Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 370 samt Tillæg nr. 34 for et område til centerformål i Søndervig

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur Sekretariat Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Henrik Hauge Direkte telefon E-post Dato 12. november 2015 Sagsnummer Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 370 samt Tillæg nr. 34 for et område til centerformål i Søndervig Byrådet har på sit møde den 10. november 2015 vedtaget Lokalplan nr. 370 og Tillæg nr. 34 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål i Søndervig endeligt. Baggrunden for ændringerne er, at Søndervig by i dag er omfattet af Lokalplan nr. 72, hvor der er mulighed for at etablere maks m² bruttoetageareal til butikker. Rammen på de 7500 m² er i dag fuldt udnyttet, hvorfor der generelt er et ønske om en højere ramme, end den eksisterende lokalplan muliggør. Byens status ændres fra landsby med lokalcenter til lokalcenterby med bymidte. Det giver kommunen mulighed for at fastsætte en ramme på maks m² til butiksformål inden for bymidteafgrænsningen. I forbindelse med vedtagelsen er der foretaget en række ændringer i planerne. Derfor har planforslagene også været udsendt i supplerende høringer. I forbindelse med vedtagelsen godkendte byrådet et notat om de indkomne bemærkninger og indsigelser fra de offentlige høringer og de væsentligste ændringer. Notatet kan ses på kommunens hjemmeside. Lokalplanen og kommuneplantillægget er vedtaget efter Planlovens 27 i lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27. maj 2013). Retsvirkninger Lokalplanen er indberettet til Plansystem.dk. Lokalplanen er herefter gældende for de berørte ejendomme og er bindende for den enkelte borger. Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i Planlovens 19 eller 40. Åbningstider Telefontider mandag mandag Hjemmeside tirsdag - fredag tirsdag - fredag Telefon

2 Byrådet kan for arealer i byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Desuden kan byrådet inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Se mere i Planlovens 12, stk. 2 og 3. Klagevejledning Vedtagelsen af planerne kan i henhold til Planlovens (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) 58, stk. 1, pkt. 4 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retslig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, se 59 i Planloven. Klagefrist Klagefristen udløber den 11. december Klageprocedure Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Naturog Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du kan logge på disse hjemmesider med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Søgsmål Afgørelsen kan prøves ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder, efter afgørelsen er offentliggjort. Venlig hilsen Henrik Hauge Land, By og Kultur

3 I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

4 Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 10. november

5 Tillæg nr. 34 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse... 4 Baggrund og formål... 4 Ændringer i kommunens detailhandelsplanlægning... 6 Butikker udenfor bymidteafgrænsningen... 7 Miljøvurdering... 7 Hovedstruktur... 8 Ændringer i Erhverv, Detailhandel, Retningslinjer, Detailhandelsstrukturen... 8 Ændringer i Erhverv, Detailhandel, Baggrund... 9 Lokalområder...11 Ændringer i bybeskrivelsen for Søndervig...11 Rammebestemmelser...12 Eksisterende rammebestemmelser 46be Nye rammebestemmelser for 46ce Nye rammebestemmelser for 46ce Planloven...18 Vedtagelsespåtegning

6 Tillæg nr. 34 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere to områder til centerformål i Søndervig. Tillægget består af fire dele. Den første del er en redegørelse, som redegør for ændringen af bymidteafgrænsningen i Søndervig, ændring af kommunes detailhandelsplanlægning, samt butikker udenfor bymidteafgrænsningen. Anden del består ændringer i kommuneplanens hovedstruktur. Tredje del består af ændringer i kommuneplanens lokalområder. Fjerde del består af nye rammebestemmelser for to nye områder til centerformål i Søndervig. Forudgående offentlig høring Som led i ændringen af kommuneplanen har det været afholdt en forudgående offentlig høring i perioden 11. april til 2. maj 2014 med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen. Der er ikke indkommet nogle bemærkninger. 3

7 Tillæg nr. 34 Redegørelse Baggrund og formål Søndervig er i Kommuneplan kategoriseret som en landsby med et lokalcenter og er i dag omfattet af Lokalplan nr. 72 for tidligere Holmsland Kommune, hvor der er mulighed for at etablere maks m 2 bruttoetageareal til butikker. Rammen på de 7500 m 2 er i dag fuldt udnyttet, hvorfor der generelt er et ønske om en højere ramme, end lokalplanen muliggør. Med kommuneplanen er det et ønske, at de centrale dele af Søndervig overføres til byzone. Da en ændring af områdets zonestatus er i strid med Planlovens 5b stk. 1 nr. 3, som bl.a. angiver at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, fastholdes byen i sommerhusområde. Med nærværende plan ændres byens status fra landsby med lokalcenter til lokalcenterby med bymidte, dog uden at området overføres til byzone. Da der planlægges for et areal på mere end 5000 m 2, dokumenteres det med den statistiske metode, at den nuværende bymidte opfylder kravene til tilstedeværelsen af bestemte funktioner. Formålet med tillægget er således, at udlægge to områder til centerformål, hvor der inden for bymidteafgrænsningen er mulighed for, at etablere maks m 2 bruttoetageareal til butikker. Da der planlægges for et areal på mere end 5000 m 2, dokumenteres det med den statistiske metode, at den nuværende bymidte opfylder kravene til tilstedeværelsen af bestemte funktioner, se side 5. 4

8 Tillæg nr. 34 Da der planlægges for et areal på mere end 5000 m 2, dokumenteres det med den statistiske metode, at den nuværende bymidte opfylder kravene til tilstedeværelsen af bestemte funktioner. 5

9 Tillæg nr. 34 Ændringer i kommunes detailhandelsplanlægning I det følgende redegøres der efter planlovens 11 e stk. 4 7 for relevante ændringer i kommunens detailhandelsplanlægning som følge af ændringer af Søndervig Bymidte. I vurderingerne tages der bl.a. udgangspunkt i Detailhandelsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune, 2009 der blev udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune af COWI og anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan Vurdering af eksisterende bruttoetageareal Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 foretaget en registrering af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i Søndervig. Denne viste, at der indenfor bymidteafgrænsningen er 8245 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. Indenfor bymidteafgrænsningen er der i Kommuneplan en samlet arealudlæg på 7500 m 2, hvilket giver et negativt restareal på 745 m 2. De eksisterende butikker i Søndervig består hovedsageligt af mindre udvalgsvarebutikker i form af dameog herretøjforretninger, skotøjsforretninger samt ejendomsmæglere og ferieboligudlejninger på mellem 40 og 450 m 2. Undtaget er den eksisterende og eneste dagligvarebutik i området på 3100m 2. Vurdering af behovet for byggeri Den eksisterende Lokalplan nr. 72, der gælder for området muliggør m 2 bruttoetageareal til butiksformål. Området er i dag yderligere bebygget med ca. 745 m 2. Derudover er der i dag etableret 799 m2 bruttoetageareal til lager uden for bymidten. Da lageret på sigt ønskes flyttet indenfor bymidteafgrænsningen og for at lovliggøre eksisterende forhold i Søndervig, skaber nærværende tillæg mulighed for en udbygning til maks m 2 for bymidteafgrænsningen. Butiksstørrelserne i Søndervig ligger mellem 40 og 450 m 2 med undtagelse af dagligvarebutikken på Badevej 1. Detailhandels Analysen for Ringkøbing-Skjern Kommune (2009) vurderer, at butiksstørrelsernes fordeling følger det generelle billede på landsplan med hovedparten af butikkerne under 500 m 2. Andelen af små butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune dominerer i den samlede butiksbestand, hvor ca. 76% af butikkerne er under 500 m 2. Tillægget fastlægger derfor et ma. bruttoetageareal på 500 m 2 for den enkelte udvalgsvarebutik. De tre største udvalgsvarebutikker i kommunen ligger i Søndervig (3.100 m 2 ) og Ringkøbing i bymidten og ved Herningvejscenteret (begge på ca m 2 ). Retningslinjerne i kommuneplanen for detailhandel i Søndervig fastlægger, at der kan etableres butikker indenfor bymidten med et maks. bruttoetageareal på 1.500m 2 for dagligvarebutikker. På baggrund deraf fastlægger lokalplanen et ma. bruttoetageareal på m 2 for den enkelte dagligvarebutik. Den eksisterende dagligvarebutik må dog bibeholdes i sin nuværende størrelse på m 2. Målene for detailhandelsstrukturen Det er byrådets mål at udvalgs- og dagligvarebutikkerne primært skal ligge i henholdsvis bymidterne, lokalcentrene eller aflastningscentrene i alle kommunens ti byzonebyer samt i bymidten i Søndervig. At den tætte overensstemmelse mellem det eksisterende bymønster og den decentrale butiksstruktur skal fastholdes, så de fleste borgere får korte afstande til et meget bredt og varieret udbud af detailhandel, og så den interne indkøbstrafik i kommunen som helhed ikke forøges unødigt, at detailhandelen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og med respekt for bevaringen af bygningsværdierne i bymiljøet, at kommunen skal være et attraktivt handelsmål med en bredspektret butiksforsyning, at kommunens butiksområder skal være tilgængelige, så alle kan foretage dagligvareindkøb lokalt, uanset hvilket transportmiddel de har til rådighed, at arealforsyning til nye butiksformål skal svare til det forventede behov bl.a. ved at omdanne eksisterende bymidter eller eventuelt ved at udlægge egnede bymidtenære byarealer. Retningslinjerne i kommuneplanen for detailhandel i Søndervig fastlægger, at der kan etableres butikker indenfor bymidten med et maks. bruttoetageareal på 1.500m 2 for dagligvarebutikker og på m 2 for udvalgsvarebutikker. Dog muliggør den eksisterende Lokalplan nr. 72 for området et maks. bruttoetageareal på 7.500m 2 og et maks. bruttoetageareal på 200 m 2 for den enkelte butik. 6

10 Tillæg nr. 34 Hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur Da detailhandlen i sin nuværende form i Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern-Tarm alle er afhængige af en vis omsætning fra turismen, vil en for intensiv udbygning af detailhandelen lokalt i turismeområderne være ensbetydende med, at detailhandlen i de tre byområder vil blive svækket og derved umiddelbart miste noget af deres attraktivitet som handelsbyer. Dette skal ses i relation til, at detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune har en relativ flad butiksstruktur uden én stærk handelsby. Detailhandelsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler derfor, at udviklingen i detailhandelen i turistområderne sker kontrolleret under hensyntagen til, at de ikke må udvikle sig til for store konkurrenter til de primære handelsbyer i kommunen, hvor turisterne også bidrager væsentligt til omsætningen i detailhandlen. Derved mindskes risikoen for, at der opbygges konkurrerende decentrale detailhandelscentre i turistområderne, der med tiden kan blive så attraktive, at folk bosiddende i kommunen begynder at søge ud i turistområderne for at foretage deres indkøb. På baggrund af ovenstående giver rammebestemmelserne for det nye kommuneplanrammeområde 46ce002 for centerområdet mulighed for et samlet areal til butiksformål på m 2 indenfor den nye bymidteafgrænsning. Der må etableres dagligvarevarebutikker med en størrelse på maks m 2 for den enkelte butik og udvalgsvarebutikker på maks. 500 m 2 for de enkelte butik. Den eksisterende dagligvarebutik må dog bibeholdes i sin nuværende størrelse på m 2. Se side 15. Tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål Planen ændrer ikke på de eksisterende friarealer og trafikale forhold. Der er forsat god tilgængelighed til området fra nord ad Houvig Klitvej, fra syd af Holmsland Klitvej og fra vest ad Søndervig Landevej. Der er direkte cykelstiforbindelser både fra Ringkøbing og Hvide Sande. Desuden er der direkte busforbindelser fra Hvide Sande til Søndervig (Rute 580) og fra Ringkøbing til Søndervig (Rute 580). Muligheden for at etablere yderlige 3755 m 2 bruttoetageareal til butiksformål vurderes ikke at påvirke området væsentligt. Butikker udenfor bymidteafgrænsningen Jf. Planlovens 5 o skal der redegøres for butikker der ligger uden for bymidteafgrænsningen. 5 o angiver, at butikker kan placeres uden for bymidteafgrænsningen, hvis de ligger i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. og er til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Indenfor rammeområde 46ce002, men uden for bymidteafgrænsningen, er placeret en kiosk. Kioskens placering på yderste klitrække er udelukkende til brug for de kunder, der benytter stranden (turistattraktion), hvorfor denne kan placeres udenfor bymidteafgrænsningen. Miljøvurdering Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og der er således gennemført en screening af kommuneplantillægget sammen med lokalplanforslaget. Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at kommuneplantillægget ikke omfatter kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelsen af planen ikke vurderes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. 7

11 Tillæg nr. 34 Hovedstruktur Ændringer i Erhverv, Detailhandel, Retningslinjer, Detailhandelsstrukturen : (Gennemstreget tekst fjernes. Tekst i kursiv tilføjes.) 3a. I bymidter i lokalcenterbyerne samt i landsbyerne Borris og Søndervig må butiksstørrelsen være på ma m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og på ma m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. I bymidten i Søndervig må butiksstørrelsen være på ma m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og på ma. 500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 3b. Rammer for arealudlæg og restareal, beregnet som bruttoetageareal til detailhandelsbutikker i lokalcenterbyerne samt i landsbyen Søndervig er fastlagt i skemaet: Arealudlæg i Søndervig: m 2. Restareal i Søndervig: 3755 m 2. 3c. Bymidterne i lokalcenterbyerne og bymidten i landsbyen Søndervig er afgrænset på kortene: 8

12 Tillæg nr. 34 Eksisterende bymidteafgrænsning i Søndervig. Ændringer i Erhverv, Detailhandel, Baggrund : (Gennemstreget tekst fjernes. Tekst i kursiv tilføjes.) Butiksforsyningen i lokalcenterbyerne Kloster, Lem, Spjald, Tim, Troldhede, og Vorgod-Barde og samt landsbyen Søndervig Fælles for lokalcenterbyerne og landsbyen Søndervig er, at deres butiksforsyning består af få mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker til den enkelte bys og det nære oplands daglige forsyning. Butikkerne ligger typisk i bymidterne, som er udlagt som mindre centerområder i de enkelte lokalcenterbyer. Byrådet forventer ikke, at der bliver behov for nye arealudlæg til centerudvidelser, til nyt detailhandelsbyggeri eller til omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, så i lokalcenterbyerne bliver der kun foretaget nye arealudlæg til udvidelse af bymidtecentrene, hvis behovet viser sig i form af konkrete ansøgninger, som ikke kan realiseres i de enkelte lokale bymidteområder. 9

13 Tillæg nr. 34 Landsbyen Søndervig har en afgrænset bymidte i landzone sommerhusområde. Det område ønsker byrådet overført til byzone, så Søndervig kan blive en lokalcenterby. Dejbjerg, Egeris, Faster, Finderup, Fjalstervang, Grønbjerg, Hanning, Hee, Hemmet, Herborg, Hoven, Hover, Højmark, No, Nørre Bork, Rækker Mølle, Stadil, Stauning, Sønder Bork, Torsted, Vedersø, Velling, Ådum Udviklingen i landsbyernes butiksforsyning er uændret. Kun nogen af de største af landsbyerne har kunnet opretholde dagligvarehandlen. Landsbyer, som Stauning, Ølstrup, Vedersø, Ådum og Borris har fortsat en lokal dagligvarebutik. Byrådet forventer ikke, at der bliver behov for nye arealudlæg til nyt detailhandelsbyggeri eller omdannelse af den eksisterende bebyggelse til butikker. Så i landsbyerne bliver der kun foretaget nye arealudlæg til yderligere butiksbyggeri, hvis behovet viser sig i form af konkrete ansøgninger og kun inden for den eksisterende landsbyafgrænsning i henhold til kommuneplanen. For Borris ønsker byrådet, at der fastlægges en afgrænset bymidte, som skal overføres til byzone eller at hele Borris eventuelt overføres til byzone, så Borris kan blive en lokalcenterby. Mulighederne for denne ændring afhænger af godkendelse fra henholdsvis Miljøministeriet og Forsvarsministeriet. Byrådet vil gå i dialog med ministerierne og sagens parter for at få Søndervig og Borris accepteret som lokalcenterbyer med bymidter i byzone. 10

14 Tillæg nr. 34 Lokalområder Ændringer i bybeskrivelsen for Søndervig: (Gennemstreget tekst fjernes. Tekst i kursiv tilføjes.) Søndervig by havde i 2012 et indbyggertal på under 200. Søndervig by er i bymønsteret fastlagt som ny fremtidig lokalcenterby. Hovedparten af Søndervig by er i dag beliggende i landzone og sommerhuszoneområde. Dele af Søndervig bys arealer til boligformål er overført til byzone. Med kommuneplanen er det et ønske, at de centrale dele af Søndervig overføres til byzone med henblik på at forstærke forskellen mellem sommerhusområderne og de centrale mere butiks-, service- og boligorienterede dele af Søndervig. Det er hensigten, at de centrale dele gøres mere bymæssige og helårsorienterede. Dette er allerede en del af dagligdagen og de senere års faktiske udvikling hen mod helårsturisme. En strategisk udviklingsretning i bestræbelserne mod helårsturisme, som byrådet har ønsket at fremme. Hermed er det hensigten at forstærke og legalisere Søndervig bys rolle som servicebrohoved mellem baglandet og sommerhusområderne langs vestkysten. En del af denne udvikling skal desuden ses i forlængelse af en gennemførelse af lokalplanen for et stort oplevelses- og aktivitetscenter umiddelbart øst for byen. Der er overvejelse om en aflastningsvej sydøst om Søndervig, som aflastning af det eksisterende landevejskryds i Søndervig. Etablering af aflastningsvejen vil medføre en nærmere planlægning, herunder en mulig reducering af rammeområde 46bo006. Der skal ses på trafikforholdene i Søndervig, for at forbedre trafikafviklingen. Dele af Søndervig bys arealer til boligformål er allerede overført til byzone. 11

15 Tillæg nr. 34 Rammebestemmelser I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer foretages følgende ændring af Kommuneplan Ringkøbing-Skjern : Eksisterende rammebestemmelser 46be002 og kort på side 13 Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser Der er udarbejdet en lokalplan til regulering af centerområdet. Se generelle rammebestemmelser vedrørende detailhandlen i Søndervig. Bebyggelsens art og anvendelse Centerområde indeholdende boliger, ferieboliger, institutioner og servicebebyggelse som hoteller, butikker, bowlinganlæg med mere. Lokalplanlægning Lokalplan nr. 32 (sti). Lokalplan nr. 50 (Hotel Klitten), Lokalplan nr. 69 (centerformål/boliger) og Lokalplan nr. 72 (center-, bolig- og ferieboligformål). Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30. Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bygningsreglementet. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. P-plads: 1 pr. 25 m 2 butiksareal og 2 pr. bolig. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i sommerhusområde og landzone. Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til sommerhusområde og landzone. 12

16 Tillæg nr. 34 Eksisterende ramme nr. 46be

17 Tillæg nr. 34 Nye rammebestemmelser for 46ce002 og kort på s. 15 Områdets anvendelse Området er udlagt til centerområde. Særlige bestemmelser Ingen. Bebyggelsens art og anvendelse Inden for området må kun der etableres butikker, sommerhuse, ferieboligbebyggelse, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv, center- og servicevirksomhed, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg, bowlingcenter, kursus- og konferencecenter, andre idrætsanlæg o. lign. Lokalplanlægning Lokalplan nr Detailhandel Området omfatter bl.a. bymidten i Søndervig, se afgrænsningen af bymidten på rammekortet Ny ramme nr. 46ce002. Det samlede areal til butiksformål indenfor bymidten må ikke overstige m 2. Butikker kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m 2 pr. butik for dagligvarebutikker og 500 m 2 pr. butik for udvalgsvarebutikker. I området udenfor bymidten må der ikke etableres butikker. Dog må del af matr. nr. 211 mø, og del af 211fs, Søgård Hgd., Nysogn må anvendes til kiosk og offentlige toiletter med et maks. bruttoetageareal på 200m 2. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstige 30. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 70. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Parkering: 2 p-pladser pr. feriebolig, 2 p-plads pr. 50 m 2 kontor- og erhvervsareal, 1 p-plads pr. 25 m 2 butiksareal, 1½ p-plads pr. hotelværelse. Grunde må ikke udstykkes mindre end 1200 m 2. Miljøklasser Miljøklasse maks. 3. Miljøklasse 3 er virksomhedstyper med ingen eller kun begrænset genevirkning overfor ferieboliger og sommerhuse, der derfor som udgangspunkt kan etableres i centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder. Den anbefalede minimumsafstand i forhold til ferieboliger og sommerhuse er 50 m. Infrastruktur Vejadgang til området skal ske fra nord ad Houvig Klitvej, fra syd ad Holmsland Klitvej og fra øst ad Søndervig Landevej. Zonestatus Området ligger i sommerhusområde og skal ved fremtidig lokalplan forblive i sommerhusområde. 14

18 Tillæg nr. 34 Ny ramme nr. 46ce002 med bymidteafgrænsning (stiplet linje) for Søndervig. 15

19 Tillæg nr. 34 Nye rammebestemmelser for 46ce010 og kort på side 17 Områdets anvendelse Området er udlagt til centerområde. Særlige bestemmelser Ingen. Bebyggelsens art og anvendelse Inden for området må der kun etableres butikker, ferieboligbebyggelse, sommerhuse, institutioner, kulturelle formål og rekreative formål i form af sø. Lokalplanlægning Lokalplan nr Detailhandel Området omfatter bl.a. bymidten i Søndervig, se afgrænsningen af bymidten på rammekortet Ny ramme nr. 46ce010. Det samlede areal til butiksformål indenfor bymidten må ikke overstige m2. Butikker kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2 pr. butik for dagligvarebutikker og 500 m2 pr. butik for udvalgsvarebutikker. I området udenfor bymidten må der ikke etableres butikker. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed må være maks. 25. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Parkering: 2 p-pladser pr. feriebolig, 1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal, 1 pr. 50m2 etageareal til institution. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 1200 m2. Miljøklasser Miljøklasse maks. 3. Miljøklasse 3 er virksomhedstyper med ingen eller kun begrænset genevirkning overfor ferieboliger og sommerhuse, der derfor som udgangspunkt kan etableres i centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder. Den anbefalede minimumsafstand i forhold til ferieboliger og sommerhuse er 50 m. Infrastruktur Vejadgang til området skal ske fra Lodbergsvej. Zonestatus Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. 16

20 Tillæg nr. 34 Ny ramme nr. 46ce

21 Tillæg nr. 34 Planloven I henhold til Planlovens 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan byrådet inde for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forslag til Tillæg nr. 34 til offentliggøres samtidig med forslag til Lokalplan nr. 370 i henhold til Planlovens 24, med en frist på 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod, eller ændringsforslag til planforslagene. 18

22

23 Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 370 og Tillæg nr. 34 til, for områder til centerformål i Søndervig. 23. september 2014

24 Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøscreening)? Folketinget har vedtaget Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 939 af 3. juli Lovens 3 stk. 1 fastlægger, at alle planer, projekter og programmer skal indeholde en miljøvurdering, hvis de: 1. Omhandler landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og Vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer, projekter og programmer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, projekter og programmer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen, projektet eller programmet (eller ændringerne heri) må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening For at fastlægge om en plan, et projekt eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet skal kommunen foretage en såkaldt screening jf. lovens 4 stk. 2. De kriterier, der skal anvendes ved screeningen fremgår af lovens bilag 2. Kriterierne indgår i tjeklisten i dette screeningsdokument. Høring af berørte myndigheder Berørte myndigheder skal høres forud for afgørelsen af, at en plan eller et program efter lov om miljøvurdering af planer og programmer ikke er omfattet af miljøvurderingspligt ( 4 stk. 2 og 3 i LBK nr. 939 af 03/07/2013). Ifølge 1 i bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (Bek. nr af 20/11/2009), så forstås en berørt myndighed som: En myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar skal godkende eller give samtykke, tilladelse, godkendelse eller dispensation, for at planen eller programmet kan realiseres. Samlet vurdering af screening Tjeklistens resultat sammenfattes i en samlet vurdering af om planen, projektet eller programmet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Heri tages højde for svarene fra berørte myndigheder. Resulterer screeningen i, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, skal beslutningen offentliggøres med en begrundelse for afgørelsen. Krav om miljøvurdering Resulterer screeningen i, at planen, projektet eller programmet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en miljøvurdering, der skrives ind i en miljørapport, der skal ledsage planen, projektet eller programmet. Miljøvurderingen skal omfatte en vurdering af planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder (f.eks. privat ejendom, sociale og kulturelle parametre), landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Omfattes planen, projektet eller programmet af krav om miljøvurdering, skal relevante myndigheder inddrages for at få fastlagt omfanget og detaljeringsgraden af miljøvurderingen. 2

25 Screening af Lokalplan nr. 370 og Tillæg nr. 34 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for områder til centerformål i Søndervig Beskrivelse af planerne Hovedparten af Søndervig by er beliggende i sommerhusområde. I Søndervig er der etableret mange udvalgsvarebutikker samt et stort supermarked, hvilket gør, at Søndervig får et opland, som både omfatter de omkringliggende sommerhusområder og en stor del af baglandet op til 10 kilometer fra byen eller mere i sommerperioden. Søndervig er i Kommuneplan kategoriseret som en landsby med et lokalcenter og er i dag omfattet af Lokalplan nr. 72 for tidligere Holmsland Kommune, hvor der er mulighed for at etablere maks m 2 bruttoetageareal til butikker. Rammen på de 7500 m 2 er i dag fuldt udnyttet, hvorfor der generelt er et ønske om en højere ramme, end lokalplanen muliggør. Med kommuneplanen er det et ønske, at de centrale dele af Søndervig overføres til byzone. Da en ændring af områdets zonestatus er i strid med Planlovens 5 b, stk. 1, nr. 3, som bl.a. angiver at eksistsrende sommerhusområder skal fastlægges til ferieformål, fastholdes byen i sommerhusområde. Derved ændres byens status fra landsby med lokalcenter til lokalcenterby med bymidte, dog uden at området overføres til byzone. Bymidten afgrænses via den statistiske afgrænsning, da der planlægges for butiksareal på mere end 5000 m 2. Formålet med planerne er således, at udlægge et område til centerformål blandt andet med mulighed for at etablere maks m 2 bruttoetageareal til butikker. Eftersom det nye plangrundlag kun indeholder mindre ændringer i forhold til det eksisterende plangrundlag, er det kun nødvendigt at screene, evt. miljøvurdere, ændringerne. Ændringerne knytter sig primært til muligheden for at etablere yderligere 3755 m 2 bruttoetageareal til butikker. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 46be002, men er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet området udlægges til blandet bolig og erhverv. Eksisterende rammeområde opdeles og ændres til to centerområder. Lokalplan- og rammeområderne er ikke sammenfaldende. I screeningen henvises til områderne for begge områder, medmindre andet er angivet. Vurdering af planerne iht. lovens 3 Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4 ( 3, stk. 1 nr. 1) Hvis ja: Planen fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller indeholder mindre ændringer i sådanne planer? ( 3, stk. 2) Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt ( 3, stk. 1 nr. 2) Det vurderes, at nærværende lokalplanforslag samt forslag til kommuneplantillæg i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter på grund af deres indhold ikke vil kunne medføre negative konsekvenser for Natura områderne eller bilag IV-arter. Andre planer som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter ( 3, stk. 1, nr. 3). Nærværende lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg fastlægger rammerne for f.eks en fremtidig byggetilladelse. 3

26 I det følgende gennemføres en screening af planen, projektet eller programmet for at vurdere, om der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovens 3, stk. 1, pkt. 3. Tjekliste for miljøscreening Har planen væsentlig indvirkning på miljøet? JA NEJ POS Risikovurdering Lille Middel Stor Nej Positiv GRUNDVAND Indebærer planen risiko for indvirkninger på grundvandsressourcens kvalitet og omfang? Bemærkninger: Områderne ligger udenfor områder med drikkevandsinteresser (OD) og særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI, indsatsområder mht. nitrat (ION). OVERFLADEVAND Lille Middel Stor Nej Positiv Indebærer planen risiko for væsentlig forøgelse af udledning af overfladevand? (fra p-arealer, udendørsproduktionsarealer, ect.) Bemærkninger: Områderne er i dag bebygget og med befæstede parkeringsarealer mv. med afledning af regnvand. Omfanget af arealer med afledning af regnvand vil ikke blive væsentligt forøgede. JORD Lille Middel Stor Nej Positiv Er der risiko for konflikt med kendte jordforureninger i området eller tilstødende arealer? Bemærkninger: Region Midtjylland har vurderet, at matr.nr. 34y, Søgård Hgd., Nysogn, kan være forurenet, idet matriklen benyttes til servicestation. Region Midtjylland har derfor kortlagt matrikelnummeret på vidensniveau 1 (V1). Hvis der ønskes bygningsændringer eller arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret skal kommunalbestyrelsen ansøges om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man foretager bygningsændringerne eller ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Lokalplanens øvrige områder er omfattet af områdeklassificeringen. Flytning af jord væk fra hele lokalplanområdet, dvs. både kortlagte arealer og områder omfattet af områdeklassificeringen, skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune forud for flytning. Ændringen af områderne vurderes ikke at forøge risikoen mht. jordforureningen. LUFT Lille Middel Stor Nej Positiv Indebærer planen risiko for uhensigtsmæssig placering af luftforurenende aktiviteter? Hvis der er luft-forurenende aktiviteter i området, har disse så indflydelse på planen? Bemærkninger: Boliger, ferieboliger, butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, liberale erhverv (kontor, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber o. lign.) offentlige og kulturelle institutioner, kolektive anlæg, bowlingcenter, kursus og konferencecenter, andre idrætsanlæg o. lign, rekreative formål i form af sø er som udgangspunkt ikke en væsentlig luft-forurenende aktivitet. LUGT-GENER Lille Middel Stor Nej Positiv Indebærer planen risiko for en uhensigtsmæssig placering af lugtforurenende aktiviteter? Hvis der er lugt-forurenende aktiviteter i området, har disse så indflydelse på planen? Bemærkninger: Se bemærkninger til Luft. STØJ-GENER Lille Middel Stor Nej Positiv Indebærer planen risiko for en uhensigtsmæssig placering af støjforurenende aktiviteter? Hvis der er støjforurenende aktiviteter i området, har disse så indflydelse på planen? Bemærkninger: Detailhandelsbutikker kan give generende støj fra varetransport/-indlevering og fra ventilationsanlæg. I et centerområde er de vejledende støjgrænser 43 db(a) i dagtimerne, 33 db(a) om aftenen og 28 db(a) om natten. Det vurderes, at støjgrænserne kan overholdes ved fastsættelse af krav til afskærmning af ventilationsanlæg mv. 4

27 Der kan være trafikstøj fra Holmsland Klitvej. Derfor fastsættes bestemmelse om, at ved etablering af ny følsom anvendelse (boliger, ferieboliger og sommerhuse) skal man dokumentere at de vejledende indendørs støjgrænser overholdes. TRANSPORT Lille Middel Stor Nej Positiv Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger i art og mængde af transport? (Luftforurening, ressourcefor- brug og klima) Har art og mængde af transport i området betydning for planen? Bemærkninger: Planerne muliggør yderligere m 2 bruttoetageareal til butikker, hvilket kan give yderligere til transport til og fra området både i form transport i forbindelse med vareindlevering, samt kunder. FORSYNING Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for at udlægge et område uden miljørigtig forsyning af el, varme, vand og kloak? Bemærkninger: Områderne ligger indenfor et område med fjernvarmeforsyning og tilslutningspligt. Der blev i 2002 udarbejdet et projektforslag for fjernvarmeforsyningen i Søndervig. Områderne ligger indenfor Søndervig vandværks forsyningsområde. Den nordligste del af områderne er i Spildevandsplan udlagt i et spildevandskloakeret område, hvor vej- og tagvand nedsives. Den resterende del, dog med undtagelse af enkelte sommerhuse og området længst mod vest, er fælleskloakeret. Det vil derfor ikke være nødvendigt med et tillæg til Spildevandsplanen for at sikre kloakforsyningen i området. DYRE OG PLANTELIV Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr? (e. spredningskorridorer og faunapassager) Bemærkninger: Et mindre område i områdernes vestlige del er omfattet af klitfredning iht. Naturbeskyttelseslovens 8, se Bilag 2. Der må ikke foretages ændringer af tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke etableres bebyggelse, hegn, placeres campingvogne o. lign eller plantes. Ligeledes må der ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel indenfor klitfredningslinien. En del af områderne ligger indenfor et større hedeareal mellem Vesterhavet og Søndervig. Hedearealet er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der før Naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse den 1. juli 1992 var beliggende i byzone eller sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. I Regionplan for Ringkjøbing Amt fra 1989 er lokalplanområdet udlagt til et sommerhusområde. Lokalplanområdet har således været udpeget til sommerhusformål før Naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse. Realiseringen af lokalplanen vurderes på denne baggrund ikke at forudsætte en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. BY-MILJØ / ÅBEN LAND Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende bymiljø/ åben land? Bemærkninger: Planerne muliggør yderligere m 2 bruttoetageareal til butikker, hvilket vurderes at både at komme såvel lokalbefolkningen som turisterne til gavn ved at forbedre serviceniveau og udviklingsmuligheder i området. BOLIG-MILJØ Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende bolig-miljø? Bemærkninger: Planerne indeholder begrænsede ændringer for boligmiljøet i området i forhold til det eksisterende plangrundlag (Lokalplan nr. 72). KULTURLIV Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende kulturliv? Bemærkninger: Områderne ligger indenfor et område med værdifulde kulturmiljøer. Udpegningen vedrører klitgårdene langs kysten. De gamle gårde er fortrinsvis placeret i overgangen mellem klithede og ager eller eng og så højt i terrænet, at sikkerhed for stormfloder blev opnået. Det er vurderet, at kulturværdien overvejende knytter sig til klitgårdene, som ikke er omfattet af områdegrænsningerne. 5

28 FRITIDSLIV Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af de eksisterende fritidsliv? Bemærkninger: Se bemærkning til By-miljø/åben land. KULTURARV, ARKITEKTONISK/ARKÆOLOGISK ARV Lille Middel Stor Nej Positiv Indeholder planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af de eksisterende forhold? Bemærkninger: Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger indenfor området. Høring af berørte myndigheder Vejdirektoratet Naturstyrelsen Samlet vurdering af screeningen Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening i henhold til ovenstående skema. De mulige negative konsekvenser af planernes realisering knytter sig hovedsagligt til risiko for støj fra butikkernes vareindlevering, ventilationsanlæg mv. Der fastsættes krav til virksomhedernes maimale støjbidrag, det vurderes dermed at påvirkningen ikke er væsentlig. Der kan være trafikstøj fra Holmsland Klitvej. Derfor fastsættes bestemmelse om, at ved etablering af ny følsom anvendelse (boliger, ferieboliger og sommerhuse) skal man dokumentere, at de vejledende indendørs støjgrænser overholdes. De mulige negative konsekvenser af planernes realisering knytter sig derudover hovedsagligt til midlertidige gener ved opførsel af nyt byggeri. Ændringer i kommuneplanens hovedstruktur vurderes ikke at være væsentlige. Konklusion på screeningen Med baggrund i ovenstående vurderes planerne ikke at være omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af planen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der træffes derfor med hjemmel i 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering efter lovens 3, stk. 1. Offentliggørelse Kommunens afgørelse annonceres samtidig med annonceringen af planforslagenes vedtagelse og fremlæggelse til offentlig debat. Klagevejledning Afgørelsen iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer kan påklages efter de regler, der er fastsat i den lovgivning, som planerne udarbejdes i henhold til. Det vil sige at der kan klages over spørgsmål om afgørelsens lovlighed og eventuelt andre retslige spørgsmål herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over afgørelsens hensigtsmæssighed. Der kan klages indenfor 4 uger fra offentliggørelsen af planforslaget. Klagen skal være skriftlig og sendes pr. til land.by.kultur@rksk.dk eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest og senest 4 uger fra datoen for annoncens offentliggørelse klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse. 6