Stemannsgade 2 - DK Randers - Telefon Fax Hjemmeside: -

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK Randers - Telefon Fax Hjemmeside: khm@khm.dk BYGHERRE RAPPORT KHM 2400 Ved Dybdalen Ved arkæolog Stud. mag. Signe Strandvig Essenbæk Sogn Sønderhald Herred Matr.nr. 11m, 11n, 11o, 11p, 11q, 11r, 11s, 11t, 11u, 11v, 11x, 11y, 11z, 11æ, 11g, 11ø, 11h, 11aa, 11i, 11ab, 11k, 11ac, 11l, 11ad, 11ae, 11af, 11ag, 11ah, 11ai, 11ak, 11al, 11am, 11an, 11ao, 11ap. Århus, tidligere Randers amt. Stednr Sb.nr.

2 Indhold Indledning... 3 Tidstavle... 4 Udgravningens resultater..5 Undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt... 5 Baggrund og begrundelse for udgravningen Landskabet... 8 Udgravningens data.9 Udgravningens metode.9 Litteratur...9 Andre fund og fortidsminder..10 Fremtidigt arbejde Dato og underskrift.11 2

3 Indledning Bygherre / anlægsmyndighed: Sønderhald Kommune Udgravningsansvarlige: Museumsinspektør Claus Kjeld Jensen ved Kulturhistorisk Museum Randers. Daglig leder: Stud. mag. Signe Diana Strandvig Øvrige samarbejdspartnere: Kulturarvsstyrelsen, Fortidsminder, Slotsholmsgade 1, 1216 København K., Tlf Entreprenør Erik Pedersen, Kirkevænget 1, 8950 Ørsted. Landmåler Ib Radoor og Peter Bye, Moesgård Museum, Moesgård Allè 20, 8270 Højbjerg. Kort over lokaliteten. Det berørte areal er markeret med rød streg. 1:

4 Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 4

5 Udgravningens resultater Undersøgelsen af arealet Ved Dybdalen resulterede i 693 antal arkæologiske anlæg her i blandt 38 kogestensgruber, 520 stolpehuller fordelt på 12 huse, to grubehuse et par hegnsforløb. 7 mulige grave, 47 gruber, 3 mulige ovne. Hertil kommer et ukendt antal erkendte og indmålte anlæg, der ikke er registrerede med A- nummer. Dateringen strækker sig fra senneolitikum til Germansk jernalder og herfra med et spring op til nyere tid. Under udgravningen blev der registreret i alt 17 forskellige huse, heraf dateres 6 til ældre bronzealder/senneolitikum. 5 til ældre bronzealder, og 6 kan ikke dateres mere præcist end til bronzealderen og frem. Enkelte af disse kan være væsentlig yngre end bronzealder, men dette kunne ikke umiddelbart afgøres. Der blev endvidere undersøgt 2 grubehuse fra yngre jernalder, men egentlig bebyggelse fra perioden blev ikke registreret med sikkerhed. Der var fine stykker ornamenteret keramik iblandt fundene fra Dybdalen. Til venstre keramik med ornamentik fra A343. Til højre ses langhuset A362 hvor stolpehullerne er markeret med landmålerstokke hvorved vægforløbet tydeligt kan erkendes, huset ses fra nv. Også et stykke oldtidsjern, der ved konservering viste sig at være en klinge fremkom i en af gravene. Til venstre rekonstruktion af treskibet hus fra Skjern-Egvad Museum. Til højre rekonstruktion af økonomibygning fra Skjern-Egvad Museum. 5

6 De huse, der blev fundet ved Dybdalen, er henholdsvis to og treskibede huse. Udtrykkene to og treskibede huse hentyder til hvor mange rækker tagbærende stolper, huset er konstrueret med. Herover til venstre ses et eksempel fra Dybdalen på et toskibet hus, hvilket vil sige et hus med én række tagbærende stolper, der deler huset i to skibe. Til højre ses et eksempel også fra Dybdalen på et treskibet hus, hvilket vil sige et hus med to rækker tagbærende stolper, der deler huset op i tre skibe. Den første altså den toskibede model er den ældste af disse, denne dateres frem til Bronzealderens periode 2 (ældre bronzealder) herefter tager den treskibede model over og bliver datidens typehus helt frem til vikingetiden. Husene blev ofte konstrueret med et fletværk mellem vægstolperne, der var beklasket med ler, det der i fagsprog omtales som lerklining. Lerklining er der også fundet i et stolpehul fra Dybdalen, hvilket underbygger teorien om denne form for huse.undersøgelsens perspektiver regionalt og nationalt Undersøgelser som Ved Dybdalen er med til at fylde hullerne ud i området omkring Assentoft og langs med Randers fjord. Dette giver arkæologerne et bedre billede af tætheden af de forhistoriske bebyggelser i området. Det er endvidere med til at gøre arkæologer og bygherrer opmærksomme på at området er rigt på fortidsminder forud for nye anlægsarbejder. Undersøgelsen er altså med til at belyse, hvordan man levede i flere perioder af oldtiden. Når fundene fra Dybdalen bliver sammenlignet med andre fund, kan vi stykke et puslespil sammen, der giver et billede af livet omkring Assentoft i forhistorien. Vi kan finde ud af, hvordan man konstruerede huse, og om man gjorde det på sammen måde i hele landet, eller om der var forskelle fra egn til egn og hvordan huskonstruktionen har ændret sig over tid. Man kan også belyse det sociale liv og begynde at danne sig et billede af, hvor store befolkningsenheder, der eksisterede i Bronzealderen. De mange huse, der dateres til bronzealderen, giver sammen med andre fund i området fra samme tid et billede af, hvor man boede, hvor tæt, på hvilken slags jord og i hvilket miljø. Fundene giver os med andre ord en mulighed for at komme tættere på de mennesker, der boede i området omkring Assentoft og Drastrup i forhistorien. 6

7 Grøft 6. A362 A359 A364 Grøft 5. Felt 4. Grøft 7. A250 A233 A 173 A174 A119 A351 Grøft 1. Felt 4. Felt 3b. Felt 2. A440 Grøft 2. A83 A357 A591 Grøft 4. Felt 3. Grøft 3. A05 A27 Huse, hegn, grubehuse og ildsteder markeret med et A efterfulgt af et tal. Grøfter og felter er ligeledes markeret. 7

8 Baggrund og begrundelse for udgravningen Udgravningen blev iværksat efter en forundersøgelse af det areal, der skulle byggemodnes. Ved forundersøgelsen blev der iagttaget bebyggelsesspor fra fortiden primært fra bronzealderen over stort set hele det berørte areal. I henhold til museumslovens kap. 8 skal der ved fund af spor fra fortiden foretages arkæologiske undersøgelser inden anlægsarbejdet kan gå i gang. Bebyggelse fra bronzealderen er tit dårligt bevaret, hvilket gør, at der ikke bliver fundet så mange hustomter fra denne periode som fra senere perioder. Jo yngre de arkæologiske anlæg er desto bedre bevaret er de som regel. Det er derfor sandsynligt, at vi kan hente ny viden i de anlæg der er blevet undersøgt ved Dybdalen. Bemærk: Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Landskabet Det undersøgte areal er placeret på et, overvejende mod nord, let skrånende terræn mellem to markante dalstrøg, henholdsvis Dybdal og Svendsdal, der har forholdsvis stejle skrænter ned mod dalbunden. Der er mod nord en fin udsigt ned mod Randers fjord. En let lavning gennemskærer den sydlige midte af det berørte område. Historisk kort over det berørte areal 1: Undergrunden består overvejende af sand, men skifter til ler og grus over ganske korte afstande. Der var en del problemer med sandfygning på arealet. 8

9 Udgravningens data Oldsager, original dokumentation, videnskabelige prøver m.v. opbevares på Kulturhistorisk Museum Randers. Her vaskes og nummereres fund, inden de stilles på museets magasin. Kun et udvalg af de genstande, museet finder hvert år ved udgravninger, bliver udstillet. De fleste udgravningsresultater bruges først og fremmest i videnskabelige rapporter i sammenhæng med de øvrige fund, der gøres i museets ansvarsområde. En del af museets udgravninger bliver omtalt i populær form i museets årbog, der udkommer årligt. Det er muligt at få fremvist eventuelle genstande fundet ved udgravningen efter henvendelse til museets arkæologer. Udgravningens metode Fyldskifter, tolket som anlæg, er henført til som A-nr. Tolkninger af konstruktioner (huse, gårdsanlæg osv.) bestående af anlæg er ligeledes givet A-nr. Genstande fra udgravningen er registreret som x-nr. Trækuls - og jordprøver er gemt som D-nr. Fotolisten er fortløbende, startende med løbenr. 1, billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt eller analogt). Flade- og profiltegninger er registreret under T-nr., og det er anført på tegningen, i hvilket målestoksforhold, de er udført. Der blev anlagt 11 nordvest - sydøstgående søgegrøfter med en 2m rabatskovl på det berørte areal. Alle de fremkomne anlæg blev løbende ridset op med skovl og markeret med gule markeringspinde. Hvor der var tale om enten gruber, stolpehuller eller eventuelle naturlige pletter i undergrunden blev disse anlæg snittet med skovl og i tilfælde af stolpehuller blev dybde og diameter registreret på plantegningen. Hvis der var tale om en grube af interessant karakter, blev den fremkomne profil af anlægget beskrevet. De stolpehuller, der indgik i en sammenhængende konstruktion som eksempelvis et hus, blev prioriteret først. Derfor er enkelte stolpehuller og grubelignende anlæg ikke undersøgt yderligere. Der blev foretaget et stort antal prøver til flotering på Moesgård Museum, vi afventer endnu svar fra disse prøver, der kan afslører mange spændende detaljer fra de mennesker, der boede ved Dybdalen i bronzealderens liv. Vi forventer at prøverne indeholder materiale, der senere vil kunne bruges til C14 dateringer af udvalgte huse og anlæg fra området. Endvidere kan prøverne indeholde rester fra måltider og planter, der blev dyrket på marker eller voksede omkring bopladsen. Prøverne kan også indeholde rester af insekter. Disse kan fortælle os om hvordan området omkring Dybdalen har set ud, da mange insekter er meget kræsne hvad angår habitat og levevilkår. Disse oplysninger kan bruges til, at supplerer det man ved fra pollenanalyser, og gør at man med stor sikkerhed kan rekonstruere klima og flora i det pågældende område. Litteratur Berthelsen, John Brinch et al Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. De arkæologiske Museer i Viborg Amt. Jensen, Jørgen 2001 Danmarks Oldtid. Stenalder. Gyldendal. Jensen, Jørgen 2002 Danmarks Oldtid. Bronzealder. Gyldendal. 9

10 Rasmussen, Marianne 1993 Bopladskeramik i Ældre Bronzealder. Jysk Arkæologisk selskabs Skrifter XXXIX,1993 Andre fund og fortidsminder På ovenstående billede ses det berørte areal i en større kontekst med de registrerede lokaliteter, der findes i området. Som det fremgår af kortet på fig.?., er der forskellige typer markeringer. En markerer bebyggelse, en O placerer en gravhøj, et + er en grav og et x er et løsfund, hvilket vil sige en genstand fundet uden den kan knyttes til en nedgravning. Den store markering som indrammer flere af lokaliteterne er udpeget i forbindelse med den landsdækkende kortlægning af arkæologiske kulturarvsarealer af national betydning. Herved bliver de arealer i Danmark udpeget, som der er stor sandsynlighed for, at der gemmer sig værdifulde fund. Den endegyldige klassifikation af arealet som særlig bevaringsværdigt afventer en samlet vurdering. Ved siden af de forskellige markeringer står et tal, som henfører til sognebeskrivelsen. Sognebeskrivelsen er et omfattende materiale, der befinder sig på Nationalmuseet. Materialet består af både tekster og kort. Sognebeskrivelsen blev grundlagt i 1873, hvor man begyndte de såkaldte "herredsrejser". Resultatet blev en systematisk og landsdækkende optegnelse af de danske fund og fortidsminder. Hver lokalitet er forsynet med et nummer, der refererer til et punkt på et tilhørende kort. Antallet af numre pr. sogn varierer meget. Både de sløjfede og de eksisterende fortidsminder er registreret. Derfor kan man finde oplysninger om langt flere gravhøje m.v. end dem, der er bevaret i dag. Alle de fund, der er dukket op i tidens løb, er blevet tilføjet som nye numre i Sognebeskrivelsen. Det er altså et levende og stadig voksende arkiv. I området omkring KHM 2400 forefindes spor efter menneskelig aktivitet og bosættelse fra stenalder og frem til i dag. 10

11 Stenalderen er stærkt repræsenteret i områderne omkring Randers fjord, dette gør sig også gældende i arealerne omkring KHM 2400, hvor Nummer 48 på ovenstående billede markerer fundet af en stammebåd. Ved firkanten med det ovenstående nr. 34 er der registreret en Ertebølleboplads. Endvidere markerer firkanten med nummeret 43 en skaldynge dateret til stenalderen. Der findes flere højgrupper omkring det berørte areal. Disse er ikke daterede, men flere skiller sig ud ved at være mellemstore høje opført af muld på sandet undergrund, dette gælder bl.a. for Sb 34 og 35. Høje er som tidligere nævnt markeret med en cirkel på ovenstående billede. Ved firkanten med nummeret 50 er der registreret bopladsspor fra yngre bronzealder. Syd for det berørte areal er der registreret en hulvej, denne er markeret med en trekant med nummeret 42. Denne er ikke dateret, men vidner om kontinuerlig færdsel i området over en længere periode. Ved trekanten med nummeret 33 ses rester af Essenbæk ødekirke. Den senmiddelalderlige portal og kirkegårdsdiget markerer det sted, hvor Essenbæk Kirke lå indtil Alle disse fortidsminder i området omkring KHM 2400 Ved Dybdalen vidner om, at området har store kulturhistoriske værdier. Fremtidigt arbejde Som tidligere nævnt er alle udgravninger med til at bidrage til vores viden om blandt andet bebyggelses strukturer mm. i de forskellige perioder af fortiden i et givent område. Det er højst sandsynligt at området omkring Dybdalen gemmer på spændende pladser hvor mennesker har bosat sig både før, samtidigt og efter at arealet ved Dybdalen blev beboet af mennesker i bronzealderen. Det må derfor anbefales at eventuelle fremtidige erkendte bebyggelsesspor fra oldtiden i området undersøges. Dato og underskrift Randers 21/03/2006 Arkæolog, stud. mag. Signe D. Strandvig 11