Bilag 12. Alternativ besparelser i Børn og Unge til budget Flytning af fritidstilbuddet til børn i 4. klasse fra SFO til fritidsklub

Transkript

1 Bilag 12. Alternativ besparelser i Børn og Unge til budget Med byrådets vedtagelse af indstillingen Udmøntning af spareforslag til budget den 3. februar 2016 blev det besluttet, at forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder ikke skulle gennemføres. Der skulle i stedet findes alternative besparelser i Børn og Unge på 16 mio. kr. i 2017, 16,6 mio. kr. i 2018 og 16,9 mio. kr. i Byrådet besluttede endvidere med indstillingen Udmøntning af spareforslag til budget den 3. februar 2016, at forslaget om tidlig SFO-start ikke skal gennemføres, og at besparelsen i stedet skal findes ved at flytte fritidstilbuddet til børn i 4. klasse fra SFO til fritidsklub. Besparelsen herved udgør 13,2 mio. kr. Forslaget skulle sendes i høring, inden det blev drøftet i budgetforligskredsen. Børn og Unge har udarbejdet alternative spareforslag samt beskrivelse af forslaget om at flytte fritidstilbuddet til børn i 4. klasse fra SFO til fritidsklub, se beskrivelse af forslagene nedenfor. Forslagene har været i høring i perioden 8. marts til 6. april Opsamling af høringssvarene kan ses nedenfor. Budgetforligspartierne har drøftet forslagene efter høringen den 27. april 2016, hvor de blev enige om følgende tekst, som er indarbejdet i budgettet for Flytning af fritidstilbuddet til børn i 4. klasse fra SFO til fritidsklub Forligspartierne har aftalt, at fritidstilbuddet til børn i 4. klasse skal flyttes fra SFO til fritidsklub. Børn og Unge skulle beskrive forslaget nærmere, og forslaget skulle sendes i høring. Der har været sendt to modeller i høring med forslag til, hvordan den fremadrettede budgettildeling til fritids- og ungdomsskoleområdet kan udmøntes. I den første model er forældrebetalingen uændret, mens forældrebetalingen øges i den anden model. I hver model er der to beregninger. I den første beregning forudsættes den ændrede økonomiske ramme alene at påvirke fritidsklubtilbuddet. I den anden beregning forudsættes den ændrede økonomiske ramme at omfatte både fritids- og ungdomsklubtilbuddene. Forligspartierne er enige om, at forslaget skal udmøntes ved, at de ændrede økonomiske rammer omfatter både fritids- og ungdomsklubtilbuddene og med uændret forældrebetaling (model 1B i høringsmaterialet). Forslaget træder i kraft fra den 1. august Forligspartierne er opmærksomme på de udfordringer, som er beskrevet i høringssvarene i forhold til, at der ikke er feriepasning i fritidsklubberne. Forligspartierne anmoder derfor Børn og Unge om at beskrive en model for, hvordan forældrene kan tilkøbe feriepasning til børn i 4. klasse i SFO en. Der vil blive taget stilling til en eventuel tilkøbsmodel i forbindelse med budgetlægningen for Alternative besparelser i stedet for forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder Forligspartierne er enige om, at den andel af selvstyrebufferen på 26,4 mio. kr., som skal tilfalde Børn og Unge, bruges til at afbøde besparelserne i Børn og Unge. Beløbet udgør 9,8 mio. kr. Det vil sige, at der mangler at blive fundet besparelser for 5,4 mio. kr. i 2017 stigende til 7,4 mio. kr Forligspartierne er enige om, at besparelserne findes på følgende måde: 1,5 mio. kr. (netto) ved reduktion i afdelingstillæg i dagtilbud og SFO fra ,5 mio. kr. (netto) ved reduktion i budgettet til tværfaglig enhed fra ,1 mio. kr. ved, at der ikke er lokale innovationsmidler i Børn og Unge fra ,3 mio. kr. ved øget brugerbetaling på Sahl Lejrskole fra ,0 mio. kr. (netto) ved oprettelse af bygningstekniske fællesskaber fra 2018

2 Sektor: Forslagets betegnelse: 5.50 Børn og Unge Forslag til alternative besparelser i Børn og Unge i stedet for forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder Økonomiske konsekvenser og personaleændringer (2016-priser i kr.) Forslag Nedlæggelse af tværfaglig enhed Ingen lokale innovationsmidler Etablering af bygningstekniske fællesskaber Øget brugerbetaling på Sahl lejrskole Afskaffelse af afdelingstillæg i dagtilbud og SFO Afledt taksteffekt Mindreudgifter til fripladser og søskenderabat Nettoændringer i driftsudgifter Personaleændringer Beskrivelse af spareforslag/effektivisering herunder beskrivelse af ændringer af målopfyldelse: Med byrådets vedtagelse af indstillingen Udmøntning af spareforslag til budget den 3. februar blev det besluttet, at forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder ikke skal gennemføres. Derved udestår der et sparekrav på 32,1 mio. kr. i 2017, 33,2 mio. kr. i 2018 og 33,8 mio. kr. i Et beløb på 16,9 mio. kr. i 2019 svarende til en besparelsen ved en måneds tidligere børnehavestart finansieres på følgende måde: De 3,3 mio. kr., som Børn og Unge tilføres som kompensation for at have friholdt det vidtgående handicapområde, tilføres dagtilbudsområdet, og de indgår i finansieringen af sparekravet. Driftstilskud til børn i deltidspladser reduceres. Herved opnås en besparelse på 7,7 mio. kr. i 2017 stigende til 8,1 mio. kr. årligt i Der gennemføres en rammereduktion på dagtilbudsområdet på 5,0 mio. Aarhus Kommune 2016

3 kr. netto i 2017 stigende til 5,6 mio. kr. netto i Dagplejen friholdes for rammereduktionen. Den resterende finansieringsudfordring findes ved alternative besparelser i Børn og Unge, der fremlægges i forbindelse med afdelingens budgetforslag for Den resterende finansieringsudfordring udgør 16,0 mio. kr. i 2017, 16,6 mio. kr. i 2018 og 16,9 mio. kr. i Den resterende finansiering foreslås fundet på følgende måde: Nedlæggelse af tværfaglig enhed Ingen lokale innovationsmidler Etablering af bygningstekniske fællesskaber mellem dagtilbud og skoler Øget brugerbetaling på Sahl lejrskole Afskaffelse af afdelingstillæg i dagtilbud og SFO Forslagene beskrives nedenfor. Med henblik på at ramme det samlede sparekrav på 32,1 mio. kr. i 2017, 33,2 mio. kr. i 2018 og 33,8 mio. kr. i 2019 er rammebesparelsen for dagtilbuddene justeret, således at den er 5,3 mio. kr. netto i alle årene 2017, 2018 og Nedlæggelse af tværfaglig enhed I flere høringssvar vedrørende forslaget om børnehavestart ved to år og ni måneder er der kommet alternative forslag til besparelser. I høringssvar fra blandt andet dagtilbudslederforeningen, Aarhus Forældreorganisation, BUPL og dagtilbud er der peget på, at tværfaglig enhed endnu ikke er i fuld gang med opgaven. I høringssvarene bliver det foreslået, at tværfaglig enhed nedlægges, og at den tidlige opsporing og forebyggende indsats i stedet forankres lokalt. Med vedtagelsen af budgettet for blev der afsat 8,5 mio. kr. årligt (netto) med det formål at fremme den tidlige sundhedsfremmende indsats og til styrkede sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser i dagtilbud og i et vist omfang indskolingen med særligt fokus på børn med de største udfordringer. Af de 8,5 mio. kr. blev de 7,5 mio. kr. årligt udmøntet til en tværfaglig enhed af pædagoger og sundhedsplejersker. Den resterende 1,0 mio. kr. blev afsat til at styrke sundhedsplejens kobling til dagtilbud i form af et formaliseret tværfagligt samarbejde mellem den lokale distriktssundhedsplejerske og dagtilbuddene, samt en forøgelse af sundhedsplejens deltagelse i overgangsmøder for udsatte børn. Den styrkede kobling af sundhedsplejen til dagtilbud er implementeret pr. 1. maj Aarhus Kommune 2016

4 I løbet af 2015 er arbejdet i tværfaglig enhed blevet startet op. Pr. 15. august 2015 var 30 medarbejdere halvtidsansat ind i tværfaglig enhed ved siden af deres ordinære ansættelse som henholdsvis pædagog og sundhedsplejerske. Efterfølgende har der været fokus på kompetenceudvikling og igangsætning af indsatsen. I perioden fra november 2015 til april 2016 er tværfaglig enhed i drift med indsatser inden for styrkelse af opsporings- og handlekompetencer inden for motorik, sprog og relationsdannelse i et prøveområde (Grenåvej Vest). Denne udvikling af indsatserne sammen med prøveområdets dagtilbudsafdelinger skal sikre størst muligt kvalitet, inden indsatsen gøres bydækkende pr. 1. april I tværfaglig enhed er indsatsen om etablering af familiegrupper i dagtilbud også forankret. Det er således sundhedsplejerskere og pædagoger fra tværfaglig enhed, som er ansvarlig for at skabe rammen og lede processen i familiegrupperne. Familiegrupperne er et tilbud målrettet børn og familier med udfordringer. I forlængelse af de indkomne høringssvar set i sammenhæng med, at tværfaglig enhed endnu kun er på et prøve-stadie foreslås det, at tværfaglig enhed nedlægges, og de 8,5 mio. kr., der var afsat til tværfaglig enhed, bruges til finansiering af det udestående sparekrav. De nyerhvervede kompetencer hos de 30 medarbejdere vil de kunne bruge i det lokale arbejde. Forslaget om nedlæggelse af tværfaglig enhed betyder også, at grundlaget for etableringen af familiegrupperne i dagtilbud skal revurderes, samt at samarbejdet mellem den lokale distriktssundhedsplejerske og dagtilbuddene og sundhedsplejens deltagelse i overgangsmøder for udsatte børn føres tilbage til niveauet fra før 1. maj Nedlæggelsen af tværfaglig enhed betyder, at der er færre ressourcer til arbejdet med tidligere og mere forebyggende indsatser. Derfor foreslås det, såfremt der kan tildeles midler i forbindelse med budget 2017, at de afsættes til arbejdet med tidligere og mere forebyggende indsatser. Ingen lokale innovationsmidler Byrådet besluttede i 2012 at afsætte 40 mio. kr. til innovation og modernisering af kommunens drift. Midlerne blev fordelt med 30 mio. kr. til tværgående innovationsprojekter og 10 mio. kr. til lokale innovationsprojekter. Med vedtagelsen af budgettet for besluttede byrådet, at innovationsmidlerne skal reduceres med 10 mio. kr. årligt, hvor der skal tages 5 mio. kr. fra de tværgående innovationsmidler og 5 mio. kr. fra de lokale innovationsmidler fra Børn og Unges andel af de lokale innovationsmidler er 2,1 mio. kr. I anvendelsen af de lokale innovationsmidler skal der være fokus på at styrke de innovative processer, vidensdeling og evalueringen af, hvordan midlerne Aarhus Kommune 2016

5 har gjort en forskel og bidraget til at styrke kultursporet i forhold til at skabe en innovativ kultur. Dette fokus er der også i de tværgående innovationsprojekter, som omfatter Børn og Unge, samt det er der også fokus på i forbindelse med omlægningen til tidligere, mere forebyggende indsatser. På den baggrund foreslås det, at de lokale innovationsmidler fra 2017 og frem bruges til finansiering af det udestående sparekrav, og at den innovative kultur i Børn og Unge bliver udviklet via de tværgående innovationsprojekter samt projekterne i forbindelse med tidligere og mere forebyggende indsatser. Bygningstekniske fællesskaber I lokaldistrikterne bliver der et tættere samarbejde mellem skoler og dagtilbud. Dette samarbejde foreslås at udvides til også at omfatte bygningsområdet. Det er vurderingen, at en fuld udnyttelse af fordelene ved en øget professionalisering af bygningsdriften ved at overlade flere opgaver til skolens bygningsfaglige personale vil give effektiviseringer på dagtilbudsområdet på mindst 2,0 mio. kr. netto (svarende til godt kr. pr. afdeling med en bruttobesparelse på 2,3 mio. kr.). Dette vil samtidig frigøre ressourcer hos det pædagogiske personale. Vil der kunne opnås yderligere effektiviseringer vil de forblive hos dagtilbud og skoler. Skoler og dagtilbud kan finde effektiviseringerne ved øget fokus på energistyring, kontraktopfølgning og bedre anvendelse af tilkøb i aftale om pleje af udearealer med Natur og Vejservice m.v. Ordningen etableres som en betalingsordning mellem skole og dagtilbud i lokaldistriktet forankret i skolens tekniske personale. De bygningstekniske fællesskaber oprettes i Øget brugerbetaling på Sahl lejrskole Aarhus Kommune har fire lejrskoler. Tre af lejrskolerne (Dyngby, Dakbjerg og Tange) er selvfinansierede, idet lejeindtægter som udgangspunkt dækker alle udgifter til driften af hytterne. Brugerne står selv for forplejning på disse tre lejrskoler. Sahl lejrskole udlejes kun til folkeskolerne og den anvendes endvidere til fagcamps for elever, som ikke forventes at kunne få karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. På Sahl lejrskole skal lejeindtægterne derimod alene dække forplejning, som er en del af opholdet på lejrskolen. Det vil sige, at brugerne ikke betaler til bygningsdrift, rengøring mv. som ved de tre andre lejrskoler. Der er tre medarbejdere tilknyttet lejrskolen i Sahl, som Aarhus Kommune 2016

6 laver mad, står for rengøring, bygningsvedligeholdelse mv. Det foreslås, at brugerne af Sahl lejrskoler i lighed med brugerne af de øvrige lejrskoler skal betale til rengøring, vedligeholdelse, bygningsdrift mv. Ud fra den nuværende udlejningsgrad af Sahl lejrskole vil der kunne opnås lejeindtægter på kr. Budgettet til Sahl lejrskole vil således kunne reduceres fra ca. 1,2 mio. kr. til 0,9 mio. kr. Afskaffelse af afdelingstillæg i dagtilbud og SFO På dagtilbudsområdet gives der et tillæg til hver selvstændig afdeling (vuggestue/børnehave) i dagtilbuddene, som skal dække udgifter til IT, telefon, sikkerhedskurser, forsikringer og afskrivninger til hårde hvidevarer m.m. I beløbet er også indregnet et tillæg til den pædagogiske leder. Afdelingstillægget er løbende reduceret fra oprindelig kr. til kr. pr. afdeling i På tilsvarende vis er der 15 SFO-afdelinger, som er i lokaler, som ikke er placeret på skolen, som får et afdelingstillæg. Beløbet er på kr. pr. afdeling. Dagtilbud og SFO er er blevet tildelt et beløb til afdelingerne til at dække faste udgifter forbundet med at have egen bygning samt ledelse af afdelingen. Der er fuldt decentralt råderum over udmøntningen af beløbene. Det foreslås at afskaffe afdelingstillægget til dagtilbud og SFO er i lokaler, som ikke er placeret på skolen. Det vil give en besparelse på ca. 4,2 mio. kr. netto. Aarhus Kommune 2016

7 Sektor: Anbefalingens betegnelse: 5.50 MBU Klubtilbud til 4. klasse Økonomiske konsekvenser og personaleændringer (2016-priser i kr.) Forslag (model1) Mindreudgift i kommunal SFO Takstkonsekvenser Søskenderabat og fripladstilskud Mindreudgift privatskolers SFO Merudgift fritids- og ungdomsskoleområdet Takstkonsekvenser Nedsat kontingent Indfasning med midler fra opsparing Mindreudgifter til udsatte og børn med handicap i SFO Merudgifter til udsatte i fritids- og ungdomsskoleområdet Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer model Personaleændringer model Note: Hvor ikke andet er nævnt viser tabellen konsekvenserne ved model 1 Beskrivelse af, hvad der anbefales herunder evt. beskrivelse af ændringer af målopfyldelse Den 31. januar 2016 fremsatte forligspartierne bag budget 2016 ændringsforslag til spareforslag. I ændringsforslaget fremgår følgende: Tidlig SFO-start: Forligspartierne ønsker at imødekomme de mange indsigelser, der har været mod at ændre tidspunktet for SFO-start. Forslaget gennemføres ikke, og der udestår dermed et sparekrav på 10,3 mio. kr. i 2017, 9,7 mio. kr. i 2018 og 9,8 mio. kr. i Forligspartierne er enige om, at besparelsen i stedet findes ved at flytte fritidstilbuddet til børn i 4. klasses fra SFO erne til fritidsklubberne på fritids- og ungdomsskoleområdet. Der vil være anlægsudgifter forbundet med at flytte tilbuddet til 4. klasses børnene fra SFO til fritidsklubberne. Forligspartierne er enige om, at samtlige ud- og Aarhus Kommune 2016

8 ombygningsudgifter afholdes inden for skoleudbygningsprogrammet over de kommende år, idet der heri i dag er indeholdt anlægsudgifter til udbygning til SFO-behov i klasse. Det vil i forbindelse med høringen fremgå, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne. MBU og BA vil i forbindelse med fremlæggelsen af skoleudbygningsbehovet til budget 2017 komme med et forslag til principperne for beregningen og anvendelsen af anlægsmidler til klubtilbuddet samt en vurdering af udgifterne hertil. Forslaget drøftes i forligskredsen. Børn og Unge anmodes om at beskrive et forslag om flytning af fritidstilbuddet for børn i 4. klasse til fritids- og ungdomsskoleområdet. Forslaget skal indeholde en besparelse svarende til det udestående sparekrav på ca. 10 mio. kr. samt den besparelse på 3,2 mio. kr., som fremgår af forslaget om tidlig start i fritidsklub. Finansieringen findes inden for budgettet til fritids- og ungdomsklubber. Det kan indgå i forslaget, at der skal ske justeringer i forældrebetalingen for fritids- og ungdomsklubberne. På baggrund af forligskredsens beslutning har Børn og Unge udarbejdet nedenstående forslag til udmøntning. Ændringen er med ikrafttræden fra august Organisatorisk ændring Ved at ændre fritidstilbuddet for 4. klasserne fra SFO-tilbud til klubtilbud ændres tilbuddet fra at være et pasningstilbud til at være et fritidstilbud. Det vil sige, at rammerne for tilbuddet vil være nogle andre end i dag. SFO er et pasningstilbud hvor der er mulighed for pasning alle hverdagsmorgener og eftermiddage samt skoleferier og fridage. Når tilbuddet flyttes til fritidsklub, vil børnene i 4. klasse få et fritidstilbud uden pasningsgaranti. Der vil typisk være åbent i fritidsklubben efter skoletid, men der er ikke morgenåbent, ligesom tilbuddet er begrænset i ferier og fridage. Det er fritids- og ungdomsskoleområderne, der beslutter den konkrete åbningstid for klubberne. Skolerne vælger selv deres interne organisering, men typisk er skolerne organiseret med en indskoling, mellemtrin og udskoling. Mellemtrinnet er typisk fra klasse. Ved at organisere 4. klasserne som del af fritidsklubberne vil der være det samme fritidstilbud til hele mellemtrinnet for en stor del af skolerne. Økonomiske ramme På SFO-området er der en budgetmodel. Det betyder, at Børn og Unges budget til SFO-området reguleres efter den demografiske udvikling samt efterspørgsel. Dette udmøntes til SFO-afdelingerne via et beløb pr. indskrevet barn henover året. På fritids- og ungdomsskoleområdet er der ikke en budgetmodel, der regulerer budgettet efter demografi og efterspørgsel, idet der er afsat en fast økonomisk Aarhus Kommune 2016

9 ramme. Den afsatte ramme reguleres alene for ændringer i forældrebetalingen. Det vil sige, at budgettet til fritids- og ungdomsskoleområdet ikke afhænger af udviklingen i antallet af børn og unge i målgruppen. Hvis antallet af børn og unge i målgruppen stiger, er der derfor et lavere beløb pr. barn/ung. Den samlede ramme til fritids- og ungdomsskoleområdet fordeles mellem de fire fritids- og ungdomsskoleområder efter en række byrådsbesluttede faktorer, herunder demografi. Ud over det budget der tildeles fritids- og ungdomsskoleområdet fra Børn og Unge, er der også en forældrebetaling for medlemskab i fritidsklub og ungdomsklub, som tilfalder fritids- og ungdomsskoleområdet. Forældrebetalingen afhænger af antallet af medlemmer. Derfor sker der en efterregulering i forhold til en eventuel stigning eller fald i forældrebetalingen. Nedenfor er der beskrevet to modeller for, hvordan den fremadrettede budgettildeling til fritids- og ungdomsskoletilbuddet kan udmøntes, når tilbuddet også skal rumme 4. klasse. I hver model er der to beregninger (a og b). I den første beregning (a) forudsættes den ændrede økonomiske ramme alene at påvirke fritidsklubtilbuddet. I den anden beregning (b) forudsættes den ændrede ramme at omfatte både fritids- og ungdomsklubtilbuddene. Det er i de to modeller en forudsætning, at der skal findes en samlet besparelse på godt 13 mio. kr. pr. år i forhold til det budget, som SFO-tilbuddene i dag tildeles til 4. klasserne. I de beskrevne modeller tildeles budgettet til fritids- og ungdomsskoleområdet efter de byrådsvedtagne faktorer. Beregningerne hviler på en forudsætning om, at 60 procent af årgangen i 4. klasse indskrives i en fritidsklub. Ved at ændre tilbuddet til børn i 4. klasse til at være et klubtilbud frigives der ca. 5 mio. kr. til budgettet for fritids- og ungdomsskoletilbuddene. Hertil kommer forældrebetaling på ca. 12 mio. kr. ved uændrede takster. Det betyder, at der tilføres et samlet beløb til fritids- og ungdomsskoleområdets budget på ca. 17 mio. kr. Forslaget ændrer ikke på taksten for SFO tilbuddet i klasse. Eventuelt under- og overskud i SFO-afdelingerne forudsættes at blive i SFOafdelingerne. Handicapmidler Det forudsættes, at der ikke er en besparelse på midler til børn med handicap, men at pengene følger med børnene fra SFO til fritids- og ungdomsskoleområ- Aarhus Kommune 2016

10 det. Børn, som enten får vidtgående støtteressourcer eller specialklassetillæg, har i dag mulighed for at blive i SFO til og med 7. klasse, hvilket mange benytter sig af. Da det er usikkert, hvor mange af de 4. klasser som modtager vidtgående støtteressourcer eller specialklassetillæg, der vil benytte muligheden for at fortsætte i SFO antages det, at 60 pct. af de ressourcer, som gives til disse to bevillingsgrupper, forbliver i SFO-budgettet. I de kommende år vil der ske en løbende opfølgning på antallet af børn med støtteressourcer i SFO, som går i 4. klasse, for at vurdere, om denne fordelingsnøgle er valid. Midler til socialt udsatte Fritids- og ungdomsskoleområdet har en særlig forpligtelse til at målrette deres indsats til de socialt udsatte unge. På den baggrund bliver en fast del af budgettet tildelt på baggrund af andelen af socialt udsatte unge. På fritids- og ungdomsskoleområdet tildeles 5,5 procent af budgettet med afsæt i antallet af socialt udsatte. Af de tilførte midler, inklusiv midler til udsatte fra SFO, reserveres derfor forlods 5,5 procent til at fordele på baggrund af andelen socialt udsatte unge. Der ændres derved ikke på tildelingen til socialt udsatte unge i fritids og ungdomsskoletilbuddene med de beskrevne modeller. Tildeling til fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup-Toveshøj Fritids- og ungdomsskoleområde Gellerup-Toveshøj tildeles et fast budget uafhængigt af den demografimodel, som er gældende for de øvrige fritids- og ungdomsskoleområder. I modellerne fastholdes den samme relative andel af budgettet til fritids- og ungdomsklubber i Gellerup ved budgetforøgelsen, der følger med årgangen i 4. klasse. Model 1: 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel Budgettildelingen til fritids- og ungdomsskoleområdet er i høj grad baseret på demografiske faktorer. I model A foreslås det, at budgettet til 4. klasserne fordeles efter de samme kriterier som budgettet til 5. og 6. klasse. Der tilføres et budget på 17 mio. kr. til fordeling mellem områderne. Når børnene fra 4. klasse tilbydes plads i fritidsklub, vil der ske en reduktion pr. barn i det nye tilbud. Reduktionens størrelse afhænger af, hvordan forligskredsens beslutning udmøntes. I model 1a, ændres der ikke på beløbet for 7. klasse 18 år, og det nye beløb Aarhus Kommune 2016

11 pr. barn for klasse reduceret med ca. 13 procent i forhold til i dag. Ungdomsskolen er ikke indregnet i modellen. I den eksisterende tildelingsmodel til fritids- og ungdomsskoleområdet vægtes beløbet pr. ung i fritidsklubaldersgruppen med en faktor 3 i forhold til beløbet pr. ung i ungdomsklubaldersgruppen. Med den beskrevne model 1a vil vægtningen mellem aldersgrupperne ændres. Hvis de tilførte midler indgår i budgettildelingen for hele klubområdet fra 4. klasse 18 år (model 1b), vil beløb pr. barn/ung reduceres med ca. 8 procent for hele fritids- og ungdomsklubbens målgruppe. De nye beløb pr. ung ved model 1a og 1b fremgår af tabellen herunder i en sammenligning med de nuværende beløb. 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel med uændret forældrebetaling Finansiering til 4. klasse indgår i klassetilbuddet Ændring i Ændring Model 1a I dag kl. Nyt beløb kl. procent Beløb til fritidsklub kr kr kr. -13 % Finansiering til 4. klasse indgår i det samlede klubtilbud I dag Nyt beløb Ændring i Ændring Model 1b kl kl. procent Beløb til fritidsklub kr kr kr. -8 % I dag Nyt beløb Ændring i Ændring 7. kl.-17 år 7. kl år procent Beløb til ungdomsklub kr kr kr. -8 % Model 2: Forældrebetalingen øges Forældrebetalingen for klubtilbuddene er som følgende: klasse: 695 kr. pr. måned 7. klasse 18 år: 245 kr. pr. måned Herudover er der reduceret kontingent i 6 konkrete klubber beliggende i udsatte boligområder. Her er forældrebetalingen som følgende: klasse: 214 kr. pr. år 7. klasse 18 år: 106 kr. pr. år Endelig benytter nogle klubber sig af muligheden for at tilbyde differentieret kontingent, med afsæt i antallet af timer de unge benytter tilbuddet. Det er muligt at søge om nedsat kontingent med afsæt i enten økonomiske eller sociale begrundelser i lighed med dagtilbud og SFO-området. I model 2 forudsættes det, at forældrebetalingen øges med henblik på at reducere besparelsen pr. barn/ung i fritidsklubtilbuddene. Det antages, at den øgede Aarhus Kommune 2016

12 forældrebetaling ikke omfatter de 6 klubber med reduceret kontingent. Model 2 svarer således til model 1, men med en højere forældrebetaling. Der er i nedenstående forudsat en stigning i forældrebetalingen på 50 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i klasse med uændret efterspørgsel. De ekstra midler fra forældrebetalingen tilføres tildelingen til fritidsklubberne. I en model 2a ændres der ikke på beløbet for 7. klasse 17 år og det nye beløb pr. barn reduceres med ca. 10 procent i forhold til i dag. I den eksisterende tildelingsmodel til fritids- og ungdomsskoleområdet vægtes beløbet pr. ung i fritidsklub med en faktor 3 i forhold til beløbet pr. ung i ungdomsklub. Med den beskrevne model vil vægtningen mellem aldersgrupperne ændres. Hvis der ses på klubtilbuddet under et, med en tilsvarende stigning i forældrebetalingen relativt set for ungdomsklubberne, vil forældrebetalingen stige med 18 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i ungdomsklub. Det vil give en reduktion i beløb pr. barn/ung på ca. 6 procent (model 2b). 4. klasserne indgår i den eksisterende demografimodel. Forældrebetalingen for et fuldtidsmodul øges med 50 kr. pr. betalingsmåned i fritidsklub og 18 kr. pr. betalingsmåned i ungdomsklub Finansiering til 4. klasse indgår i klassetilbuddet I dag Nyt beløb Ændring i Ændring Model 2a kl kl. procent Beløb til fritidsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i fritidsklub % Finansiering til 4. klasse indgår i det samlede klubtilbud I dag Nyt beløb Ændring i Ændring Model 2b kl kl. procent Beløb til fritidsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i fritidsklub % I dag Nyt beløb Ændring i Ændring 7. kl.-17 år 7. kl år procent Beløb til ungdomsklub % Forældrebetaling fuldtidsmodul i ungdomsklub % I en model, hvor forældrebetalingen for et fuldtidsmodul i fritidsklub stiger med 100 kr. pr. måned svarende til en stigning på 14 procent, vil demografibeløbet reduceres med ca. 7 procent i forhold til beløbet i dag. Hvis der ses på fritids- og ungdomsklubberne under et, med en tilsvarende stigning i forældrebetalingen forholdsmæssigt for ungdomsklubberne, vil forældrebetalingen stige med 35 kr. pr. måned for en fuldtidsplads i ungdomsklub. Det vil Aarhus Kommune 2016

13 give en reduktion i beløb pr. barn/ung på ca. 4 procent. Forældrebetalingen for et fritidsklubtilbud skal forøges med ca. 240 kr. pr. måned, hvis fritidsklubberne skal modtage det samme beløb pr. barn som i dag. Til sammenligning er taksten for SFO tilbuddet til 4. klasse kr. pr. måned eller 422 kr. højere end taksten for fritidsklub i dag. Midler afsat til udsatte boligområder I forbindelse med at byrådet besluttede en ny struktur for fritids- og ungdomsskoleområdet i 2014 vedtog man samtidig, at der skulle afsættes midler til at styrke fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele gennem en helhedsorienteret indsats. Konkret blev der afsat kr. til hver af de 7 mest udsatte boligområder. I forbindelse med at tilbuddet til 4. klasse flyttes til fritids- og ungdomsskoleområdet, skal der være opmærksomhed på, at nogle af disse midler med fordel kan målrettes tilbuddet til 4. klasse med henblik på at sikre en god overgang til fritidsklub. Konsekvenser for anlæg For at sikre et sammenhængende klubtilbud for eleverne i klasse, skal der ske en ombygning af faciliteterne på mange skoler. Fritidsklubtilbuddet til 4. klasserne forudsættes at blive indrettet i sammenhæng med det nuværende fritidsklubtilbud til 5. og 6. klasse. I de lokaldistriktet, hvor fritids- og ungdomsskoletilbuddene til 5. og 6. klasse fremadrettet ikke skal være på skolen, vil der efter behov blive tilbygget, så fritidsklubberne også kan rumme tilbud til børn i 4. klasse. Forligspartierne har i forliget peget på, at samtlige ud- og ombygningsudgifter afholdes inden for skoleudbygningsprogrammet over de kommende år. I vedhæftede bilag 1 fremgår der forslag til principper for beregning og anvendelse af anlægsmidler til klubtilbud samt en vurdering af udgifterne hertil. I bilag 1 fremgår det desuden, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne. Aarhus Kommune 2016

14 Bilag: 1Konsekvenser for anlæg i forbindelse med ændring af fritidstilbuddet for 4. klasse fra SFO til klub Forligskredsen har anmodet Børn og Unge om at beskrive principperne for beregning og anvendelse af anlægsmidler til klubtilbud samt en vurdering af udgifterne hertil. Desuden skal det fremgå, hvilke klubtilbud der ikke forudsættes at indgå i lokalefællesskab med skolerne. Principper for beregning af anlægsmidler Behovet for klubareal til børn i 4. klasse følger skoleudbygningsprogrammets arealtildelingsprincipper, og er beregnet ud fra en forudsætning om, at 60 pct. af en børneårgang svarende til 71 pct. af børnene i folkeskolen benytter klubtilbuddet. Til hvert barn skal der være et nettoareal på 2 m 2 tillagt 0,5 m 2 pr. barn til personale- og servicearealer. Dette følger dels af normen om 2 m 2 pr. barn i en børnehavegruppe og dels af bygningsreglementskrav om 6 m 3 pr. barn svarende til 2,5 m 2 pr. barn med en rumhøjde på 2,75 m. Endvidere skal lokaler til fritidspasning være ventileret og akustikdæmpet til en efterklangstid til 0,4. Nettoarealbehovet findes ved at sammenholde ovenstående med eksisterende tilgængeligt fælles læringsareal for undervisning og fritid og fælles hjemområder for undervisning og fritid. Beregningen af fælleslæringsareal findes som forskellen mellem normarealet for fritidspasning af en SFO-gruppe og skolens gennemsnitlige lokaleareal. De steder, hvor fritidsklubberne er i selvstændige bygninger, er kapacitetsbehovet til 4. klasse nettoforskellen mellem den godkendte kapacitet og det fremadrettede behov. Dog sådan, at der kun medtælles behov for areal til børn i 4. klasse. Vurdering af anlægsudgifter Priserne for ombygning og tilbygninger er samme m 2 -pris som i skoleudbygningsprogrammet. Det betyder, at der er forudsat etablering af udluftning og støjdæmpning svarende til bygningsmyndighedernes krav til lokaler, som anvendes til pasning. Der er på nuværende tidspunkt 30 skoler, hvor fritidsklubtilbuddet enten allerede er inde på skolen, eller hvor fritidsklubtilbuddet er forudsat at flytte ind på skolen. Disse 30 steder forventes der i alt en samlet udgift til ombygninger på 18,7 mio. kr. i forbindelse med, at fritidsklubberne også skal kunne rumme 4. klasserne. Der er fortsat 16 lokalområder, hvor fritidsklubberne endnu ikke indgår i lokalefællesskab med skolerne (se beskrivelse i næste afsnit). I 9 af de 16 lokal- Aarhus Kommune 2016

15 områder er der behov for tilbygning, for at fritidsklubberne skal kunne rumme 4. klasse. Dette forventes at have en samlet udgift på 24,6 mio. kr. Samlet forventes anlægsudgiften således at være 43,3 mio. kr. Anlægsmidlerne vil blive konkret udmøntet i dialog med de relevante parter. På den måde bliver der bedre mulighed for lokalt at prioritere, hvordan og hvor der om- og tilbygges inden for den samlede økonomiske ramme, som udmøntes med tildelingsmodellen. Der er afsat over 500 mio. kr. til og med 2023 til finansiering af pladsbehov og skoleudbygningsprogram. Det foreslås, at den forventede merudgift afholdes inden for denne ramme, idet bortfald af behov for SFO-kapacitet til børn i 4. klasse reducerer de forventede anlægsudgifter over de første 10 år med 37,9 mio. kr. Det forudsættes, at der efterfølgende også vil være mindreudgifter til SFO-udbygning. Den samlede etableringsudgift indgår i den samlede vurdering af behovet for at afsætte midler til pladsbehov og lokaleprogram fra 2023 og frem. Merudgifterne til bygningsdrift ved udvidelse af fritids- og ungdomsskolebygningerne afholdes inden for det nuværende samlede budget til drift af fritidsog ungdomsskolebygninger. Klubtilbud uden lokalefællesskab med den lokale skole De senere år er der indgået lokalefællesskab mellem en række klubtilbud og skoler. Børn og Unge følger løbende muligheden for at oprette lokalefællesskaber mellem klubtilbuddene og skolerne. Dette er ud fra en betragtning om mere effektiv lokaleudnyttelse samt muligheden for at understøtte et tæt samarbejde mellem klubtilbud og skole. Der er dog fortsat 16 lokaldistrikter, hvor det ad forskellige årsager vurderes, at klubtilbuddet fortsat ikke skal indgå i et lokalefællesskab med skolerne. Disse klubtilbud fremgår i nedenstående tabel. Det er i tabellen angivet, hvorfor disse tilbud på nuværende tidspunkt ikke vurderes hensigtsmæssige at rykke ind på skolerne. Det skal dog understreges, at Børn og Unge fortsat løbende vurderer muligheden for, at disse tilbud på sigt kan indgå i lokalefællesskab med skolerne. Aarhus Kommune 2016

16 Lokaldistriktets skole Møllevangskolen Ellekærskolen Hasle Skole Tovshøjskolen Holme Skole Elev Skole Højvangskolen Kragelundskolen Mårslet Skole Skovvangskolen Engdalskolen Skæring Skole Lisbjerg Skole Malling Skole Hensyn bag undladelse af lokalefællesskab Klubberne i Frydenlund mv. løser boligsociale opgaver i udsat boligområde og brugergruppen er i høj grad børn med handicap Klubben i Bispehaven løser boligsociale opgaver i en nyere bygning i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubben i Herredsvang løser boligsociale opgaver i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubberne i Gellerup og Toveshøj løser boligsociale opgaver i udsat boligområde i afstand fra skolen Klubben har et større dyrehold, og brugergruppen er i vidt omfang børn med handicap Det lokale FO tilbud benytter lokaler på skolen. Et lokalefællesskab med FU afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet i forbindelse med etape 2 af lokalplan for Nye Skolens kapacitet er udfordret af stigende elevtilgang. Et lokalefællesskab afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet. Skolens kapacitet er udfordret af stigende elevtilgang. Et lokalefællesskab afventer afklaring af udbygning af skolekapacitet og øvrige planer for Lyseng idrætsanlæg, hvor lokaldistriktets klub i dag har lokale. FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen på samme matrikel. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen på samme matrikel. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til skolen. Kan evt. indgå i skolens læringsareal FU bygningen er umiddelbar nabo til sko- Aarhus Kommune 2016

17 Elsted Skole Lystrup Skole len. Kan evt. indgå i skolens læringsareal Klubtilbud forudsættes etableret i fællesbygning for Elsted og Lystrup lokaldistrikter Klubtilbud forudsættes etableret i fællesbygning for Elsted og Lystrup lokaldistrikter Aarhus Kommune 2016

18 Opsamling på høring Alternative besparelser Klubtilbud til 4. klasse

19 Høringssvar Organisering Antal Skole 456 Dagtilbud 23 Selvejende dagtilbud 4 FU 9 Fællesfunktionerne 4 Faglige organisationer 2 Lederforeninger 6 Råd 6 Private 72 I alt 172

20 Høringssvar Høringspart Antal MED-udvalg 21 Bestyrelser 24 Bestyrelser og MED-udvalg 26 SFO-råd/forældreråd 5 Ledelse 6 Medarbejdere 5 Private 72 Øvrige 13 I alt 172

21 Alternative forslag Forslag Positive Negativ Nedlæggelse af tværfaglig enhed Ingen lokale innovationsmidler 22 1 Etablering af byggetekniske fællesskaber 24 2 Øget brugerbetaling på Sahl lejrskole 14 2 Afskaffelse af afdelingstillæg i dagtilbud og SFO 8 25

22 Tværfaglig enhed Organisering Positiv Negativ Skole 3 2 Dagtilbud 15 2 Selvejende dagtilbud 1 1 FU 0 0 Fællesfunktionerne 0 3 Faglige organisationer 0 2 Lederforeninger 0 2 Råd 1 1 Private 1 2 I alt 21 15

23 Tværfaglig enhed Ønsker at bevare tværfaglig enhed Vigtigt initiativ i forhold til tidlig indsats Har positive erfaringer med den tværfaglig enhed Den forudsatte besparelse ved tidlig indsats kan ikke realiseres uden tværfaglig enhed Fremadrettet vanskelig at få medarbejdere til at indgå i et projekt, hvis projektet nedlægges inden det kommer fra start Uheldigt at nedlægge noget inden det er blevet afprøvet og evalueret

24 Tværfaglig enhed Bakker op om at nedlægge tværfaglig enhed Der er mange lokale initiativer og tiltag som kan det samme som tværfaglig enhed Da enheden ikke rigtigt er gået i gang endnu, vil det ikke mærkes, at den nedlægges Idéen med Tværfaglig enhed er god, men den daglige drift skal prioriteres først

25 Afdelingstillæg Organisering Positiv Negativ Skole 6 2 Dagtilbud 1 17 Selvejende dagtilbud 0 2 FU 0 0 Fællesfunktionerne 0 0 Faglige organisationer 0 1 Lederforeninger 1 2 Råd 0 1 Private 0 0 I alt 8 25 Forslaget bliver overvejende set som en rammebesparelse

26 Klubtilbud til 4. klasse Organisering Positiv Negativ Skole 2 42 Dagtilbud 2 2 Selvejende dagtilbud 0 0 FU* 0 8 Fællesfunktionerne 0 0 Faglige organisationer 0 2 Lederforeninger 0 2 Råd 1 3 Private** 0 69 I alt * FU-områderne vil gerne have 4. klasse som del af fritidstilbuddet i FU. De mener dog ikke at opgaven kan løses tilfredsstillende inden for den økonomiske ramme som er foreslås i beskrivelsen ** Næsten alle fra forældre fra Gammelgaardskolen

27 Skolerne Klubtilbud til 4. klasse Ser SFO-tilbuddet til 4. klasse som en integreret del af skolen SFO en har en vigtig rolle i forhold til realisering af folkeskolereformen SFO i 4. klasse understøtter overgangen fra indskoling til mellemtrin Særligt de socialt udsatte har behov for SFO-tilbud Fortsat behov for morgenpasning samt pasning i ferier Overgangen fra barn til ung skubbes med et år, hvilket ikke er hensigtsmæssigt

28 Klubtilbud til 4. klasse FU-området Bakker op om at have 4. klasse i fritidsklub Ser det ikke som realistisk at løfte opgaven inden for den foreslåede økonomiske ramme FU-området har været under konstant forandring siden 2007

29 Klubtilbud til 4. klasse Private Næsten alle fra Gammelgaardskolen med enslydende argumenter SFO-tilbuddet er velfungerende og man er i 4. klasse ikke moden til at gå i klub Fortsat behov for pasning om morgenen og i ferierne SFO en integreret del af skolen og vigtig i forhold til realisering af folkeskolereformen

30 Alternative forslag Flere skoler peger på, at de gerne havde set forslaget om tidlig SFO- og klubstart realiseret Skolelederforeningen og flere skoler peger på, at der kan laves et fælles fritidstilbud for klasse forankret under skolen

31 Alternative forslag Der peges på flere af de ting, som også blev nævnt i forbindelse med høringen af de tidligere foreslåede besparelser, herunder: Kvalitetsrapporter hvert 3. år Kortere åbningstid i dagtilbud Afskaffelse af deltidspladser Faste lukkedage Større besparelse på administration

32 Proces Der udtrykkes i flere høringssvar kritik af processen omkring besparelserne Høringsparterne ville gerne have haft forslagene samlet, så de havde mulighed for at prioritere forslagene i forhold til hinanden De tidligere fremsendte høringssvar var blevet til under en inddragende proces, hvor høringsparterne have mulighed for at blive hørt undervejs. De alternative besparelser samt forslag om fritidstilbud til 4. klasse i FU har ikke været en del af denne proces