Forældre og vejledning

Transkript

1 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005

2 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af undersøgelsens hovedresultater 1 2. Undersøgelsen i tal Indledning Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens temaer Rapportens struktur Forældre og vejledning Det rigtige valg Forældrenes rolle i vejledningen Forældrenes behov for viden og vejledning Sammenfatning To grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn De fire største sproggrupper en sammenligning Fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn 37 Metodebilag 43 Breddeundersøgelsen 43 Fokusgrupper og kvalitative telefoninterview 48

4 1. Resumé af undersøgelsens hovedresultater Denne undersøgelse handler om forældrenes rolle i forbindelse med deres tosprogede børns valg af uddannelse og arbejde. Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll Management for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Undersøgelsen analyserer bl.a. forældrenes rolle i vejledningen, forældrenes værdier i forhold til valg af uddannelse og arbejde, forældrenes viden om uddannelser og hvilke informationskilder forældrene benytter. Rambøll Management har tidligere gennemført en tilsvarende undersøgelse af disse temaer blandt dansksprogede forældre. Formålet er at give Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og vejledningssystemet et kvalificeret vidensgrundlag om forældre til tosprogede børn i forhold til at kunne målrette vejledningsindsatsen og udvikle services målrettet disse forældres behov. Undersøgelsens metode Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 544 forældre til tosprogede børn med børn i alderen år. Derudover er der gennemført to fokusgrupper med forældre i København samt fire dybdegående telefoninterview med forældre bosiddende i Jylland. Undersøgelsen bygger alene på udsagn fra forældre. Dette er en væsentlig forudsætning for tolkningen af undersøgelsens resultater. Forældre har naturligvis et andet perspektiv på undersøgelsens problemstillinger end det som interview med fx deres børn samt børnenes lærere og vejledere kunne bidrage med. Rambøll Management har identificeret fire profiler af tosprogede børn og forældre på baggrund af en særlig statistisk analyse (klyngeanalyse). Formålet med profilerne er at beskrive forældrenes karakteristika, adfærd og behov på baggrund af karakteristika ved deres børn. Undersøgelsen er afgrænset til forældre med et ikke vestligt modersmål, hovedsagligt: somali, arabisk, pakistansk/urdu, tyrkisk og persisk (farsi). Forældre med de fire førstnævnte modersmål udgør de fire største grupper i undersøgelsen. Alle interview i breddeundersøgelsen er foretaget på respondenternes egne modersmål af Rambøll Managements flersprogede interviewerkorps. Kontaktoplysningerne er leveret til Rambøll Management af en række uddannelsesinstitutioner, som er udvalgt i samarbejde med Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt med henblik på at sikre en bred dækning af skoler i forhold til geografi, størrelse og skoletyper, men udvælgelsen er ikke repræsentativ for populationen af danske uddannelsesinstitutioner. Institutionerne er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for forældre med andet modersmål end dansk med børn på institutionen i alderen år. Den enkelte institution er blevet bedt om at udlevere kontaktoplysninger for 25 tilfældigt udvalgte forældre i målgruppen. Skoler med færre end 25 elever inden for målgruppen er blevet bedt om at udlevere kontaktinformation for alle. Gennem denne metode er der identificeret kontaktoplysninger på forældre, som alle er blevet forsøgt kontaktet mindst én gang. Heraf lykkedes det ikke at etablere telefonisk kontakt til 682 forældre, 1

5 ligesom 129 forældre blev screenet som værende uden for undersøgelsens målgruppe ved kontakten. Af de resterende 664 forældre, ønskede 544 at deltage i undersøgelsen, svarende til 82 %. Rambøll Management vurderer overordnet, at den anvendte stikprøvemetode er hensigtsmæssig. Samtidig medfører stikprøvemetoden dog nogen grad af bias i forhold til at frasortere unge, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Det skyldes, at unge uden for uddannelse ikke indgår i populationen, herunder ledige og unge i beskæftigelse. Derfor kan der ikke udledes systematiske analyser af forældre til frafaldne tosprogede børn. Dette bias kan endvidere i nogen grad få forældrene og deres tosprogede børn til at fremstå som en stærkere gruppe i denne undersøgelse end i virkeligheden, og dermed kan denne rapport i nogen grad underdrive konklusionerne om, at forældrene til tosprogede børn fx har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Det er Rambøll Managements vurdering, at denne bias ikke påvirker konklusionernes retning i forhold til sammenligninger med dansksprogede forældre. En analyse af respondenternes uddannelsesniveau og beskæftigelsesniveau viser samtidig, at en stor del af børnene kommer fra hjem uden en udpræget uddannelsestradition og med en marginal position på arbejdsmarkedet. 49 % af fædrene og 63 % af mødrene har ingen uddannelse fra hjemlandet på et niveau højere end grundskolen. 28 % af fædrene og 43 % af mødrene oplyser, at de er uden for beskæftigelse. 29 % af fædrene og 27 % af mødrene arbejder ufaglært. På trods af den marginale position på arbejdsmarkedet sammenlignet med befolkningen generelt viser en sammenligning med beskæftigelsesstatistikken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fra Danmarks Statistik, at respondenter uden for beskæftigelse i nogen grad er underrepræsenteret i denne undersøgelse. En analyse af forældrenes oplysninger om de tosprogede børns karaktergennemsnit fra grundskolen bekræfter billedet af, at respondenterne og deres børn udgør en stærkere gruppe end populationen som helhed. En tilnærmet beregning af karaktergennemsnittet for respondenternes tosprogede børn viser, at gennemsnittet er 8,3, hvilket er cirka et point højere end forventeligt blandt tosprogede børn ifølge registerundersøgelser. Hver tredje af forældrene i undersøgelsen har et barn på år, 39 % har et barn på år, og 29 % har et barn på år. Forældre til børn på 13 år, 14 år eller 19 år er repræsenteret mindre end forældre i de øvrige grupper. Dette skyldes primært sammensætningen af institutioner, som bruttostikprøven bygger på. 49 % af forældrene har et barn i grundskolen, 36 % har et barn på en gymnasial uddannelse, 8 % har et barn på en erhvervsuddannelse og 8 % har et barn på andre uddannelser. Dermed er forældre med et tosproget barn på en gymnasial uddannelse overrepræsenteret i undersøgelsen. Udover det forhold, at de svageste grupper af forældre med tosprogede børn er underrepræsenterede, vurderer Rambøll Management, at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ for de forældre i de udvalgte sproggrupper med børn under uddannelse i alderen år, og at undersøgelsen samlet set giver et godt grundlag for rapportens hovedkonklusioner. Overordnede konklusioner Undersøgelsen viser, at den samlede gruppe af forældre til tosprogede børn adskiller sig væsentligt fra dansksprogede forældre på de vigtigste temaer i undersøgelsen. Forældrene til tosprogede børn har et meget højere ambitionsniveau på vegne af deres børn end dansksprogede forældre. Dette høje 2

6 ambitionsniveau kan virke overraskende taget i betragtning, at de i markant mindre grad end dansksprogede forældre vurderer, at deres børn har tilstrækkelige kompetencer til at vælge uddannelse og arbejde. Selv om de taler mere hyppigt med deres børn om uddannelsesvalg end dansksprogede forældre, er de væsentlig mere bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde, og i højere grad uenige i deres børns valg. Forældrene til tosprogede børn har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Forældrene til de tosprogede børn erkender selv deres mangel på viden, men er alligevel mindre aktive med hensyn til at opsøge information end dansksprogede forældre. Langt færre forældre til tosprogede børn søger således information om uddannelser på Internettet og i opslagsværker end dansksprogede forældre. Tilsvarende kan langt færre blandt forældre til tosprogede børn bruge deres eget arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde pga. gruppens marginale tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældre til tosprogede børn foretrækker i højere grad end dansksprogede forældre at få deres viden gennem personlige samtaler. Undersøgelsen viser, at forældre til tosprogede børn overordnet er positive overfor mulighederne i det danske uddannelsessystem. Det kommer bl.a. til udtryk gennem meget høje ambitioner for deres børns fremtidige uddannelsesniveau. De fleste forældre til tosprogede børn giver samtidig i høj grad barnet mulighed for selv at bestemme i forbindelse med valg af uddannelse. Størsteparten lægger endvidere ikke vægt på familietraditioner ved børnenes valg af uddannelse, selv om hensynet til traditioner er mere udbredt end blandt dansksprogede forældre. Selv om de generelt overlader uddannelsesvalg til deres børn, vurderer forældrene samtidig, at børnene ikke har tilstrækkelige valgkompetencer til selv at finde vej gennem uddannelsessystemet. Da forældrene imidlertid ikke føler sig i stand til at hjælpe deres børn på grund af manglende viden om uddannelsessystemet, er de bekymrede for deres børns fremtid. De har derfor også et ønske om at involvere sig yderligere, så de kan hjælpe deres børn med at realisere børnenes ønsker. Konklusionen uddybes i det følgende resumé. Forældre til tosprogede børn mere ambitiøse end dansksprogede forældre De fleste forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn tager en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og dermed er de langt mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede forældre. 65 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Kun 41 % af de dansksprogede forældre svarede det samme. Samtidig er forældre til tosprogede børn i mindre grad interesserede i, at børnene ender med en erhvervsuddannelse end dansksprogede forældre. Et stort flertal af dansksprogede forældre foretrækker, at deres børn ender med en uddannelse på niveau med deres egen. Fx foretrækker 71 % af dansksprogede forældre med en lang videregående uddannelse, at deres børn også ender med en uddannelse på samme niveau, ligesom 82 % af de faglærte dansksprogede forældre foretrækker, at deres børn også ender med at blive faglærte. Da forældre til tosprogede børn generelt har et lavere uddannelsesniveau, og de samtidigt er mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede 3

7 forældre, er der i mindre grad sammenhæng mellem forældrenes egne uddannelser og den uddannelse de foretrækker deres børn ender med. Forskellen er, at mange af de dansksprogede forældre med korte uddannelser, foretrækker, at deres børn også ender med det. Samtidig forklarer nogle forældre til tosprogede børn, at deres høje ambitionsniveau for deres børn skyldes, at de opfatter det danske uddannelsessystem som en mulighed for deres børn til at uddanne sig på et niveau, forældrene aldrig selv er blevet tilbudt. Flere forældre til tosprogede børn lægger vægt på familietradition end dansksprogede forældre 20 % af forældre til tosprogede børn svarer, at familietraditioner i forhold til uddannelse og arbejde er vigtige i høj grad eller i nogen grad. Dette er markant flere end blandt dansksprogede forældre. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet. Både blandt forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre er det især forældre med lange uddannelser, der lægger vægt på familietraditioner. Undersøgelsen blandt forældre til tosprogede børn viser også, at det i højere grad er forældre med børn, der får relativt lave karakterer, der lægger vægt på familietraditioner. Dårligere valgkompetencer end børn af dansksprogede forældre Færre forældre til tosprogede børn end dansksprogede forældre har tillid til, at deres børns valgkompetencer i forbindelse med at vælge uddannelse og arbejde. Fx vurderer 73 % af forældre til tosprogede børn, at deres barn i høj grad eller nogen grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde, mens den tilsvarende andel er 88 % blandt dansksprogede forældre. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end de dansksprogede forældre. Samtidig er de tosprogede børn mindre bekymrede end dansksprogede børn. I begge grupper er det karakteristisk, at børnene er mindre bekymrede end forældrene. Hyppige samtaler med børn om valg af uddannelse Forældre til tosprogede børn svarer generelt, at de taler jævnligt med deres børn om uddannelse og arbejde, og hyppigere end dansksprogede forældre. 48 % af forældre til tosprogede børn taler ugentligt med deres børn om dette, mens det er tilfældet for 32 % af de dansksprogede forældre. Endvidere har pigerne generelt mindre hyppig kontakt med deres forældre om valg af uddannelse og arbejde, end drengene har. Der er ikke markante forskelle mellem mødre og fædre i forhold til, hvem der taler mest med barnet blandt forældre til tosprogede børn. Til gengæld er der ofte en kønsmæssig arbejdsdeling mellem forældrene. Det er ofte mødrene, der snakker med barnet om problemer i forbindelse med barnets motivation og ambitioner forbundet med uddannelsesvalg, mens det ofte er fædrene, som snakker med barnet om muligheder og fordele/ulemper ved bestemte uddannelser. Enighed mellem forældre og børn Både forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre er generelt enige i deres børns valg af uddannelse og arbejde, selv om enigheden er lidt mindre udbredt blandt forældre til tosprogede børn. 70 % af de forældre til tosprogede børn oplyser, at de er meget enige eller enige med deres børn, når de taler om valg af uddannelse og arbejde. 80 % af de dansksprogede forældre svarede dette. 4

8 Forældrene ønsker involvering og indflydelse Hovedparten af forældrene til tosprogede børn ønsker at involvere sig yderligere i vejledningen. De begrunder det med, at de ønsker at hjælpe deres børn til at realisere børnenes ønsker. Grunden til, at de ikke involverer sig så meget som de ønsker, er at de ikke ved hvordan, ikke har tid og er bange for, at barnet synes, det bliver for meget. Samtidig viser fokusgrupperne, at forældre til tosprogede børn, der ikke ønsker at involvere sig yderligere, begrunder det med, at de er godt tilfredse med den vejledning, deres børn allerede modtager. Børn af forældre til tosprogede børn må selv vælge den konkrete uddannelse I forbindelse med samtaler om valg af uddannelse og arbejde er 71 % af forældre til tosprogede børn i høj grad enige i, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme. Sammenlignet med dansksprogede forældre tegner dette et generelt billede af forældre til tosprogede børn, der i højere grad lader det være op til børnene at bestemme over eget valg af uddannelse og arbejde, og som i mindre grad stiller kritiske spørgsmål til børnenes ønsker, samt i mindre grad ønsker at få børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. Ligesom dansksprogede forældre oplever forældre til tosprogede børn også at skulle balancere mellem at lade børnenes interesser styre valget og forældrenes ønske om at påvirke deres børn. Hovedparten af forældrene siger, at det er børnenes egne ønsker, der bør styre valg af uddannelse, da børn ikke vil acceptere et pres fra forældrenes mod eller væk fra bestemte uddannelser. Samtidig har de fleste forældre dog et ønske om at påvirke deres børns valg især hvis børnenes ønsker afviger markant fra forældrenes præferencer. Forældre til tosprogede børn påvirker på anden måde end dansksprogede Undersøgelsen indikerer, at forældre til tosprogede børn påvirker børnene på en anden måde end de dansksprogede forældre. Hvor dansksprogede forældre i højere grad påvirker deres børn ved at fraråde bestemte uddannelser gennem såkaldt manipulativ tvang 1, opstiller forældre til tosprogede børn i højere grad idealer, som de forventer børnene vælger uddannelse på baggrund af. Ofte nævner forældre til tosprogede børn professioner som advokat og læge som eksempler på disse idealer. Dog giver de samtidig udtryk for, at idealerne ikke er de eneste uddannelsesretninger, som deres børn kan vælge. De fungerer snarere som eksponenter for forældrenes ambitioner. Forældrenes vejledning er altså i højere grad retningsgivende vejledning, møntet på resultatet af uddannelsen sammenlignet med dansksprogede forældres. Tosprogede børn synes at være udsat for et hårdere pres fra deres forældre end børn af dansksprogede forældre, da forældre til tosprogede børn er mere ambitiøse på børnenes vegne og mere eksplicitte end de dansksprogede forældre. Samtidig overlades børn af forældre til tosprogede børn mere til sig selv i valgsituationen. Hensyn ved valg af uddannelse 1 Begrebet manipulativ tvang refererer til, at den almene forælder-rådgivning sjældent tager form af reel tvang, men i stedet udarter sig som en højlydt undren, kritiske spørgsmål e.l. 5

9 Selv om børnene overlades mere til sig selv i den konkrete valgsituation, har forældre til tosprogede børn alligevel synspunkter om, hvad børnene især bør tage hensyn til, når de vælger. Forældre til tosprogede børn mener, at deres børn i prioriteret rækkefølge bør tage hensyn til 1) barnets interesser, 2) mulighederne for beskæftigelse efter uddannelsen og 3) barnets kompetencer. Selv om barnets interesser er det hyppigst prioriterede hensyn blandt forældre til tosprogede børn, så er der alligevel en del flere dansksprogede forældre, der angiver barnets interesser som et af de vigtigste hensyn. Dette kan latent give en konflikt mellem forældre til tosprogede børn og deres børn. Det kan dog ikke udledes af undersøgelsen, om der er en konflikt i praksis. Mange forældre til tosprogede børn efterlyser mere viden Der er omkring dobbelt så mange forældre til tosprogede børn som dansksprogede forældre, der vurderer, at de i høj grad har behov for mere viden. De store forskelle mellem forældre til tosprogede børn og dansksprogede forældre gælder uanset, om det vedrører viden om de mange valgmuligheder i uddannelsessystemet, viden om enkeltuddannelser, viden om muligheder efter en uddannelse eller viden om, hvordan man som forældre bedst kan snakke om valg af uddannelse med sit barn. Mellem hver tredje og hver anden af de forældre til tosprogede børn, som vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Især den store gruppe af forældre uden uddannelse vurderer generelt, at de ikke har nok viden om uddannelserne til at kunne tale om disse med deres børn. Forældre til tosprogede børn foretrækker personlige samtaler Den mest anvendte kilde til information om uddannelse og arbejde blandt forældre til tosprogede børn er samtaler med lærere og vejledere. Denne kilde anvendes af lidt flere blandt forældre til tosprogede børn end blandt de dansksprogede. Fire ud af fem forældre til tosprogede børn er meget tilfredse eller tilfredse med den information de får fra samtaler med lærere og vejledere. Samtaler med lærere og vejledere spiller en vigtig rolle for forældre til tosprogede børn. Samtalerne kan give forældrene information, som de ikke føler sig i stand til at få fra andre kilder, samtidig med at lærere og vejledere kender barnets svage og stærke sider, som forældrene kan have svært ved at vurdere. Det er særligt forældre til børn, der har et højt karaktergennemsnit, der foretrækker personlige samtaler. Forældre til børn, der har et lavt karaktergennemsnit samt forældre til børn, der ikke er afklarede om deres valg af uddannelse, foretrækker i højere grad at få information fra Internettet, fra pjecer og brochurer og fra informationsmøder. Dette er overraskende, da behovet for personlige samtaler kunne ventes at være større i forhold til børn, der får lave karakterer og/eller ikke er afklarede om deres uddannelsesvalg. Arbejdsløse forældre til tosprogede børn mangler jobbet som en væsentlig kilde til viden I forhold til viden om uddannelser og erhverv fra danske arbejdspladser er mange forældre til tosprogede børn dårligere stillet end dansksprogede forældre, fordi mange af dem ikke er i beskæftigelse. Kun 26 % af forældre til de tosprogede børn anvender således eget arbejde i høj grad eller i nogen grad som kilde til information om uddannelse og arbejde, mens 72 % af de dansksprogede forældre svarede dette. 6

10 Undersøgelsen viser også, at kun halvt så mange forældre til tosprogede børn (31 %) anvender Internettet som informationskilde som de dansksprogede forældre (63 %). De fire største sproggrupper en sammenligning Undersøgelsen viser, at der på nogle områder er markante forskelle mellem undersøgelsens fire største sproggrupper, dvs. arabisktalende forældre, pakistansktalende forældre, somalisktalende forældre og tyrkisktalende forældre. I præsentationen af sproggrupperne omtales alene de områder, hvor hver af sproggrupperne adskiller sig fra gennemsnittet af forældrene til tosprogede børn. Da afsnittet netop beskriver gruppernes afvigelse fra gennemsnittet af hele gruppen af tosprogede, viser dette afsnit ikke noget om den enkelte sproggruppe sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Arabiske forældre Adskiller sig på flere punkter fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn Forældrene er mere styrende end gennemsnittet. De foretrækker i højere grad, at deres børn tager en lang videregående uddannelse, og selv om hovedparten af dem ikke lægger vægt på traditioner, lægger flere vægt på traditioner end i de andre sproggrupper De er i mindre grad positivt indstillet på at lade barnet selv bestemme deres valg, selv om hovedparten dog fortsat mener, at barnet selv må bestemme Selv om de i højere grad oplever, at deres børns valgkompetencer er gode, er de markant mere bekymrede for deres børns fremtid end andre sproggrupper De oplever i højere grad end andre sproggrupper at have nok viden om diverse uddannelser De anvender og foretrækker i mindre grad personlige samtaler som informationskilde end andre sproggrupper Pakistanske forældre Forældrene adskiller sig kun på få punkter fra gennemsnittet af forældre til tosprogede børn Selv om størsteparten foretrækker, at deres børn ender med en lang videregående uddannelse, foretrækker de i højere grad end andre sproggrupper, at deres børn ender med en kort videregående uddannelse Samtidig lægger de markant mindre vægt på traditioner end gennemsnittet, og de oplever i højere grad, at deres børn har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde 7

11 Somaliske forældre Adskiller sig mest fra gennemsnittet af samtlige forældre til tosproglige børn og især fra arabisktalende forældre Forældrene foretrækker i markant højere grad end andre sproggrupper at deres børn tager en mellemlang videregående uddannelse Selvom de vurderer deres børns valgkompetencer markant mindre positive end gennemsnittet, er hovedparten dog stadig mere positive end negative Forældrene er i mindre grad bekymrede for deres børns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde end andre sproggrupper. Samtidig er de i højere grad positive i forhold til, at lade deres børn selv bestemme valg af uddannelse De snakker i markant højere grad med deres børn på en månedlig basis og markant mindre grad på en ugentlig basis Deres vidensniveau om uddannelser er lavere end hos andre sproggrupper, og deres vidensbehov højere. De ønsker samtidig i markant højere grad, at denne viden skal komme fra personlige samtaler med lærere og vejledere og i markant mindre grad at den skal komme fra Internettet Tyrkiske forældre Adskiller sig mindst fra gennemsnittet, hvilket bl.a. skyldes, at de er den største sproggruppe i undersøgelsen De lægger i mindre grad vægt på traditioner i børnenes valg af uddannelse Selv om hovedparten ikke er bekymrede for deres børns fremtid, er markant flere bekymrede end andre forældre til tosprogede børn Samtidig oplever de i mindre grad, at de har nok viden om forskellige uddannelser til at kunne tale om uddannelse med deres børn 8

12 Fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn Undersøgelsen opdeler forældrene i fire profiler på baggrund af deres egen beskrivelse af deres børn. Metoden til opdelingen bygger på klyngeanalyse, som er en statistisk analytisk metode, til at gruppere respondenter med fælles karakteristika. Fordelen ved klyngeanalyser er, at analyserne kan se gennem etablerede grupperinger som sproggrupper o.l., og gruppere respondenterne efter, hvem der ligner hinanden mest på nogle udvalgte spørgsmål. De fire profiler tegner således et mere nuanceret billede af forældrene og deres tosprogede børn end ovenstående sammenligning mellem sproggrupper. Resultatet af denne klyngeanalyse er følgende fire profiler: Profil 1: Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld (ca. 17 %) Profil 2: Han vil jo have en erhvervsuddannelse (ca. 16 %) Profil 3: Det er et svært valg, men vi blander os ikke (ca. 24 %) Profil 4: Vi er enige med hende om universitetet (ca. 38 %) I præsentationen af profilerne omtales alene de spørgsmål, hvor den enkelte profil afviger markant fra gruppen af forældre til tosprogede børn som helhed. 9

13 Profil 1 Tag en universitetsuddannelse for familiens skyld Barnet klarer sig omkring middel i skolen og foretrækker en lang videregående uddannelse. Deres forældre er selv relativt højt uddannede Der tales ikke dansk hjemme Lægger større vægt på familietraditioner end øvrige profiler Forældre og børn er ofte enige når de taler om valg af uddannelse og arbejde, og forældrene stiller ofte kritiske spørgsmål til barnets ønsker Både forældre og børn er meget bekymrede for børnenes fremtid, men oplever at de har nok viden til at tale om alle uddannelser Forældrene benytter mange informationskilder om uddannelsessystemet, bl.a. via eget arbejde, familie og venner, Internettet, skriftlige materialer og samtaler med lærere og vejledere 32 % af forældrene er fra den arabiske sproggruppe (sammenlignet med 15 % i hele undersøgelsen) Profil 3 Det er et svært valg, men vi blander os ikke Barnet klarer sig gennemsnitligt i skolen og foretrækker en lang eller mellemlang videregående uddannelse Barnet oplever at nuværende uddannelse er forkert Forældrene vurdere at barnet ikke kan overskue valgmuligheder og konsekvenser ved uddannelsesvalg og at barnet ikke har et realistisk billede af egne evner Forældrene bor ikke sammen Forældrene lægger stor vægt på, at barnet selv må bestemme og prioriterer barnets interesser højt, men skæver også til beskæftigelsesmuligheder efterfølgende Forældrene har behov for mere viden om de mange muligheder og enkeltuddannelser, men søger stort set ikke information gennem arbejde, familie og venner, Internettet eller skriftlige materialer. De benytter dog samtaler med lærere og vejledere Mangler især viden om gymnasiale uddannelser 71 % foretrækker information gennem personlige samtaler 27 % somali (11 % i undersøgelsen som helhed) og 48 % tyrkere (41 % i undersøgelsen som helhed) Profil 2 Han vil jo have en erhvervsuddannelse Barnet klarer sig under middel i skolen og foretrækker en erhvervsuddannelse. Faren er ofte faglært arbejder eller arbejdsløs 34 % af forældrene foretrækker en lang videregående uddannelse, men det er ikke tilfældet for en eneste af børnene Der er flere drenge end piger i denne profil Lægger stor vægt på, at barnet selv må vælge uddannelse Har viden nok til at tale om erhvervsuddannelser og SOSU med barnet, men ikke andre uddannelser. Oplever dog heller ikke behov for mere viden om andre uddannelser 50 % af forældrene er fra den tyrkiske sproggruppe (sammenlignet med 41 % i hele undersøgelsen) Profil 4 Vi er enige med hende om universitetet Barnet klarer sig over middel i grundskolen foretrækker en lang videregående uddannelse Der er flere piger end drenge i denne profil Forældrene lægger ikke vægt på traditioner og mener at barnets interesser skal være styrende for valg af uddannelse. Mener dog at der bør skæves til beskæftigelsesmulighederne efterfølgende Hverken forældrene eller børnene er bekymrede for barnets fremtid mht. uddannelse og arbejde og forældrene vurderer, at børnenes valgkompetencer er gode Forældrenes viden, informationsbehov og informationssøgning ligger stort set som gennemsnit De får dermed primært viden om uddannelsesvalg gennem samtaler med lærere og vejledere og foretrækker information gennem personlige samtaler. Relativ ligelig sammensætning af sproggrupper 10

14 2. Undersøgelsen i tal Her præsenterer Rambøll Management et overblik over undersøgelsens resultater og konklusioner i tal. De fleste forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn får en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 65 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette er en markant forskel sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 41 % svarede det samme. 7 % af forældre til tosprogede børn foretrækker, at deres børn som minimum ender med en erhvervsuddannelse sammenlignet med 19 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Traditioner spiller en større rolle end for dansksprogede forældre, og der er forskel på betydningen på tværs af de store sproggrupper. 60 % af forældrene svarer, at det slet ikke er vigtigt, at barnet følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Dette er markant lavere end blandt dansksprogede forældre, hvor 81 % svarede, at det slet ikke var vigtigt. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet af de tosprogede. 28 % af dem svarer, at de i høj grad finder det vigtigt, at barnet følger familietraditioner. For somaliske forældre er den tilsvarende andel 7 %, for tyrkiske forældre 5 % og for pakistanske forældre 4 %. Forældre til tosprogede børn er usikre på deres børns valgkompetencer og afklarethed. På den ene side vurderer 73 % af forældre til tosprogede børn, at deres børn i høj grad eller i nogen grad har et realistisk billede af egne evner i forhold til at kunne vælge uddannelse og arbejde. 88 % af de dansksprogede forældre svarede tilsvarende. På den anden side vurderer 24 % af forældrene, at deres børn i høj grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Dette er lavere end blandt dansksprogede forældre, hvor 31 % af forældrene vurderede det samme. Andre 34 % vurderer, at det er tilfældet i nogen grad, hvilket svarer til andelen i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Tilsvarende vurderer 31 % af forældrene til tosprogede børn, at deres barn på nuværende tidspunkt i høj grad er sikker på det valg af uddannelse og arbejde, som de har truffet. I undersøgelsen blandt dansksprogede forældre var den tilsvarende andel 41 %. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end dansksprogede forældre. Forældre til tosprogede børn er generelt mere bekymrede for deres barns fremtid med hensyn til uddannelse og arbejde sammenlignet med de dansksprogede forældre i den første undersøgelse. 20 % er 11

15 meget bekymrede og 21 % bekymrede sammenlignet med henholdsvis 7 % og 10 % blandt dansksprogede forældre. 57 % svarer samlet, at de slet ikke er bekymrede eller er lidt bekymrede sammenlignet med 82 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 73 % af forældrene vurderer, at deres tosprogede barn enten er lidt bekymret eller slet ikke bekymret for fremtiden med hensyn til uddannelse og arbejde. Selvom der er tale om samme tendens som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, er færre børn i denne undersøgelse bekymrede sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Forældrene taler ofte med deres børn om valg af uddannelse og arbejde, og de er generelt enige i børnenes valg. Forældrene taler jævnligt med deres børn om valg af uddannelse og arbejde. 48 % taler ugentligt med deres børn om dette, hvilket er markant højere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 32 % af forældrene svarede således. Forældrene er generelt enige i deres børns valg af uddannelse og arbejde. 70 % angiver, at de er meget enige eller enige med deres børn, når de taler om valg af uddannelse og arbejde. Dette er en mindre andel end blandt dansksprogede, hvor 80 % af forældrene gav tilsvarende svar. Forældrene lader det ofte være op til børnene at bestemme valg af uddannelse og arbejde, men stiller i nogen grad kritiske spørgsmål til børnenes ønsker. De ønsker generelt ikke at presse børnene til at vælge, hvad forældrene synes er rigtigt. 71 % af forældrene er i høj grad enige i, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme i forbindelse med samtaler om valg af uddannelse og arbejde. 24 % er i nogen grad enige. 18 % angiver, at det i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at få barnet til at vælge det, man som forældre kan se er det rigtige. 67 % er i høj grad eller i nogen grad enige i, at det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til barnets ønsker. Forældrene mangler viden om de forskellige uddannelser og har behov for at få noget mere at vide. Mellem en tredjedel og halvdelen af forældrene vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad har nok viden om diverse uddannelser til at kunne tale om uddannelser med deres børn. Samtidig vurderer 2/3 af forældrene, at de i høj grad eller i nogen grad har behov for mere viden. Det er særligt mere viden om de mange valgmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde, som forældrene har behov for. Den mest anvendte informationskilde er samtaler med lærere og vejledere. Forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler. 12

16 Den mest anvendte kilde til information om uddannelse og arbejde er samtaler med lærer og vejledere. 36 % angiver, at de i høj grad anvender sådanne samtaler til at få information, mens andre 29 % oplyser, at de i nogen grad anvender samtaler. Dette er lidt flere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 63 % af forældrene foretrækker at få information fra personlige samtaler. 29 % foretrækker Internettet, 22 % informationsmøder og 22 % pjecer og brochurer. 13

17 3. Indledning Rambøll Management præsenterer hermed en undersøgelse af forældre til tosprogede børns rolle i vejledningen af deres børns i forbindelse med valg af uddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i perioden februar maj 2005 for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Undersøgelsens resultater er baseret på telefoninterview med 544 forældre til tosprogede børn med børn i alderen år, to fokusgrupper med forældre til tosprogede børn samt 4 kvalitative telefoninterview. Undersøgelsen bygger videre på en undersøgelse af forældre og vejledning fra december Den tidligere undersøgelse blev gennemført blandt forældre generelt, og der indgik et mindre antal forældre til tosprogede børn i undersøgelsen. Gruppen af forældre til tosprogede børn var imidlertid for lille til at muliggøre selvstændige analyser af tosprogede som gruppe. Nærværende undersøgelse adskiller sig primært fra den første ved, at den alene inddrager forældre til tosprogede børn. Indholdsmæssigt er formålet med undersøgelsen at få indsigt i forældre til tosprogede børns adfærd, viden og behov i relation til deres børns uddannelsesvalg. I denne rapport sammenlignes resultaterne løbende for de to undersøgelser. I denne rapport omtales respondenterne i den første undersøgelse generelt som dansksprogede forældre. Dette er i virkeligheden en sproglig tilnærmelse, da første undersøgelse omfatter et mindre antal forældre til tosprogede børn. 3.1 Undersøgelsens baggrund Udgangspunktet for begge undersøgelser er, at forældre har stor betydning for de unges valg af uddannelse og arbejde. I undersøgelser blandt børn giver børnene selv udtryk for, at de lytter meget til forældrene i forhold til uddannelsesvalg 2. Baggrunden for denne særskilte undersøgelse blandt forældre til tosprogede børn er et ønske om, at få viden om forældre til tosprogede børns adfærd, viden og behov i relation til uddannelsesvalg. Forældre til tosprogede børn står overfor andre og større udfordringer end forældre generelt. Mange kommer ofte fra lande uden samme muligheder og tradition for uddannelse som i det danske samfund, de har generelt lavere uddannelse og dårligt kendskab til det danske samfunds opbygning. Samtidig møder de ofte sproglige og kulturelle barrierer under uddannelse og på arbejdspladsen. Undersøgelsen gennemføres dog ikke af teoretisk interesse. Regeringen har bl.a. i Regeringsgrundlaget sat ambitiøse mål for integrationen på arbejdsmarkedet, idet det er målet, at flere flygtninge, indvandrere og efterkommere er i arbejde i Uddannelse af disse grupper er et centralt element i Regeringens strategi for at nå målet. I øjeblikket klarer disse grupper sig på flere afgørende parametre dårligere end etnisk danskere, hvilket bl.a. er belyst i flere rapporter fra Regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Dan- 2 Center for Ligestillingsforskning: Unges valg af uddannelse og job, VK Regeringen II: Nye mål. Regeringsgrundlag, februar

18 mark. En af disse rapporter viser, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse, delvist fordi færre påbegynder en uddannelse, men især fordi unge indvandrere og efterkommere ofte falder fra den uddannelse, de er startet på. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 % af de unge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra 4. Formålet med undersøgelsen er således at tilvejebringe et kvalificeret vidensgrundlag om forældre til tosprogede børn, der kan være en hjælp til Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet, de regionale vejledningscentre, UU ere, Integrationsministeriets rollemodeller, integrationsmedarbejdere og andre i forhold til at kunne målrette vejledningsindsatsen og udvikle services målrettet forældrenes behov. 3.2 Undersøgelsens temaer Undersøgelsen omhandler de samme temaer som undersøgelsen blandt forældre generelt: Forældre og børns samtaler om valg af uddannelse og erhverv (hyppighed, form) Forældres rolle i vejledning af deres børn (ønske om involvering, styring, ansvar til børn, grænser for valg) Forældres informationssøgning og vidensniveau om uddannelser og erhverv, samt ønsker om viden og informationskanaler Forældres vurdering af deres børns valgkompetence og afklaring om trufne valg eller ønsker Forældres forventning til hvilke uddannelser og erhverv deres børn får, ønsker til hvad de skal ende med, bekymringer for deres børns fremtid for så vidt angår uddannelse og erhverv Overensstemmelse mellem forældres og børns ønsker Forældres holdning til hvad der bør styre barnets valg Undersøgelsen har karakter af en kortlægning i forhold til disse problemstillinger. Det er således ikke målet med undersøgelsen at forklare, hvad de konstaterede forhold generelt skyldes. Undersøgelsens metode er beskrevet i bilag 3.3 Rapportens struktur Nedenfor præsenterer vi en oversigt over resten af rapportens indhold: I kapitel 4 præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen i forhold til valgsituationen, herunder forældre til tosprogede børns rolle og behov for viden, samt deres værdier og involvering mv. Resultaterne sammenholdes løbende med resultaterne af undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. I kapitel 5 præsenterer vi to grupperinger af forældre til tosprogede børn og deres børn. Afsnit 5.1 indeholder således en analyse af forskelle mellem de største sproggrupper i undersøgelsen, mens afsnit 5.2 præsenterer fire profiler af forældre til tosprogede børn og deres børn frembragt på baggrund af en såkaldt klyngeanalyse. 4 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, juni 2004; Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar

19 Rapporten indeholder endvidere et metodebilag, hvori der redegøres nærmere for rapportens metode, herunder bl.a. repræsentativitet og klyngeanalysemetoden. 16

20 4. Forældre og vejledning I dette kapitel præsenterer Rambøll Management resultaterne af den samlede undersøgelse. Som i den første undersøgelse af dansksprogede forældres rolle i vejledning har vi søgt sammenhænge, der kan forklare adfærd, holdninger og rationaler i forbindelse med forældrene og deres børns valg af uddannelse. Der vil blive lagt særlig vægt på at sammenligne resultaterne for denne undersøgelse med resultaterne fra undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. 4.1 Det rigtige valg Forældrenes foretrukne uddannelsesvalg De fleste forældre foretrækker, at deres børn får en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 65 % af forældrene i undersøgelsen foretrækker, at deres børn som minimum ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabel 4.1. Dette er en markant forskel sammenlignet med undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor kun 41 % svarede det samme. 7 % af forældrene i undersøgelsen foretrækker, at deres børn som minimum ender med en erhvervsuddannelse sammenlignet med 19 % i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Samtidig er der 16 % i undersøgelsen, som svarer ved ikke på spørgsmålet sammenlignet med 26 % i den første undersøgelse. Tabel 4.1 Hvilken uddannelsesbaggrund ville du personligt foretrække, at dit barn som minimum ender med at have? N=544 Procent Lang videregående uddannelse 44 Mellemlang videregående uddannelse 21 Kort videregående uddannelse 6 Erhvervsuddannelse og lign. 7 Gymnasial uddannelse 6 Andet 1 Ingen/folkeskolens afgangsprøve 0 Ved ikke 16 Total 100 Undersøgelsen viser, at forældre til tosprogede børn har højere ambitioner om, at deres børn skal ende med længerevarende uddannelser end dansksprogede forældre. Samtidig er forældrene i mindre grad interesserede i, at børnene ender med en erhvervsuddannelse, og de er mere afklarede om deres egne ønsker i forhold til barnets uddannelsesniveau end forældre i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Lidt færre børn end forældre foretrækker, ifølge forældrene, en lang eller mellemlang videregående uddannelse (60 %), og flere børn end forældre foretrækker en erhvervsuddannelse (13 %). Som forældre i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre er der en overvægt af piger, der foretrækker en mellemlang videregående og kort videregående uddannelse, mens det især er drengene, der foretrækker en erhvervsuddannelse. 17

21 Som i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre er der en sammenhæng mellem barnets karaktergennemsnit og forældrenes ønsker for barnets uddannelse, idet forældre til børn med et karaktergennemsnit på 9 og derover i højere grad er orienteret mod mellemlange og lange videregående uddannelser end forældre til børn med karaktergennemsnit på mellem 6 og 8, som derimod orienterer sig mere mod erhvervsuddannelserne. Barnets karaktergennemsnit hænger også sammen med barnets eget ønske om uddannelse. Jo højere gennemsnit barnet har, des mere orienteret er barnet mod videregående uddannelser, ifølge forældrene. Tandlæge Rachel og datteren Yasmin, der skal have en lang uddannelse Rachel er uddannet tandlæge i Danmark og er mor til 14-årige Yasmin, der går i 8. klasse. Rachel søger at påvirke datteren til at tage en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Her spiller lidt tradition ind, da Rachel selv er den 3. akademiker i familien, og hun ønsker, at hendes børn klarer sig lige så godt eller bedre end hende selv. Rachel er tilfreds med det meget tætte samspil, der er mellem vejleder og lærere på Yasmins skole. Profil fra fokusgruppe. Navnene er opdigtede. Undersøgelsen viser samtidig interessante resultater i forhold til undersøgelsens største sproggrupper. For arabisktalende forældre gælder det, at de i højere grad end gennemsnittet foretrækker, at deres børn ender med en lang videregående uddannelse (56 %). De foretrækker dernæst mellemlange videregående uddannelser (16 %) og erhvervsuddannelser (9 %). Somaliske forældre foretrækker i markant højere grad end gennemsnittet, at deres børn ender med en mellemlang videregående uddannelse (52 %). Samtidig foretrækker kun 2 % korte videregående uddannelser og andre 2 % erhvervsuddannelserne. Pakistanske forældre foretrækker i højere grad end gennemsnittet korte videregående uddannelser (14 %) og de mellemlange videregående uddannelser (29 %). Samtidig er de mindre interesserede i de lange videregående uddannelser (32 %). Tyrkiske forældre adskiller sig ikke markant fra gennemsnittet 5. Dog er de mindre interesserede i de mellemlange videregående uddannelser end gennemsnittet (13 %). Foretrukne uddannelse og forældrenes uddannelsesbaggrund Fælles for forældrene i undersøgelsen opdelt på uddannelsesbaggrund er, at alle grupper generelt foretrækker, at deres børn ender med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabel % mødre og 75 % fædre med lang videregående uddannelse fra hjemlandet foretrækker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 62 % af både mødre og fædre, der ikke har mere end folkeskolens afgangsprøve i Danmark, foretrækker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 5 Dette forklares delvist ved, at de udgør den største gruppe i undersøgelsen, hvorved de påvirker gennemsnittet mere end andre grupper. 18

22 Tabel 4.2 Andel af forældre der foretrækker at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, opdelt efter forældrenes eget uddannelsesniveau. Forældres uddannelsesniveau Mødre Fædre Fra hjemlandet Fra Danmark Fra hjemlandet Fra Danmark Lang videregående uddannelse 73 % 88 % 75 % 92 % Mellemlang videregående uddannelse 76 % 68 % 74 % 82 % Kort videregående uddannelse 65 % 75 % 84 % 83 % Faglærte 52 % 66 % 59 % 51 % Folkeskoles afgangsprøve 60 % 62 % 56 % 62 % Andelene af forældre, der foretrækker at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, stiger, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er. Denne sammenhæng er dog langt mindre udtalt i denne undersøgelse end blandt dansksprogede forældre. Det skyldes, at forældrene i denne undersøgelse generelt har et lavere uddannelsesniveau, men samtidigt er mere ambitiøse på deres børns vegne end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Mest positive overfor, at deres børn ender med en erhvervsuddannelse, er fædre, der er faglærte i Danmark (21 %) samt fædre (17 %) og mødre (15 %) med en kort videregående uddannelse fra Danmark. Mest positive overfor, at deres børn ender med en kort videregående uddannelse, er mødre, der selv har en kort videregående uddannelse fra hjemlandet (18 %), samt mødre, der har en gymnasial uddannelse fra Danmark (14 %) Forældrenes vægt på traditioner Traditioner spiller en større rolle end for dansksprogede forældre, og der er forskel på betydningen på tværs af de store sproggrupper. 60 % af forældrene svarer, at det slet ikke er vigtigt, at barnet følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde. Dette er markant lavere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 81 % svarede, at det slet ikke var vigtigt. 19

23 Tabel 4.3 I hvilken grad er det vigtigt for dig, at dit barn følger familietraditioner i forhold til valg af uddannelse og arbejde? N=544 Procent I høj grad 9 I nogen grad 11 I mindre grad 17 Slet ikke 60 Ved ikke 3 Total 100 Undersøgelsen viser, at især forældre med en længerevarende videregående uddannelse lægger vægt på familietraditioner, hvilket svarer til resultaterne af undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Det er særligt forældre, der ønsker, at deres børn ender med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der lægger vægt på familietraditioner ved børnenes valg af uddannelse og erhverv. Samtidig er det i højere grad forældre med børn, der får lavere karakterer, der lægger vægt på familietraditioner. Samtidig fremgår det, at det særligt er følgende grupper, der lægger vægt på familietraditioner: Fædre med lang videregående uddannelse Mødre med mellemlange videregående uddannelser Arbejdsløse mødre Fædre, der arbejder som funktionærer. Der er store forskelle mellem undersøgelsens forskellige sproggrupper. Særligt de arabisktalende forældre lægger markant mere vægt på traditioner end gennemsnittet. 28 % af dem svarer, at de i høj grad finder det vigtigt, at barnet følger familietraditioner. For somaliske forældre er den tilsvarende andel 7 %, for tyrkiske forældre 5 % og for pakistanske forældre 4 %. Data indikerer, at traditioner muligvis kan forstås på forskellige måder, afhængig af forældrenes baggrund. For nogle forældre betyder familietraditioner akademiske traditioner. Herved bliver forældrenes eventuelle vægtning af traditioner et spørgsmål om, at de foretrækker, at børnene uddanner sig til det samme som dem selv. For andre forældre betyder familietraditioner kulturelle traditioner, hvorved forældrenes eventuelle vægtning af traditioner bliver et spørgsmål om at foretrække, at barnet vælger en uddannelse, der er kulturelt acceptabel Børns valgkompetencer og afklarethed Relativt få forældre mener, at deres børns valgkompetencer er høje, og at børnene er sikre på det valg, de har truffet. Forældrene er generelt mere bekymrede for børnenes uddannelsesmæssige fremtid end forældrene i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Valgkompetencer Kun 24 % af forældrene vurderer, at deres barn i høj grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser i forbindelse med valg af uddannelse og arbejde. Dette er lavere end i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre, hvor 31 % af forældrene vurderede det samme. 34 % vurderer, at deres barn i nogen grad kan overskue valgmuligheder og konsekvenser, hvilket svarer til andelen i undersøgelsen blandt dansksprogede forældre. Dette 20