Høringsnotat; Erhvervsstyrelsens bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2016

Transkript

1 Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. LOPL Dir. tlf november 2016 Høringsnotat; Erhvervsstyrelsens bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2016 Under den offentlige høring af forslag til Kommuneplan 2016 har forvaltningen været i dialog med Erhvervsstyrelsen (ERST) og andre statslige enheder om ændringer til planen før endelig vedtagelse. De statslige bemærkninger tager udgangspunkt i landsplandirektivet Fingerplan 2013 samt Oversigt over i statslige interesser i kommuneplanlægningen. Dialogen har været baseret på Erhvervsstyrelsens indledende bemærkninger, som blev drøftet på et teknikermøde den 12. oktober Her blev der talt om mulige justeringer for at undgå en statslig indsigelse. Efterfølgende har forvaltningen været i løbende dialog med ERST, Vejdirektoratet og NaturErhvervsstyrelsen om mulige ændringer til planforslaget. Høringssvaret fra ERST indeholder ikke en indsigelse mod planforslaget, men er betinget af, at kommunen lever op til de aftaler, som forvaltningen har indgået om ændringer til den endelige udgave af Kommuneplan Aftalerne har primært karakter af uddybende redegørelser, men har også affødt enkelte nye retningslinjer og præcisering af kortmateriale samt ændret planlægning for at leve op til krav i Fingerplan 2013 om en uændret arealbalance for byudviklingsudlæg uden for byfingeren. Notatet er opbygget under følgende overskrifter: Byvækst i det øvrige hovedstadsområde og byfingeren Detailhandel Grønne kiler og friluftsanlæg i det åbne land Transportkorridor Åben-land-rammer Vejinteresser Vindmøller Store husdyrbrug Kortmaterialer

2 Side2/9 Byvækst i det øvrige hovedstadsområde og i byfingeren ERST kræver en uddybende redegørelse for boligudbygning og erhvervsområder, og som tydeligt skelner mellem udlæg i byfingeren og det øvrige hovedstadsområde. Det skal være tydeligt i såvel tekst som i kortmaterialer. Af redegørelsen skal der fremgå en afvejning af nyudlæg i forhold til statslige interesser (jfr. oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen). I det øvrige hovedstadsområde stiller ERST krav om en uddybende redegørelse for nuværende og fremtidige arealudlæg til byudvikling. ERST savner klarhed for, at der ikke udlægges nye arealer, med mindre et tilsvarende areal udskydes til efter 2025, hvor fingerplanens planperiode ophører. ERST har ikke bemærkninger til arealregnskabet for nye udlæg til erhvervsudvikling ved Store Hede, da disse arealer ligger inden for byfingeren. ERST er optaget af, at der ikke sker yderligere byvækst i det øvrige hovedstadsområde, dvs. områder som ikke ligger inden for den såkaldte Roskildefinger (Roskilde og Trekroner). Her er det et ufravigeligt krav, at der er er en uændret arealbalance indtil år På baggrund af drøftelse på teknikermøde med ERST har forvaltningen udarbejdet en uddybende redegørelse for såvel boligudbygning som erhvervsudvikling. For erhvervsdelen har fokus primært været på, om arealudlæg ligger i byfingeren eller i det øvrige hovedstadsområde. Dette er blevet bedt præciseret både i redegørelse og i kortmateriale. Endvidere var der ønske om, at rummelighed blev opgjort i areal m 2 og ikke i etagem 2. Herudover har ERST ikke haft indvending mod nyudlæg til erhverv ved Store Hede, da arealerne ligger inden for byfingeren. For boligdelen er der i den supplerende redegørelse lagt særlig vægt på at gøre rede for nuværende og fremtidige boligudbygningsmuligheder i Vindinge, Svogerslev, Viby, Gadstrup, St. Valby-Ågerup, Gundsømagle og Jyllinge. Forvaltningen har opgjort et arealregnskab, hvor der er i planforslaget er nyudlæg på m 2 i Jylllinge ved Broengen (det konverterede erhvervsareal indgår i regnskabet for erhvervsudlæg) samt m 2 ved Vindinge Vest. I alt m 2, som modsvares af udskydelse af m 2 på Langdyssegård i Viby til efter år Kommunen skal herefter redegøre for m 2 i planlægningen. For at opnå en uændret arealbalance for byvækst i det øvrige hovedstadsområde, foreslår forvaltningen, at det kommunalt ejede areal, Engmarken i Svogerslev udtages helt af planlægningen. Ikke alene på grund af behov for de få ekstra m 2 til nye boligområder, men primært grundet behov for

3 Side3/9 yderligere m 2 til byvækst, som følge af ny butik ved Snoldelev jfr. afsnittet Detailhandel nedenfor. Byrådet har tidligere opgivet lokalplanlægning til boligformål af Engmarken grundet våde jordbundsforhold og naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen har i stedet arbejdet med naturgenopretning inden for rammeområdet med græsning og oprensning af vandhuller. Området anbefales derfor fastholdt som landzone og at indgå som en naturlig del af Roskildes Grønne Ring. Rammeområdet for Engmarken er på i alt m 2. Ved brug af m 2 til nyudlæg til boliger samt m 2 til ny butik ved Snoldelev, er der en restrummelighed på i alt m 2, som kan gemmes til byvækst senere i planperioden. ERST har godkendt det beskrevne arealregnskab. Forvaltningen gør opmærksom på, at hvis ikke de foreslåede ændringer gennemføres, kræver det, at andre arealer udtages inden for det øvrige hovedstadsområde. For boligdelen er det tillige aftalt, at kortmaterialer udbygges med klar angivelse af afgrænsning for arealer, der ligger inden for byfingerene og arealer, som ligger i det øvrige hovedstadsområde. Retningslinje for rækkefølgeplanlægning af boligudbygning, 1.2 under temaet Byer og boliger Boligudbygning, ændres, så det fremgår, at udbygning af Langdyssegård i Viby først kan ske efter år Rammeområde 4.BP.18, Engmarken i Svogerslev ophæves. Uddybende redegørelse indarbejdes i temaet Byer og boliger Boligudbygning samt temaet Erhverv, handel og turisme - Erhverv. Kortmaterialer udbygges med tydelig angivelse af byfingeren og det øvrige

4 Side4/9 hovedstadsområde. Detailhandel ERST har efterspurgt en uddybende redegørelse for udvidelse af Trekroner bymidte, mindre udvidelse af Roskilde bymidte og udlæg af areal til ny dagligvarebutik ved Snoldelev. Kortmaterialer skal endvidere kvalitetssikres, så der er entydige betegnelser for detailhandelsudlæg. Herudover ingen bemærkninger til foreslåede planændringer for detailhandel. Forvaltningen har udarbejdet en uddybende redegørelse for detailhandel, som er blevet godkendt af ERST. Redegørelsen begrunder behovet for udvidelse af detailhandelsmulighederne med afsæt i gennemført detailhandelsanalyse. Under dialogen med ERST blev begge parter opmærksomme på, at der ikke var redegjort for arealbalancen med nyudlæg af m 2 til butiksformål ved Snoldelev. I henhold til Fingerplan 2013 kan der indtil år 2025 ikke ske nyudlæg i det øvrige hovedstadsområde med mindre et tilsvarende areal udskydes eller udtages. På den baggrund har forvaltningen undersøgt mulighederne for at pege på et ikke udnyttet byudviklingsområde, som kunne indgå i arealregnskabet. Forvaltningen anbefaler, at det kommunalt ejede areal, Engmarken i Svogerslev, som er på i alt m 2, udtages af planlægningen, hvoraf m 2 bruges til nyt udlæg ved Snoldelev og restrummeligheden bruges dels til at modsvare nyudlæg til boliger (jfr. afsnit om Byvækst i det øvrige hovedstadsområde og byfingeren) dels til senere brug i planperioden. Rammeområde 4.BP.18, Engmarken i Svogerslev ophæves. Uddybende redegørelse indarbejdes i temaet Detailhandel under overskrifterne "Udvidelse af Trekroner bymidte" og "Mulighed for dagligvarebutik ved Gadstrup/Snoldelev". Redegørelseskort bliver tilrettet for at sikre overensstemmelse med betegnelser for detailhandelsområder i retningslinjekort. Transportkorridor ERST stiller krav om at kommuneplanen før endelig Transportkorridorer udlagt i Fingerplan 2013 har til hensigt at sikre en

5 Side5/9 vedtagelse indeholder retningslinjer og retningslinjekort, der sikrer opretholdelse af arealreservation af transportkorridorer samt sikrer, at landzonearealer friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg, der kan hindre korridorens anvendelighed. overordnet arealreservation til fremtidige større trafik- og forsyningsanlæg. Forvaltningen har under dialogen med ERST drøftet nødvendigheden af at have særskilt retningslinje i kommuneplanen, når transportkorridoren er beskrevet i Fingerplan 2013, som statslig interesse, der skal respekteres. Forvaltningen har foreslået at henvise til fingerplanen krav i de berørte rammeområder. ERST støtter forslag om henvisning i rammer, men fastholder krav om, at der også skal medtages retningslinjer, der beskriver hensynet til korridoren. Retningslinjen skal understøttes af kortmateriale, der viser transportkorridorens udbredelse. ERST henviser til 23 i Fingerplan 2013 om krav til kommuneplanlægningen. Der medtages ny retningslinje 4.13 under afsnit Trafik og mobilitet om arealreservationens bindinger, og transportkorridoren vises i det allerede tilknyttede retningslinjekort. Der medtages ny retningslinje 18.8 under afsnit Klima, energi og miljø Master og forsyningsanlæg om arealreservationens bindinger samt indsættes nyt retningslinjekort, som viser transportkorridorens udbredelse. I rammer, der er berørt af transportkorridoren, indskrives henvisning til retningslinjer i kommuneplanen og Fingerplan Grønne kiler og friluftsanlæg i det åbne land ERST ønsker, at det fremgår af kommuneplanen, at anlæg i fingerplanens grønne kiler skal have en åben karakter med mulighed for offentlig tilgængelighed. Endvidere skal det præciseres i retningslinje for friluftsanlæg i Forvaltningen har udarbejdet udkast til mindre justering i retningslinje i temaet Grøn Blå Friluftsområder. Justeringen har karakter af redaktionel ændring for at præcisere, at anlæg til organiserede friluftsaktiviteter i fingerplanens grønne kiler skal have en åben karakter med mulighed for offentlig tilgængelighed.

6 Side6/9 det åbne land, at der ikke må placeres permanente anlæg og bygninger i transportkorridoren. Midlertidige anlæg kan tillades, hvis der der i en landzonetilladelse stilles krav om at de kan fjernes igen, så hensigten med transportkorridoren respekteres. Jfr. afsnittet ovenfor vedr. Transportkorridor lægger ERST meget vægt på, at kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer en fremtidig anvendelse af transportkorridoren. Der skal derfor ske en udbygning af den allerede eksisterende retningslinje om korridoren, så der med sikkerhed ikke gennemføres anlæg, som kan være til hinder for fremtidige infrastrukturelle anlæg. ERST har fremsendt forslag til formulering, som skal indskrives. I temaet Grøn Blå Friluftsområder udbygges 12.1 om anlæg til friluftsaktiviteter jfr. bestemmelser i Fingerplan 2013 om anlæg i de grønne kiler. I temaet Grøn Blå Friluftsanlæg i det åbne land udbygges 13.1 om brugen af transportkorridor udlagt i Fingerplan Åben-land-rammer ERST finder ikke, at rammer i det åbne land kan danne baggrund for lokalplanlægning, da rammerbestemmelserne ikke er tilstrækkeligt detaljerede. Derfor stiller ERST krav om, at det indskrives i alle åben-land-rammer at lokalplanlægning kræver et tillæg til kommuneplanen. Undtaget er de rammeområder, fx landsbyer i landzone, hvor der allerede indgår bestemmelser om arealanvendelse og bygningsregulering. ERST har på teknikermødet ytret at styrelsen helst ikke ser rammeområder i det åbne land, men erkender samtidigt, at der ikke findes hjemmel til at hindre kommunen i at fastholde rammeudlæggene. Forvaltningen har argumenteret for at rammerne i det åbne land fungerer som retningsgivende for arealanvendelsen, dels for borgerne og dels for administrationen ved behandling af sager i det åbne land. Forvaltningen anerkender, at rammebeskrivelsen kan være upræcis som grundlag for lokalplanlægning, især for rammer, der dækker et stort geografisk rammeområde, og hvor der ikke indgår bygningsregulerende bestemmelser. På den baggrund er der indgået aftale med ERST om, at alle rammeområder i det åbne land, som ikke har bygningsregulerende bestemmelser, tilføjes note om at lokalplanlægning forudsætter et tillæg til kommuneplanen.

7 Side7/9 For relevante rammeområder i det åbne land indføjes note lydende: Lokalplanlægning inden for rammeområdet kræver tillæg til kommuneplanen, hvor der gøres nærmere rede for den præcise arealanvendelse, bygningsregulering, miljøforhold mv. Vejinteresser Med henvisning til indgåede aftaler med Vejdirektoratet stiller ERST krav om tilrettede retningslinjer, uddybet redegørelse og præcisering af kortmaterialer under emnet Trafik og mobilitet. Under den indledende dialog med ERST og Vejdirektoratet (VD) har VD stillet krav om at eksisterende overordnede veje skal fremgå af planen, og at der skelnes mellem kommunale og statslige vejanlæg. Dette skal fremgå af såvel retningslinjer samt kortmateriale. Det er aftalt, at det er tilstrækkeligt at denne skelnen alene behøver fremgå af redegørelseskortet og ikke retningslinjekortet. VD påpegede, at allerede etableret rampeanlæg ved motorvejen skal udgå af planen, og at sti mellem Trekroner og Københavnsvej, som fejlagtigt er angivet grafisk som planlagt vej, skal rettes. VD kræver, at den endelige plan indeholder en tydelig kobling mellem planlagte anlæg oplistet i 4.1 og retningslinjekortet. Dette skal ske gennem en nummerering i kortet og en præcisering i retningslinjen. I forhold til nyt vejudlæg til omfartsvej ved Tjæreby bemærkede VD en forventning om at blive inddraget i forbindelse med et konkret vejprojekt. Det samme gør sig gældende for de principielle vejudlæg for bustracé mellem Trekroner og Risø samt Sydvejen nord om Viby. På teknikermødet blev det drøftet, om VD havde som krav at transportkorridoren skulle indarbejdes i kommuneplanen af hensyn til overordnede vejinteresser. Det så VD ikke behov for, men der henvises til drøftelse under afsnittet Transportkorridor, hvor ERST fastholder, at der medtages retningslinjer og kort over korridoren. Der indskydes ny retningslinje efter 4.1 under afsnit Trafik og mobilitet, og

8 Side8/9 som beskriver skelnen mellem statslige om kommunale vejanlæg med samtidig henvisning til tilrettet redegørelseskort. I 4.12, i endelig plan 4.13, indskrives skelnen mellem kommunale og statsligt planlagte vejanlæg, og der indføjes nummerering for perspektivudlæg for bustracé mellem Trekroner og Risø samt Sydvejen nord for Viby. Vindmøller ERST har påpeget, at staten skulle have været hørt i forbindelse vedtagelsen af Kommuneplan 2013, hvor det blev besluttet at udtage foreslåede udlæg til store vindmøller. ERST stiller krav om, at der indarbejdes en uddybende redegørelse for, hvorfor der ikke er arealreservationer til opstilling af store vindmøller i forslag til Kommuneplan Under teknikermødet med ERST blev det drøftet om kommunen var pligtig til at udlægge arealer til store vindmøller, hvilket der var enighed om ikke er tilfældet. Kommunen har som lokal planmyndighed ret til at vurdere, om det er muligt at udpege egnede arealer til vindmøller. ERST har dog stillet krav om en uddybende redegørelse, som kort beskriver planprocessen ved sidste kommuneplanrevision, og hvorfor det blev besluttet alligevel ikke at udlægge arealer, som var medtaget i planforslaget. En del af høringssvarene på daværende tidspunkt pegede på den manglende dokumentation for de negative helbredseffekter vindmøller kan have. I forvaltningens udkast til uddybet redegørelse henvises der til dette som en vægtig argumentation for at afvente ny stillingtagen til mulige udlæg. Ingen planmæssige ændringer, men redegørelse udbygges under temaet Klima, Energi og miljø Vindmøller. Store husdyrbrug NaturErhvervsstyrelsen har stillet krav om, at der udlægges arealer til store husdyrbrug i kommuneplanen. Store husdyrbrug er defineret som brug med over 500 dyreenheder(de). Forvaltningen har søgt spørgsmålet afklaret ved at gennemføre en screening, som umiddelbart viser, at det vanskeligt lader sig gøre i forhold til andre arealinteresser i kommunen. Men NaturErhvervsstyrelsen fandt imidlertid ikke denne screening tilstrækkelig til at afvise udlæg af arealer. For at undgå en statslig indsigelse, har forvaltningen derfor indgået aftale om, at kommunen snarest efter vedtagelsen af Kommuneplan 2016 igangsætter en

9 Side9/9 planproces med henblik på en mere grundig kortlægning samt potentielt udlæg af arealer til store husdyrbrug i kommuneplantillæg. Ingen planmæssige ændringer, men redegørelse udbygges under temaet Grøn Blå Landbrug vedrørende forestående planproces. Kortmaterialer ERST kræver læsbare kort i endelig plan, som der er krav om skal uploades som pdf-dokument i Plansystem.dk. Det skal tydeligt være angivet, om der er tale om retningslinjekort eller redegørelseskort. Perspektivarealer til fremtidig byvækst anses ikke for en reservation i planlovens betydning og må derfor ikke fremgår af retningslinjekort, men alene på redegørelseskort. Forvaltningen anerkender, at kortmaterialer i pdf af planforslaget er svært aflæselige. Det er aftalt, at kortmaterialer i pdf af den endelige plan bliver i en højere opløsning for at sikre læsbarheden. Det er et lovkrav, at der genereres en pdf af den digitale plan for at have et statisk og juridisk gældende dokument. Forvaltningen har anmodet ERST om, at staten arbejder for at muliggøre journalisering af et digitalt dokument, da de fleste kommuner arbejder med digitale kommuneplaner. Det er aftalt, at kortmaterialet i den endelig plan tilrettes, så der tydeligt skelnes mellem redegørelseskort og bindende retningslinjekort. For så vidt angår perspektivarealer, fremgår de allerede nu alene af redegørelseskort. Ingen planmæssige ændringer, men der gennemføres redaktionelle tilretninger i kortmaterialet for at sikre en tydelig skelnen mellem retningslinje- og redegørelseskort.