ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 Den hellige Stad Wittenberg

3 Den hellige Stad Wittenberg Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden MARTIN SCHWARZ LAUSTEN Forlaget ANIS København 2011

4 Den hellige Stad Wittenberg Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden Martin Schwarz Lausten Forfatteren og Forlaget ANIS, udgave 2011 Bogen er sat med Garamond og Gill Sans på Religionspædagogisk Center ISBN Omslag: Lisa Ahrenkiel Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10A DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Forord 7 1. Martin Luther og reformationen 9 Wittenberg før Luthers ankomst 9 Martin Luthers reformation 20 Det lutherske Wittenberg og universitet Luther bliver kendt i Danmark Reformkatolikken Poul Helgesens syn på Luther Fastelavnsløjer med den første wittenberger i København Wittenbergteologer til København Wittenberginspirerede reformer Ekskonge Christian d. 2. i Den hellige Stad Wittenberg 53 Christian d. 2. s omvendelse til luthersk tro 54 Luthers prædiken for Christian d. 2. i Wittenberg 59 Christian d. 2. s danske Nye Testamente 66 Om Dr. Martin skal I visselig vide, at han elsker Eder i et og alt 72»Kristus har sandelig ført en dronning til himlen«. Dronning Elisabeths død 75»Alle kristne i Wittenberg støtter Eder «78 Luthers trøstebrev til den fængslede Christian d. 2. på Sønderborg Slot Dansk wittenbergsk-luthersk reformation 87 Martin Luther i den kgl. danske håndfæstning 87 Den wittenbergske reformation i Sønderjylland 88 Skæbneåret Gennemførelsen af den wittenbergske reformation i Danmark 91 Wittenbergteologien i den danske reformationskirke 94

6 9. Danske studenter i Wittenberg 103»- jeg nød deres allerlærdeste og dybsindige kollokvier «107 Dr. Peder fra Ribe i Slotskirken i Wittenberg 112 Studenterlivets fristelser 117 Studenternes økonomi i Wittenberg 119 Kongens stipendier til studenter Christian d. 3. s brevveksling med teologerne i Wittenberg 125 Præstekongen 126 Kongens smør, sild og penge til Wittenbergteologerne 129 Kongens pennevenner i Wittenberg 132»I ved, hvilken slags folk, vi har i dette land «Kongens jagt på lærde mænd fra Wittenberg 155»Paverne er skyld i hele kristenhedens fordærv og ulykke«159 Religionskrigen og teologkrigen i Wittenberg 161 Christian d. 3. s vrede over de lutherske teologers lærestridigheder Bøger fra Wittenberg til Danmark og omvendt 175 Wittenbergteologernes bøger til Christian d Udgivelserne af Luthers samlede værker 182 Wittenbergteologers bøger oversat til dansk 189 Danske teologers udgivelser i Wittenberg Danmark-Wittenberg-Danmark Litteraturvejledning 199 Register 205

7 F ORORD Forord Wittenberg, den lille, arme by, har fået nu så ærefuldt et ry, for herfra lyder det Guds Ord, som viser vej for sjælens hjord. Af denne sande grund er den beslægtet med Jerusalem. Dette er et uddrag af et digt af Luther i min danske gengivelse da han engang var glad for og stolt over sin by. Det kristne budskab udgik fra Jerusalem. Nu er dette evangelium genopdaget og forkyndt af Luther og hans kolleger i Wittenberg. I hans samtid var byen Rom ellers den hellige by, men det forbigår han bevidst og trækker linjen tilbage til Jerusalem. Wittenberg blev Den hellige Stad, som ekskong Christian d. 2. begejstret kaldte den. I denne bog belyses først denne konges bemærkelsesværdige og for ham skæbnesvangre kontakt med Wittenberg. Derefter bliver det nærmere indkredset, hvad det betød, at byen i reformationstiden blev hjemstedet for Danmarks øverste åndelige autoritet. Kong Christian d. 3. beundrede Luther og de andre Wittenbergteologer, men var dog ikke helt ukritisk. Hundreder af unge danskere rejste derned på studieophold. Derfra hentedes alle de ledende mænd til kirke- og undervisningsvæsenet, og derfra kom en stadig strøm af bøger hertil, ligesom danskere fik udgivet mange bøger i Wittenberg. 7

8 D EN HELLIGE STAD WITTENBERG I byen er der stadig talrige minder, også vedrørende Danmark, som leder tankerne tilbage til reformationstiden, hvor grundlaget blev lagt for mange af nutidens forhold i dansk kirke og samfund. Tilmed kan det berømte universitet, hvor det hele begyndte, i år fejre 500 års jubilæum for indvielsen i oktober København den 31. juli 2002 Martin Schwarz Lausten 8

9 1. MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN 1. Martin Luther og reformationen Wittenberg før Luthers ankomst Det blev Luther og hans reformation, som satte den ellers temmelig beskedne by Wittenberg på landkortet, men inden vi ser nærmere på de følger, som dette fik for byen Wittenberg og universitetet, for Danmark, ja for store dele af kristenheden, kan det være nyttigt at kaste et blik på forholdene i Wittenberg, før Luther slog sig ned i byen. Heldigvis kan vi i nutidens Wittenberg stadig betragte mange af datidens huse, kirker, torve, gader og kunstværker. Meget er naturligvis undergået ændringer i århundredernes løb, men det er endnu muligt at danne sig indtryk og billeder, som leder tankerne tilbage. Byen var rammen omkring Luthers og de andre Wittenbergteologers virke, og mange af reformationens begivenheder og mange af teologernes skrifter og udtalelser kan kun forstås, når man er opmærksom på de lokale samfundsmæssige og kirkelige forhold, og når man gør sig klart, hvordan arbejdet ved byens universitet foregik. Hertil kan man føje, at det under alle omstændigheder ikke kan undgå at gøre indtryk at se og opleve netop de steder, hvor de mange afgørende begivenheder udspilledes, de begivenheder som stadig har indflydelse på vor dagligdag. De kirkelige institutioner og det religiøse liv i Wittenberg i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet afspejler ganske den måde, som livet formede sig rundt omkring i de europæiske lande på den tid. Derfor genkender vi også mange træk fra de samtidige danske forhold. 9

10 D EN HELLIGE STAD WITTENBERG Wittenbergerne befinder sig ved civilisationens grænse. Hvis de havde bevæget sig lidt længere ud, så var de endt midt i barbariet sådan sagde Luther engang om den by, som skulle blive hans i næsten 40 år. Med ca indbyggere befandt byen sig i gruppen af mellemstore byer Erfurt, hvor Luther kom fra, havde godt indbyggere som styredes af et byråd på 18 mand med en borgmester i spidsen. De regulerede og kontrollerede handel, byggeri, gader, forsvarsanlæg osv. En bymur med 11 tårne og tre porte omkransede byen, og byens mænd var inddelt i mindre hold, som var forpligtet til opsyn og vagter. I løbet af 1400-tallet havde byen erhvervet sig stadig flere rettigheder, bl.a. kunne man selv afsige domme i svære kriminalsager. Fire hvide brosten foran rådhusportalen viser stadig, hvor stolperne til henrettelsesstedet skulle anbringes. Her skulle den danske student Peder Palladius under sit ophold i Wittenberg få sig en barsk oplevelse, som han aldrig glemte (se s. 111). Som i andre middelalderbyer havde borgerne sluttet sig sammen i gilder og broderskaber, som var en blanding af faglige og religiøse selskaber. Fra de danske byer i samtiden kender vi også talrige af disse sammenslutninger. De kontrollerede kvaliteten af håndværkernes arbejde, greb regulerende ind, sørgede for medlemmernes begravelser, holdt sammenkomster og fester og drog omsorg for medlemmernes gudsdyrkelse på den måde, at hver sammenslutning dyrkede sin egen helgen. De aflønnede gerne en præst, som holdt andagter og læste sjælemesser ved gildets eget alter i kirken, og medlemmerne havde også hver for sig visse religiøse pligter. Stadskirken, grundlagt i 1200-tallet, var viet til Jomfru Maria. Øverst over rosetten ved indgangspartiet ses en Mariastatue, ligesom hun også troner med Jesusbarnet lige over indgangsportalen. Ved siden af hende er anbragt Paulus og Peter og under dem fem helgener (se s. 12), Dorothea med en kurvfuld roser. Legenden fortalte, at Dorothea var blevet henrettet som martyr under kristenforfølgelserne i 300-tallet. Undervejs til henrettelsesstedet havde en romersk skriver drillet hende og 10

11 1. MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN ironisk bedt hende om at sende ham roser og æbler fra det paradis, hvor hun nu efter de kristnes mening ville få ophold. Efter hendes henrettelse bragte en engel ham tre roser og tre æbler. Han omvendte sig og blev selv martyr. Af en eller anden grund var Dorothea særligt afholdt i Tyskland. Derefter er afbildet apostlen Johannes med en kalk i hånden, helgenerne Sigismund med rigsæbel og scepter, Nikolaus med bispestav og Katharina med hjul og sværd, de redskaber som man anvendte ved hendes martyrdød. Således gengiver dette relief et vigtigt led i den senmiddelalderlige religiøsitet; Maria og helgener er dem, man henvender sig til både med takkebønner og med bønner om hjælp i al slags fare. Kristus opfattes derimod mere og mere som den, der vil komme og dømme mennesker. Det er der også bevaret et markant minde om i Stadskirken. Et sandstensrelief fremstiller Kristus, ikke som den milde og kærlige forsoner, men som den strenge verdensdommer, siddende på regnbuen for at vise, at hele verden skal dømmes. Ud fra hans mund udgår et sværd og en lilje (Es 49,2. Åb 1,16). Luther var skrækslagen over dette billede, og da han var nået frem til sin evangeliske kristendomsforståelse, hvor Jesus Kristus tværtimod var kærlighedens og nådens formidler, holdt han sig for øjnene, hver gang han passerede billedet. Det var oprindeligt beregnet for Stadskirkens kirkegård, men er siden flyttet ind i kirkens sakristi (rummet til venstre for det nuværende reformatoriske hovedalter). Foruden hovedalteret var der ikke færre end 13 altre i kirken. Det var enkeltpersoner eller religiøse selskaber, som havde oprettet stiftelser, således at præster eller særlige altervikarer dagen lang kunne læse messer og mindes de afdøde, som skulle nævnes ved netop de pågældende altre. Pengene til dette kunne stamme fra testamentariske gaver, indtægter fra gårde, fra fondes afkast og lignende. 11