Model for implementering af folkeskolereformen på CDH

Transkript

1 Model for implementering af folkeskolereformen på CDH

2 Indholdsfortegnelse 1 Model for implementering af folkeskolereformen på Center for Døvblindhed og Høretab Lovgivningen Beskrivelse af målgruppen og indsatsen på skoleområdet på CDH Løsningsforslag ved implementeringen af folkeskolereformen på CDH Temaer ved implementeringen af folkeskolereformen på CDH Tema 1: Ugentlig undervisningstid for eleverne Beskrivelse af temaet Scenarie 1 (anbefales) Scenarie Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne Tema 2: Snitflader og ressourceallokering til SFO og undervisningsområdet Beskrivelse af temaet Scenarie 1 (anbefales) Scenarie Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne Tema 3 Sammensætning af personale i den understøttende undervisning Beskrivelse af temaet Scenarie (anbefales) Perspektiver og afledte effekter ved scenariet Tema 4 Øget tilstedeværelse for lærerne Beskrivelse af temaet Scenarie 1 (anbefales) Scenarie Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne af 15

3 1 Model for implementering af folkeskolereformen på Center for Døvblindhed og Høretab Nedenfor fremgår oplæg til implementeringsmodel i forbindelse med udmøntningen af folkeskolereformens lovforslag nr. L51 og fornyelsen af overenskomsterne for personalet på Skoleafdelingen for børn på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) i Indledningsvist redegøres der for indholdet af de nye lovforslag, hvorefter der gives en kort beskrivelse af målgruppen og indsatsen på skoleområdet på CDH. Herefter følger en beskrivelse af indholdet i de enkelte tiltag, som CDH og Administrationen foreslår implementeret ved udmøntningen af folkeskolereformen på CDH. 2 Lovgivningen Den 26. april 2013 blev der vedtaget et lovforslag til forlængelse og fornyelse af overenskomsterne på undervisningsområdet. Vedtagelsen medfører nye arbejdstidsregler for en stor del af personalet på undervisningsområdet på Center for Døvblindhed og Høretab (CDH). Arbejdstidsreglerne giver mulighed for at folkeskolelærerne kan have en øget tilstedeværelse på skolen, hvilket understøtter skolereformens krav om øget undervisningstid og øget koordination og samarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisningen med det pædagogiske personale. Den 20. december 2013 blev der vedtaget to ændringsforslag af folkeskoleloven, der udgør selve folkeskolereformen. Lovforslag nr. L 51 skal give en længere og mere varieret skoledag, mens lovforslag nr. L 52 er indførelsen af obligatorisk lektiehjælp. Lovforslaget om overenskomsterne og folkeskolereformens indførelse af en længere skoledag træder i kraft den 1. august 2014, mens indførelsen af obligatorisk lektiehjælp først træder i kraft efter næste folketingsvalg. Indførelsen af en længere skoledag gælder både for den almindelige folkeskole og landets specialskoler. Reformen tager højde for, at skoledagen skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så den skaber gode og sikre rammer om elever med særlige behov. Dette sker ved, at der lokalt i de enkelte kommunalbestyrelser og regionsråd kan gives dispensation til, at eleverne får en kortere skoledag mod, at de til gengæld modtager flere timer med to voksne i klassen i undervisningen. Med reformen bliver der derudover bedre mulighed for at inddrage pædagogisk personale i skoledagen, hvilket har stor betydning for tilrettelæggelsen af undervisningsindsatsen på CDH. Pædagogerne vil på samtlige klassetrin kunne støtte og supplere læreren i undervisningen i fagene og varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Reformen indeholder derudover en række forenklingstiltag, som skal frigøre tid på skolerne til at rette yderligere fokus på den faglige udvikling af folkeskolen og elevernes læring. Det drejer sig bl.a. om enklere styring af timetal, lempelse af holddannelsesregler, større lokal frihed med mere fleksible regler for valg af skolebestyrelser, tilrettelæggelse af valgfag og nedsættelse af pædagogiske råd på skolerne. Samlet set giver reformen og lovforslaget om overenskomsterne gode muligheder for at øge kvaliteten af undervisningstilbuddet til børnene uden negative økonomiske konsekvenser for kommunerne. Disse muligheder kan realiseres med nedenstående anbefalinger og folkeskolereformen kan dermed være med til at gøre en god specialskole endnu bedre. 3 af 15

4 3 Beskrivelse af målgruppen og indsatsen på skoleområdet på CDH CDH omfatter et landsdelsdækkende kompetencecenter med to specialer for børn, unge og voksne med høretab samt for børn, unge og voksne med medfødt eller erhvervet døvblindhed. CDH s undervisningsindsats til folkeskoleelever varetages opdelt i en indsats for børn med høretab og en indsats for børn med døvblindhed. På Skoleafdelingen er der i dag, i alt 12 elever med høretab samt 6 elever med døvblindhed i alderen 7 til 17 år. Undervisningsindsatsen for de to målgrupper samles organisatorisk pr. 1. august 2014 i Skoleafdelingen på Center for Døvblindhed og Høretab. Undervisningsindsatsen vil dog ligesom hidtil blive varetaget opdelt for de to målgrupper. Undervisningsindsatsen for børn med høretab og døvblindhed tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser om indhold i undervisningen og den enkelte elevs muligheder, behov og ønsker. Dette sker ud fra en fortløbende analyse af den enkelte elevs potentialer og udviklingsmuligheder. Ud over børnenes kommunikationshandicap med høretab og døvblindhed har flere af børnene yderligere funktionsnedsættelser, der medfører, at deres funktionsniveau ikke er alderssvarende. Grundet børnenes kommunikationshandicap og yderligere funktionsnedsættelser har målgrupperne behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering sammenlignet med undervisningsindsatsen i den almindelige folkeskole. Tilrettelæggelsen af undervisningen sker i tæt kontakt og dialog med botilbud, fritids- /beskæftigelsestilbud og forældre. Afhængigt af elevens funktionsniveau indeholder undervisningen bl.a. ADL (Almindelig Daglig Levevis), motoriske aktiviteter, omverdenskendskab, emneundervisning, mobility-undervisning (undervisning i teknikker til at færdes sikkert inde og ude), syns-, tale- og høreundervisning, dansk, matematik, samt alle øvrige fag fra folkeskolens fagrække, hvor dette måtte være relevant. Skoleområdet omfatter speciallærere, børnehaveklasseleder, pædagoger, pædagogiske medhjælpere, samt tale- hørepædagoger. Alle personalegrupperne har CDH s grunduddannelse indenfor høretab eller en døvblindefaglig uddannelse. 4 Løsningsforslag ved implementeringen af folkeskolereformen på CDH Med udgangspunkt i den nye lovgivning har CDH og administrationen lavet en række løsningsforslag for implementeringen af folkeskolereformen inden for disse fire temaer: 1. Ugentlig undervisningstid for eleverne 2. Snitflader og ressourceallokering til SFO og undervisningsområdet 3. Sammensætning af personale i den understøttende undervisning 4. Øget tilstedeværelse for lærerne Under de enkelte temaer er der en beskrivelse af mulige scenarier samt en anbefaling til valg af scenarie ved udmøntningen af folkeskolereformen. 4 af 15

5 Under de enkelte temaer redegøres der for, hvordan scenarierne tilgodeser følgende perspektiver og hensyn: et borgerperspektiv med særlig hensynstagen til børnenes behov i relation til omfang og indhold i undervisningen et økonomisk- og indholdsmæssigt perspektiv, med hensyntagen til hensigterne med den nye lovgivning på området og arbejdstidsreglerne for folkeskolelærerne samt økonomiske hensyn og ressourcer på området. et kommuneperspektiv, hvor effekten af de enkelte scenarier relateres til kommunernes vilkår for fremtidig anvendelse af ydelserne. 5 Temaer ved implementeringen af folkeskolereformen på CDH 5.1 Tema 1: Ugentlig undervisningstid for eleverne Beskrivelse af temaet Med reformen skal eleverne gå længere tid i skole, idet der indføres flere timer med undervisning i en række fag på tværs af folkeskolens klassetrin. På CDH bliver det derfor muligt at indføre en længere og mere varieret skoledag med flere undervisningstimer, der giver mulighed for, at eleverne lærer mere. Derudover medfører reformen, at undervisningstimerne i folkeskolens fag suppleres med en understøttende undervisningsindsats. Eleverne får med den relevante understøttende undervisning bedre tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Med reformen får CDH derfor mulighed for, at iværksætte endnu flere læringsaktiviteter, der har sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag eller har sigte på at styrke elevernes læringsparathed, motivation og trivsel m.m. Samtidigt får CDH mulighed for at tilpasse omfanget af den understøttende undervisning, således, at den stemmer overens med målgruppens behov og ressourcer. Dette kan lade sig gøre, idet folkeskolereformen giver Regionsrådet og kommunalbestyrelserne mulighed for at nedskalere tiden til den understøttende undervisning, hvis skolerne samtidigt øger antallet af undervisningstimer, hvor der er to voksne i klassen. Nedenfor beskrives to scenarier for implementeringen af øget undervisningstid på CDH. 5 af 15

6 5.1.2 Scenarie 1 (anbefales): Lige fordeling af undervisningstiden på tværs af aldersgrupper Som det fremgår ovenfor består den samlede undervisningstid fremadrettet af undervisningstimer i folkeskolens fag og understøttende undervisning. CDH anvender i dag en ligelig fordeling af undervisningstiden på tværs af aldersgrupperne og det anbefales at denne praksis fortsættes fremadrettet. Tilgangen er optimal både i forhold til børnenes undervisningsbehov og antallet af børn i de forskellige aldersgrupper. Undervisningstid Med en ligelig fordeling af undervisningstiden vil eleverne på tværs af aldersgrupperne være i skolemiljøet i det samme tidsrum. Dette er væsentligt, idet undervisningsindsatsen tilrettelægges med holddannelser på tværs af aldersgrupperne med udgangspunkt i de enkelte børns funktionsniveau og behov. Ud over undervisningen i folkeskolens fag vil eleverne modtage understøttende undervisning som en del af undervisningstiden. En ligelig fordeling af undervisningstiden vil medføre, at alle aldersgrupperne fremadrettet modtager undervisning i tidsrummet kl Med den nye åbningstid tilbydes eleverne på tværs af aldersgrupperne fremadrettet en samlet ugentlige undervisningstid 32,5 timer på høretabsområdet og døvblindeområdet 40 uger om året. Med den øgede undervisningstid vil elever med høretab være på Skoleafdelingen i 5 timer mere pr. uge end i dag, mens elever med døvblindhed vil være på Skoleafdelingen i 10 timer mere pr. uge end i dag. Undervisningstimer På høretabs- og døvblindeområdet anbefales det, at aldersgrupperne modtager følgende antal undervisningslektioner om ugen: - 30 lektioner til klasse - 31 lektioner til klasse - 32 lektioner til klasse - 31 lektioner til 9. klasse På høretabsområdet og døvblindeområdet gives der på nuværende tidspunkt henholdsvis 30 og 28,33 undervisningslektioner om ugen af 45 minutters varighed på tværs af aldersgrupperne. Med anbefalingen indføres der således et uændret antal lektioner for aldersgrupperne i klasse og et øget antal lektioner for aldersgrupperne fra klasse på høretabsområdet. På døvblindeområdet indføres der et øget antal lektioner for samtlige aldersgrupper. 6 af 15

7 Understøttende undervisning En stor del af målgruppen af børn med døvblindhed har yderligere funktionsnedsættelser af fysisk, motorisk og mental art, der betyder, at de har behov for hjælp til alle daglige aktiviteter og gøremål. For denne målgruppe er det derfor særligt nødvendigt, at den øgede undervisningstid tilrettelægges i overensstemmelse med målgruppens ressourcer og behov. Dette vil ske i samarbejde med døgntilbuddet for døvblinde børn, hvor undervisningstiden og de samlede aktiviteter for målgruppen vil blive tilrettelagt således, at indholdet tilpasses børnenes ressourcer. Målgruppen af børn med høretab har ligeledes yderligere funktionsnedsættelser, men ikke i samme omfang som børn med døvblindhed og kan derfor uden yderligere tiltag godt modtage den øgede undervisningstid. Den øgede undervisningstid kan for begge målgrupper bl.a. blive anvendt til understøttende undervisning, som består af rideterapi, APA (fælles idræt gennem Adapted Physical Activity), musikterapi, fysio- og ergoterapi, bevægelse, yoga og motion m.m. På den måde sikres der et varieret indhold i undervisningstiden, som er afstemt med målgruppens behov. Derudover vil undervisningsindsatsen i folkeskolens fag, ligesom hidtil, omfatte den nødvendige faglige støtte og undervisningsdifferentiering med ekstra personale i klassen. Med denne tilgang vil de ældste aldersgrupper i overensstemmelse med reformens hensigter modtage et større antal undervisningstimer end de yngste aldersgrupper. De yngste aldersgrupper vil modtage et større antal understøttende undervisningstimer end de ældste aldersgrupper, hvor alle aldersgrupperne opnår den samme mængde undervisningstid. På den måde sikres der et skolemiljø, hvor børnene drager nytte af relationerne på tværs af aldersgrupperne gennem hele undervisningsdagen. Dette er særligt vigtigt i et lille skolemiljø som på CDH, hvor der er så få elever. Efter implementeringen af reformen tilstræbes det, at børnene ligesom i dag sammensættes i hold på tværs af aldersgrupperne, hvor det ikke er børnenes alder, men børnenes ressourcer og behov, som er afgørende for holddannelsen. I undervisningstiden vil børnene således i videst mulige omfang modtage undervisning i hold. Med en ligelig undervisningstid på tværs af aldersgrupperne tilstræbes det, at børnene, som hidtil vil kunne indgå i disse holddannelser, således at børnene ikke skal undervises alene. Dette er væsentligt både for børnenes trivsel, deres sociale fællesskab og anvendelsen af de rette læringsmæssige værktøjer. Ud over øget undervisningstid medfører reformen, at der skal gives tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Der er afsat tid til denne indsats i den øgede undervisningstid. Såfremt børnenes forældre fravælger tilbuddet om lektiehjælp, kan undervisningstiden for det pågældende barn blive reduceret. Mulighed for fravigelse af reglerne om varighed for undervisningstiden Af folkeskolereformen fremgår det, at den samlede undervisningstid med undervisning i folkeskolens fag og understøttende undervisning skal tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed på: - Mindst 1200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3.klassetrin, hvilket svarer til 30 timer om ugen i 40 uger - Mindst 1320 timer på klassetrin, hvilket svarer til 33 timer om ugen i 40 uger timer på klassetrin, hvilket svarer til 35 timer om ugen i 40 uger 7 af 15

8 Som det fremgår ovenfor vil undervisningstiden for børn på klassetrin være lavere end lovgivningens minimumskrav. Alle aldersgrupperne vil modtage de lovpligtige antal undervisningstimer i folkeskolens fag men den kortere undervisningstid vil medføre, at de pågældende aldersgrupper modtager et lavere antal understøttende undervisningstimer end lovgivningens minimumskrav. Folkeskoleloven giver mulighed for at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, for så vidt angår den understøttende undervisning, i op til 1 skoleår, med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. På CDH er der som følge af målgruppens behov og specialundervisningens indhold allerede i dag yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for alle aldersgrupperne. Målgruppen har fortsat behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering samt ekstra personale i klassen og denne tilgang bør derfor fortsættes efter implementeringen af folkeskolereformen. Derudover har målgruppens funktionsniveau betydning for, hvor meget undervisning de kan rumme. Det anbefales derfor, at CDH gives tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden med henblik på at fortsætte indsatsen med yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. Fravigelsen kan foretages efter indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelsen og godkendelse af Regionsrådet. Udtalelsen fra Skolebestyrelsen fremgår af sagsfremstillingens bilag Scenarie 2: Differentieret undervisningstid Alternativt kan der indføres et scenarie med differentieret undervisningstid, hvor eleverne modtager differentieret undervisningstid i forhold til Skoleafdelingens tre aldersgrupper fra 1. til 3. klasse, 4. til 6. klasse og 7. til 9. klasse. Med dette scenarie vil omfanget af undervisningstiden afhænge af børnenes årgang og alder, således at børnene fremadrettet modtager undervisningstid med 30 timer i 1. til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. Undervisningstiden vil indeholde det samme antal lektioner som i scenarie 1 men vil omfatte et øget antal understøttende undervisningstimer, således at reglerne om mindste varighed af undervisningstiden overholdes. Scenarie 2 medfører dermed en større undervisningstid end i scenarie 1. Som det fremgår nedenfor medfører scenarie 2 en række ulemper for målgruppen Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne Borgerperspektiv: Scenarie 1 vil med fravigelsen af reglerne om mindste varighed af undervisningstiden skabe en optimal løsning for eleverne, som vil kunne være en del af skolemiljøet i samme tidsrum og indgå i holdundervisningen på tværs af aldersgrupperne. Dette er særligt væsentligt for skolemiljøet, hvor der er få elever i de enkelte aldersgrupper. Den ligelige fordeling af undervisningstiden vil være væsentlig for børnenes trivsel og det sociale fællesskab, da eleverne ikke har andre relationer, hvor de kan kommunikere på samme niveau. 8 af 15

9 I flere af aldersgrupperne er der under 3 elever. Såfremt der indføres differentieret undervisningstid vil flere af aldersgrupperne opleve at være de eneste børn i Skoleafdelingen i eftermiddagstimerne, idet de yngre aldersgrupper vil modtage mindre undervisningstid. Scenarie 2 medfører derfor en risiko for, at børnene i øget omfang skal modtage eneundervisning, som følge af dårligere vilkår for at indgå i holdundervisning. Scenarie 1 giver dermed de bedste muligheder for, at børnene kan indgå i holdundervisning på tværs af aldersgrupperne. Scenarie 2 vil derfor medføre en mindre god pædagogisk løsning, hvor enkelte elever vil skulle undervises alene, idet de ikke kan indgå i holdundervisningen, hvilket begrænser de læringsmæssige værktøjer. Dette kan skabe en oplevelse af isolation hos eleverne. Modellen vil samlet set hæmme det sociale fællesskab mellem børnene, som har relationer på tværs af aldersgrupperne. Økonomisk og indholdsmæssigt perspektiv: Ved begge modeller vil CDH kunne tilbyde eleverne et øget antal lektioner i folkeskolens fag. Med scenarie 1 vil det vil være muligt at opretholde den nuværende praksis med yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for alle aldersgrupperne uden takststigninger. Scenarie 2 vil med øget undervisningstid og samme niveau med undervisningsdifferentiering medføre et øget ressourceforbrug og takststigninger for ydelsen i Skoleafdelingen både for børn med høretab og børn med døvblindhed. Med indførelsen af den øgede undervisningstid vil der for begge målgrupper blive behov for færre ressourcer på SFO en og døgntilbuddene efter skoletid, idet åbningstiden om eftermiddagen kan reduceres. Det forventes derfor, at der vil blive mulighed for at reducere kapaciteten, op til i alt 1-2 fuldtidsstillinger på tværs af høretabs- og døvblindeområdet i forhold til varetagelsen af de pædagogiske tilbud i SFO en og på døgntilbuddene. Disse medarbejdere forventes at kunne omplaceres på CDH. Størsteparten af reduktionen forventes, at kunne foretages på døgntilbuddene. Såfremt børnenes forældre ønsker at deres børn skal fritages fra lektiehjælp om eftermiddagen, vil børnene få tidligere fri fra skole og i stedet få mulighed for at benytte SFO en og døgntilbuddene tidligere på dagen. Hvis dette bliver tilfældet vil kapaciteten i SFO en og døgntilbuddene kun kunne reduceres i et mindre omfang. Scenarie 2 vil med den differentierede undervisningstid medføre et behov for at bevare den nuværende åbningstid i SFO en og vil derfor ikke give mulighed for at reducere kapaciteten af SFO en. Med den øgede undervisningstid vil der kunne foretages en mindre reduktion i kapaciteten og taksten på døgntilbuddene. Kommuneperspektivet Scenarie 1 vil medføre et øget antal lektioner, der dog ikke vil medføre takststigninger eller merudgifter for kommunerne. Det øgede antal undervisningstimer forventes i stedet, at kunne medføre en reduktion i taksterne for aflastningstilbuddet for børn med høretab (Planethuset) og døgntilbuddet for børn med døvblindhed (Bøgehuset) samt en reduktion i taksterne til SFO på tværs af målgrupperne. Som følge af en øget undervisningstid vil scenarie 2 medføre takststigninger og merudgifter for kommunerne til ydelserne i skoleafdelingen. 9 af 15

10 5.2 Tema 2: Snitflader og ressourceallokering til SFO og undervisningsområdet Beskrivelse af temaet Som det fremgår af tema 1 ovenfor, medfører folkeskolereformen, at der skal indføres øget undervisningstid for eleverne i folkeskolen, hvor en del af undervisningstiden bl.a. kan varetages af det pædagogiske personale. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Det øgede samarbejde med det pædagogiske personale i undervisningstiden vil samlet set give mulighed for at øge kvaliteten af undervisningsindsatsen. Indførelsen af øget undervisningstid vil samtidigt medføre, at eleverne fremadrettet vil have et mindre behov for anvendelse af SFO på CDH. Elevernes behov for SFO vil variere alt efter om der indføres en ligelig undervisningstid på tværs af aldersgrupperne eller om der indføres differentieret undervisningstid, hvor særligt de yngste aldersgrupper, fortsat vil have brug for SFO. Åbningstiderne og kapaciteten i CDH s SFO vil derfor afhænge af hvilken løsning der vælges under tema 1. Af de 12 børn, der er tilknyttet skoleafdelingen for børn med høretab, er der i dag 11 børn, der benytter SFO en. Af de 6 børn der er tilknyttet skoleafdelingen for børn med døvblindhed er der i dag 1 barn, som benytter SFO en. De øvrige 5 Børn med døvblindhed, anvender CDH s døgntilbud og har derfor ikke behov for SFO-ydelsen efter skoletid Scenarie 1 (anbefales) Såfremt der indføres en ligelig undervisningstid med en udvidet skoledag på tværs af aldersgrupperne vil børnene modtage undervisning indtil kl SFO-ydelsen på CDH kan derfor ændres til et tilbud, hvor der vil være mulighed for, at eleverne kan opholde sig med pasning og hvor det primære fokus er omsorg for børnene. Ud fra børnenes nuværende behov og den udvidede skoledag, vil børn med høretab have brug for tilbuddet om pasning og omsorg i ca. 2 timer om dagen mens barnet med døvblindhed ud fra dets nuværende behov vil have brug for tilbuddet i ca. 1 time om dagen. Med den øgede undervisningstid vil der ikke længere være behov for pædagogiske aktiviteter for eleverne før og efter skoledagen. Der vil i stedet blive oprettet en ny ydelse med henblik på modtagelse af børnene med pasning og omsorg for børnene før og efter skoletid. Den nye ydelse vil ligesom den nuværende SFO kræve visitation som en tilkøbsordning separat fra undervisningsdelen. Den nye ydelse vil have en væsentligt lavere takst end den nuværende SFO. Ligesom i dag vil der fortsat tilbydes dagaflastning, døgnaflastning og pasning af børnene på skolefrie dage. 10 af 15

11 5.2.3 Scenarie 2 Såfremt der indføres differentieret undervisningstid vil børnene afhængigt af alderstrin fortsat have et behov for SFO både på høretabs- og døvblindeområdet. SFO en bør i dette tilfælde bevares, således at der fortsat er kapacitet til modtagelse af børn før og efter skoletid med henblik på, at børnene kan modtage et pædagogisk tilbud. Idet alle eleverne modtager øget undervisningstid bør SFO ens kapacitet reduceres for målgruppen som helhed. Med den differentierede undervisningstid vil børnene i den yngste målgruppe fra klasse dog fortsat have brug for SFO, før- og efter skolen og åbningstiden bør derfor bevares uændret for de yngste målgrupper. Med den differentierede undervisningstid, vil SFO en på høretabsområdet fortsat være placeret som en del af elevhjemmet mens den på døvblindeområdet fortsat vil være integreret med undervisningsdelen, dog således at der som hidtil vil være særskilt finansiering af SFO-ydelsen Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne Borgerperspektivet Et ophør af SFO en vil medføre, at børnene ikke oplever personaleskift og overgange i hverdagen. Scenarie 1 vil derfor medføre en større sammenhængskraft i hverdagen, hvor det samme personale tager imod børnene og følger børnene med videre i skolen og herefter til afslutning med omsorg og pasning sidst på dagen. Økonomisk og indholdsmæssige perspektiver Som nævnt under tema 1 vil der med den øgede undervisningstid i scenarie 1, blive mulighed for at reducere kapaciteten i forhold til varetagelsen af de pædagogiske tilbud i SFO en. Scenarie 1 vil medføre en væsentlig takstreduktion, idet SFO-ydelsen omdefineres til nyt indhold, hvor der ikke længere vil være behov for et tilbud med pædagogiske aktiviteter men i stedet behov for et tilbud, hvor børnene alene modtages før skolegang og får omsorg med pasning efter afslutning af skoledagen. Scenarie 2 vil ikke give mulighed for at reducere kapaciteten af SFO en, idet SFO-ydelsen bevares med samme åbningstid. Kommuneperspektivet Såfremt der indføres ligelig undervisningstid på tværs af aldersgrupperne, kan der opnås fordele med samkørsel, idet børnene afrunder dagen på samme tidspunkt. Dette giver mulighed for besparelser i forhold til transportudgifter. Indførelsen af differentieret undervisningstid giver ikke samme mulighed, idet aldersgrupperne afslutter skoledagen på forskellige tidspunkter. 11 af 15

12 5.3 Tema 3 Sammensætning af personale i den understøttende undervisning Beskrivelse af temaet Med folkeskolereformen indføres der understøttende undervisning, som skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Dette giver endnu bedre muligheder for anvendelsen af ressourcerne blandt det pædagogiske personale, som nu i øget omfang kan tage del i undervisningen på tværs af aldersgrupperne i skoleafdeling. Dette medfører, at CDH kan tilbyde eleverne på skoleafdelingen en øget kvalitet og større variation i undervisningen med øget tid eksempelvis til lektiehjælp, APA (fælles idræt gennem Adapted Physical Activity), musikterapi, yoga, fysioterapi og tale-, høretræning. Muligheden for, at anvende det pædagogiske personale i undervisningen er derfor en fordel for målgrupperne og indsatsen på CDH. Pædagogernes kompetencer kan eksempelvis være relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører den alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i folkeskolens fag. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Som det fremgår af tema 1 anbefales det, at eleverne på tværs af aldersgrupperne i modtager mellem 30 og 32 almindelige ugentlige undervisningslektioner i folkeskolens fag. I det resterende antal timer op til en samlet ugentlig undervisningstid på 32,5 timer vil børnene modtage understøttende undervisning Scenarie (anbefales) Det anbefales CDH benytter lovgivningens nye muligheder for sammensætning af personalet i den understøttende undervisning. CDH vil sammensætte personalet under hensynstagen til børnenes behov for visuel og taktil kommunikation og anvende personale med de rette kompetencer. Personalet på CDH, herunder bl.a. det pædagogiske personale, har særlige kvalifikationer til at varetage denne indsats og vil derfor indgå i varetagelsen af den understøttende undervisning. Folkeskolereformen giver derudover mulighed for, at personer der ikke er ansat ved skolevæsenet kan varetage undervisningsopgaver og understøttende undervisning, f.eks. i forbindelse med forløb med kulturlivet, foreningslivet eller svømmeundervisning mv. Såfremt der er behov for at anvende eksterne fagpersoner, så er der også mulighed for det, men stadig med et væsentligt hensyn til behovet for visuel og/eller taktil kommunikation samt for kendte voksne, der kan skabe trygge rammer for eleverne. 12 af 15

13 5.3.3 Perspektiver og afledte effekter ved scenariet Borgerperspektivet Scenariet vil sikre, at CDH fastholder brug af personale med de rette kompetencer, der kan kommunikere med børnene med visuel og taktil kommunikation. Dette er væsentligt af hensyn til eleverne, som grundet deres kommunikationsvanskeligheder har behov for visuel og taktil kommunikation i undervisningen og for at føle sig trygge i relationen. Hensynet til børnenes behov og anvendelsen af personale der mestrer den visuelle og taktile kommunikation vil derudover være i overensstemmelse med handicapkonventionen, hvoraf det fremgår, at det skal (..) sikres, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift. Økonomisk og indholdsmæssige perspektiver Med scenariet sikres det, at der til den understøttende undervisning benyttes tværfagligt personale med de rette kvalifikationer, herunder bl.a. pædagogisk personale på CDH. Dette medfører, at der i indsatsen indgår personale, som har et stort indblik i de enkelte børns behov, hvilket er med til at sikre en individuel og målrettet undervisning i forhold til det enkelte barn. Dette er væsentligt i forhold til den pågældende målgruppe, hvor kendskabet til det enkelte barns egenskaber og behov har stor betydning for udbyttet af formidlingen og tilrettelæggelsen af indsatsen. Kommuneperspektivet Som det fremgår ovenfor medfører scenariet, at CDH anvender nuværende ressourcer, herunder bl.a. det pædagogisk personale til den understøttende undervisning. Dette er med til at understøtte at taksten og kommunernes udgift på området ikke stiger. 13 af 15

14 5.4 Tema 4 Øget tilstedeværelse for lærerne Beskrivelse af temaet I foråret 2013 blev der gennemført en ny lovgivning om lærernes arbejdstid med ikrafttrædelse den 1. august Med de nye arbejdstidsregler for folkeskolelærerne giver CDH mulighed for skabe en øget tilstedeværelse fra lærerne på CDH s matrikel. Med de nye regler, er det skoleledelsen, der fastlægger i hvilket omfang og hvordan lærernes arbejdstid skal anvendes på CDH, samt hvor meget tid der skal anvendes på undervisning og forberedelse af undervisningen. Folkeskolereformen lægger op til, at lærerne i højere grad end i dag skal være til stede på skolen, også når de ikke underviser, idet lærerne har ansvaret for planlægningen af den understøttende undervisning i et samarbejde med de pædagoger eller andet relevant personale, der er med til at afvikle aktiviteterne i undervisningstiden. På CDH medfører den øgede tilstedeværelse fra lærerne nogle klare fordele, både for eleverne og det pædagogiske personale på CDH. Med den øgede tilstedeværelse kan lærerne opnå et øget samvær med eleverne, som modtager øget undervisningstid med flere undervisningslektioner og understøttende undervisning. Derudover medfører den øgede tilstedeværelse, at lærerne får bedre mulighed for at planlægge undervisningsindsatsen bl.a. i samarbejde og dialog med det pædagogiske personale. Lærerne har i dag en årsnorm på 1680 timer, og på CDH arbejder lærerne gennemsnitligt 42 timer i 40 uger mod at de til gengæld, får flere arbejdsfri perioder end andre faggrupper. Årsnormen fastholdes for lærerne og deres arbejdstid er fortsat efter reformen, primært koncentreret i skoleårets 40 uger. Nedenfor beskrives de to scenarier for lærernes øgede tilstedeværelse Scenarie 1 (anbefales) Rammen for planlægning af lærernes arbejdstid bygger på det overordnede princip, at medarbejderne som udgangspunkt er til stede på arbejdspladsen i arbejdstiden med mindre andet er aftalt med ledelsen. Det anbefales derfor, at lærerne fremadrettet har fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen, minimum 37 timer ugentligt i de uger, hvor eleverne undervises. Ledelsen kan give lærerne mulighed for at udføre de resterende timer uden for arbejdspladsen eksempelvis i spidsbelastningsperioder, f.eks. i forbindelse med afholdelsen af pædagogiske arbejdsdage eller ved tilrettelæggelse af undervisningsplanen. Samtidigt indføres der en fleksordning, hvor lærerne kan optjene flekstimer gennem overskydende arbejdstimer, der kan afspadseres som flekstid Scenarie 2 Alternativt kan der indføres en løsning, hvor lærerne har fuld tilstedeværelse på 40 timer om ugen, 42 uger om året på arbejdspladsen. Dette kan lade sig gøre, idet arbejdstiden for lærerne beregnes for en periode på 1 år, hvor arbejdstiden for perioden udgør 37 timer om ugen i gennemsnit. Idet kalenderåret kun består af 40 undervisningsuger kan skoleledelsen i disse uger kræve fuld tilstedeværelse fra lærerne i op til 40 timer om ugen mod at lærerne i de resterende arbejdsuger opnår en tilsvarende lavere arbejdstid, således at arbejdstiden i gennemsnit udgør 37 timer om ugen. 14 af 15

15 I Skoleafdelingen er der dog perioder, hvor der er forholdsmæssigt flere arbejdsopgaver og dette vil ikke kunne tilgodeses i denne model. Denne model vil indebære, at al kontakt til forældre og andre samarbejdspartnere skal foregå mellem kl. 7 og 17 på hverdage. I denne model gives der ikke mulighed for optjening af flekstimer Perspektiver og afledte effekter ved scenarierne Borgerperspektivet Med scenarie 1, indføres der en fleksordning, der vil tilgodese løsning af opgaver hen over året, således at opgaverne løses på professionel vis med høj grad af faglighed til gavn for elevernes indlæring. Fleksordningen vil give mulighed for øget arbejdsindsats i spidsbelastningsperioder med henblik på udarbejdelse af undervisningsplaner, oplæg til og afholdelse af visitationsmøder med kommunerne, interne statusmøder, pædagogiske arbejdsdage der strækker sig henover skolefri dage mm. Indførelsen af fuld tilstedeværelse i scenarie 2 vil forringe lærernes vilkår for forberedelse til undervisningen i spidsbelastningsperioderne og vil derfor kunne medføre forringet forberedelse fra lærernes side i disse perioder. Økonomiske og indholdsmæssige perspektiver CDH er i færd med at sikre gode fysiske rammer for lærernes forberedelsesarbejde både før og efter undervisningen. Disse ændringer vil ikke medføre takststigninger. Folkeskolereformen vil ikke medføre ændrede behov for undervisningslokaler til børnene. De nuværende fysiske rammer kan dermed imødekomme behovet for øget tilstedeværelse for elever og lærere i skolemiljøet på CDH. Der er dermed ikke udsigt til øgede udgifter til de fysiske rammer, som følge af folkeskolereformen. Kommuneperspektivet Fleksordningen i scenarie 1 vil give mulighed for høj kvalitet i undervisningen, da lærerne kan planlægge forberedelse og samarbejde efter behov hen over skoleåret. En model med fuld tilstedeværelse vil omvendt medføre manglende mulighed for fleksibilitet i samarbejdet med andre faggrupper både internt på CDH og med CDH s samarbejdspartnere. 15 af 15