Formalia historieopgave på HF

Transkript

1 Formalia historieopgave på HF På SG skal alle HF-kursister skrive en større, skriftlig opgave i historie i slutningen af 1. hf. Formålet med opgaven er at træne kursisternes skriftlige kompetencer samt træne deres evne til at arbejde selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til historiefaget. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside o Indholdsfortegnelse o Indledning o Behandling af problem o Konklusion Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter o Citater o Illustrationer o Kilde og Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd Omfang Opgaven skal normalt fylde 5-8 sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum).

2 Bedømmelse Der gives én karakter (12-skala). I bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på: Dispositionen og sammenhængen i opgaven ( Den røde tråd fra problemformulering til konklusion). Kvaliteten af redegørelse, analyse, fortolkning/diskussion/vurdering m.v. Den taksonomiske progression. Forståelse for og anvendelse af fagets centrale metoder. Relevansen af evt. perspektivering, vurdering, diskussion af opgaven. Formidling, og i denne forbindelse også den sprogligt korrekte fremstilling. Beherskelsen af dokumentationsteknik (noter og citater). Litteraturlistens korrekthed og overskuelighed. Opgavens Indhold Titelblad / forside Til opgaven skal du lave et titelblad eller en forside, som indeholder opgavens fulde titel, dit og skolens navn, klasse, samt dato for aflevering. Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen i opgaven og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit. Husk også at skrive sidetal inde i opgaven. NB! I Microsoft Word har du mulighed for at indsætte automatisk indholdsfortegnelse. Se instruktion for mac her Og for PC her her

3 Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres: Indhold Forsideblanket... 1 Den kolde krig... 2 Atombomben og Danmark... 2 Problemformulering... 4 Problemstillinger... 4 Indledning... 4 Verdenssituationen efter 2. Verdenskrig Atombombens opfindelse og våbenoprustningen Hvilken stormagtsside var Danmark på? Danmark og atombomben... 7 Ja til atomvåben lig med selvmord... 8 Imod atomvåben... 8 Atombomben fremstillet forholdsvist positivt... 8 Pjecen - Hvis krigen kommer... 9 Duck and cover Hvor tæt kom vi på atomkrig og dens konsekvenser? Hvor tæt var vi på atomkrig Konsekvenser Konklusion Litteraturliste Bogmateriale Internetmateriale Internetklip/filmmateriale Bilag 1 Uddrag fra Pjecen Hvis krigen kommer Duck and cover princippet Bilag 2 Warszawa-pagtens angrebsplaner (polsk angrebsmateriale)... 18

4 Indledning I indledningen introducerer du dit emne og din problemformulering. Lad være med at bruge en side på at forklare, hvorfor du har valgt emnet, men gør i stedet rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Skriv i sammenhængende tekst, ikke i punktform. Indledning (uddrag): Hentet fra historieopgave om Oldtidens Grækenland Hvad var baggrunden/årsagen til, at to samfund, som ligger så tæt forbundene som Sparta og Athen, udvikler sig på så forskellig vis, og hvordan kan det være, at to rige og veludviklede samfund vælger krigen som løsning på nogle uoverensstemmelser?" ( ) Jeg vil starte med en kort beskrivelse om, hvilke generelle vilkår Hella havde. (Hella er en betegnelse for det dengang græske rige). Det vil jeg gøre for at få en forståelse for Sparta og Athens fælles kontekst. Derefter efter vil jeg se nærmere på både det spartanske og athenske samfund. Det vil jeg gøre i forhold til at se på, hvad der har præget dem til at udvikle sig til de to forskellige samfund i forhold til politik, militære forhold, kultur og værdier. På den måde vil jeg få en bedre forståelse for deres forskelligheder, og derved vil jeg bedre kunne drage sammenligninger, for til sidst at kunne finde svar på min problemformulering. Behandling af problem Det er denne del af opgaven, der skal vise, at du kan arbejde fagligt med dit emne og materiale. Du skal vise, at du kan lave en selvstændig behandling af dit emne, dvs. at du kan omskrive det materiale, du har læst i dine bøger og evt. finde yderligere relevant materiale og arbejde fagligt med det. Du må ikke bare finde afsnit på nettet og så copy-paste sammen til en opgave så er det ikke dit materiale. Det er vigtigt, at du formulerer dig med dine egne ord. Din behandling bør deles op i afsnit, og det letter læsningen og overblikket, hvis der er overskrifter.

5 Eksempler: Redegørelse (uddrag): Hentet fra historieopgave om Den kolde krig Bekymringerne resulterede i en massiv våbenhjælp fra USA til Danmark 1. Da Dwight D. Eisenhower i 1953 blev amerikansk præsident, lancerede han en ny amerikansk sikkerhedspolitik kaldet New Look. New Look gik hovedsageligt ud på kernevåbenafskrækkelse, hvor amerikanske fjender skulle mødes med massiv aggression. Dette fik voksende betydning for USA s allierede heriblandt også Danmark. Danmark skulle træffe en beslutning omkring atomvåben. Pga. Danmarks placering ønskede man ikke at provokere USSR, men på den anden side var det vigtigt, at der ikke blev tvivl om Danmarks alliancetilknytning. Den danske statsminister H.C. Hansen valgte i 1957 at afvise modtagelse af atomvåben på dansk grund under daværende omstændigheder 2. Alligevel afskar H.C. Hansen ikke helt NATO s atomstrategi og holdt en dør åben for at bevæbne Nike- og Honest-John raketterne med atomladninger i krisesituationer. Det krævede nye depoter til oplagring af atom-ammunition, og depoternes rigtige funktion blev holdt tophemmelig. Raketterne havde vi fået af USA 3. Analyse (uddrag): Hentet fra historieopgave om Den kolde krig Spørgsmålet omkring atomvåben i Danmark havde skabt en mindre diplomatisk krise mellem USSR og Danmark. Sovjetisk ministerpræsident Nikolaj Bulganin havde i marts 1957 sendt et brev med et skarpt budskab til H.C. Hansen. I brevet stod: hvis Danmark blev forsynet med atomvåben ville vi udsætte os for en meget alvorlig risiko USSR ville i tilfælde af krig være nødsaget til at tilintetgøre angriberens støttepunkter De moderne våbens ødelæggelseskraft ville være så betydelige, at territorium på størrelse med Danmark i tilfælde af atomkrig ville være ensbetydende med selvmord 4. Underforstået var budskabet, at et stort land som USSR nok overlevede en atomkrig, men at Danmark ville blive udslettet som nation. Brevet blev offentliggjort i aviserne og resulterede i endnu større frygt og et nej tak til atomvåben i Danmark. Sammenligning (uddrag): Hentet fra historieopgave om Oldtidens Grækenland Både Sparta og Athen var meget atypiske bystater i forhold til Hellas andre mange bystater. Begge byer var store og førte en hel anden politik og opdragelse af deres borgere end de andre bystater i Hellas. Spartas og Athen største modsætninger var derfor også det politiske spil og opdragelse af borgerne. Athen førte den demokratiske og Sparta den aristokratiske, med deres forsamlinger og 2 konger. Byerne tiltrak sikkert også derfor forskellige former for borgere. Athen tiltrak tydeligt 1 Danmark under den kolde krig s.51 2 Danmark under den kolde krig s.48 3 Danmark i den kolde krig s Danmark i den kolde krig s. 85

6 interesse hos kunstnere, filosofer og historiker. Athen var en rig by på eksport og handel til søs og sammenlignet med Sparta blev Athens drengebørn sendt i skole for at lære at læse, skrive og synge, 5 som også Lykurg love nævner som forskelle. Lykurg nævner i Lakedaimoniernes samfundsindretning mange af sine love ved først at beskrive Hellas andre bystaters primære metode. Nogle eksempler på emner kunne være ægteskab, pæderasti (mænds kærlighed til drenge), kollektivt ansvar og tapperhed 6. Men fælles for hele Hellas er, at befolkningen må tilkæmpe sig magten i krig og derved udstråle tapperhed og mandsmod, som det også er blevet fortalt tidligere i historien om Achilleus. Han som vælger det korte glorværdig liv i stedet for storhed og hæder. Vurdering (uddrag): Hentet fra historieopgave om Den kolde krig Umiddelbart virker det usandsynligt, at vi var på randen af ragnarok i form af en virkelig atomkrig, men alligevel er der ting, der tyder på, at vi var utroligt tæt på, og at konsekvenserne ville have været, at Danmark blev udslettet. Det lagde USSR klart frem for os, især i brevet som tidligere nævnt. ( ) Det er vanskeligt præcist at konkludere, hvad konsekvenserne kunne have været, men ift. nogle informationer og kilder, kan man drage nogle antagelser. NATO ville affyre atommissiler fra Jylland og Sjælland på krigens første dag ifølge Warszawa-pagten, som var den østlige alliance. Danmark ville ikke kun være affyringsrampe, men angrebet ville gå den anden vej. Landene bag Warszawa-pagten havde øvet sig i at gå i land på Lolland og Falster samt Sjællands østkyst. Inden det egentlige indtog havde de planer om at smide atombomber over Danmark og jævne landet med jorden. Bygningerne ville blive fejet væk af trykbølger. Folk, der ikke direkte døde, ville dø smertefuldt af radioaktiv stråling og de massive støvskyer 7. Det var ikke nok med duck and cover og pjecen, hvis der blev gjort alvor af Warszawa-pagtens planer. Kildekritik (uddrag): Hentet fra historieopgave om Oldtidens Grækenland Da vi har at gøre med et så gammelt folkeslag som det i Hellas, altså år f.kr, er det klart, at mange af kilderne kan være mangelfulde, og at man ikke kan være sikker på, at det hele er foregået præcist på den tolkede måde. Et godt eksempel fra min egen tekst kunne være i forhold til den spartanske lovgiver Lykurgs, som man i dag ikke er sikker på har været en person, 5 Hostrup, Lars: Sparta. Akademisk Forlag s Hostrup, Lars: Sparta. Akademisk forlag s

7 der har levet. Man bliver på den måde nødt til at være kritisk overfor, hvad der er skrevet om tiden så mange år tilbage. Men der er til gengæld mange filosoffer, kunstnere og historikere hvis værker vi stadig har i dag, som kan give os en formodning om, hvordan historiens gang er gået. Samtidig er der ikke mange primærkilder om Sparta som Athen, da de fleste filosoffer og historikere på denne tid opholdt sig i Athen. Konklusion Når du når til konklusionen, skal de spørgsmål, du blev bedt om at undersøge, være besvaret. Du skal have fundet en løsning på din problemformulering. Konklusionen skal være fagligt baseret. Den skal altså, med udgangspunkt i problemformuleringen, kort og klart fortælle læseren, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål, du stillede. Du skal IKKE bruge afsnittet til at underholde læseren med, hvad du selv har fået ud af opgaven, eller hvad du egentlig mener om noget. Du skal heller ikke takke din mor for betænksom støtte og trøst. Konklusion (uddrag): Hentet fra historieopgave om Den kolde krig Danskernes holdning til atombomben ændrede sig fra overvejende et positivt syn i 50 erne pga. uvidenhed og tiltro til NATO, til et negativt syn i 60 erne. Nu var alvoren gået op for mange, og 55 % var imod atomprøvesprængninger fra USA s side. Demonstrationer begyndte med holdningen Nej tak til atomvåben. Man frygtede også, at man ved besiddelse af atomvåben ville provokere USSR i den grad, at det ville være selvmord. Pjecen Hvis krigen kommer åbnede befolkningens øjne, men alligevel var det kun 9 %, der læste den grundigt og hele 34 % undlod at læse den. Dette kan have været, fordi man ikke så, at det blev en realitet, eller fordi man ikke mente, man kunne gøre noget. Under den kolde krig og dens let antændelige forhold imellem USA og USSR var det især i 1983 ved at gå galt. Pga. misforståelser fra begge sider var USSR godt i gang med at sætte kernevåbenbevæbnede fly klar til øjeblikkelig indsættelse. Dette rystede Reagan så meget, at han ændrede kurs, og en evt. atomkrig blev afværget. Konsekvenserne af denne atomkrig ville for Danmarks vedkommende for det første være, at vi ville blive brugt som affyringsrampe. ( )

8 Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret det er det, der gør det til en faglig opgave og ikke bare noget, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har lånt. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det. Hvad præger det græske Hellas: Hellas er på mange måder det vi kender som grundstenen til den vestlige civilisation. Det var her videnskaben, politik, filosofi, drama og litteratur for alvor fandt sin vej frem i lyset. Det er også her fra meget af vores nutidige viden om civilisationen skal findes. Hellas var et land bestående af mange bjergkæder og små øer. Byerne kunne derfor ligge langt fra hinanden med store bjergkæder i mellem sig. Derfor var der på den tid ingen, der ville kunne forudse at Hellas snart ville blive et imperium af stor historisk betydning. Ifølge mineforskellige kilder, er der stor afvigelse i antallet af byer i Hellas der bliver skrevet om. Der bliver nævnt lige fra 1000 til 650 selvstændige bystater med hver deres kultur og historie 8. På denne tid ca f.kr var Perserriget og Egypten to Centrale stormagter, som blev forsynet med rigdomme ved hjælp af Nilen. Rommer riget var samtidig også af stor betydning og Hellas var derfor omringet af store civilisationer, som senere skulle vise sig at være til gavn for Hellas 9. Befolkningen i Hellas begynder dyrkning og videre salg af oliven olie til både Perser riget, Egypten og Romerriget 10. Dette sætter skub i Hellas udvikling idet de nu får betaling i form af kunst, smykker, perler og tøj i bytte for deres oliven olie. Middelhavsområdet bliver nu med Hellas i centrum, oldtidens største marked 11 Fodnoten sættes til slut i det afsnit, hvor indholdet er hentet fra en given bog. Lad være med at lave for lange passager uden noter. Der skal sættes noter til alt undtagen generel viden (og en god tommefingerregel er at spørge hjemme/på kollegiet, om nogen ved, hvad det betyder hvis der er, så er det generel viden og behøver ikke note). 1 Danmark under den kolde krig, bind 1 s Bog: det antikke Grækenland vs. ansigt til ansigt med Grækenland s Dokumentar film: det græske imperium 10 Bog: det antikke Grækenland s Dokumentar film: det græske imperium

9 Citater Når du bruger citater, er det vigtigt, at du citerer 100 % korrekt. Citater skal ALTID have en fodnote umiddelbart efter citatets afslutning og det er en rigtig god idé at sætte citater i kursiv det letter læsningen. Citat: Hentet fra historieopgave om Oldtidens Grækenland Filosoffen Platon har også i sit hovedværk Statens 8. bog skrevet om det ideelle menneske: overfor frie mænd vil han være imødekommende, og ubetinget lydig overfor sine overordnede, men havde en stærk trang til at herske og hyldes dertil går for ham ikke over tungefærdighed og al den slags, men over bedrifter i krigen og militære dygtighed - hermed også hans passion for idræt og jagt hænger sammen 12. Illustrationer Illustrationer skal have en funktion i opgaven, dvs. du skal anvende dem og kommentere dem ellers er de uinteressante i din opgave. Der skal også litteraturhenvisning til alle illustrationer Staten 548e-549a 13

10 Kilde og Litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden. Litteraturliste Bogmateriale Dansk Institut for Internationale studier: Danmark under den kolde krig, Den sikkerhedspolitiske situation Bind udg. København, (Bog) Petersen, Klaus og Sørensen, Niels Arne: Den kolde krig på hjemmefronten. (Red) 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, (Bog) Retsbo, Ole: Danmark i den kolde krig. 1. udg. DR, (Bog) Pedersen, Michael Boas: Danmark under den kolde krig. 1. udg. Frydenlund, (Bog) Internetmateriale Danmarks befrielse 5. maj: Den anden verdenskrig - en kort oversigt. Udgivet af EMU. Internetadresse: Besøgt d (Internet) Marshallplanen. Udgivet af K.E.E. Internetadresse: Besøgt d (Internet)

11 Den kolde krig. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Kernevåben. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Atomvåben. Udgivet af leksikon. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Danmark og den kolde krig. Udgivet af Historiefaget. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Øst eller Vest? Danmark var tvunget til at vælge side. Udgivet af DR.dk. Internetadresse: mark_maette_vaelge_side.htm - Besøgt d (Internet) Amerikansk påvirkning. Udgivet af DR.dk. Internetadresse: rkning.htm - Besøgt d (Internet) Internetklip/filmmateriale filmklip - Pjecen \"Hvis krigen kommer. klip fundet på hjemmesiden, filmklip nederst Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være?

12 Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikrer du dig mod det? Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt