Tæt på mistrivsel. Høje følelsesmæssige krav i mødet med elever, studerende og kursister, der mistrives

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tæt på mistrivsel. Høje følelsesmæssige krav i mødet med elever, studerende og kursister, der mistrives"

Transkript

1 Tæt på mistrivsel Høje følelsesmæssige krav i mødet med elever, studerende og kursister, der mistrives

2 Introduktion Indhold Introduktion...2 I tvivl om mistrivsel...4 Et overset problem...6 En fælles indsats... 7 Individet...8 Gruppen...9 Ledelsen Organisationen Erfaringer fra tre uddannelsesinstitutioner...12 Læs mere...15 Tæt på mistrivsel Høje følelsesmæssige krav i mødet med elever, studerende og kursister, der mistrives November 2014 Udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet for Undervisning & Forskning Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal 1455 København K Projektledelse: Mads Kristoffer Lund Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: PR Offset ApS ISBN: Høje følelsesmæssige krav i jobbet er et velkendt vilkår for de fleste, der arbejder med mennesker ikke mindst når der er tale om personer, som er udsatte, sårbare, syge eller på anden måde mistrives. Her skal man som medarbejder i høj grad bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i udførelsen af de daglige opgaver. Selv om de fleste, der arbejder med udsatte grupper, oplever arbejdet som dybt meningsfuldt, kan det af og til også være overvældende og psykisk belastende. Hvis man fx møder problemer eller mistrivsel, man har svært ved at overskue hvordan skal håndteres, eller hvis man ikke føler, man har nok kompetencer, ressourcer eller kollegial støtte til at gøre det. Så kan de høje følelsesmæssige krav tippe over og blive en kritisk faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Ofte nævnes ansatte i social- og sundhedssektoren som særligt eksponerede for denne type arbejdsmiljøproblemer, men de findes også i hele undervisningssektoren når undervisere står over for elever, studerende og kursister, der af forskellige grunde viser tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Og i modsætning til fx socialpædagoger, sundhedspersonale eller socialrådgivere har undervisere ofte ikke håndteringen af sociale eller psykiske problemer som en del af deres faglige kernekompetence. Mange undervisere oplever det derfor som en stor udfordring at skulle forholde sig til den slags problemstillinger også fordi kulturen på mange skoler traditionelt har været, at underviseren selv løser de problemer, der opstår i klassen eller på holdet. Det er baggrunden for dette hæfte, hvor BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning sætter fokus på arbejdsmiljøet for undervisere, der er tæt på mistrivsel. Det vil sige, hvordan man som uddannelsesinstitution sikrer, at underviserne har mulighed for at løse deres kerneopgave også når den omfatter elever, studerende og kursister, der bringer alvorlige personlige eller sociale problemer med ind i klasserummet. 2 Tæt på mistrivsel

3 Ikke kun den enkeltes ansvar Hæftets to hovedbudskaber er: At mistrivsel hos elever, studerende og kursister kan udgøre en alvorlig følelsesmæssig belastning for den enkelte underviser og derfor også skal ses og behandles som et arbejdsmiljøspørgsmål. At håndteringen af problemet ikke er den enkelte undervisers individuelle ansvar, men noget, både teamet, ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan og bør spille en aktiv rolle i. I mødet med mistrivsel hos elever, studerende og kursister er det primære hensyn selvfølgelig, at de pågældende får den professionelle hjælp, de måtte have brug for. Derfor er det en vigtig del af forebyggelsen, at underviseren kender procedurerne for, hvornår og hvordan der skal reageres på tegn på mistrivsel blandt elever under 18 år. Indholdet i disse procedurer er ikke temaet for dette hæfte, men der henvises i litteraturlisten til flere gode vejledninger på området. Voksne elever, studerende og kursister er ikke på samme måde omfattet af fx servicelovens regler om indberetninger, når de er over 18 år. Derfor kan undervisere på institutioner for voksne være i en særlig situation, hvor de oplever at have få handlemuligheder over for elever, studerende og kursister, der mistrives. Også her kan det aflaste underviseren at vide, at skolen har en fælles holdning til problemstillingerne også når der ikke er andre løsninger end at lytte til hinanden og til den voksne elev, studerende eller kursist der mistrives. Hæftet er især skrevet til arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er nemlig ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der kan og skal sætte problemstillingen på dagordenen og sikre sig, at skolen har det nødvendige beredskab på området, og at alle parter kender deres ansvar og opgaver, hvis en underviser kommer i farezonen. Hæftet består af to dele. I første del beskrives, hvordan mistrivsel blandt elever, kursister eller studerende kan komme til udtryk. I anden del anvises en række måder at gribe problematikken an på fra det individuelle niveau til team, ledelse og arbejdsmiljøorganisation. Vi håber, at hæftet vil udbrede kendskabet til problemets karakter og inspirere til at håndtere det effektivt både af hensyn til elever, studerende og kursister og for arbejdsmiljøets og kerneopgavens skyld. BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning Tak til følgende personer, der har bidraget med vigtig viden og erfaringer til hæftet: Laila Jensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Michael R. Danielsen, beskæftigelseschef, Psykiatrifonden Ditte Lindvig, psykolog, Arbejdsmiljø København Birthe Hansen, Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø Allan Krohn Jensen, formand for sektionen Produktionsskolelærerne, Uddannelsesforbundet Jørgen Mandrup, næstformand, Skolelederforeningen Lars Christian Lidsmoes, psykolog, Arbejdstilsynet. Ingen af dem har dog noget ansvar for den samlede fremstilling eller anbefalingerne i hæftet. 3

4 I tvivl om mistrivsel Elevers, studerendes og kursisters mistrivsel kan have mange forskellige udtryk fx apati, nedtrykthed, aggression, seksualiserende eller selvskadende adfærd. Og årsagerne kan spænde vidt lige fra omsorgssvigt, overgreb, psykisk sygdom eller misbrug til fx sorg, økonomiske bekymringer, krise eller vold i de nære relationer. Fælles for alvorlig mistrivsel er, at den som regel også slider på den underviser, der dels forsøger at lære eleven, den studerende eller kursisten noget, dels også ofte vil prøve at opklare og afhjælpe mistrivslen. Mistrivsel blandt unge En stor undersøgelse af danske unges trivsel, hvor Center for Ungdomsforskning interviewede unge i alderen år, viste i 2011, at et stort mindretal af de unge udviser tegn på mistrivsel og oplever deres dagligdag som præget af personlige og sociale udfordringer. Det viste sig for eksempel ved, at: Hver tiende har skadet sig selv med vilje Hver sjette har overvejet selvmord 4 pct. har forsøgt det Hver femte føler sig ofte eller altid stresset Hver sjette drikker sig fuld hver uge En ud af tyve drikker sig fuld flere gange om ugen Hver niende har både røget hash og prøvet andre stoffer 5-6 pct. af drengene og 2-3 pct. af pigerne har røget hash inden for den seneste uge. I boksen på næste side genfortælles et forløb, der bygger på en virkelig historie fra grundskoleområdet. Men også psykologiske støtterådgivninger i andre dele af undervisningssektoren møder ofte undervisere, der oplever belastninger i deres psykiske arbejdsmiljø på grund af for høje følelsesmæssige krav i forhold til elever, studerende eller kursister, der mistrives. Blandt de negative fællestræk i disse forløb synes at være: At mange undervisere går for længe med problemet uden at handle på det dels fordi de ikke ved, hvor de skal gå hen, dels fordi de er vant til at skulle klare sig selv. At den enkelte underviser ofte får velmenende, men mangelfuld støtte i teamet, som ikke bidrager til at løse problemet. At ledelsen kan have svært ved at finde et passende respons på nye problemstillinger, der ligger i udkanten af eller uden for den almindelige lærergerning. At arbejdsmiljøorganisationen ofte ikke tager problemstillingen op, fordi den ligger i gråzonen mellem mere traditionelle indsatser i arbejdsmiljøarbejdet. At den enkelte undervisers dårlige psykiske arbejdsmiljø i bedste fald håndteres via ekstern psykologbistand, som ofte ikke gør skolen klogere på, hvordan lignende problemer kan identificeres, forebygges og håndteres i fremtiden. Psykiatrifonden har lang erfaring med at holde kurser om støtte til elever, der mistrives. Deres erfaring lyder: Det, der ofte skaber frustration, tvivl og usikkerhed, er, at der ikke er gennemsigtighed, enighed eller fælles forståelse for den enkelte lærers rolle i relation til den sårbare elev. ( ) Det betyder dels, at den enkelte sårbare unge ikke bliver fanget og dels, at der lægges et stort ansvar på den enkelte lærer: Det bliver for ofte op til ham eller hende at vurdere, hvad der kan og bør gøres for eleven. 4 Tæt på mistrivsel

5 Det kan ske for enhver... Else er en erfaren klasselærer for 2.b på en almindelig folkeskole. En temmelig harmonisk klasse har det været indtil Ida kom ind i klassen efter sommerferien. Det viser sig hurtigt, at den nye pige bringer en del uro med sig ind i klassen. Ja, i Elses øjne virker det som om, hun får splittet klassen ad. Den ene halvdel er på Idas hold, og den halvdel, der er imod hende, bliver hakket på og chikaneret. Men Else ved ikke helt, hvad hun skal stille op med problemet. Hun prøver at snakke med Ida, men kan ikke nå ind til hende. Så hun beslutter at vente og se, om det ikke løser sig af sig selv. Ida er jo ny, og det kan være, hun bare skal have tid til at blive mere tryg og falde til i klassen. Den næste måneds tid får Else for sig selv bekræftet, at det nok var den rette strategi. Men en dag tager hun Ida i at stjæle fra sine klassekammeraters tasker. Og selv om Ida benægter rapserierne, er Else ikke længere i tvivl. Der er noget mere alvorligt galt, og da Idas adfærd påvirker hele klassens trivsel, går hun til den nye skoleleder for at få hjælp til at håndtere situationen. Lederen lytter grundigt til hende, men deler ikke umiddelbart hendes udlægning af problematikken, som i hans øjne også kan handle om klasserumsledelse. Han opfordrer derfor Else til først at forsøge med en anden pædagogisk tilgang til Idas og klassens situation. Det prøver Else uden held. Hun deler først nu sine oplevelser og vurderinger med teamet omkring klassen. Her er der enighed om, at der er noget galt, men ingen nye ideer til, hvad der kan gøres anderledes i hverdagen. Det bliver ikke bedre, da Else tager situationen op til en forældresamtale, for forældrene er enige om, at problemerne stammer fra og skal løses på skolen. Tiltagende er også Elses egen følelse af frustration og afmagt i de otte måneder, problemet forbliver uløst. En dag får hun kontakt til en PPR-konsulent i kommunen, som er på skolen i anden anledning. Efter et besøg i klassen og flere opfølgende samtaler konkluderer PPR-konsulenten, at Ida har nogle særlige sociale og personlige problemer, som ligger langt ud over, hvad en lærer kan og skal håndtere selv. Else er selvfølgelig lettet over, at hendes menneskelige intuition og dømmekraft var god nok, og glad for, at hendes udfordringer og trængsler endelig blev anerkendt. Men da hun efterfølgende konsulterer en ekstern psykolog, bliver hun klar over, at forløbet har slidt hårdere på hende, end hun har gjort sig klart, og at hun har flere symptomer på arbejdsbetinget stress. 5

6 Et overset problem Høje følelsesmæssige krav i arbejdet Arbejdet med elever, studerende og kursister, der mistrives, hører naturligt hjemme i den gruppe af arbejdsmiljøudfordringer, der kaldes høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Tidligere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser, er stærkt relateret til langtidssygefravær og medfører en forhøjet risiko for at få behandling med antidepressiv medicin. Arbejdstilsynet beskriver problemstillingen sådan her: Høje følelsesmæssige krav handler om at skulle bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i arbejdet med fx kunder, udviklingshæmmede børn, psykisk ustabile personer, alvorligt syge patienter samt borgergrupper med særlige behov for hjælp og støtte. Mange medarbejdere især i social-, sundheds- og undervisningssektoren skal på egen hånd løse opgaver, som er forbundet med personlig kontakt med mennesker i krise fx patienter, der er alvorligt syge. Arbejdet stiller ofte store krav til medarbejdernes kommunikation og adfærd. Medarbejdere med job, der indebærer kontakt med eller ansvar for andre mennesker, har ofte høje forventninger til betydningen af deres arbejde og har netop søgt ind i disse erhverv, fordi det forekommer dem meningsfuldt og udviklende at arbejde med andre mennesker. Kontakten med disse mennesker kan være en belastning i sig selv, men kan blive en stor psykisk belastning for medarbejderne, hvis de ikke oplever, at de har indflydelse på deres arbejde eller har mulighed for at få hjælp og støtte, når de har behov for det. Det stiller særlige krav at arbejde med mennesker ikke mindst mennesker med svære personlige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Medarbejderen skal bruge sin indlevelsesevne, men samtidig have en professionel indstilling. For at være til reel hjælp skal Medarbejdere kan opleve høje følelsesmæssige krav i arbejdet med blandt andre: Psykisk syge Personer i krise Psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn og unge Børn og unge med helbredsmæssige, sociale eller personlige problemer Personer, som er berusede eller påvirkede af medicin eller stoffer En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste i 2012, at skolelærere, undervisere ved erhvervsskoler, specialundervisere og gymnasielærere er blandt de 10 faggrupper i Danmark, der oftest skal forholde sig til andres problemer i arbejdet, og som oftest bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Kilder: Arbejdstilsynet og NFA: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark medarbejderen fx have metoder, der sikrer, at en patients eller klients stærke følelser bliver taget alvorligt, uden at dette overvælder medarbejderen. Et sådant arbejde kan være stærkt belastende, men også personligt og fagligt udviklende. De høje jobkrav er ofte et grundvilkår i arbejdet. For at modvirke stress skal kravene håndteres særlig årvågent af både ledere og medarbejdere. I denne type arbejde er jobkravene ofte uklare, uformulerede eller modstridende. Det er principielt umuligt at blive færdig med arbejdet. Mange medarbejdere oplever, at ligegyldigt hvor hårdt de arbejder, kan de ikke løse de menneskelige problemstillinger, de står over for. De skyldes ofte forhold, som medarbejderne ikke har direkte kontrol over, fx bestemte socialt betingede eller samfundsmæssige omstændigheder. 6 Tæt på mistrivsel

7 En fælles indsats At reagere hensigtsmæssigt på alvorlig mistrivsel hos en elev, studerende eller kursist vil ofte række ud over en undervisers formelle kompetence. Nogle kan have særlige evner og erfaringer, som gør dem i stand til at håndtere problemstillingen professionelt. Men for mange er det en udfordring, der starter der, hvor deres faglighed og kerneopgave slutter. Det er alvorligt nok for den, der mistrives, hvis problemerne ikke bliver opdaget og adresseret på den rigtige måde. Men situationen kan også få negative konsekvenser for underviseren. Det viser blandt andet Psykiatrifondens erfaringer fra erhvervsuddannelserne: Det kan føre til usikkerhed, da en faglærer jo ikke nødvendigvis har de faglige kompetencer, det kræver at vurdere en elevs behov for hjælp ligesom man heller ikke kan regne med, at læreren kender alle de muligheder, der er til rådighed. På de fleste uddannelsesinstitutioner mangler der ganske enkelt tydelige procedurer og redskaber, som kan understøtte den enkelte ansattes arbejde med elever, som har personlige og sociale problemer. På uddannelsesinstitutioner med voksne elever, studerende og kursister kan det være en ekstra udfordring at håndtere mistrivsel, fordi elever, studerende og kursister ikke på samme entydige måde er omfattet af fx servicelovens regler, når de er over 18 år. Her kan det være vigtigt for underviseren at kende arbejdspladsens normer og praksis for, hvornår og hvordan man hjælper voksne, der mistrives herunder hvordan man skal forholde sig, hvis man fx bliver bekendt med strafbare forhold. Ofte vil man som underviser og uddannelsesinstitution dog stå uden særlig mange muligheder for at hjælpe den voksne elev. Det kan øge den følelsesmæssige belastning for underviseren. Derfor er det vigtigt, at skolen har en fælles holdning til problemstillingerne også når der ikke er andre løsninger end at lytte til hinanden og til den voksne elev, der mistrives. Nogle skoler tilbyder ekstern psykologbistand til de undervisere, der oplever mistrivslen som et problem i deres arbejde. Det kan være en god støtte, men indebærer den risiko, at der ikke bliver arbejdet systematisk med at forebygge problemerne eller at håndtere dem bedre næste gang. En bedre vej at gå kan være at iværksætte initiativer, som sikrer, at den enkelte institution er i stand til at reagere hensigtsmæssigt på mistrivsel både af hensyn til elever, studerende og kursister og for undervisernes skyld. Anbefalingerne på de næste fire sider er bygget op om den såkaldte IGLO-model, som forklarer, hvad henholdsvis Individet, Gruppen, Ledelsen og Organisationen kan gøre. 7

8 INDIVIDET den enkelte underviser Som underviser har du sjældent indflydelse på, hvorvidt du i dit arbejde møder elever, studerende eller kursister, der viser tegn på alvorlig mistrivsel. Det er et vilkår i arbejdet; for nogle et dagligt fænomen, for andre noget, de oplever meget sjældent. Eksempel: En erhvervsskoles regler om underretninger Det er lærerens ansvar at underrette ledelsen, hvis læreren får kendskab til et af følgende forhold: Trusler Selvmordsrisiko Indtagelse og/eller salg af rusmidler på skolen Vold/voldsom adfærd Forhold, som kræver underretning til kommunen vedrørende unge under 18 år. Se boks nedenfor. Det er ledelsens ansvar at reagere på henvendelser angående de nævnte forhold. Det, du selv kan gøre for at forebygge negative følger for arbejdsmiljøet, er blandt andet: At kende dit ansvar for at underrette ledelsen eller andre, når du opdager tegn på alvorlig mistrivsel. Se eksempel fra en erhvervsskole i tekstboksen. At stole på dine iagttagelser og agere på din mistanke om problemer, der kræver professionel hjælp. At opsøge kollegial og ledelsesmæssig sparring om situationer, du er i tvivl om hvordan du skal tolke eller håndtere. At opbygge kompetencer til at identificere og støtte elever, studerende og kursister, der viser tegn på mistrivsel. Der findes blandt andet flere gode dialogværktøjer på området se fx arbejdsmiljøweb.dk/mistrivsel. Regler, du skal kende Servicelovens paragraf 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage: 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. 8 Tæt på mistrivsel

9 GRUPPEN teamet På de fleste typer af uddannelsesinstitutioner arbejder undervisere sammen i team omkring fx klasser, hold, årgange, fag, temaer eller projekter. Det betyder, at der næsten altid vil være en formel organisering, hvor flere undervisere har kendskab til de samme elever, studerende og kursister og derfor har muligheder for at udveksle erfaringer med og vurderinger af mistrivsel hos den enkelte. Det kan både give en hurtigere og mere sikker reaktion i konkrete sager og aflaste den enkelte underviser, der ellers står alene med udfordringerne i klassen til daglig. Det er imidlertid ingen selvfølge, at teamet fungerer som en naturlig ramme om denne dialog. Måske er der ikke tradition for at have den slags emner på den fælles dagsorden? Måske er de andre i teamet for optaget af andre opgaver til at engagere sig i en kollegas trængsler eller savner redskaber til at give den nødvendige støtte i praksis. Det, I som team kan gøre forebyggende, er blandt andet: At sætte temaet om håndtering af mistrivsel hos elever, studerende og kursister på teamets dagsorden før det bliver aktuelt. At styrke jeres fælles viden om problemstillingen. Se oversigten på side 15, og læs mere på arbejdsmiljøweb.dk/mistrivsel. At gennemgå skolens eventuelle beredskabsplan på området, så alle i teamet er klar over deres opgaver, ansvar og støttemuligheder. Se Tjekliste til et beredskab på side 11. At tilegne jer metoder til fælles refleksion og supervision. At skabe en kollegial feedbackkultur for altid at vende mistanker om mistrivsel i teamet, så ingen skal bære dem alene. At indgå en musketér-ed om, hvordan I vil støtte hinanden, hvis én i teamet får behov for hjælp i forhold til en elevs, studerendes eller kursists mistrivsel. Hvis en underviser i teamet henvender sig med en mistanke om alvorlig mistrivsel, er det afgørende, at I tager henvendelsen alvorligt. Det vil sige forholder jer grundigt, åbent og professionelt til sagen. De traditionelle faldgruber er, at teamet enten bagatelliserer henvendelsen eller nok bakker op om underviseren, men undlader at gøre noget ved problemet. 9

10 LEDELSEN Som leder har du det overordnede ansvar for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Og da mistrivsel hos elever, studerende og kursister også går ud over den enkeltes og måske hele klassens læring, har du en dobbelt interesse i, at underviserne kan håndtere situationer med alvorlig mistrivsel på en hensigtsmæssig måde. Det kan du som leder blandt andet understøtte ved: At tage initiativ til, at der udarbejdes et beredskab for støtte til elever, studerende og kursister, der mistrives. Beredskabet er en vigtig forudsætning for at skabe klarhed om kultur og procedurer og dermed forebygge usikkerhed hos den enkelte underviser. Se Tjekliste til et beredskab på næste side. At styrke dialogen på skolen om håndteringen af mistrivslen eksempelvis ved at sætte emnet på dagsordenen i triosamarbejdet med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter eller i SU-/MEDudvalgsregi. At tage alle henvendelser fra undervisere alvorligt, det vil sige: forholde dig grundigt, åbent og professionelt til sagen herunder, hvad der skal Regler, du skal kende Servicelovens paragraf 49 a Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Faglig supervision Ofte vil medarbejdere, der føler sig belastet i arbejdet med andre mennesker, trække sig tilbage fra det kollegiale fællesskab og undgå at drøfte deres arbejde med andre. Det er derfor vigtigt, at ledelsen sætter forebyggende tiltag i værk, selv om medarbejderen ikke selv tager initiativ til det. Én måde at gøre dette på er at indføre og træne medarbejderne i at deltage i jævnlig supervision. Supervision er en struktureret form for dialog, hvor en særlig trænet (intern eller ekstern) supervisor spørger ind til en faglig problemstilling, som en medarbejder finder fagligt eller personligt svær at håndtere. Formålet med supervision er at medvirke til, at medarbejderen får nye ideer til at tackle problemstillingen. Supervision er altid underlagt tavshedspligt og særlige spilleregler. gøres både i forhold til underviseren og den elev, studerende eller kursist, der mistrives. At være opmærksom på og aktivt opsøge medarbejdere, der viser tegn på dårlig trivsel, som kan skyldes høje følelsesmæssige krav i jobbet. At være ajour med den faglige viden og relevante redskaber på området. Se oversigten på side 15, og læs mere på arbejdsmiljøweb.dk/ mistrivsel. At fastlægge niveauet for, hvilken form for støtte undervisere, der oplever alvorlig mistrivsel, kan forvente eksempelvis i form af aflastning, psykologbistand eller supervision. Se boksen Faglig supervision. 10 Tæt på mistrivsel

11 ORGANISATIONEN arbejdsmiljøorganisation eller andre samarbejdsfora På en del skoler har arbejdsmiljøorganisationen (AMO) ikke spillet nogen særlig aktiv rolle, når det gælder de høje følelsesmæssige kravs konsekvenser for undervisernes psykiske arbejdsmiljø. Det kan skyldes, at problemstillingen slet ikke har været på dagsordenen, eller at det i højere grad har været opfattet som den enkelte undervisers problem eller som et anliggende mellem medarbejder og leder. Sådan behøver det ikke at være. Der er tale om en helt reel risikofaktor i det psykiske arbejdsmiljø på linje med fx stress, mobning, vold og trusler mv. Derfor er det også naturligt, at I som arbejdsmiljøorganisation behandler problemstillingen ud fra samme principper som det øvrige arbejdsmiljøarbejde. Som AMO eller trio leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant kan I blandt andet bidrage ved: At sætte problematikken på dagsordenen på jeres uddannelsesinstitution og dermed signalere, at der ikke er tale om et individuelt problem for den enkelte. Overvej, om I med fordel kan koble indsatsen sammen med jeres voldsforebyggende politik og/eller initiativer. At tage initiativ til, at der udarbejdes et beredskab for støtte til elever, studerende og kursister, der mistrives. Beredskabet er en vigtig forudsætning for at skabe klarhed om kultur og procedurer og dermed forebygge usikkerhed hos den enkelte underviser. Se boks. At understøtte en kultur for, hvordan I på skolen forholder jer til problemet herunder hvem der har hvilke opgaver og hvilket ansvar i situationer med (mistanke om) mistrivsel blandt elever, studerende og kursister. At signalere, at undervisere kan henvende sig til jer i situationer, hvor mistrivsel hos elever, studerende og kursister risikerer at udvikle sig til et arbejdsmiljøproblem. I kan evt. etablere en udvidet tavshedspligt i sådanne sager. At opbygge de nødvendige kompetencer til at håndtere både forebyggelse og konkrete henvendelser arbejdsmiljømæssigt professionelt. Se oversigten på side 15, og læs mere på arbejdsmiljøweb. dk/mistrivsel. At sikre, at I på uddannelsesinstitutionen opbygger kompetencer til at identificere og støtte dem, der viser tegn på mistrivsel. At tage særlig hånd om nye undervisere, så de bliver introduceret ordentligt til både retningslinjer og kultur på området. Tjekliste til beredskab for støtte til elever, der mistrives Et beredskab kan fx indeholde: Et fælles værdigrundlag, som kan skabe rammen for både arbejdet i konkrete sager og for den kultur, man gerne vil opbygge om støtte til elever, der mistrives. En klar rollefordeling, så den enkelte underviser ved, hvem der skal handle, hvornår og hvordan, samt hvem der har særlige roller i beredskabet som fx tovholdere eller kontaktpersoner. Tydelige handlemuligheder for underviserne så de ved, hvordan de forventes at forholde sig til elever, der mistrives, herunder hvilke formelle krav der er til indberetninger, og hvilke muligheder for støtte. Udvikling af fælles sprog og procedurer, så der skabes rammer for vidensdeling og sparring blandt underviserne om mistrivsel og støtte. Kilde: Psykiatrifonden: Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne. 11

12 Erfaringer fra tre uddannelsesinstitutioner Skolesocialrådgiver tager mistrivsel i opløbet En socialt udsat folkeskole har tilknyttet en socialrådgiver, som er med til at forebygge elevers mistrivsel og give lærerne ro til kerneopgaven. Som en af fire magnetskoler i Aarhus skal Sødalskolen tiltrække og fastholde skoledistriktets elever i et socialt udsat område, hvor nogle elever undertiden viser tegn på mistrivsel fx et bekymrende højt fravær eller alt for sent fremmøde. For hurtigt at opfange og reagere på disse faresignaler, har skolen fået tilknyttet en skolesocialrådgiver. Fra sit kontor på skolen tager Benjamin Sibbesen, der er uddannet socialrådgiver, imod de børn, der kommer for sent, og holder styr på de elever, der slet ikke kommer i skole. Det giver ham en god, direkte kontakt til børnene og en mere sikker fornemmelse for, hvornår det er nødvendigt at kontakte forældrene. Han starter dog altid dialogen hos børnene: Ved din mor det her? Og hvad med din far? Benjamin Sibbesen giver råd, vejledning og sparring til kolleger, ledere, lærere, forældre og børn ud fra et socialfagligt synspunkt. Ofte er det den hurtige og direkte kontakt, som medvirker til at nedbringe elevers fravær og eventuelle mistrivsel. I samråd med klasselæreren har Benjamin Sibbesen således den daglige (oftest telefoniske) kontakt til forældre, hvis barn har et bekymrende fravær. Jeg kan for skolens pædagogiske ledelse indkalde forældrene til en såkaldt bekymringssamtale eller tage initiativ til en række møder, hvor elevens situation kan drøftes, siger han og fortsætter: Lykkes dialogen ikke, kan jeg efter aftale og med forældrenes samtykke iværksætte mindre støtteforanstaltninger for at mindske elevens fravær. I nogle tilfælde kan det i sidste ende være nødvendigt, at jeg hjælper skolen med at underrette kommunen. Men det er aldrig det første tiltag. Ifølge Benjamin Sibbesen er det vigtigt at have en indarbejdet procedure, som underviserne kender. Det giver dem en vigtig tryghed og mental aflastning. Giver lærerne ro til kerneopgaven Skolesocialrådgiveren har samtidig den vigtige funktion i fraværsarbejdet at skærme lærerne og undervisningen. På den måde undgår skolen, at den enkelte underviser skal ængste sig unødigt eller lade sin undervisning forstyrre af elever, der kommer dumpende for sent. Det betyder, at lærerne kan koncentrere sig om deres kerneopgave, og det er med til at forebygge mistrivsel blandt medarbejderne. Benjamin Sibbesen sørger også for, at læreren ved, hvad der foregår i sager om bekymrende fravær. Han kan hjælpe lærerne i både kontakten til forældre og ved eventuelle indberetninger til kommunen. Lærerne kan også henvende sig til ham, hvis de får mistanke om, at noget er galt med en elev, men ikke ved, hvordan de skal håndtere det. Som skolesocialrådgiver fungerer jeg som det socialfaglige bindeled mellem skole, forældre og socialforvaltning. Jeg kan ofte se muligheder eller problemer fra en anden vinkel end underviseren, så vi kan supplere hinanden i en eventuel støtte til elever og forældre. Det giver underviserne større ro til at løse deres kerneopgave, siger han. 12 Tæt på mistrivsel

13 Fleksible ressourcer kan støtte pressede undervisere Undervisere på produktionsskoler kan have en ekstra opgave i at håndtere unge, der mistrives. Det er et ledelsesansvar at sikre, at ressourcerne i de enkelte værksteder står mål med opgaverne. På produktionsskoler undervises elever i uddannelsesforløb på op til et år på praktiske værksteder med 6-12 elever ad gangen. Blandt dem er undertiden unge mennesker, der ikke har de bedste skoleoplevelser i bagagen. Undervisningen foregår som mesterlære fra underviseren, som derfor ikke kan undgå at komme tæt på den enkelte elev. Det er ofte undervisere med et stort hjerte, som vil gå langt for at hjælpe den enkelte unge til at opbygge selvtillid og lykkes på skolen. Derfor kan underviseren let komme på overarbejde i mødet med en elev, der har ondt i livet eller på anden måde har store personlige problemer. Det kan fylde meget på det enkelte værksted, når en elev viser tegn på mistrivsel og det stiller store krav til lederens indføling og forståelse for problemstillingen. Ressourcerne skal tilpasses opgaven Ifølge Allan Krohn Jensen fra Uddannelsesforbundet er det afgørende, at antallet af undervisere på skolen svarer til både undervisningsopgaven og til antallet af unge med særlige behov. Det kan den gode leder bedst understøtte på to måder: Ved at forholde sig proaktivt i visiteringen af kommende elever. Hvis lederen fornemmer, at der er tale om en elev, der mistrives, må han eller hun kritisk vurdere, om skolen, det pågældende værksted og den enkelte underviser kan håndtere at tage eleven ind. Ved at have ekstra ressourcer i baghånden, hvis der alligevel opstår en situation, hvor en underviser står med for mange elever i et værksted, hvor en af eleverne kræver særlig opmærksomhed. Så er det nemlig muligt fx at tilkalde forstærkning til det pågældende værksted. På nogle skoler sker det i form af vikarordninger, på andre har de ekstralærere ansat i fleksible funktioner, som kan træde til efter behov. 13

14 Opsøgende forebyggelse af mistrivsel På Tagensbo Skole har trioen leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant fået en særlig rolle i at forebygge og håndtere mistrivsel blandt lærerne. Tagensbo Skole ligger i det socialt udsatte Nordvestkvarter i København. Skolen er med i Balanceprojektet et forskningsprojekt, der skal skabe viden om, hvordan man bedst støtter undervisere, der viser tegn på mistrivsel. En del af projektet fokuserer på, hvilken rolle trioen spiller i indsatsen, og uddanner trioer på to forskellige måder: Trioen klædes bedre på til at håndtere situationer, hvor underviseren viser tegn på mistrivsel: Hvad skal de holde øje med, og hvordan kan de handle på det? Samarbejdet i trioen styrkes ved at øge kendskabet til hinandens roller og opgaver og derved skabe en mere ligeværdig diskussion. Hjemme på skolen har trioen til opgave at sørge for, at emnet sættes på dagsordenen fx på et seminar. Det kan skabe et fælles fokus på og et bedre sprog til at drøfte problemstillingen. Arbejdsmiljø København, der står for trio-uddannelsen, trækker på undervisernes erfaringer og finder konkrete elementer, der kan understøtte indsatsen. På den måde bliver trioen et sted, der opsamler skolens organisatoriske læring om problemstillingen. Trioen som omdrejningspunkt På Tagensbo Skole er trioen rykket sammen om indsatsen i mere end én forstand: De har meldt ud til underviserne, at de arbejder sammen som trio om at støtte underviserne bedst muligt. Samtidig deler de arbejdsopgaverne og ansvaret mellem sig: Det behøver fx ikke være skolelederen, der byder velkommen, driver eller runder seminaret af. Desuden er det en fælles opgave at opdage undervisere, der viser tegn på mistrivsel og ringe dem op, når de er sygemeldte. Undervisere kan have det med at lade tiden gå og trække sig ind i sig selv, når noget går dem på. På den måde sætter problemerne sig fast. Trioen kan medvirke til at skabe en kultur for, at mistrivslen bliver fanget tidligere. Det er ikke altid nok, at lærerne ved, hvor de skal gå hen. Det er en rigtig stor hjælp, når nogen kommer og prikker en på skulderen og siger: Jeg har lagt mærke til, at du ikke kommer på lærerværelset mere. Hvordan har du det? forklarer konsulent Ditte Lindvig, Arbejdsmiljø København. På Tagensbo Skole mødes trioen jævnligt for at samle de nyeste indtryk op: Hvor er der meget tryk på lige nu? Hvor kan der være brug for, at vi er lidt ekstra opmærksomme? Hvordan kan vi skræddersy hjælpen til den enkelte lærer? Trioen holder særligt øje med nye lærere ikke mindst, hvis de kommer uden erfaringer fra arbejdet med udsatte elever. Så kan de nemlig dels have ekstra risiko for at blive ramt af mistrivsel, dels være uvant med at søge hjælp. Her kan mentorordninger på skolen eller faste møder med nye være en vigtig forebyggende indsats. Det kan også være en fordel at brede ansvaret for at opdage lærere, der mistrives, ud til hele medarbejdergruppen. 14 Tæt på mistrivsel

15 Læs mere På arbejdsmiljøweb.dk/mistrivsel er der direkte links til de fleste af nedenstående materialer Om arbejdsmiljøarbejdet med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker: Arbejdstilsynet: Om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Arbejdstilsynet (2006/2013): Om arbejdsbetinget stress læs under Arbejdet med mennesker Arbejdstilsynets spørgeguide om undervisning af elever (og studerende) se under Høje følelsesmæssige krav. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Om følelsesmæssige krav i arbejdet i undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Fastholdelse af arbejdsevne og arbejdstilknytning blandt folkeskolelærere med mentale helbredsproblemer BALANCE-projektet. Om arbejdet med elever, kursister eller studerende, der mistrives: Servicelovens paragraf 153 om underretningspligt. Servicelovens paragraf 49 a om ret til udveksling af oplysninger. Servicestyrelsen: Håndbog om barnets reform. Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening (2008): Håndgreb i samarbejdets svære kunst når lærere og socialrådgivere samarbejder om udsatte børn. Psykiatrifonden (2014): Sådan har du en støttende samtale. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Undervisningsministeriet (2010): Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse. Psykiatrifonden (2012): Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne. Om ledelsens og arbejdsmiljøorganisationens indsats Videncenter for Arbejdsmiljø: IGLO-ark værktøj til trivsel på arbejdspladsen. Laila Jensen (2006): Skolelederens personlige lederskab. BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor & Administration: Når samtalen er nødvendig. Stressfrihverdag.dk, værktøj 10: Lederens arbejde med stress. BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning: Forebyg konflikter og vold. Om teamudvikling Stressfrihverdag.dk, værktøj 3: Møder, der skaber klarhed. Stressfrihverdag.dk, værktøj 4: Gode kollegiale samtaler der støtter og udvikler. BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning: Konflikter i skolen. BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning: Teamarbejde i skolen. BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning: Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser. Om støtte til den enkelte underviser Stressfrihverdag.dk, værktøj 7: Kend din stress tæm din stress. Stressfrihverdag.dk, værktøj 8: De stressreducerende strategier. 15

16 Tæt på mistrivsel Høje følelsesmæssige krav i jobbet er et velkendt vilkår for de fleste, der arbejder med mennesker. Også mange undervisere kommer i hverdagen tæt på elever, studerende eller kursister med psykiske eller sociale problemer. Uden viden, redskaber og støtte til at håndtere denne mistrivsel kan de høje følelsesmæssige krav tippe over og blive en kritisk faktor i underviserens psykiske arbejdsmiljø. Det er baggrunden for dette hæfte, der argumenterer for, at elevers mistrivsel også skal ses og behandles som et arbejdsmiljøspørgsmål. Det betyder, at håndteringen af problemet ikke er den enkelte undervisers individuelle ansvar, men noget, både teamet, ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan og bør spille en aktiv rolle i. Hæftet er især skrevet til ledere samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på den enkelte uddannelsesinstitution. Det beskriver, hvordan mistrivsel kan komme til udtryk, og anviser en række måder at gribe problematikken an på. Hæftet formidler også erfaringer fra tre skoler og giver overblik over andet relevant materiale om emnet. Hent en pdf-version af hæftet på arbejdsmiljøweb.dk/mistrivsel. I BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning. BrancheArbejdsmiljøRådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Akademikerne, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på arbejdsmiljøweb.dk.

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Forebyg konflikter og vold. Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisning & Forskning

Forebyg konflikter og vold. Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisning & Forskning Forebyg konflikter og vold Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner Undervisning & Forskning Indhold 4 Hvad er konflikter og vold? 6 Trap konflikter ned 8 Det kan I gøre 10 Få alle med

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere