F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte:

Transkript

1 12. december 2014, uge 50 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,8% Nikkei -2,9% C20cap -1,2% 804 S30 + 0,5% FTSE -3,3% DAX + 0,1% Euro 50-1,0% BRIC -4,0% 260 VIX + 62,2% 20 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,2% 1,2395 EUR/DKK - 0,0% 7,4369 USD/DKK - 0,2% 6,0002 SEK/DKK - 1,0% 0,7945 NOK/DKK - 3,8% 0,8197 GBP/DKK +0,1% 9,4322 CHF/DKK +0,1% 6,1913 JPY/DKK +0,6% 5,0475 Forsigtighed forud for vigtigt rentemøde Ugen var præget af en nervøs og forsigtig markedsstemning, især styret af ny politisk uro i Grækenland, der kan være på vej mod nyvalg. Et EU-kritisk parti kan blive valgets store vinder, og det kan give tilsvarende partier vind i sejlene ved en række parlamentsvalg i Europa i Hertil kommer, at vi nærmer os næste uges meget vigtige rentemøde i USA s centralbank. I næste uge: Rentemøde i USA, aktivitetsbarometre for december Næste uges absolutte hovedbegivenhed foregår i USA, hvor der afholdes pengepolitisk møde i centralbanken (Fed), som slutter onsdag. Mødet er særligt vigtigt, da Fed fremlægger ny prognose for økonomien samt andet materiale, som kaster nyt lys over udsigterne for pengepolitikken. Vores forventning er, at tonen i materialet vil være mere høgeagtig, fordi den seneste tid har budt på stærke signaler fra amerikansk økonomi. En mere høgeagtig tone vil betyde øget sandsynlighed for en forhøjelse af den pengepolitiske rente indenfor det næste halve års tid. Desuden kan det ikke udelukkes, at Fed også vil ændre deres guidance af finansmarkedet. Indtil nu har Fed sagt, at der vil gå betydelig tid inden den pengepolitiske rente hæves, men tiden kan være moden til en opblødning af formuleringen. Hvis Fed ender med en mere høgeagtig tone i næste uge kan det føre til stigende obligationsrenter i USA. Fra eurozonen kommer fremadrettede aktivitetsbarometre for december måned. De ventes at vise en lille bedring i forhold til skuffende tal for november. De seneste tal for den faktiske udvikling i eurozonens økonomi er begyndt at pege opad, og det venter vi vil smitte af på barometrene for december. Europæisk økonomi støttes af lav eurokurs, lave energipriser og et historisk lavt renteniveau. Det er dog et åbent spørgsmål, om stigende aktivitetsbarometre vil føre til højere obligationsrenter i eurozonens kernelande, fordi Grækenland igen er begyndt at fylde på finansmarkedets radarskærme. Onsdag skal parlamentet første gang stemme om en ny præsident, og der er ikke udsigt til enighed. I yderste konsekvens kan det ende med nyvalg til parlamentet, hvor det EU-kritiske parti Syriza står til storsejr ifølge meningsmålingerne. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,06 0,60% US 10Y -0,08 2,16% Tysk 10Y -0,11 0,66% Dansk 10Y -0,08 0,94% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,2% Olie (WTI) - 11,0% 60 Metaller - 1,5% Opdateret per: 12. december Side 1 af 6

2 Indhold Stærke tal fra USA s arbejdsmarked... 2 Store investeringsønsker fra eurozonelandene... 4 Recession i Japan igen igen... 5 Stærke tal fra USA s arbejdsmarked Arbejdsmarkedsrapporten for november overgik forventningerne på de fleste punkter, mest hvad angik jobvækst og lønninger. Spørgsmålet er, hvad de stærke tal nu kommer til at betyde for Fed s pengepolitik. Svaret er, at det selvfølgelig øger sandsynligheden for en renteforhøjelse. Men samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at arbejdsløshedsprocenten fortsat ligger over den naturlige ledighed, og at lønstigningstakt og inflation fortsat er moderat. Så Fed har ikke noget akut behov for renteforhøjelse. Faktisk kan de vente med at gøre noget, enten til ledigheden er faldet ned til det naturlige på 5,2-5,5% (hvilket ser ud til først at ville ske i løbet af efteråret 2015), eller at inflationen er begyndt at stige vedholdende. De konkrete tal for arbejdsmarkedet i november er følgende: nye arbejdspladser i november 5,8% arbejdsløshed Der blev skabt nye arbejdspladser, hvilket er et meget højt tal også historisk set. Desuden blev de foregående to måneders jobvækst opjusteret med ekstra arbejdspladser. Arbejdsløshedsprocenten forblev uændret 5,8%, hvilket kan lyde underligt, når nu jobvæksten var usædvanlig høj. Men det skyldes, at jobtal og arbejdsløshedstal kommer fra to forskellige statistikker. Jobtallene kommer fra the establishment survey, hvortil virksomhederne leverer data, mens arbejdsløshedsprocenten kommer fra the household survey, hvor det er husholdningerne, der spørges. Og ifølge household survey steg jobvæksten kun 4.000! Markedet tillægger dog jobtallene fra virksomhedsrundspørgen størst betydning. En tredjedel af amerikanerne står udenfor arbejdsmarkedet Deltagelsesgraden (participation rate) var uændret meget lav, 62,8%. Det stærke arbejdsmarked har således ikke formået at få flere fra den store gruppe af amerikanere udenfor arbejdsmarkedet til at søge job. Sandsynligvis fordi det er svært at få job, Side 2 af 6

3 hvis jobsøgeren har været ledig i lang tid eller ikke har den store uddannelse i bagagen. Desuden var det yderst overraskende, at lønningerne hoppede i vejret med 0,4% på månedsbasis. Årsstigningstakten krøb lidt op til 2,1% å/å mod 2,0% i oktober, hvilket fortsat er en yderst moderat lønstigningstakt. Fremrykkede forventninger på arbejdsmarkedet De stærke arbejdsmarkedstal har fået finansmarkedet til at fremrykke forventningerne til, hvornår USA s centralbank hæver deres pengepolitiske rente. Grafen nedenunder viser markedsforventning udtrykt via futures, som er en art pengemarkedspapir. Den brune kurve er markedsforventningen i dag, mens de to andre udtrykker forventningerne sidst i oktober og sidst i november. Finansmarkedet venter første renteforhøjelse i sommeren 2015 Overrasker Fed ved at vente? Markedsforventningerne er nu, at Fed forlader 0-rentepolitikken om 6-7 måneder, dvs. på rentemødet i juni Tidligere lød buddet på september måned. Videre venter markedet, at den pengepolitiske rente vil være hævet til 0,50% om 11 måneder, dvs. på rentemødet i oktober 2015 og til 0,75% om 14 måneder, dvs. i januar De fremrykkede markedsforventninger har medvirket til, at de 2-årige amerikanske obligationsrenter er steget lidt. Der er ingen tvivl om, at renteforhøjelse i USA kan få stor betydning for finansmarkedet verden over. Som sagt kan det imidlertid diskuteres, om Fed overhovedet har behov for at hæve sin rente i Argumenterne for at vente - måske helt til er ikke blot den lave inflation og fortsat unormalt høje arbejdsløshed, men også for at undgå at afspore opsvinget efter den dybeste økonomiske nedtur siden 1930 erne. Også Fed s arbejdsmarkedsbarometer peger (baseret på 19 forskellige statistikker) i retning af at vente med renteforhøjelserne. Den seneste måned gav nemlig den mindste stigning i barometret i halvandet år, hvilket er signal om, at presset på arbejdsmarkedet kun er moderat tiltagende ud fra en overordnet betragtning. Side 3 af 6

4 EU s store investeringsplan Store investeringsønsker fra eurozonelandene For et par uger siden omtalte vi her i Finansugen EU s kommende investeringsplan, populært døbt Juncker-planen efter den nye Kommissionsformand. Planen går i korthed ud på at stimulere investeringerne i eurozonen, der fortsat er meget lave. Efter planen skal der skabes finansiering til investeringer for 315 mia. euro over tre år, dels ved at EU skyder penge ind i en særlig investeringsfond i den Europæiske Investeringsbank, men især ved at private investorer, eksempelvis pensionskasser og virksomheder, indskyder penge i projekterne. Lang ønskeseddel fra medlemslandene Internet, motorveje, jernbaner, vindkraft, byfornyelse osv. osv. Investeringerne vil støtte europæisk økonomi de kommende år, men hvor meget? Interessen for at igangsætte investeringer er øjensynlig meget stor. Nyhedsbureauet Reuters har fået adgang til et EU-dokument med investeringsønsker fra alle eurozonelandene. Ønskesedlen er på i alt mia. euro, hvilket er langt over Junckerplanens ramme på 315 mia. euro. EU skal den kommende tid udvælge de projekter fra ønskelisten, som man ønsker at støtte, og hensigten er, at de første investeringer kan gå i gang i sommeren Ved første øjekast er det fornuftige projekter, som landene har ønsker om EUpenge til. Nogle eksempler: Tyskland ønsker investeringer for 89 mia. euro til udbygning af højhastighedsinternet, vindkraft og bedre motorveje. Frankrig har en ønskeseddel på 145 mia. euro til nye jernbaner og byfornyelse osv. Investeringerne vil understøtte væksten Signalet ud af alt dette er, at investeringerne vil stige i eurozonen henover de næste tre år, og at der er tale om samfundsnyttige investeringer. Investeringerne vil understøtte et opsving i eurozonens økonomi de kommende år, idet de løfter det aktuelle investeringsniveau med ca. 5% pr. år og BNP med ca. 1% pr. år. Junckerplanen bygger på, at størstedelen af investeringerne skal finansieres af private investorer, i en situation hvor de fleste lande ikke har plads på statsfinanserne til at øge investeringerne. Et åbent spørgsmål er dog, i hvilken udstrækning de private investorer vil bidrage og til hvilken pris. Private investorer skal have et afkast, som formentlig i mange tilfælde vil være højere, end hvad eksempelvis den tyske stat kan låne penge til. Side 4 af 6

5 Recession i Japan igen igen Japans økonomi er igen i recession, dvs. at økonomien er skrumpet mindst to kvartaler i træk. Grafen nedenunder viser, at det er den tredje recession på blot fire år. Tredje recession på fire år Planlagt momsforhøjelse er udsat halvandet år Faldet med en tredjedel Denne gang er det momsforhøjelsen fra 5 til 8% pr. 1. april, der ligger bag recessionen. Momsforhøjelsen har ikke blot ramt privatforbruget, men også nybyggeriet og erhvervsinvesteringerne. Den har også ramt ideen bag abenomics, som var premierminister Abes plan for at puste liv i japansk økonomi, der i mere end tyve år har været ramt af stagnation. For at bryde den dårlige udvikling har regeringen nu besluttet at udskyde næste planlagte momsforhøjelse (fra 8 til 10%) fra oktober 2015 til april 2017, og desuden har regeringen udskrevet nyvalg til afholdelse 15. december i et forsøg på at få et styrket mandat til deres økonomiske politik. Yen-kursen er raslet ned Den dårlige udvikling i økonomien, parret med massiv udpumpning af likviditet fra den japanske centralbank har ført til et stort fald i kursen på yen (JPY). Overfor danske kroner har valutaen mistet mere end en tredjedel af sin værdi siden sommeren Den billige JPY har da også ført til stærk fremgang for Japans eksport. Store udfordringer i at vække en stagnerende økonomi til live Den nye recession er en understregning af, hvor svært det er at bringe et land ud af langvarig lavvækst og måske en påmindelse om udfordringerne med at skabe økonomisk fremgang her i Europa. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag JPY Tankan-rapport (industri/service, 00:50) 4.kvt.2014 Indeks 13 / / JPY Tankan - outlook (industri/service, 00:50) 1.kvt.2015 Indeks 13 / / 14 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) december indeks 12 10,16 USD industriproduktion (15.15) november % m/m og år/år 0,7-0,1 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) december indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) oktober mia. USD 164,3 Tirsdag Kina HSBC industri-pm I (03.30) december indeks 49,8 50, EUR nyregistrerede biler (08.00) november % år/år 6,5 FRA PM I-industri (09.00) december indeks 48,4 FRA PM I-service (09.00) december indeks SEK Riksbankens rentemøde (09.30) ledende rente, % 0,00 DEU PM I-industri (09.30) december indeks 50,2 49,5 DEU PM I-service (09.30) december indeks 52,5 52,1 EUR PM I-industri (10.00) december indeks 50,6 50,1 EUR PM I-service (10.00) december indeks 51,8 51,1 EUR PM I-Composite (10.00) december indeks 51,6 51,1 UK inflation (i alt/kerne, 10.30) november % år/år 1,2 / 1,5 1,3 / 1,5 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) DEU ZEW-indekset (11.00) december indeks 20 11,5 EUR handelsbalance (11.00) oktober mia. EUR 17,7 USD Byggetilladelser (14.30) oktober k 1.080k USD Påbegyndt byggeri (14.30) oktober k 1.009k USD PM I-industri (15.45) december indeks 56,0 54,8 USD pengepolitisk møde begynder slutter i morgen Onsdag JPY handelsbalance (00.50) november mia.jpy JPY eksport (00.50) november % år/år 7 9,6 JPY import (00.50) november % år/år 2 2,7 SPA lønomkostninger (09.00) 3.kvt.2014 % år/år -0,1 UK referat fra seneste pengepolitiske møde (10.30) UK arbejdsløshed (10.30) november %/ ændring ,9 / -20k 6,0 / -20,4k EUR Labour Cost Index (10.00) 3.kvt.2014 % år/år 1,2 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) november % m/m og år/år 0,3 / 0,7 prelim: 0,3 / 0,7 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) november % m/m -0,1/ 0,1 0,0 / 0,2 USD Betalingsbalance (14.30) 3.kvt.2014 mia.usd ,5 USD pengepolitisk møde (rentebeslutning, 20.00) rentebeslutning Fed Funds, % 0,00-0,25 0,00-0,25 USD Fed udsender ny økonomisk prognose (20.00) USD Yellen holder pressemøde (20.30) Torsdag CHF import (08.00) november % m/m 2, CHF eksport (08.00) november % m/m 4,7 CHF handelsbalance (08:00) november mia.chf 3,26 DEU IFO-indikator (10.00) november indeks 105,5 104,7 DEU IFO-indikator, current (10.00) november indeks 110,8 110,0 DEU IFO-indikator, expectations (10.00) november indeks 100,5 99,7 UK Detailomsætning (10.30) november % m/m og år/år 0,4 / 4,4 0,8 / 4,3 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR byggeri og anlæg (11.00) oktober % m/m og år/år -1,8 / -1,7 ITA Betalingsbalance (11.00) oktober mia. EUR 0,636 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 294k USD PM I-service (15.45) december Indeks 56,2 USD PM I-Composite (15.45) december Indeks 56,1 USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) december indeks 26 40,8 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) november % m/m 0,5 0,9 EUR EU-topmøde slutter i morgen Fredag EUR EU-topmøde slutter i dag UK GfK forbrugertillid (01.30) december indeks -2-2 JPY rentemøde i Bank of Japan (01.30) ledende rente % 0,10 0,10 DEU producentpristal (08.00) november % m/m og år/år -0,2 / -1,1-0,2 / -1,0 DEU GfK-forbrugertillid (08.00) december indeks 9,0 8,7 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) december indeks 99 EUR betalingsbalance (10.00) oktober / sum 12mia. EUR 30,0 / UK M ånedstal for statsfinanserne (10.30) november mia. GBP Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6