Udeskoleprojekt på Grønhøjskolen

Transkript

1 Udeskoleprojekt på Grønhøjskolen - et didaktisk udviklingsprojekt

2 Indholdsfortegnelse Side Kort præsentation Side Baggrund for projektet 2.1 Filosofien bag udeskoler 2.2 Menneskesyn 2.3 De mange intelligenser Side Formål Side Projektbeskrivelse 4.1 Indskolingsarealet 4.2 Mellemtrin og overbygning Side Målgruppe Side Afsender og organisering Side Samarbejdspartnere Side Tids- og opgaveplan Side Evaluering Side Formidling Side Succeskriterier Side Budget Side Finansieringsplan Bilag Bilag 1: De 10 intelligenser Bilag 2: Beskrivelse af projektets aktiviteter Bilag 3: Uddybende beskrivelse af opkvalificering af lærergruppen Bilag 4: CV for arbejdsgruppe bag evaluering Bilag 5: Detaljeret budget

3 1.0 Kort præsentation I det danske videnssamfund er det en nødvendighed, at hvert enkelt individ har både faglige og personlige ressourcer. På arbejdsmarkedet efterspørges der nemlig en lang række kundskaber, som vi alle i mere eller mindre grad skal kunne tilbyde. Udover de faglige kvalifikationer skal vi alle være hele mennesker, der er omstillingsparate, kan indgå i tillidsfulde relationer, bevare overblikket og bidrage med personlige kompetencer til fællesskabet. Det er en livslang proces for det enkelte individ at tilegne sig disse kompetencer, men de første spirer sås allerede i barndomsårene. Derfor er vores obligatoriske skolegang i høj grad toneangivende for, hvordan vi udvikler os resten af livet både fagligt og personligt. Desværre oplever vi som ledere og lærere i folkeskolen, at mange elever har svært ved at udvikle sig optimalt inden for de rammer, som den traditionelle folkeskole tilbyder. Til trods for at størstedelen af landets folkeskolelærere kæmper en brav kamp om at gøre undervisningen interessant og vedkommende for hver enkelt elev, mødes vi med geografiske, fysiske og økonomiske udfordringer, der vanskeliggør en aktiv, differentieret og oplevelsesorienteret undervisning. På Grønhøjskolen har vi erfaret, at vi alle lærer bedst, hvis vi både kan se, føle og røre ved dét, vi skal lære om. Det kan synes som en umulig opgave for man kan jo ikke røre ved matematiske begreber eller opleve en fortælling eller kan man? Prøv en stund at forestille dig, at din biologiundervisning i folkeskolen rent faktisk fandt sted i naturen. I stedet for at studere vand i reagensglas kunne du studere det i dets naturlige miljø! Turen til klasseværelset ville ikke være gennem en lang, institutionaliseret gang, men derimod gennem en frodig og velduftende sansehave! Forestil dig, at dit første møde med eventyr i folkeskolen fandt sted i et forunderligt pilekrat, hvor læreren sidder i en eventyrlig kongestol med mystiske udskæringer og fortæller de klassiske fortællinger. Ingen tavler og rækker af borde, men derimod en autentisk oplevelse af, hvor eventyrlig en god fortælling faktisk kan være! Hvis dette var tilfældet ville den danske folkeskole vitterligt være på vej mod en udvikling, der involverede den enkelte elev. I Danmark har der igennem den seneste tid været forskellige forsøg, hvor eksperter inden for undervisning har forsøgt at anvende naturens og udeskolens læringsmæssige potentiale til at imødekomme de udfordringer, som mange folkeskolelærere møder i dagligdagen. Mange af forsøgene har været en stor succes, tænk eksempelvis på Tv-udsendelsen Plan B, der viste og dokumenterede, hvordan de bogligt svagere elever blomstrede op og udviklede sig markant via den alternative undervisning. 1

4 Endnu er tiltag af denne karakter dog ikke blevet en integreret del af den danske undervisningskultur. Med dette projekt ønsker vi på Grønhøjskolen at afprøve og synliggøre, hvordan, hvorledes og i hvor høj grad inddragelse af en udeskole kan bidrage positiv på elevernes indlæring. Projektet er det første større og samlede forsøg med udeskole, der systematisk og struktureret evalueres, dokumenteres og formidles. Projektets fokusområder er følgende: 1) Rummelighed i folkeskolen 2) Sundhed og velvære via motion og en aktiv undervisning 3) Differentieret undervisning via de mange intelligenser 4) Fra anskuelsesundervisning til forståelsesundervisning 5) Aktiv og oplevelsesorienteret undervisning I den efterfølgende projektbeskrivelse vil projektets baggrund, metode og indhold blive præsenteret. Ligeledes vil vi beskrive de målsætninger, som vi har fastsat for projektet. 2

5 2.0 Baggrund for projektet Baggrunden for projektet er et ønske om at kunne videreudvikle den traditionelle folkeskoles forståelse af læring. På Grønhøjskolen oplever vi dagligt, at mange elever har svært ved at kunne udvikle sig både personligt og læringsmæssigt fordi de nuværende undervisningsformer og -forhold ikke imødekommer elevernes behov for sanselig og oplevelsesorienteret undervisning, der kan differentieres alt efter hvilket læringsmæssige udviklingsstadie, eleven er på. Dette medfører frustrationer for såvel lærere som elever. For lærerne er det utilfredsstillende, at de ikke kan imødekomme kravene fra de elever, der ikke er udpræget boglige men som har lettere ved at lære igennem en aktiv og oplevelsesorienteret undervisning. For eleverne kan det resultere i en lang række unødvendige nederlag, hvis de gentagende gange oplever en følelse af, at de ikke slår til inden for den konventionelle folkeskoles rammer. I særdeleshed sidstnævnte udfordring har store konsekvenser for den enkelte elev. Det er i folkeskolen, at vi for første gang bliver vurderet og belønnet i forhold til vores faglige og personlige kompetencer. De udpræget boglige elever får en oplevelse af, at de kan en helt masse ting, og det bidrager til, at de får en positiv opfattelse af såvel deres faglige som personlige tilstrækkelighed. Derimod oplever mange af de elever, der ikke er udpræget boglige i deres indlæring en lang og beklagelig række af nederlag. Disse nederlag kan hæmme deres udvikling både i forhold til faglige og personlige kompetencer, og forfølge dem resten af livet. Den danske folkeskole har en målsætning, der indbefatter, at eleverne skal styrkes i såvel deres faglige som personlige udvikling. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. [Folkeskolens Formålsparagraf. Kilde: Undervisningsministeriet] Der lægges således stor vægt på, at faglige kompetencer skal indgå i en naturlig udviklingsproces i samspil med de personlige kompetencer. Dog er der i det nuværende skolesystem en tendens til, at de teoretiske og faglige kompetencer indirekte favoriseres. Dette kommer blandt andet til udtryk 3

6 i forbindelse med et stigende antal tests samt individuelle handlingsplaner, der skal forbedre den enkelte elevs faglige udvikling. Ønsket med at etablere en udeskole på Grønhøjskolen skal ses i sammenhæng med dette forhold. Endvidere er vores skoledistrikt karakteriseret ved, at vi rent geografisk ligger i et yderområde. Mange af elevernes forældre har et bemærkelsesværdigt lavt uddannelsesniveau, og der er ikke tradition for boglig fordybelse i området. Dette er gået i arv gennem generationer og resulteret i, at der ikke er synderlig fokus på boglige kompetencer. Derimod er der masser af praktisk erfaring i lokalområdet, og det er denne erfaring, som vi ønsker at integrere i undervisningen. Dermed kan der også skabes succesoplevelser for de elever, der ikke er udpræget boglige. Det helt unikke ved udeskolen er dog, at den ikke kun imødekommer de læringsmæssige udfordringer, som er karakteristiske for de mindre boglige elever, men derimod er med til at udvikle hver enkelt elev uanset hvilket udviklingstrin han eller hun er på. Dermed er det en læringstilgang, der kan forbedre undervisningen for samtlige elever. Endvidere er vores ønske at få motion og bevægelse integreret i den vante undervisning. Det er desværre et velkendt problem, at en stor del af den danske ungdom ikke bevæger sig tilstrækkeligt. Resultatet er, at sundhedstilstanden er dalende og problemer med overvægt stigende. Ved at anvende udeskolen i den daglige undervisning vil eleverne komme til at røre sig mere. Den aktive og oplevelsesorienterede udeundervisning medfører helt naturligt, at eleverne vil bevæge sig og samtidig få frisk luft. Siden starten af 1900-tallet har det danske skolesystem været tilhængere af anskuelsesundervisning. Det vil sige, at eleverne skal have mulighed for at se, eller anskue, de fænomener, som de undervises i. De sidste 100 år har elever således været på talrige ekskursioner til eksempelvis slagteren og bageren, ligesom de har besøgt historiske steder og naturfænomener og så videre. For eleverne er dette en god måde at opleve de ting, som de undervises i. Udeskolefilosofien deler delvist denne forståelse, eftersom aktiv og oplevelsesorienteret undervisning er et nøgleord. Der er dog den væsentlige forskel, at udeskolen på Grønhøjskolen ikke er en selvstændig aktivitet, der blot skal laves ekskursioner til. Derimod skal udeskolen være fuldstændig forenet med undervisningsforløbene i den traditionelle undervisning. Vi vil skabe en kontinuerlig vekselvirkning mellem forberedelse, aktiviteter og efterbearbejdning. Aktiviteterne skal være forankret og integreret i selve undervisningen. Det er dette, der gør vores projekt unikt i forhold til læring. I de seneste år har der været meget fokus på, at de naturvidenskabelige fag ikke er særlig populære i folkeskolen, hverken for eleverne eller de lærerstuderende. Den traditionelle 4

7 undervisningsform i blandt andet Natur/Teknik, Fysik/Kemi og biologi opleves ikke som værende interessant eller relevant, og derfor er der mange elever, som mere eller mindre ubevidst modarbejder indlæringen. Samtidig påpeger politikerne og erhvervslivet, at det er de naturvidenskabelige fag, som vi i fremtiden skal fokusere på. Dette er et paradoks, som vi lærere har haft svært ved at finde en fornuftig løsningsmodel til. Et incitament til gennemførelsen af projektet er derfor ligeledes, at vi vil sætte fokus på, hvordan undervisning i de naturvidenskabelige fag kan være spændende, relevant og ikke mindst forståeligt for alle. 2.1 Filosofien bag udeskoler Ønsket om at supplere den traditionelle folkeskole med en udeskole er funderet i det læringsmæssige potentiale, som udeskolefilosofien præsenterer. Selve filosofien bag udeskoler er i høj grad inspireret af projekter fra Norge, hvor der er en helt anden forståelse af naturens læringsmæssige potentiale, end der er i Danmark. De norske eksperter mener, at udeskolens værdi ligger i, at mennesket historisk stammer fra naturen, og at vores elementære kompetencer derfor er forankret i naturen. Dette bliver dog udfordret og glemt i vores dagligdag, idet det moderne samfund i en vis grad undertrykker vores oprindelse. Udeskoler kan imidlertid bidrage til, at der etableres en kobling imellem menneskets naturlige kompetencer og samfundets kompleksitet. Denne naturlige kobling er både i abstrakt og konkret forstand helt unik i forhold til læring. I vores udeskoleprojekt ønsker vi netop at kunne introducere vores elever for, hvordan natur og læring supplerer hinanden. Idet de formelle krav til læring i folkeskolen via udeskolens pædagogik og didaktik knyttes til konkrete og personlige oplevelser, får eleverne større chance for at udnytte deres fulde potentiale. Talrige nationale og internationale studier viser, at børn har klare kognitive, forståelsesmæssige, og hukommelsesmæssige fordele af at arbejde med fagene i deres naturlige kontekst. Det handler om at inddrage flere intelligenser og sanser, og få flere førstehåndserfaringer og fælles referencer, som kan danne grundlag for forståelse og læring. 2.2 Menneskesyn Vores interesse for udeskolens potentiale er i høj grad forankret i vores menneskesyn og vores syn på, hvordan undervisning i folkeskolen kan optimeres. Vi ser børn som relative størrelser. Vi betragter derfor ikke det enkelte barn som et absolut individ, der enten er klogt, dygtigt, halvklogt eller udygtigt. Derimod ser vi dem som en relativ størrelse, der svinger frem og tilbage omkring nogle normalfunktions muligheder. Snart bedre end forventet, snart dårligere med gode og dårlige dage. 5

8 Vi ønsker ikke at fastlåse det enkelte barn i båse eller kategorier, men tværtimod betragte hvert enkelt barn som et individ i udvikling. Et individ der er i bevægelse på en udviklingslinie, hvis endemål er optimal duelighed og livskompetence. Eleverne skal fra dag til dag mødes med forventninger om, at de løbende vil kvalificere sig, udvikle sig, blive stadig dygtigere. En forudsætning for dette er dog, at elevernes baggrunde for indlæring samvirker optimalt. På Grønhøjskolen lægger vi endvidere vægt på betydningen af både en objektiv og subjektiv indfaldsvinkel i undervisning af børn. Dermed mener vi, at vi som ledelse og lærere har en viden og indsigt i undervisningens væsen og om børns udviklingsmuligheder, der legaliserer, at vi optræder som rationelle autoriteter overfor børnene. Vi mener dermed, at vi objektivt ved, hvad der bør undervises i og hvordan, der bør undervises. Samtidig anerkender vi også, at vi bør lytte til børnenes subjektive tilbagemeldinger om, hvordan de oplever deres aktuelle situation. Derved vil børnene kontinuerligt være medbestemmende for udformningen af undervisningens metoder og materialer. Vi lægger ligeledes vægt på betydningen af den kvalitative indfaldsvinkel i undervisning af børn. Dermed mener vi, at det i højere grad er det kvalitative end det kvantitative aspekt ved en handling, der har betydning for indlæringen. Barnets opfattelse og oplevelse af sit eget værd i indlæringssituationerne har betydning for, hvor anvendelig indlæringen er. Det er mere vigtigt for børnene at få en konkret og kvalitativ god indlæring, end at de har været mange ting igennem. Det er ikke nødvendigvis øvelse, der gør mester, hvis det, man øver sig i, ikke er noget, man som barn forstår. Endelig lægger vi stor vægt på at betragte undervisningen som en aktivitet, der skal være udviklende og selv udvikle sig materiale- og metodemæssigt i overensstemmelse med barnets udviklingspsykologiske dynamik. 6

9 2.3 De mange intelligenser En central forudsætning for vores projekt er det netop præsenterede menneskesyn. Derudover har vi en meget rummelig og udviklingsoptimistisk forståelse af, hvad intelligens er og ikke mindst hvordan det kan komme til udtryk. Vi tror på, at alle individer har nogle helt særlige kompetencer og egenskaber. Derfor mener vi, at alle individer er intelligente på hver sin måde. Vores forståelse er som udgangspunkt inspireret af teoretikeren og psykologen Howard Gardner, der har lavet banebrydende forskning vedrørende differentiering af intelligenser. Hans forskning er et opgør med den inden for psykologi dominerende forestilling om, at mennesket fra fødslen er udstyret med en generel intelligens, en mental energi kaldet G eller g-faktoren. Denne g-faktor står for den mængde mentale energi, et menneske har til rådighed for sin tænkning og problemløsning. Gardner har derimod lavet en teori om, at der eksisterer 7 former for intelligens. Han mener, at intelligens kan være knyttet til følgende områder: det personlige indre den personlige omverden det kropslige-kinæstetiske det musikalske det rumlige det logisk-matematiske den sproglige Det betyder, at de forskellige intelligenser ikke nødvendigvis kan modtage og forstå læring på samme måde. Dét der er logisk for en sproglig intelligent er måske helt uforståeligt for dem, der er musikalsk intelligente og omvendt. Den traditionelle folkeskole har en målsætning der lyder, at alle elever skal imødekommes i forhold til deres læringsmæssige kompetencer. Undervisningen skal derfor differentieres i det omfang, som det er muligt. Dog er det en udfordring for mange lærere i folkeskolen, at undervisningsformen og forholdene kun i beskeden omfang tillader, at de forskellige intelligenser kan imødekommes på samme tid. Udeskolens læringspotentiale imødekommer i langt højere grad de forskellige intelligenser end den traditionelle undervisning. Det skyldes, at alle sanser og intelligenser bliver inddraget i undervisningen, og dermed skabes der forudsætning for, at alle elever kan videreudvikle sig. En anden inspirationskilde er Vidensbutikken, der har lavet en videreudvikling af Howard Gardners oprindelige 7 intelligenser og som ligeledes danner forståelsesramme for projektet. 7

10 Vidensbutikken har således bidraget med deres Videnshjul, hvor følgende intelligenser er præsenteret: Rumlig intelligens (Billed-klog) - er evnen til at opfatte og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt Eksistentiel intelligens (Livs-klog) - er evnen til at erkende situationer og episoder, hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er i indbyrdes balance Intuitiv intelligens (Fornemme-klog) - er evnen til at fornemme hvad der (sikkert) vil ske, at tankelæse og tænke synkront Personlig intelligens (Jeg-klog) er selvindsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset denne viden Krops-kinæstetisk intelligens (Krops-klog) - er evnen til at bruge hele kroppen til at udtrykke ideer og følelser Musikalsk intelligens (Musik-klog) - er evnen til at opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier Naturalistisk intelligens (Natur-klog) er evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår Sproglig intelligens (Ord-klog) - er evnen til at tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære andre sprog Social intelligens (Os-klog) er evnen til at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker og at kunne samarbejde Logisk-matematisk intelligens (Tal-klog) - er evnen til at bruge matematik i praksis, samt at lege med talteori - ligninger - geometri - topologi Alle intelligenser er visualiseret og beskrevet uddybende i bilag 1. Både Howard Gardner og Vidensbutikken er anerkendte og anvendte i den traditionelle folkeskole. Tankegangen om de forskellige intelligenser er således ikke noget, der konflikter med den eksisterende folkeskole, da det efterhånden er indarbejdet i folkeskolens pædagogiske tænkning. Til gengæld oplever mange lærere, at det er svært at praktisere differentieret undervisning under de eksisterende forhold. Udeskolefilosofien og forståelsen af, at vi alle har forskellige intelligenser supplerer hinanden bemærkelsesværdigt godt. Begge dele tager udgangspunkt i det enkelte individs unikke 8

11 potentiale, ligesom der er et udtalt fokus på, at læringen skal være aktiv, oplevelsesbaseret og personlig. 9

12 3.0 Projektets formål Projektet har et overordnet formål og et konkret formål. Det overordnede formål med projektet er at sætte fokus på og undersøge, hvordan og i hvor høj grad inddragelse af naturens ressourcer kan bidrage til en nyskabende læringskultur, hvor alle elever - uanset kloghed og udviklingsstadie - kan udvikle sig til blive stærkere såvel fagligt som personligt. Udeskolens aktive, undersøgende og oplevelsesbaserede undervisning skal supplere den traditionelt stillesiddende, boglige og teoretiske skole. Hensigten er ikke at erstatte den nuværende undervisningsform, men derimod åbne op for hvilke muligheder, udeskolefilosofien giver. Dermed har vi et ønske om, at natur, udendørs aktiviteter og konkret undervisning vil være en selvfølge i fremtidens skoler og for fremtidens børn. Det konkrete formål med projektet er at implementere en udeskole på selve skolen og i undervisningen og derefter undersøge, hvordan den nye undervisning påvirker undervisningen, elevernes tilegnede læring og lærernes tilfredshed. Idet udeskolens aktiviteter og faciliteter er placeret i umiddelbar forlængelse af skolen, er det muligt at implementere den udendørs undervisning på en yderst konsekvent måde. Hver klasse på hele skolen skal have en ugentlig dag, hvor al undervisning foregår i de udendørs faciliteter. Ugedagen skifter kontinuerligt, således at alle fag vil blive integreret i den udendørs undervisning. Uanset fag og vejrforhold skal undervisningen foregå udendørs. Derudover har projektet en række formål, der er knyttet til de enkelte involverede i projektet. For eleverne medfører projektet således Nemmere adgang til læringsrige miljøer hvilket bidrager til større viden Erfaring og indsigt i fagstof og områder Lettere tilgang til den traditionelle skoles undervisning og bedre resultater! Større glæde og motivation til skole og undervisning også på lang sigt! Bedre kendskab til dem selv og deres unikke intelligens Sociale kompetencer udvikles idet samarbejde er en central del Sundere helbred og bedre fysik, idet udeskolen giver både motion og frisk luft Ændret adfærd: større forståelse af omverden og ansvarsfølelse for natur og miljø Bedre rustede når de forlader folkeskolen: større viden, bedre formuleringsevne, og udtryk gennem adfærd 10

13 For lærerne medfører projektet således En unik mulighed for engagement og videreuddannelse for hver enkelt lærer Større mulighed for helhedsundervisning: sammenhæng mellem praksis teori Brug af leg, nysgerrighed, og undren som afsæt for undervisningen Deltagelse i udeskolenetværk: inspiration og udveksling af erfaringer Større arbejdsglæde For skolen medfører projektet således En unik mulighed for at være frontløber og medvirkende i udviklingen af fremtidens skole Konstruktiv inddragelse af skolens udearealer 11

14 4.0 Projektbeskrivelse Projektets omdrejningspunkt er etableringen af en ny undervisningskultur, der tager udgangspunkt i naturens læringspotentiale. Ved at gøre undervisningen mere oplevelsesorienteret og sanselig er det muligt at imødekomme de læringsmæssige udfordringer, som mange elever oplever ved den traditionelle undervisningen. Ønsket er at transformere den traditionelle anskuelsesundervisning til forståelsesundervisning, hvor eleverne ikke blot skal se de beskrevne fænomener men derimod selv undersøge forhold i verden på grundlag af deres egne spørgsmål. Ved at tilbyde eleverne undervisning i naturen, vil deres kognitive funktioner kunne udfolde sig optimalt, idet det sker i kontekstuelle sammenhænge. Projektets konkrete fokuspunkt er etablering af en udendørs læreplads, hvor undervisningen kan foregå deraf navnet UDESKOLEN. Udeskolen skal anlægges i skolens nærområde og bestå af en række forskellige delelementer. Ønsket om at undervise ude i naturen er funderet i det læringsmæssige potentiale, som udeundervisning har. Vi ønsker at kunne gøre undervisningen målrettet og didaktisk velfunderet for alle klassetrin, og derfor har vi lavet et overordnet skel imellem aktiviteterne for indskolingsklasserne og mellem mellemtrinnet og overbygningen. Det centrale element ved hele projektet er dog, at det er opbygget ud fra en helhedsforståelse. De forskellige elementer skal derfor ikke anskues som værende isolerede aktiviteter, hverken i forhold til hinanden eller på tværs af klasser, men derimod en del af en større helhed. 4.1 Indskolingsarealet De aktiviteter, som vi ønsker at etablere i indskolingsarealet, er valgt ud fra en forståelse af, hvordan de yngste klasser i folkeskolen kan optimere deres indlæring. De yngste elever er endnu ikke erfarne i at tilegne sig viden og derfor er det en mærkesag, at det er elevernes sanser og oplevelser, der skal inspirere det enkelte individ til at ønske sig mere viden. Udeskolearealet består af seks delelementer, der til sammen bidrager til, at eleverne kan opnå viden indenfor de obligatoriske fag. Derudover er der særlig fokus på naturens læringspotentiale, motorisk udvikling og lærende leg. De enkelte delelementer vil blive præsenteret i det nedenstående. Udeværksted Idet undervisningen skal foregå udenfor er det nødvendig med en fast base, hvor der kan opbevares materialer og hvorfra undervisningen kan foregå. I værkstedet vil der være bænke og borde, hvor eleverne kan arbejde med det materiale, som de måske netop har fundet ude i 12

15 naturen. Der vil ligeledes være de redskaber og de instrumenter, som eleverne skal bruge til at undersøge deres fund nærmere. Selve værkstedets funktion minder umiddelbart om de traditionelle klasseværelsers funktion. Dog er der den store forskel, at eleverne kan blive ude i naturen, mens de arbejder videre med deres opgaver. Hvis de eksempelvis er ude og samle forskellige slags blade og grene er det ikke nødvendigt, at de skal indenfor for at bruge mikroskop eller hente den rette saks eller kniv, da dette findes i udeværkstedet. Udeværkstedets indretning er endvidere helt unik i forhold til læring. I værkstedet vil der være videnskabs-kasser, hvor der vil være materiale til de forskellige fag. Der vil eksempelvis være en kasse til skovmatematik, hvori der vil være spande til indsamling, skrive- og tegneunderlag i træ, blyanter, målebånd, vægte, luppe og så videre. Hensigten er at få gjort matematik til et meget jordnært og anvendeligt fag, hvor eleverne kan arbejde med tal, optælling, kategorisering, statistik, geometri og så videre. Der vil også være en Natur og Teknik-kasse, hvor der eksempelvis vil være redskaber, der kan bruges til undersøgelser af vand, jord og planter. Eleverne vil få mulighed for at stifte bekendtskab med dyr og planter på en helt ny måde. Den aktive og undersøgende læringsform bidrager til, at eleverne får biologien helt ind under huden, og i særdeleshed fordi undersøgelserne og undervisningen finder sted ude i naturen. Denne form for undervisning appellerer til mange former for intelligenser og ikke blot de logiskmatematiske eller tal- og naturkloge. Vigtigst af alt kan denne form for undervisning være medvirkende til, at de førstehåndserfaringer, som eleverne i indskolingen får, er så positive, at de senere vil danne basis for en positiv kategorisering og forståelse af mere kompleks viden. Det er hensigten, at der skal laves videnskabs-kasser til alle de fag, som er repræsenteret i folkeskolen. Kassernes indhold er bestemt ud fra pædagogiske og didaktisk overvejelser, men det er i høj grad den enkelte lærer, der skal fortolke, hvordan netop han eller hun vil anvende materialet. Det samlede antal kasser samt deres indhold kan ses i bilag 2. Motionsaktiviteter Som tidligere beskrevet er inaktivitet og overvægt et stort problem blandt landets børn og unge. Vi ønsker at integrere motion i udeundervisningen, og derfor er etableringen af motionsarealet et centralt element. De forskellige aktiviteter skal styrke elevernes fysik, motorik og kropsforståelse. Det er vigtigt, at dette styrkes allerede i de mindste klasser, da det dermed kan inspirere til, at eleverne bibeholder en aktiv livsstil. Derudover har aktiviteterne et didaktisk element, idet de kan integreres i undervisningen af matematik, dansk og engelsk i form af bogstav- og stavespil eller eventuelt en hæsblæsende taljagt. 13

16 Der vil blandt andet være mulighed for klatring, hvor eleverne kan få en fornemmelse af deres egen fysiske kraft, deres behændighed og motorik og ikke mindst deres evne til overblik. Der vil være balancegang, armgang, springbane og en forhindringsbane. De forskellige aktiviteter er beskrevet mere uddybende i bilag 2. Oplevelser og fortællinger Helt tilbage til de tidligste tider har der været tradition for at fortælle historier og videregive erfaringer. I det oldnordiske samfund brugte man eksempelvis et specielt træ som tingsted, det vil sige et samlingssted, der blev brugt ved specielle lejligheder. Herfra kunne der videregives informationer og fortælles historier. Vi ønsker at inddrage denne gamle tradition i udeskolen. Skolen har et gammelt lindetræ og deromkring vil vi etablere siddestubbe, som eleverne kan sidde på, mens de undervises. Ligeledes ønsker vi at etablere et pilekrat med snoede gange, hvor eleverne kan gå på opdagelse. Det skal være en form for lukket rum, der opleves som en hule. Stedsansen aktiveres i høj grad på de snoede stier. Stierne munder ud i en større lysning i krattet, hvor der etableres en fortællestol med siddestubbe. Pilekrattet vil kunne opleves som en overgang mellem to verdener det åbne udeareal udenfor krattet, og det intime univers af dunkle gange, der leder hen til eventyr. I fortællestolen kan enten læreren eller eleverne fortælle eventyr, magiske historier og beretninger 14

17 for gruppen. Fortælleren sidder i den magiske stol, der med sine udskårne figurer er en lille fortælling i sig selv. Omgivelserne og selve stolen kan danne grundlag for en alternativ læring, der inspirerer til engagement og nysgerrighed. Sansehave Elevernes brug af deres sanser er et centralt element i udeskolen. Derfor ønsker vi at etablere en lærings- og oplevelsesbaseret sansehave, hvor elevernes sanser virkelig kan komme på arbejde. Der vil være dufte fra de forskellige planter og krydderurter. Der vil være summen fra alle de insekter, der holder til i de tætte beplantninger, der vil være farver så friske og klare, at det næsten synes uvirkeligt og det vil være en eventyrlig rejse for duftesansen at bevæge sig igennem sansehaven. Alle sanser skal vækkes til live! Derudover vil eleverne kunne følge de forskellige planters udviklingstrin, og de vil kunne være med til at passe planterne. Der kan laves undersøgelser af de forskellige planter, og de kan indgå i hjemkundskabsundervisningen til slut. Sansehaven er derfor et uovertruffet værested og derudover har det et højt, didaktisk potentiale. I sansehaven vil der være bærbuske og frugttræer. Der vil være en krydderurtehøj og en høj med jordbær, der ser ud som en skildpadde, og der vil være højbede og et drivhus. Alle aktiviteterne er naturlige og derfor ændrer de sig i løbet af årets cyklus. Eleverne vil have mulighed for at kunne følge naturens og planternes rytme på helt nært hold, og dermed blive bevidste om hvilke faktorer, der har betydning for de forskellige planters overlevelse. 15

18 Undervisningsskoven Undervisningsskoven er et område, der ligger meter fra skolen. For ti år siden blev arealet beplantet med en masse forskellige træsorter, og på nuværende tidspunkt er det et ideelt sted til undervisning i natur- og friluftssammenhæng. Skolen har fået tilladelse til at anvende arealet og derfor er det hensigten, at det skal fungere som en undervisningsskov for skolens elever. Der skal etableres en halvåben hytte, der kan bruges som et overdækket klasseværelse, hvis regn og blæst gør det problematisk at være i det fri. Der skal ligeledes etableres et bålsted, hvor eleverne kan opleve ildens dragende væsen og muligheder. Bålstedet kan anvendes til videnskabelige forsøg, der kræver opvarmning, eller eleverne kan prøve at smede eller fremstille trækul. Ilden spillede en central rolle inden vores samfund blev industrialiseret, men i dag er det de færreste børn, der er bekendt med ildens nyttige egenskaber. Bålet kan ligeledes bruges til madlavning eller brænding af ler. Endelig er bålet med sine forførende flammer og lokkende varme et oplagt samlingssted for klasserne. Den lærende legeplads Den lærende legeplads er en naturlig fortolkning af de mere traditionelle legepladser. Der skal være aktiviteter og spil, som eleverne formentlig kender på forhånd, men det vil være i en ny fortolkning, hvor det er naturens ressourcer og læring, der er udgangspunktet. 16

19 Der vil eksempelvis være en stor kugleramme, vikingespil med tal og bogstaver, ord og tal rebus i træ og så videre. Legepladsens elementer er sammensat ud fra overvejelser omkring, hvordan læringen kan inddrages på bedste vis. En væsentlig pointe er, at når den lærende legeplads inddrages aktivt i undervisningen, så vil efterfølgende leg i frikvartererne ubevidst fungere som en repetition af den foregående læring. Alle aktiviteter kan ses i bilag Mellemtrin og overbygning De ældre klasser vil ligeledes kunne anvende de netop beskrevne aktiviteter. Det er i høj grad tilrettelæggelsen af undervisningen, der er bestemmende for hvilke aktiviteter, der passer til de forskellige klassetrin. Selve aktiviteterne er meget rummelige i deres anvendelse. I forhold til mellemtrinnene og overbygningen er der tre aktiviteter, der er udviklet med særlig henblik på disse klassetrin, og som vil blive præsenteret i det nedenstående. N/T-Gården fokus på Natur & Teknik Vi ønsker at etablere et stort, udendørs eksperimentarium, hvor det skal være muligt at lære, undersøge og eksperimentere med de naturvidenskabelige fag. Hensigten er, at denne undervisningsform skal bidrage til, at eleverne vil få grundlagt en interesse for det naturvidenskabelige område. Som tidligere beskrevet halter de naturvidenskabelige fag bagud i forhold til popularitet og interesse, og derfor har vi stort fokus på netop dette fagområde. 17

20 N/T-Gården vil blive etableret i sammenhæng med det indendørs N/T-lokale, hvormed der vil være stor synergi mellem de to lokaler. Det unikke er, at læreren nu vil have mulighed for at vise eleverne de ting, som de ellers kun læser om i bøgerne, og derudover gør N/T-Gårdens indretning det muligt, at etablere komplekse økosystemer, som eleverne ellers ville skulle bruge lang tid på at opleve. N/T-Gården består af en række delelementer. Dels er der flere former for beplantning, der er udvalgt på baggrund af deres læringsmæssige potentiale. Der vil blive plantet forskellige plantearter, der hver især tiltrækker forskellige insekter, sværmere og sommerfugle. Derved vil eleverne på tæt hold kunne studere og opleve, hvordan dyr og planter har et indbyrdes afhængighedsforhold. Der vil ligeledes blive plantet afkantede højbede, der skal bruges til studier og eksperimenter af planter. Der skal dyrkes blomster, urter, buske og små træer, som eleverne skal passe, altså vande, gøde og beskære. Derved vil de få en forståelse af, hvordan der er forskel mellem den vilde natur og havekultur. Derudover skal der være et vandbassin med Archimedes snegl, som skal bruges til forsøg og læring vedrørende vand. Hensigten er at skabe en naturvidenskabelig interesse og forståelse for vand. Eleverne skal lære, hvordan vand er en livsnødvendig ressource, der indgår i mange forskellige kredsløb. Det er helt centralt, at eleverne kan studere virkelige eksempler på det, de skal lære. Inddragelse og aktiv undervisning giver lyst til læring, og det er denne lyst, som vi ønsker at bringe frem hos alle eleverne. Insekter og smådyr er et centralt interesseområde i naturvidenskab. Derfor vil der i N/T-Gården blive etableret et krible-krable miljø, hvor insekter og smådyr vil have optimale forhold. Der skal placeres fliser, sten og tømmer på jorden, en kompostbunke og endelig halvlukkede kasser med vissent løv. Alle disse steder vil insekter kunne leve på naturlig vis, og eleverne vil derfor have mulighed for at undersøge og studere dyrenes levevilkår og livscyklus på helt nært hold. N/T-Gården er en meget komplekst aktivitet, og derfor er der planlagt flere elementer. De øvrige aktiviteter såsom studie af fugleliv, renovering af dam, etablering af solsystem, samt de mere praktiske indretningsforanstaltninger kan der læses mere om i vedlagte bilag. Indgang B Dette er mellemtrinnene og overbygningens indgangsareal til skolen. Vi ønsker, at den nye undervisningskultur skal gennemsyre hele vores skole, og derfor ønsker vi, at eleverne skal opleve udeskolefilosofien fra det øjeblik, de sætter foden på skolens areal. I indgangsarealet skal der være en række forskellige flag, hvor der står velkommen på forskellig sprog. Der skal være store, tredimensionelle cementskulpturer, der er formet som en kugle, en 18

21 terning, en pyramide med videre. Disse vil kunne bruges i undervisningen, hvor eleverne eksempelvis kan bruge dem til at forstå geometriens regler. Der skal være en frise på skolens mur, hvor universets historie er gengivet med årstal både normale tal og romertal. Indgangsarealet skal kunne bruges aktivt i undervisningen og derudover skal det være en god velkomst for eleverne hver dag! De Stores Udeareal I De Stores Udeareal er der fokus på bevægelse og læring. Ligesom de mindste klasser skal motiveres til motion og bevægelse, skal de større klasser også inspireres. Derfor ønsker vi at opbygge et bjerglandskab af trædepæle, hvor pælenes højde angiver de udvalgte bjerges højde. Vi ønsker en hængexylofon, hvor eleverne kan skabe musik og klang med store armbevægelser, samtidig med at andre kan klatre i klatremasten af net. Derudover ønsker vi et runealfabet, der skal males på den ene væg, og et landkort af Danmark og verden der skal males på asfalten, og som er korrekt i forhold til målestoksforhold og verdenshjørnerne. Frikvartererne skal opmuntre til leg, bevægelse og musik, men der skal samtidig være en sjov læring, der giver viden og ikke mindst lyst til at vide mere. I det vedlagte bilag 2 er der en detaljeret gennemgang af samtlige af udeskolens aktiviteter. Deri fremgår det endvidere eksplicit hvilke intelligenser, de enkelte aktiviteter forventes at kunne stimulere. Derfor opfordrer vi til, at bilagene læses, såfremt der ønskes nærmere information om detaljer og didaktiske overvejelser. 19

22 5.0 Målgruppe Idet projektet i høj grad er et udviklingsprojekt er det en umiddelbar målgruppe og en mere overordnet målgruppe. Projektets umiddelbare målgruppe er eleverne på Grønhøjskolen. Det skyldes, at det først og fremmest er eleverne, der vil opleve, hvordan undervisningen får nye dimensioner i udeundervisningen. Det er ligeledes eleverne, der på egen krop vil opleve, hvad det vil sige at være en del af en udeskole. Endelig er det eleverne på Grønhøjskolen, der i første omgang vil nyde gavn af udeskolens didaktiske potentiale, og dermed vil kunne forbedre deres læringspotentiale. Dertil kommer lærerne og forældrene som en sekundær målgruppe. Lærerne vil blive en del af en ny og innovativ læringsform, hvor de har mulighed for at videreudvikle deres faglige kompetencer og eksperimentere med nye læringsformer. Forældrene vil ligeledes have glæde af udeskoleprojektet, idet de vil kunne opleve en forskel i børnenes indstilling til læring. Alle forældre ønsker brændende, at deres børn i løbet af skoleårene vil tilegne sig viden og få nogle kompetencer, der kan støtte dem livet igennem. Men måske lige så vigtigt er det, at børnene trives, er aktive og deltagende, opbygger sociale kompetencer og relationer, og ikke mindst at de er glade for at gå i skole. Derudover er Grønhøjskolens udeskoleprojekt ligeledes tiltænkt som værende dokumentation og inspiration for andre skoler, der ønsker at arbejde med udeskole. Vi ønsker, at vores oplevelser og resultater med projektet skal inspirere og motivere andre skoler til at integrere udeskolefilosofien i den traditionelle undervisning. Dermed er målsætningen, at projektet skal have betydning for en lang række elever, forældre, lærere på landsplan. 20

23 6.0 Afsender og organisering Grønhøjskolen er en traditionel folkeskole, beliggende i Øster Tørslev i Randers Kommune. Der er 370 elever på skolen og 32 lærere foruden to ledere. Ønsket om at etablere en udeskole på Grønhøjskolen er opstået i tæt samspil mellem skolens ledelse, lærere, skolebestyrelse og Randers Kommune. Ønsket er at kunne tilbyde eleverne en alternativ og innovativ læringsform, hvor udeskolens unikke potentiale kan være medvirkende til, at alle eleverne kan blive styrket i deres udvikling. Der er bred opbakning og kendskab til udeskolefilosofien blandt skolens arbejdsgruppe. Flere af skolens lærere har tidligere været involveret i udeskoleprojekter og dermed erfaret, hvordan den tilknyttede læringsfilosofi kan resultere i positiv udvikling for de enkelte elever. Et centralt element ved projektet er imidlertid, at samtlige lærere skal have et pædagogisk og didaktisk kursus i, hvordan de kan anvende udeskolens faciliteter på den bedst mulige måde. Det er skolens arbejdsgruppe, der har udviklet projektets rammer og indhold. Derudover har vi valgt at inddrage en ekstern part, der skal sikre, at såvel konceptet som de læringsmæssige overvejelser bliver udarbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Vi har derfor involveret Jørn Martin Steenhold, som netop har speciale i at udvikle koncepter, der kombinerer oplevelsesbaseret undervisning med en unik forståelse af hvert enkelt individs faglige udvikling. Jørn Martin Steenhold er cand.phil., forfatter, fremtidsforsker, seminarieunderviser og foredragsholder. Han har været både konsulent, rådgiver og ideudvikler på en lang række forskellige projekter, og er i særlig grad interesseret i at udvikle kreative og innovative synergier i forhold til leg og læring. I 2006 var Jørn Martin medstifter som formidler udviklings- og forretningskonceptet VIDENSHJULET til både offentlige institutioner, forvaltninger og innovative virksomheder. Videnshjulet er en videreudvikling af Howard Gardners forståelse af, hvordan vi alle har forskellige intelligenser, og hvordan disse med fordel kan motiveres på forskellig vis for at opnå den største udvikling (Jævnfør Baggrund ). Jørn Martin har suppleret skolens arbejdsgruppe med pædagogisk viden i forbindelse med udviklingen af det præsenterede koncept. Det er dog udelukkende skolen, der ansøger om finansiering af projektet. 21

24 7.0 Samarbejdspartnere En central samarbejdspartner i projektet er virksomheden CCNatur. CCNatur er en lille virksomhed, der har speciale i at udvikle lærende legepladser, der tager udgangspunkt i naturens ressourcer. Skolen har taget kontakt til CCNatur fordi virksomheden repræsenterer en pædagogisk og læringsbaseret tilgang i udviklingen af deres produkter. CCNatur besidder viden om motorisk udvikling og derudover er forståelsen af de forskellige intelligenser et centralt erkendelsesområde. CCNatur er således både samarbejdspartner og leverandør af størstedelen af de produkter, som projektet kræver. CCNatur fjerner sig fra den traditionelle legepladstænkning, samt de traditionelle legeredskaber og danner i stedet udviklingsrum, der underbygger og støtter barnets iboende kræfter og intelligenser. CCNatur ønsker at fremme miljøer, hvor helheder og logiske sammenhænge pirrer børnenes udvikling og lyst til at tilegne sig viden. CCNatur har tidligere leveret pædagogiske og læringsbevidste koncepter til en række børnehaver og skoler. Hos CCNatur er det primært Frank Christoffersen, der er ansvarlig for Grønhøjskolens projekt. Frank er konsulent i CCNatur, men er læreruddannet og har 11 års erfaring som lærer i folkeskolen. Han har dermed en unik forståelse af, hvordan læring fungerer i den traditionelle folkeskole samt hvilke fordele, en udeskole kan bidrage med. CCNaturs ejer Mogens Brask Christensen har ligeledes stor erfaring med naturens læringsmæssige potentiale. Han har tidligere arbejdet som naturvejleder og er derfor bekendt med de muligheder, som naturformidling og forståelse giver børn og unge. Læs mere om CCNatur på 22

25 8.0 Tids- og opgaveplan De grundlæggende tanker til projektet ligger flere år tilbage i tiden. Skolen har med interesse fulgt andre projekter, der har forsøgt at supplere den traditionelle undervisning med udeskoleundervisning. Vi har undersøgt, hvad projekterne har taget udgangspunkt i, hvilke aktiviteter der har været tilknyttet, samt hvilke perspektiver, muligheder og eventuelle mangler, som evalueringen har bidraget med. Derefter begyndte vi at støbe fundamentet til vores eget projekt. Det konkrete projekt begyndte vi at udtænke i efteråret Rammerne blev diskuteret og fastlagt af skolens arbejdsgruppe, hvorefter der blev taget kontakt til Jørn Martin Steenhold. De seneste ti måneder er således blevet brugt til at udarbejde konceptet, lave planer og tegninger vedrørende aktiviteterne, indhente tilbud fra leverandører, udarbejde projektbeskrivelse, budget og finansieringsplan. Den fremtidige tids- og opgaveplan er inddelt i tre overordnede faser. 1. fase - Etablering af uderum Start: ultimo 2007 Indledende informationsmøde med skolens arbejdsgruppe, CCNatur og øvrige implicerede parter. Her skal der orienteres om situationen og der skal laves en fast plan for fremtidige møder under bygge- og anlægsforløbet. Derudover påbegyndes produktion, anlæg og montage. Dele af arbejdet er stærkt afhængig af vejrliget. Derfor har vi lavet en prioriteringsliste, vi som udgangspunkt vil bestræbe os på at følge. Dog er der mulighed for at ændre i rækkefølgen, såfremt vejret ikke tillader de enkelte arbejdsopgaver. Vores leverandører har garanteret, at nedenstående opgaver kan udføres inden for seks måneder. Anlæg af terræn: planeringer, høje, huller, og jordforbedring. Samtidig går produktion af samtlige elementer i gang. Al beplantning. Montage og etablering: N/T gården, Indgang B, og De Stores Ude-areal. Finish: efter endt montering gennemgås alle dele for efterbehandling og justeringer. 23

26 2. fase opkvalificering af lærergruppen & praktisk implementering Start: primo 2008 Det er skolens lærere, der er udgangspunktet for udeskoleprojekt. Dels er det dem, der har været medvirkende til at udvikle rammerne for projektet, men frem for alt er det dem, der skal videreformidle udeskolefilosofien til eleverne. Derfor er det afgørende, at de har de bedste forudsætninger til at gøre projektet til en succes. For at kunne få udeskolefilosofien dybt forankret blandt alle lærerne på skolen, vil vi trinvis opbygge den nye undervisningskultur. Det skal ske gennem kurser, foredrag og workshops, hvor lærerne vil blive præsenteret for og arbejde med udeskoledidaktik, implementering af læseplaner og Fælles Mål, vekselvirkningen mellem inde- og udeskole (teori versus praktis), samt fagenes muligheder i udeskolen. Skolen vil selv tilrettelægge forløbet med hjælp og inspiration fra de udeskolenetværk, der står bag samt Ligeledes vil CCNatur være behjælpelig med erfaringer og pædagogiske overvejelser i forbindelse med opbygningsfasen. Opkvalificeringen af lærerne vil finde sted i starten af Målet er, at udeskolen skal være fuldt integreret til skoleåret 2008/2009. Der er vedlagt en detaljeret kursusplan som bilag fase evaluering & dokumentation Start: medio 2009 Efter at have gennemført det første skoleår med udeundervisning skal erfaringer og resultater evalueres. Følgende fokusområder vil indgå i evalueringen: 1. Udeskolerummets praktiske anvendelighed 2. Udeskolekulturen som en del af skolen i forhold til elever, lærere og forældre 3. Udeundervisningen indeundervisningen: didaktik, procedurer og forbedringer 4. Udeskole på Grønhøjskolen fremover: vision Evalueringen af projektets første år vægtes højt. Derfor er der en mere gennemgående præsentation under punktet Evaluering. 24

27 9.0 Evaluering Evaluering er en vigtig dimension i projektet, både i forhold til en intern styring af projektet og til en systematisk vidensopsamling og vurdering. Formålet med evalueringen er at bidrage til en kvalificeret vidensopsamling om udeskoleprojektet på Grønhøjskolen. Evalueringen baseres på såvel en intern som en ekstern evaluering. Den interne evaluering er en gennemgående evaluering, der har til formål at kvalificere lærernes kompetencer i arbejdet med en udeskolefilosofi. Formålet med denne evaluering er løbende at tilpasse og finjustere arbejdsgange og beslutninger i projektfasen for fortsat at optimere udviklingen af udeskoleprojektet. Den eksterne evaluering varetages af Videncenter for Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation, Professionshøjskolen Syd University College. Formålet med denne evaluering er videnskabeligt at kunne dokumentere projektets resultater og denne dokumentation er samtidig grundlaget for en del af formidlingen af projektet. De centrale evalueringsspørgsmål i projektet er: 1. Hvordan kan udeskolefilosofien i Grønhøjskoleprojektet bidrage med et læringsmæssigt potentiale som supplement til den traditionelle folkeskole? Hvilke læringseffekter har udeskolefilosofien? 2. Hvordan udvikler lærerne didaktisk kompetence til håndtering af udeskolefilosfien? Hvad kendetegner projektets udeskoledidaktik? 3. Hvordan kan udeskoleprojektet kvalificere en udeskoledidaktik, der kan bruges på Grønhøjskolen og som kan generaliseres til andre skoler? Evalueringen gennemføres som en virkningsevaluering (Dahler-Larsen og Krogstrup, 2003). En virkningsevaluering er optaget af at belyse, hvad der virker, hvilken effekt en given indsats har og indsamle viden om eventuelle sideeffekter fx de effekter, udeskoler kan have på børns udeliv, sundhed, motion og bevægelse. Metoden opfanger ikke blot om bestemte mål er nået, men også hvordan bestemte metoder har indflydelse på om målene nås. Evalueringen kan dermed bidrage til at belyse, hvilke læringsmæssige og skoleudviklingsmæssige effekter en bestemt pædagogisk indsats har og under hvilke omstændigheder disse effekter kan opnås. 25

28 Evalueringens formål er: Evalueringen skal eksplorativt udrede og afdække indikatorer på elevernes læringspotentiale og indikatorer på lærernes didaktiske kompetence Evalueringen skal afdække omfanget og graden af implementering af innovative læringsformer Evalueringen skal afdække omfanget af og graden af innovativ didaktik mere generelt Evalueringen skal undersøge i hvilket omfang, kurserne for lærergruppen er blevet implementeret og i hvilken grad det har påvirket læring og didaktik. Evalueringen skal afdække omfanget af og graden af læringsresultater Evalueringen skal undersøge omfanget og graden af innovativ læringskultur Evalueringen skal udmønte indikatorer på læringspotentiale og didaktisk kompetence i form af en handleplan for etablering af udeskoler Evalueringen skal formidle kendskabet til udeskolefilosofien mere bredt på skolens egen hjemmeside, i et idekatalog og gennem populærfaglig formidling. Derudover skal evalueringen dokumenteres i en rapportform. Ovenstående kan sammenfattes i nedenstående figur, der viser at projektets udeskoleindsats har en forventet positiv effekt på følgende fire perspektiver: a) forbedret læringspotentiale hos eleverne b) udviklet didaktisk kompetence hos lærerne og c) kan skabe rammer og indhold i forhold til udvikling af en innovativ læringskultur d) børns udeliv, motion og bevægelse. Udeskoleindsats Forbedret læringspotentiale Udviklet didaktisk kompetence Handleplan for udvikling af en innovativ læringskultur med udeskoler som omdrejningspunkt Børns udeliv, motion og bevægelse Evalueringsmæssigt er projektet meget eksplorativt, fordi sammenhængen mellem udeskoler og læring ikke er særlig kendt. Derfor anvendes både kvantitative og kvalitative metoder, således at begreber om læring, didaktik og udeskolefilosofi progressivt kan udvikles gennem projektperioden. 26