Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renter, tilskud, udligning, skatter m.v."

Transkript

1 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, grundskyld, dækningsafgifter, selskabsskat, dødsboskat og forskerskat. Det skal bemærkes, at indtægter i det følgende angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankforretninger. I 2008 blev der indgået nye aftaler på forvaltningen af dele af kassebeholdningen via Portefølje Management-aftaler

2 Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden Det kan nævnes, at målsætningen ikke blev opfyldt i 2006 og For 2008, 2009 og 2010 blev målsætningen af forrentning opfyldt. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i Denne aftale udløb i Pga. af den finansielle krise har markedet for lån været præget af store udsving. Det vil løbende blive vurderet, hvorvidt det er fordelagtigt med et udbud af lånerammen. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der henvises til det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker via de generelle tilskud og via skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter, byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 Ressourcer 3.1 Tidligere år kr., løbende priser R2007 R2008 R2009 R2010 Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Refusion af moms Skatter Finansiering i alt Renter og finansiering i alt Ovenstående tabel viser udviklingen i rente- og finansieringsindtægter fra regnskab 2007 til og regnskab Som det ses, er det samlede indtægtsniveau vokset i perioden, og det gælder især indtægterne fra skatter og generelle tilskud, som også udgør den største volumen. 3.2 Kommende år kr., løbende priser KB2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Refusion af moms Skatter Finansiering i alt Renter og finansiering i alt Renter For budgetårene budgetteres der for kommunens samlede virksomhed med en nettorenteudgift på ca. 454 mio. kr. i alt for perioden. For ,3 mio. kr., for ,8 mio. kr., i ,9 mio. kr. og i 2015 en nettorenteudgift på 111,9 mio. kr. Udviklingen i renterne skal ses i lyset af de store anlægsudgifter i forbindelse med ældreboliger i 2011 og 2012, samt det forventede kasseforbrug i både 2011 og 2012.

4 Stigningen i renter af langfristet gæld fra 2012 til 2015 skyldes blandt andet, at budgetterne indeholder en betydelig forøgelse af den langfristede gæld i forbindelse med nævnte anlæg af ældreboliger, forskydning af indtægtskrav fra salg af byggeretter mv. samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Nedenstående tabel viser udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder dvs. ekskl. ældreboliger og forsyningsvirksomhed. Tabellen viser en stigning i nettorenteudgifterne de første år af budgetperioden, dette skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver, jf. bemærkningerne for hovedkonto 8. De forholdsvise store kasseændringer i 2011 og 2012, sammenholdt med fuld udnyttelse af den kommunale låneramme, har en direkte effekt på renten. I 2014 og fremefter er der en svag bedring i nettorenteudgifterne. Udviklingen i renteudgifterne knytter sig således også til, at en række indtægter vedr. Godsbanearealet og de bynære havnearealer er blevet forskudt og at de heraf afledte renteudgifter er indregnet som et fremtidigt indtægtskrav. En del af renteudgifterne forudsættes således dækket ind af salgsindtægter, hvilket er en medvirkende årsag til profilen i nettorenteudgifterne kr., løbende priser R2010 KB2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 Renteindtægter i alt netto - ekskl. ældreboliger Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 2,0 % p.a., og en rente på 5,0 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,5 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Ved budgetteringen af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året, samt inden for den enkelte måned, dels at det forventes, at en andel af kassebeholdningen anbringes i forvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i de likvide aktier og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger på 1 %. Der er budgetlagt med, at andelen af kassebeholdningen i forvaltning reduceres i 2013, men at der de efterfølgende år sker en gradvis genplacering. En eventuel genplacering af midler i forvaltning skal, som nævnt, ses i sammenhæng med den generelle udvikling i kommunens likvide aktiver. Der pågår løbende en samlet vurdering og optimering af de rentemæssige forhold i relation til, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Den umiddelbare sammenhæng til de likvide aktiver gør at denne vurdering er nøje afstemt med udviklingen heri. De likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud indført fra og med 2010 som følge af jobcenterreformen - samt en række andre særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang.

5 Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode, hvor udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningsordningerne kompenserer således for forskelle mellem kommunernes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, således at kommunerne sikres et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. I praksis betyder det, at kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag og et relativt højt underliggende udgiftsbehov modtager et højere tilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og stort beskatningsgrundlag. De særlige tilskudsordninger fordeles efter forskellige nøgler afhængig af, hvilken ordning det vedrører. Tilskuds- og udligningsordningen omfatter følgende elementer: { Det generelle statstilskud (bloktilskuddet) { Landsudligning { Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud { Hovedstadsudligning { Udligning af selskabsskat { En række særlige tilskud Aarhus Kommune er i 2012 omfattet er fem af de seks ordninger, nemlig statstilskuddet, landsudligningen, udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, udligning af selskabsskat og de særlige tilskud. Indholdet heraf vil blive gennemgået nedenfor. Med tilskuds- og udligningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landets kommuner. Det betyder, at der er en betydelig sammenhæng mellem landsudligningen og statstilskuddet. Af statens samlede bloktilskud til kommunerne finansieres således først landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, hvorefter det tilbageværende bloktilskud udgør statstilskuddet. Denne sammenhæng betyder, at når behovet for udligning stiger, mindskes statstilskuddet tilsvarende. Oversigt over tilskud og udligning i B2012 Beløbene vedrørende tilskud og udligning for er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel - med enkelte korrektioner af indtægten fra statstilskuddet. Tilskuddet for er i udgangspunktet opgjort med kommunens egne skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, grundværdierne og befolkningsudviklingen, men da beregninger viser, at der er en fordel ved at vælge statsgaranti i 2012, svarer beløbene i 2012 til de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. De budgetterede tilskud for perioden kan på den baggrund specificeres i nedenstående poster:

6 Generelle tilskud og udligning B 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i løbende priser - Landsudligning - beløb i nettoudligning Korrektion for overudligning Udligningstilskud til kommuner med højt struktu Statstilskud heraf betinget statstilskud Reguleringer vedr. tidligere år (KL s model) Udligning af selskabsskat Generelle tilskud og udligning i alt Udligning vedrørende udlændinge Indvandrede og flygtninge: Tilsvar Sociale udgifter til flygtninge: Tilsvar Indvandrede og flygtninge: Tilskud Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud Udligning vedrørende udlændinge i alt Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud Statstilskud vedr. generelt løft på ældreområdet Det særlige ældretilskud vedr. styrket kvalitet i ældreplejen Bidrag fra Kvalitetsfonden Tilskud vedr. frokostordninger i daginstitutione Særlige tilskud i alt Bidrag til Region Midtjylland Udviklingsbidrag Grundbidrag, sundhed Bidrag til Region Midtjylland i alt Refusion af købsmoms Tilskud i alt * Budgetforslaget for 2012 er udarbejdet med udgangspunkt i valg af statsgaranti I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige tilskuds- og udligningsordninger under de generelle tilskud. Landsudligning - beløb i nettoudligning Landsudligningen er en nettoudligningsordning, som udligner forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beregnede skatteindtægter ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningen baseres således på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud og overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og de beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. En kommunes beregnede strukturelle over- og underskud kan betragtes som et udtryk for en kommunes samlede øko-

7 nomiske situation. Det generelle udligningsniveau i landsudligningen er på 58 pct., hvilket betyder, at en kommune med et strukturelt underskud vil modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det beregnede underskud, mens det modsatte gør sig gældende for kommuner med et strukturelt overskud. Landsudligningen er hovedsageligt statsfinansieret, idet de kommuner, der har et strukturelt overskud, dog også bidrager til finansieringen. Landsudligningen opgøres konkret som forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter og kommunens beregnede udgiftsbehov. Skatteindtægterne opgøres som beskatningsgrundlaget ganget med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent, mens udgiftsbehovet udgøres af demografiske og socioøkonomiske kriterier. De sociale kriteriers andel af udgiftsbehovet vokser med 0,25 pct. årligt, idet der således tages højde for den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. Det indebærer, at de socioøkonomiske kriterier i 2012 udgør 31,25 pct., mens de demografiske kriterier udgør 68,75 pct. Aarhus Kommune modtager i 2012 et nettoudligningstilskud på 3,021 mia. kr. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse på 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. Aarhus Kommune har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, og derfor modtager Aarhus Kommune et udligningstilskud fra denne ordning i 2012 på 46,5 mio. kr. Statstilskud Statstilskuddet fastsættes af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forlængelse af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi i juni måned. Som følge af tilskuds- og udligningsreformen anvendes en stor del af statstilskuddet til finansiering af den statsfinansierede nettoudligning, jf. ovenfor. I 2012 udgør det samlede statstilskud til kommunerne 78,1 mia. kr. Heri indgår det betingede statstilskud på 3 mia. kr., som kun kommer til udbetaling til kommunerne, såfremt kommunerne under ét i både budget- og regnskabssituationen overholder den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL vedrørende serviceudgifterne i Af det samlede statstilskud anvendes ca. 58,5 mia. kr. til finansiering af nettoudligningen samt finansiering af udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del af statstilskuddet på ca. 19,5 mia. kr. fordeles til kommunerne efter andelen af det samlede befolkningstal. Aarhus Kommune modtager i alt 1,098 mia. kr. fra statstilskuddet i 2012, inkl. det betingede statstilskud.

8 Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 5 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), et balancetilskud og andre reguleringer. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2012 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2012 fra aktstykket for 2011 tillagt p/l-fremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 55,7 mia. kr. på landsplan i Budgetgaranti Via budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Baggrunden herfor er et ønske om at beskytte den kommunale økonomi mod udsving i disse udgifter. Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet og sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster på landsplan modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { kontanthjælp { orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere { revalidering { kommunal aktivering { ledighedsydelse { erhvervsgrunduddannelse (EGU) { førtidspension { danskundervisning af udlændinge { introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem KL og regeringen, hvor der foretages et foreløbigt skøn for væksten på de budgetgaranterede områder over en 2-årig periode fra det seneste kendte regnskab til budgetåret. Efterfølgende forøges eller reduceres det forudbetalte beløb for afvigelsen mellem det oprindelige skøn og det endelige regnskab. I opgørelsen af budgetgaranten i B2012 (2012-p/l) indgår følgende elementer: { Den foreløbige budgetgaranti : udgør mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem R2010 og det skønnede niveau i B2012. Den store regulering skyldes primært konsekvenserne af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som har medført en generel sænkning af refusionen og derfor stigende nettoudgifter. Væksten skyldes derudover stigende førtidspensionsudgifter som følge af en stigende andel af førtidspensionister med (øget) kommunal finansiering. { Efterregulering af budgetgarantien : udgør 176 mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem den endelige budgetgaranti fratrukket den foreløbigt udbetalte budgetgaranti, herunder midtvejsreguleringen i { Permanent opregulering vedrørende : udgør mio. kr. på landsplan. Hvert år løftes niveauet for budgetgarantien op til seneste kendte regnskab, således at der lægges et permanent løft ind i bloktilskuddet svarende til den realvækst, der har været mellem de seneste to kendte regnskaber, dvs og 2010.

9 { Samlet har KL og regeringen således opgjort budgetgarantien i B2012 til mio. kr. (2012-p/l). I KL s tilskudsmodel er KL s og regeringens aktuelle forventninger til budgetgarantireguleringer indarbejdet, jf. ovenfor. I Aarhus Kommunes egen budgetlægning er disse forudsætninger imidlertid sammenholdt med kommunens egne udgiftsskøn. Dette giver sig udslag i en korrektion af de indtægter fra de generelle tilskud, som kan henføres til overførselsområdet, idet KL s skøn vurderes at være for lave. Korrektionerne kan dels begrundes i de senere års udgiftsudvikling, dels de skønnede fremadrettede tendenser på overførselsområdet. Korrektionen indebærer, at der i alt er lagt følgende merindtægter ind i forhold til det niveau, der følger af KL's tilskudsmodel (Aarhus-tal): Mio. kr., løbende priser Korrektion vedr. udvikling * 0,0 72,3 112,3 76,6 Herudover udvikling vedr ,0-3,0-0,8 8,1 Budgetteret merindtægt i alt 0,0 69,3 111,5 84,7 *Merindtægten vedr er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et tab for Aarhus Kommune på 40 mio. kr. i 2012 og efterfølgende år som følge af den samlede forventede udvikling på overførselsområdet fra 2010 til Det svarer til et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2010 til 2011 og yderligere et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2011 til Samme forudsætninger blev lagt til grund for budgetterne for I overslagsårene budgetteres også med tab på 20 mio. kr. årligt, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2010 til 2015 udgør 100 mio. kr. Dette svarer også til forudsætningerne i budgetterne for Det samlede budgetterede tab på overførselsområdet i budgetperioden: Mio. kr ,0 20,0 20,0 20, ,0 20,0 20,0 20, ,0 20,0 20, ,0 20, ,0 I alt 40,0 60,0 80,0 100,0 Aarhus Kommune har generelt tabt på udgiftsudviklingen på overførselsområdet de senere år. Det gennemsnitlige årlige tab for perioden er ca. 26,2 mio. kr. (2012-p/l). Det gennemsnitlige tab skyldes, at Aarhus Kommune i udgangspunktet har en relativ høj absolut udgiftsandel på overførselsområdet som følge af en mindre gunstig social profil. Udgiftsandelen er således væsentligt højere end indtægtsandelen, og selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab for kommunen. I perioden er tabet på overførsler (både budgetgaranterede og ikkebudgetgaranterede) opgjort til ca. 62,4 mio. kr. (2012-p/l). Tabet kan forklares ved høje udgiftsandele til førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse, hvilket dog i nogen grad neutraliseres af en relativt lav udgiftsandel til kontanthjælp og aktivering. Udover korrektionerne vedrørende overførselsområdet er der også indarbejdet en korrektion for realvækst på serviceudgifterne i 2014 og KL har således ikke forudsat realvækst på serviceudgifterne i overslagsårene, men da der i regeringens 2020-plan forventes en realvækst

10 i de offentlige udgifter på 0,8 procentpoint årligt fra 2014, er der i 2014 og 2015 indregnet en kommunal vækst i serviceudgifterne på 0,4 pct. om året. Når der kun er forudsat en vækst på 0,4 pct. årligt, skyldes det en antagelse om, at sundhedsområdet i lighed med tidligere år vil få en forholdsmæssigt større del af væksten, samt at regeringen selv forventes at ville bestemme over anvendelsen af noget af væksten i serviceudgifterne, fx via lov- og cirkulæreprogrammet. For Aarhus svarer den indlagte korrektion i budgettet til 58 mio. kr. i 2014 og 119 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommunerne under ét for lovændringer m.v., som medfører ændringer i det kommunale udgiftsniveau. DUT omfatter både udgifter og indtægter. Kompensationen sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver. Der er indarbejdet lovændringer i tilskudsmodellen for i alt 596 mio. kr. i 2012 for kommunerne under ét. De væsentligste lovændringer, som har medført kompensation på lov- og cirkulæreprogrammet for 2012, er bl.a. konsekvenser af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet samt en nedsættelse af det offentlige tilskud til høreapparater nedsættes. Herudover er kommunerne kompenseret for en lang række mindre lovændringer. Aarhus Kommunes andel af merindtægterne fra DUT-sagerne modsvares som hovedregel af en merudgift, der er optaget på budgetreserven eller på de relevante afdelingers kontoafsnit. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL foretages en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. Der er i økonomiaftalen fastsat et balancetilskud på 12,3 mia. kr. i KL har i tilskudsmodellen skønnet det beregningstekniske balancetilskud til 6,6 mia. kr. i 2013, 2,6 mia. kr. i 2014 og -0,3 mia. kr. i I beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling i forhold til det udgiftsniveau, der indgår i aftalen for Jævnfør ovenfor har KL således ikke forudsat en realvækst i serviceudgifterne i overslagsårene. KL har dog taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. Udligning af selskabsskat 1 Hertil kommer, at det er finanslovsforslaget i august vil fremgå, at balancetilskuddet forhøjes med 146 mio. kr. i 2012 som følge af, at SKAT efter økonomiaftalens indgåelse har nedjusteret den oprindelige opgørelse af provenuet af selskabsskat i Effekten heraf er indregnet i budgetforslaget.

11 Den særskilte mellemkommunale udligning af selskabsskat indebærer, at 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Da der i Aarhus Kommune er lavere budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan i 2012, modtager kommunen et bidrag fra ordningen på 14,5 mio. kr. i Indvandrere, flygtninge og efterkommere Formålet med udligningsordningen vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere er at udligne kommunernes merudgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Udlændingeudligningen er mellemkommunal og finansieres således via en omfordeling mellem kommunerne. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der budgetteres i 2012 med en nettoindtægt fra denne udligningsordning på i alt 123 mio. kr. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne fra 2010 har overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud, der fastlægges på baggrund af udgifterne til området to år før tilskudsåret tillagt p/l-regulering, og et merudgiftsbehov, der beregnes som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale nettoudgifter i tilskudsåret. I beskæftigelsestilskuddet er der desuden indbygget en særlig mellemkommunal forsikringsordning, således at de kommuner, som har en særlig høj ledighed svarende til minimum 5 procent-point højere end landsdelen, kompenseres af de øvrige kommuner. Beskæftigelsestilskuddet er genstand for såvel en midtvejs- som en efterregulering. I forbindelse med indgåelsen af økonomiaftalen blev 2010 endeligt opgjort. Efter efterreguleringen havde Aarhus Kommune en gevinst på området på 17,5 mio. kr., hvilket dels skyldes en gunstig ledighedsudvikling i 2010, og dels lavere gennemsnitsudgifter pr. ledig end på landsplan. For 2012 har Aarhus Kommune fået udmeldt et beskæftigelsestilskud på 744 mio. kr. I lighed med det budgetgaranterede område budgetlægges niveauet for udgifterne til de forsikrede ledige af Beskæftigelsesforvaltningen. Der oprettes herefter en reserve på forskellen mellem indtægterne og udgifterne, så der er overensstemmelse. Reserven vil blive brugt til enten at forhøje Beskæftigelsesforvaltningens budget eller til at tilbagebetale en del af beskæftigelsestilskuddet ved midtvejs- eller efterreguleringen. Der er ikke udmeldt et forventet beskæftigelsestilskud for overslagsårene, så der er her budgetteret med et tilskud svarende til der udgiftsniveau, der pt. forventes. Statstilskud på ældreområdet Der er i budgettet for 2012 indregnet et særligt tilskud på 29 mio. kr. vedrørende ældreaftalen fra Finansloven for I 2012 udgør tilskudspuljen 656 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Denne pulje fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

12 I forlængelse af finanslovsaftalerne for 2007 og 2010 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen. Dette tilskud fordeles ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For 2012 udgør den samlede tilskudspulje til styrket kvalitet i ældreplejen 879 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Aarhus Kommunens andel af puljen udgør i mio. kr. Kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der i 2009 etableret en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Som udgangspunkt udmøntes 2 mia. kr. om året. Der stilles krav om, at midlerne fra kvalitetsfonden skal modsvares af en tilsvarende kommunal finansiering til investeringsprojekter på de pågældende områder. Midlerne fra kvalitetsfonden fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvorved Aarhus Kommune budgetterer med en indtægt på 113 mio. kr. i Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af regionerne. Fra og med 2012 er den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet lagt om, således at grundbidraget vedr. sundhed erstattes af en højere aktivitetsbestemt medfinansiering. På hovedkonto 7 budgetteres herefter alene det såkaldte udviklingsbidrag, idet de aktivitetsafhængige bidrag vedr. sundhed budgetteres af Sundhed og Omsorg. Størrelsen af de årlige bidrag fastsættes af regionsrådet i Region Midtjylland efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Udviklingsbidraget er i 2012 fastsat således, at det alene stiger med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at udviklingsbidraget er fastsat til 123 kr. pr. indbygger På den baggrund udgør Aarhus Kommunes bidrag til Region Midtjylland i 2012 i alt 39 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i de i budgetlægningen anvendte skøn for befolkningsudviklingen. Refusion af moms Kommunerne får refunderet deres momsudgifter af staten mod en permanent reduktion i kommunernes generelle tilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. I budgettet er optaget et beløb på 10 mio. kr. til dækning af forventede efterreguleringer vedrørende tidligere år og lignende. Skatter Skatterne kan for perioden 2011 til 2015 specificeres i følgende poster:

13 B 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat Efterregulering vedr. tidl.år Indkomstskat af aktieselskaber Forskerskat Dødsboskat Kommunal grundskyld Tilskud vedr. nedsat grundskyld Dækningsafgift: Offentlige ejend. grundværdier Offentlige ejend. forskelsværdier Erhvervsejendomme Skatter i alt Kommunal indkomstskat Udgangspunktet for budgetteringen af indkomstskatteprovenuet i årene er en opgørelse af udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2009 på 39,438 mia. kr. svarende til en vækst fra 2008 til 2009 på 1,4 % mod -1,1 % på landsplan. Herefter er der udarbejdet et skøn over det endelige udskrivningsgrundlag for 2010 (som opgøres i maj 2012) på 43,059 mia. kr., svarende til en vækst fra 2009 til 2010 på 9,2 % i Aarhus Kommune. KL's skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra 2009 til 2010 er 8,7 %, og dette vækstskøn for landsplan er derfor indarbejdet i de bagvedliggende forudsætninger for budgetforslaget. Det forventede positive vækstspænd mellem Aarhus og landsplan i 2010 kan dels understøttes af en bedre lønudvikling for offentlige end for private ansatte i sammenhæng med, at Aarhus Kommune har en forholdsvis høj andel offentlige ansatte. Desuden har Aarhus i 2010 haft en positiv ledighedsudvikling i forhold til landsplan. I 2011 vender de to tendenser. Lønudviklingen for de offentlige ansatte forventes at ligge markant under lønudviklingen for de private ansatte. Samtidig er den relativt lave ledighedsudvikling i Aarhus indsnævret i forhold til landsplan. I udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2011 er der derfor indarbejdet et vækstspænd på -0,4 pct. point i forhold til landsplan. I årene er væksten i Aarhus Kommunes udskrivningsgrundlag tillagt +0,2 pct. point årligt som følge af forventning om større befolkningstilvækst i Aarhus end på landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. For perioden 2010 til 2015 er der således budgetteret med følgende udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu:

14 B 2010* B 2011 B 2012* BO 2013 BO 2014 BO kr. i løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i 1,4% 3,7% 1,5% 4,0% 4,5% 3,6% forhold til foregående år Vedtaget/forudsat skatte-% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% Indkomstskatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2010 og 2012 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i 2010 og 2012 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. Selvbudgettering eller statsgaranti Hvert år i forbindelse med vedtagelsen af budgettet skal byrådet foretage et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter og generelle tilskud. Ved valg af statsgaranti budgetterer kommunen med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Statsgarantien udmeldes i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen i juni måned. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning, når det pågældende år er opgjort. Ved selvbudgettering budgetterer kommunen med eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal m.v. For selvbudgetterende kommuner vil der være en efterregulering af forskellen mellem de foreløbige selvbudgetterede tal og de endeligt opgjorte beløb for indkomståret. Afregningen af efterreguleringen foretages tre år efter indkomståret. Ved selvbudgettering tilfalder en eventuel merindtægt i indkomsterne kommunen, men omvendt er risikoen, at en selvbudgetterende kommune også selv skal finansiere en eventuel lavere vækst end den statsgaranterede. Det skal bemærkes, at hvis der vælges statsgaranti på skattesiden, skal der også vælges statsgaranti på tilskuds- og udligningssiden og tilsvarende ved valg af selvbudgettering. Staten har i juni måned 2011 udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomsterne fra 2009 til 2012 på 10,4 %, hvilket svarer til et udskrivningsgrundlag i 2012 i Aarhus på 45,185 mia. kr. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning. I nedenstående tabel er vist det endeligt opgjorte resultat i 2009 og det foreløbige resultat for årene Det skal understreges, at opgørelserne for er foreløbige, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet til den endelige opgørelse foreligger. Forskel i provenu for Aarhus Kommune ved valg af henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti, hvor (+) angiver fordel ved selvbudgettering og (-) fordel ved statsgaranti: kr.i løbende priser

15 Aarhus Kommune valgte i 2009 statsgaranti, og jævnfør tabellen viser den endelige opgørelse for 2009 en økonomisk gevinst på 454 mio. kr. ved statsgarantien. I 2010 valgte Aarhus Kommune ligeledes statsgaranti. Opgørelsen viser på nuværende tidspunkt et forventet mindreprovenu på 11 mio. kr. herved. I 2011 har Aarhus valgt at være selvbudgetterede. Den foreløbige opgørelse viser en forventet gevinst på 173 mio. kr. ved dette valg. Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti i 2012 skal træffes i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse. Da der foreløbigt kun tegner sig en gevinst på 9 mio. kr. ved valg af selvbudgettering, er der i budgetforslaget forudsat valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Efterregulering af forskudsbeløb Efterreguleringen beregnes som forskellen mellem den selvbudgetterede skatteindtægt og den endeligt opgjorte skatteindtægt og afregnes tre år efter indkomståret. I budgetperioden er efterregulering kun aktuelt i 2014, da Aarhus Kommune var selvbudgetterede i 2011, mens der blev valgt statsgaranti i 2009 og Der forventes en positiv efterregulering på 162 mio. kr. i Selskabsskat Kommunerne får udbetalt provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. I 2012 udbetales således provenuet fra indkomståret 2009, som er endelig opgjort i juni Aarhus Kommune modtager som udgangspunkt selskabsskat fra alle selskaber med hovedsæde i kommunen. Herefter foretages en mellemkommunal afregning, hvor der modtages beløb for filialer i Aarhus med hovedsæde i andre kommuner, og tilsvarende afgives beløb til andre kommuner med filialer hvis hovedsædet ligger i Aarhus. Herefter foretages en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten i tilskudsog udligningssystemet. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet vedrørende tilskud og udligning. Aarhus Kommune modtager i mio. kr. svarende til 4,7 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan. Både det absolutte tal og andelen er lav i forhold til de seneste år. Forklaringen findes både i et forholdsvis lavt samlet overskud i de aarhusianske selskaber i 2009, samt en ugunstig mellemkommunal afregning, hvor Aarhus afgiver et forholdsvis stort beløb til andre kommuner med filialer af Aarhus-selskaber, mens Aarhus modtager et forholdsvis lavt beløb vedrørende egne filialer. I overslagsårene budgetteres med en andel af de samlede kommunale selskabsskatter på 5,7 % svarende til det faktiske gennemsnit for de sidste 5 år. Sammen med KL`s skøn for selskabsskatterne på landsplan giver det et provenu fra selskabsskatter på henholdsvis 243 mio. kr. i 2013, 279 mio. kr. i 2014 og 310 mio. kr. i 2015.

16 Andel af bruttoskat efter 48E i kildeskatteloven (forskerskat) Forskerskatten afregnes i september året efter indkomståret, og derudover kan der forekomme små efterreguleringer i december. Kommunerne modtager 1/3 af denne skat. Der budgetteres med en indtægt fra forskerskat på 10 mio. kr. årligt i Øvrig skat (dødsboskat) Dødsboskatten består af tre dele: Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget, mens de to sidstnævnte skatter er en del af udskrivningsgrundlaget. Kommunernes andel af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser er 1/3, og afregningen sker ligesom indkomstskatten tre år efter indkomståret. Det opgjorte beløb for 2009 til udbetaling i 2012 for Aarhus Kommune lyder på 7 mio. kr., hvilket udgør 4,6 % af det samlede beløb for hele landet. I overslagsårene budgetteres med 10 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 5,0 % af KL`s skøn for de samlede dødsboskatter på landsplan. Grundskyld Almindelige ejendomme vurderes 1. oktober i alle ulige år. Udgangspunktet for de grundskyldsskattepligtige grundværdier i budgettet for 2012 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober Finansministeriet fastsætter hvert år et loft for, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med i det pågældende år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 pct. points, dog maksimum 7 %. Det bemærkes, at dette loft gælder den enkelte grund, og at de samlede grundværdier således godt kan stige mere end 7 % fra et år til et andet, hvis antallet af grunde vokser. Reguleringsprocenten for 2012 er af Finansministeriet i juni måned 2011 sat til 4,3 %. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2011 til 2012 at blive 1,6 % for almindelige ejendomme og -2,6 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til budget Den lave vækst i grundværdierne for almindelige ejendomme skyldes dels, at Aarhus Kommune er blevet registreret som ejer af 7 nye ejendomme på De Bynære Havnearealer, som dermed ikke længere er grundskyldspligtige. Faldet i grundværdierne modsvares dog i vidt omfang af øget udligning. Desuden er den forholdsvis lave reguleringsprocent på 4,3 % for den enkelte grund med til at reducere væksten i de samlede grundværdier. I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne på 6,8 % i 2013, 7,0 % i 2014 og 6,4 % i 2015.

17 Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 7,2. Grundskyldspromillen blev ved lov nedsat fra 12,3 til 7,2 pr Det er hensigten, at kommunerne skal kompenseres via udligningssystemet, men i 2011 og 2012 kompenseres kommunerne individuelt. Kompensationen, som svarer til forskellen mellem opkrævning med 7,2 og 12,3, er derfor indlagt som en selvstændig post i budgettet. Udviklingen i de budgetterede skattepligtige grundværdier og det budgetterede grundskyldsprovenu for henholdsvis øvrige ejendomme (=almindelige ejendomme) og ejendomme på produktionsjord er vist i nedenstående oversigt: B 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i løbende priser - Grundværdier øvrige ejendomme Budgetteret vækst 8,6% 9,4% 6,3% 6,3% 6,0% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Budgetterede provenu Grundværdier ejendomme på produktionsjord Budgetteret vækst 13,8% 7,8% 6,3% 6,3% 6,0% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 7,2 7,2 7,2 7,2 7,2 Budgetterede provenu Kompensation, grundskyld på produktionsjord Budgetterede provenu i alt Anden skat på fast ejendom Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgift af erhvervsejendomme og offentlige ejendommes forskelsværdier og dækningsafgift af offentlige ejendommes og statens ejendommes grundværdier. Erhvervsejendomme og offentlige ejendomme vurderes i lige år. Budgetteringen af dækningsafgiften for tager derfor udgangspunkt i vurderingen af de nævnte ejendomstyper, der blev foretaget den 1. oktober Vurderingen i efteråret 2010 medførte store fald i de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier, som forventes at falde med 9-13 % i forhold til budget I dette fald er der samtidig foretaget en erfaringsmæssig nedregulering af værdierne som følge af klager over vurderingerne. I budgetårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling, dog under hensyntagen til, at de kun vurderes hvert andet år. Således modtager kommunen først i 2014 dækningsafgift af forskels- og grundværdierne opgjort i oktober 2012, og der budgetteres derfor med nulvækst i 2013, en vækst på 5,1 % i 2014 og nulvækst i Der budgetteres i perioden med en dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme.

18 Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12,29. Det bemærkes, at provenuet af dækningsafgift er påvirket af, at visse kommunale ejendomme er fritaget for dækningsafgift. Det budgetterede grundlag vedr. dækningsafgift, de vedtagne dækningsafgiftspromiller og de budgetterede dækningsafgifter og er vist i nedenstående oversigt: B 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i løbende priser - Dækningsafgifter af forskelsværdi for erhvervsejendomme: Forskelsværdi Vedtaget/forudsat 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 Provenu Dækningsafgifter vedr. offentlige ejendommes forskelsværdier: Forskelsværdi Vedtaget/forudsat 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Provenu Dækningsafgifter vedr. offentlige ejendommes grundværdier: Grundværdier Vedtaget/forudsat 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Provenu Dækningsafgifter vedr. statens ejendommes grundværdier: Grundværdier Vedtaget/forudsat 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Provenu Samlet provenu vedr. dækningsafgiften Skatteprocenter i 6-byerne i 2011 og 2012: Indkomstskat Grundskyld Dækningsafgift på erhvervsejendomme Aarhus 24,40% 24,40% 24,58 24,58 5,75 5,75 København 23,80% 34,00 10,00 Odense 24,50% 21,71 5,60 Aalborg 25,40% 26,95 5,35 Esbjerg 25,40% 25,29 0,00 Randers 25,60% 27,93 6,00 Tabellen opdateres med 2012-tal for de øvrige 6-byer ved udarbejdelse af de endelige budgetbemærkninger.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 193 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -70.900 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -70.900 Renter af udlån 2018 2019 2020 2021

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018. Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. Bilag 7 Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 26. april 2011 Sagsbeh: thol Økonomiafdelingen Sag: 2011-5130 Dokument:

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere