MILJØREDEGØRELSE 2012

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE

2 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for. På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret Kortlægningen viste bl.a. et forbrug på m3 vand, kwh el og m3 fjernvarme. I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001, som den første zoologiske have i verden. Efter 13 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbruget og dermed også en stor økonomisk gevinst. Det skal også nævnes at der til stadighed kommer nye forslag fra medarbejdere fra alle faggrupper og det beviser at systemet fungerer og det skyldes netop det engagement, der er fra alle ansatte. Facts om Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på i 2011 Zoo s areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligt modtager tilskud fra stat og kommune. Aalborg Zoo har mere end dyr fordelt på 140 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere. Aalborg Zoo Mølleparkvej Aalborg Formål Aalborg Zoo s vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning og genudsætning i naturen og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr. 2

3 Miljøledelse i Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO Miljøledelsessystemet er certificeret af Dansk Standard. Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoo's miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø. Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo. I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoo's miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er den ledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de daglige arbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter. Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger. Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoo's miljøforhold. Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem til stadighed at forbedre sig på miljøområdet. Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, mål og målsætninger kan downloades på 3

4 Miljøpolitik Formålet med Aalborg Zoo s miljøpolitik er at sikre, at ansatte i Aalborg Zoo motiveres til stedse at have det eksterne miljø for øje, således at arbejdet tilrettelægges på en måde, så miljøet tilgodeses i videst mulig omfang til glæde for Aalborg Zoo, for det omliggende samfund og den danske natur. Aalborg Zoo ønsker at medvirke til, at alle forhold, der har relation til driften af zoologisk have, udføres til størst mulig gavn for miljøet. Aalborg Zoo ønsker derfor en kontinuert forbedring af miljøforholdene og som minimum at overholde alle gældende love, som Aalborg Zoo er omfattet af. Aalborg Zoo ønsker at fokusere på den miljømæssige belastning primært i forbindelse med forbruget af el, vand og varme, således at Zoo s samlede belastning af miljøet reduceres mest muligt. Endvidere ønsker Aalborg Zoo at fokusere på affaldssortering, således at den gennemføres til størst mulig gavn for miljøet. Miljøforholdene vil løbende blive forbedret under hensyntagen til økonomisk formåen og den til enhver tid værende teknologiske udvikling. Aalborg Zoo vil ligeledes aktivt kommunikere vedrørende havens miljøforhold og opfordre underleverandører til at arbejde mod minimal miljøbelastning. Aalborg Zoo ønsker, som en naturlig del af den formidling, der sker mod publikum og skoleelever, at øge informationsadgangen for eksterne grupper til at følge med i målinger og resultater. Aalborg Zoo s miljøpolitik gennemgåes hvert andet år i marts måned næste gang i år 2012 og formidles til medarbejderne via intranettet af. Politikken er offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse til zoologisk have eller kan downloades på 4

5 Miljømålsætning Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt: Fokusere på miljøemnerne energi, vand og affaldssortering. Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tillige (gen)anvendelse af regn og procesvand. Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang. I videst muligt omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved at mindske omfanget af miljøbelastningen. Herunder anvende Svanemærket papir til PR og markedsføringsmateriale. Hvor muligt anvende FSC mærket træ, der sikrer bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. For andre materialers vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder, hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelse til leverandører. Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtig indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoo modtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale. Ved fremtidige ny og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenører gøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo. 5

6 Miljømål 2012 Der konverteres fra elvarme ( varmeblæser ), til fjernvarme i smedeværkstedet. Der laves div. Tætninger af bassin/ rør i isbjørneanlægget for besparelse af vand. Der sker en omlægning af vores videistream løsning. Der skiftes til pærer og lysstofrør med længere levetid og mindre elforbrug i takt med at de gamle pærer og rør skal skiftes. Det undersøges i samarbejde med bl.a Zoo s samarbejdspartnere, om der kan spares på elforbruget i tropehuser i Syd.afd., ved evt. at slukke for plantelyset i perioder. Miljøredegørelse Ved gennemgangen af Zoo s miljøpolitik blev der ikke fundet anledning til ændringer for nuværende. I 2012 er der i henhold til miljøhandlingsplanerne og ved opfyldelse af diverse opstillede miljømål, gennemført en række miljøtiltag. Varme i smedeværksted. På grund af budgetomlægninger er tiltaget udskudt og budgetteret til Optimering af isbjørneanlægget. Afdelingen kunne på grund af de daglige aflæsninger se et stort forbrug af vand og derfor blev der sat forskellige tiltag i gang, for at lokalisere lækken og efterfølgende blev den formodede skade udbedret og resultatet blev en besparelse på 951 m3 vand. 6

7 Videostream. Der blev ved den nye løsning taget 9 computere ud til fordel for en Axis videoserver og det gav en fin besparelse. Det er estimerede tal, men It folkene har ikke sat forbruget til en max udnyttelse, så de 9 computere der har kørt i døgndrift brugte ca kwh.og den nye løsning vil ca. bruge 525 kwh. Pærer og lysstofrør. Blandt andet er lyskilderne ved Chimpanserne udskiftet til LED lys, desuden er det ved at blive undersøgt, hvorledes økonomien er ved at udskifte flere lyskilder i hele Zoo hænger sammen. Elforbrug i Syd.afd. I forbindelse med den vidensdeling, der automatisk finder sted i bl.a. DAZA regi, hvor stort set alle faggrupper er repræsenteret i en eller anden erfagruppe, så havde vi ikke problemer med at slukke for lyset i Syd.afd. tropehus og da afdelingens dyrepassere slukker lyset, når de synes det er forsvarligt, så er det op med en besparelse på ca kwh. Det er svært at komme med et helt nøjagtigt tal, da der ikke er en måler, der kun registrerer forbruget på lyskilderne, så besparelsen er udregnet ud fra et gennemsnit over 3 år. Miljøgruppen Vedrørende punktet fra 2011 om en miljøgruppe, så er der sket en del i Vi opdelte gruppen i små udvalg som kunne gå i dybden med specifikke emner. Vi lavede en gruppe der skulle se på om der var muligheder for at bruge økologisk foder i et eller andet omfang og det skulle gerne ende med at vi i 2013 kan opstille mål for, hvor stor en del af vores foder skal komme fra økologisk dyrket foder. En resourcegruppe blev også oprettet og den kigger bl.a. på optimering af energiforbruget bredt i den forholdsvis store og til dels komplicerede bygningsmasse i Zoo. Til sidst blev der nedsat en gruppe der blev kaldt Natur Center gruppen og den beskæftiger sig bl.a. med projekter, der har nærmiljøet som udgangspunkt og som meget populistisk sagt, kan komme til at vise noget af den ukendte natur i Nordjylland for Zoo s gæster. Disse gruppers arbejde skulle gerne komme til at få indflydelse på målene for

8 Elforbrug Elforbrug Forbrug i kwh Elforbrug I forhold til 2011 er der sket et fald på kwh. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden i alle afdelinger og det er fint at vi kan fastholde og endda præstere et fald. Faldet skyldes bl.a. at store dele af rovdyranlægget har været under ombygning, men også andre i denne sammenhæng små tiltag, er med til at give et lille fald i det samlede resultat 8

9 Vandforbrug Vandforbrug Forbrug i m Vandforbr Årstal Forbruget af vand er faldet med 3393 m3 i faldet skyldes for en dels vedkommende at vi har stoppet for størstedelen af lækagen ved isbjørnene. Desuden har rovdyranlægget været ude af drift pga. ombygning af anlægget, men vi ved at der stadig er ting vedr. vandforbruget vi kan gøre bedre og det fortsætter vi med i

10 Fjernvarme Fjernvarmeforbrug Forbrug i m Fjernvarmeforb Årstal Fjernvarmeforbruget viser en stigning på m3 i Det er en voldsom stigning, som vi i skrivende stund ikke er færdig med at kigge på, men vinteren var igen hård, vi byggede nyt rovdyranlæg og her skete det et par beklagelige uheld, som desværre sker i en hektisk byggefase. 10

11 Affald Affald Kg Affald Mængden af affald varierer meget fra år til år, da det bl.a. afhænger af, mængden af de gratisvarer vi får, men en stigning / eller fald af gæster har også indflydelse. 11

12 Affald i forhold til besøgende Antal kg og besøgende Affald Besøgende Årstal 12

13 Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner: Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald. Farligt affald; Maling, trykimprægneret træ, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie, elektronikaffald. Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en stigning på 3648 kg i forhold 2010 og som sidste år, hvor faldet nok kunne henvises til et meget dårligt besøgstal, så kan stigningen i 2011 nok henføres til at vi fik en del flere besøgende i Zoo. Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar 2011 sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 90 det skyldes et EU direktiv kaldet BALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning. Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn. Recertificering I 2012 var Zoo igennem en opfølgende certificering af miljøet og en recertificering af arbejdsmiljøet og for første gang fik vi et par afvigelser, som er klaret og så har vi forhåbentlig lært af det. Uddannelse og træning Miljøkoordinatoren har deltager i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, Nyansatte får en grundig gennemgang af miljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo. Der vil i forbindelse med en nedsat arbejdsgruppe om uddannelse og træning blive indført en eller anden form for materiale, som skal udleveres ved ansættelse i Zoo, som erstatning for de indtil nu anvendte materialer, den endelige udformning er ikke helt på plads, men det sker i løbet af Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om hvorledes det er gået med miljøarbejdet det pågældende år. Eksterne henvendelser Der er stadig interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der en del elever fra både folkeskolen, gymnasier og studerende fra universitetet der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet i forbindelse med deres uddannelse. 13

14 Formidling Skoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbudene undervisning i emnet Miljøet i Aalborg Zoo. Desuden har Skoletjenesten et klimaoplæg Dyrelivet- formet af vind og vejr til gymnasieelever, som kan benyttes af de lokale gymnasier. Dette oplæg kommer bl.a. ind på en diskussion af global opvarmning og i den forbindelse bliver Aalborg Zoos miljøcertificering og miljøpolitik omkring affaldssortering, el, vand og varme også inddraget. Generelt kan man sige, at i al formidlingen til Zoos gæster, så er miljø en del af dagsordnen. Zooshoppen I 2012 har vi videreført salget af tapir fra et projekt beskrevet forrige år om FSC træ og i de sidste 2 år er sortimentet udvidet med træpuslespil udelukkende lavet af FSC mærket træ. Der er brugt en del tid på at finde et grønt produkt til indpakningspapir og poser til kunderne, Hvilket er lykkedes, således at vi fra 2012 udelukkende giver turisterne deres varer med hjem i co2 frit materiale fra et Tysk firma, som hedder Insegno. Man kan se dokumentationen herfor på deres hjemmeside. Desuden forhandles bl.a. t-shirts, der er lavet af økologisk bomuld, farvet med kemikaliefri farver og hvor der igennem hele systemet bliver sørget for skolegang, sygeforsikring og mange andre ting til medarbejderne. Dokumentation: The Mountain t-shirts, hvilket er et amerikansk firma. Desuden er alle skilte og prismærker der er i Zooshoppen fra Papyrus miljømærkede papir og kartonkvaliteter og som følger har Zooshoppens skilte og mærker følgende mærkninger, Svanemærket, EU blomsten, ISO 14001, EMAS, FSC C105594, og PEFC. Vandbehandling i Aalborg Zoo I Aalborg Zoo findes forskellige vandanlæg med forskellige behov. Der findes søløvevand, pingvinvand, krokodillevand, isbjørnevand, dværgflodhestevand og andet rundt omkring. Lige fra koldt saltvand ved isbjørnene, til varmt ferskvand ved dværgflodhestene. Der er mange forskellige teknologier i vandbehandlingsanlæggene. Dyrene stiller store krav til vandets beskaffenhed, og det er noget Aalborg Zoo tager alvorligt. Vi deltager både i nationale og internationale konferencer om vandbehandling, energiforbrug og dyrevelfærd, med det formål at kunne gøre tingene bedst muligt. Både dyrepassere og driftpersonale udfører hver dag de pligter der skal til for at anlæggene drives så optimalt som muligt. Det er sådan i Aalborg Zoo, at driften af disse tekniske anlæg udføres i samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det giver indsigt i hinandens opgaver, en større ejerskabsfornemmelse og en mindre afhængighed en én persons viden. Alle holder et vågent øje med det hele. 14

15 Naturbevaring/det eksterne miljø Det eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias) anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo har i 10 år samarbejdet med Payamino stammen i Projekt Payamino, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium, som et levested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne i Glasgow og Manchester, har vi arbejdet på at dokumentere, hvilke arter der lever i området. Projektet er nu afsluttet planmæssigt i august 2012 efter 10 års samarbejde. Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som er øget og som i 2011 betød at stammen gav efter og lod det statslige Olieselskab få adgang til Payamino territoriet. Der ledes efter olie fortsat. I 2005 oprettede Aalborg Zoo en forskningsstation i Payamino, for at styrke forskningen og det samarbejde der var indledt med Glasgow og Manchester universiteter. Universiteterne viderefører stationen, som nu er overgået til det lokale universitet i Quito. Stationen er således blevet en del af Ecuadors tilbud til studerende. Aalborg Zoo støtter fortsat driften af stationen, for at sikre at stammen stadig er involveret i stationens virke. Stationen kan blive en vigtig brik i overvågningen af området, specielt hvis der findes olie. Med 10 års forskning inden et sådant arbejde går i gang, har man gode forudsætninger for at følge konsekvenserne af olieselskabernes arbejde. Projektet har ikke stoppet olieindvindingen, men udskudt den i 10 år. Disse 10 år har været brugt til at sætte fokus på områdets natur og Payamino folkets vilkår. Der har været meget fokus på uddannelse og en bevidstgørelse af Payamino samfundet omkring værdierne i deres eget territorium. Projektet kan også tage æren for at forskningen er blevet mere etableret i området, og at der nu i samarbejde med Manchester og Glasgow Universiteter er skabt en national forskningsstation i et af de mest biodiverse områder på jorden. 15