Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering
|
|
- Camilla Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering januar 2008 Resumé En række miljø-, sundheds og sikkerhedsproblemer er knyttet til transporten. Transportens emissioner af skadelige partikler er et stort sundhedsproblem i byerne, og som den eneste sektor er transporten udslip af drivhusgasser stadig stigende. Samtidig er støj fra trafik er et stort problem for mange danskere og årligt dør og lemlæstes et stort antal mennesker i trafikken. I undersøgelsen, der er en del af IDAs Miljøår, har 425 eksperter indenfor byplan, vej og trafik givet deres vurdering af hvad der skal til for at løse en række af trafikkens uheldige følgevirkninger. Et stort flertal påpeger: At godstransport i lang højere grad bør overflyttes til jernbane. At trafikplanlægningen skal centreres om at fremme kollektiv transport, cykel og gang, og at disse transportformer bør have førsteprioritet i midten af alle større byer. At Danmark bør satse på øget brug af Intelligente Trafiksystemer med henblik på at fremme sikkerheden og forebygge trængsel. At der bør ske en yderlig differentiering af registreringsafgiften, således at denne i højere grad afspejler bilens miljøbelastning og at road-pricing indføres snarest muligt. IDA anbefaler At regeringen hurtigst muligt tager initiativ til at udarbejde en handlingsplan for hvordan andel af gods på bane kan øges. At den kollektive trafik, cykel og gang opprioriteres i den nationale og kommunale trafikplanlægning på bekostning af biltrafikken. At der iværksættes et dansk program til forskning, udvikling og afprøvning af intelligente trafik systemer (ITS) på 200 mio. kr. årligt. At regeringen hurtigst muligt tager initiativ til en yderlig differentiering af registreringsafgiften. At regeringens snarest muligt fremlægger en plan for implementering af road-pricing. Side 1
2 Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering januar 2008 Energibesparelser i transportsektoren via bedre motorteknik Transporten er energipolitikkens smertensbarn og et nødvendigt indsatsområde, hvis det skal lykkes at reducere Danmarks CO 2 -udledning. Mens det generelle energiforbrug i Danmark er stabilt, stiger energiforbruget i transportsektoren støt, og stort set hele transportens energiforbrug er baseret på olie. Transport udgør i dag ca. ¼ del af Danmarks totale energiforbrug, og hvis ikke der handles nu, vil transportområdet underminere Danmarks forsøg på at reducere CO 2 -udslippet. Samtidig vil Danmark om få år igen skulle importere olie. Energimæssige forbedringer af bilerne og brændsler baseret på vedvarende energi er derfor et vigtigt indsatsområde. Flere F&Uressourcer til energirigtig transport IDAs eksperter på transportområdet er blevet spurgt om, hvordan Danmark bør agere for at understøtte udvikling af nye teknologier og videreudvikling af allerede eksisterende energibesparende motor- og brændselsteknologier. Et stort flertal af ekspertpanelet mener, at der bør afsættes flere offentlige ressourcer til en styrket forsknings- og udviklingsindsats (70 %), og at der bør afsættes flere offentlige ressourcer til afprøvning og demonstration af energirigtig og bæredygtig udvikling af transportområdet (86 %). Der er dog større uhed om, hvorvidt Danmark selv er i stand til at påvirke bilproducenterne, om det vil være mere effektivt at gøre indsatsen til et anliggende for EU. Som det fremgår af tabel 1, er det 41 %, som mener, at påvirkningen bør løftes op på EU-niveau, mens der omvendt er 50 %, der mener, at der også fra dansk side alene er mulighed for at påvirke bilproducenter og den teknologiske udvikling på området. Tabel 1 En dansk indsats kan ikke påvirke den teknologiske udvikling. Påvirkning af bilproducenterne og den teknologiske udvikling er et anliggende for EU Danmark bør afsætte flere offentlige ressourcer i Danmark til en styrket F&U indsats på feltet Danmark bør afsætte flere offentlige ressourcer til afprøvning og demonstration af energirigtig og bæredygtig udvikling af transportområdet u 41% 7% 50% 2% 100% 70% 14% 8% 8% 100% 86% 8% 4% 2% 100% Side 2
3 IDA anbefaler Der etableres et dansk Center for Bæredygtig Transport Teknologi, der med en årlig driftsbevilling på 50 mio. kr. har til formål at afprøve og demonstrere energieffektive transportteknologier. Der udarbejdes en politisk handlingsplan for, hvorledes det danske samfund bliver primus motor i at fremme implementering af energioptimale transportteknologier. Transport og biobrændsel Der er fuld gang i udviklingen af biobrændsler til transport, og EU's målsætning er, at biobrænsel i 2020 skal udgøre mindst 10 % af EU's samlede forbrug af benzin og diesel til transport. Samtidig har der været rejst en diskussion om det miljømæssigt hensigtsmæssige i at udnytte biomasse til transport og det etisk forsvarlige i at benytte fødevarer og landbrugsjord til produktion af transportbrændsler. De miljø- og sundhedsmæssige fordele ved at benytte biobrændsler direkte i benzinen, hvorved en række sundhedsfarlige additiver substitueres, har hidtil ikke fyldt meget i debatten. Såkaldt 1. generations biobrændsler kan i dag udvindes fra sukkerrør, raps og majs. Det forventes, at der indenfor en kortere årrække vil blive udviklet 2. generationsbiobrændsler, der har en højere effektivitet end 1. generationsbiobrændsler, og som kan omdanne husholdningsaffald og affaldsprodukter fra landbrugsproduktionen, f.eks. halm, til biobrændsler. Ekspertpanelet er blevet bedt om at tage stilling til en række af de problemstillinger og dilemmaer, der knytter sig til anvendelse af biobrændsel til transport. Prioritering af 2. generations bio-brændsler Som det fremgår af tabel 2, er der delte meninger om det fornuftige i at anvende 1. generations biobrændsler, hvorimod der er markant større tilslutning til brugen af 2. generations biobrændsler. 40 % af alle adspurgte ser dog anvendelse af 1. generations biobrændsel som en nødvendig overgangsteknologi også selv om det kan have negative effekter. Der er dog en ikke ubetydelig bekymring omkring de afledte effekter på verdens fødevarepriser. Tilslutningen til anvendelse af 2. generations biobrændsel er anderledes markant, idet knap 80 procent af deltagerne i ekspertpanelet peger på, at Danmark og EU bør satse på dette for at nedbringe olieforbruget og CO 2 - udslippet samt for at substituere diverse miljø- og sundhedsskadelige additiver i benzin. Side 3
4 Tabel 2 1. generation biobrændslerne til transport er en nødvendig overgangsteknologi til 2. generations biobrændsler, som vi må benytte, selv om den kan have forskellige negative effekter Produktion af 1. generations biobrændsler medfører så store stigninger i verdens fødevarepriser, at de ikke bør bruges i transporten Produktion af 1. generations biobrændsler medfører for mange miljøproblemer til, at de ikke bør bruges i transporten Brug af 1. generations biobrændsler har så lille CO2 effekt, at de ikke bør bruges i transporten Danmark og EU bør satse på 2. generations biobrændsler til transporten, med henblik på at nedbringe olieforbruget. Danmark og EU bør satse på 2. generations biobrændsler til transporten, med henblik på at nedbringe CO2 udledningen Danmark og EU bør satse på 2. generations biobrændsler til transporten, med henblik på at substituere diverse miljø- og sundhedsskadelige additiver i benzin Den biomasse som tænkes udnyttet er bedre udnyttet til andre energiformål, f.eks. til kraftvarmeproduktion, hvor virkningsgraden er større Biomasse bør slet ikke bruges til energiformål, men indgå i naturens og landbruges nærings- og kulstofkredsløb u 39% 18% 28% 15% 100% 44% 21% 19% 16% 100% 30% 24% 25% 21% 100% 27% 24% 26% 23% 100% 79% 8% 5% 8% 100% 78% 8% 6% 8% 100% 73% 10% 5% 12% 100% 33% 24% 20% 23% 100% 9% 18% 61% 12% 100% IDA anbefaler Biobrændsler udnyttes på kort set bedst til kraftvarmeproduktion, og størstedelen af biobrændselsressourcen bør derfor på kort sigt anvendes til dette formål. Udviklingen af biobrændsler rettes mod 2. generations brændsler. Intelligent Trafik Systemer (ITS) kan øge sikkerheden, afhjælpe trængselsproblemer og nedbringe energiforbruget Øget anvendelse af ITS vil kunne bidrage markant til at forebygge trængsel og medføre en mere glidende kørsel, der medfører energibesparelser. Endvidere kan ITS-udstyr i bilen medføre en øget trafiksikkerhed. Ekspertpanelet har taget stilling til en række udsagn om indførelse af ITS, og svarene er vist i tabel 3 nedenfor. Helt generelt peget eksperterne i undersøgelsen på, at Danmark bør satse på øget brug af ITS. Således mener 85 %, at der bør iværksætte et større, offentligt finansieret F&U program til forskning, udvikling og afprøvning af ITS i Danmark, mens 71 procent mener, at ITS kan benyttes til at forebygge trængsel, og at dette er en bedre strategi end at bygge flere og bredere veje. Side 4
5 ITS løser det umiddelbare trængselsproblem, men ikke på langt sigt. Den brede tilslutning til trods erkender næsten halvdelen af ekspertpanelet, at ITS kan løse et umiddelbart trængselsproblem, men at det på sigt vil medføre flere biler på vejene, hvorved trængselsproblematikken ikke løses. Der peges altså på en potentiel risiko for, at en umiddelbar lettelse af trængslen på vejene på længere sigt vil føre til flere biler på vejene og dermed et status quo med hensyn til trængslen kombineret med et større energiforbrug. De sikkerhedsmæssige fordele ved indførelse af ITS vurderes meget positive og kun 6 % i ekspertpanelet vender sig mod tanken om, at der bør udarbejdes en national strategi for indførelse af ITS, som fremmer sikkerheden i trafikken (fx alkoholspærrer, afstandsmåler, trængselsinformationssystemer, hastighedsalarm etc.). Tabel 3 Regeringen bør iværksætte et større, offentligt finansieret F&U program til forskning, udvikling og afprøvning af ITS i Danmark ITS kan benyttes til at forebygge trængsel - dette er en bedre strategi end at bygge flere og bredere veje ITS kan løse et umiddelbart trængselsproblem, men på sigt vil det medføre flere biler på vejene, hvorved trængselsproblematikken ikke løses. Der bør udarbejdes en national strategi for indførelse af ITS, som fremmer sikkerheden i trafikken (fx alkoholspærrer, hastighedsalarm etc) u 85% 6% 7% 2% 100% 71% 12% 15% 2% 100% 49% 21% 23% 7% 100% 82% 10% 6% 2% 100% IDA anbefaler Der iværksættes et dansk program på 200 mio. kr. årligt til forskning, udvikling og afprøvning af ITS. Der udarbejdes en national strategi for indførelse af ITS i Danmark Planlægning og overflytning fra bil til kollektiv trafik Land- og byplanlægning er helt afgørende for, hvordan fremtidens bymiljø og trafikafvikling bliver. De valg, der i dag tages, når nye bolig- og erhvervsområder udvikles, og veje og baner udbygges, vil præge det danske samfund mange år - i nogle tilfælde flere hundrede år - ud i fremtiden. Der kan opnås energibesparelser gennem en effektiv land- og byplanlægning, som tilskynder til gang, cykling og brug af kollektiv trafik i højere grad end privatbilisme. Ekspertpanelet giver i tabel 4 deres bud på regulering af privatog kollektiv trafik, samt byplanlægning, som et instrument til at regulere den fremtidige trafik. Side 5
6 Kollektiv trafik, cykel og gang bør have førsteprioritet i større byer Der er meget stor hed blandt eksperterne om, at planlægningen i højere grad skal centreres om at fremme kollektiv transport, cykel og gang, og at disse transportformer bør have førsteprioritet i midten af alle større byer. Det er hovedparten af respondenternes opfattelse, at sundhed og miljø skal have førsteprioritet i byplanlægning på bekostning af privatbilismen. Hos de adspurgte er der derimod større uhed om, hvordan dette mål skal nås. Relativt brede flertal blandt eksperterne kan se fornuften i, at planlægningen skal underbygge større bytæthed, der giver bedre grundlag for kollektiv trafik, flere bydels- og lokalcentre, som indeholder lokale servicefunktioner som f.eks. dagligvarebutikker, børnehaver, folkeskoler og posthuse. Men mere radikale forslag om primært at udbygge med blok- og rækkehusbyggeri møder mindre opbakning. Over halvdelen af de adspurgte eksperter støtter tanken om bompenge betalingsring i de større byer. Hvert tredje medlem af ekspertpanelet opfatter dog ikke dette som en god idé. Tabel 4 Planlægningen skal i højere grad centreres om at fremme kollektiv transport, cykel og gang. Sundhed og miljø skal have første prioritet i byplanlægning på bekostning af privatbilismen Kollektiv transport, cykel og gang bør have førsteprioritet i midten af alle større byer Der bør indføres bompenge/ betalingsring i alle større byer Byplanlægning skal i højere grad centreres omkring forhindringer for bilkørsel (lukkede og ensrettede veje, lav hastighed, færre p-pladser) Planloven bør ændres, så den fremmer følgende aspekter? - Fremme af byfortætning frem for byspredning Planloven bør ændres, så den fremmer følgende aspekter? - Nye udbygningsområder skal have så høj tæthed, at der er grundlag for lokal service og kollektiv transport Planloven bør ændres, så den fremmer følgende aspekter? - Disse områder bør primært være blok- og rækkehusbyggeri frem for opføring af nye parcelhuse Planloven bør ændres, så den fremmer følgende aspekter? - Den indre bys andel af boliger og arbejdspladser bør øges Planloven bør ændres, så den fremmer følgende aspekter? - Bydels- og lokalcentre bør indeholde lokale servicefunktioner som f.eks. dagligvarebutikker, børnehaver, folkeskoler og posthuse u 83% 8% 9% 0% 100% 73% 14% 13% 0% 100% 89% 4% 7% 0% 100% 56% 13% 29% 2% 100% 52% 16% 31% 1% 100% 61% 16% 18% 5% 100% 76% 11% 11% 2% 100% 41% 27% 29% 3% 100% 54% 21% 20% 5% 100% 87% 7% 3% 3% 100% Side 6
7 IDA anbefaler At den kollektive trafik, cykel og gang på bekostning af biltrafikken opprioriteres i den nationale og kommunale trafikplanlægning med henblik på at forbedre sundhed, trafiksikkerheden og miljøet. At kommuneplaner mv. skal indeholde afsnit om, hvorledes planen påvirker reducere transport, henholdsvis overflytter transport fra bilen til kollektiv transport, cykel og gang. Udbygning i byerne bør ske gennem fortætning af den eksisterende by og ikke via øget byspredning. Regulering af privatbilismen ved hjælp af økonomiske virkemidler Forskellige økonomiske virkemidler kan bidrage til, at den danske bilpark effektiviseres, at der generelt køres mindre i privatbiler og at trafikken reduceres i bestemte områder. Dette kan gøres ved at skrue på forskellige reguleringshåndtag som f.eks. registreringsafgiften (skat på det at have en bil), benzin/dieselafgiften (skat på kørslen), road-pricing/bompenge (skat på kørsel på visse strækninger/områder) og befordringsfradraget (tilskud til mobilitet). Ekspertpanelets vurderinger på hele skatte- og afgiftsområde er vist i tabel 5. Benzinslugere skal koste langt mere end miljøvenlige biler Der er et overvældende flertal, 9 ud af 10, for en yderlig differentiering af registreringsafgiften, således at denne i højere grad afspejler bilens miljøbelastning. Ca. 60 % af de adspurgte lægger samtidig op til, at road-pricing bør indføres snarest muligt. Samme procentvise antal ønsker også, at registreringsafgiften helt t erstattes af road-pricing, således at det ikke er indkøbet men brugen af bilen, der beskattes. Ca. en fjerdel af de adspurgte vender sig dog mod dette. Der er ikke flertal for mere radikale initiativer såsom at afskaffe befordringsfradraget og forhøje afgiften på benzin og diesel. Tabel 5 u Registreringsafgiften skal generelt være højere 13% 20% 65% 2% 100% Registreringsafgiften skal være langt mere differentieret til fordel for de 91% 5% 4% 0% 100% mest miljørigtige biler Registreringsafgiften bør helt t erstattes af road-pricing, dvs. en afgift efter hvor og hvor meget 62% 14% 23% 1% 100% man kører Afgiften på benzin og diesel bør forhøjes 40% 23% 36% 1% 100% Befordringsfradraget bør afskaffes 33% 17% 48% 2% 100% Befordringsfradraget til bilister bør afskaffes 40% 13% 45% 2% 100% Der bør indføres road-pricing snarest muligt 59% 12% 27% 2% 100% Side 7
8 IDA anbefaler Der gennemføres en ændring af registreringsafgiften, så denne bliver langt mere differentieret i forhold til bilernes miljøeffekt. Afgiftsfritagelsen for elbiler gøres permanent og udvides til nye bilmod med henblik på at sikre kommerciel afprøvning af de mest effektive teknologier. Folketinget i 2008 beslutter at implementere road-pricing på det danske vejnet med virkning hurtigst muligt. Transport af gods Globaliseringen betyder, at varer i stigende grad produceres der, hvor produktionsomkostningerne er lavest, hvilket der er store økonomiske fordele ved. Samtidig øges den internationale transport af gods og derved også de relaterede miljøproblemer, hvilket dog langt fra afspejles i produktionsomkostningerne varernes pris. Bl.a. er fly og skibstransport den eneste sektor, der er fuldstændig fritaget for brændstofsafgifter, hvilket også er tilfældet internationalt. Udledningen af drivhusgasser fra transport af gods med fly og lastbiler er stærkt stigende, og der vil være store miljømæssige fordele ved at overflytte en del af denne transport til jernbane. Sikkerhedsmæssigt vil dette også være en stor fordel. Ekspertpanelet er blevet bedt at vurdere en række tiltag, der søger at udvikle banetransporten. Godstransport skal flyttes til skinnenettet. Der er et meget stort flertal af eksperter der peger på, at der bør gøres mere for, at en større del af godstransporten sker på jernbane. Der er således et meget stort ønske om, at regeringen udarbejder en handlingsplan for, hvordan godstransporten på bane kan øges, og der lægges op til, at regeringen bruger markant flere midler, end tilfældet er på at udvikle banetransporten, således at denne bliver et attraktivt alternativ til transport af gods på veje. Der er desuden et markant flertal for, at de forskellige typer af godstransport pålægges afgifter, der afspejler de miljømæssige omkostninger ved den pågældende form for transport. Over halvdelen af de adspurgte lægger desuden op til, at der bør indføres obligatorisk miljødeklaration på fødevarer og øvrige produkter, hvoraf information om varens transportbelastning fremgår. Side 8
9 Tabel 6 Regeringen bør afsætte markant flere midler til udvikling af banetransporten med henblik på at gøre denne til et attraktivt alternativ til transport af gods på vej Der er stort behov for at kortlægge og reducere de barrierer, som kan fremme en øget godstransport med jernbane Regeringen bør udarbejde en handlingsplan for hvordan jernbanetransport af gods kan øges Godstransport bør pålægges kørselsafgifter, der afspejler de miljømæssige belastninger (eksternalitetsomkostninger) Der bør indføres en obligatorisk miljødeklaration på fødevarer, hvori indgår information om transportbelastning for at udnytte forbrugernes muligheder for at træffe miljøvalg i deres daglige indkøb Der bør, udover en obligatorisk miljødeklaration på fødevarer, indføres en obligatorisk miljødeklaration på alle produkter u 79% 8% 12% 1% 100% 78% 10% 8% 4% 100% 84% 8% 6% 2% 100% 81% 10% 8% 1% 100% 55% 24% 18% 3% 100% 54% 24% 17% 5% 100% IDA anbefaler At regeringen hurtigst muligt tager initiativ til at udarbejde en handlingsplan for hvordan jernbanetransport af gods kan øges. At de miljø- og samfundsmæssige omkostninger der er forbundet med godstransport indarbejdes i et afgiftssystem for godstransport, så udgiften ved de forskellige transportformer afspejler de reelle miljøomkostninger Der obligatorisk miljødeklaration på fødevarer, hvori indgår information om transport og klimabelastning. Trafikstøj Et af transportens væsentlige miljøproblemer, der dog ofte overses i debatten, er trafikstøjens belastning af nærmiljøet. Trafikstøj er i dag et problem for boliger (belastet med mere end 55 db) og boliger er belastet med over 65 db. Dette kan forebygges via støjkrav til biler, som i dag reguleres via EU og ved trafikstøjdæmpende tiltag. Ekspertpanelet har vurderet en række tiltag der alle kan sænke trafikstøjen. Det anslås, at det koster mindst 0,5 mia. kr. årligt at nå de mål, der er angivet i spørgsmålene nedenfor Side 9
10 Antallet af støjbelastede boliger bør reduceres kraftigt Størst tilslutning er der til, at der iværksættes en indsats, som sikrer, at kun meget få ingen boliger i 2030 er udsat for over 65 db (stærkt belastet), mens næsten lige så mange i ekspertpanelet mener, at man skal gå et skridt videre og sikre, at antallet af støjbelastede boliger i 2030 reduceres til ca. en tredjedel mere (under 55 db). Samtidig svarer 69 procent, at der bør etableres en statslig støtteordning med fx 50 % tilskud, som kan anspore kommunerne til en langt mere offensiv indsats overfor trafikstøj. Endelig mener 77 %, at regeringen skal arbejde for skrappere støjkrav til biler. Kun en enkelt af de fremsatte løsningsmod kommunale støjsekretariater møder nogen modstand. Der er dog stadig et flertal af ekspertpanelet medlemmer, der synes, det er en god ide. Tabel 7 Der bør iværksættes en indsats, som sikrer, at kun meget få ingen boliger i 2030 er udsat for over 65 db (stærkt belastet) Der bør iværksættes en indsats, som sikrer, at antallet af støjbelastede boliger i 2030 reduceres til ca. en tredjedel mere (under 55 db) Der bør etableres en statslig støtteordning med fx 50% tilskud, som kan anspore kommunerne til en langt mere offensiv indsats overfor trafikstøj Kommuner bør pålægges at etablere støjsekretariater, som løbende arbejder for at støjbekæmpelse indtænkes i aktiviteter i kommunen (anlæg, renoveringer etc.) Regeringen bør arbejde for langt skrappere støjkrav til biler u 85% 9% 4% 2% 100% 77% 15% 6% 2% 100% 69% 15% 12% 4% 100% 53% 22% 20% 5% 100% 77% 13% 9% 1% 100% IDA anbefaler Der oprettes en statslig støjpulje på 250 mio. kr., der yder 50 % tilskud til kommuner og private som gennemfører trafikstøjdæmpende tiltag. Der etableres et forskningsprogram på 50 mio. kr. årligt, der fokuserer på såvel støjbekæmpelse som de sundhedsmæssige konsekvenser af støj. Der fastsættes en målsætning om, at antallet af boliger som udsættes for over 55 db reduceres fra de nuværende til i 2015 og i Der fastsættes en målsætning om, at antal boliger som udsættes for over 65 db reduceres fra de nuværende til i 2015 og 0 i Side 10
11 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Bjarke Fonnesbech, tlf.: , journalist Ulrik Frandsen, tlf.: , Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af Selskabet Byplan, Vej og Trafik, et fagteknisk selskab som er henhørende under IDA. Undersøgelsen er foretaget i IDAs spørgepanel i december personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 45 procent af de i alt 954 inviterede paneldeltagere. Ud af disse arbejder 71 % dagligt med planlægning, veje og trafik Side 11
Unges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereHvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?
Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereRoadpricing danskernes holdning
maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015,
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren
Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs merePersontransport. Resume. IDAs anbefalinger
September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereSpørgeskema om langdistance transport
Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs merePersontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereForsker: Vi har teknikken klar til roadpricing
transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereKlimavenlig transport vejen derhen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereDansk transport uden kul og olie Hvordan?
Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVejen til grøn biltrafik
Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning
2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereSØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015
Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereDTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.
Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereTransportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?
Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mere