ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012
|
|
- Birgit Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CONCITO 2012 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK Udledning (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift Reduktion fra 2020 ift reduktionssti
2 Annual Climate Outlook of Denmark 2012 Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO maj 2012 med støtte fra VELUX FONDEN. Kan downloades på Danmarks grønne tænketank CONCITO Forside: Hofdamerne ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman Må gerne citeres med kildeangivelse.
3 INDHOLD Klimaloven Anbefalinger Baggrund... 5 Formålet med en klimalov... 5 Climate Change Acts i Storbritannien og Skotland... 6 Kilder
4 Klimaloven Klimaloven er den fremtidige ramme for store dele af den danske klimapolitiske indsats, og CONCITO har derfor i 2012 valgt at bruge sin årlige klimapolitiske workshop til at komme med anbefalinger til både indholdet i og formen af den kommende lov. Anbefalingerne nedenfor er således skrevet på baggrund af dialogen mellem CONCITOs medlemmer og inviterede gæster på vores klimapolitiske workshop den 31. maj 2012 i København. 1. Anbefalinger På baggrund af a) Annual Climate Outlook 2012 Hovedrapport b) Storbritanniens og Skotlands klimalovgivning (beskrevet i afsnit 2) c) Regeringsgrundlaget (beskrevet i afsnit 2) d) Energiaftalen af 22. marts 2012 e) Kommissoriet for Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler CONCITO det danske folketing og regering i samlingen at vedtage en klimalov med følgende form og indhold: 1. Klimaloven fastslår at Danmarks klimamål er: Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Reduktionen skal ske i Danmark. Den samlede reduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2012 til Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med mindst 90 % i 2050 i forhold til niveauet i Reduktionen skal ske i Danmark. Den samlede reduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2020 til Danmarks energiforsyning dækkes af vedvarende energi senest i Danmarks el- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi senest i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Mindst halvdelen af Danmarks el-forbrug skal komme fra vind i I EU vil Danmark arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 % til 30 %, hvoraf der højst tillades 5 %-points af de 30 % uden for EU. Danmark vil også arbejde for, at EU snarest bliver enige om ambitiøse reduktionsmål for perioden efter 2020, som gør det muligt for EU at 2
5 spille en ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger. Reduktionsmål og delmål skal som minimum afspejle en omkostningseffektiv vej som f.eks. fremlagt i Kommissionens Low Carbon Roadmap 2050 til EU s reduktionsvedtagelse på % i 2050 i forhold til Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. 2. Klimaloven pålægger regeringen at udarbejde en rullende planlægning for reduktion af drivhusgasudledningen i form af emissionsbudgetter, der ser 12 år frem og er opdelt i fireårs-intervaller, svarende til kommuneplanerne. Nye budgetter udarbejdes mindst hvert fjerde år. Budgetterne fordeles ud på de relevante ministerier, som får ansvar for at nå emissionsbudgetterne. 3. Lagring af kulstof i jord og vegetation indgår i emissionsbudgetterne. 4. Klimaloven forpligter regeringen til overfor folketinget hvert år at give en vurdering af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor og, hvis dette ikke er tilfældet, at fremsætte forslag i folketinget til hvordan indsatsen ændres, så den svarer til de umiddelbare mål. Til dette arbejde etableres et uafhængigt klimaråd hvis medlemmer har kompetencer indenfor klimapolitik og klimavidenskab, energi, erhverv, jordbrug, transport, byggeri, økonomi, sociologi og teknologiudvikling. 5. Klimaloven sikrer, at alle offentlige indkøb inddrager drivhusgasudledning. 6. Klimaloven sikrer, at strategiske miljøvurderinger og vurderinger af virkning på miljøet (SMV og VVM) inddrager drivhusgasudledninger. 7. Klimaloven giver regeringen ret og pligt til at inddrage kommunerne og regionerne i en aktiv indsats for at nå klimamålene. 8. Klimaloven pålægger regeringen hvert år at opgøre danskernes drivhusgasudledning på en transparent måde baseret på hvert af følgende principper: a. reglerne i det internationale klimasamarbejde b. danskernes forbrug c. den danske produktion, inkl. energiproduktion baseret på biomasse 3
6 Danskernes drivhusgasudledning opgøres på en række forskellige måder: Langt de fleste opgørelser af drivhusgasudledninger sker på nationalt plan, fordi alle internationale aftaler er baseret på nationale opgørelser. Det indebærer blandt andet, at reduktionen i Danmarks officielle udslip er en konsekvens af, at flere klimabelastende goder nu produceres i andre lande, hvorfra Danmark importerer dem. Reduktionen er således ikke nødvendigvis en konsekvens af en dansk klimapolitik. En anden måde at opgøre udslippet af drivhusgasser er ved at kortlægge udslippet på baggrund af vores forbrug. I dette perspektiv er det ikke udslippet af drivhusgasser indenfor Danmarks grænser, der er i fokus, men det globale udslip, som forårsages af danskernes individuelle og fælles forbrug. CONCITO (2012) opgør danskernes forbrugsudledning som udslippet fra det danske territorium fratrukket udslippet fra de varer og serviceydelser vi eksporterer og geneksporterer fra import, men tillagt udslippet fra de varer vi importerer og forbruger. Opgørelsen viser, at danskernes forbrugsudledning i 2010 var 18,4 ton CO2e per borger, mens den officielle nationale udledning var 10,8 ton CO2e per borger. Danmarks Statistik opgjorde i 2009 de direkte udslip fra danske erhverv og husholdninger i 2006 og nåede frem til at de udgjorde 114 mio. tons svarende til 20,5 ton CO2e pr. dansker. Danmarks Statistik medregnede udledningen fra international transport, herunder søtransport udført af danske rederier. 25 Ton CO2e per dansker Forbrugsudledning (globalt) 10 Officiel udledning (nationalt) Opgørelse af danskernes udledning af drivhusgas. Kilde: CONCITO (2012) 4
7 2. Baggrund Det seneste år har klimapolitisk været præget af, at Danmark fik en ny regering i efteråret 2011 og at alle folketingets partier undtaget Liberal Alliance i marts 2012 indgik et energiforlig, der rækker frem mod Energiforliget vil sammen med resultaterne fra regeringens Natur- og landbrugskommission og en kommende grøn transportstrategi udgøre de tre ben i en kommende klimalov, jf. regeringsgrundlaget fra Formålet med en klimalov Af regeringsgrundlaget fremgår det: der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik: Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et. Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier. I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. 5
8 Målene skrives ind i en klimalov inspireret af den britiske og den skotske klimalov. Samtidig søges eksisterende lovgivning forenklet. Loven skal på et bredt politisk grundlag gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor. Til dette arbejde udvides det miljøøkonomiske råds opgaver, så de løbende evaluerer igangsatte tiltag og rådgiver regeringen i klimaspørgsmål. For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug. Regeringen vil tage initiativer til en sådan bred indsats, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi. Climate Change Acts i Storbritannien og Skotland I Storbritannien vedtog man i 2008 som det første land i verden en Climate Change Act, som sikrer en politisk forpligtelse til at udarbejde og gennemføre langsigtede klimaplaner baseret på input med faglig tyngde. Skotland vedtog i 2009 en tilsvarende klimalov. Den skotske klimalov vurderes til at være den mest ambitiøse af de to den fastsætter højere reduktionsmål for 2020 end den engelske (42 % mod 34 %), stiller krav om årlige reduktionsmål, inkluderer udledning fra luftfart og skibstrafik og begrænser køb af kreditter i andre lande. Hovedprincipperne i begge love er: Fastsættelse af langsigtede mål og delmål for drivhusgasudledningen I både Storbritannien og Skotland fastsætter klimalovene det langsigtede mål (80 % reduktion i forhold til 1990). Der lægges op til, at målet om nødvendigt kan justeres som følge af nye videnskabelige resultater på klimaområdet eller europæiske/internationale bestemmelser eller politikker. Samtidig fastsætter lovene bestemmelser om delmål. I Storbritannien skal der således sættes 5-årige emissionsbudgetter mindst 15 år ud i fremtiden, dvs. bindende maksimalgrænser for drivhusgasudledning. Disse mellemlange delmål betragtes som væsentlige i den britiske klimalov for at sikre, at det langsigtede mål kan nås, og at der er klare rammer for industri, virksomheder og myndigheder. 6
9 UK Scotland Base year for GHG emissions target 80% 80% 2020 target 26% (Now 34%) 42% Government Targets 5-year carbon budgets Annual targets International Aviation and Shipping Included from the end of 2012 Fully taken into account Committee on Climate Change Formally launched as a statutory committee in December 2008 Has not yet been created, Scottish Government relies on advice by UK CCC Duties of Public Bodies Not specified Must be sustainable and follow targets set by the Act Yearly reports Provided by the CCC Provided by Scottish Ministers, who follow advice given by the UK CCC, until a Scottish CCC is established Oversigt over Storbritanniens og Skotlands klimalove. Kilde: WWF (2012) Senest vedtog parlamentet sidste år delmål for perioden på 50 % reduktion i 2025 ift niveauet. Det er første gang, at et land opsætter ret- 7
10 ligt bindende mål for drivhusgasreduktionen for perioden efter Skotland opererer i stedet med årlige reduktionsmål fra Årlig rapportering om målopfyldelse I både Storbritannien og Skotland har regeringen en forpligtelse til årligt at evaluere fremdriften i klimaindsatsen, herunder reduktionen af de enkelte drivhusgasser. Evalueringen afrapporteres i Parlamentet. Der redegøres i den forbindelse for, hvorvidt reduktionen sker som forventet eller for hvorfor der eventuelt er sket en afvigelse. Dermed sikres det, at der er et klart og opdateret grundlag at vurdere klimapolitikken og nødvendigheden af eventuelle supplerende tiltag på. Permanent, uafhængig klimakommission Den permanente klimakommission spiller i den britiske klimalov en helt central rolle som uafhængig videnskabelig rådgiver for regeringen. Kommissionen rådgiver om fastsættelse af mål og delmål, udarbejder den årlige evaluering af fremdriften samt analyser og anbefalinger relateret til indsatser og virkemidler. Klimakommissionens anbefalinger skal tages i betragtning af regeringen. Den britiske klimakommission fungerer indtil videre også som rådgiver for Skotland, indtil Skotland får sin egen klimakommission. Kommissionen består af en formand og 5-8 andre eksperter og bakkes op af et sekretariat. Der lægges vægt på, at kommissionen kompetencemæssigt har kendskab til klimapolitik og klimavidenskab, energi, erhverv, økonomi, finansiering og teknologiudvikling. Klimahensyn som tværgående princip Den britiske klimalov lægger det overordnede juridiske ansvar for at nå klimamålene hos klimaministeren, men hele konstruktionen bag loven har til formål at sikre, at klimahensyn er på dagsordenen på tværs af alle politikområder og sektorer. I den skotske klimalov er det tværgående princip mere tydeligt formuleret ved udtrykkeligt at placere en forpligtelse hos alle offentlige instanser ministre, parlamentet, administrationen, uddannelsesinstitutioner etc. til at bidrage til, at klimamålene nås. 8
11 Kilder CONCITO (2012): Annual Climate Outlook Hovedrapport. Frederiksberg, maj Danmarks Statistik (2009): NYT FRA DANMARKS STATISTIK. Emnegruppe: Nationalregnskab og betalingsbalance. Dansk økonomis udslip af drivhusgasser Nr november 2009 WWF (2012): Notat til CONCITOs klimapolitiske workshop afholdt 31. maj Skrevet af Hanne Jersild m.fl., WWF Verdensnaturfonden, København. 9
12 Danmarks grønne tænketank CONCITO udarbejder hvert år en detaljeret analyse af den aktuelle danske klimapolitik og dens konsekvenser for alle nøglesektorer The Annual Climate Outlook of Denmark (ACO). ACO 2012 består af en hovedrapport og en anbefalingsrapport. Begge dele kan downloades på Udarbejdelsen og udgivelsen af ACO er 100 % støttet af VELUX FONDEN. CONCITO blev stiftet den 1. september 2008 og har til formål at analysere og formidle, hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden. CONCITO er en dansk tænketank, der indgår i internationale netværk og samarbejder med andre grønne tænketanke i hele verden. Besøg os på
ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013
CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereStrategi for CONCITO 2012-2015
Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs merePrincipper i en dansk klimalov
AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)
2018/1 BSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. februar 2019 af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereHvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde?
Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Et konkret forsøg på at formulere en skitse til et lovforslag (uden ledsagende lovbemærkninger) NOAH Energi og Klima 26. marts 2010 Den
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereAnbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark
til klimalov og klimaråd i Danmark Energiens Tingsted 2014 1 Indhold Om Energiens Tingsted 2014 3 fra gruppe 1 4 4 4 fra gruppe 2 5 5 5 fra gruppe 3 6 6 6 fra gruppe 4 7 7 7 fra gruppe 5 8 8 8 Deltagere
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO i november 2014 med støtte fra VELUX FONDEN Forside: Hofdamerne ApS Redaktør: Michael Minter Må gerne citeres med kildeangivelse
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mere2013/1 BTL 161 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014.
2013/1 BTL 161 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014 Betænkning over Forslag til
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereEnergistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den
DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mere