktionsstyrkeenheder havde højeste prioritet. Det har været vanskeligt at foretage den nødvendige og hurtige omstilling af styrkeproduktionen, bl.a. på grund af de reducerede ressourcer, begrænsede muligheder for rekruttering og problemer med at fastholde nøglepersonel. Det kan endvidere konstateres, at visse enhedstyper, som er forudsætningsskabende for et fortsat højt uddannet og velfungerende virke, er hårdt belastet, og at disse enheder ikke har optimale funktionsvilkår. Omstillingsprocessen er således langtfra tilendebragt, men der blev i 2001 iværksat kraftfulde tiltag, som er afgørende for at gennemføre den ønskede omlægning af Forsvarets virksomhed Støttevirksomhed Forsvarets støttevirksomhed skal imødekomme behovet fra Forsvarets operative virksomhed og den øvrige støttevirksomhed gennem en driftsøkonomisk optimal tilrettelæggelse af produktion og forvaltning inden for statens forvaltningsmæssige rammer. Personel Forsvaret har benyttet 2001 til yderligere at udbygge grundlaget for en struktureret og målrettet personelpolitik. Således er der gennem året skabt nye initiativer inden for områder i relation til det rummelige arbejdsmarked, herunder hvervning af personel med anden etnisk baggrund end dansk og arbejdet med det sociale kapitel, værnepligtiges ret til anden lægelig vurdering samt merit og akkreditering af Forsvarets uddannelser i den civile sektor og flere kvinder i Forsvaret. Forsvarskommandoen iværksatte forskellige tiltag for at fremme implementeringen af NYLØN. Der blev udgivet en håndbog for lønudvalgene, hvor såvel chef som tillidsrepræsentant kan hente vejledning og inspiration til arbejdet med NYLØN. 17

20 I marts 2001 tog Forsvarskommandoen imod en stafet fra Nævnet for Etnisk Ligestilling. Ejerskabet af stafetten løber over et år og forpligter Forsvarskommandoen til at iværksætte tiltag, der modvirker diskrimination og fremmer etnisk ligestilling. I det forløbne år har Forsvarskommandoen således iværksat initiativer, der forbedrer Forsvarets evne til at rekruttere etniske minoriteter, f.eks. ved at ansætte en erhvervsoplyser med anden etnisk baggrund og få udarbejdet en rapport om mulighederne for at rekruttere medarbejdere blandt etniske minoriteter. Forsvarskommandoen har endvidere iværksat initiativer, der skaber personelpolitisk rum for integrationsarbejdet og samtidig påvirker kulturen, så åbenhed og respekt overfor menneskelig forskellighed bliver en naturlig del af denne. Forsvaret har også i 2001 haft fokus på rekrutteringen til bl.a. Den Danske Internationale Brigade (DIB). Udviklingen i år 2001 omfattede indførelsen af halvårlige kampagner til støtte for den interne rekruttering samt implementeringen af den nye 4-årig reaktionsstyrkekontrakt, hvilket har medført en stigning på 8 % i antallet af DIB kontrakter. Forsvaret prioriterede i 2001 i særlig grad fastholdelse af yngre officerer. Gennem implementering af en række konkrete fastholdelsestiltag lykkedes det at få nedbragt nettoafgangen af officerer til det laveste niveau i de seneste syv år. Fastholdelsestiltagene omfattede bl.a. etablering af en tænketank, lønforbedringer for yngre officerer, fokus på områder for hele officersgruppen og en forsøgsordning med frivillig pendlerordning for det militære personel, der er beordret til midlertidig tjeneste. Gennem InterForce fortsatte Forsvaret med at udbygge samarbejdet med de civile arbejdsgivere inden for den private og offentlige sektor. Dette samarbejde er målrettet mod Forsvarets behov for at kunne trække på sit reservepersonel. Ca. 350 større og mindre private og offentlige virksomheder, der deltager i InterForce, har underskrevet en støtteerklæring om at medvirke til at frigøre virksomhedens medarbejdere til fredsbevarende missioner og militær uddannelse. Øget fokus på den enkelte medarbejders funktionsbetingelser er, som det fremgår af bilag 8, et centralt element i Forsvarets prioritering af arbejdet med det sociale kapitel i staten. Der har derfor været en markant stigning i antallet af disse ansættelser i Forsvarets arbejdsmiljøpolitik blev udarbejdet i 2001 og udsendt i en folder i februar Folderen beskriver Forsvarets arbejdsmiljømålsætning, en handlingsplan og et arbejdsmiljøregnskab samt generel information. Materiel Materielområdets virksomhed er især rettet mod materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsyningsog vedligeholdelsesvirksomhed. Af større materielanskaffelser blev der i 2001 bevilget og iværksat følgende nyanskaffelser: 14 stk. helikoptere af typen EH De væsentligste parametre for valget af denne type var helikopterens operative kapacitet, herunder især dens lange rækkevidde og store løftekapacitet, der også kan omsættes til længere tid i operationsområdet. De første helikoptere leveres allerede i 2004 og de sidste i Forsvaret vil således inden for en kortere årrække opnå en væsentlig forbedring af såvel redningskapaciteten som trans- 18

21 portkapaciteten, herunder bl.a. mulighed for at udnytte transporthelikoptere i internationale operationer. Nyt kystradarmateriel. Projektet omfatter udskiftning af eksisterende, nedslidt kystradarmateriel samt etablering af supplerende radarkapacitet til overvågning af trafikken i de danske farvande. Således skaber anskaffelsen fuld dækning af alle væsentlige danske farvande og gennemsejlinger fra det nordlige Kattegat til Østersøen. Minerydningsmateriel til hæren. Anskaffelsen omfatter dels minerydningsplejle, dels pansrede køretøjer forsynet med fuldbreddeplov, faskinelad og evt. afmærkningsudstyr. Anskaffelsen skal bl.a. ses som en optimering af personellets sikkerhed, når der under operationer, herunder internationale operationer, ryddes miner i fjendtlige miljøer. Svensk ubåd (NÄCKEN), nu navngivet KRONBORG. Anskaffelsen skaber forudsætning for at opretholde en vis dansk ubådskapacitet indtil levering af nye ubåde i forbindelse med dansk deltagelse i et fælles nordisk ubådsprojekt, VI- KING. En eventuel levering af VI- KING ubåde kan ske fra I 2001 blev der taget skridt til at påbegynde bygning af en ny større skibstype i to udgaver, hhv. Fleksible Støtteskibe og Patruljeskibe. I oktober 2001 indgik Søværnets Materielkommando kontrakt med Odense Staalskibsværft A/S om projektering af skibstypernes to udgaver og om den efterfølgende konstruktion og bygning af de to Fleksible Støtteskibe. Aktstykke herom forventes forelagt for Folketingets Finansudvalg primo Med bygning af de to Fleksible Støtteskibe fortsætter søværnet den strukturelle forskydning af kapaciteten til fordel for de internationale opgaver, med særlig vægt på skibenes kapacitet til værnsfælles operationer i form af støtte til hær- og flystyrker samt indsatsgrupper fra Beredskabskorpset. Udsendelsen af enheder til internationale operationer var også for materieldriftsvirksomhedens vedkommende styrende for prioriteringen af ressourceanvendelsen i Således blev der på materielstøtteområdet anvendt store ressourcer til støtte for opstillingen og udsendelsen af de danske bidrag til Afghanistan, Bosnien og Kosovo samt det danske bidrag til SHIRBRIG-deployeringen til Eritrea. Foruden det internationale engagement indebar udviklingen af materielfunktionen FORMAT i DeMars et øget, men nødvendigt pres på materieldriftsvirksomheden. Såvel den økonomiske som den personelmæssige situation inden for forsyningsog vedligeholdelsesvirksomheden har derfor været anstrengt. Etablissement Etablissementsopstillingsfunktionen, der varetager kapacitetstilpasning af Forsvarets bygninger, anlæg og arealer, var i 2001 særligt præget af at planlægge og iværksætte kapacitetstilpasninger som følge af Forsvarsforliget samt implementering og afslutning af justeringer afledt af tidligere aftaler om Forsvarets ordning. I 2001 fortsatte arbejdet fra år 2000 med at planlægge og iværksætte projekter til forbedring af værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter. Etablissementsforvaltningsfunktionen, der varetager forvaltningen og driften, herunder vedligehold af Forsvarets etablissementer, var i

22 fortsat påvirket af de seneste års reducerede dispositionsrammer, hvilket for kommandomyndighederne har betydet en skævvridning mellem prioriterede produktionsmål og tildelte midler. Midlerne fra øvrig drift er blevet prioriteret anvendt til at finansiere operative produktionsmål på bekostning af bygningsvedligehold, fordi hovedparten af de øvrige omkostninger inden for øvrig drift er aktivitetsbestemte eller faste omkostninger som lønninger, skatter og afgifter. Miljø og energi Forsvarskommandoens miljøredegørelse viser en fortsat reduktion af miljøpåvirkningerne. Ved beregning af nøgletal, d.v.s. forbrug pr. kvadratmeter eller pr. person, viser der sig ligeledes et fald f.s.v.a. energiforbrug til opvarmning, men en mindre stigning i elforbruget. Indsatsen i 2001 har bl.a. koncentreret sig om en bedre affaldsbehandling, herunder bedre kildesortering. Resultaterne herfra forventes først at slå igennem i 2002, men der kan allerede på resultaterne fra 2001 konstateres en generel reduktion af affaldsmængderne. Informatik Forsvarets informatikvirksomhed skal sikre en effektiv løsning af Forsvarets opgaver ved at muliggøre hurtig, sikker og rationel behandling af informationer gennem planlægning, anskaffelse, drift og udfasning af informatiksystemer. Forsvaret etablerer i disse år en koncernfælles, centraliseret IT driftsstruktur, som skal skabe en effektiv og konkurrencedygtig IT drift. Samtidig giver udviklingen af Forsvarets styrings- og virksomhedsmodel grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden og en rationalisering af IT driftsstrukturen. Anskaffelsen og implementeringen af det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars understøtter denne omlægning, som involverer og berører alle dele af Forsvaret, bl.a. fordi DeMars erstatter ca. 70 andre IT-systemer. Indførelsen af DeMars har i implementeringsperioden ( ), som ventet, medført midlertidigt øgede omkostninger på informatikområdet. Disse vil blive tjent hjem igen i takt med, at gamle systemer, der erstattes af DeMars, bliver udfaset Samlet vurdering af 2001 Som fastlagt i Forsvarsforliget gennemgår Forsvaret i disse år en omfattende organisatorisk og strukturel omlægning bl.a. for at styrke Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer. Det indebærer mange store ændringer i Forsvarets samlede virksomhed. I år 2001 omfattede disse bl.a.: Forbedrede forudsætninger for at deltage i internationale operationer. Ændring af Forsvarets øvelsesvirksomhed med øget vægt på deltagelse i internationale øvelser. Forbedrede muligheder f.s.v.a. antiterrorberedskab/krisestyring. Forbedrede forudsætninger for at løse opgaverne på havmiljøområdet. Strukturændringer. Målsætningerne er som helhed nået. Specielt skal fremhæves resultaterne for så vidt angår kollektivt forsvar og krisestyring, jf. pkt. 1.2, resultaterne i forbindelse med fredsstøttende opgaver, jf. pkt , og den del af styrkeproduktionen, jf. pkt , der skaber forudsætningerne for indsættelse af styrker i internationalt 20

23 regi. Det vurderes, at Forsvaret i år 2001 under lejlighedsvise og tilpassede prioriteringer af de til rådighed værende ressourcer, løste sine opgaver på tilfredsstillende eller bedre måde. Det finansielle resultat udviser et samlet mindreforbrug på 0,4% af bevillingen, hvilket vurderes som værende meget tilfredsstillende Forventninger til de kommende år Forsvaret vil også i de kommende år fortsætte bestræbelserne på at nå målsætningerne i VISION 2010 ved at fokusere på forhold, der øger forudsætningerne og mulighederne for at deltage i internationale operationer. Desuden vil der blive lagt vægt på forhold, som øger det nationale beredskab, specielt mod terroraktioner. Midlerne vil være: Fortsat effektivisering af den operative indsatsevne bl.a. gennem en forbedret evne til optimal driftsøkonomisk styring af den forudsætningsskabende driftsvirksomhed, baseret på DeMap-koncepterne og DeMars-systemet. Ophævelse af de midlertidige driftsbesparelser, der har været nødvendige i 2000 og 2001, så der bliver en bedre balance mellem mål og midler på de områder, der har været ramt af de midlertidige driftsbesparelser. Øgede materielinvesteringer, specielt på områder med relation til internationale operationer. Tilpasning af beredskabskomplekset. Forsvaret vil fortsat fokusere på fastholdelse af personellet. Erfaringerne fra fastholdelsestiltag vil blive indsamlet og bearbejdet, ligesom yderligere tiltag vil blive gennemført for at bedre funktionsvilkårene. 21

24 2 Resultatanalyse

25 Kollektivt forsvar og krisestyring Reaktionsstyrker og international øvelsesvirksomhed Krisestyring Suverænitets- og myndighedsopgaver Overvågning Suverænitetshævdelse Myndighedsopgaver Udviklingen af Forsvarets suverænitets- og myndighedsopgaver Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Internationale forpligtelser Forsvarets østsamarbejde Fredsstøttende opgaver Fredsstøttende operationer i Anden fredsstøttende virksomhed Udviklingen af Forsvarets fredsstøttende opgaver Andre opgaver Permanente opgaver Opretholdelse af indsættelsesevnen Styrkeproduktion Strategiske udviklingsforhold Videreudviklingen af Dansk Forsvars Managementprojekt Udlicitering Effektivisering af Forsvarets forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed Samlet vurdering af 2001 og udviklingstendenser 23

26 Resultatanalyse 2 Resultatanalysen er på en række områder ændret i forhold til resultatanalyserne i tidligere års virksomhedsregnskaber, så årets resultatanalyse dels i princippet følger beskrivelsen af Forsvarets formål, opgaver og organisation i Forsvarslov af 22. februar 2001, dels afspejler den trinvise implementering af totalomkostningsprincippet i Forsvaret. Disse forhold gør, at en del tabeller og figur er ændret, udgået eller nye i forhold til sidste års virksomhedsregnskab. Ligeledes er tal for tidligere år fjernet i nogle tabeller, fordi registreringsprincipperne og opgørelsesmetoderne er blevet ændret som led i omstillingsprocessen Kollektivt forsvar og krisestyring Reaktionsstyrker og international øvelsesvirksomhed Forsvaret har siden begyndelsen af 1990 erne gennemgået omfattende omstruktureringer med henblik på at imødekomme kravene til at kunne løse opgaver i relation til det internationale engagement. Forsvaret har gennem det seneste årti stillet bidrag til rådighed for FN's og NATO's indsats på det vestlige Balkan suppleret med udsendelsen af enheder og enkeltpersoner til andre missioner og operationer spredt over hele verden, herunder indsættelse af styrkebidrag i Etiopien-Eritrea. Herudover har Forsvaret stillet en række mindre enkeltbidrag til rådighed for FN, NATO, OSCE og EU i hele perioden. Senest har styrker fra alle tre værn deltaget i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan Reaktionsstyrker Forsvaret har tilmeldt reaktionsstyrker til både NATO's Umiddelbare Reaktionsstyrker (IRF) og NATO's Hurtige Reaktionsstyrker (RRF). Herudover har Forsvaret tilmeldt reaktionsstyrker til United Nations Stand-by Arrangements System (UNSAS), The Multinational Stand-by High Readiness Brigade for UN Operations (SHIRBRIG) og United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs Register for Military and Civil Defence Assets (MCDA) m.fl. Det skal nævnes, at visse bidrag i nogen udstrækning er tilmeldt flere steder (optioner). Det betyder, at aktivering og udsendelse af et bidrag i en option vil medføre, at det pågældende bidrag ikke kan aktiveres i en anden option eller være på beredskab. De enkelte styrkebidrag er underlagt et beredskab i forbindelse med deres tilmelding til en reaktionsstyrke. Beredskabet angives som et antal dage, f.eks. 7/15 dage, hvor de 7 dage er tidsfristen for udsendelse af forkommando, og de 15 dage er tidsfristen for udsendelse af hovedstyrken. De anførte beredskabskrav gør, at reaktionsstyrkernes materiel bør være materiel, der til daglig er til rådighed for Forsvaret. For visse operationer i FN og OSCE regi må der forventes en længere forberedelsestid, hvilket muliggør, at særligt materiel kan tilvejebringes gennem køb eller leje efter beslutning om klargøring. Det skal tilføjes, at beredskabskravene næppe kan overholdes i tilfælde af missioner under f. eks. klimatiske forhold, der kræver anden udrustning end forudsat i enhedernes materielnormering. I 2001 har Danmark deltaget i etableringen af det dansk-polsk-tyske Headquarters Multinational Corps North East, som ifølge planen skal opnå fuld operativ status som deployerbart hovedkvarter i Hovedkvarteret, der ligger i Szcezcin i Polen, skal i følge planen indgå i NA- TO's nye styrkestruktur. 24

27 International øvelsesvirksomhed Omlægningen af Forsvarets opgavekompleks imod internationalt relaterede operationer betyder, at også den danske øvelsesvirksomhed fik et mere internationalt præg i Hovedformålet med dansk deltagelse i den internationale øvelsesvirksomhed var således at give Forsvaret mulighed for at træne enheder, især reaktionsstyrkerne, i et realistisk miljø sammen med styrker fra de nationer, der forventes at være samarbejdspartnere i mulige operationer. Det endelige mål for øvelsesaktiviteterne i 2001 var at nå et uddannelsesstade for de nationale enheder, så de umiddelbart kunne opfylde beredskabskravene for deltagelse i såvel NATO artikel 5-opgaver som krisestyringsopgaver i internationalt regi. Planlægningen af Forsvarets internationale øvelsesvirksomhed var i 2001 baseret på NATO s overordnede øvelsesprogram med prioritet til de øvelser, der trænede dansk indsættelse i internationale operationer i et multinationalt og værnsfælles (Combined Joint Task Force (CJTF)) miljø. Endvidere blev der lagt vægt på at deltage i øvelser for CJTFhovedkvartererne for at støtte dette koncept. Der blev desuden gennemført internationale øvelser med henblik på at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken. Forsvaret gennemførte fortsat øvelser på bilateral basis med NATO-partnere inden for de områder af det militære samarbejde, hvor der kunne tilbydes specielle træningsforhold, f.eks. vintertræning i Norge. Forsvaret deltog ligeledes i et antal værnsspecifikke, multinationale øvelser for at træne værnene i opgaver, der dels var af speciel interesse for Forsvaret, dels fokuserede på uddannelse i de kollektive forsvarsopgaver i nærområdet. Forsvaret fortsatte implementeringen af det trilaterale program mellem Danmark, Tyskland og Polen, hvor øvelsesvirksomheden medvirkede til at videreudvikle Multinational Corps Northeast (MNC NE). I anden halvdel af 2001 blev vægten især lagt på Nordregionens CJTF-HQ øvelse ALLIED EFFORT 2001 og på planlægningen af den danske deltagelse i øvelse STRONG RESOLVE 2002, som blev intensiveret. Tabel 2.1 Reaktionsstyrker 1) I skemaet er kun anført de væsentligste reaktionsstyrkebidrag. Bidragene omfatter såvel NATO Immediate Reaction Forces (IRF) og Rapid Reaction Forces (RRF) bidrag samt styrketilmeldinger til fredstøttende operationer i regi af UNSAS, SHIRBRIG og MCDA. Hvor samme enhed er tilmeldt flere steder (f.eks. NATO og SHIRBRIG) er enhederne kun talt med en gang i ovenstående tabel. 2) SOF =Special Operations Forces; EKOPKKMP = Elektronisk opklaringskompagni; STANFLEX = Standard Flexskib; MCM = Mine Counter Measures 3) Ubådene er tilmeldt periodisk. 4) Søværnet og flyvevåbnet kan herudover stille logistisk støtte til udsendte enheder. HRN 1) 1) 4) SVN 1) 4) FLV R 1997 R R 2000 B 2001 R 2001 B 2002 B let opklaringsenhed 1 Brigade (DIB) SOF2) patruljer 1 EKOPK KMP 2) 2 Korvetter 9 STANFLEX 2) 1 MCM Command Support Ship 2) 2 Ubåde 3) 2 Inspektionsskibe 4 Torpedomissilbåde 2 Inspektionskuttere 1 F16 ESK 2 HAWK ESK 1 patruljefly 1 transportfly Som 1997 Som 1997 Som 1997 Som Korvetter 5 STANFLEX 1 MCM Command Support Ship 2 Ubåde 3) 2 Insp. skibe Som 1997 Som 1997 Som 2000 Som 1997 Som 1997 Som 2000 Som OPKESK 1 Brigade (DIB) SOF patruljer 1 EKOPK KMP Som 2001 Som 2001 Som 2002 Som 2002 Som

28 I Finansloven blev der i 2001 afsat ca. 44 mio. kr. til afholdelse af international øvelsesvirksomhed. Forbruget blev imidlertid registreret til kun ca. 5 mio. kr. Den nominelle difference mellem bevillingstal og det registrerede ressourceforbrug skyldes den fortsatte omlægning af registreringsmetoden fra en formålsbestemt kontering til en opgaveorienteret kontering efter totalomkostningsprincippet. Omlægningen af Forsvarets økonomistyring med tilhørende kontoplan faciliterer således endnu ikke i tilstrækkelig grad opsamling af visse omkostningstyper på det rigtige hovedformål. Størsteparten af det reelle ressourceforbrug til international øvelsesvirksomhed er således afholdt under styrkeproduktion (se afsnit 2.6), hvilket medvirker til at forklare merforbruget på dette hovedformål. Netop pga. omlægningen af registreringsmetoden og opgavekomplekset er vurderingen af den internationale øvelsesvirksomhed baseret på antallet af øvelser med dansk deltagelse, der er gennemført i forhold til det planlagte. Forskellen på planlagte og gennemførte øvelser skal ses i lyset af fokuseringen på de internationale opgaver samt ændringer i NATO s øvelsesplanlægning - som følge af udviklingen på den internationale scene. NA- TO s opfølgende operation AMBER FOX i Makedonien - med deltagelse af en spejderdeling fra Gardehusarregimentets opklaringsbataljon på Bornholm - medførte eksempelvis aflysning af opklaringsbataljonens deltagelse i den planlagte NATO øvelse ADVENTURE EXPRESS. Øvelsen JOINT SPIRIT blev aflyst få timer efter opstarten som følge af angrebet på USA 11. september. Forsvarets specialstyrkers forberedelse til engagement i internationale operationer har ligeledes medført aflysninger. Endvidere medførte restriktioner for at undgå yderligere spredning af mundog klovsyge aflysninger og ændringer i øvelsesprogrammet, især for hærens manøvreenheder i det bilaterale øvelsesregi. Det vurderes, at de resterende øvelser i væsentlig grad har været med til at fastholde og på visse områder øge uddannelsesstadet for danske enheder. Det vurderes, at hæren på trods af ressourceknaphed har opretholdt et internationalt tilfredsstillende niveau for stabe, selvom stabene ofte blev øvet uden egentlige manøvreenheder. For udvalgte enheder, herunder hærens reaktionsstyrker, vurderes niveauet at være tilfredsstillende i internationalt henseende. Søværnets øvelsesdeltagelse var i 2001 præget af omlægningen af opgavekomplekset imod deltagelse i Tabel 2.2 Internationale øvelser ) Planlægningen for 2003 færdigbehandles medio ) Planlægningen for 2004 behandles tentative medio ) Herunder især dansk deltagelse i øvelse STRONG RESOLVE Resultatmål for: B 2001 R 2001 B 2002 B ) B ) Dansk deltagelse (antal øvelser) Heraf NATO-øvelser ) - - Heraf NATO PfP-øvelser Heraf ISO-PfP-øvelser Heraf Trilaterale-øvelser Heraf Bilaterale-øvelser Heraf Andre-øvelser Økonomi internat. øvelser i alt (mio. kr., PN:2001) 44 5,

29 internationale operationer, herunder især opbygningen af Danish Task Group. Deltagelse i de valgte øvelser blev således prioriteret under hensynstagen til en revideret øvelsespolicy for søværnet, hvor især deltagelse i in-the-spirit-of PfP- og andre øvelser gav det ønskede udbytte. På trods af omlægningen vurderes det, at søværnet med øvelsesaktiviteterne i 2001 og den reviderede øvelsespolicy opretholdt et tilfredsstillende operativt niveau i internationalt henseende. Flyvevåbnets øvelsesdeltagelse i 2001 var generelt lavere end i Årsagerne var færdigkonverteringen til F-16 MLU, omskoling af piloter til F-16 Classic og F-16 MLU samt det generelt lave antal operative piloter. Udfasning af HAWK systemet og indfasning af DEHAWK var årsagen til den begrænsede deltagelse i øvelser med jordbaserede luftforsvarsenheder. På trods af den begrænsede deltagelse vurderes det, at flyvevåbnet har opnået et tilfredsstillende operativt niveau ved deltagelse i internationale øvelser i Udviklingen af reaktionsstyrker og NATO øvelsesvirksomhed Den fremtidige NATO styrkestruktur Efter Washington Topmødet i 1999 blev der iværksat en revision af NA- TO s styrkestruktur, d.v.s. sammensætningen af alliancens styrker og deres hovedkvarterer. Ønsket var en mindre, men mere fleksibel styrkestruktur med nye krav om effektiv indsættelse i alle operationstyper, deployeringsevne og udholdenhed. Begreber som reaktionsstyrker og hovedforsvarsstyrker vil således blive erstattet af nye begreber, hvor det centrale er etableringen af en pulje af deployerbare styrker og hovedkvarterer. Den praktiske implementering af NATO s nye styrkestruktur, der indledes i 2003, vil blive en langvarig proces. Forsvarskommandoen nedsatte medio juli 2000 en styringsgruppe vedrørende reaktionsstyrker med opgave at tilsikre, at Forsvaret også i fremtiden kan udsende reaktionsstyrkebidrag af den rette kvalitet og størrelse inden for alle tre værn under overholdelse af det givne beredskab. Styringsgruppen konkluderede, at Forsvaret kan løse de opgaver, der er forbundet med det internationale engagement, men identificerede en række tiltag, der med fordel kan iværksættes med henblik på yderligere at optimere Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer. På den baggrund anbefalede styringsgruppen en række tiltag, der bør iværksættes på kort sigt, og i begrænset omfang tiltag, der bør overvejes iværksat på længere sigt. Rapportens anbefalede tiltag er kategoriseret inden for funktionsområderne struktur og organisation, personel, materiel og logistik samt uddannelse. Forsvarets fremtidige øvelsesvirksomhed Forsvaret vil fortsætte planlægningen af den internationale øvelsesvirksomhed under hensyntagen til omlægningen af opgavekomplekset imod internationalt relaterede operationer. Samtidig vil der blive set på mulighederne for en national værnsfælles øvelsesvirksomhed, så de værnsfælles færdigheder, der i stigende grad er den nødvendige basis for det internationale engagement, kan videreudvikles i nationalt regi. Endvidere ændres den nuværende toårige nationale planlægningscyklus til en seksårig øvelsescyklus, dels for at harmonisere den nationale øvelsesplanlægning med NATO s øvelses- 27

30 programmer, dels for at kunne planlægge dansk deltagelse i relevante større NATO øvelser med en fireårig cyklus, startende med et stort dansk styrkebidrag til øvelse STRONG RE- SOLVE 2002 og deltagelse på et tilsvarende niveau i en lignende øvelse i Krisestyring Generelt Forsvarets krisestyringsorganisation skal - i tilfælde af optrapning af konflikter eller internationale forhold i øvrigt, hvor danske interesser kan blive berørt - følge situationens udvikling for at opretholde et konstant overblik over en given situation. Dette overblik skal bidrage til at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for Forsvarschefen og Forsvarets øverste ledelse i opgaven som rådgiver for Forsvarsministeren september 2001 Med terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon i USA den 11. september fik Forsvarets krisestyring uden varsel et indhold og omfang, som de færreste havde haft fantasi til at forestille sig. Den asymmetriske trussel fra en fjende uden ansigt og uden land fik en helt anden aktualitet og afslørede konturerne af nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Begivenhederne viste imidlertid også en bred og overvældende tilslutning til en fælles front mod den internationale terrorisme. NATO reagerede prompte og i fuld enighed, da Artikel 5, "musketerparagraffen", blev iværksat for første gang i alliancens historie. Danmark støttede fuldt ud denne beslutning. Den 10. oktober blev spejderdelingen fra Gardehusarregimentet således udsendt til Makedonien og den 12. november korvetten NIELS JUEL for at deltage i NATO's stående Atlanterhavsflådes operationer i det østlige Middelhav. Det er ligeledes markant, at Danmark før årsskiftet påbegyndte forberedelserne til at udsende styrkebidrag til operationer i Afghanistan. Der var i dette tilfælde tale om både styrker til den internationale indsats under amerikansk kommando mod terrornetværk i Afghanistan og om bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan med FN mandat under britisk kommando. Situationen efter 11. september viste, at Forsvarets krisestyringsorganisation som helhed var klar til at løse de pålagte opgaver. Organisationen bliver fortsat løbende evalueret og justeret i nødvendigt omfang for at sikre den fornødne parathed og robusthed. Krisestyringen i forbindelse med 11. september medførte en del ekstra omkostninger for Forsvaret. Meromkostningerne beløb sig til ca. 15 mio. kr., hovedsageligt til indkøb af IT-udstyr for ca. 8 mio. kr til Forsvarskommandoens sikrede udflytningslokalitet samt personelrelaterede udgifter på ca. 5 mio. kr. til opretholdelse af det skærpede beredskab Udviklingen af Forsvarets krisestyring Danmark har, specielt set i forhold til landets størrelse, deltaget i stort omfang i krisestyringsopgaver og andre fredsstøttende operationer ledet af FN, OSCE og NATO. På grund af det danske forsvarsforbehold i EU-samarbejdet kan Forsvaret ikke deltage i operationer, som ledes af EU. Forsvaret har således heller ikke har haft mulighed for at deltage i den udvikling og opbygning af det militære samarbejde, som i stadigt stigende tempo finder sted i EU-regi. For at kunne håndtere situationen umiddelbart efter terrorangrebet i USA 11. september 2001 har Forsva- 28

31 ret som udgangspunkt anvendt det gældende sikkerheds- og beredskabsmæssige plankompleks. Plankomplekset blev udarbejdet i en tid, hvor Forsvaret kunne forvente et vist varsel i forbindelse med en krisesituation. 11. september har vist, at der ikke altid på forhånd vil kunne varsles om forestående konkrete terroraktioner, hvorfor der ikke altid vil være tid til at søge formel politisk godkendelse af nødvendige militære foranstaltninger. Uanset modtagelse af varsel eller ej vurderes det nødvendigt, at Forsvaret umiddelbart skal kunne iværksætte en række foranstaltninger, der sikrer og opretholder Forsvarets operative evne og nedsætter reaktionstiden for eventuelle opfølgende aktiviteter eller operationer. Dette har betydet, at Forsvaret efterfølgende har påbegyndt en tilretning af det eksisterende plankompleks. For at optimere det militære forsvars evne til at deltage i forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme nedsatte Forsvarsministeren en arbejdsgruppe, der behandlede de af Forsvarets kapaciteter, herunder personel, specialoperationsstyrker, ammunitionsrydning, ABC-tjeneste, ingeniør- og transportstøtte, indkvartering og forplejning, eftersøgnings- og redningstjeneste, land-, sø- og lufttransport, kommunikation, sikring og bevogtning, overvågning, militærpoliti samt sanitets- og sundhedstjeneste, som kan tænkes anvendt ved terrorisme. Arbejdsgruppen behandlede mulighederne for at optimere Forsvarets støtte til de øvrige totalforsvarskomponenter. Arbejdsgruppen fremsatte forslag til strukturelle og organisatoriske justeringer, udbygning af allerede eksisterende kapaciteter, etablering af nye kapaciteter samt justeringer af sikkerheds- og beredskabsmæssige forhold i Forsvaret. Beslutning om iværksættelse heraf træffes i løbet af Suverænitets- og myndighedsopgaver Overvågningen af land-, sø-, og luftterritoriet skaber grundlaget for at hævde dansk suverænitet. Suverænitetshævdelsen skal sikre, at andre stater ikke gennemfører uønskede aktiviteter på dansk territorium. Gennem overvågningen kan sådanne ak- Tabel 2.3 Nationale opgaver Resultatmål for suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Patruljefartøjer, sejldøgn Inspektionsskibe/kuttere, beredskabsdøgn Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Inspektionsfly, flyvetimer Kampfly, beredskabsdøgn Gennemførte tilstedeværelsesflyvninger Konstaterede krænkelser af søterritorium Konstaterede krænkelser af luftrum Registreret passage af skibe i dansk farvand

32 tiviteter konstateres, så der kan gribes ind for at bringe aktiviteterne til ophør. Suverænitetshævdelsen kan således opfattes som det fredstidsmæssige forsvar af landet Overvågning Den overvågning, som primært sker for at hævde suveræniteten, er samtidig grundlaget for, at Forsvarets enheder, som det fremgår af afsnit 2.5, gennem synergieffekter kan løse en lang række andre opgaver for samfundet. På søterritoriet og i luftrummet gennemføres overvågningen ved hjælp af radarer og kystudkigsstationer, i forbindelse med de almindelige militære øvelsesaktiviteter mv. og ved at indsætte dedikerede enheder (skibe og fly), som ud over at medvirke i overvågningen også kan afvise krænkelser af dansk territorium og danske love og bestemmelser. Overvågning, suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse til søs blev i 2001 gennemført rutinemæssigt af Søværnets Operative Kommando under anvendelse af Kattegats og Bornholms Marinedistrikter, der med døgnbemandede operationsrum opretholdt et opdateret situationsbillede over danske farvande med hovedvægt på farvandene inden for Skagen. Herudover havde søværnet kontinuerligt 3 skibe til søs som maritime indsatsenheder. I perioder, hvor søværnet ikke afviklede øvelser til søs, blev der suppleret med et 4. skib til søs eller i havn på én times varsel. Flyvertaktisk Kommando gennemførte under anvendelse af flyvende enheder og Kontrol- og Luftforsvarsgruppen en rutinemæssig overvågning, suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse i dansk luftrum. På baggrund af et kontinuerligt opdateret radarbillede af dansk og tilstødende internationalt luftrum blev suverænitetshævdelsen primært gennemført under anvendelse af afvisningsberedskabet, der består af 2 F- 16 jagerfly på 15 minutters beredskab døgnet rundt. Desuden er et rekognosceringsfly i beredskab døgnet rundt. Flyovervågningen af de nordatlantiske farvandsområder var væsentlig mindre end målsætningen på flyvetimer, idet der kun blev gennemført 272 flyvetimer, svarende til en målopfyldelse på ca. 26%. Det skyldes primært mangel på kvalificerede piloter til de specielle forhold, der gør sig gældende i Nordatlanten. Samtidig havde højere prioriterede transportopgaver inden for og uden for dansk område og manglen på materiel også betydning for det utilfredsstillende resultat, som dog er forbedret fra 216 flyvetimer i Tabel 2.4 Udvalgte områder med målopfyldelsesgrad % i 2001: Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Patruljefartøjer, sejldøgn % Inspektionsfly (antal flyvetimer) % Tabel 2.5 Ressourceanvendelse (i mio. kr.) i 2001 B2001 R2001 Afvigelse Suverænitetshævdelse ,7 13 % Myndighedsopgaver 36 22,6 37 % Andre opgaver ,7 3 % 30

33 Suverænitetshævdelse Såfremt den kontinuerlige overvågning afslører en krænkelse eller en potentiel krænkelse af dansk territorium medfører det en række operative tiltag, herunder indsættelse af afvisningsberedskabet og søværnets indsatsenheder. Indsættelsen har til formål enten at afvise krænkelsen, eskortere det krænkende fartøj uden for dansk territorium, eller om nødvendigt tvinge det til landing eller søge havn. Søværnet og flyvevåbnet konstaterede og afviste i 2001 ganske få krænkelser af dansk søterritorium og luftrum, heraf ingen systematiske krænkelser. Forsvaret kan således konstatere en nedgang i krænkelser af dansk luftrum fra 15 i 2000 til 10 i Det vurderes, at nedgangen primært skyldes et udbredt kendskab til regler for adgang til dansk luftrum, og at reglerne i udpræget grad håndhæves af luftforsvarssystemet. Der blev i 2001 kun konstateret én krænkelse af søterritoriet. Hævdelsen af dansk suverænitet ved Grønland og Færøerne vurderes for de maritime enheders vedkommende som tilfredsstillende, idet tilstedeværelsen af inspektionsskibe og inspektionskuttere svarede til en målopfyldelse på 97%. Antallet af helikopterberedskabsdøgn udviser en målopfyldelse på godt 100%, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende. Det gode resultat skyldes primært, at der i forbindelse med udskiftninger af flystel har været mere end 2 helikoptere stationeret i det nordatlantiske område på samme tid. Såfremt der i 2002 etableres en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland, og havmiljøbestemmelserne sættes i kraft, kan dette medføre et behov for øget indsats i disse farvandsområder Myndighedsopgaver Forsvarskommandoens Årsprogram for 2001 definerede myndighedsopgaverne som udøvelse af politimyndighed, fiskeriinspektion og flyvekontroltjeneste. Disse opgaver er fra og med 2002 overført til hovedopgave 5: "Andre opgaver" Udviklingen af Forsvarets suverænitets- og myndighedsopgaver Forsvarskommandoen har på grund af den utilfredsstillende målopfyldelse på flyovervågningen af de nordatlantiske farvandsområder skærpet driftsstyringen af inspektionsflyenes aktiviteter. Den skærpede driftsstyring gav imidlertid kun en forøgelse af flyvetimerne på ca. 26% fra 2000 til Forsvaret fortsætter og intensiverer bestræbelserne for at sikre en højere målopfyldelse på området i 2002, men en målopfyldelse på 100% forventes først nået i løbet af nogle år i takt med implementeringen af en fuldt operativ Challenger-inspektionsflystruktur. Som et særligt tiltag blev der som følge af kollisionen mellem BALTIC CARRIER og TERN, der medførte en større olieforurening i Storstrømmen og Grønsund, gennemført en særlig overvågning af farvandet sydøst for Falster og Møn med Den Mobile Base (MOBA) i perioden juni. MOBA konstaterede en række overtrædelser af de internationale søfartsregler, og en samlet rapport over disse blev overgivet til Søfartsstyrelsen, der i samarbejde med Farvandsvæsenet er ansvarlig for sejladssikkerheden i de danske farvande Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Forsvarets tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver er dels afledt af Danmarks allianceforplig- 31

34 telser, dels af et aktivt dansk engagement i løsning af en række internationale opgaver med henblik på forfølgelse af udvidede danske sikkerhedspolitiske mål og værdier Internationale forpligtelser Danmark har undertegnet en række våbenbegrænsende traktater og konventioner, under ét kaldet våbenkontrolaftaler, som bidrager til at sikre fred og stabilitet i Europa. Våbenkontrolaftalernes bidrag til den fælles sikkerhed på det konventionelle område sker ikke alene gennem forbud og regulering af antal og typer af våben, men også ved den åbenhed, forudsigelighed og gennemsigtighed om militære forhold, som skabes gennem udveksling af informationer om militære styrker, militær planlægning m.m. mellem deltagerlandene. De centrale våbenkontrolaftaler er CFE-traktaten (om konventionelle våben i Europa), Wien dokumentet (tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger) og Open Skies-traktaten (gensidige luftobservationsflyvninger). Disse aftaler medfører såvel forpligtelser som rettigheder. Forpligtelserne til med kort varsel at modtage inspektioner og overflyvninger fra andre lande for at kontrollere validiteten af de udvekslede oplysninger er gensidige. De forpligtelser, som våbenkontrolaftalerne medfører, skal ubetinget efterkommes, idet forpligtelserne er traktateller konventionspålagte. Forsvaret opretholder et højt beredskab for at kunne varetage Danmarks militære forpligtelser i henhold til ovennævnte våbenkontrolaftaler. Forsvaret har således på tilfredsstillende vis ledet eller deltaget i 50 inspektioner m.m. samt modtaget 6 inspektioner i 2001, jf. tabel 2.6. De dansk ledede inspektioner gennemføres alle i multinational ramme med gæsteinspektører fra andre NATO- og partnerlande Udviklingen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Våbenkontrolaftalerne (CFE-traktaten, Wien dokumentet og Open Skies-traktaten) er alle af ubegrænset varighed, hvilket vil sige, at aftalerne har gyldighed indtil deltagerlandene beslutter sig for at ophæve eller udtræde af disse. Udviklingen på området vurderes at gå i retning af uformindsket eller øget vægt på våbenkontrolaftaler og konventioner i de kommende år. Den indsigt, forudsigelighed og det samarbejde, som er opstået mellem deltagerlandene i forbindelse med implementeringen og gennemførelsen af de forskellige aftaler, har haft og vurderes også fremover at ville have stor betydning for sikkerheden i Europa. Tabel 2.6 Internationale forpligtelser ) Tallet indeholder bl.a. 2 ekstra inspektioner foranlediget af OSCE vedrørende tilbagetrækningen af russisk materiel fra Moldova (Istanbul-forpligtelserne). 2) Heraf 1.2 mio. kr. til indkøb af materiel til Open Skies beredskabet i forbindelse med Open Skies-traktatens ikrafttræden pr. 1. januar Resultatmål: R 1999 R 2000 R 2001 CFE-inspektioner (dansk ledelse eller deltagelse) CFE-inspektioner (modtaget) Wien-dokumentet (dansk ledet el. deltaget) Wien-dokumentet (modtaget) Andet (Open Skies, Dayton-aftalen etc.) med dansk deltagelse ) Open Skies (modtaget) 1 Økonomi (mio. kr., prisniveau 2001) ) 32

35 Det arbejde, der foregår i såvel OSCE- som i FN-regi for at udvide aftalernes geografiske gyldighed og kopiere gældende aftaler til andre regioner i verden, viser den betydning politikere, andre opinionsdannere og NGO er tillægger de våbenbegrænsende aftaler. Den generelle udvikling vurderes således at gå i retning af øget regulering af produktion, overførsler og brug af forskellige våbentyper. Tendensen viser sig blandt andet i relation til bestræbelserne på at forbyde eller regulere mængden af våben med særligt skadevoldende virkninger; f.eks. klyngebomber, særlige ammunitionstyper, håndvåben, miner m.m. Udviklingen på området tyder således på, at Forsvaret må forvente i fremtiden at skulle løse stadig flere opgaver på såvel det tillidsskabende og stabilitetsfremmende område som på det humanitære regulerende område Forsvarets østsamarbejde Forsvaret prioriterede i 2001 samarbejdet med partnerlandene i Centralog Østeuropa på samme niveau som i Samarbejdet koncentreredes med ca. 90 % af ressourcerne på samarbejdet med de baltiske lande. Formålet var at udvikle landenes basale selvforsvarsevne, at støtte de baltiske landes militære forberedelser til et muligt NATOmedlemskab samt at udvikle deres evne til at deltage i internationale krisestyringsoperationer. Samarbejdet med Rusland blev genoptaget i 2001, hvor årsprogrammet indeholdt en bred vifte af ikke-projektrelaterede aktiviteter. I 2001 blev der gennemført 240 ud af 296 aktiviteter, hvilket er tilfredsstillende. Den samlede målopfyldelse på 81 % vurderes som helhed tilfredsstillende, og samarbejdet bedømmes at fortsætte i en meget positiv retning. Der var i 2001 budgetteret med 90 mio. kr. til samarbejdet med partnerlande. Hertil skulle lægges mindreforbruget fra 1999 og 2000, så den akkumulerede ramme blev på 111,4 mio. kr. Beløbet dækker ikke faste lønninger og andre indirekte omkostninger. Der blev imidlertid kun brugt 77,2 mio. kr. (svarende til 69 %) af rammen, jf. tabel 2.7. Det skyldes bl.a., at de større og flerårige samarbejdsprojekter tager forholdsvis lang tid at planlægge og iværksætte, idet partnerlandenes parathed naturligvis er en helt afgørende forudsætning for iværksættelse af aktiviteter. Flere af projekterne, bl.a. etableringen af et litauisk artilleriprojekt blev iværksat sent på året, hvorfor det ikke var muligt at kontrahere og indkøbe det planlagte materiel i år Hovedparten af de aktiviteter, der var aftalt for 2001, blev dog gennemført som planlagt. Det forventes, at projektfokuseringen (større, flerårige projekter) og oprettelsen af en østsamarbejdssektion i Forsvarskommandoen vil gøre det Tabel 2.7 Internationale opgaver Resultatmål og indikatorer for Østsamarbejde R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B 2001 R 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Økonomi (mio. kr., årets prisniveau) 73,3 78,5 84,0 77,7 90,0 77, Aktiviteter (antal)

36 muligt fremover at planlægge aktivitetsniveauet mere præcist for såvel Forsvaret som for samarbejdslandene Fredsstøttende opgaver I forhold til Forsvarets enheders krigsorganisation er styrkebidrag, der udsendes til fredsstøttende operationer, kendetegnet ved, at der tilføres ekstra kapaciteter i form af f.eks. nye organisatoriske elementer, andet materiel, ændrede personelnormer og/eller supplerende uddannelseskrav. Dette omfatter f.eks. nationale støtteelementer til at varetage national logistik i form af genforsyning, transport, feltposttjeneste mv., supplerende personligt beskyttelsesudstyr, lejrmateriel mv. I hele 2001 har enheder og personel af alle tre værn deltaget i forskellige fredsstøttende operationer under FN-, OSCE, EU- eller NATO-ledelse spredt over hele verden. Men også i 2001 var det NATO's operationer på det vestlige Balkan, som trak det største antal udsendte soldater. Det er af naturlige årsager svært at forudse behovet og dermed at planlægge og budgettere for styrkeindsættelsen i de fredsstøttende operationer i de kommende år. Selvom Forsvaret på alle niveauer bestræber sig på at planlægge og gennemføre de fredsstøttende operationer på den mest rationelle måde, vil der til stadighed være faktorer, der enten ikke var kendt eller har ændret sig efter, at plan- og budgetlægningen blev gennemført. I 1999 meddelte Forsvaret i forbindelse med planlægningen af indsatsen i Kosovo, at man - primært af personelmæssige ressourcehensyn - kun havde mulighed for at deltage i Kosovo med det første hold. Siden har der været et operativt krav - og dermed et naturligt politisk ønske - om at dansk forsvar forbliver i missionen. Først i 2001 har situationen Tabel 2.8 Internationale opgaver ) Antal udsendte er i 2000 og 2001 målt som vægtet gennemsnit af månedlige indberetninger. Bidraget til SHIRBRIG er regnet fra opstillingstidspunktet 1. juli ) Det i Forsvarsforliget forudsete årlige gennemsnitsbudget på 586 mio. kr. til internationale operationer i forligsperioden (i prisniveau 2000) indeholder ikke lønudgifter til fast tjenstgørende personel. 3) Prisniveau Resultatmål og indikatorer for: R 1997 R 1998 R 1999 R ) B 2001 R ) B 2002 B 2003 B 2004 Fredsstøttende operationer: I FN-regi (udsendte observatører) I FN-regi (udsendte personer) I EU-regi (udsendte personer) I OSCE-regi (udsendte personer) I NATO-regi (udsendte personer) I andet internationalt regi (personer) Økonomi (mio. kr.) (opregnet til pn2000) ) 725,6 3) 586 2) 586 2) 586 2) Tabel 2.9 Omkostninger (i mio.kr., prisniveau 2001) Resultatmål: B 2001 R 2001 Afvigelse Fredsstøttende operationer i FN, OSCE, NATO og EU-regi. 1) ,6 20,9% 1) Ekskl. løn til fast tjenstgørende personel. 34

37 været til at reducere det danske bidrag væsentligt og bl.a. lukke den ene lejr i Kosovo. Desuden har der, som det fremgår af tabel 2.8, i de senere år været en tendens til, at betydelige overskridelser af det af Forsvarskommissionen opstillede mål på 1000 mand kontinuerligt udsendt fra hæren, som skulle kunne udvides til 1500 mand i en periode på 1-2 år. På nuværende tidspunkt er Forsvaret rustet til at holde ét stort og ét mindre bidrag af hæren udsendt på samme tid samt udsende et tredje mindre bidrag af hæren for en kort periode. Siden 1999 har hæren opretholdt to samtidige bataljonsstrukturer udsendt til hhv. Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Sideløbende hermed blev det meget store og relativt komplicerede SHIRBRIG bidrag til FNmissionen i Etiopien - Eritrea udsendt i I forlængelse heraf blev det danske bidrag til operation AMBER FOX i Makedonien udsendt i efteråret Sideløbende hermed kommer så de udsendte bidrag fra søværnet og flyvevåbnet til operationerne til støtte for operationerne på Balkan i den samme periode. Forsvaret har således i gennem en længere periode haft et betydeligt større antal soldater udsendt til fredsstøttende operationer i udlandet end oprindeligt forudset Fredsstøttende operationer i NATO's militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR) Danmarks største enkeltbidrag var i 2001 fortsat til NATO's militære sikkerhedsstyrke i Kosovo. Det danske bidrag, som blev opstillet på grundlag af underafdelinger tilmeldt Den Danske Internationale Brigade (DIB), kunne i starten af 2001 reduceres fra 730 til 510 soldater ved at slanke den logistiske struktur og lukke den ene lejr, da hold 4 blev udsendt i februar Det danske bidrag indgår fortsat i den fransk ledede multinationale brigade "North" i det nordlige Kosovo og har indrettet sig i lejren "Olaf Rye" vest for byen Mitrovica. Det vurderes, at det danske bidrag - også med den restrukturerede bataljon - løser de pålagte opgaver på meget tilfredsstillende vis til stor glæde for såvel det internationale samfund som til de lokale beboeres tilfredshed. Det danske bidrag medvirker til at opretholde ro og orden, så det civile samfund kan koncentrere sig om genopbygning, og til, at der i 2001 kunne gennemføres det første egentlige valg, hvilket er en væsentlig forudsætning for at genopbygge den demokratiske struktur i provinsen. Tabel 2.10 Udgifter og omkostninger til international styrkeindsættelse (mio. kr. prisniv. 2001) Nettodriftsudgift inkl. lagertræk 1) ,5 Hjemmeløn ,9 Nettobeløb ,6 1) Ekskl. ekstraordinær nedslidning af materiel til anslået mio. kr. årligt. Tabel 2.11 Udgifter til de enkelte missioner i 2001 (mio. kr. prisniv. 2001) 1) Ekskl. ekstraordinær nedslidning af materiel til anslået mio. kr. årligt SFOR KFOR SHIRBRIG Øvrige FN-refusion Total Driftsudgifter inkl. lagertræk 1) 303,7 429,0 87,6 99,5-7,2 912,5 Hjemmeløn 74,9 62,5 26,4 23,1 186,9 Nettobeløb 1) 228,8 366,5 61,2 76,3-7,2 725,6 35

38 Det skal fremhæves, at enheder fra den danske bataljon flere gange i 2001 har været indsat til løsning af operative opgaver i forbindelse med våbenindsamlinger og kontrol med grænserne uden for det egentlige ansvarsområde. Det skyldes, at den danske enhed ikke er pålagt samme meget restriktive begrænsninger som mange af de øvrige deltagerlandes bidrag, f.eks. må det danske bidrag indsættes i hele Kosovo. Det danske bidrag medvirkede dermed i høj grad til at opfylde NATO's målsætning for den overordnede sikkerhedsmæssige opgave i Kosovo. Det nationale danske støtteelement (NSE) for NATO operationen i Kosovo har siden operationens begyndelse i 1999 været placeret i Makedonien sammen med den tilsvarende logistiske enhed fra den primære samarbejdspartner i KFOR - Frankrig. NSE støtter fortsat den danske bataljon i Mitrovica, Kosovo og det danske personel ved KFOR MAIN hovedkvarteret i Pristina, Kosovo samt KFOR REAR hovedkvarteret i Skopje, Makedonien ved at løse logistiske opgaver, herunder gennemføre lokalindkøb o.lign. og formidle forsyninger mv. fra Danmark. I løbet af 2001 er NSE flyttet fra byen Kumanovo til en placering ved den centrale Petrovec lufthavn udenfor Skopje, i øvrigt sammen med de øvrige landes NSE'er. I efteråret 2000 blev det af NATOrådet besluttet, at personellet til hovedkvarteret for KFOR i perioden fra april til oktober 2001 skulle stilles af NATO's Nordregion. Opgaven blev tildelt de to subregionale Joint Headquarters North (JHQ N) i Stavanger og Joint Headquarters North East (JHQ NE) i Karup i fællesskab. JHQ N er udpeget til "Lead HQ". Implicit blev henholdsvis Norge og Danmark, der er værtsnationer for de to hovedkvarterer, anmodet om at agere "back up" nationer til at udfylde stillinger i kernedelen af HQ/KFOR. For Danmarks vedkommende betød det, at der blev udsendt 67 danske officerer og befalingsmænd fra JHQ NE til KFOR hovedkvartererne "KFOR MAIN" i Pristina, Kosovo og "KFOR REAR" i Skopje, Makedonien. Herudover sendte Forsvaret på national basis 71 militært og civilt ansatte ud for at supplere personellet fra de to hovedkvarterer. Det er vurderingen, at dette bidrag var en del af grundlaget for at fortsætte NATO s overordnede løsning af opgaven i Kosovo. Ydermere har dette personels effektive indsats under udsendelsen medvirket til, at der forudses en væsentlig NATO initieret effektivisering af KFOR hovedkvarterets organisation i foråret KFOR afledte bidrag I forbindelse med den fremtrædende danske rolle i KFOR hovedkvarteret blev den danske generalmajor Gunnar Lange udpeget som chef for KFOR REAR. Samtidig blev generalmajoren udpeget til at være NATO Senior Military Representative (NSMR) i Makedonien og chef for "NATO Cooperation and Coordination Centre" (NCCC) fra april I forbindelse med den normale rotation af personellet ved KFOR hovedkvarteret i oktober 2001 blev det besluttet at forlænge generalmajorens periode i stillingerne som NATO s militære repræsentant i Makedonien og chef for NCCC. Det vurderes, at netop dette bidrag har været betydende for gennemførelsen af våbenindsamlingsfasen i forbindelse med den aftale, som den makedonske regering og de albanske oprørere indgik i sensommeren Militært set var det en succes. Våben blev indsamlet, og det medvirkede til at lægge en dæmper på de stridende parter som en væsentlig forudsætning for at indlede politiske forhandlinger og valg. 36

39 Makedonien Ydermere gav Folketinget umiddelbart efter sin åbning i oktober 2001 sit samtykke til at udsende et dansk bidrag til NATO s opfølgende operation AMBER FOX i Makedonien. Det danske bidrag består primært af en spejderdeling fra Gardehusarregimentets opklaringsbataljon på Bornholm samt et antal supplerende og støttende officerer og befalingsmænd. Bidraget indgår i den tysk ledede Task Force Fox, som gennemfører overvågnings- og patruljeopgaver i det bjergrige terræn nord for Skopje langs den makedonske grænse til hhv. Albanien og Kosovo. Det er vurderingen, at bidraget i væsentlig grad har været medvirkende til Task Force Fox s virkningsfulde dæmpelse af urolighederne i Makedonien NATO's militære sikkerhedsstyrke i Bosnien-Hercegovina (SFOR) Forsvaret har siden 1995 deltaget i NATO's implementering af Dayton aftalen i Bosnien-Hercegovina. I februar 2001 blev det danske bidrag reduceret med en spejdereskadron, hvorefter det danske bidrag i den Nordisk - Polske kampgruppe (NPBG) og i SFOR's hovedkvarter i Sarajevo er på ca. 350 mand. Dette bidrag udgør en hjørnesten i NPBG, hvor Danmark er "Lead Nation" og dermed har ansvaret for enhedens operative virke. Det danske bidrag indeholder bl.a. en kampvognseskadron, som også er udrustet med hjulkøretøjer, så de daglige overvågnings- og patruljeopgaver kan løses næsten uden brug af eskadronens kampvogne, der imidlertid udgør en slagkraftig afskrækkende reserve. Herudover bidrager Forsvaret også med personel og materiel til enhedens stab og stabskompagni samt logistikkompagni. Udover de danske enheder består NPBG af to polske kompagnier og en baltisk spejdereskadron samt et svensk CIMIC (Civil - Military Cooperation) bidrag. Ud over at løse de primære militære opgaver løser det danske bidrag også en meget væsentlig opgave set i forbindelse med de polske kompagniers integration i en NATO enhed og ikke mindst i relation til de baltiske landes bestræbelser på at klargøre sig til et evt. NATO medlemskab. Den danske indsats ses som et væsentligt bidrag til, at den generelle situation i Bosnien-Hercegovina kan betegnes som stabil og dermed understøtter troen på fortsat positiv udvikling Stand-by High Readiness Forces for United Nations Operations (SHIRBRIG) Ved årets begyndelse havde Forsvaret for første gang i flere år en enhed udsendt i en fredsbevarende operation under FN ledelse. I Eritreas hovedstad Asmara var det danske stabskompagni fra Stand-by High Readiness Forces for United Nations Operations" (SHIRBRIG) indsat for at medvirke til en effektiv oprettelse af FN s fredsbevarende operation i Eritrea og Etiopien (UNMEE). Det danske stabskompagni på ca. 330 mand var indsat på Afrikas Horn i seks måneder og returnerede til Danmark i juni Det er vurderingen, at indsættelsen af det danske stabskompagni var en væsentlig forudsætning for UNMEE s etablering, og at UNMEE sandsynligvis ikke var blevet sat i gang i 2001, hvis ikke det danske bidrag havde deltaget. Det danske bidrag bestod af "DAN- ELM", hovedkvarterskompagni, nationalt støtteelement og et ingeniørdetachement og var i vid udstrækning baseret på hærens nye lejrkoncept, som her blev anvendt for første gang med succes. Princippet i koncepten er, at der umiddelbart etableres en initiallejr, baseret på telte og mobilt materiel. Herefter etableres den 37

40 permanente lejr, som bygges op fra bunden baseret på containere. En modulopbygget containerlejr kan væsentligt nemmere udbygges og er fra starten etableret efter danske standarder. Udsendelsen af stabskompagniet ved SHIRBRIG samt de to andre SHIRBRIG enheder fra hhv. Holland og Canada dokumenterede således værdien af at have en enhed, der hurtigt kan rykke ud og etablere sig. Det vurderes, at opstilling, uddannelse, deployering, udsendelse og hjemtagning af DAN-CON/SHIRBRIG blev gennemført tilfredsstillende samt at UNMEE på fornem vis illustrerer visionen bag SHIRBRIG koncepten Balkan Air Operation (BAO) Forsvarets deltagelse i NATO s Balkan Air Operation (BAO) som støtte for alle NATO operationerne på det vestlige Balkan gennemgik også i 2001 en væsentlig restrukturering som et resultat af den forbedrede militære operative situation i området. Det danske bidrag, som opstilles primært af Eskadrille 730, består nu af 6 F-16 MLU, som til daglig befinder sig hjemme på flyvestation Skrydstrup, hvor enheden er på beredskab til deployering til indsættelsesbasen i Grazzanise, Italien. Der blev gennemført 2 deployeringer til Italien, hvor man sammen med andre deltagende nationer løste både reelle operative opgaver i området og gennemførte den nødvendige samtræning NATO's stående Atlanterhavsflåde (STANAVFORLANT) I perioden januar til marts 2001 deltog den dansk korvet PETER TOR- DENSKIOLD i NATO s stående Atlanterhavsflådes (STANAVFORLANT) planlagte øvelsesaktiviteter i bl.a. den mexicanske Golf. Efter den indledende træning blev styrken indsat til støtte for den Counter Drug operation, der løbende gennemføres i området af amerikanske og lokale myndigheder. Operationen er en told- og politimæssig indsats rettet imod de sydamerikanske narkobaroner. STANAVFORLANT var indsat i en overvågningsrolle. Mistænkelige kontakter (skibe og fly) blev indrapporteret til lokale myndigheder, der derefter gennemførte bordinger eller andre tiltag. Herudover deltog PETER TORDEN- SKIOLD i en MOOTW (Military Operations Other Than War) øvelse, der fandt sted ved den caribiske ø, Curacao. Øvelsen bestod i at undsætte befolkningen, der var blevet ramt af en tropisk cyklon, og hvor infrastrukturen følgelig var brudt sammen. Et felthospital fra Beredskabsstyrelsen, som PETER TORDENSKIOLD medbragte, blev indsat på Curacao Forsvarets bidrag til følgerne af 11. september Begivenhederne i USA den 11 september 2001 kom også til at sætte sit præg på Forsvarets deltagelse i de internationale operationer. I oktober gav Folketinget sit samtykke til, at korvetten NIELS JUEL, som skulle indgå i NATO s stående Atlanterhavsflåde (STANAVFORLANT) i efteråret 2001, kunne deployere med STANAV- FORLANT til den østlige del af Middelhavet, hvor STANAVFORLANT afløste den stående Middelhavsflåde primo december Herudover har Forsvaret på anmodning fra USA haft personel deployeret med NATO s overvågningsfly (AWACS) til USA og haft udsendt et hold forbindelsesofficerer til den amerikanske militære kommando (US CENTCOM), som styrer de militære operationer mod terrorisme i Afghanistan. 38

41 I december 2001 gav Folketinget sit samtykke til at stille specialoperationsstyrker, 4 F-16 og 1 C-130 samt stabspersonel med det nødvendige mandskab til rådighed for den amerikansk ledede koalition til bekæmpelse af Al Qaeda netværket og Talibanstyret i Afghanistan. Et baltisk bidrag forudses indarbejdet i dette styrkebidrag. Ved årets afslutning var der gennemført indledende Fact Finding i forbindelse med specialoperationsstyrkernes indsættelse i Afghanistan og truffet indledende aftaler med henholdsvis Norge og Holland om det formaliserede samarbejde på flysiden FN observatører Forsvaret har også i 2001 haft en lang række enkeltpersoner udsendt som observatører og stabspersonel til FN missionerne i Kosovo (UNMIK), Kroatien (UNMOP), Mellemøsten (UNTSO), Kashmir (UNMOGIP), Kuwait (UNIKOM), Georgien (UNOMIG), Den Demokratiske Republik Congo (MONUC), Eritrea - Etiopien (UNMEE), Øst Timor (UNTAET) og Sierra Leone (UNAMSIL) samt til EU s observatørmission i det tidligere Jugoslavien (EUMM) har endvidere budt på to nye stillinger i henholdsvis FN missionen i Bosnien-Hercegovina, hvor en dansk brigadegeneral besætter en nyoprettet stilling som Military Advisor til chefen for missionen (UN- MIBH), og i Georgien, hvor en dansk brigadegeneral er chef for OSCE s grænseovervågningsmission. Observatørernes og stabsofficerernes indsats har været påskønnet og det vurderes, at den har bidraget til at opnå det overordnede formål med Forsvarets deltagelse i de enkelte missioner Anden fredsstøttende virksomhed Opgaven omfatter bl.a. international katastrofehjælp i form af enheder og enkeltpersoner fra alle myndigheder samt opretholdelse af ekspertviden og materiel til humanitær minerydning. Forsvaret har i 2001 støttet Udenrigsministeriet gennem evaluering af danske nødhjælpsorganisationers projektforslag til humanitær minerydning i Eritrea. Forsvaret har endvidere såvel i Kosovo og Eritrea udlejet mineplejle med besætning til støtte for Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram Udviklingen af Forsvarets fredsstøttende opgaver Den udvikling i Forsvarets internationale operationer, som startede i 1989 forventes at fortsætte i de næste mange år. Forsvarets virksomhed tager stadig hensyn hertil ved at ændre strukturen. Forsvaret er således i gang med en omstilling til en struktur, hvor der ved prioritering af ressourcerne opstilles reaktionsstyrkekapaciteter, som kan disponeres til at løse Forsvarets opgaver i den globale rolle. Det er Forsvarets erklærede vision at kunne varetage en ledende rolle i fredsstøttende operationer og med kort varsel kunne udsende og opretholde styrkebidrag fra alle tre værn. Som følge af den positive udvikling på Balkan forventes det, at NATO s tilstedeværelse på det vestlige Balkan vil blive væsentligt reduceret i løbet af 2002 og Det er Forsvarets hensigt at blive i missionerne på Balkan. Forsvaret ønsker dog samtidig at tage del i NATO's effektiviseringer, således at der kan opnås en bedre sammenhæng mellem de opstillede mål og tildelte midler. I forlængelse heraf påregnes det at analysere antallet af danske bidrag i operationerne nærmere. Det er endnu et åbent spørgsmål om operationen i Makedonien fortsat skal ledes af NATO eller om missionen overtages af EU. 39

42 2.5. Andre opgaver Forsvarets andre opgaver opdeles i permanente og lejlighedsvise opgaver. De permanente opgaver omfatter: Eftersøgnings- og redningsopgaver i Danmark, Grønland og Færøerne Fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne Maritim miljøovervågning, -håndhævelse og forureningsbekæmpelse Istjeneste Støtte til afvikling af skibstrafik (VTS-systemer) Ammunitionsrydning Søopmåling Forsvarets overvågning af dansk territorium i forbindelse med suverænitetshævdelse giver, som tidligere omtalt i afsnit 2.2. Suverænitets- og myndighedsopgaver, et godt grundlag for at løse en lang række andre opgaver for samfundet. De lejlighedsvise opgaver løses med Forsvarets til rådighed værende kapacitet, når dette er optimalt set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel Permanente opgaver Eftersøgnings- og redningstjeneste Søredningscentralen ved Søværnets Operative Kommando bliver aktiveret enten ved direkte alarmering eller på anmodning fra andre redningscentraler. Der er ikke i søværnet fast afsat skibe på beredskab til indsættelse i søredning, idet alle skibe, der befinder sig i nærheden af en konstateret eller formodet søulykke, principielt inddrages i eftersøgning og redning forbundet hermed. Eftersøgnings- og redningsorganisationen består imidlertid af både statslige, kommunale og privatejede ressourcer, hvoraf flere, herunder bl.a. kystredningstjenestens redningsskibe er på konstant beredskab. Søværnet har i år 2001 deltaget i 394 redningsaktioner. I forhold til 2000, hvor søredningscentralen var aktiveret i alt 428 gange, er der tale om et fald på ca. 8%. Flyvevåbnets redningstjeneste udførte i 2001 i alt 487 missioner, mod 467 i 2000, hvilket svarer til en lille stigning på 4%. Ud af de 487 missioner blev der gennemført 253 sygetransporter, hvoraf 180 var patienttransporter mellem hospitaler og 68 fra øer og andre isolerede lokaliteter. Det samlede antal omkomne ved ulykker til søs steg med næsten 30% i forhold til 2000 og antallet af omkomne ved fritidsprægede aktiviteter til søs blev fordoblet i forhold til Begge forhold tilskrives en mere lemfældig omgang med de almindelige sikkerhedsregler til søs, den gode sommer og at hjælp blev tilkaldt for sent eller slet ikke. I det nordatlantiske område har redningscentralen i Grønnedal på Grønland i år 2001 været aktiveret 93 gange, hvilket er en stigning på 24% i forhold til år På både Grønland og Færøerne viser udviklingen i organ- og patienttransporter også en stigende tendens Fiskeriinspektion, Grønland og Færøerne Den fiskerimæssige udvikling i det nordatlantiske område viser, at antallet af fangstrejser ved især Grønland har været stigende. Stigningen skyldes i en vis grad, at det kystnære fiskeri ikke tidligere har været opgjort og medtaget i det samlede antal fangstrejser. Det kystnære fiskeri er medtaget for år 2001 som følge af ændringer i fiskeriets sammensætning, herunder muligheder for at afsætte nye produkter. Grønlands Kommando har i bestræbelserne på at effektivisere fiskeriin- 40

43 spektionen ved Grønland etableret et godt og effektivt samarbejde mellem Forsvaret og Grønlands Hjemmestyres Fiskerilicenskontrol. Den i afsnit omtalte skærpede driftsstyring af inspektionsflyenes aktiviteter er derfor også vigtig i denne sammenhæng Maritim miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse Forsvaret har siden år 2000 haft det samlede ansvar for at udøve maritim miljøovervågning og forureningsbekæmpelse i dansk territorialfarvand. Ligeledes forestår Forsvaret håndhævelse i forbindelse med at udstede forbud og påbud til skibsfarten samt administrative bøder ved konstaterede overtrædelser af havmiljøloven. Maritim miljøovervågning Gennem overvågning, håndhævelse og bevissikring på dansk søterritorium samt i Danmarks Eksklusive Økonomiske Zone, søgte Forsvaret, som led i en egentlig forebyggelse, at opnå en mærkbar præventiv effekt. Forsvaret koncentrerede sig i denne forbindelse om overvågning og bevisindsamling samt anråb af skibe, der passerede gennem danske farvande. Produktionsmålet for den flybaserede havmiljøovervågning var i 2001 fastsat til propelflyvetimer, svarende til 500 jetflyvetimer årligt med Forsvarets inspektionsflystruktur. Som supplement til den flybaserede havmiljøovervågning benyttede Forsvaret sig endvidere af satellitovervågning. Forsvarets gennemførelse af den flybaserede havmiljøovervågning forløb i 2001 planmæssigt. Flyvetimerne blev afviklet jævnt fordelt over året, og Forsvaret forøgede markant andelen af flyvetimer uden for normal arbejdstid samt i døgnets mørke timer. Næsten halvdelen af flyvetimerne blev således gennemført uden for normal arbejdstid. Forsvaret rapporterede i 2001, jf. tabel 2.13 om i alt 133 reelle olieudslip i de danske farvande, hvilket er ca. 12% færre end i Forsvaret vurderer, at nedgangen i antallet af reelle olieobservationer primært skyldtes en mere effektiv anvendelse af den fly- og satellitbaserede overvågning samt den mere udbredte og systematiserede anvendelse af anråbsregimet. Den præventive effekt af Forsvarets forbedrede indsats blev med andre ord styrket. Forureningsbekæmpelse Forsvaret deltog i 2001, sammen med Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder, i bekæmpelsen af den hidtil alvorligste olieforurening i Danmarks historie. Den 29. marts kolliderede tankskibet BALTIC CARRIER med fragtskibet TERN ca. 15 sømil syd for Møns klint, og ca kubikmeter olie drev ind i Grønsund mellem Falster og Møn. I forbindelse med Forsvarets erfaringsindsamling blev det bl.a. konkluderet, at der er behov for at udvide overvågningskapaciteten og fleksibiliteten vedrørende bekæmpelsesmateriel, at der er behov for samarbejdsaftaler med øvrige myn- Tabel 2.12 Myndighedsudøvelse ) Foranlediget af overgangen til opgavedimensionen med tilhørende nye måltal er det fra 1999 ikke krævet at opstille resultatkrav. 2) 140 propelflyvetimer blev i 2000 afviklet ved anvendelse af et civilt firma. Resultatmål og indikatorer for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Miljøskibe, operative 1) Miljømæssig overvågning, propelflyvetimer )

44 digheder, og at beredskabsplanen for bekæmpelse af forurening til søs bør styrkes. Forsvaret arbejder aktivt for imødekommelse af disse behov. Håndhævelse Forsvaret behandlede i sager, hvor et konkret skib var under mistanke for at have forurenet havet med olie eller andre ulovlige stoffer. I denne forbindelse udstedte Forsvaret den første administrative bøde for ulovlig udledning af olie. Udviklingen af den maritime miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse Frem til udgangen af år 2001 har Forsvaret løbende evalueret, udviklet og effektiviseret den maritime miljøovervågning. Det lykkedes i 2001 at planlægge og gennemføre en overvågning, der ikke blot var jævnt fordelt på årets måneder, men også betød, at en langt større del af flyvetimerne blev afviklet uden for normal arbejdstid. Som anført er den satellitbaserede havmiljøovervågning etableret som et permanent supplement til den flybaserede overvågning. Satellittens identifikation af mulig olieforurening på havoverfladen skal visuelt verificeres af fly eller helikopter. Forsvaret vil i løbet af 2002 søge at udvikle samarbejdet mellem satellitten og overvågningsflyet. Forsvaret har pr. 1. januar 2002 oprettet en mobil enhed bestående af 12 særligt uddannede havmiljøofficerer. I forbindelse med ransagning af skibe ved en formodning om ulovlig udledning, skal denne enhed forestå den del af bevisindsamlingen der forudsætter indgående kendskab til skibes indretning, eks. udtagning af olieprøver, kontrol af rørføring mv. Internationalt er der øget fokus på sikring af havmiljøet, og det vurderes, at internationale tiltag på området vil være stigende i fremtiden med deraf følgende øgede krav til Forsva- Tabel 2.13 Miljøovervågning 1) Samlet antal observationsmeldinger er udtryk for det samlede antal anmeldelser om mulig forurening, herunder forurening med olie indberettet til Søværnets Operative Kommando. 2) Samlet antal reelle forureninger er et udtryk for det samlede antal anmeldelser om forurening, hvor det blev bekræftet, at der var tale om forurening med gasolie eller anden mineralsk olie. Tallet er således fratrukket anmeldelser, hvor der viste sig at være tale om alger, vandmænd, strømskel, forurening fra boreplatforme og tilfælde, hvor eftersøgning ikke gav noget resultat. 3) Samlet antal forureninger mistænkt skib er et udtryk for antallet af forureningssager, hvor et konkret skib umiddelbart var mistænkt for at have forårsaget den pågældende forurening. Visse af disse sager blev efterfølgende henlagt enten p.g.a. bevisets stilling, eller fordi mistanken viste sig at være ubegrundet. Øvrige sager fremsendes til politi- og anklagemyndigheden til videre foranstaltning. Begivenheder: Samlet antal olieobservationsmeldinger 1) Samlet antal forureninger 2) Samlet antal forureninger mistænkt skib 3) Samlet antal anråb ret. Forsvarskommandoen bestræber sig i denne forbindelse på at have samarbejdsaftaler med andre statslige myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Farvandsvæsnet og Danmarks Miljøundersøgelser på plads ultimo Af konkrete internationale tiltag, der vil styrke overvågningen af danske farvande, kan nævnes det eksisterende EU meldepligtsdirektiv gældende for skibe, der sejler til og fra en EU-havn med farligt eller forurenende gods om bord. Dette meldepligtsdirektiv er nu under revidering og vil blive afløst af et mere vidtgående direktiv med henblik på at højne søsikkerheden og forebygge forurening fra skibe. Der er fra Den Internationale Maritime Organisations (IMO) side stillet krav om, at skibe over 300 t af sejladssikkerhedsgrunde udstyres med udstyr til Automatic Identification System (AIS). Det vurderes samlet, at indførelsen af AIS vil forbedre sikkerheden til søs og mulighederne for at bekæmpe forurening i danske farvande. 42

45 Støtte til sikker afvikling af skibstrafik Som et særligt tiltag blev der som følge af kollisionen mellem BALTIC CARRIER og TERN, gennemført en særlig overvågning af farvandet sydøst for Falster og Møn med Den Mobile Base (MOBA) i perioden juni. MOBA konstaterede en række overtrædelser af de internationale søvejsregler, hvoraf de fleste dog umiddelbart blev vurderet som ubetydelige. En samlet rapport over observationerne blev overgivet til Søfartsstyrelsen, der i samarbejde med Farvandsvæsenet er ansvarlig for sejladssikkerheden i danske farvande. En af Forsvarets opgaver er på vegne af Sund & Bælt Holding A/S at drive VTS Storebælt. VTS Storebælt giver, på grundlag af bl.a. radarovervågning, vejledning til passerende skibe om besejlingsforholdene og er således medvirkende til en sikker afvikling af skibsfarten i området omkring Storebæltsbroen. VTS Storebælt vejleder skibsfarten primært ved hjælp af radio. Det er imidlertid ikke altid muligt at komme i radiokontakt med et passerende skib. I sådanne tilfælde har VTS Storebælt et afviserfartøj, der med kort varsel kan sendes ud for at skabe kontakt til skibet. Dette blev nødvendigt bl.a. i maj 2001 i f.m. M/V BELLA forsøg på passage af Østbroen. VTS fartøjets indsats var i dette tilfælde afgørende for situationens heldige udfald. VTS fartøjet har været kaldt ud ca. 120 gange i løbet af P.g.a. uafklarede spørgsmål om en teknisk modernisering af VTS-systemet er der endnu ikke indgået en driftsaftale for VTS Storebælt mellem Sund & Bælt Holding A/S og Forsvaret Ammunitionsrydning Ammunitionsrydning opdeles i to former: Rydning af kommercielt fremstillede eksplosiver og ammunitionsgenstande (EOD). Rydning af improviserede eksplosiver og ammunitionsgenstande, herunder bomber, til støtte for Politiet (IEDD). EOD omfatter uskadeliggørelse af fundet ammunition og sprængstof, herunder ilanddrevet eller opfisket gasammunition, såvel på som uden for Forsvarets nuværende og tidligere arealer. Den mest omfattende EOD-ammunitionsrydningsindsats sker på Vestamager i forbindelse med afhændelsen af Forsvarets tidligere arealer. Den blev gennemført tilfredsstillende i Der blev på Vestamager i 2001 foretaget traditionel ammunitionsrydning af ca. 30 ha. og yderligere kontrolsøgt ca. 8,5 ha. for den civile ammunitionsrydningsentreprenør. Ingeniørregimentet foretog, sideløbende med rydningsopgaverne på Vestamager, rydning af ca. 20 ha. på den tidligere militære eksercerplads i Roskilde. Ammunitionsrydning til søs har været gennemført rutinemæssigt. Den fredsmæssige ammunitionsrydningskapacitet på land - primært til løsning af IEDD-opgaver - omfatter et ammunitionsrydningscenter i Farum, et i Skive og et ammunitionsrydningselement ved Lokalforsvarsregion Bornholms Værn. Der rådes over udrykningshold, der er i permanent beredskab til udrykning på anmodning fra Politiet. Den fredsmæssige ammunitionsrydningskapacitet til søs omfatter et 43

46 antal minedykkere, som er organiserede i minørhold på 4 mand. Der er også etableret døgnvagt i minørtjenesten. Herudover har den fredsmæssige ammunitionsrydningstjeneste i Forsvaret på anmodning fra politiet ydet assistance til gasrensnings- og minøropgaver, herunder et stort antal assistancer ved akut ammunitionsrydning, bl.a. bombealarmer m.v., hvor ikke mindst situationen efter 11. september gav et øget pres på ammunitionsrydningstjenesten. I 2001 blev der udført 504 opgaver som støtte til Politiet. Antallet var stærkt stigende primært på grund af 86 opgaver i forbindelse med håndtering af potentielt eksplosive kemikalier opbevaret ved bl.a. civile institutioner. Der er iværksat et samarbejde med Beredskabsstyrelsen med henblik på at klarlægge ansvars- og opgavefordelingen i forbindelse med håndtering af forkert opbevarede og potentielt eksplosive kemikalier. Herunder arbejdes der på at fastlægge ansvaret for at gennemføre konkrete risikovurderinger for disse stoffer. Udviklingen af ammunitionsrydningstjenesten Det vurderes, at omfanget af opgaver inden for IEDD-ammunitionsrydningstjenesten vil stige svagt med baggrund i situationen efter 11. september, det kommende EU-formandskab og den øgede opmærksomhed på farligheden af forkert opbevarede og potentielt sprængfarlige kemikalier. Forsvaret disponerer i den forbindelse ressourcer til anskaffelse af nyt materiel, mens Miljøstyrelsen reviderer bekendtgørelserne på området for at udbrede kendskabet til korrekt opbevaring af potentielt sprængfarlige kemikalier Opretholdelse af indsættelsesevnen Styrkeproduktion Hæren Hærens ressourceforbrug til styrkeproduktion udgjorde i 2001 ca mio. kr. mod finanslovens ramme på ca mio. kr., dvs. et merforbrug på ca. 149 mio. kr., svarende til ca. 4,9 %. Merforbruget skyldes primært aktiviteter, der er nødvendige for at understøtte det høje aktivitetsniveau i den internationale tjeneste. I forsvarsforliget var det forudset, at der i 2000 og 2001 ville være behov for at reducere såvel det generelle Tabel 2.14 Styrkeproduktion , hæren Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Operativ kommando Landkommando Division, krigsstyrken Brigader, krigsstyrken Udførende myndigheder Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 19,4 19,0 16,8 16,1 16,3 16,2 16,0 16,6 16,5 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 43,5 14,2 4,1 0,5 3,3 1,5 3,3 3,3 3,3 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 6,5 6, ,9 4,9 5,0 5,1 5,8 5,8 44

47 aktivitetsniveau som indtaget af værnepligtige for at skabe luft til de strukturændringer, der er nødvendige for at opretholde en fortsat høj indsats på det internationale område og generelt opnå balance mellem mål og midler. Det var således forudset, at de største reduktioner var nødvendige i 2000, at der kun var mulighed for begrænsede forbedringer fra 2000 til 2001, og at niveauet i 2001 fortsat ville ligge under niveauet i årene før Aktiviteterne i 2001 skal ses i dette lys. På den baggrund vurderes det, at uddannelsen generelt er gennemført på en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med gældende direktiver, bestemmelser m.v. Det reducerede indtag af værnepligtsenheder, manglerne ved stående enheder og de knappe ressourcer gjorde det - i overensstemmelse med den foretagne prioritering mellem enheder til international tjeneste og øvrige enheder - vanskeligt at gennemføre en fyldestgørende samvirkeuddannelse og at opnå det ønskede rutineringsniveau på underafdelings- og afdelingsniveau. Der blev færdiguddannet færre værnepligtige end planlagt, ligesom de kvalitative krav (profiler) til de værnepligtige ikke blev opfyldt fuldt ud; specielt manglede fagligt personel og specialister. Disse forhold havde en negativ indflydelse på det samlede uddannelsesudbytte og medførte mangler i bemandingen, når enhederne blev hjemsendt. Hæren rekvirerede derfor flere værnepligtige til indkaldelserne i august/september 2001 og udarbejdede nye værnepligtsprofiler, så kravene til kommende værnepligtige blev tydeliggjort. Manglen på fagligt personel på de laveste værkstedsniveauer betød en ophobning af reparabelt materiel og dermed ringere muligheder for at uddanne personel og enheder på organisatorisk materiel. Hæren er i gang med en nærmere analyse af varigheden og sammensætningen af den første samlede uddannelse, set i relation til enhedernes ændrede opgaver. Analysen omfatter forhold som kørekortuddannelse, grundlæggende indføring i fredsstøttende operationer og omfanget af afgivelser. Det vurderes, at uddannelsen af værnepligtsenheder generelt er gennemført ret tilfredsstillende, men resultatet vurderes at være det bedst opnåelige under de givne vilkår. Tabel 2.15 Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål for hæren i Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Værnepligtige (årsværk) % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Værnepligtig underafdeling (KMP, BT, ESK) % Stående styrke, bemandet med kontraktansat personel % Gennemsnitsbemandingsgrad pr. enhed 100 % 80 % 80 % Tabel 2.16 Øvelsesdøgn, hæren Med enheder Uden enheder

48 Hærens enheder med fast personel havde på grund af personel- og materielmæssige mangler, ophobning af reparabelt materiel og knappe økonomiske ressourcer ikke tilfredsstillende muligheder for at gennemføre en målrettet og fremadskridende enhedsuddannelse. De stående enheder opnåede derfor ikke den ønskelige rutinering i løsning af enhedernes generelle opgaver. Der er dog konstateret en positiv udvikling, efter at hæren har udsendt supplerende direktiver for den forebyggende vedligeholdelsestjeneste, uddannelsesmæssige opfølgning og øget fokus på ovennævnte forhold. Det vurderes, at hovedparten af enhederne generelt fortsat kan honorere beredskabskravet på 180 dage, hvilket anses for acceptabelt. Den af forsvarsforliget affødte omlægning af mønstringsvirksomheden gjorde, at der stort set kun blev gennemført mønstringer af nøglepersonel, så bl.a. føringsekspertisen blev vedligeholdt. I både stabe og enheder var der såvel bemandings- som materielmæssigt mærkbare mangler i enkadreringen. Det gjorde det vanskeligt at skabe et gunstigt uddannelsesmiljø i hverdagen og at gennemføre sammenhængende uddannelse af førings- og enhedsstrukturen. Forhold, der også er væsentlige faktorer, når personellet skal motiveres til at blive i Forsvaret, og der rekrutteres personel til hæren og dens enheder. Uddannelsen af enheder til fredsstøttende operationer var hærens højest prioriterede produktionsmål og fik derfor tildelt de ressourcer, der var nødvendige for, at uddannelsen (resterende uddannelse, henholdsvis missionsorienteret uddannelse) kunne gennemføres på en god og hensigtsmæssig måde. Det har da også vist sig, at enhederne har kunnet løse de internationale opgaver på tilfredsstillende vis. Under den resterende uddannelse skabes grundlaget for den målrettede missionsorienterede uddannelse, som skal sætte såvel enkeltmand som enhed i stand til at løse specifikke opgaver i det aktuelle missionsområde. Det samlede udbytte af den resterende uddannelse ville være større, hvis personellet i enhederne havde arbejdet sammen tidligere. Under den resterende uddannelse vil der derfor blive lagt større vægt på at skabe bedre forudsætninger for den missionsorienterede uddannelse ved at enhederne såvel organisatorisk som bemandings- og materielmæssigt er tilpasset den forestående mission. Den missionsorienterede uddannelse vurderes at være gennemført tilfredsstillende. De planlagte produktionsmål for Den Danske Internationale Brigade (DIB) vurderes kun i nogen grad at være nået, idet den afdelingsledede uddannelse og brigadeledede uddannelse ikke blev gennemført på tilfredsstillende vis. En væsentlig årsag hertil er, at hvervningen af personel ikke sker enhedsvis. Ofte skal personellet derfor lære hinanden at kende i starten af den resterende uddannelse, inden der kan gennemføres egentlig enhedsuddannelse, henholdsvis missionsorienteret uddannelse. Der er derfor behov for, at den missionsorienterede uddannelse påbegyndes tidligere i uddannelsesforløbet, så de udsendte enheder er sammenarbejdede, og organisationen - herunder materiellet - er tilpasset den forestående mission. Derved vil behovet for supplerende uddannelse ved reaktionsstyrkeenhederne også kunne reduceres. 46

49 Bemandingen af DIB er endnu ikke i overensstemmelse med de opstillede mål om en personelsammensætning på 20 % fast tjenstgørende og 80 % rådighedspersonel. Fordelingen ultimo 2001 var ca. 22 % fast tjenestegørende og ca. 64 % rådighedspersonel. Numerisk mangler DIB således ca. 14 % af den normerede bemanding. Målsætningen for DIB forventes dog at kunne nås såvel numerisk som fordelingsmæssigt ved en række uddannelsesmæssige tiltag, den planlagte forøgelse af værnepligtsindtaget og øget chefsfokus på rekrutteringsmulighederne. Sammenfattende kan det konstateres, at hæren også i 2001 producerede de veluddannede og veludrustede enheder, der er en af forudsætningerne for en fortsat omfattende international indsats, og det i et år, hvor det generelle aktivitetsniveau fortsat var lavt og antallet af de værnepligtige, der er grundlaget for at uddanne nye enheder, var begrænset. De fleste af problemerne var imidlertid forventet som tidsbegrænsede følger af den gennemførte prioritering. Der er da også allerede nu konstateret bedringer på en række væsentlige områder Søværnet Søværnets ressourceforbrug til styrkeproduktion udgjorde i 2001 ca. 911 mio. kr. I forhold til finanslovens ramme på i alt ca. 617 mio. kr. blev der således registreret et merforbrug på ca. 287 mio. kr., svarende til ca. 31,5 %. Det registrerede merforbrug skyldes primært den fortsatte omlægning af registreringsprincipperne, idet op mod halvdelen af merforbruget modsvares af et tilsvarende mindreforbrug til national opgavevaretagelse. Det resterende merforbrug skyldes i lighed med 2000 resultatet af den øgede efterspørgsel på færdiguddannede enheder med et højt beredskab. Den gennemførte styrkeproduktion var således i balance med målsætningerne. I udmøntningen af det nye forsvarsforlig fortsatte bestræbelserne på at omlægge søværnets styrkeproduktion og målrette ressourcernes anvendelse mod et øget internationalt engagement (opstilling og uddannelse af reaktionsstyrkeenheder). Reaktionsstyrkeenhederne har således haft højeste prioritet ved tildelingen af ressourcer. Omlægningen er foretaget i overensstemmelse med Forsvarets VISION Der er hermed taget vigtige skridt til at imødekomme og understøtte fremtidige behov for at kunne deployere og opretholde sømilitære bidrag til internationale operationer. Omstillingen har imidlertid kun kunnet foretages på bekostning af, at der fortsat er fastholdt et reduceret aktivitetsniveau for de hjemlige enheder. Samtidig skulle der fortsat opretholdes enheder og uddannelseskapacitet til varetagelse af grunduddannelsen samt type- og samvirkeuddannelse. Med undtagelse af reaktionsstyrkeenhederne er de prioriterede produktionsmål således ikke opnået fuldt ud i alle sammenhænge, men resultatet vurderes at være det bedst opnåelige under de givne vilkår. Effekten har været, at der i et vist omfang er skabt problemer i forhold til søværnets evne til at kunne bemande hjemlige enheder (95% målopfyldelse i bemanding), og det kan konstateres, at reduktionerne i personelstyrken (jf. tabel 2.18) samt specielt mangler inden for visse personelkategorier (teknisk personel) har medført, at der mangler back up-personel på nøglefunktioner i de enkelte enheder. Omstillingsprocessen og personelmanglerne betød bl.a., at der ikke blev gennemført mønstringsøvelser ligesom det blev nødvendigt at aflyse enkelte nationale øvelser. Samti- 47

50 dig blev det, for at opnå en kontinuerlig og samtidig dækning med inspektionsskibe på Grønland og Færøerne, besluttet at henlægge minelæggeren FYEN med reduceret besætning. Henlæggelsen, som svarer til en reduktion af antallet af operative enheder på 3 %, betød, at der kunne tilvejebringes det nødvendige besætningsgrundlag til inspektionsskibenes uændrede og prioriterede opgaveløsning (2 gange 365 dage om året 100%) i Nordatlanten. Beslutningen var imidlertid ikke uden konsekvenser, idet opretholdelsen af operative minelægningsplatforme er en forudsætning for minelægningsberedskabet. Endvidere havde henlæggelsen betydning for det danske bidrag til NATO-øvelser, ligesom der ikke kunne skabes reserve og supplement m.h.t. skoleskibssejlads. Ovennævnte begrænsning af produktionsmålene er ikke tilfredsstillende, men forventes at blive bragt på plads i løbet af 2002/03. Den umiddelbare effekt af disse forhold er en fortsat forringelse af træningstilstanden i hovedforsvarsstyrkerne og evnen til at kunne uddanne specielt officerselever. I forbindelse med omstillingen fra en flåde med mange mindre enheder med begrænset transportkapacitet og udholdenhed til en flåde, der er optimeret til at yde flådebidrag i internationale sammenhænge, blev Søværnets Taktiske Stab (STS) oprettet. STS primære opgave var i 2001 at planlægge og deltage i 4 større øvelser. Den i øvelsesmæssige sammenhænge helt centrale aktivitet var gennemførelsen af øvelse DANEX Det er vurderingen, at øvelsen blev gennemført med et godt resultat, og at de indhøstede erfaringer kan bidrage væsentligt til den fortsatte doktrinudvikling og undervisning af personel af operativ linie. Effekten er en forbedret mulighed for at optimere søværnets udvikling på samvirkeniveau. Produktionsmålene for opstilling af både umiddelbare (IRF) og hurtige (RRF) reaktionsstyrkeenheder blev gennemført med et resultat på 100 %, inkl. personel og materiel (se tabel 2.1 i afsnit ). Resultatet er imidlertid kun opnået på bekostning af øvrige enheder. Effekten af disse prioriterede produktionsmål er, at de hjemlige skibe ofte sejler med reducerede besætninger, og at materieltilstanden for visse enheder befinder sig på et mindre tilfredsstillende niveau. Til gengæld er beredskabet og evnen til at udsende maritime reaktionsstyrker tilfredsstillende og i overensstemmelse med Danmarks tilsagn til såvel NATO som FN. Resul- Tabel 2.17 Styrkeproduktion , søværnet 1) Jf. Forsvarsaftalen overgår Søværnets Flyvetjeneste til flyvevåbnet i Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Operativ kommando Områdekommandoer (Grønland, Færøerne) Udførende myndigheder Skibe, operative Inspektionshelikoptere, operative ) 0 1) Slædepatrulje Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 5,9 6,0 5,6 5,9 5,5 5,3 5,5 5,5 5,4 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 3,2 0,3 0,1 0 0,2 0 0,2 0,2 0,2 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,42 0,5 0,5 0,5 48

51 tatet for styrkeproduktion af reaktionsstyrker vurderes som tilfredsstillende, hvorimod produktionen af hjemlige styrker kun vurderes ret tilfredsstillende. I det lange løb er denne situation ikke acceptabel, men situationen forventes at blive bedre i løbet af 2002 til 2003, bl.a. som følge af iværksatte hvervningsog fastholdelsestiltag samt omlægningen af søværnets styrkeproduktion, jf. afsnit Flyvevåbnet Flyvevåbnets ramme til styrkeproduktion var i 2001 på mio. kr., men der blev anvendt mio. kr. Merforbruget på ca. 235 mio. kr., svarende til ca. 18,8 %, skyldes øgede omkostninger som følge af iværksatte tiltag til at fastholde og rekruttere piloter samt øgede uddannelses- og brændstofomkostninger. Flyvevåbnets styrkeproduktion har i 2001 været præget af opretholdelse og friskning af flyvevåbnets hovedforsvarsstyrke og reaktionstyrker. Hovedvægten har været rettet mod oprettelse af operationsstøtteeskadriller, opstilling af reaktionsstyrker, gennemførelse af afvisningsberedskab samt grundomskoling til F-16. Opgaverne vurderes at være løst tilfredsstillende. I 2001 opstillede og bidrog flyvevåbnet således til NATO s umiddelbare reaktionsstyrker med 12 F-16 kampfly og et G-III inspektionsfly. Til NATO s hurtige reaktionsstyrker blev der endvidere opstillet og tilmeldt en HAWK-luftforsvarseskadrille. Derudover blev der opstillet og tilmeldt yderligere en HAWK-eskadrille på 30 dages varsel til NATO s reaktionsstyrker, et C-130 transportfly til NATO s transportflypulje samt en S-61 redningshelikopter og et C-130 transportfly til FN. Nationalt blev der endvidere opstillet et G-III inspektionsfly og et C-130 transportfly til patientevakueringsformål og transport af udsendt dansk personel m.m. Det skal imidlertid bemærkes, at flyvevåbnets evne til at indsætte sine umiddelbare reaktionstyrker er begrænset af, at flere af enhederne ressourcemæssigt supplerer hinanden, hvorfor status på området må vurderes som kun at være ret tilfredsstillende. Effekten er, at Forsvarets beredskab og evne til at udsende flybårne reaktionsstyrker er i overensstemmelse med Danmarks tilsagn til såvel NATO som FN, men at bidragene i praksis ikke vil kunne indsættes som et samlet kontingent. Bidraget skal derfor ses som en vifte af muligheder, hvor Forsvaret efter anmodning kan tilbyde sin støtte, men hvor det i hvert enkelt tilfælde Tabel 2.18 Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål for søværnet i 2001 Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 5,5 5,3 96 % Værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,49 0,42 86 % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Bemanding operative enheder 100 0,95 95 % Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn % Patruljedøgn, DK % Tabel 2.19 Øvelsesdøgn, søværnet Patruljefartøjer

52 skal ske en afvejning af muligheder i forhold til ressourcer. Det skal således bemærkes, at en evt. beslutning om indsættelse af flybaserede kontingenter i internationale operationer vil have store konsekvenser for den hjemlige styrkeproduktion og opgaveløsning, idet disse kapaciteter også er de kapaciteter, som bidrager til at understøtte den hjemlige styrkeproduktion og opgaveløsning. Som et resultat af den aktuelle pilotmangel samt behovet for opprioritering af grundomskoling har det været nødvendigt at nedprioritere en række operative træningsopgaver i kampflystrukturen. Det betød, at der blev fløjet F-16 flyvetimer, dvs. 15,7 % færre end budgetteret. Det taktiske træningsniveau for C- 130 transportfly blev forbedret i forhold til 2000, idet der i 2001 blev fokuseret på en øget øvelsesdeltagelse. Det opstillede trænings- og kvalifikationsprogram blev imidlertid ikke gennemført i fuldt omfang på grund af bl.a. prioriteringen af transportopgaver til udsendte styrker. Ved udgangen af 2001 er der derfor, som vist i tabel 2.22, mangel på visse typer af besætningsmedlemmer. Det betyder, at der fortsat ikke er optimal mulighed for at opstille besætninger til indsættelse i givne missioner. For så vidt angår inspektionsflyområdet er der fortsat mangel på piloter og mangler i personellets almene træningsniveau. Dette betød, at det i lange perioder ikke var muligt at gennemføre prioriterede træningsog inspektionsflyvninger i det grønlandske og færøske område. Det skal dog anføres, at inspektionsflystrukturen samtidig havde til opgave at varetage den flybaserede havmiljøovervågning, som er prioriteret forud for inspektionsflyvning i Nordatlanten. I de tilfælde, hvor personelressourcerne har været utilstrækkelige, har flyvetimeproduktionen derfor været målrettet mod havmiljøopga- Tabel 2.20 Styrkeproduktion , flyvevåbnet 1) Fra 2001 er HAWK og STINGER integreret i fælles jordbaserede luftforsvarseskadriller 2) Piloter i stabe udgør forskellen mellem flyvende struktur og fredsstyrken. Dette blev ikke særskilt opgjort før ) R2001-tallet angiver status pr. 31. december 2001 og ikke antal årsværk, som er mindre end 194, hhv Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Operativ kommando Udførende myndigheder Kampfly/eskadriller, krigsstyrken 60/4 60/4 60/4 60/4 60/3 60/3 60/3 60/3 60/3 Kampfly flyvetimer Transportfly/eskadriller, krigsstyrken 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 4/1 4/1 4/1 HAWK raketeskadriller, krigsstyrken ) 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) STINGER nærluftforsvarseskadrille ) 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) Jordbaserede luftforsvarseskadrille 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) Inspektionsfly, operative Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 7,7 7,7 7,2 7,2 6,7 6,0 6,6 6,7 6,6 Piloter i fredsstyrken (årsværk) ) Piloter i flyvende struktur 2) ) Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 5,1 0,2 0,3 0,6 0,6 0 0,6 0,6 0,6 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,5 0,3 0,1 0,1 0,09 0,1 0,1 0,1 50

53 ven. Målopfyldelsesgraden på kun 26 % flyvetimer til det nordatlantiske område er ikke acceptabel, men henset til de vilkår, som flystrukturen er underkastet, finder Forsvaret, at opgaven ikke kunne løses med et bedre resultat. Kontrol- og Luftforsvarsgruppens virksomhed var i år 2001 påvirket af forsinkelser i leverancen af materiel til det jordbaserede luftforsvar. Til trods for dette og under samtidig indflydelse af den pålagte organisationsændring (den tidligere Kontrolog Varslingsgruppe er blevet sammenlagt med Luftværnsgruppen til Kontrol- og Luftforsvarsgruppen) vurderes det, at de beredskabsmæssige opgaver er blevet løst tilfredsstillende Analyser og udviklingstendenser på styrkeproduktionen Forsvarets gennemsnitlige enhedsomkostninger er ud fra en simpel summering af de i tabel 2.23, 2.24 og 2.25 (alle i prisniveau 2001) anførte enheder og underliggende omkostninger samt korrektion for ændrede fordeling af enheder i Forsvaret reduceret med 10% fra 2000 til De tidligere jævnt stigende omkostninger er således vendt, så niveauet nu ligger 2% lavere end i Det skal bemærkes, at reduktionen i hærens omkostningsbillede er den egentlige årsag til det samlede fald. Gennemsnitsberegningen dækker stadig over en noget uensartet udvikling, som skyldes en ændret fordeling af enhederne og en markant større anvendelse af visse enheder samt for hærens vedkommende et markant reduceret aktivitetsniveau som følge af et reduceret værnepligtsindtag. Hertil kommer, at Forsvaret i 2000 og 2001 har gennemført en radikal omlægning af økonomisystemet, herunder introduktion af en ny økonomistyringskoncept der bygger på totalomkostningsprincippet og intern afregning, hvorfor sammensætningen af enhedernes omkostningsbillede løbende Tabel 2.21 Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i flyvevåbnet ) Flyvevåbnets normerede behov er 245 piloter. Målsætningen for 2001 er sat til 190 piloter under hensyntagen til konjunkturerne på det civile marked, omstillingen i Forsvaret mm. Forsvarets fastholdelsestiltag og situationen på det civile marked efter 11. september 2001 har gjort det muligt mere end opnå den fastsatte målsætning i ) Resultatet for piloter angiver status pr. 31. december 2001 og afspejler ikke, at der skal være et nøje sammenhæng mellem flytyper og piloternes operative status. Målopfyldelsesgraden giver derfor ikke et dækkende indtryk af pilotsituationen. Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 6,7 6,0 10% Piloter i fredsstyrken 190 1) 194 2) 102% Piloter i den flyvende struktur ) 121% Værnepligtige % Mønstringsdage ( i 1000) 0,6 0 0 % Indkommanderingsdage % har været og fremover vil være genstand for ændringer i takt med den gradvise implementering. Bl.a. af denne grund vil omkostningsbilledet fluktuere for visse enhedstyper. Opdelt på værn er udviklingen fra 1997 til 2001 som vist i figur 2.1. Enhedsomkostningerne i hæren faldt med 5 %, mens de i søværnet og flyvevåbnet steg med 1 %. Tabel 2.22 C-130 besætningsstatus 2001 Krav om antal fuldt operative besætningsmedlemmer 1. pilot 2. pilot Flymekaniker Navigatør Radiooperatør Loadmaster Resultat

54 Hæren Resultatet for 2001 bærer præg af den opbremsning i aktivitetsniveauet, der blev gennemført i 2000, og som kun i mindre grad er ophævet i Dette ses bl.a. i tallet for fredsstyrken, der er svagt stigende i forhold til 2000, men fortsat langt under de foregående år. På tilsvarende vis kan antal øvelsesdøgn tages som udtryk for aktivitetsniveauet, hvor faldet kulminerer i 2000 og viser en begyndende stigning i Således er der også registreret et øget forbrug af værnepligtige årsværk i 2001 i forhold til 2000, hvilket er i god overensstemmelse med forligsaftalen om Forsvaret. Målopfyldelsesgraden på 120 % for indkommanderingsdage skyldes primært en række værnsfælles aktiviteter, der er gennemført med personel fra hæren. Bemandingsprocenten ved værnepligtsenheder ved hjemsendelse var i gennemsnit 82 %, mens den var 48 % ved stående enheder. Manglerne ved værnepligtsenhederne skyldes fortsat mangler ved den fremmødte styrke samt frafald under uddannelsen, mens manglerne ved de stående enheder dels er manglende besættelse af normerede stillinger, fordi en del personel ikke har ønsket at flytte med deres enhed, dels skyldes afgivelser til international tjeneste og afvikling af civiluddannelse. Problemerne vedrørende værnepligtige er der som tidligere anført taget skridt til at løse. Problemerne med manglende stampersonel kan ikke umiddelbart løses før omflytningen af hærens enheder er endeligt afsluttet og således har skabt den fornødne ro, og der er tegnet det nødvendige antal reaktionsstyrkekontrakter, som skal skabe grundlag for en relativ mindre udsendelse af stampersonel i international tjeneste. Den lave målopfyldelsesgrad for mønstringsdage er således en naturlig følge af, at mønstringsaktiviteter er lavt prioriteret i forhold til den første samlede uddannelse af værnepligtige samt opstilling og uddannelse af enheder til international tjeneste. Det kræver således bl.a. mange materiel- og instruktørressourcer at forberede og gennemføre Figur 2.1 Udviklingen i enhedsomkostninger Forsvaret Hæren Søværnet Flyvevåbnet

55 succesfulde mønstringer de samme ressourcer, der allerede er hårdt træk på til de højere prioriterede opgaver. Merforbruget på knap 5 % af de afsatte midler til styrkeproduktion vurderes primært at skyldes de øgede aktiviteter, der indirekte er nødvendige for at understøtte det høje aktivitetsniveau i international tjeneste sammenholdt med den hjemlige, aktuelle, begrænsede kapacitet. Således trækkes der særdeles hårdt på såvel personel som øvrige ressourcer, herunder ikke mindst materiellet og vedligeholdelsen heraf, for at understøtte de internationale aktiviteter. For kamptroppernes vedkommende skyldes forskellene i antallet af underafdelinger, at uddannelsen ved Livgarden er omlagt således, at visse kompagnier uddannes som panserinfanteri og dermed bedre kan udnyttes til international tjeneste. Omlægningen er fremskyndet for at modvirke det spinkle hvervegrundlag, der er resultatet af det reducerede indtag af værnepligtige. Opsplitningen af opklaringseskadroner i to typer skyldes deres forskellige organisation og uddannelsesvilkår samt det forhold, at de lette opklaringseskadroner spiller en væsentlig rolle i forbindelse med internationale operationer. Det umiddelbart lave omkostningsniveau for disse enheder skyldes bl.a. udsendelse af dele af disse enheder, hvorved der ikke gennemføres en hjemlig uddannelse i fuldt omfang. I modsætning til tidligere er der ved Stabsbatterier alene medtaget stabsbatterier ved haubitsafdelinger og ikke som tidligere tillige ved luftværnsafdelingerne. Haubitsbatterier er i øvrigt inkl. raketkasterbatteri. De ændrede tal ved telegrafkompagnierne skyldes omlægningen af tjenesten ved telegraftropperne. Uoverensstemmelserne mellem de budgetterede og faktiske omkostninger for de anførte underafdelingstyper skyldes primært, at et jævnt indkaldelsesforløb endnu ikke er genskabt. Dette er tydeligst ved panserinfanteriet, hvor de lave gennemsnitlige omkostninger skyldes, at flere kompagnier kun har belastet omkostningsmæssigt et halvt forløb, da de tilsvarende foregående kompagnier ikke blev indkaldt i 2000 og således ikke belastede budgettet i første halvdel af Noget tilsvarende gør sig gældende for de øvrige værnepligtsunderafdelingstyper. Det generelt lavere ressourceforbrug er således ikke et udtryk for øget produktivitet, men derimod et udtryk for et generelt lavere aktivitetsniveau end normalt. Tallene må således for- Tabel 2.23 Gennemsnitlige enhedsomkostninger i hæren (i mio. kr., prisniveeau 2001) Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret 1) Tal fremgår ikke af Finansloven Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001 Stabskompagni, brigade 15 (04) 16 (05) 16 (05) 16 (04) 16 (4) 18 (4) Stabskompagni, kamptropper 32 (11) 28 (14) 32 (11) 32 (05) 32 (7) 26 (7) Panserinfanterikompagni 22 (06) 27 (09) 27 (08) 27 (04) 27 (7) 15 (8) Motoriseret Infanterikompagni 18 (10) 18 (10) 18 (08) 18 (04) 18 (5) 14 (3) Kampvognseskadron 13 (10) 14 (13) 13 (11) 13 (11) 13 (9) 13 (9) Opklaringseskadron 14 (03) 41 (03) 46 (02) 46 (01) 46 (3) 30 (1) Spejdereskadron/ Let Opklaringseskadron 1) - 1) - 1) - 44 (01) 1) - 22 (3) Stabsbatteri 11 (05) 15 (07) 14 (06) 14 (04) 14 (4) 17 (2) Haubitsbatteri 15 (09) 15 (07) 16 (09) 16 (02) 16 (5) 13 (7) Telegrafkompagni 9 (03) 16 (03) 14 (04) 14 (04) 14 (4) 13 (8) Ingeniørkompagni, brigade 16 (02) 28 (05) 31 (03) 31 (02) 31 (2) 24 (4) Kompagni i trænbataljon 16 (06) 15 (09) 15 (06) 15 (06) 15 (6) 11 (6) 53

56 ventes at stige igen, når den normale indkaldelsescyklus er genetableret. For at hæren kan leve op til målsætningen for det internationale engagement forventes merforbruget på ca. 5 % ikke at falde, da dette merforbrug som nævnt er et udtryk for de mangeartede aktiviteter, der er nødvendige for at understøtte udsendelsen af hærens bidrag til løsning af internationale opgaver, men som ikke umiddelbart indregnes heri. Søværnet Resultatet af produktiviteten for 2001 bærer præg af den opbremsning i aktivitetsniveauet, der blev gennemført i Dette ses bl.a. i tallet for fredsstyrken, der fortsat befinder sig på et lavere niveau end de foregående år. På tilsvarende vis kan antal øvelsesdøgn (jf. tabel 2.19) og de manglende mønstringer tages som udtryk for et fortsat reduceret aktivitetsniveau, hvor der reelt burde være konstateret en begyndende stigning i Den igangværende omlægning for at optimere evnen til at yde bidrag til internationale operationer forudsætter såvel ledelsesmæssige tiltag som nytænkning, hvad angår metoder og principper. DANEX-øvelsen skabte en national platform, som bl.a. kan anvendes til hjemlig uddannelse og træning i værnsfælles operationer og til søværnets doktrinudvikling og undervisning. Den forventede effekt er en optimeret øvelsesproduktion og en bedre evne til at indsætte færdiguddannede søværnsenheder i - både søværnsspecifikke og værnsfælles - internationale operationer. Forsvaret agter derfor i løbet af 2002 at påbegynde en omlægning af søværnets øvelsesmønster, så der kan udrustes de enheder, der er nødvendige for at skabe et realistisk øvelsesscenarie. Principielt vil øvelsesåret derfor blive opdelt i to faser med opkøring to gange årligt. Derved sikres et naturligt forløb fra grundlæggende procedure- og samvirkeøvelser til relativt komplekse øvelsesscenarier på Task Group niveau. Det forventes at give søværnet mulighed for at udruste et større antal enheder, fordi personel- og materielres- Figur 2.2 Udviklingen i enhedsomkostninger i udvalgte enheder i hæren Hæren Panserinfanterikompagni Ingeniørkompagni, brigade Stabsbatteri Telegrafkompagni Opklaringseskadron Kompagni i trænbataljon 54

57 sourcer så kan planlægges indsat i koncentrerede øvelsesforløb. Som bonuseffekt forventes bedre muligheder for at planlægge og tilgodese personellets berettigede ønsker om afspadsering og for at optimere uddannelsesforløbet i perioder, hvor skibene ikke er indsat i øvelser. For så vidt angår de gennemsnitlige enhedsomkostninger har søværnets enheder generelt fastholdt en relativ uændret gennemsnitsomkostning. Eftersom omkostningsberegningen består af akkumulerede og direkte driftsrelaterede omkostninger (proviant, tillæg, vedligehold, brændstof, ammunitionsforbrug m.fl.) er tendensen et udtryk for, at enhedernes generelle aktivitetsniveau er fastholdt på et reduceret niveau. De eneste enheder, der skiller sig markant ud fra det generelle billede, er inspektionsskibe og inspektionskuttere. Disse enheders enhedsomkostninger er reduceret som følge af effektiv driftsstyring, herunder omlægning af flyvende personeludskiftninger og værftsophold. Det tidligere fald i korvetternes omkostningsbillede fra 2000 blev i 2001 tilnærmelsesvis fastholdt på et uændret niveau. Stagnationen i korvetternes reduktion af gennemsnitsomkostningerne er begrundet i disse enheders forøgede deltagelse i internationale operationer og i deltagelse i længerevarende øvelser som f.eks. STANAV- FORLANT og MOOTW (Military Operations Other Than War). Øvrige enheders omkostningsbillede er fastholdt på samme niveau som i 1999, hvilket passer med det forhold, at enhederne med undtagelse af reduktioner i øvelsesdeltagelsen fortsat skal varetage en uændret opgaveportefølje (overvågning, suverænitetshævdelse, redningstjeneste, skolesejlads m.fl.). De to tilbageværende minelæggere af FALSTER-klassen har fastholdt den forøgelse i enhedsomkostninger, som startede i 1999 og som kulminerede i Baggrunden, for at henlæggelsen af minelæggeren FYEN (jf. afsnit ) ikke har resulteret i et egentligt fald i de gennemsnitlige enhedsomkostninger, skyldes, at beslutningen først blev udmøntet i løbet af april måned, at besætningen blev udlånt til inspektionskibene, men fortsat stod i regnskab ved minelæggeren, og endelig at skibet trods henlæggelse blev opretholdt i en operativ beredskabskategori. Henlæggelsen har således ikke bidraget til en omkostningsreduktion, men alene bidraget til, at der kunne løses andre højere prioriterede opgaver. Med beslutningen om at ændre Forsvarets aktiviteter imod et forøget Tabel 2.24 Gennemsnitlige enhedsomkostninger i søværnet (i mio. kr., prisniveau 2001) Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret 1) Jf. FKO forslag til finanslov var der indstillet om en gennemsnitlig enhedsomkostning på 26 (02) 2) Ca. 2 mio. kr. af de 41 mio. kr. stammer fra 8 helikoptere. 3) Ved FKO forslag til Finanslov var der indstillet om en gennemsnitlig omkostning på 26(02). I FL2001 er omkostningerne anført til 14(02). Forholdene omkring minilæggere er mere detaljeret beskrevet i FKO Virksomhedsregnskab Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001 Korvet 35(03) 34(03) 35(03) 33(03) 28 (3) 33(3) Missilbåd 07(10) 06(10) 05(10) 00(00) 0 (0) 0 (0) Patruljebåd 08(14) 08(14) 09(14) 09(14) 9 (14) 9(14) Minelægger 22(04) 17(04) 18(04) 28(02) 3) 15 (2) 1) 28(2) Kabelminelægger 07(02) 06(02) 08(02) 08(02) 9 (2) 8(2) Ubåd 12(05) 15(05) 15(05) 10(05) 11 (3) 14(4) Orlogskutter 03(09) 03(09) 03(09) 03(09) 3 (9) 3(9) Inspektionsskib med helikopter 44(05) 46(05) 43(05) 42(04) 43 (4) 41(4) 2) Inspektionskutter 15(03) 13(03) 15(03) 14(03) 15 (3) 13(3) 55

58 internationalt engagement må det forudses, at de gennemsnitlige enhedsomkostninger vil stige for de enhedstyper, som indsættes i internationale operationer. Det må samtidig forudses, at der ikke i nævneværdigt omfang vil opleves reduktioner i de øvrige enheders omkostningsniveau, idet søværnet fortsat skal kunne varetage en uændret opgaveportefølje i nærområdet og i Nordatlanten. Alt taler således for, at søværnets samlede omkostningsniveau til operative enheder i fremtiden vil øges i takt med en fortsat og øget indsættelse i det internationale miljø. Flyvevåbnet Flyvevåbnets merforbrug til styrkeproduktion på ca. 200 mio. kr. skyldes hovedsagelig håndteringen af pilotområdet i form af udbetaling af fastholdelsestillæg, øgede uddannelsesomkostninger samt forøgede brændstofomkostninger som følge af valutakursniveauet. I takt med at pilotsituationen langsomt forbedres vil uddannelsesomkostningerne mindskes, hvorimod enhedsomkostningerne forventes at stige pga. øgede driftsomkostninger som følge af en øget flyvetimeproduktion. Såfremt valuta- og brændstofprisniveauerne forholder sig uændrede, og det fortsatte øgede internationale engagement fastholdes, forudses flyvevåbnets omkostninger til styrkeproduktion at stige yderligere. Omfanget vil være proportionalt med det rekvirerede engagement, idet flyvevåbnet i lighed med søværnet forudsættes at skulle varetage en uændret national opgaveportefølje. Omkostningsudviklingen inden for flyvevåbnet er præget af stigende enhedsomkostninger for redningseskadrillen (12 % fra 2000 til 2001), hvorimod øvrige enheder kan fremvise et fald. Det skal specielt bemærkes, at F-16 enhedsomkostningsudvikling er vendt, så der for første gang siden 1998 kan konstateres et fald. De faldende enhedsomkostninger for det jordbaserede luftforsvar startede i 2000 og skyldes primært sammen- Figur 2.3 Udviklingen i enhedsomkostninger i udvalgte enheder i søværnet Søværnet Korvet Kabelminelægger Patruljebåd Minelægger Inspektionskutter Inspektionsskib med helikopter 56

59 lægningen af de tidligere selvstændige HAWK og STINGER-eskadriller. Under sammenlægningen blev antallet reduceret fra 8 til 6 enheder samtidig med, at der skulle foretages operativ indkøring. Den numeriske reduktion og sammenlægning af flere mindre driftsenheder er, sammenholdt med en reduceret øvelsesaktivitet pga. materielproblemer, således den direkte årsag til den faldende enhedsomkostning. Forsvaret forventer, at omkostningsniveauet for den enkelte enhed vil stabilisere sig omkring det nuværende niveau bl.a. som følge af, at enhederne er blevet tilført nyt og mindre vedligeholdelseskrævende udstyr. For redningseskadrillerne er enhedsomkostningerne steget støt i hele perioden. Stigningen er dog markant større fra 2000 til Baggrunden for denne stigning er forøgede omkostninger til reparationer og vedligeholdelse. S-61 helikopternes drift har været karakteriseret af hyppige tekniske problemer som følge af flyenes fremskredne alder (37 år) og det forhold, at reservedele i stigende omfang skal fremstilles manuelt. Denne udvikling må i nogen grad forudses at fortsætte indtil flytypen bliver erstattet af den nye helikopter af typen EH-101. Enhedsomkostningerne for transporteskadrillerne ses at afvige meget fra det planlagte. Faldet, der svarer til ca. 19 %, er begrundet i flystrukturens hyppige tekniske problemer samt den fortsatte og ikke helt problemfri indkøring af Challenger CL Store dele af de direkte driftsrelaterede omkostninger (brændstof, tillæg, timedagpenge, driftsvedligeholdelse mv.) er således sparet. Transporteskadrillernes driftsproblemer forventes forbedret betragteligt som følge af, at der er truffet beslutning om indkøb af nye transportfly. I første omgang drejer det sig om 3 C- 130J-30 med mulighed for indkøb af et yderligere fly på et senere tidspunkt. Flyene har en større lastkapacitet end de nuværende og vil derfor ikke alene bidrage positivt til styrkeproduktionen gennem større driftssikkerhed, men også i evnen til at gennemføre værnsfælles operationer. Den relativt lave målopfyldelsesgrad for værnepligtige (72 %) skyldes en uforholdsmæssig stor, men uforudset afgang blandt de fremmødte, og at der har været færre ansøgninger til flyvevåbnets konstabeluddannelser end forventet. Selv med en højere målopfyldelse vil flyvevåbnet kun kunne friske sin mobiliseringsstyrke meget langsomt. Den lave målopfyldelsesgrad betyder endvidere, at rekrutteringsgrundlaget til reaktionsstyrkerne bliver mindre end forventet. Den mindre målopfyldelsesgrad vedr. indkommanderingsdage skal ses i sammenhæng med, at der ikke har været afholdt mønstringsøvelser i Vedr. F-16 udgør det registrerede fald i enhedsomkostningerne fra 2000 til 2001 i alt ca. 5 % selv om der er inkluderet omkostninger til Midlife Update (MLU). Faldet er imidlertid ikke et udtryk for reducerede omkostninger til den fortsatte opgradering, Tabel 2.25 Gennemsnitlige enhedsomkostninger i flyvevåbnet (i mio. kr., prisniveeau 2001) Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001 Jagereskadrille (F-16) 97(04) 91(04) 120(04) 120(04) 120(03) 115(03) Redningseskadrille 95(01) 100(01) 102(01) 102(01) 102(01) 114(01) Transporteskadrille 120(01) 113(01) 121(01) 121(01) 121(01) 98(01) HAWK-eskadrille 22(08) 19(08) 19(08) 19(08) 19(06) 14(06) 57

60 men derimod en konstateret reduktion i flyvetimeproduktionen. Den lavere flyvetimeproduktion (-15,7 %) skyldes som tidligere omtalt begrænsninger i antallet af piloter samt behovet for at prioritere grundomskoling. Ses der i lighed med VR 2000 betragtninger omkring afskrivning af aktiver bort fra F-16 MLU omkostningernes påvirkning på Forsvarets samlede udvikling i enhedsomkostninger kan det konstateres, at enhedsomkostningerne fra 1997 ikke er steget 2 %, men derimod er faldet 8 % Personel Forsvarets personelpolitik er fastlagt af Forsvarschefen, baseret på Lov om Forsvarets personel og er et supplement til statens generelle personalepolitik og Forsvarsministeriets personalestrategi. Personelpolitikken formulerer visioner, mål og værdier for udviklingen af Forsvaret som arbejdsplads. Personelpolitikken er således dels udtryk for ledelsens og personelorganisationernes fælles holdninger og hensigter, dels for den samlede daglige ledelsesvirksomhed samt for udvikling af forvaltning og samarbejde. Personelpolitikken er dermed udtryk for de holdninger og værdier, som Forsvaret ønsker skal præge anvendelsen af de egentlige forvaltningsregler. I forbindelse med realiseringen af personelpolitikken er der iværksat en række initiativer og tiltag, der samlet skal understøtte Forsvarets personelpolitik. Tiltagene omfatter bl.a.: Strategisk og systematisk kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder gennem hele karriereforløbet. Bestræbelser på i højere grad at ansætte kvinder og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Øget fokusering på den enkelte ansatte og dennes funktionsbetingelser gennem målrettet arbejde med det sociale kapitel. Merit, akkreditering og tilpasning af Forsvarets uddannelser således der skabes fleksibilitet i uddannelsestilbudene og åbnes mulighed Figur 2.4 Enhedsomkostninger, Flyvevåbnet Flyvevåbnet Jagereskadrille (F-16) HAWK-eskadrille Transporteskadrille Redningsekadrille 58

61 for, at civilt erhvervet kompetence i højere grad nyttiggøres som supplement til - og i visse tilfælde for - Forsvarets egne uddannelser. Arbejdsmiljøvirksomheden. Forskellige tiltag for at fremme implementeringen af NYLØN. De forskellige initiativer og tiltag er beskrevet i bilag 8. "Langsigtede personelpolitiske initiativer og tiltag", mens arbejdsmiljøvirksomheden er beskrevet i bilag 10. Nøgletal, styrketal og forligsimplementering Det i tabel 2.27 viste samlede årsværksforbrug i 2001 (R2001) på årsværk er reelt et mindreforbrug på årsværk, idet der udover B2001-tallet på årsværk er bevilget 750 årsværk til feriegodtgørelse ved afgang og overarbejde m.v., 710 årsværk til FN-kontrakter og 100 årsværk til puljejob. Det konstaterede merforbrug af militære årsværk vurderes primært at kunne henføres til beredskabet og de internationale aktiviteter efter 11. september, da årsværksforbruget efter årets 3 første kvartaler svarede til det forventede. Mindreforbruget af civile årsværk skyldes først og fremmest, at det civile område kan reguleres hurtigere, f.eks. via den prioriterede ansættelsespolitik, end det militære. Den strategiske Personeludvikling Generelt Igennem den seneste årrække er ungdomsårgangene som bekendt blevet mindre, hvilket har medført en øget konkurrence med det civile arbejdsmarked om de unge. Konsekvensen mærkes af Forsvaret ved, at det er blevet vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med personel. Som en naturlig følge heraf er Forsvaret interesseret i at fastholde det nuværende personel, og følger derfor den uforudsete afgang blandt personellet, herunder specifikt det militære personel, nøje. Figur 2.5 Enhedsomkostninger i Forsvaret eksklusiv MLU for F-16 Forsvaret FSV excl. MLU 59

62 Yngre officerer I 1999 og 2000 var den uforudsete afgang særligt blandt yngre officerer (premierløjtnanter, kaptajner og kaptajnløjtnanter) stigende i forhold til de forudgående år. I 2001 faldt nettoafgangen imidlertid til 2,6% mod 3,7% i 1999 og 4,3% i Faldet i nettoafgangen tilskrives den øgede fokus på fastholdelsesproblematikken og dermed officerens funktionsvilkår på alle niveauer i Forsvaret. Som en del af projektet har der særligt været fokuseret på en øget grad af individuel behandling af de unge officerer, ligesom der er implementeret en række konkrete tiltag. Endvidere har opmærksomheden været rettet mod at animere officerer, der har haft tjenestefrihed uden løn, til at vende tilbage til Forsvaret, hvilket er lykkedes i et tilfredsstillende omfang. Figur 2.6. viser, hvor stor den samlede nettoafgang af officerer, fordelt på værn, har været i årene Piloter Pilotsituationen i Forsvaret har siden en konjunkturbestemt stor afgang af piloter til de civile flyselskaber i 1997 og de efterfølgende år været mindre tilfredsstillende - uden dog at være kritisk i forhold til Danmarks internationale forpligtelser over for NATO. Dette medfører, at Forsvaret har behov for at øge antallet af piloter og i særlig grad at genopbygge erfaringsniveauet ved kampflyeskadrillerne. Af hensyn til planlægning, udvikling, flyvesikkerhed m.v. skal en række stabsfunktioner dog bemandes, ligesom hensynet til Forsvarets forpligtelser over for det civile samfund betyder, at rednings- samt transport- og inspektionsenhederne skal prioriteres. Pilotstillingerne besættes således med henblik på at skabe den bedst mulige balance mellem den operative struktur og stabs- og støttestrukturen med de rådige ressourcer. Forsvaret har som følge af afgangen iværksat en øget rekruttering til Flyveskolen i Karup, hvor en krævende indledende flyveuddannelse og udvælgelse gennemføres. Den grundige udvælgelse sikrer et minimalt frafald Tabel 2.26 Personeludvikling ) Flyvevåbnet grunduddannede ikke reserveofficerer i 2001 p.gr.a. det lille indtag af værnepligtige til Flyvevåbnet i Forsvarets Sundhedstjeneste grunduddannede 29 mod planlagt 43 reserveofficerer i Indikatorer for produceret uddannelse: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Uddannede værnepligtige (ÅV) Grunduddannede befalingsmænd Grunduddannede officerer (OGU) Grunduddannede reserveofficerer 1) Tabel 2.27 Oversigt over udviklingen i personelstyrken (årsværk) R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Officerer Stampersonel Værnepligtige Samlet antal civile (ÅV) I alt

63 blandt de danske pilotelever under den efterfølgende omkostningskrævende uddannelse i USA og Canada, og giver dermed den bedste optimale udnyttelse af de tildelte ca. 50 mio. kr., som pilotuddannelserne har været tilført årligt de seneste år. Siden 1997 har Forsvaret ligeledes i begrænset omfang ladet pilotelever uddanne direkte til helikopter og transport-/inspektionsfly. Forsvaret foretrækker imidlertid at lade ældre erfarne F-16 piloter omskole til disse flytyper, når helbred eller andre forhold gør omskoling til mindre fysisk belastende flytyper hensigtsmæssig. Den i 1997 etablerede lønforsøgsordning for piloter i ledergruppen blev forhandlet færdig som en permanent ordning i december 2001 for at øge fastholdelsen af Forsvarets mere erfarne piloter. Lønforsøget har betydet en udgift for Forsvaret på ca. 25 mio. kr. årligt. Forsvarsministeriets samarbejdsaftale med SAS, som er tiltrådt af Finansudvalget, betød, at Forsvaret i 2001 ydede tilskud på 3,8 mio. kr. til Luftfartsskolen, hvor der i 2001 startede 40 elever på uddannelsen som civil erhvervspilot. Udviklingen inden for den civile luftfartsbranche, som er forstærket siden terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, betød endvidere, at seks piloter trak deres ansøgning om tjenestefrihed uden løn tilbage og tre piloter er returneret til Forsvaret. Udover de uddannelses- og lønmæssige tiltag har Forsvaret iværksat en række andre langsigtede tiltag, hvor en forbedret tjenesteplanlægning, en ændret tjenestepligtsperiode, en påbegyndt reduktion i de administrative byrder og en forbedret materielsituation skal nævnes som fastholdelsestiltag og dermed bidrage til genopbygning af erfaringsniveauet. Det vurderes samlet, at de anvendte ekstraordinære økonomiske ressourcer til uddannelse af nye militære pi- Figur 2.6 Nettoafgangen blandt officerer Flyvevåbnet Søværnet Hæren 61

64 loter til Forsvaret og civile erhvervspiloter ved Luftfartsskolen samt de nævnte fastholdelsestiltag sammenholdt med den faldende efterspørgsel fra det civile luftfartsmarked vil forbedre pilotsituationen i Forsvaret i løbet af 2002 og efterfølgende år. Læger Den generelle stigende mangel på læger er også slået igennem i forhold til Forsvarets behov, hvor ca. 30 % af reservelægestillingerne i driftsstrukturen nu står permanent ubesatte. Forsvaret har endvidere i løbet 2001 konstateret en vigende interesse for ansættelse i lægefaglige slutstillinger som overlæge eller afdelingslæge i Forsvaret. Lægemanglen sætter også sit præg på Forsvarets mulighed for at indkalde læger til pligtig tjeneste samt evnen til at hverve læger til reaktionsstyrkeenhederne, herunder DIB. Sidstnævnte forhold vurderes at være en begrænsende faktor for Forsvarets evne til at udsende reaktionsstyrker. For at forbedre hvervningen af læger til Forsvaret og fastholdelsen af disse har Forsvaret påbegyndt en række tiltag. Uddannelsen af værnepligtige læger er blevet omstruktureret, m.h.p. at gøre det mere attraktivt at tegne rådighedskontrakt. Der planlægges oprettet en række kombinationsstillinger, adskillige karrierestillinger er allerede oprettet, og generelt er løn og ydelser på området Tabel 2.28 Fordelingen af piloter i Forsvaret pr. 31. december ) Piloter ved højere stabe inkluderer stabe i udlandet, eks. NATO. 2) I tallet indgår operative piloter ved staben for Hærens Flyvetjeneste. 3) I tallet indgår operative piloter ved staben for Søværnets Flyvetjeneste, idet staben er tilknyttet helikoptergrupperne. 4) Den anførte norm på 105 fordeler sig på 27 ved skoler i ind- og udland, 24 ved flyvestationsstabene, 38 ved højere stabe og 16 i NATO m.v. Den relativt høje norm i stabe skal ses i sammenhæng med behovet for sagsbehandlere inden for det flyoperative område, herunder stabsfunktioner i forbindelse med planlægning og styring af operationer med deltagelse af fly eller helikoptere. Hæren Søværnet Flyvevåbnet (Norm) og antal piloter (Norm) og antal piloter (Norm) og antal piloter Instruktører ved skoler, piloter ved operative stabe og højere stabe: 1) (13 2) ) 10 (5 3) ) 8 (105 4) ) 77 Operative piloter: Helikopterpiloter (32) 25 (15) 10 (36) 37 Piloter til transport- og inspektionsfly (31) 31 Piloter til F-16 (73) 49 Samlet normering og antal piloter (45) 35 (20) 18 (245) 194 Tabel 2.29 Pilotelever under uddannelse ved officersskolerne, i USA og Canada samt omskoling ved OCU 1) 1) I tallet er der ikke medtaget elever ved Flyveskolen i Karup, da der sker et væsentligt frafald under uddannelsesforløbet. Antallet af pilotelever ved officersskolerne, i USA og Canada samt omskoling til danske flytyper (OCU) afspejler dermed den forventede tilgang af operative piloter i Forsvaret inden for en kortere årrække. Hæren Søværnet Flyvevåbnet Helikopterpiloter Piloter til transport og inspektionsfly 6 Piloter til F-16 9 Endnu ikke typefordelt 42 Samlet antal piloter under uddannelse

65 forbedret. Endelig har Forsvaret åbnet for at udsendelse kan ske i fleksible perioder under hensyntagen til den enkelte læges muligheder. De erfaringer, der allerede er indhentet ved de pågældendes uddannelse og tjeneste i Forsvaret har været særdeles positive. Stampersonel Afgangstendensen blandt Forsvarets stampersonel har siden 1998 været faldende. Den samlede nettoafgang var i 2001 på 691, svarende til 5,8%. I 2000 var den samlede nettoafgang på 7,3%. Personelmæssige konsekvenser af forligsimplementering Generelt I 2001 har Forsvarets personel fortsat skulle løse de normale opgaver ved siden af de ekstra opgaver, der er en følge af den fortsatte implementering af Forsvarsforliget, terrorhandlingerne den 11. september 2001, udviklingen og implementeringen af DeMars samt et stadigt stigende internationalt engagement. Dette samtidig med, at den prioriterede ansættelsespolitik som følge af Forsvarsforliget allerede i 2 år har pålagt Forsvaret store begrænsninger i muligheden for at ansætte personel, herunder personel med de efterspurgte kompetencer. Genplacering og afskedigelse Forsvarskommandoens Genplaceringsgruppe for civilt personel har i indeværende forsvarsforligsperiode haft 461 tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte tilmeldt. Heraf er 368 ansatte behandlet ved udgangen af 2001, og det har alene været nødvendigt at afskedige 13 tjenestemænd med rådighedsløn. En del af genplaceringerne er muliggjort ved hjælp af aftalen om frivillig fratræden, som i 2001 med en pulje på 20 mill. kr. gjorde det muligt at afskedige 103 ansatte på mere favorable vilkår. Forhold for personel i international tjeneste Forsvaret har et ønske om i højere Figur 2.7 Lægesituationen i Forsvaret pr. 31. december 2001 Ubesat Besat og udsendelsesbar Besat, men ej udsendelsesbar 63

66 grad at inddrage Forsvarets reserve i løsning af især Forsvarets internationale opgaver. For at forbedre mulighederne for, at personel af reserven sammen med den civile arbejdsgiver kan planlægge deltagelse i internationale opgaver, er Hærens Operative Kommando i færd at udvide planlægningsgrundlaget fra 2 til 6 år for hvilke styrker, der forventes opstillet, og hvilket personel, der skal indgå heri. Nye kontraktformer Den hidtidige kontraktstruktur bestående af kontrakter om almindelig rådighedspligt og begrænset rådighedspligt skal erstattes af en ny struktur bestående af en basiskontrakt og en tillægskontrakt. Basiskontrakten er reelt en form for "medlemskort" til Forsvaret, uden egentlige forpligtelser om rådighed og uden økonomisk ydelse. Basiskontrakten vil dermed komme til at virke som et kartotek over mulige emner til en tillægskontrakt. Tillægskontrakten anvendes af den personelansvarlige myndighed til at formulere et planlagt anvendelselsesforløb og samtidigt som et værktøj for karriereplanlægning. Tillægskontrakten formulerer således en aftale om rådighed, individuelt tilpasset Forsvarets behov. Med henblik på at kunne anvende reservepersonel til opgaver i internationalt regi anvendes en Reaktionsstyrkekontrakt. Kontrakten er en modernisering af den hidtidig anvendte DIB-kontrakt, så kontraktformen tilgodeser det aktuelle behov. DIBkontrakten indebar 3-årige kontraktforhold, hvorimod den nye indebærer en 4-årig initialkontrakt, der efter udløb kan følges op med en variabel kontrakt på yderligere 1 til 4 år. Følger af international tjeneste Forsvarskommandoen har i 2001 haft særlig fokus på de konsekvenser international tjeneste kan have for personellets helbred og sociale situation. Af væsentlige sager af sundhedsmæssig karakter ved udsendt dansk personel kan bl.a. nævnes blyforureningen i Metrovica, hvor en større undersøgelse af bly i blodet og efterfølgende overvågning af personellet blev iværksat. Endvidere kan nævnes en undersøgelse af, om personel, der har gjort tjeneste på Balkan og i Golfområdet, havde forhøjet risiko for at få leukæmi som følge af ioniseret stråling fra forarmet uran. Ved leukæmiundersøgelserne, der nu er afsluttet, blev der ikke fundet personel med symptomer på leukæmi. Der blev undersøgt personer. Forsvaret har iværksat en særlig indsats for at forbedre informationen om de tilbud, der gives for behandling af psykiske efterreaktioner. Tilbuddet omfatter støtte og behandling af personel, som har været udsendt i international tjeneste eller på anden måde været udsat for særlige hændelser i tjenesten. Tilbuddet gælder også for personellets pårørende. Behandlingen er gratis og foretages af Forsvarets psykologer eller psykologer Forsvaret har kontrakt med. Endvidere har Forsvaret besluttet at bidrage til en kammeratstøtteordning, som et antal soldaterforeninger og personelorganisationer i fællesskab har iværksat. Forsvaret har endvidere besluttet at forbedre informationen til de udsendtes pårørende samtidig med, at der fremover gennemføres informationsmøder for de pårørende før udsendelse, under udsendelse og i forbindelse med hjemkomst samt for personel 3 mdr. efter hjemkomst. Sygefravær Tabel 2.30 viser det gennemsnitlige sygefravær fordelt på henholdsvis officerer, stampersonel, værnepligtige og civile. Tabellen er en videreførsel af tidligere års statistik. Tabel 2.31 viser det gennemsnitlige sygefravær fordelt på officerer, stam- 64

67 personel og civile. Tabellen er korrigeret for værnepligtige, da antallet i denne gruppe og gruppens begrænsede sygefravær forrykker det vægtede gennemsnit. Tabel 2.32 viser Forsvarets sygefravær som opgjort af Økonomistyrelsen. Forskellen imellem Forsvarets og Økonomistyrelsens tal for sygefraværet i 2000 skyldes forskellig statistisk opgørelsesperiode, hvilket er korrigeret fremadrettet fra Som det fremgår af tabellerne, er stigningen i sygefraværet i Forsvaret stoppet. Forsvaret afholdt i 2001 en konference om bl.a. sygefravær for alle tjenestestedschefer og faglige organisationer. Sammen med en række målrettede oplysningstiltag vedrørende emnet ses konferencen allerede at have resulteret i, at flere tjenestesteder har eller er i færd med at udarbejde sygefraværspolitikker, der bl.a. lægger op til en langt hurtigere og mere individuelt fokuseret indsats overfor sygefravær. Forsvarets anvendelse af Medicinsk Testcenter vurderes i den forbindelse markant at have nedbragt sagsbehandlingstiden i helbredssager. Forsvaret forventer derfor et fald i sygefraværet i Materiel Materielfunktionen skal tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på både kort og langt sigt. Området omfatter materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Tabel 2.30 Sygestatistik ) Tal er korrigeret i forhold til Virksomhedsregnskabet ) Officerer 3,4 3,7 4,1 5,6 5,8 4,8 Stampersonel 5,7 6,0 6,8 7,4 7,3 8,0 Værnepligtige 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,3 Civile 9,7 10,9 13,4 12,2 13,0 12,8 Vægtet gennemsnit 5,2 5,7 6,7 6,9 7,6 7,5 Tabel 2.31 Sygestatistik Officerer 5,8 4,8 Stampersonel 7,3 8,0 Civile 13,0 12,8 Vægtet gennemsnit 9,0 9,0 Tabel 2.32 Sygestatistik Gennemsnitligt antal sygedage 8,2 8,8 8,7 9,0 Gennemsnitligt antal sygedage ekskl. langtidssyge 3,9 5,0 4,9 5,0 Note: Fraværet er i alle tabeller opgjort som antal fraværsdage på hverdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte ansatte. Fravær på "skæve arbejdsdage" som lørdage, søn- og helligdage medtages derfor ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Sådanne planlagte fridage vil i statistikken optræden som fraværsdage. Fraværet er opgjort incl. arbejdsskade men er ekskl. fravær p.g.a. barns 1. sygedag, fravær i forbindelse med adoption og barsel samt særlige feriefridage. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. 65

68 Større materielanskaffelser Forsvarsforliget omfatter anskaffelse og udfasning af en række større materielsystemer i forligsperioden. Der blev i 2001 bevilget og iværksat følgende nyanskaffelser: Svensk ubåd (NÄCKEN) til søværnet for ca. 290 mio. kr. Forsvaret deltager i udviklingen af en fælles nordisk ubådsklasse, VIKING. En eventuel levering af VIKING ubåde kan ske fra Med henblik på at opretholde en vis dansk ubådskapacitet samt give danske ubådsbesætninger et teknisk løft har Forsvaret anskaffet den svenske ubåd NÄCKEN, nu navngivet KRONBORG. Standardhelikoptere af typen EH 101 til Forsvaret for et beløb på ca mio. kr. Forligsaftalens mulighed for samlet kontrahering af projekter, der i forligsaftalens materielskitse er planlagt disponeret over flere år, blev benyttet ved standardhelikopteranskaffelsen. Markedsundersøgelsen foregik bl.a. i det Nordiske Standard Helikopter Program. Det danske valg faldt på den engelsk-italienske helikopter EH-101, bl.a. på grund af dens store operative kapacitet, herunder især dens lange rækkevidde og store løftekapacitet, der også kan omsættes til længere tid i operationsområdet. De første af i alt 14 stk. helikoptere leveres allerede i 2004 og de sidste i Kystradarmateriel til søværnet for et beløb på ca. 109 mio. kr. Anskaffelsen af kystradarmateriel har til formål at udskifte nedslidt materiel og etablere supplerende radarkapacitet til overvågning af trafikken i de danske farvande, så der opnås fuld dækning af alle væsentlige danske farvandsafsnit og gennemsejlinger fra det nordlige Kattegat til Østersøen. Minerydningsmateriel til hæren for et beløb på ca. 57 mio. kr. Anskaffelsen af minerydningsmateriel til hæren sker både for at sikre, at Forsvaret kan levere den nødvendige minerydningskapacitet til internationale operationer, og for at optimere personellets sikkerhed, når der under operationer ryddes miner i fjendtlige miljøer. Der blev således i 2001 bevilget et samlet beløb på ca. 3,5 mia. kr., svarende til ca. 28 % af den samlede investeringsramme for hele forligsperioden. I forlængelse af udfasningen af to minelæggere af FALSTER-klassen, ti missilbåde af WILLEMOES-klassen og to tankfartøjer af FAXE-klassen blev der taget skridt til at påbegynde bygning af en ny større skibstype i to udgaver, hhv. Fleksible Støtteskibe og Patruljeskibe. Udviklingen af skibstyperne blev påbegyndt i 1999 med feasibility-studier i samarbejde med internationale designerbureauer. Efter en udbudsrunde blev Søværnets Materielkommando i oktober 2001 bemyndiget til at indgå kontrakt med Odense Staalskibsværft A/S om projektering af skibstypernes to udgaver, der skal bygges i henhold til indeværende forsvarsforlig. Aktstykket herom forventes forelagt for Folketingets Finansudvalg primo Med bygning af de to Fleksible Støtteskibe fortsætter søværnet den strukturelle forskydning af kapaciteten til fordel for de internationale opgaver. Der lægges særlig vægt på skibenes kapacitet til værnsfælles operationer i form af støtte til hærog flystyrker samt indsatsgrupper fra Beredskabskorpset. Omkostningerne til konstruktion, anskaffelse, installation og idriftsættelse af de to Fleksible Støtteskibe vil være i alt ca mio. kr. (prisniveau primo 2002). De Fleksible Støtteskibe forventes operative i Forsvaret deltager i udviklingen af 66

69 NATO s Alliance Ground Surveillance projekt og i samarbejde med en række andre lande i udviklingen af en ny type kampfly, Joint Strike Fighter, der er en af kandidaterne til at afløse F-16 kampflyene. Betalingsafløb Til anskaffelse af større materielsystemer blev der i 2001 anvendt ca. 2,8 mia. kr. Beløbet omfatter betaling til de i 2001 og tidligere år iværksatte projekter. De planlagte gennemsnitlige betalinger i forligsperioden er beregnet til ca. 2,4 mia. kr. pr. år. Betalingsafløbet for de enkelte større materielsystemer fremgår af bilag 1 og 2 Materieludfasninger Kun hæren har i 2001 udfaset materielsystemer. Det drejer sig om følgende: Minerydningsplejl af typen SISU, jordovervågningsradar samt kommunikationsmateriel af typerne AUTOKO, HF-Materiel M/73 og VHF Materiel af VRC 12 serien. I 2000 blev 105 mm let haubits organisatorisk udfaset. Udfasningen er endelig afsluttet, når donationen til Litauen af 72 stk. med dertil hørende ammunition og uddannelse afsluttes medio Materielgælden Forsvarets samlede materielgæld for anskaffelse af større materielsystemer var i prisniveau 2001 ved udgangen af sidste forsvarsforlig ca. 6.3 mia. kr., ved udgangen af år 2000 ca. 8,0 mia. kr. og ved udgangen af 2001 ca. 8,6 mia. kr. Som følge af udestående restbetalinger på allerede iværksatte projekter, forøgelse af disponeringsbeløbet på transportfly og en høj USD kurs vil en væsentlig del af betalingerne på nye projekter først kunne gennemføres i næste forligsperiode og senere. Dette indebærer, at materielgælden ved udgangen af 2004 forudses at være ca. 7,0 mia. kr. i prisog kursniveau Nedbringelsen af materielgældens størrelse fra ultimo 2001 til ultimo 2004 skyldes, at det, jf. tabel 2.34., forventede betalingsafløb i perioden for det samlede antal projekter er 1,6 mia. kr. større end summen af de i samme periode forventede iværksatte nye disponeringer. Tabel 2.33 Materielvirksomhed (mio. kr.) Beløb for år er angivet i årenes medio prisniveau. Beløb for år er angivet i medio 2002 prisniveau. Indikatorer for produceret uddannelse: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004 Anvendt til vedligeholdelse og opdatering Anvendt til nyanskaffelser (FMP & ) Tabel 2.34 Afholdte og planlagte betalingsafløb for pr. 31 december 2001 igangværende projekter på Materielinvesteringer (Driftsbevilling) og Materielinvesteringer (Anlægsbevilling) i mio.kr. Beløb for år 2001 er angivet i årets prisniveau. Beløb for år 2002 og frem er angivet i prisniveau Senere Samlet restbetaling senere Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt

70 Materieldrift Udsendelse af enheder til internationale operationer har også inden for materieldriftsvirksomheden været styrende for prioriteringen af ressourceanvendelsen. Indsatsen har således generelt været koncentreret om at opnå størst mulig målopfyldelse for Forsvarets internationale opgaver gennem opstilling og udsendelse af de danske bidrag til Bosnien og Kosovo, det danske bidrag til SHIRBRIG-deployeringen i Eritrea og til Afghanistan. Det har i 2001 vist sig stadigt vanskeligere at tilvejebringe reservedele og forsyningsgenstande i rette mængde og til rette tid. Den generelle ressourceknaphed har medført et øget behov for prioritering af materielydelser. Forholdet kan tilskrives dels efterslæb i driftsanskaffelser, dels personelafgivelser til implementering af materielstyringsdelen (FORMAT) af DeMars. Den fortsatte nedslidning af Forsvarets materiel ved indsættelse i international tjeneste tærer stadig på lagerbeholdningerne. Det internationale engagement har sammen med generelt manglende ressourcer og vakante stillinger for fagligt personel, specielt i hæren, akkumuleret et ressourcekrævende vedligeholdelsesefterslæb, særligt for ældre køretøjer og ingeniørmateriel. Materielvirksomheden til støtte for opstilling af den ikke aktiverede del af den militære grundstruktur er præget af manglende ressourcer til at fastholde Forsvarets materiel og beholdninger på et tilfredsstillende niveau både kvalitativt og kvantitativt. Foruden anvendelsen af ressourcer til støtte for opstilling og udsendelse af danske enheder til internationale operationer er der fra materielstøttevirksomheden anvendt betydelige ressourcer på at udvikle funktionaliteten i FORMAT. Såvel den materielle som den personelmæssige situation inden for forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden har derfor været anstrengt. Dette har samlet set reduceret muligheden for at vedligeholde og genanskaffe materiel til den ikke aktiverede del af den militære grundstruktur, hvorfor materielstøtten til dette område har været mindre tilfredsstillende. Generelt har materielstøtten været tilfredsstillende for de højest prioriterede enheder, men mindre tilfredsstillende for de øvrige enheder. Udviklingen af materielområdet Bl.a. foranlediget af Rigsrevisionen har der i 2001 fortsat været øget fokus på effektivisering af Forsvarets drifts- og vedligeholdelsesmæssige funktioner. Forsvarets evne til i fredstid at kunne støtte udsendte enheder samt behovet for vedligeholdelseskapacitet ved enheder i den aktiverede struktur, som skal kunne operere uden for landets grænser, er væsentlige dimensionerende faktorer for Forsvarets vedligeholdelsesstruktur. Der pågår undersøgelser af, hvilke muligheder der er for sammenlægning af de nuværende værkstedsniveauer til færre, større og mere effektive værnsfælles produktionsenheder, idet brugerniveauet i grundstrukturen samt værkstedsniveauet i den aktiverede struktur fastholdes som mobile enheder. Som led i implementeringen af totalomkostningsprincippet vil der i løbet af de kommende år blive oprettet et antal materielkapacitetetscentre, der kan opsamle samtlige omkostninger ved materieldriften og fordele omkostningerne på de daglige brugere af materiellet. I år 2002 aktiveres de første 13 materielkapacitetetscentre Etablissement Generelt Etablissementsvirksomheden skal op- 68

71 fylde behovene fra Forsvarets operative virksomhed og øvrige støttevirksomhed gennem en driftsøkonomisk tilrettelæggelse af produktion og forvaltning inden for statens forvaltningsmæssige rammer. Etablissementsvirksomheden opdeles i: Etablissementsopstillingsfunktionen, der sikrer tilstedeværelse af den nødvendige kapacitet ved produktion af kapacitet gennem køb, leje, byggeri, ombygning og renovering eller reduktion af kapacitet gennem salg, udlejning, rømning og nedrivning. Etablissementsforvaltningsfunktionen, der leverer kapacitets- og driftsydelser til at opfylde den operative virksomheds og øvrige støttevirksomheds behov. Etablissementsopstillingsfunktionen Etablissementsopstillingsfunktionen, der varetager kapacitetstilpasning af Forsvarets bygninger, anlæg og arealer, er beskrevet mere detaljeret i kapitel 3, Anlægsregnskab. Området var i 2001 særligt præget af at planlægge og iværksætte kapacitetstilpasninger som følge af Forsvarsforliget samt implementere og afslutte justeringer afledt af tidligere aftaler om Forsvarets ordning. Endvidere var der i 2001 ligesom i år 2000 sat særlig fokus på at planlægge og iværksætte projekter til forbedring af værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter. Samlet blev byggeog anlægsvirksomheden i 2001 i forhold til målsætningen gennemført med et meget tilfredsstillende resultat, idet området ved årets udgang generelt var forud for planlægningsgrundlaget. Forsvaret har i 2001 haft en samlet indtægt på 291,4 mio kr. ved afhændelse af 16 etablissementer eller dele heraf. Vedrørende de enkelte afhændelser i 2001 henvises til bilag 4. Etablissementsforvaltningsfunktionen Etablissementsforvaltningsfunktionen, der varetager forvaltningen og driften, herunder vedligehold, af Forsvarets etablissementer, kunne i år 2001 generelt imødekomme den operative virksomheds og øvrige støttevirksomheds behov for kapacitets- og driftsydelser set fra en kvantitativ betragtning, men ikke kvalitativt på grund af et for ringe vedligeholdsmæssigt niveau. Den generelle udhulning af kommandomyndighedernes dispositionsrammer har gennem de seneste år medført en skævvridning mellem de prioriterede produktionsmål og tildelte midler. Bygningsvedligehold er således blevet anvendt som buffer til at finansiere de øgede behov til operative produktionsmål, idet hovedparten af de øvrige omkostninger inden for øvrig drift er aktivitetsbestemte eller faste omkostninger som lønninger, skatter og afgifter generelt. Vedligeholdstilstanden af Forsvarets etablissementer Vedligeholdstilstanden af Forsvarets etablissementer var i 2001 i store træk uændret i forhold til 2000, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdstilstand bedømmes som ret tilfredsstillende, men et ganske betydeligt antal faciliteter må henføres til en lavere bedømmelse. Den oprindelige målsætning vedrørende bygningsvedligehold på et tilfredsstillende niveau blev ikke nået, idet løsningen af og hermed finansieringen af højere prioriterede opgaver var prioriteret i forhold til bl.a. udførelsen af bygningsvedligehold. De decentrale vedligeholdsmidler tillod stort set alene gennemførelse af lovpligtige eftersyn samt afhjælpende vedligehold, mens der ikke var ressourcer til forebyggende eller oprettende vedligeholdelse. 69

72 De midler, der årligt er brugt til bygningsvedligehold, er jf. tabel 2.35 faldet med ca. 50 % (opgjort i prisniveau 2001) siden Faldet opvejes ikke af en tilsvarende afhændelse af etablissementer, hvorfor det vedligeholdsmæssige efterslæb er steget støt i perioden til at være ca. 1,5 mia. kr. i Udviklingen af etablissementsområdet Implementeringen af Forsvarsforliget forventes ikke markant at reducere udviklingstendensen i efterslæbet. En forudsætning for at reducere eller helt fjerne efterslæbet er, at der snarest tilføres yderligere driftsmidler til området. Det er således af største betydning, at der skabes økonomisk grundlag for rammetildeling af bygningsvedligeholdsmidler ud over de midler, der er affødt af lov- og bestemmelsesmæssigt betingede projekter. I den forbindelse skal nævnes, at den udmeldte disponeringsramme til bygningsvedligehold med virkning fra 2002 er en minimumsramme, hvor de tildelte økonomiske midler er forbeholdt bygningsvedligehold. De tildelte midler kan således ikke uden Forsvarskommandoens tilsagn omdisponeres til andre formål. Forsvarskommandoen har for at forbedre funktionaliteten og vedligeholdelsestilstanden af Forsvarets ejendomme og optimere udnyttelsen af vedligeholdelsesmidlerne fortsat udarbejdelsen af helhedsplaner for udvalgte etablissementer. Arbejdet vil blive udvidet til at omfatte endnu flere af Forsvarets etablissementer. Bygningsvedligehold vil være tillagt særlig fokus de kommende år. For at sikre en systematisk ibrugtagning og anvendelse af Forsvarets etablissementsforvaltningssystem (EFOS) opstillede Forsvarskommandoen bl.a. et EFOS rejsehold og etablerede en superbrugerorganisation til at støtte myndighedernes anvendelse af systemet. Forsvarskommandoen har ved udgangen af 2001 ydet rejseholdsstøtte ved ca. 90% af Forsvarets etablissementsforvaltende myndigheder. Støtte til resterende myndigheder samt supplerende støtte ved øvrige myndigheder er planlagt fortsat indtil udgangen af Der blev endvidere i 2001 afholdt landsdelsvise seminarer for etablis- Tabel 2.35 Forbrug til bygningsvedligehold i løbende priser og i byggeindeks medio ) Byggeindeks 2) Realiseret forbrug 337,8 345,0 324,0 254,0 331,3 371,4 337,0 310,4 221,7 212,5 254,6 Forbrug index ,2 442,1 408,8 313,3 393,7 429,0 378,5 344,0 234,6 219,2 254,6 3) 1) For 1996 indgår en ekstraordinær tilførsel på ca. 80 mio. kr. 2) Byggeindeks er et reguleringsindeks for boligbyggeri (prisudvikling), startende med index 100 i Indekset er baseret på en ca. stigning på 3,0% pr. år. 3) Denne for området og i relation til problematikken marginale stigning afspejler de midler, som FKO fra centralt hold har brugt på forbedring af værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter og betonrenovering (ca. 50 mio. kr.). Så reelt er der fra NIV II side i 2001 blevet brugt lidt mindre midler end i sementspersonel, som ligeledes planlægges at fortsætte i Informatik Forsvarets informatikvirksomhed skal sikre en effektiv løsning af Forsvarets opgaver ved at muliggøre hurtig, sikker og rationel behandling af informationer. Virksomheden omfatter planlægning, anskaffelse, drift og udfasning af informatiksystemer. Forsvarets informatikvirksomhed udvikles i disse år med henblik på bl.a. at etablere en rationel koncernfælles, centraliseret IT driftsstruktur. Den centraliserede IT driftsstruktur skal skabe en effektiv og konkurrencedygtig IT drift, idet den medtager de 70

73 teknologiske udviklinger, som forventes at blive generelt gældende inden for en 3-årig planperiode: Lettere administrerbare styresystemer, serverkonsolidering samt styrings- og overvågningscentralisering. Forsvarets informatikvirksomhed bygger navnlig på følgende elementer: Dansk Forsvars Management- og Ressourcesystem (DeMars). Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN). Stabsstøttesystemer (SSS). Kommando-, Kontrol- og Informationssystemer (C2IS). Systemer til løsning af specifikke opgaver, herunder informatikløsninger til udsendte styrker. Forsvarets IT drift Udviklingen af Forsvarets styringsog virksomhedsmodel skaber grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden og en fremtidig rationalisering af IT driftsstrukturen. Anskaffelsen og implementeringen af DeMars, som understøtter denne omlægning, involverer og berører alle dele af Forsvaret. Indførelsen af et integreret virksomhedsstyringssystem medfører ligeledes en rationaliseringsgevinst, idet DeMars erstatter ca. 70 andre IT-systemer, der tidligere blev anvendt til løsning af forskellige registreringsog styringsopgaver på centrale niveauer, og et antal mindre systemer, der tidligere blev anvendt decentralt. Ressourceanvendelsen Forsvarets informatikvirksomhed sigter mod en samordnet struktur, hvor den tidligere har været opdelt i centralt- og decentralt styret informatikvirksomhed, idet den decentralt styrede del blev opfattet som en del af den lokale driftsvirksomhed. Dette forhold er stadig gældende og afspejles i tabel 2.36, hvor budgettallene for primært vedrører den centralt styrede informatikvirksomhed, mens resultattallene omfatter både den centralt og den decentralt styrede informatikvirksomhed. Det registrerede forbrug til opstilling af informatikkapacitet samt drift og lønomkostninger på informatikområdet, var 615 mio. kr. i 2001, hvilket er et merforbrug på 85 mio. kr., svarende til ca. 16% af den samlede økonomiske ramme til området. Afvigelsen skyldes først og fremmest en ændret opgørelsesmetode, hvor det registrerede forbrug på informatikområdet omfatter både den centralt og den decentralt styrede del af Forsvarets informatikvirksomhed, samt at en del af Forsvarets fælles omkostninger, svarende til 5 % af merforbruget, er pålignet informatikområdet. Merforbruget stammer fra det decentralt styrede område og er i overensstemmelse med den ønskede udvikling, som nødvendiggør anskaffelser til det decentralt styrede området. Tabel 2.36 Støttevirksomhed R 1998 R 1999 R 2000 B 2001 R2001 B2002 B2003 B2004 B 2005 Forsvarets informatiksystemer: Anvendt til informatiksystemer (mio. kr., prisniveau 2001) Heraf til DeMars (mio. kr. prisniv 97) Versionering og ibrugtagning kontrakt 0A 0B 1 2 3A 3B 71

74 DeMars-projektet er en væsentlig del af informatikfunktionen, og Forsvarskommandoen har derfor nedsat en projektgruppe, PG/DeMars til at udvikle DeMars-systemet. DeMars er under anskaffelse og implementering i perioden I aktstykke 140 af 25. februar 1998 for DeMars er afsat 703 mio. kr. (alle tal i prisniveau 1997) og et forventet forbrug af interne ressourcer på 570 årsværk, svarende til 170 mio. kr. Forsvarskommandoen gennemførte ca. halvvejs i projektet (oktober 2000) en større og omfattende gennemgang af projektet, hvilket resulterede i en justering af versioneringsplanen. De forventede udgifter blev justeret fra 703 til 705 mio. kr. og aktstykkets økonomiske grundlag blev reduceret med 10 mio. kr. Vedrørende de interne ressourcer blev de forventede udgifter justeret fra 170 til 213 mio. kr. som følge af et forventet større forbrug af konsulenter. Bilag 3 indeholder en sammenfattende oversigt over projektets økonomi. Siden projektets start er der fremsendt halvårlige statusrapporteringer til Finansudvalget om udviklingen i DeMars projektets økonomi, ibrugtagning og funktionalitet. Ved den seneste (7.) statusrapport af 21. november 2001 til Finansudvalget er de forventede udgifter justeret fra 705 til 729 mio. kr. jf. tabel 2.36 (Akkumuleret beløb for "Heraf til De- Mars") som følge af en justeret opgørelsesmetode for driftsudgifterne i implementeringsperioden. De forventede udgifter til interne ressourcer er af samme årsag justeret fra 213 til 220 mio. kr. Det forventede samlede merforbrug udgør herefter ca. 86 mio. kr., hvilket i relation til det justerede økonomiske grundlag på 863 mio. kr. svarer til ca. 10%. Forsvaret følger omhyggeligt udgiftsudviklingen i relation til implementering af DeMars projektet. I 2001 blev anvendt 40 mio. kr. til opstilling og 42 mio. kr. til drift af ITinfrastrukturen, herunder til FIIN og centrale servere. Resterende midler henføres til øvrig opdatering og drift af informatikvirksomheden. FIIN giver, udover at skabe et kommunikationsnetværk mellem Forsvarets myndigheder, Forsvarets ansatte adgang til Forsvarskommandoens Informationsserver, hvor der er samlet en stor og nyttig mængde information (forvaltningsbestemmelser, nyheder, informationer fra Forsvarets ledelse, stillingsopslag og ledige lejeboliger og meget andet) til fælles anvendelse. Herved rationaliseres udgivelsen og udsendelsen af store mængder information samtidig med, at opdateringen bliver nemmere og får øjeblikkelig effekt. Flere større myndigheder har etableret lokale informationsservere, hvor såvel information til hele Forsvaret som information til myndighedernes egne ansatte tilbydes. Forsvarets informationsservere udbygges løbende både centralt og decentralt. Udviklingen af Forsvarets IT drift og de langsigtede IT indsatser Med udviklingen af FIIN sigtes mod en tilslutning af alle Forsvarets myndigheder senest i Ved udgangen af 2001 var 162 myndigheder med ca arbejdspladser tilsluttet FIIN, som anvendes af Forsvarets postsystemer, journaliserings- og arkiveringssystemer, Forsvarskommandoens Informationsserver og ikke mindst DeMars, der har ca navngivne brugere. Herudover anvendes FIIN til transmission af anden form for elektroniske data. Indførelsen af DeMars har i implementeringsperioden ( ) som ventet medført midlertidigt 72

75 øgede udgifter på informatikområdet. I takt med udfasningen af de systemer, hvis opgaver vil blive varetaget af DeMars, genindvindes merudgiften. Udviklingen på informatikområdet i almindelighed viser ligeledes et stigende ressourceforbrug over årene. Tendensen forventes at fortsætte, da anvendelsen af ITværktøjer intensiveres på alle niveauer i Forsvaret. Forsvarets informatikområde vurderes samlet set at have fungeret og udviklet sig tilfredsstillende i Generel ledelse og administration Opgaverne under generel ledelse og administration omfatter Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, international militær samarbejds- og mødevirksomhed, dansk repræsentation ved NATOstabe samt kontrol- og inspektionsvirksomhed. Den generelle ledelse og administration har i 2001 ud over at løse de traditionelle, løbende opgaver - været koncentreret om at implementere Forsvarsforliget , DeMap og DeMars samt planlægge og implementere nye ledelsesmæssige og administrative forretningsgange, herunder en reorganisering af Forsvarsstaben Strategiske udviklingsforhold Videreudviklingen af Dansk Forsvars Managementprojekt Forsvaret indledte i 1996 en række omfattende forretningsmæssige udviklingsprojekter, der samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap). Formålet er at videreudvikle og effektivisere den styrings- og forvaltningsmæssige opgavevaretagelse i Forsvaret ud fra ønsket om, at Forsvarets virksomhed skal styres efter moderne principper. Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er den IT-mæssige platform, der bl.a. understøtter DeMap s målsætning om at indføre totalomkostningsprincippet og intern ressourceallokering via intern afregning som supplement til bevillingsstyringen. Ved at anvende totalomkostningsprincippet henføres samtlige omkostninger til Forsvarets opgaveløsning, herunder brug af internt producerede kapacitets- og driftsydelser, lagertræk samt af-, op- og nedskrivninger af aktiver. I 2001 blev Forsvarstabens DeMars Afdeling (ODM) etableret som projektorganisation til understøttelse af systemets optimale anvendelse og integritet. ODM er under opbygning som et DeMars Kompetencecenter, der fremadrettet skal varetage centrale DeMars opgaver for hele koncernen. Målet med ODM er - i tæt samarbejde med øvrige interessenter at drive, vedligeholde og udvikle systemet optimalt. Den centrale placering giver samtidig mulighed for at skabe en entydig forbindelse mellem brugere og system. Det tilsikres herved, at ODM på såvel strategisk som praktisk niveau understøtter Forsvarets anvendelse af eksisterende og mulig kommende funktionalitetet. ODM s forskellige kompetencer refererer til processer og funktionalitet vedr. økonomi, personel, struktur samt materiel og opbygges i takt med ibrugtagning af de enkelte versioner af DeMars. ODM skal i takt med den løbende afvikling af DeMars projektgruppen frem til primo 2004 sikre en fast forankring af DeMars som et strategisk værktøj i Forsvarets administration og styring Udlicitering Forsvarets virksomhed skal effektivi- 73

76 seres bl.a. ved fokus på kerneområder og udlicitering af afgrænsede områder inden for service- og støttestrukturen, jf. VISION Forsvaret har derfor gennem årene udliciteret en lang række områder, som f.eks. skibsvedligeholdelse, transportopgaver og miljøovervågning pr. satellit, hvor analyser har vist prisen på eget arbejde var højere end prisen på det private marked. Formålet er bl.a., at Forsvarets chefer i højere grad kan koncentrere sig om at producere veluddannede enheder og overlade administrationen af service- og støtteproduktionen til eksterne operatører eller opbygge en anderledes struktur, der frigør chefer og sikrer produktivitet. Udlicitering vil fortsat kun finde sted, hvis det ikke går ud over Forsvarets evne til at løse pålagte opgaver i krig og fred, herunder at opbygge krigsstyrken og deltage i internationale operationer. November 2000 blev der etableret en projektgruppe, der skulle planlægge og undersøge et antal muligheder for at udbyde dele af Forsvarets opgaver, bl.a. drivmiddelforsyning, vedligeholdelse af motorkøretøjer, kantinedrift i det tidligere Jugoslavien. Endelig er der etableret et pilotprojektet på Holstebro Kaserne, som bl.a. omfatter rengøring, cafeteria, administration og vedligehold af bruttoetagemeter samt pleje af de grønne områder og driften af øvelsespladser. Derudover skal pilotprojektet afdække de forhold, som vil påvirke de af Forsvarets medarbejdere, der evt. bliver overført til en ny operatør jf. virksomhedsoverdragelsesloven. Medio 2002 skal projektgruppen fremlægge sine konklusioner for Forsvarets øverste ledelse, så Forsvarschefen kan fastlægge den fremtidige policy for området. Vælger man at fastholde egen produktion på et område vil det blive reguleret gennem kontraktstyring på samme måde, som hvis det var blevet udliciteret Effektivisering af Forsvarets forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed I Statsrevisorerne beretning nr. 3/1998 om Forsvarets forsyningsforvaltning af februar 1999 herunder Rigsrevisionens beretning RB 801/99 af februar 1999 blev der peget på nødvendigheden af en styret udvikling af den logistiske proces både på kort og på lang sigt. Til analyse af de påpegede problemområder nedsatte FKO i september 1999 Styringsgruppen vedrørende udvikling af Forsvarets logistiske virksomhed, hvis målsætning var at gennemføre tiltag, der samlet ville medvirke til at udvikle en tidssvarende logistisk virksomhed inden for Forsvaret. Forsvarets forsyningsvirksomhed gennemgik således i 2001 en større kortlægning af kapaciteter med henblik på efterfølgende regional samordning såvel inden for vær- Tabel 2.37 Driftsregnskab for generel ledelse og administration Resultaterne fra før 1999 er ikke medtaget i tabel 2.37, da de p.g.a. implementeringen af DeMap-principperne på området Generel ledelse og administration i 1999 ikke er sammenlignelige med resultaterne for 1999 og følgende år. Mio. kr. (2001-prisniveau) R1999 R2000 B2001 R2001 Udgifter 298,1 364,4-466,6 Indtægter 0,2 173,2-236,1 Nettoudgift 297,8 191, ,5 74

77 nene som i værnsfælles regi, idet udlicitering også overvejes. Forsvarets evne til i fredstid at kunne støtte udsendte enheder samt behovet for vedligeholdelseskapacitet ved enheder i krigsstyrken, som skal kunne operere uden for landets grænser, er væsentlige dimensionerende faktorer for fremtidens fredstidsmæssige vedligeholdelsesstruktur. Mulighederne for at dække Forsvarets behov for mekanikere ved in- /out-sourcing er derfor også blevet vurderet. Udviklingen på området bør gå i retning af at sammenlægge de nuværende værkstedsniveauer til færre, større og mere effektive værnsfælles produktionsenheder, idet brugerniveauet i freds- og krigsstrukturen samt værkstedsniveauet i krigsstrukturen fastholdes som mobile enheder. Fremdriften i 2001 var tilfredsstillende, hvilket kom til udtryk ved, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen frafaldt opfølgningsundersøgelsen af Forsvarets forsyningsforvaltning, hvilket sammen med allerede opnåede resultater peger mod en tilfredsstillende kvalitet af Forsvarets indledende arbejde Samlet vurdering af 2001 og udviklingstendenser Forsvaret løste i 2001 de internationale opgaver og de højest prioriterede nationale opgaver på tilfredsstillende måde eller bedre, mens øvrige nationale opgaver blev løst mindre tilfredsstillende. Samtidig gennemførtes strukturtilpasningerne - som følge af den igangværende omlægning af Forsvarets formål og opgaver - og den fortsatte udvikling og implementering af DeMars forløb tilfredsstillende, og som planlagt. De højt prioriterede opgaver vil være de samme i de nærmeste år, men de i stigende omfang gennemførte strukturtilpasninger betyder, at de vigtigste af de områder, der har været nedprioriteret for at finansiere omstillingsprocessen og det internationale engagement, kan få tilført øgede ressourcer. 75

78 3 Regnskab

79 Regnskabspraksis Driftsregnskab 2001 for Driftsbevillingen Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen Hovedformålsregnskab 2001 for Driftsbevillingen Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægts dækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Anlægsregnskab 2001 for Materielinvesteringer Regnskabsmæssige forklaringer for Materielinvesteringer Anlægsregnskab 2001 for Nat. finansierede byggeog anlægsarbejder Regnskabsmæssige forklaringer for Anlægsregnskab 2001 for Internat. finansierede B&A arbejder Regnskabsmæssige forklaringer for Anlægsregnskab 2001 for Nat. finansieret NATOinvesteringsprogram Regnskabsmæssige forklaringer for Miljørapportering 77

80 Regnskab 3 Forsvarskommandoen aflægger driftsregnskab for med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed 50. Østsamarbejde 70. Forsvarets Forskningstjeneste 90. Indtægtsdækket virksomhed 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Forsvarskommandoen aflægger desuden anlægsregnskab for Materielinvesteringer, Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. Forsvarskommandoen foretager endvidere miljørapportering. Regnskabsresultatet for ovennævnte hovedkonti er sammenstillet i tabel 3.1. Forsvarskommandoens samlede forbrug i forhold til drifts- og anlægsbevillingerne i 2001 viser et mindreforbrug på 68,9 mio. kr. eller en afvigelse på 0,4 pct. i forhold til bevillingen. Forsvarskommandoens finansstyring er baseret på den samlede akkumulerede bevilling (driftsbevilling + anlægsbevilling), hvorved der tages højde for det fra forrige år overførte mer-/mindreforbrug. Der er endvidere tale om et nettobudget, hvorfor bl.a. øgede driftsindtægter kan anvendes til driftsudgifter. Endvidere kan sparede beløb på en hovedkonto mod optagelse på Tillægsbevillingsloven (TB) overføres til en anden hovedkonto, bl.a. inden for hovedområde 2: Militært forsvar på Finansloven. Det akkumulerede resultat i 2001 (akkumuleret bevilling - forbrug) med et merforbrug på 18,7 mio. kr. til videreførelse til følgende år eller 0,11 pct. af nettobevillingen 2001 er derfor tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til de regnskabsmæssige forklaringer i pkt Forsvarskommandoens akkumulerede resultat på drifts- og anlægsbevillingerne, der videreføres til 2002, er vist i tabel 3.2. Tabel 3.1. Regnskabsresultat for hovedkonti 2001 (mio. kr.) Bemærkninger: Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Fortegnet + angiver mindreforbrug, mens - angiver merforbrug. Rest Bev.tek. Rest Akk.bev./ Hovedkonti Videreført Bevilling Akk.bev. Forbrug afrunding Bev./Forbrug Forbrug Lønninger 0, , , ,1 82,6 82, Øvrige driftsudgifter -78, , , ,1 0,1-188,3-266, Driftsudgifter i alt -78, , , ,2-105,8-183, Driftsindtægter 0,0 495,2 495,2 998,9-503,7-503, Driftsudgifter, netto -78, , , ,3 397,9 319, Materielinvesteringer 0,4 11,6 12,0 7,6 4,0 4, Nat.fin.bygge- og anlægsarb. -16,5 63,3 46,8 389,1-325,8-342, Int.fin.NATOinvest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Nat.fin.NATOinvest.program 6,5-2,7 3,8 4,5-7,2-0,7 Anlægsudgifter, netto -9,6 72,2 62,6 401,2-329,0-338,6 Samlede udgifter, netto -87, , , ,5 68,9-18,7 78

81 3.1. Regnskabspraksis Virksomhedsregnskabet for 2001 følger udgiftsprincippet, idet den igangværende implementering af DeMars på nuværende tidspunkt ikke giver mulighed for at udarbejde et dækkende og pålideligt regnskab efter omkostningsprincippet. Bl. a. fordi en opgørelse efter omkostningsprincippet forudsætter, at der er gennemført en realistisk og konsistent prissætning af virksomhedens aktiver. Forsvarskommandoen forventer, at det traditionelle finansregnskab fra og med 2002 på nogle områder kan suppleres med et regnskab opgjort efter totalomkostningsprincippet Driftsregnskab 2001 for Driftsbevillingen. Forsvarskommandoens drift resulterede, jf. tabel 3.3, i et mindreforbrug på 397,9 mio. kr., svarende til 2,39 pct. af nettobevillingen på ,2 mio. kr. Som det fremgår af tabel 3.4. og 3.5., bliver mindreforbruget 319,9 mio. kr., svarende til 1,93 pct. af nettobevillingen, når det akkumulerede merforbrug fra 2000 på 78,0 mio. kr. indregnes. Forsvarskommandoen er omfattet af de almindeligt gældende regler for anvendelse af opsparing, men har via tekstanmærkning nr. 2, stk. 1 desuden en generel hjemmel til at overføre mer- eller mindreforbrug svarende til 4 pct. af bevillingen til det efterfølgende finansår. Hertil kommer den i tekstanmærkning nr. 2, stk. 2 anførte særlige videreførselsadgang vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug til efterfølgende finansår for så vidt angår opgaver i internationalt regi. Forsvarskommandoens budgetplanlægning tager endvidere højde for mer- og mindreforbrug fra det foregående år. Det akkumulerede mindreforbrug i 2001 på driftsbudgettet på 319,9 mio. kr. videreføres til 2002 og indgår i Forsvarskommandoens planlægningsgrundlag for opgaveløsningen i Tabel 3.2. Forsvarskommandoens akkumulerede resultat 2001 Årets underskud til videreførsel 68,9 mio. kr. Akkumuleret overskud primo 2001 (videreført fra 2000) -87,6 mio. kr. Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo ,7 mio. kr. Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 2001 i procent af den samlede nettobevilling for ,11% Tabel 3.3. Driftsregnskab 2001 for Forsvarskommandoen Tabel 3.3. er inkl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. 1) Merindtægt 503,7 mio. kr. og en merudgift på 105,8 mio. kr. har medført et overskud på 397,9 mio. kr. Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. 1) Budget Indtægter , , ,1 503, ,8 Nettotal (tilskud) , , ,2 0, ,7 Driftsindtægter 645,9 495,2 998,9 503,7 622,1 Udgifter , , ,2-105, ,8 Lønninger 8.469, , ,1 82, ,7 Øvrige driftsudgifter 7.842, , ,1-188, ,1 Resultat 43,9 0,0 397,9 397,9 0,0 79

82 Det skal bemærkes, at Forsvarskommandoen på forslag til TB 2001 medtog en forhøjelse af driftsbevillingen på i alt 644,2 mio. kr., heraf et forventet merforbrug på 191,4 mio. kr. efter 4 pct.-videreførselsadgangen (tekstanmærkning nr. 2., stk. 1) og et forventet merforbrug på 452,8 mio. kr. til international virksomhed (tekstanmærkning nr. 2. stk. 2), til videreførsel til efterfølgende finansår. Forsvarskommandoens driftsbevilling 2002 vil ved Rammeredegørelse I 2002 blive reduceret med de anførte merforbrug i Forsvarets Forskningstjeneste indgår i Forsvarskommandoens driftsbevilling på underkonto 70. Regnskabsaflæggelsen for underkontoen indgår som bilag 7. Forsvarskommandoen vurderer, at kontrakter vedr. større materielanskaffelser, indgået i 2001 og tidligere, indebærer udgiftsforpligtelser i år 2002 og senere på ca. 8,6 mia. kr. International Virksomhed Af Finanslovens 12 fremgår det, at Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 586 mio.kr. pr. år i forligsperioden (prisniveau 2000). I indeværende forligsperiode (år 2000 og 2001) er Tabel 3.4. Bevillingsafregning 2001 for Forsvarskommandoen Tabel 3.4. er ekskl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Nettoudgifter Resultatopgørelse 2001, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 8.556, , ,2 2. Regnskab 8.484, , ,3 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 72,5 325,4 397,9 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet Årets overskud 72,5 325,4 397,9 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,0-78,0 13. Akkumuleret overskud primo ,0-78,0 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 72,5 325,4 397,9 15. Akkumuleret overskud ultimo ,5 247,4 319,9 17. Omflytninger mellem underkonti Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,5 247,4 319,9 Tabel 3.5. Akkumuleret resultat for Forsvarskommandoen * 1999: Primo saldo er inklusiv overførsel af ca. 0,8 mio.kr. til Forsvarskommandoen i forbindelse med nedlæggelse af konto Nyboder. Ad 2000: Da kontiene Forsvarsministeriets Jagtbestyrer; Lån til tjenestemænd m.fl. til boligindskud og Forsvarets Forskningstjeneste blev nedlagt, blev et videreførselsbeløb fra 1999 til 2000 på henholdsvis 0,2 mio. kr., -0,1 mio. kr. og 0,4 mio. kr. overført til konto Forsvarskommandoen (Driftsbev.). Mio. kr., løbende priser Primo saldo* -1,6-115,6 35,1-144,8-121,9-78,0 Årets resultat -114,0 150,7-179,1 22,4 43,9 397,9 Ultimo saldo -115,6 35,1-144,0-122,4-78,0 319,9 80

83 der således et akkumuleret merforbrug i løbende priser på 420,7 mio. kr. udover den politisk fastsatte ramme. Mer- eller mindreforbrug kan videreføres til det følgende finansår indenfor forligsperioden. Udgifterne i forbindelse med Forsvarets deltagelse i internationale operationer opgøres i overensstemmelse med forligsteksten som nettodriftsudgifterne til disse aktiviteter (direkte relaterbare omkostninger, ekskl. løn til fast tjenstgørende personel og anskaffelse af organisatorisk materiel). Disse udgifter fremgår af tabel 3.6. Den aktuelle fordeling af det udsendte personel mellem fast tjenstgørende og kontraktantaget personel var ca. 44:56 og ikke 20:80, som var forudsat, da rammebeløbet på 586 mio.kr. pr. år blev fastsat. De samlede tilgodehavender fra FN vedrørende det tidligere Jugoslavien og andre missioner udgjorde 147,0 mio.kr. ved udgangen af 2001, jf. tabel 3.7.1, mens tabel viser, at Danmark i løbet af 2001 modtog 9,7 mio. kr. af tilgodehavenderne fra FN. I forbindelse med årsskiftet blev der modtaget 127,3 mio. kr. uden dokumentation fra FN. Beløbene vil blive indtægtsført i regn- Tabel 3.6. Forsvarets Internationale virksomhed Regnskab. Løbende priser Tabel 3.6. viser regnskabet for den tidligere forligsperiode, der er nærmere omtalt i Virksomhedsregnskab 1999, samt de første to år i den indeværende forligsperiode. Mio. kr. (løbende priser) Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Lønninger m.v. 437,3 343,7 360,4 356,0 490,7 639,0 540,3 Øvrige driftsudgifter 198,8 344,5 256,9 236,6 486,6 459,8 365,7 Driftsudgifter, brutto 636,1 688,2 617,3 592,6 977, ,8 906,0 Lagertræk 23,2 26,1 20,6 16,8 20,7 21,8 13,8 Driftsudgifter inkl. lager 659,3 714,3 638,0 609,4 998, ,6 919,8 Driftsindtægter, brutto -85,8-24,5-22,3-13,6-13,3-1,4-7,3 Driftsudgifter, netto 573,5 689,8 615,7 595,8 984, ,2 912,5 Løn til fast tjenstgørende personel m.v. -151,4-138,6-115,4-121,9-181,4-238,0-186,9 Nettobeløb 422,1 551,2 500,3 473,9 803,3 881,2 725,6 Nettobeløbsramme, jf. forligstekst 530,0 530,0 545,0 557,0 572,0 586,0 600,0 Difference (+/- = mindre/merforbrug) 107,9-21,2 44,7 83,1-231,3-295,2-125,6 Tabel Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr., løbende priser) FN-tilgodehavender (ultimoåret) Contingent-Owned Equipment (COE) 131,9 131,9 110,3 119,9 Letter Of Assist (LOA) 30,4 31,6 2,8 16,7 Personel/personelerstatninger 1,9 0,0 6,5 10,4 I alt 164,2 163,5 119,6 147,0 Tabel Modtagne betalinger fra FN (mio. kr., løbende priser) Tabellen kan ikke sammenholdes med tabel , da der i løbet af året både modtages betalinger fra FN og opstår nye fordringer. Modtagne betalinger fra FN (i årets løb) Contingent-Owned Equipment (COE) 15,7 0,0 21,1 0,0 Letter Of Assist (LOA) 1,3 0,4 29,5 2,5 Personel/personelerstatninger 4,7 6,7 2,8 7,2 I alt 21,7 7,1 53,4 9,7 81

84 skabsåret 2002 i takt med, at dokumentationen for det enkelte refusionsbeløb modtages fra FN. FN begyndte ultimo 2001 at behandle de danske refusionskrav vedrørende tabtgået og kasseret materiel i perioden De endelige refusionsopgørelser vedrørende tabtgået og kasseret materiel forventes afklaret med FN i løbet af år Danmarks FN-tilgodehavender finansieres over forsvarsbudgettet. Årets mindreforbrug på Østsamarbejdet, jf. tabel 3.8., baserer sig på udskudte og forsinkede projektforløb, primært på artilleriprojektet i Litauen (LITART) og aflyste aktiviteter Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen. Som det fremgår af tabel 3.3., kan mindreforbruget på driftsbudgettet på 397,9 mio. kr. (netto) henføres til dels øgede indtægter på 503,7 mio. kr., dels et merforbrug på driftsudgifter på 105,8 mio. kr. De øgede indtægter kan henføres til tre konti: St. konto 29. Diverse indtægter, st. konto 67. Renteindtægter og st. konto 76. Interne statslige overførselsindtægter. På TB 2001 overførtes forventede indtægter ved salg af fast ejendom på i alt 310,4 mio. kr. fra konto Nationalt finansierede bygge- anlægsarbejder til Forsvarskommandoens driftsbudget på st. konto 14. Køb af varer og tjenesteydelser. Transaktionerne er foretaget i overensstemmelse med forsvarets adgang til at anvende nettoprovenuet ved salg af ejendomme og arealer mv. samt adgang til at overføre mellem hovedkonti inden for hovedområde 2. Militært forsvar. Indtægterne ved ejendomssalg mv. på 293,4 mio. kr. i 2001 er bogført på st. konto. 42. Afhændelse af anlæg m.v. (hovedkonto Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder) og er efterfølgende omkonteret til st.konto 29. Diverse driftsindtægter (hovedkonto Forsvarskommandoen (Driftsbev.)) Den bevillingstekniske og likviditetsmæssige overførsel af salgsindtægter til driftsbudgettet og bogføring af de faktiske indtægter ved salg af fast ejendom på driftsbudgettet er hovedårsagen til, at der ved en sammenligning af budget og regnskab for 2001 umiddelbart kan konstateres større forskelle mellem Forsvarskommandoens bevilling og regnskab på både driftsbudgettet og anlægsbudgettet. De fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet overførte indtægter ved salg af fast ejendom mv. er primært anvendt til strukturtilpasninger i Forsvaret. Set samlet er resultatet af Forsvarskommandoens samlede finansstyring (drift og anlæg) i 2001 med en forbrugsprocent (bevilling/forbrug) på 99,6 pct. og et akkumuleret resultat i Tabel 3.8. Bevillingsafregning 2001 for Østsamarbejdet Nettoudgifter Resultatopgørelse 2001, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling (B + TB) 14,1 75,9 90,0 Regnskab 5,5 71,7 77,2 Årets overskud 8,6 4,2 12,8 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud videreført fra ,9 4,2 19,1 Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 8,6 4,3 12,8 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,5 8,5 31,9 82

85 form af et merforbrug på 18,7 mio. kr. til videreførsel til følgende år imidlertid tilfredsstillende. De øgede indtægter på driftsbudgettet i 2001 omfatter endvidere renteindtægter på i alt 113,4 mio. kr. på st. konto 67. Renteindtægterne kommer fra selvstændig likviditet, renteindtægter fra danske og udenlandske banker samt morarenter ved forsinkede leverancer til forsvaret. På grund af vanskeligheder med at beregne de årlige forventede renteindtægter mv. har Forsvarskommandoen på finansloven for 2001 kun angivet et skønsmæssigt ansat beløb på 25 mio. kr. på st. konto 67. Beløbet er hævet til 50 mio. kr. på finanslov For så vidt angår de på st. konto 76. Interne statslige overførselsindtægter, henholdsvis på st. konto 71. Interne statslige overførselsudgifter anførte beløb på 24,4 mio. kr. skal bemærkes, at beløb på disse to konti af systemmæssige grunde skal modsvare hinanden i statens regnskab, jf. Økonomistyrelsens skrivelse af 19. marts 1999 om Finansministeriets retningslinier for intern handel og afregning. Tendensen fra 1999 og 2000 med faldende indtægter på st. konto 21. Salg af varer og tjenesteydelser fortsatte i 2001, hvor indtægterne er opgjort til 373,5 mio. kr. En væsentlig årsag til de faldende indtægter er salgsnedgangen ved forsvarets cafeterier som følge af et færre antal indkaldte værnepligtige, at en større del af forsvarets personel er udsendt til tjeneste i udlandet samt kasernenedlæggelser. Merforbruget på driftsudgifterne dækker, jf. tabel 3.3., over et mindreforbug på 82,6 mio. kr. på lønninger og et merforbrug på 188,4 mio. kr. på øvrig drift. Forsvarskommandoens lønsumsforbrug i 2001 giver ikke anledning til bemærkninger, idet resultatet, jf. tabel 3.4., blev et mindreforbrug på 72,5 mio. kr. eller 0,85 pct. af lønsumsbevillingen. Dette til trods for, at beregningen af det forventede lønsumsforbrug er behæftet med en del usikkerhed, som følge af forhold som den prioriterede ansættelsespolitik, personelreduktioner i forbindelse med strukturprojekter og udsendelsen af personel til international virksomhed. Forbruget på driftsbudgettet i 2001 har generelt set været præget af større udgifter, bl.a. på st. konto 14. Køb af varer og tjenesteydelser, som følge af forsvarets øgede internationale engagement. På forslag til TB 2001 blev der således medtaget en rammeforhøjelse (merforbrug) vedrørende international virksomhed i 2001 på 452,8 mio. kr. til videreførsel til efterfølgende finansår, jf. tekstanmærkning nr. 2., stk. 2. Forbruget i 2001 til materielanskaffelser og materieldrift er forløbet som forventet. I slutningen af 2001 har der været afholdt større udgifter til bl.a. anskaffelse af standardhelikoptere af typen EH 101, minerydningsmateriel til hæren og materielanskaffelser til øget efterretningsmæssig indsats (terrorbekæmpelse). På forslag til TB 2001 blev det ordinære driftsbudget forhøjet med 191,4 mio. kr., jf. 4-pct.-videreførselsadgangen i tekstanmærkning nr. 2., stk. 1. De øgede driftsudgifter skyldes særligt de nævnte øgede udgifter til materielanskaffelser og udgifter til strukturtilpasninger, jf. Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning Hertil kommer øgede udgifter på informatikområdet. Valutakursudviklingen, specielt på USdollar, og prisudviklingen på brændstof i 2001 har ligeledes medført øgede udgifter, hvilket har gjort det 83

86 nødvendigt at anvende 4-pct.-videreførselsadgangen. På st. konto 16. Leje, vedligeholdelse og skatter var der i 2001 bl.a. stigende udgifter til ejendomsskatter. St. konto 51. Tilskud til udland omfatter primært et dansk bidrag på ca. 4,6 mio. kr. i 2001 til det dansk-tyskpolske korps (HQ MNC NE) i Szcezcin i Polen. Udgifterne til drift af hovedkvarteret deles ligeligt mellem de tre lande. På forslag til finanslov 2002 er st. konto 51. forhøjet i overensstemmelse med det forventede bidrag på ca. 4,7 mio. kr. til drift af hovedkvarteret i I 2001 har der været øgede udgifter på st. konto 52. Tilskud til personer som følge af implementeringen af Forsvarsforliget , bl.a. øgede udgifter til fratrædelsesgodtgørelse og flytteudgifter mv. til personel i forbindelse med nedlæggelse af forsvarets etablissementer. På st. konto 54. Tilskud til anden virksomhed var udgifterne i 2001 på i alt ca. 3,8 mio. kr., heraf tilskud til soldaterforeninger på 3,7 mio. kr. og til Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) på 0,1 mio. kr. Der er desuden anvendt ca. 1,2 mio. kr. til ROID på Forsvarskommandoens ordinære driftsbudget. På grund af usikkerheden ved at forudse de årlige renteudgifter var der ikke på FL 2001 afsat beløb hertil på st. konto 57. Renteudgifter mv. I 2001 var renteudgifterne primært renter vedr. selvstændig likviditet (ca. 20,6 mio. kr.) og morarenter (ca. 1,0 mio. kr.) ved for sent betalte kreditorer og fejlbogførte morarenter vedr. feriegodtgørelse Hovedformålsregnskab 2001 for Driftsbevillingen. Tabel 3.9 viser, at Forsvaret har haft et samlet driftsmæssigt mindreforbrug på ca. 320 mio. kr. i Det skyldes hovedsagelig øgede indtægter som følge af afhændelse af en række militære etablissementer samt den fortsat stramme driftsstyring. For at finansiere det forøgede internationale engagement fastholdt Forsvaret således også i 2001 såvel den reducerede øvelsesvirksomhed som begrænsningerne på en række andre aktiviteter. For så vidt angår afvigelserne mellem bevillingstal og registrerede ressourceforbrug skal det i fortsættelse af virksomhedsregnskab 1999 og 2000 bemærkes, at afvigelserne primært er begrundet i den omlægning af registreringsmetoder, der sker som led i Tabel 3.9 Hovedformålsregnskab 2001 for Forsvarskommandoen Mio. kr. i 2001 prisniveau Indtægter Udgifter Resultat Nettobevilling Driftsindtægter Styrkeproduktion 4.936,0 25, ,6-662,0 Nationale opgaver 821,0 17,7 715,0 123,6 Internationale opgaver 1.060,0 12, ,0 0,9 Støttevirksomhed 5.318,0 664, ,9 99,0 Generel ledelse og administration 291,0 236,1 466,6 60,5 Ikke relateret til omkostningsformål 3.076,0 18, ,0-337,0 I alt ekskl. tillægsbevillinger ,3 974, ,3-704,7 Tillægsbevillinger 1.102, ,9 Årets resultat inkl. tillægsbevillinger ,2 974, ,3 398,2 Overført fra , ,0 Akkumuleret resultat ,2 974, ,3 320,2 84

87 implementeringen af en opgaveorienteret kontering efter totalomkostningsprincippet. Det har betydet, at såvel den budgetmæssige opdeling af bevillingen som mulighederne for at opsamle det registrerede ressourceforbrug har været behæftet med nogen usikkerhed og i et vist omfang er sket skønsmæssigt. Udgiften til styrkeproduktion indeholder de operative kommandoers og materielkommandoernes samlede omkostninger til produktion af Forsvarets styrker. I dette ressourceforbrug indgår derfor også de operative kommandoers omkostninger til generel ledelse og administration samt materielkommandoernes omkostninger til driftsrelaterede materieludgifter. Støttevirksomheden omfatter i lighed med tidligere år materielfunktionen, personelfunktionen, etablissementsfunktionen og informatikfunktionen. I materielfunktionen indgår udgifter til drift og opretholdelse af støttefunktionens logistiske støttestruktur, udgifter til generel ledelse og administration ved materielkommandoerne samt anden logistisk virksomhed som f.eks. håndtering af materiel mv. Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration er opgjort særskilt under generel ledelse og administration. Merforbruget skyldes først og fremmest, at der indgår i alt ca. 332 mio. kr. lønudgifter, som det ikke har været muligt at placere i forhold til kontoplanens opgave/produktkonti; hovedsageligt, fordi transaktionerne henviste til lukkede opgave-/produktkonti. Endvidere er indtægterne steget fra 167 mio. kr. i 2000 (prisniveau 2000) til ca. 236 mio. kr. i Indtægterne i 2001 stammer primært fra afhændede etablissementer. Resultatet - i form af et merforbrug - giver således et ikkeretvisende billede af en omkostningsstigning for generel ledelse og administration. Driftsregnskaber pr. hovedformål fremgår af bilag Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed Forsvarskommandoens indtægtsdækkede virksomhed omfattede i finansåret 2001 følgende områder: Søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt. Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen. Teknisk/forskningsbaseret rådgivning fra Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT). Køreteknisk Anlæg, Nordjylland. VTS Storebælt er tilnærmelsesvis en rent indtægtsdækket virksomhed, hvorfor der ikke er fastsat fordelingsnøgler for de afholdte udgifter. Udgifterne ved laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen er opgjort på grundlag af det faktiske tidsforbrug og evt. forbrugte materialer. Udgifterne ved Forsvarets Forskningstjeneste er opgjort på grundlag af det faktiske tidsforbrug og evt. forbrugte materialer mv. Omsætningen på den samlede indtægtsdækkede virksomhed i 2001 var 3,2 mio. kr. lavere end den på finanslov 2001 fastsatte omsætning på 19,9 mio. kr. Dækningsbidraget udgjorde 2,1 mio. kr. af den samlede omsætning på 16,7 mio. kr., svarende til 12,6 % Forskningstjenestens indtægter i 2001 var 1,6 mio. kr. mindre end det budgetterede, idet det viste sig vanskeligere at få indgået kontrakter end forventet. Det skal bemærkes, at 2001 er det første år, hvor Forsvarets Forskningstjeneste driver indtægtsdækket virksomhed. 85

88 Omsætningen vedrørende VTS Storebælt var mindre end det på finansloven budgetterede. Primært, fordi kontrakten mellem Søværnets Operative Kommando og VTS Storebælt om permanent drift af VTS Storebælt endnu ikke er indgået. Søværnets Operative Kommando kunne derfor ikke opkræve leje- og administrationsomkostninger for VTS-centeret i Korsør. Dertil kommer en periodeforskydning af bogføringen af indtægter vedrørende finansår Den omkostningsbaserede resultatopgørelse i tabel 3.10 baserer sig på de af institutionerne udarbejdede regnskaber. Tabel viser den udgiftsbaserede resultatopgørelse for den indtægtsdækkede virksomhed. De samlede indtægter var 3,8 mio. kr. lavere, mens udgifterne var 8,4 mio. kr. lavere end budgetteret. Det akkumulerede resultat for den indtægtsdækkede virksomhed, der videreføres til 2002, beløber sig til 14,9 mio. kr. Indtægtsdækket virksomhed under Forsvarskommandoens driftsområde blev etableret i Driftssituationen efter den seneste 3 årsperiode er, jf. tabel 3.13, tilfredsstillende og giver ikke anledning til bemærkninger. Tabel Omkostningsbaseret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Omsætning 16,7 - Direkte omkostninger 14,6 Driftsresultat før indirekte omkostninger 2,1 - Fordelte fællesomkostninger (indirekte omk.) 0,1 Driftsresultat før afskrivning og forrentning 2,0 - Afskrivning 0,9 - Forrentning 0 Årets resultat -1,1 Tabel Udgiftsbaseret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Indtægter 16,1 - Udgifter (ekskl. Anvendelse af overskud) 11,6 + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. 0 - tilbagebetaling og forrentning af statslige puljer m.v. 0 + diverse TB-bevillinger (fx statens selvforsikringsprincip) 0 - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) 0 Årets Driftsresultat 4,5 - forbrug af overskud fra tidligere år 0 Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) 4,5 Tabel Akkumuleret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio kr Primo saldo ,4 Årets overskud ,5 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,9 86

89 3.5. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed blev oprettet i Forsvarets Forskningstjeneste modtog i 2001, jf. tabel 3.14 og 3.15 tilskud fra EU på 0,1 mio. kr. til et enkelt projekt, EU-netværkradarpolarimetri. Projektet forventes afsluttet i 2002, hvor der forventes indtægtsført et samlet beløb på ca. 0,3 mio. kr Anlægsregnskab 2001 for Materielinvesteringer På hovedkontoen afholdes udgifter til materielinvesteringer omfattende anskaffelser af skibe på over 24 meter. Bevillingen anvendes til betaling af tidligere iværksatte skibsprojekter og til iværksættelse af nye skibsprojekter. I 2001 blev der iværksat ét nyt skibsprojekt ved Akt. 131 af 24. januar Det vedrørte anskaffelsen af en svensk ubåd (NÄC- KEN, nu navngivet KRONBORG) til søværnet for ca. 290 mio. kr. (PN medio 2000). Første betaling sker dog først i Resultatet for de i 2001 gennemførte materielinvesteringer vurderes at være tilfredsstillende. Regnskabet for igangværende og afsluttede projekter fremgår af bilag Regnskabsmæssige forklaringer for Materielinvesteringer. Årets betalingsafløb på 7,6 mio. kr. er alene sket på projekt nr , Akt. 233/1992, færdigindretning af fire Standard Flex-300 skibe. Mindreforbruget (bevilling - regnskab) på 4,0 mio. kr. i 2001 viser ikke det reelle forbrug på kontoen, idet konteringstekniske forhold har gjort, at der fejlagtigt er medtaget betalinger på ca. 8,0 mio. kr. til ovennævnte projekt på FKO driftsregnskab. For- Tabel Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed ultimo Mio. kr Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,5 + Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,9 Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed pr. ultimo ,4 Tabel Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Statslige fonds- og programmidler mv. - EU og andre internationale tilskudsgivere 0,1 Øvrige tilskudsgivere - I alt 0,1 Tabel Driftsregnskab for konto Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Indtægter 0,1 Udgifter 0,1 I alt 0,0 87

90 bruget på kontoen burde således rettelig have været 7,6 + 8,0 mio. kr., dvs. 15,6 mio. kr. Der har altså reelt været et merforbrug på 4,0 mio. kr. (forbrug på 15,6 mio. kr. - bevilling på 11,6 mio. kr.). Merforbruget skyldes, at anskaffelsen af reservegyrosystemer, C3-udstyr mv. blev udskudt til senest muligt i anskaffelsesforløbet for at få den nyeste teknologi. Årsagen til de omtalte konteringstekniske forhold er, at man i DeMars i 2001 ikke kunne bogføre på anlægskonti udenfor likviditet, hvorfor man har bogført på en intern ordre indenfor likviditet (opsamlingsordre), som derefter ved RM19 (FKO) foranstaltning løbende er blevet omposteret til en intern ordre udenfor likviditet. Årets seneste betalinger på ca. 8 mio. kr. blev ikke omposteret. Beløbet figurerer derfor ikke i DeMars Controlling-modul og dermed heller ikke i SCR under Forsvarets Materielplan del 1 (FMP1), men fejlagtigt på FKO driftsbevilling. Projekt nr vedr. Standard Flex-300 skibene blev afsluttet med et samlet mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr. i bevillingsprisniveau, svarende til 0,8 % af den samlede bevilling. Tabel Anlægsregnskab 2001 for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter 45,7 11,6 11,6 - - Nettotal (tilskud) 45,7 11,6 11,6-181,9 Udgifter 52,2 11,6 7,6 4,0 - Anlægsudgifter 52,2 11,6 7,6 4,0 181,9 Resultat -6,5-4,0 4,0 - Tabel Bevillingsafregning 2001 for Materielinvesteringer Resultatopgørelse 2001, mio. kr.: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 11,6 2. Regnskab 7,6 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 4,0 6. Årets overskud 4,0 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,4 13. Akkumuleret overskud primo ,4 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 4,0 15. Akkumuleret overskud ultimo ,4 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,4 Tabel Akkumuleret resultat 2001 for Materielinvesteringer *) Årets resultat indeholder, ud over afvigelser i statsregnskabet, også korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing, overførsel af mer-/mindreforbrug fra foregående finansår samt bevillingsteknisk afrunding. Mio. kr., løbende priser Primo saldo 31,5 16,6 14,6 6,9 0,4 Årets resultat *) -14,9-2,0-7,7-6,5 4,0 Ultimo saldo 16,6 14,6 6,9 0,4 4,4 88

91 3.7. Anlægsregnskab 2001 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, herunder ordinære bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer, særlig finansiering af strukturtilpasninger og strukturtilpasninger Bevillingerne anvendes til betaling vedrørende tidligere bevilligede og iværksatte arbejder samt nye arbejder. Bygge- og anlægsarbejderne omfatter større og mindre byggearbejder, herunder nyog ombygninger, renoveringer, nedrivning, vejændring, etablering af decentral kraftvarme, støjbekæmpelse, vandbesparende foranstaltninger og spildevandsopsamling. Etablissementsopstillingsfunktionen var i 2001 fortsat præget af kapacitetstilpasninger som led i udmøntningen af Forsvarsforliget samt tidligere forsvarsforlig. Etablissementsopstillingsfunktionen vurderes som helhed at være gennemført meget tilfredsstillende. På delområdet vedrørende ordinær bygge- og anlægsvirksomhed vurderes resultatet at være meget tilfredsstillende, idet flere af de igangsatte byggerier var forud for det planlagte ved årets start, hvilket betød et merforbrug på ca. 7,6 mio. kr. Der blev afsluttet og afregnet 43 byggearbejder. Der var planlagt og blev modtaget indtægter på ca. 2 mio. kr. i forbindelse med præfinansiering af NATO-arbejder. På delområdet vedrørende miljøinvesteringer vurderes resultatet at være meget tilfredsstillende, idet flere af de igangsatte miljøarbejder var forud for det planlagte ved årets start, hvilket betød et merforbrug på ca. 0,9 mio. kr. Der blev afsluttet og afregnet 5 miljøarbejder. På delområdet vedrørende særlig finansiering af strukturtilpasninger vurderes resultatet at være ret tilfredsstillende, idet det sidste projekt i forbindelse med kapacitetstilpasninger afledt af tidligere forsvarsforlig, ikke nåede at blive afsluttet som planlagt. Det betød et mindreforbrug på ca. 5,0 mio. kr. Arbejdet var ved årets udgang færdigbehandlet og forventes afsluttet i 2002, hvorefter kontoen kan lukkes. Der er afsluttet og afregnet 7 byggearbejder indenfor delområdet. På delområdet vedrørende strukturtilpasninger vurderes resultatet at være meget tilfredsstillende. Der var som led i udmøntningen af Forsvarsforliget afsat ca. 1,3 mia. kr. til kapacitetstilpasninger på etablissementsområdet. Heraf var der med udgangen af 2001 iværksat byggerier for ca. 1,3 mia. kr. I forhold til år 2000, hvor mange af byggearbejderne ikke var færdigbehandlet og de planlagte terminer måtte udskydes, var der med udgangen af 2001 igangsat 39 arbejder, og flere af disse arbejder var Tabel Anlægsregnskab 2001 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter 264,0-51,8 375,6 92,3 283,3 Nettotal (bevilling) 220,7-133,4 63,3 63, ,7 Driftsindtægter 43,3 81,6 312,3 29,0 283,3 Udgifter 223,9 77,0 375,6 418,1-42,5 Anlægsudgifter 223,9 77,0 375,6 418,1-42,5 735,7 Resultat 40,1-128, ,8-325,8 89

92 forud for det der var planlagt ved årets start, hvilket bevirkede et merforbrug på ca. 26,4 mio. kr. Der blev afsluttet, afregnet og afleveret 1 projekt til brugende enhed. Der var planlagt salg af ejendomme for ca. 310,3 mio. kr., men på grund af manglende godkendelse af skøder mv., var slutresultatet for 2001 en mindreindtægt på ca. 19 mio. kr., idet 8 lejeboliger/depoter ikke nåede at blive solgt. Disse ejendomme forventes færdigbehandlet og solgt i Ved Finanslov 2001 var bevilget i alt 1.912,3 mio. kr. til projektering og gennemførelse af 43 bygge- og anlægsarbejder med et samlet anlægsbeløb på over 10 mio. kr. pr. arbejde. Heraf var i alt 293,8 mio. kr. planlagt anvendt i Til projektering og gennemførelse af 122 bygge- og anlægsarbejder med et samlet anlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr. arbejde var bevilget i alt 471,4 mio. kr. Heraf var i alt 60,2 mio. kr. planlagt anvendt i Tilsvarende var der planlagt anvendt 5,1 mio. kr. til erhvervelse af anlæg. Der var forudset indtægter for 312,3 mio. kr., hvoraf de ca. 2 mio. kr. var planlagte indtægter i forbindelse med præfinansiering af NATO-arbejder. Ved årets start havde Forsvarskommandoen en finanslovsramme på 484 mio. kr. til det nationalt finansierede bygge- og anlægsområde. Den samlede investeringsramme var imidlertid på 467,5 mio. kr., når et videreført merforbrug fra 2000 på 16,5 mio. kr. blev fratrukket. Forsvarskommandoen, ved Forsvarets Bygningstjeneste, kunne ved TB bygge for 359,1 mio. kr. Den resterende del af investeringsrammen på i alt 108,4 mio. kr. blev overført til Forsvarskommandoens driftsramme. Investeringen ultimo 2001 var på i alt 389,1 mio. kr. Der var indtægter i forbindelse med salg af ejendomme på i alt 291,4 mio. kr., indtægter i forbindelse med præfinansiering af NATOprojekter samt diverse erstatninger på ca. 2 mio. kr. Oversigt over igangværende og afsluttede/afregnede bygge- og anlægsarbejder fremgår af bilag 4. Oversigten er opdelt mellem anlægsarbejder med et samlet anlægsbeløb på over 10 mio. kr. pr. arbejde og anlægsarbejder med et samlet anlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr. arbejde. Oversigt over bevillingsafregning for afsluttede/afregnede bygge- og anlægsarbejder, hvor anlægsperioden strækker sig over flere finansår, Tabel Bevillingsafregning 2001 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) 375,6 312,3 2. Regnskab 418,1 29,0 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -42,5 283,3 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -283,3 283,3 6. Årets overskud -325,8 - Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,5 12. Primokorrektion til akkumuleret overskud Andre korrektioner 13. Akkumuleret resultat primo ,5 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -325,8 15. Akkumuleret overskud ultimo ,3 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,3 90

93 fremgår af bilag 5. Her er bevillinger, forbrug og de indekserede videreførelser anført Regnskabsmæssige forklaringer for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Årets resultat blev et realiseret merforbrug (bevilling - forbrug) på 325,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til, at der ved TB 2001 overførtes forventede indtægter ved salg af ejendomme mv. på i alt 312,3 mio. kr. fra konto Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder til Forsvarskommandoens driftsbudget på standardkonto 14. Køb af varer og tjenesteydelser. Det blev foretaget i overensstemmelse med forsvarets adgang til at anvende nettoprovenuet ved salg af ejendomme og arealer mv. og adgang til at foretage overførsel mellem hovedkonti inden for hovedområde 2. Militært forsvar. Indtægten ved salg af ejendomme mv. i 2001 på 293,4 mio. kr. blev bogført på standardkonto 29. Diverse indtægter. Den bevillingstekniske overførsel af salgsindtægter til driftsbudgettet og bogføring af de faktiske indtægter ved salg af ejendomme mv. er hovedårsagen til, at en sammenligning af budget og regnskab for 2001 viser et stort merforbrug på anlægsbudgettet. I øvrigt henvises til pkt for så vidt angår de regnskabsmæssige forklaringer på overførte salgsindtægter til driftsbudgettet. Som det fremgår af bilag 4 var det reelle merforbrug i forhold til TB 2001 på ca. 30 mio. kr., når der ses bort fra de overførte indtægter, idet investeringsrammen ved TB 2001 var på 359,1 mio. kr., og det faktiske forbrug ved årets udgang var på 389,1 mio. kr. Bilag 4 indeholder regnskabsmæssige forklaringer på enkeltarbejder, hvor der er væsentlige ændringer i forhold til det planlagte. 3.8 Anlægsregnskab 2001 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram NATOs fællesfinansierede infrastruktur i Danmark består hovedsageligt af bygninger, anlæg og udstyr i hovedkvarterer, på flyvestationer og flådestationer, ved brændstofdepoter samt kontrol- og varslingsenheder. Denne infrastruktur anskaffes gennem NATO Security Investment Programme (NSIP) NATO-investeringsprogram der er NATO kommandomyndighedernes styringsredskab for, hvilke investeringer, der skal til for at løse de af NATO ønskede operative opgaver. I praksis er NATO s investeringsprogram opdelt i Capability Packages (CP), som er en kombination af nationalt og NATO fællesfinansieret infrastruktur med tilhørende udgifter. De i en CP indeholdte projekter er fremkommet ved at sammenholde den rådige infrastruktur med den, der kræves for at sætte den operative NATO kommandomyndighed i stand til at løse pålagte opgaver. Finansieringen af infrastrukturen sker generelt via NATOs investeringsprogram, som løbende er blevet tilpasset den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Programmet er rettet mod NATOs nye prioriterede opgaver, idet investeringerne - ud over at under- Tabel Akkumuleret resultat 2001 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Primo saldo 40,4 9,9 72,2 112,3-16,5 Årets resultat -30,5 27,5 40,1-128,8-325,8 Ultimo saldo 9,9 37,4 112,3-16,5-342,3 91

94 støtte alliancens evne til at gennemføre det kollektive forsvar - i stigende grad udbygger evnen til at gennemføre internationale operationer af konfliktforebyggende og fredsskabende karakter. Det har bl.a. betydet, at kriterierne for fællesfinansiering er blevet skærpet, så kun faciliteter og udstyr, hvis anvendelse rækker ud over nationale militære krav, kan fællesfinansieres. De skærpede krav til at opnå fællesfinansiering betyder, at fremtidige udgifter til bevarelse og modernisering af NATO infrastruktur i større omfang skal foretages for nationale midler. Den nuværende og fremadrettede ressourceanvendelse på det fællesfinansierede område vurderes at være i overensstemmelse med Defence Capability Initiative (DCI) anbefalingerne Sammenfattende vurderes den generelle udvikling inden for NSIP at være i harmoni med de overordnede prioriteter for dansk forsvar i allianceramme med fokus på bl.a. DCI, ny kommandostruktur, Combined Joint Task Force (CJTF), Deployable CIS Module (DCM) og en forbedret ressourcestyring. NSIP karakteriseredes i 2001 ved et fortsat højt aktivitetsniveau, hvor det økonomiske afløb var præget af at gennemføre projekter i tidligere godkendte CP. Medlemslandenes samlede bidrag for 2001 blev således opgjort til ca. 4,844 mia.kr. med en vedtaget samlet ramme på ca. 4,847 mia.kr. Det danske bidrag udgjorde i ,6 mio.kr. Med baggrund i NATO-systemets "træghed", og at gennemførelsen af godkendte CP skal ses over en længere tidshorisont, vurderes det, at det autoriserede program på ca. 4,847 mia.kr for 2001 ikke overskrides. Det vurderes, at programmet på sigt kommer under pres i forbindelse med gennemførelsen af en række større godkendte programmer, f.eks. Air Command and Control System (ACCS), DCM og CJTF. Danmark opnåede i 2001 godkendelse af NATO fællesfinansierede infrastrukturprojekter for 40,0 mio.kr. Projekterne indeholdt bl.a. anlæg og udstyr ved flyvestationer og brændstofdepoter samt ved hovedkvarterer og kontrol- og varslingsinstallationer. Bevillingsrammen for det internationalt finansierede NATO-investeringsprogram er udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af de internationalt finansierede NATO-anlægsarbejder i Danmark. Gennemførelsen af disse arbejder strækker sig ofte over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre et tilsvarende behov for forskydninger i de anførte udgifter Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Regnskabet viser et mindreforbrug på 26,6 mio.kr. ud af en bevilling (TB) på 66,6 mio.kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. leveringsforsinkelser fra udenlandske entreprenører, returne- Tabel Bevillingsafregning 2001 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram * Nettobevillingen er altid 0 kr. Resultatopgørelse 2001: Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) 66,6 66,6 2. Regnskab 40,0 40,0 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 26,6 26,6 5. Bevillingstekniske omflytninger -26,6 26,6 6. Årets overskud Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo * 0 * 92

95 ring af udstyr, der ikke opfyldte aftalte krav, og projektændringer, der medførte udskydelse af kontraktindgåelse. Afvigelsen for udgifter og indtægter udligner hinanden, da de afholdte udgifter refunderes af NATO Anlægsregnskab 2001 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Bevillingsrammen er udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af de med det internationalt finansierede NATOinvesteringsprogram forbundne nationale programmer og følgeudgifter i Danmark. Gennemførelsen af disse programmer strækker sig over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre behov for at afvige fra de anførte beløb. På baggrund af den generelle vurdering af udviklingen vedrørende NATOinvesteringsprogram og det forhold, at projekter gennemført under nationalt finansieret NATO-investeringsprogram er afhængige af de projekter, der gennemføres ved det internationalt finansierede NATO-investeringsprogram, vurderes det opnåede resultat at være tilfredsstillende. Tabel Anlægsregnskab 2001 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter 7,4 4,5-2,7-7,2 10,0 Nettotal (tilskud) Indtægter 7,4 4,5-2,7-7,2 Udgifter 7,4 4,5-2,7-7,2 Anlægsudgifter 7,4-2,7-7,2 10,0 Dispositioner Resultat ,2 - Tabel Bevillingsafregning 2001 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 2001: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) - 2,7 2. Regnskab 4,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab - 7,2 6. Årets overskud - 7,2 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,5 13. Akkumuleret overskud primo ,5 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) - 7,2 15. Akkumuleret overskud ultimo ,7 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,7 Tabel Akkumuleret resultat for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Primo saldo 1,0 1,0 1,3 7,1 6,5 Årets resultat - 0,3 5,8-0,6-7,2 Ultimo saldo 1,0 1,3 7,1 6,5-0,7 93

96 Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. Ved TB 2001 blev overført 9,8 mio.kr. til FKO driftsbevilling som følge af et forventet forbrug i 2001 på 3,8 mio.kr. Derved blev taget højde for et mindreforbrug på 6,5 mio.kr., der er videreført fra 2000, samt en bevilling for 2001 på 7,1 mio.kr., i alt 13,6 mio.kr. (akkumuleret bevilling). Det forventede forbrug i 2001 var på 3,8 mio.kr., men forbruget blev på 4,5 mio.kr., hvilket giver et merforbrug på 0,7 mio.kr. Merforbruget skyldes, at flere leverancer, der var planlagt til bl.a. fra NATO Maintenance and Supply Agency (NAMSA) - fandt sted i 2001, samt, at omfanget og værdien af materielleverancerne blev større end forudset i TB Miljørapportering (Grønt regnskab) Forsvarskommandoens miljørapportering, der omfatter et mængderegnskab og et miljøregnskab, sker i virksomhedsregnskabets bilag 9. Mængderegnskabet viser et fortsat fald i forbruget af energi, el og vand. Miljøregnskabet viser, at udgifterne til miljøvirksomhed er steget fra 244,9 mio. kr. i år 2000 til 309,2 mio. kr. i år Stigningen skyldes, at udgiften til grønne afgifter er steget fra 65,6 mio. kr. i år 2000 til 135,4 mio. kr. i

97 Fremlæggelse Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab for 2001 giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts For så vidt angår dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende og at dokumentation herfor er til stede. Vedbæk, den 8. april 2002 CHRISTIAN HVIDT General Forsvarschef Påtegning Denne påtegning af virksomhedsregnskabet for 2001 sker i overensstemmelse med gældende bestemmelser. København, den 11. april 2002 ANDERS TROLDBORG Departementschef 95

98 Ordliste

99 Ordliste Ord Forklaring Aktiverede struktur Den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv. sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale opgaver samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Alliance Ground Surveillance NATO projekt vedr. flybåren jordovervågning. Artikel 5 ("musketer-eden") Opgaver jf. artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten): "Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed. [...]" BAO Balkan Air Operations. C-130 Transportfly af typen Hercules. C2-øvelser Command and Control Excercises C3I-systemer Føringssystemer, herunder geografiske informationssystemer. C2IS-systemer Kommando-, kontrol- og informationssystemer. CIMIC Civil Military Co-operation. CJTF og CJTF-HQ Combined Joint Task Force; henholdsvis hovedkvarteret for en Combined Joint Task Force. COE Contingent Owned Equipment. Genforsyning og drift af COE-materiel gennemføres ved Letter of Assist. Se LOA. Counter Drug Told- og politimæssig indsats mod narkosmugling. Defence Capabilities Initiative Et NATO initiativ, der skal sikre de nødvendige militære kapaciteter til alliancens fremtidige løsning af sine opgaver. DEHAWK Moderniseringsprogram af flyvevåbnets HAWK luftforsvarsmissilenheder. DeMap Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) udgør det konceptuelle grundlag for forsvarets fremtidige virksomhedsstyring, og omfatter bl.a. principper for økonomistyring, styring af den operative virksomhed, personel, materiel, etablissementer og informatik. DeMars Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er den ITmæssige udmøntning af DeMap. DeMars består af integrerede systemer til styring af økonomi-, materiel-, personel-, struktur- og etablissementsmæssige forhold samt et ledelsesinformationssystem. Deployering Det at forlægge en militær enhed til et andet sted for en periode. DIB Den Danske Internationale Brigade. Brigaden er opstillet for med hele eller dele af styrken at kunne deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer på mandat fra FN m.fl. Brigaden er tilmeldt NATO s hurtige reaktionsstyrker, ligesom den indgår som en del af det nationale forsvar. EOD Explosive Ordnance Disposal, dvs. rydning af kommercielt fremstillede eksplosiver og ammunitionsgenstande. F-16 Classic F-16 før Mid-Life-Update. F-16 MLU F-16 Mid-Life-Updated. 97

100 Ordliste Ord Forklaring FORMAT Forsvarets Personelpolitik Forsvarsforliget Forsvarsloven Fredsbevarende Fredsskabende Funktionsområde G-III HAWK-eskadrille HQ IEDD Indkommanderingsdage InterForce Materielfunktionen i DeMars. Vejledning er fastlagt af Forsvarschefen, baseret på Lov om Forsvarets personel og et supplement til statens generelle personalepolitik og FMN personalestrategi. Formålet med personelpolitikken er: - At formulere mål inden for det samlede personelområde og at opnå medansvar for disse mål hos både ledelse og medarbejdere, så vi bliver gensidigt forpligtede. At udtrykke og understøtte vores fælles værdier i hele Forsvaret. - At angive retningen for den ledelses-, forvaltnings- og samarbejdsmæssige udvikling inden for det personelpolitiske område. - At inspirere ledelse og medarbejdere til at omsætte personelpolitikkens ord til handling ved hver enkelt myndighed. - At beskrive ansvar, forpligtelser, rettigheder og muligheder for medarbejdere og ledelse. Personelpolitikken formulerer visioner, mål og værdier for udviklingen af Forsvaret som arbejdsplads. Personelpolitikken er således dels udtryk for ledelsens og personelorganisationernes fælles holdninger og hensigter, dels for den samlede daglige ledelsesvirksomhed og for udviklingen af forvaltning og samarbejde. Personelpolitikken er dermed udtryk for de holdninger og værdier, som vi ønsker skal præge anvendelsen af de egentlige forvaltningsregler. Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning Udviklingen i Forsvarets budget og struktur, herunder organisation, personel og materiel over perioden fremgår af aftalen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum- Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 27. februar En FN-operation, der er neutral i forhold til parterne i konflikten, og som udføres uden nævneværdig magtanvendelse. Diplomatiske aktiviteter, der udføres efter et konfliktudbrud. Indeholder forhandling, mægling, diplomatisk isolering, sanktioner samt opretholdelse heraf. Evt. indsættelse af styrker til overvågning og sikring af udsatte områder. Overordnet opdeling inden for Forsvarets virksomhed, der varetager en del af produktionen. Funktionsområdet for den operative virksomhed defineres som styrkeproduktion og styrkeindsættelse. For støttevirksomheden er defineret fire funktionsområder: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik. Inspektionsfly af typen Gulfstream Mobil, jordbaseret enhed udrustet med HAWK luftforsvarsmissiler. Headquarters (hovedkvarter). Improvised Explosives Devide Disposal, dvs. rydning af improviserede eksplosiver og ammunitionsgenstande. Forekommer ved indkommandering af personel af reserven (officerer, befalingsmænd og konstabler). Samarbejde med den civile sektor for at skabe større forståelse for Forsvarets særlige behov for at kunne trække på reservepersonel ved opstilling af styrkebidrag til internationale, fredsskabende operationer. 98

101 Ordliste Ord Forklaring Indikator In-the-Spirit-Of PfP øvelser IRF KAFO KFOR Konfliktforebyggende LITART LOA MCDA MDF MNC NE Mønstringsdage NCCC NPBG NSIP NSMR OSCE RDF Reaktionsstyrker SFOR SHIRBRIG Slutproduktion STANAVFORLANT Strukturtilpasninger Styrkeproduktion Støtteproduktion Anvendes i h.t. Økonomistyrelsens vejledning, dvs. når det ikke er muligt at gennemføre en reel måling af effekten af en aktivitet. Øvelser i rammen af Partnership for Peace (PfP), hvor ikke PfP-medlemslande er inviteret med som øvelsesdeltagere. Se Reaktionsstyrker. Katalog over Forsvarets Opgaver. KOSOVO FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i KOSO- VO. Gennemføres under henvisning til FN-pagtens kap. VI. Indsatte styrker løser opgaver som demonstration af tilstedeværelse, overvågning og sikring samt adskillelse af stridende parters styrker. Projekt, der skal give Litauen kapacitet til at anvende artilleri i deres væbnede styrker. Letter of Assist. Kontraktdokument udstedt af FN, hvorved betaling for materielanskaffelser, tjenesteydelser og transport garanteres fra FN. United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs Register for Military and Civil Defence Assets. Se Reaktionsstyrker. Multinational Corps Northeast med hovedkvarter i Szcezcin, Polen. Antal dage, hvor værnepligtige har været genindkaldt mv. for at deltage i øvelser o.a. NATO Cooperation and Coordination Centre. Nordic Polish Battle Group. Det danske bidrag til SFOR er et element heri. NATO Security Investment Programme. NATO Senior Military Representative. Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa Se Reaktionsstyrker. NATO's reaktionsstyrker er opdelt i IRF (Immediate Reaction Forces, umiddelbare reaktionsstyrker), RRF (Rapid Reaction Forces, hurtige reaktionsstyrker) og MDF (Main Defence Forces, hovedforsvarsstyrkerne). STABILIZATION FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i BOSNIEN-HERCEGOVINA. The Multinational United Nations Stand-by Forces High Readiness Brigade. FN's hurtige udrykningsstyrke. Indsættelse af Forsvarets enheder i løsningen af Forsvarets opgaver. NATO's stående Atlanterhavsflåde. Foranstaltninger, der normalt i form af centralt styrede projekter medfører en samtidig justering af Forsvarets struktur, opgavevaretagelse og ressourceallokering. Antal producerede enheder til den operative virksomhed. Produktion inden for støttevirksomheden af fysiske produkter, service- og tjenesteydelser samt kapacitetsydelser til støtte for opstilling og uddannelse af grund- og færdiguddannede enheder samt disses indsættelse. 99

102 Ordliste Ord Forklaring Støttevirksomhed Tilvejebringelse, vedligeholdelse og udfasning af støtteprodukter samt levering af drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Totalomkostningsprincippet Princip, der indebærer, at samtlige omkostninger ved en produktion opgøres. Omfatter således både direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der direkte kan relateres til produktet, og indirekte omkostninger eller fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke direkte kan henføres til produktet, men fordeles ved hjælp af fordelingsnøgler. UNSAS United Nations Stand-by Arrangements System. Vision 2010 Vision for Forsvaret udgivet juni Efter Vision 2010 skal Forsvaret i 2010 være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. VTS Vessel Traffic Service Systems. 100

103 FORSVARSKOMMANDOEN OG UNDERLAGTE MYNDIGHEDER Ultimo 2001 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSCHEFEN FORSVARSSTABEN HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO HÆRENS MATERIEL- KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO GRØNDLANDS KOMMANDO FÆRØERNES KOMMANDO SØVÆRNETS MATERIEL- KOMMANDO FLYVERTAKTISK KOMMANDO FLYVEMATERIEL KOMMANDOEN FORSVARETS SUNDHEDS- TJENESTE FORSVARS- AKADEMIET 8 Danske Division, Hærens Parkområde herunder Hærens Hovedværksted 1. Jyske Brigade Ammunitionsarsenalet 3. Jyske Brigade 1. Sjællandske Brigade Den Danske Internationale Brigade (DIB) Sjællandske Kampgruppe Jyske Kampgruppe Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland 1 Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland 1 Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster 1 Lokalforsvarsregion København 1 Lokalforsvarsregion Bornholms Værn 2 Den Kongelige Livgarde Prinsens Livregiment Jydske Dragonregiment Gardehusarregimentet 3 Kongens Artilleriregiment Dronningens Artilleriregiment Ingeniørregimentet Telegrafregimentet Trænregimentet Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) 4 Hærens Officersskole Hærens Kampskole Hærens Artilleriskole Hærens Ingeniør- og ABC-skole Hærens Signalskole Hærens Logistikskole Hærens Sergentskole Hærens Specialskole Borrislejren Oksbøllejren Jægersprislejren Jægerkorpset Hærens Flyvetjeneste 1. Eskadre 2. Eskadre 3. Eskadre 5. Eskadre, herunder Frømandskorpset Søværnets Taktiske Stab Søværnets Flyvetjeneste Kattegats Marinedistrikt Bornholms Marinedistrikt Marinedistriktselement Korsør Søværnets Officersskole Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole Søværnets Grundskole Søværnets Taktik- og Våbenskole Søværnets Teknikskole HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO KARUP FLYVERTAKTISK KOMMANDO KARUP GRØNLANDS KOMMANDO GRØNNEDAL HÆRENS MATERIELKOMMANDO HJØRRING FÆ RØERNES KOMMANDO TÓRSHAVN Flådestation Frederikshavn Flådestation Korsør Marinestation København Flyvestation Aalborg Flyvestation Karup Flyvestation Skrydstrup Flyvestation Vandel Flyvestation Værløse Kontrol- og Luftforsvarsgruppen 5 Flyvevåbnets Officersskole Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Flyveskolen Flyvevåbnets Specialskole SØVÆ V RNETS OPERATIVE KOMMANDO ÅRHUS FLYVEMATERIELKOMMANDOEN VÆ RLØSE FORSVARSKOMMANDOEN VEDBÆK FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE JÆGERSBORG SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDO HOLMEN BORNHOLM Hovedværksted Aalborg Forsvarets Sanitetsskole Hovedværksted Værløse Flyvevåbnets Hoveddepot 6 Forsyningsdepot Aalborg 7 Forsyningsdepot Skrydstrup 7 Forsyningsdepot Værløse 7 POL-divisionen Forsvarets Forskningstjeneste Chefen for Forsvarets Operative Styrker Forsvarets Rådgivning om Omstilling Forsvarets Informatiktjeneste Forsvarets Værnepligt og Rekruttering Kommandantskabet i Vedbæk Kommandantskabet i Kastellet 1 Oprettet pr. 1/7-01 ved sammenlægning af militær- og hjemmeværnsregioner. I lokalforsvarsregionen, som hører under hjemmeværnets driftsstruktur, indgår bidrag fra Hærens Operative Kommando. 2 I Lokalforsvarsregion Bornholms Værn, som hører under hærens driftsstruktur, indgår bidrag fra Hjemmeværnet. 3 Oprettet pr. 1/1-01 ved sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Garderhusarregimentet. 4 Oprettet pr. 1/ Oprettet pr. 1/5-01 ved sammenlægning af Luftværnsgruppen og Kontrol- og Varslingsgruppen. 6 Oprettet pr. 15/ Forsyningsdepotet er under afvikling som følge af oprettelsen af Flyvevåbnets Hoveddepot (FHD), og lukker primo 2002, når lagerbeholdningerne er overført til FHD. 8 Etableret som ny niveau II myndighed pr. 1/1-01. Herunder er et antal tidligere selvstændige myndigheder og skoler blevet integreret som elementer i Forsvarsakademiet, og således nedlagt som selvstændige myndigheder.

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forsvarets grundlag og styring Virksomhedsregnskabets struktur Årets hovedresultater Regnskabsmæssige resultater

Forsvarets grundlag og styring Virksomhedsregnskabets struktur Årets hovedresultater Regnskabsmæssige resultater 1 Beretning Side Punkt 8 1.1. Forsvarets grundlag og styring 1.1.1. Forsvarets formål og opgaver 1.1.2. Vision, planlægning og styring 9 1.2. Virksomhedsregnskabets struktur 9 1.3. Årets hovedresultater

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Sagsnummer: 2017/003909 Version: 0.5 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 3 2.1 Strategiske pejlemærker...

Læs mere

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500 Forsvarets Virksomhedsregnskab 2000 1 2 Indhold

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet

forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet Beretning til statsrevisorerne om forsvarets mål og rapportering vedrørende operativ kapacitet Marts 2002 RB A301/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer Februar 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Forsvarsministeriets effektiviseringer (beretning nr.

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.

Læs mere

Retsudvalget L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 24 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles Mission og Vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 Værnsfælles

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. Aktstykke nr. 37 Folketinget 2018-19 37 Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at totaludgiften for projektet

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Operativ virksomhed

Operativ virksomhed 2 Resultatanalyse Side Punkt 22 2.1. Operativ virksomhed 2.1.1. Styrkeindsættelse 2.1.1.1. Kollektivt forsvar og krisestyring 2.1.1.1.1. Styrketilmeldinger 2.1.1.1.2. International øvelsesvirksomhed 2.1.1.1.3.

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

December Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

December Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1998 1 1998 VIRKSOMHEDS- REGNSKAB 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. BERETNING 5 2. DRIFTSREGNSKAB 29 3. RESULTATANALYSE 35 4. PERSONEL- OG ORGANISATIONSOPLYSNINGER

Læs mere

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019 Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019 Version 1.0 20.12.2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2019 5 Opfølgning 7 Påtegning 8 Indledning

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2009 11 Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. a. Forsvarsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til at anvende

Læs mere

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2.000 Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver.

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets understøttelse

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER

MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 28. oktober 2008 MINISTERREDEGØRELSE - BERETNING NR. 16/2007 OM FORSVARETS ADMINISTRATION AF VEDLIGE- HOLDELSES-, BYGGE-

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om forsvarets forvaltning af lønbevilling og årsværk (beretning nr. 17/02) 1. I

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce er et samarbejde mellem forsvaret og den private og offentlige sektor om forsvarets brug

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

rekruttering til hærens reaktionsstyrker

rekruttering til hærens reaktionsstyrker Beretning til statsrevisorerne om rekruttering til hærens reaktionsstyrker Januar 2005 RB A301/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 14 A. Undersøgelsens baggrund...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen

Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen (II) November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fusionen af skatteforvaltningen (II) (beretning nr. 7/2011)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 17. september 2018 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret for 2017 samt for Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA 1. Resumé Udenlandske leverandører

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Årlig Redegørelse 2001

Årlig Redegørelse 2001 Årlig Redegørelse 2001 Forsvarsministeren Årlig Redegørelse 2001 Forsvarsministeren ISBN 87-90616-07-3 Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K Tlf.: 33 92 33 20 Oplag: 3000 eksemplarer,

Læs mere

Forsvarskommandoen. Årsrapport

Forsvarskommandoen. Årsrapport Forsvarskommandoen Årsrapport 2 004 Forsvarschefens forord Kapitel 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning Bilag 1 Resultatkrav i styringsdokumentet og finansloven 2 Støttevirksomhed 3 Anlæg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets EH-101 helikoptere. April 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets EH-101 helikoptere. April 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets EH-101 helikoptere April 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forsvarets EH-101 helikoptere (beretning nr.

Læs mere

/2017. September Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

/2017. September Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver 22/2017 Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 September 2018 114.6 22.480 908

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE MÅL- OG RESULTATPLAN FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 2.1. Strategiske pejlemærker... 4 2.1.1 Kundefokus... 5 2.1.2 Omkostningsfokus...

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring. Juni 2011

Beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring. Juni 2011 Beretning til Statsrevisorerne om forsvarets økonomistyring Juni 2011 BERETNING OM FORSVARETS ØKONOMISTYRING Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 8 A. Baggrund... 8

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater Indhold Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater 2 En attraktiv samarbejdspartner for Forsvaret,

Læs mere