BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN

Transkript

1 BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN Udredningsrapport og forsøg - marts 2002 NOVA 5 arkitekter a/s. DOMINIA A/S. Byfornyelse Danmark. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

2 I N D H O L D s GENERELT 1.1 Projektets baggrund 1.2 Projektets formål 1.3 Projektets målgruppe 1.4 Arbejdsgruppe 1.5 Følgegruppe 1.6 Høringsgruppe s KONKLUSION 2.1 Formål 2.2 Ad. inddækning 2.3 Ad. sprinkling 2.4 Anbefaling s ARKITEKTUR OG BRUGSMÆSSIGE FORHOLD s POTENTIALE OG ØKONOMI 4.1 Potentialet i bygningsmassen 4.2 Økonomisk sammenligning s LOVGIVNING TIL BRANDTEKNISKE KRAV TIL TRAPPERUM 5.1 Sikkerhedsmæssige betragtninger 5.2 Ad. Afsluttende bemærkninger s BRANDBESKYTTELSE VED INDDÆKNING 6.1 Status s BRANDBESKYTTELSE VED SPRINKLING 7.1 Status s BILAG s LITTERATURLISTE 2

3 1.0 GENERELT 1.1 Projektets baggrund I 1993 udarbejdede NOVA 5 arkitekter a/s sammen med DOMINIA for Bygge- og Boligstyrelsen en rapport om lette brandsikre trapper for byfornyelse. Efterfølgende blev to forskellige forslag afprøvet i en byfornyelsessag i Århusgade på Østerbro i København. På det tidspunkt var det ikke muligt at brandsikre de eksisterende trætrapper til opfyldelse af brandlovgivningens krav om BS-bygningsdel 30. Den eksisterende hovedtrappe og køkkentrappe i træ blev derfor nedrevet og erstattet af én ny hovedtrappe, i det ene tilfælde med en ståltrappe og i det andet med en fiberbetontrappe. I forbindelse med NOVA 5s, COWIs og Skanskas CASA NOVA - udvikling af etagehuse i træ blev der i gennemført et udredningsarbejde m.h.t. brandlovgivningen og trækonstruktioner til fleretages byggerier som mundede ud i Tillæg 1 til Bygningsreglement 1995, der udkom i december Efterfølgende har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI udgivet Brandteknisk vejledning nr. 33 Træbygninger, brandbeskyttelsessystemer og brandstop m.v. samt Forskrift nr. 251 Automatiske sprinkleranlæg. 1.2 Projektets formål I de foran nævnte brandtekniske publikationer gennemgås forskellige brandsikringssystemer. Efter vores opfattelse giver disse systemer en stor mulighed for at billiggøre byfornyelsesprojekter uden at forhindre de forbedringer, man kan opnå ved at nedrive køkkentrappen og ændre bygningen fra at være med to trapper af træ til at være med én brandsikret trappe af træ. Erfaringerne fra det omtalte byfornyelsesprojekt i Århusgade er gode, men det var bekosteligt at skifte hovedtrappen, hvortil kommer, at det var smukt og velfungerende håndværk der blev skrottet. Det er vor opfattelse, at der ligger store muligheder for at få mere ud af byfornyelsesmidlerne uden at forringe brandsikkerheden ved bevaring af de eksisterende hovedtrapper af træ. At få dette potentiale analyseret i relation til byfornyelsesprojekter vil være meget nyttigt. Dette afprøves bedst ved at gennemføre en udredning af de lovmæs- 3

4 sige og brandtekniske forudsætninger, udarbejdelse af principforslag og efterfølgende afprøvning af disse på to konkrete demonstrationsprojekter: Et projekt ved inddækning af de brændbare materialer i trappen med et brandbeskyttelsessystem, et projekt med brandsikring af trappen primært ved montering af et automatisk sprinkleranlæg. 1.3 Projektets målgruppe Hensigten er at give boligselskaber og andre bygherrer, kommuner og øvrige bygningsmyndigheder samt projekterende et godt baggrundsmateriale samt et sagligt grundlag, ud fra hvilket mulighederne for bevaring af trætrapper kan vurderes, herunder stillingtagen til hvilke fordele dette kan medføre af økonomisk, brugsmæssig og arkitektonisk art. 1.4 Arbejdsgruppe Byfornyelse. Danmark - Lone Zeeberg Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - Marie-Louise Basse DOMINIA - Ole Bonde NOVA 5 arkitekter a/s - Anders Dragheim 1.5 Følgegruppe Erhvervs- og Boligstyrelsen - Kathrine Sorber Erhvervs- og Boligstyrelsen - Anne Sønderskov Nielsen Københavns Kommune, Byggeri & Bolig - afdelingsarkitekt Bjarne Karstad Træbranchens Oplysningsråd - Bjarne Lund Johansen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - Ejnar Danø Byfornyelse Danmark - Tenna Tychsen 1.6 Høringsgruppe Byfornyelse Danmark - Christian Duch Ingeniør Jørgen Højer Christensen GW-sprinkler - Carsten Palle, 4

5 Sprinkling på hovedrepos - så diskret kan det gøres. Nærbillede af sprinkler på hovedrepos. 5

6 2.0 KONKLUSION 2.1 Formål Hovedformål med projektets 1. Etape har været: At afklare om byfornyelsesprojekter med bade- eller køkkentårne kan billiggøres ved at bevare og brandsikre hovedtrappen i træ når køkkentrappen nedrives. At analysere potentialet i brandsikring ved indklædning At analysere potentialet ved sprinkling At udrede de lovmæssige og brandtekniske forudsætninger, At udarbejde principforslag og evaluere med hensyn til økonomi, tid og kvalitet. 2.2 Ad inddækning Det er projektgruppens overbevisning efter evaluering af principforslag til brandbeskyttelse ved beklædning dette ikke er en god løsning: Inddækning bliver for klodset, alle de smukke detailler man gerne vil bevare bliver skjult. Økonomiske overslag viser at inddækning bliver dyrere end sprinkling Der opstår tekniske problemer ved inddækning bl. a. med fri durchsicht til brandslanger 2.3 Ad sprinkling Til gengæld har vi store forventninger til brandbeskyttelse ved sprinkling: En sædvanlig toløbstrappe af træ kan sandsynligvis beskyttes effektivt med kun én sprinklerstreng på hovedreposerne vandforsyning fra det almindelige ledningsnet uden nogen form for pumper forventes tilstrækkelig Sprinklingen er enkel og diskret at montere, det smukke håndværk bevares urørt Sprinkling giver øget sikkerhed for hurtig slukning og dæmpning af røg Sprinkling er billigere end inddækning 6

7 2.4 Anbefaling Overslag viser, at en ejendom i fire etager med to opgange kan spare ca kr i håndværkerudgifter excl. moms ved at renovere og sprinkle en hovedtrappe i stedet for at udskifte den med en ny BS-trappe. På den baggrund - og da forsøgene virker lovende mener vi at der er et stort behov for at få sprinkling af trapperum grundigt belyst ved yderligere forsøg. Vi vil derfor anbefale, at projektet fortsættes med 2. Etape, med viderebearbejdning af sprinklerløsningen via forsøg og udarbejdelse af tillæg til Forskrift nr Automatiske sprinkleranlæg. 7

8 3.0 ARKITEKTUR OG BRUGSMÆSSIGE FORHOLD Mange af byernes beboelsesejendomme er opført på tidspunkter, hvor de kun blev udstyret med begrænsede tekniske installationer. Alene i København er der stadig ca lejligheder uden tidssvarende badefaciliteter. Således er et af de tungeste byfornyelsesproblemer etablering af bad. En af mulighederne for at etablere badefaciliteter med fugtsikker gulvkonstruktion uden at beslaglægge boligareal i de ofte små lejligheder, er at disponere over de m², som optages af bitrapperne. De ældre bygninger tilfredsstiller heller ikke folketingsbeslutningen fra 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere samt den besluttede ældrepolitik om længst muligt i eget hjem. Den største hindring for opfyldelse af regeringens intentioner om ældre og handicappedes mulighed for at bebo den ældre bygningsmasse er adgangsforholdene. En elevator kan erstatte bitrappen og løse dette problem. En del af bygningens brandsikkerhed er tilgodeset ved adgang til to trapper. Ved inddragelse af bitrappen til andre formål efterlades bygningen med én hovedtrappe. For at tilgodese en hensigtsmæssig modernisering og fastholde brandsikkerheden udskiftes hovedtrappen ofte til en ny opført i ubrændbare materialer. En af grundene til at bevare og modernisere et ældre hus er bygningsdetaljer i en håndværksmæssig kvalitet, der ikke er mulighed for i dag. Netop de oprindelige hovedtrapper repræsenterer ofte et sådant fint håndværksarbejde, udskiftning er således ikke blot en dyr løsning, men også en arkitektonisk forringelse af huset. Med udvikling af effektive alarmsystemer og bedre brandslukningsmateriel er der skabt mulighed for hurtigere og bedre indgriben ved brand. 8

9 Der udvikles ligeledes til stadighed materialer og installationer, som med fordel kan afprøves og måske afstedkomme, at fremtidige renoveringer af ældre beboelsesejendomme kan udføres ved disponering af den eksisterende bitrappe og uden nødvendigvis at udskifte en bevaringsværdig hovedtrappe og uden forringelse af brandsikkerheden. Illustration af typisk trappeopgang i byfornyelsesområde. Christian Duch sept

10 4.0 POTENTIALE OG ØKONOMI 4.1 Potentiale i bygningsmassen For at få oversigt over hvor stort potentialet vedrørende bevarelse og brandsikring af trætrapper i byfornyelsen er, har vi foretaget en statistisk undersøgelse ved Danmarks Statistik. Der er blevet trukket oplysninger vedrørende: små lejligheder på max. 3 værelser uden bad i ejendomme på over 2 etager opført før Det er typisk i denne type ejendomme, hvor bagtrappen fjernes for at give plads til badeværelser, at det vil være relevant med en brandsikring af hovedtrappen, med henblik på: bevarelse af de arkitektoniske / kulturhistoriske værdier, billiggørelse af byggeriet. Som figur 1 viser, er potentialet for brandsikring af eksisterende hovedtrapper i byfornyelsen ganske betydeligt. Alene dette projekts målgruppe med ejendomme op til 4 etager, har et samlet potentiale på 3716 opgange. Ejendomme med op til 4 etager er typisk beliggende i provinsen, altså udenfor København / Frederiksberg. Se figur 2. Hvis vi tillige ser på det øvrige potentiale, ejendomme med over 4 etager, mere end fordobles antallet af opgange til et samlet potentiale på 8996 opgange på landsplan. De ejendomme, der ikke er omfattet af dette projekt, er ejendomme beliggende fortrinsvis i København og på Frederiksberg. Fig 1 I hele landet er der 8996 opgange med små lejligheder 2 el. 3 værelser uden bad. Antal opgange Opgange i hele landet

11 Antal opgange Opgange fordelt på kommuner Fig 2 Som det fremgår af de 2 diagrammer, er der et meget stort potentiale i ejendomme på 5 og 6 etager i hele landet København 605 Frederiksberg Odense Esbjerg Århus Aalborg Resten af landet etager 4 etager 5 etager 6 etager 11

12 4.2 Økonomisk sammenligning For at illustrere de aktuelle besparelsesmuligheder har vi samlet overslag over forskellige metoder: Priser på renovering / udskiftning af trapper i byfornyelsen. Prisen for renovering af hovedtrappen er sat til 67% af de samlede udgifter til hoved- og bitrappe. Renovering af hovedtrapper Etager Pris i alt Pris pr. etage Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Gennemsnit pr. etage Udskiftning af hovedtrapper Etager Pris i alt Pris pr. etage Eksempel 1, ståltrappe Eksempel 2, ståltrappe Eksempel 3, ståltrappe Eksempel 4, betontrappe Eksempel 5, betontrappe Gennemsnit pr. etage Besparelse ved renovering Gennemsnit pr. etage Tillæg ved inddækning Gennemsnit pr. etage Tillæg ved sprinkling Gennemsnit pr. etage Det vil sige, at hvis man nedlægger bitrappen, renoverer hovedtrappen og sprinkler sparer man ca kr pr etage. På en fire etages ejendom med to opgange svarer det til en besparelse på ca kr i håndværkerudgift excl moms. 12

13 5.0 LOVGIVNING OM BRANDTEKNISKE KRAV TIL TRAPPERUM I Bygningsreglement 1995 (inklusive tillæg 1, 2 og 3) stilles der følgende brandtekniske krav til en trappe/et trapperum, der er flugtvej, i en bygning med tre etager eller flere: 1. Trappen skal placeres i et trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion, hvilket betyder, at trapperummet skal være adskilt fra de tilstødende brandsektioner med brandsektionsadskillelser. Brandsektionsadskillelserne skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60. I bygninger med op til fire etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan brandsektionsadskillelserne udføres mindst som BD-bygningsdel 60 af materialer, som mindst er klasse B materialer, såfremt brandsektionsadskillelserne udføres med et brandbeskyttelsessystem. 2. Overfladerne på væggene, på loftet og på undersiden af trappen (trappeløbene og reposerne) skal udføres mindst som klasse 1 beklædning. Gulvbelægningen på trappen skal være brandmæssigt egnet, klasse G gulvbelægning. 3. Trappen skal udføres mindst som bærende, ikke-adskillende BSbygningsdel 30. Dette krav gælder såvel for vanger og trin som for reposer. I en tre- eller fire-etages bygning, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan trappen udføres mindst som BD-bygningsdel 30, hvis trappen på undersiden og langs siderne indklædes med et brandbeskyttelsessystem eller som BD-bygningsdel 30 beklædt på undersiden med mindst klasse 1 beklædning, hvis bygningen, herunder trapperummet(ene), udføres med et automatisk sprinkleranlæg. 4. Døre mellem trapperum og rum, der ikke er flugtvej, skal udføres mindst som BD-dør 30, dog mindst som BD-dør 30-M mellem trapperum og boligenhed i etageboligbyggeri og mindst som F-dør 30 mellem trapperum og gang, der er flugtvej. I sidstnævnte tilfælde skal døren ofte være forsynet med et ABDL-anlæg. 5. Trapperummet skal have udgang direkte til terræn i det fri, eventuelt via et vindfang. 6. Trapperummet må ikke anvendes til andet end trafik, dvs. at der ikke må være oplag og kopimaskiner mv. i trapperummet. 13

14 7. Afstanden mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, må højst være 50 m. 8. Et trapperum med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. Et trapperum uden sidelysvinduer skal foroven være forsynet med røglem til det fri. Røglemmens gennemstrømningsareal skal mindst være 1,0 m 2. Røglemmens åbningsmekanisme skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift Røglem. For et trapperum uden sidelysvinduer gælder tillige, at trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning. Sikkerhedsmæssige betragtninger Trapperne anses for at være de væsentligste flugtveje fra etagerne i en bygning. Flugtvejene skal selvfølgelig sikre, at personer i bygningen kan komme sikkert ud, men flugtvejene skal også sikre, at slukningsmandskabet har gode muligheder for at trænge ind i bygningen og foretage såvel redningsindsats som slukningsindsats (herunder efterslukning, når primærbranden er slukket). For at hindre brand på en etage i at brede sig til trapperummet stilles der krav om, at adskillelserne mellem trapperummet og den øvrige del af bygningen skal udføres som brandsektionsadskillelser, som er det højeste brandmodstandsevnekrav, der stilles til adskillelser i en bygning. Desuden er overfladekravene de højeste, der stilles, således at en hurtig brandudvikling i trapperummet på grund af overfladerne hindres. Det accepteres dog, at mindre partier, nemlig dørene, har en mindre brandmodstandsevne end 60 minutter, og det accepteres tillige, at dørene ikke opfylder kravet om overflade mindst som klasse 1 beklædning. For en bygning op til fire etager (og med gulv i øverste etage ikke mere end 9,6 m over terræn) gælder for brandsektionsadskillelserne og for trapperne, at BS-kravet kan modificeres til et BD-krav, såfremt brandsektionsadskillelserne og trapperne udføres med brandbeskyttelsessystem (for trapperne alternativt med sprinkling og med 14

15 trappeundersiderne beklædt med mindst klasse 1 beklædning). Den valgte begrænsning på fire etager for den ovenfor beskrevne mulige modifikation (fra BS til BD) er valgt ud fra den betragtning, at redningsberedskabets håndstiger skal kunne nå redningsåbningerne i bygningens øverste etage (underkanten af disse redningsåbninger må højst ligge 10,8 m over terræn). Alle redningsberedskaber har sådanne håndstiger, men ikke nødvendigvis andet stigemateriel. Hvis der skal kunne anvendes andet stigemateriel end disse håndstiger, så skal der i terrænniveau etableres brandredningsareal til brug ved stigerejsning. Med de i Bygningsreglement 1995 stillede krav til trapper og trapperum sikres det, at mængden af brændbart materiale i et trapperum (eller mængden af brændbart materiale, der vil kunne deltage i et brandforløb i et trapperum) er lille. Hvis f.eks. en dør til en etage, hvori der er brand, står åben eller brænder igennem, vil varme og røg brede sig til trapperummet, men da der ikke er meget brændbart materiale i trapperummet, vil brandens udvikling og intensitet ikke blive forøget som følge af materialerne i trapperummet. Hvis meget varme og røg breder sig til trapperummet, kan det ikke anvendes som flugtvej. Trapperummet kan muligvis, men ikke sikkert, anvendes som indtrængningsvej for slukningsmandskabet. Trapperummet forudsættes dog at kunne anvendes i forbindelse med en efterslukning mv., og trappen skal følgelig, efter at branden er slukket, kunne anvendes. Det er derfor påkrævet, at trappen har en vis brandmodstandsevne, og bl.a. som følge af, at det mindste brandmodstandsevnekrav i det danske klassifikationssystem er 30 minutter, er dette krav valgt. Det valgte krav hænger nok også lidt sammen med byggeskikken på det tidspunkt, hvor kravene blev opstillet. Kravet om 30 minutters brandmodstandsevne for trapperumsdørene og trapperne hænger måske også sammen med følgende høkerberegninger : Det generelle krav til bygningsdelenes brandmodstandsevne i treetages bygninger eller bygninger med flere etager er 60 minutter. Da der ikke er noget brændbart af betydning i et trapperum, vil brandpåvirkning på trappen i princippet først ske, når en dør brænder igen- 15

16 nem. Døren brænder igennem efter 30 minutter, og trappen har derefter 30 minutters brandmodstandsevne, altså en samlet brandmodstandsevne overfor en brand på én etage på = 60 minutter. Samme betragtning kan gøres gældende for så vidt angår brandmodstandsevnekravet på 30 minutter for trapperumsdørene. For at en brand kan brede sig fra én etage til en anden, skal den passere to døre, hver med en brandmodstandsevne på 30 minutter, altså i alt 60 minutter. Der skal som anført være mulighed for manuelt at røgudlufte trapperummet via sidelysvinduer eller røglem. Dette krav stilles primært af hensyn til slukningsindsatsen. Hvis der af en eller anden grund er sket en røgfyldning af trapperummet, så kan røgen (røggasserne og røgpartiklerne) udluftes herfra, således at slukningsmandskabet bedre kan orientere sig og komme sikkert frem til det område, hvor der er brand. Disse betragtninger gælder også relateret til mulighederne for at foretage redning af personer via trappen og i forbindelse med efterslukning. Det bemærkes supplerende hertil, at røgfyldning af trapperummet tillige indebærer en risiko for røgspredning til etagerne - hvis der foretages røgudluftning af trapperummet, så formindskes denne risiko. Slukningsmandskabet skal have mulighed for at fremføre brandslanger via trapperummet, hvilket kan udføres ved at hejse slanger op via oplukkelige sidelysvinduer eller gennem en lysning i trappen (lysningen skal som anført have en bredde på mindst 0,2 m). Alternativt hertil kan anvendes stigrør. Kravet om højst 50 m mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, skal sikre, at slukningsmandskabet kan trænge ind i en bygning relativt tæt på det sted, hvor branden er opstået. Afsluttende bemærkninger Kravene til trapper og trapperum er opstillet primært for at sikre, at en brand ikke opstår og udvikler sig i trapperummet, at en 30 minutters brand på én etage ikke kan hindre trappens funktion som flugtvej, at trappen kan anvendes som flugtvej og indtrængningsvej, også efter at primærbranden er slukket. 16

17 6.0 BRANDBESKYTTELSE VED INDDÆKNING 6.1 Status Flere kommuner i landet giver rutinemæssigt dispensation fra Bygningsreglement 1995 s krav om BS-30 trapper, så hovedtrappen i træ kan bevares som eneste flugtvej i forbindelse med udførelse af tidssvarende køkken og bad i byfornyelsesejendomme. En række kommuner har en standardvejledning med betingelser, som skal opfyldes for at tillade nedlæggelse af trapper, bl. a. følgende: FREDERIKSBERG Betingelserne er angivet i Notat fra Frederiksberg Brandvæsen af Der er givet ca dispensationer de seneste 10 år. Det er primært i ejendomme med 5-6 etager. En af begrundelsen til at dispensere er at brandvæsnet kan rykke ud på 5 minutter. ÅRHUS Betingelserne er angivet i Retningslinier for nedlæggelse af bagtrapper af januar 1994 Magistratens 2. Afdeling - under revision. Der skønnes at omfanget af dispensationer er på over 100 om året. 75% af disse er over m - grænsen. Brandvæsnets materiel kan klare bygninger op til 6. etage. RANDERS Betingelserne er angivet i Retningslinier for nedlæggelse af bagtrapper i forbindelse med modernisering af totrappehuse. Teknisk Forvaltning I Randers gives ca dispensationer om året. Alle på 4 etager og derunder. AALBORG Betingelserne er angivet i Nedlægning af bagtrapper af ca Teknisk Forvaltning Der gives mellem dispensationer om året. Max højde er m. Bagtrappe nedrives i 75% af byfornyelsessager. ODENSE Betingelserne er angivet i Visdomsbog. Rev Dispensationsregler for nedlæggelse af bagtrapper i beboelsesbygninger ved etablering af badeværelse i lejlighederne. Byplan- og Miljøafdelingen.. 17

18 Odense Kommune giver ca. 10 dispensationer om året. Alle ejendomme er på max. 4 etager. Fælles for vejledningerne er i store træk følgende krav: Betingelserne gælder for ejendomme med underkant redningsåbning max. 10,80 m over terræn: Underside hovedtrappe skal minimum svare til BD-bygningsdel 60 / Klasse 1 beklædning. Omgivende vægge skal minimum svare til BS-bygningsdel 60 Entredøre skal være nye BD-30 M døre. Ingen gas- eller el-installationer i skabe i trapperummet. Adskillelse mod kælder skal mindst være BS-bygningsdel 60, evt. BD-bygningsdel 90 med evt. døre som BS-døre 60. Der skal etableres røgudluftning øverst i trappeskakten eller være oplukkelige sidelysvinduer Supplerende krav for ejendomme med redningsåbninger mere end 10,80 m over terræn: Boliger i tagetagen skal have 1 m 2 redningsaltan eller kvist egnet til redning Adgang til kælder kun gennem luftsluse 6.2 Muligheder I Brandteknisk vejledning 33 udg. af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut vises i illustrationerne 4.1 og 4.2 principielle eksempler på brandteknisk inddækning. Fig

19 Fig 4.2 Efterfølgende vises principforslag til dette udarbejdet af projektgruppen. I denne forbindelse skal bemærkes, at hvis man ønsker at bevare balustre og svungne etageovergange på vangerne er denne løsning vanskelig og bekostelig at gennemføre. Yderligere vil der være problemer med at opretholde en fri durchsicht på 20 cm. Sidst men ikke mindst mister man ved en inddækning en del af formålet med at bevare trætrapperne. En næsten 30 mm tyk beklædning i gipsplader vil totalt ødelægge de fine proportioner og detaljer i trappernes traditionsrige udformning. Se Bilag 2 19

20 7.0 BRANDBESKYTTELSE VED SPRINKLING 7.1 Status Flere steder i verden, specielt i USA, er det udbredt at beskytte beboelsesbygninger ved hjælp af automatiske sprinkleranlæg. Sprinkleranlæggets primære formål er at fungere som et life safety anlæg altså et begrænset anlæg der sikrer at de personer, der opholder sig i boligen kan komme ud. Denne type anlæg betegnes boligsprinkleranlæg. Det amerikanske regelsæt gældende for boligsprinkleranlæg danner i vid udstrækning grundlag for de regelsæt, der i dag anvendes udenfor USA. Regelsættet er i øjeblikket under revision og ændres højest sandsynligt i retning af et mere traditionelt sprinkleranlæg, som også beskytter bygningens overflader og konstruktioner. En række erhvervsbygninger er ligeledes beskyttede ved hjælp af sprinkleranlæg. Anlæggene installeres typisk, når der er tale om meget store rum samt steder, hvor der opholder sig immobile personer. I Danmark anvendes sprinkling af beboelse stort set udelukkende i forbindelse med ældreboliger og plejeboliger. Det er meget vanskeligt at udføre sprinkling på en æstetisk acceptabel måde i eksisterende bygninger, især hvor etagehøjden eller økonomien forhindrer udførelsen af nedhængt loft. Vort projekt har bl. a. til formål at afdække om det er muligt at udføre sprinkling så enkelt at det er æstetisk acceptabelt at den er synlig. Projektet beskæftiger sig udelukkende med trapperum, så næste etape af projektet omhandler også udarbejdelse af ny regler for sprinkling. Som fremgår af følgende fotos er det ikke alle projekter med indpasning af sprinkling, der er lige vellykkede! 20

21 Totalsprinklet bygning på Nørrebro. Sprinkling af trapperum med overflader som klasse 1 beklædning. 21

22 Totalsprinklet bygning i København. Trapperum med trætrappe. Bagtrappe 22

23 Totalsprinklet bygning i København. Trapperum med trætrappe. Hovedtrappe 23

24 Totalsprinklet bygning i København. Åben trappe af stål. 24

25 7.2 Muligheder Trapperum i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner. Da kravet til afgrænsningen mellem sprinklet og ikke sprinklet område er en brandsektionsadskillelse, kan man vælge at sikre trapperummet med sprinkleranlæg uden, at anlægget installeres i den øvrige del af bygningen. Traditionelt fuldsprinkles bygninger evt. med undtagelse af enkelte rum. Fuldsprinklingen sikrer, at en brand ikke overrumpler sprinkleranlægget. Anlægget dimensioneres på baggrund af den konkrete brandbelastning i bygningen. I trapperum må der som hovedregel ikke være nogen brandbelastning af betydning. På baggrund af den utraditionelle måde at sikre trapperummene på samt det faktum at anlægget skal sikre mod brandspredning i trapperummet fra en brandbelastning, der i princippet ikke er til stede, bør der udarbejdes et nyt regelsæt til dimensionering af denne type anlæg. Mulighed for sikring af trapperum i bygninger i op til 4 etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, som angivet ovenfor, bør fremgå af Bygningsreglementet af 1995, således at der ikke skal søges dispensation i hver enkelt sag. Reglerne for trappesprinkling bør indgå som en del af Brandteknisk forskrift 251, automatiske sprinkleranlæg. Vi har gennemført et simpelt forsøg med sprinkling af trapperum på Brandskolen i Esbjerg den Dette forsøg var så lovende, at vi mener det bør følges op. Se Bilag 3 Vi har efter dette forsøg udarbejdet efterfølgende principskitse, som vi har store forventninger til. Vi vil efterfølgende søge om støtte til at udføre yderligere forsøg under veldefinerede forhold, der kan dokumentere om vore forventninger er realistiske. 25

26 Forsøg i trapperum på Brandskolen i Esbjerg 26

27 8.0 BILAG Bilag 1. Dokumentoversigt 02 rev Bilag 2. Arkitekttegninger iht tegningsliste rev Bilag 3. NOTAT om forsøg med sprinkling 01 rev Virker den...? ARBEJDSGRUPPEN NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage, Opg. G DK-1262 København K Kontaktperson: Projektleder Anders Dragheim DOMINIA A/S rådgivende ingeniører Studiestræde 38 DK-1455 København K Kontaktperson: Ole Bonde Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 DK-2650 Hvidovre Kontaktperson: Marie-Louise Basse Byfirnyelse Danmark H C Andersens Boulevard 40 DK-1553 København V Kontaktperson: Lone Zeeberg 27

28 9.0 LITTERATURLISTE FORFATTER Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, TITEL Bygningsreglement 1995 FORFATTER By- og Boligministeriet, TITEL Tillæg 1 til Bygningsreglement 1995 FORFATTER By- og Boligministeriet, TITEL Tillæg 2 til Bygningsreglement 1995 FORFATTER TITEL Dansk Brandteknisk Institut, 2. udgave sept ISBN: Brandtekniske eksempler - Bygningsdele og beklædninger m.v. - Vejl. 30 FORFATTER Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, jan ISBN: TITEL Automatiske sprinkleranlæg- Forskrift 251 FORFATTER TITEL Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, september 1999 Tillæg til Automatiske sprinkleranlæg- Forskrift 251 FORFATTER TITEL Dansk Brandteknisk Institut, oktober ISBN: Træbygninger - Brandbeskyttelsessystemer og brandstop m.v Vejledning 33 FORFATTER Træbranchens Oplysningsråd, december ISBN: TITEL Træ & Brand - TRÆ 38 FORFATTER Træbranchens Oplysningsråd, december ISBN: TITEL Træ & Brandkrav - TRÆ 39 FORFATTER TITEL NOVA 5 arkitekter a/s for By & Boligministeriet, okt ISBN: Etagehuse af træ i Europa 28

29 FORFATTER NOVA 5 / A5 for Bygge- og Boligstyrelsen ISBN: TITEL Lette trapper - Brandsikre trapper til byfornyelse FORFATTER NOVA 5 / A5 for Bygge- og Boligstyrelsen ISBN: TITEL 22 tårne - Tilbygninger i byfornyelsen FORFATTER Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen, juni 1996 TITEL Etagehuse med bærende konstruktioner af træ. - Brandtekniske forhold FORFATTER Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, ISBN: TITEL Bostadssprinkler en sammanställning av erfarenheter från USA FORFATTER Nordic Wood / Trätek 19?? TITEL Brandsäkra trähus FORFATTER SBF - Brandförsvarsföreningen, 19?? TITEL Brandskydd ombyggnad Bostadshus 29