Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt"

Transkript

1 Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG CHEFKONSULENT LOUISE HØGH, ADVOKAT i RESUMÉ Private og offentlige organisationers mulighed for at give kommentarer til udkast til lovforslag er en central kilde til at sikre kvaliteten af de regler, som både danske virksomheder og borgere skal leve med og leve under. Effektive høringer er en kilde til bedre lovkvalitet Høringer af udkast til lovforslag ser dog ofte temmelig forskellige ud. Der findes nemlig ingen centrale retningslinjer for, hvordan høringer skal gennemføres. Det betyder, at kvaliteten af høringsmaterialet ofte er stærkt svingende. Dette kan være et problem, da det supplerende materiale især resuméer og sammenstillinger mellem nye og eksisterende regler kan bidrage til at skabe overblik hos både høringsparter og det ministerium, der er afsender, og til at blotlægge centrale prioriteringer hos det afsendende ministerium. Et informativt høringsmateriale et høringsmateriale, der både indeholder resuméer og blotlægninger af samtlige ændringer i eksisterende regler øger således sandsynligheden for brugbare høringssvar. Dette gælder ikke mindst, når høringsfristen er kort. Et højt informationsniveau er ofte en forudsætning for en effektiv høringsproces Figur 1 Andel høringer med utilstrækkelig information i det supplerende materiale Informationsniveauet i høringsmaterialerne er imidlertid ofte meget svingende Høringer uden supplerende materiale eller kun med delvist dækkende supplerende materiale Høringer med fuldt dækkende supplerende materiale Note: N = 577. Stikprøven dækker ca. ¼ af alle høringer, der er tilgængelige på DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 15

2 Høringsbrevene: systemets vejledning til den enkelte høringspart Inddragelse af eksterne aktører i det lovforberedende arbejde er både i Danmark og de fleste andre lande en væsentlig kilde til sikringen af kvaliteten af den derefter vedtagne lovgivning. I Danmark er én af de vigtigste former, som denne inddragelse tager, den danske høringsinstitution. Høringsinstitutionen går kort og godt ud på, at ministerier og styrelser sender konkrete udkast til lovforslag ud til interessenter for at indhente kommentarer til forslaget. Processen er illustreret i figur 2. Høringer er en potentiel vigtig kilde til højere kvalitet i de vedtagne love Figur 2 Den danske høringsproces illustreret Myndighed færdiggør udkast til lovforslag Høringsbrev, lovforslagsudkast og evt. supplerende materiale lægges på høringsportalen Lovforslag sendes til Folketinget sammen med høringsnotat Tid Høringsbrev og evt. supplerende materiale udfærdiges Høringskommentarer indarbejdes i lovforslag og høringsnotat udarbejdes Kilde: Dansk Erhverv Hvis høringsinstitutionen skal have reel virkning, fordrer det to ting: at der for det første er reel mulighed for at afgive fyldestgørende høringssvar, og at der for andet er en reel brug af de indkomne kommentarer. Sidstnævnte at de indkomne kommentarer faktisk anvendes har tidligere været genstand for Dansk Erhvervs undersøgelse. ii Førstnævnte at der er reel mulighed for at afgive kommentarer betyder bl.a. at høringsfristerne er tilstrækkelige, og at høringsmaterialet giver ordentlig vejledning. Høringsmaterialet, der hjælper høringsparterne til at afgive relevante og substantielle kommentarer, er således en vigtig del af en funktionsduelig høringsinstitution. Spørgsmålet bliver da, hvordan det står til med dette høringsmateriale? En del af en velfungerende høringsinstitution er gennemarbejdet høringsmateriale, der tillader grundig og smidig behandling DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 Om brugen af høringer og høringsinstitutionens juridiske grundlag Der gennemføres høringer i forbindelse med langt de fleste lovforslag: En opgørelse foretaget af Dansk Erhverv fra folketingsåret 2013/2014 viste, at 93 pct. af de lovforslag, der blev behandlet i Folketinget, blev fulgt af et høringsnotat. Dette er et tegn på, at der faktisk er blevet gennemført en høring. Høringer gennemføres i forbindelse med langt de fleste lovforslag Der er som sådan intet striks juridisk krav om høringer i forbindelse med lovforslag. Kravet synes i stedet at fremgå af diverse administrative vejledninger, herunder Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet og Finansministeriet vejledning om konsekvensanalyser. Desuden antages høringer som en naturlig del af det lovforberedende arbejde i både Folketingets håndbog og i Statsministeriets cirkulære fra 1998 om udarbejdes af lovforslag. Kilde: Pedersen, Morten Jarlbæk (2015): Lyttes der til høringssvar? Dansk Erhvervs Perspektiv, Ikke kun et pædagogisk sigte, men også af relevans for afsenderen Høringsmaterialet består af tre forskellige ting: høringsbrevet, lovforslaget og eventuelt supplerende materiale. Det er dette materiale, der samlet set og på en tilgængelig måde skal sikre, at høringsparterne er tilstrækkeligt informerede især hvis man ønsker at leve op til ambitioner om åbenhed og inddragelse. Dette skyldes ikke mindst, at det langt fra kun er større og professionelle organisationer som Dansk Erhverv, der er (potentielle) høringsparter. Figur 4 Overblik over høringsmateriale Høringsmateriale Høringsbrev Lovforslag Eventuelt supplerende materiale Kilde: Dansk Erhverv Forklaring Det brev, det følger med høringer; dette sendes til høringsparter og offentliggøres på høringsportalen Selve lovforslaget evt. med tilhørende bemærkninger F.eks. resuméer af centrale ændringer, lovforslaget med trackchanges, sammenstillinger (f.eks. i tabelform) mellem eksisterende regler og ændringer / nye regler Høringsmaterialet er både høringsbrevet, selve lovforslaget og eventuelt supplerende materiale Ændringer i regler fremgår naturligvis af det egentlige lovforslag, men der er ud over ovennævnte mål om at gøre høringsinstitutionen reel og åben mindst tre årsager til, at denne information ikke altid er tilstrækkelig og bør suppleres med mere pædagogiske tiltag: DANSK ERHVERV 3

4 1. Overblik: Supplerende materiale i form af f.eks. resuméer, track-changes, sammenstillinger af eksisterende regler og ændringer / nye regler bidrager til at give et overblik. Dette gælder både for afsender og modtager. 2. Relevans: Myndighederne kan understrege hvilke ændringer, der anses som de væsentligste, hvilket har betydning for den senere fortolkning af reglerne. Tre årsager til et behov for supplerende høringsmateriale ud over selve lovforslaget 3. Hastighed: Pædagogiske tiltag mindsker den tid, som høringsparter skal bruge på at identificere relevante ændringer. Dermed bliver en eventuel høringsfristproblematik også mindre akut. Alt dette har langt fra kun relevans for høringsparterne. Også afsendere ministerierne har en interesse i at skabe overblik, sørge for smidige sagsgange og i at skabe klarhed for så vidt angår prioriteringer og fortolkninger. Også for ministerierne kan det supplerende materiale være vigtigt Derfor er det som før antydet ganske relevant at undersøge i hvilken grad, de danske ministerier og styrelser reelt anvender denne slags supplerende materiale? Eller sagt med andre ord: I hvilken grad understøtter de danske lovforberedende myndigheder høringsprocessen ved at skabe et tilstrækkelig højt informationsniveau blandt sine samarbejdspartnere? Men benyttes supplerende materiale til at sikre et højt informationsniveau i høringer? Fire niveauer af information Høringsmaterialet kan kategoriseres efter sit informationsniveau, dvs. efter hvilke elementer, der bidrager til at højne informationsniveauet og tilgængeligheden. Figur 5 Fire informationsniveauer Niveau Beskrivelse 1 Ingen supplerende information, dvs. alene et konstaterende brev og et lovforslag 2 Resumé af centrale bestemmelser / væsentligste ændringer 3 Track-changes eller sammenstillinger af eksisterende regler og nye regler 4 Både 2 og 3 Høringsmaterialet kan befinde sig på ét af fire informationsniveauer Kilde: Dansk Erhverv Høringsmateriale på niveau 1 indeholder alene et høringsbrev, hvori høringen kundgøres. Høringsmateriale på niveau 2 indeholder et resumé af de væsentligste ændringer; som nævnt blotlægger dette også myndighedernes prioriteter. Høringsmateriale på niveau 3 viser ændringernes konsekvenser direkte f.eks. ved på tabelform at sammenstille de foreslåede regler med de eksisterende. Høringsmateriale på niveau 4 indeholder både resumé og sammenstillinger. DANSK ERHVERV 4

5 Gennemgang af 577 høringer For at undersøge dette spørgsmål, har Dansk Erhverv indsamlet en stikprøve blandt alle høringer af lovforslag gennemført siden 2004/2005. Stikprøven bestod af 50 høringer for hvert folketingsår i perioden 2005/2006 til 2015/2016 og 17 fra folketingsåret 2004/2005. Enkelte af de udvalgte høringer omhandlede flere lovforslag, hvorfor analysen i visse år dækker over mere end 50 lovforslag. Alt i alt er der kigget på høringer af 577 lovforslag siden Det er ca. en fjerdedel af de mere end høringer, der er at finde på høringsportalen (den hjemmeside, hvor høringer offentliggøres) for perioden 2004/5 til februar 2015/16. I denne analyse Figur 6 Stikprøvens andel af samtlige høringer på høringsportalen undersøges høringer af 577 lovforslag; det svarer til ca. ¼ af de høringer, der findes på Note: Gradueringen i figuren angiver stikprøvens størrelse. Opgørelsen er foretaget medio februar Høringerne repræsenterer et bredt udsnit af både ministerier og regeringspartier. Der er således høringer fra samtlige ministerier, der eksisterede i perioden. Høringer fra Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet er de to største grupper (de udgør tilsammen lidt over en femtedel af analyserede høringer). Ligeledes er samtlige regeringspartier i perioden repræsenteret. Stikprøven omfatter samtlige ministerier og samtlige regeringspartier i perioden Høringsfristerne på høringer i materialet viser gennemsnitligt en svag, opadgående tendens, hvilket er positivt; dog er andelen af de yderst problematiske høringer med meget kort frist nogenlunde konstant gennem hele perioden (med et særligt udsving i 2011 og 2012, hvor der var lidt flere af disse problematiske høringer). Det er især, når høringsfristen også er kort, at behovet for supplerende materiale bliver særlig akut. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 7 Længde i dage på høringsfrister i datamaterialet Længste høringsfrist Korteste høringsfrist Gennemsnitlig høringsfrist Problemet med de ultrakorte frister er nogenlunde konstant i alle høringerne i materialet og det er særligt i disse tilfælde, at det supplerende materiale bliver relevant 0 Til hver af de analyserede høringer er indsamlet det relevante høringsmateriale, og dette materiale er derefter blevet kategoriseret jf. figur 5. Selve kategoriseringen foregik som såkaldt blindet kodning, hvilket bl.a. vil sige at kategoriseringen blev gennemført af to uafhængige personer, der ellers ikke var involveret i analysen, for at sikre en troværdig kategorisering. Denne metode er valgt, da den ofte anskues som den mest videnskabeligt valide. iii I de tilfælde, hvor der var forskelle mellem de to uafhængige kodninger af materialet foretoges en tredje ekspertkodning (hvilket gælder 28 pct. af de 577 forslag). Alt supplerende materiale til høringerne af de 577 lovforslag er blevet kategoriseret på de fire informationsniveauer I de tilfælde, hvor en høring omfatter flere lovforslag, er hvert enkelt lovforslag blevet kodet separat, og i de tilfælde hvor der i høringsmaterialet er nævnt et bilag, som dog ikke er fundet på høringsportalen, er det antaget, at dette bilag (f.eks. en sammenstilling) har været tilgængeligt for høringspartnerne. Dette er sket for at undgå risiko for at undervurdere materialets kvalitet. Dette selvom det til tider kan forekomme tvivlsomt, at høringsparterne faktisk havde det nævnte materiale til rådighed. iv DANSK ERHVERV 6

7 Mange høringer uden supplerende materiale og stor forskel i det materiale, der findes Kategoriseringen af materialet fra de 577 høringer, viser at ca. én ud af 12 høringer eller ca. 8,5 pct. kan placeres på det første niveau altså at de ikke indeholder nogen form for supplerende information til gavn for høringsprocessen. En femtedel indeholder én eller anden form for resumé, mens lidt over en fjerdedel har en slags sammenstilling mellem gældende og nye regler, men intet resumé. Ca. 8,5 pct. af høringerne har intet supplerende informationsmateriale til høringsparterne Selvom både resuméer og juridiske sammenstillinger mellem nye og eksisterende regler således er udbredte, er det kun i lige over 44 pct. af tilfældene, at man finder begge dele. Det er således i under halvdelen af høringerne, at det fulde og efterspurgte informationsniveau kan identificeres. Figur 8 Kategorisering af det supplerende materiale i de 577 høringer 8,5% 21,3% 44,4% Under halvdelen af høringerne har det fulde informationsniveau bestående af både resumé og juridiske sammenstillinger mellem nye og eksisterende regler 25,8% Intet supplerende materiale Kun resumé Kun sammenstilling eller "track-changes" Både resumé og sammenstilling eller "track-changes" De høringer, der ikke indeholder noget supplerende materiale af nogen art, er de særlig kritiske. At de kun udgør 8,5 pct. af høringerne er derfor positivt. Spørgsmålet er blot, om det er positivt nok. Til at svare dette må man kigge nærmere på disse kritiske høringer. Dette kan gøres ved at overveje, om typen af lovforslag (nye love hhv. ændringslove), ministerier og politisk ledelse hver især har en betydning for kvaliteten af høringsmaterialet. DANSK ERHVERV 7

8 Typen af lovforslag, ministerier og den politiske ledelses betydning for kvaliteten af høringsmaterialet Først kan man kigge på, hvordan problemerne fordeler sig på nye love henholdsvis ændringslove. Det må nemlig forventes, at typen af lovforslag har en betydning for hvilket supplerende materiale, der (kan) udarbejdes. I den forbindelse ses det tydeligt, at når nye love sendes i høring, er der en særlig stor andel, der ikke er fulgt af nogen form for supplerende materiale end ikke et resumé. Til høringen af mellem hver sjette og hvert syvende nye lov er således ikke knyttet nogen form for materiale, der kan bidrage til at skabe overblik. Figur 9 Kategorisering fordelt efter typen af lovforslag Kategorisering Nye love Ændringslove Niveau 1 12 (15,3 pct.) 37 (7,4 pct.) Niveau 2 54 (69,3 pct.) 69 (13,8 pct.) Niveau 3 3 (3,8 pct.) 146 (29,3 pct.) Niveau 4 9 (11,5 pct.) 247 (49,9 pct.) Total 78 (100 pct.) 499 (100 pct.) Det er måske mindre overraskende, at man ved de nye love finder færre høringer på niveauer 3 og 4 det kan være svært at lave en sammenstilling mellem eksisterende og ændrede regler, hvis der er tale om helt nye regler. Alligevel fortjener problemet opmærksomhed. For det første fordi der i nye love sjældent er tale om fuldkommen nye regler, men snarere samlinger, sammenskrivninger eller opdateringer af eksisterende regler. For det andet fordi der i nye love ofte også er indeholdt ændringer i andre love eller overgangsbestemmelser, der kunne blotlægges f.eks. ved en sammenstilling. Mellem hver sjette og hver syvende høring af nye love følges ikke af noget supplerende materiale af nogen art Kigger man alene på ændringslovene, ses det, at kun lige under halvdelen af det analyserede høringsmateriale formidler det fulde overblik. Eller med andre ord: Det er under halvdelen af ændringslovene, hvor det supplerende materiale er kategoriseret som niveau 4. Dette må også karakteriseres som utilstrækkeligt. Disse udfordringer med høringsmaterialet varierer samtidig stærkt fra ministerium til ministerium. Som følge af regeringsrokader og -skift er det naturligvis langt fra alle ministerier, der er gennemgående i hele den undersøgte periode. Derfor er det måske særligt interessant at kigge på de ministerier, der eksisterer i (nogenlunde) uændret form fra 2004/5 og frem til Mest interessant at kigge på problemerne i de ministerier, der ikke ændrer sig i perioden DANSK ERHVERV 8

9 Justitsministeriet og Forsvarsministeriet er begge eksempler på gennemgående ministerier, af hvis høringer en ganske stor del ikke indeholdt noget supplerende materiale. Af de høringer over 67 lovforslag fra Justitsministeriet, som er analyseret her, er der i 16 af dem intet supplerende materiale tilknyttet; det svarer til, at næsten ¼ af alle dette ministeriums høringer befinder sig på det kritiske niveau 1. Også Indenrigs- og Socialministeriet skiller sig ud, men dette ministerium er ændret af flere omgange og fandtes eksempelvis ikke i perioden Justits- og Forsvarsministerierne er eksempler på ministerier, der ofte udsender høringer uden supplerende information Figur 10 Andel høringer uden supplerende materiale fordelt efter ministerier, 2004/5-2015/16 Økonomi- og Erhvervsministeriet Velfærdsministeriet Undervisningsministeriet Socialministeriet Skatteministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Miljøministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Justitsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Forsvarsministeriet Beskæftigelsesministeriet 0% 10% 20% 30% 40% Ikke kun ministeriet har betydning. Det har den politiske ledelse også. Dansk Erhverv har tidligere undersøgt i hvor høj grad, de forskellige ministerier imødekommer høringssvar og i den forbindelse påvist eksempel på, at et ministerskift medførte en kraftig stigning i ministeriets lydhørhed. v Ikke kun ministeriet har betydning; også den politiske prioritering af høringsprocessen har vægt Politisk prioritering af høringsprocessen må med andre ord antages at have betydning. Af de fem partier, der i perioden på et tidspunkt sad i regeringen Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratierne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der under ministre fra tre af partierne udsendt høringer uden supplerende materiale. Forskellen mellem, hvor ofte ministre fra disse tre partier accepterer høringer uden supplerende materiale, er til gengæld til at overse. DANSK ERHVERV 9

10 Figur 11 Andel høringer udsendt uden supplerende materiale fordelt efter ministrenes parti, 2004/5-2015/16 Venstre Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Det Radikale Venstre Socialdemokraterne 0% 5% 10% 15% Denne manglende understøttelse af høringsprocessen kan som nævnt være en kilde til at svække denne proces, således at nødvendig viden ikke vandrer fra høringsparter og berørte aktører til de relevante myndigheder. Og dette problem forstærkes markant, hvis der er tale om samlelove en problematik, som Dansk Erhverv i øvrigt tidligere har beskrevet indgående. vi Problemerne er imidlertid ikke kun at finde i de høringer, der intet supplerende materiale indeholder. Eksempelvis resuméer antager yderst forskellige former. Nogle gange en enkelte linje i høringsbrevet til beskrivelse af formålet med lovforslaget; andre gange et separat bilag med et udførligt referat. Desuden kan det konkluderes, at brugen af track-changes, der er den mest direkte måde at vise ændringer på, kun anvendes i yderst sjældne tilfælde. Store forskelle i f.eks. resuméernes omfang og brugen af track-changes er nærmest ikkeeksisterende Ensartet information og understøttende materiale efterspørges Ovenstående analyse viser mindst to ting, der bør provokere en form for eftertanke i både den danske centraladministration og hos danske politikere, der jo ofte gerne gør sig selv til talerør for mere inddragelse og en bedre høringsinstitution. Forskellige informationsniveauer: Høringsmaterialet svinger stærkt i informationsniveauet. Selvom man muligvis kan få det indtryk, at det kun gælder for en lille andel af høringerne, er andelen både stor nok til at blive bemærket blandt høringsparter, og det skal ses både i lyset af graden af kompleksitet på lovforslagene og i lyset af det vedvarende problem med korte høringsfrister. DANSK ERHVERV 10

11 Forskelligartet høringsmateriale: Indholdet af høringsmaterialet er stærkt forskelligartet. Et resumé er ikke bare et resumé, og en sammenstilling kan se ud på mange forskellige måder. Undersøgelsen her viser altså et lidt for grovkornet billede, der bl.a. risikerer at give et indtryk af et højere informationsniveau end det, der reelt forekommer. Begge disse dele kan undre af mindst to årsager: processen tillægges stor vægt både principielt og faktuelt, og alle høringerne skal lede til samme produkt, nemlig et lovforslag og en høringsrapport, som oversendes til Folketinget. Store forskelle i, hvordan høringsprocessen tilrettelægges i de forskellige ministerier selvom formålet og produktet er det samme hos alle Det forberedende materiale er en vigtig del af en effektiv høringsinstitution. Hvis man virkelig ønsker, at viden og erfaring skal kunne vandre fra virkeligheden og ind i lovmaskineriet, bør dette derfor prioriteres. Det bliver det dog tilsyneladende ikke. Der er ikke nogen fælles standard for høringsprocessen, og det afføder stærkt varierende tilrettelæggelse af denne proces i ministerierne. Man kan grundlæggende være bekymret for, at når ministerierne ikke formidler det samlede overblik af lovforslag, skyldes det, at de ikke selv har et sådan fuldkomment overblik. Ved at strømline høringsprocessen og bl.a. stille krav til det supplerende materiale vil ministerierne også selv blive mere oplyste. Konklusionen på dette er, at den vigtige høringsinstitution trænger til et eftersyn og en opgradering, hvis den skal kunne levere det, som den har potentiale til: bedre lovgivning til gavn for både erhvervsliv og almindelige borgere. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt er 15. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 2. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen på eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; cheføkonom Steen Bocian, cand. polit.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit., direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER i Konsulent Pia Hanne Hansen og analysemedarbejder Anders Peter Stampe Kofoed har også bidraget ganske væsentligt til analysen, idet de foretog den såkaldt blindede kodning af høringsmaterialet. ii Den reelle lydhørhed er behandlet i Pedersen, Morten Jarlbæk (2016): Lyttes der til høringssvar? Dansk Erhvervs Perspektiv, iii Metoden, der også kaldes content analysis, er f.eks. beskrevet i Neuendorf, Kimberly A. (2002): The Content Analysis Guidebook. London: Sage. iv Se f.eks. ændringen af færdselsloven i juli 2014; i høringsmaterialet noteres, at Bilaget udarbejdes senere. v Se Pedersen, Morten Jarlbæk (2016): Lyttes der til høringssvar? Dansk Erhvervs Perspektiv, , p. 11. vi Se Pedersen, Morten Jarlbæk, Ravn, Jacob & Christensen, Geert Laier (2014): Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol. Dansk Erhvervs Perspektiv, DANSK ERHVERV 12

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR?

LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR? LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR? ForskningsProjektet i almindelighed Inddragelse af eksterne aktører som kilde til bedre lovkvalitet / regulatorisk kvalitet i Danmark og EU Eksempler på emner Definition af

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i

Læs mere

Behov for en ny europapolitisk koordinering

Behov for en ny europapolitisk koordinering Behov for en ny europapolitisk koordinering AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Folketingets europaudvalg (EUU) var, da det blev etableret, en nyskabelse,

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler?

ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD EU s persondataforordning (GDPR General Data Protection

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv.

Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV 1 DANSK ERHVERV GOOD GOVERNANCE OG DANSK ERHVERVSLIV KOLOFON OM DENNE PUBLIKATION Good governance og dansk erhvervsliv er en opsamling af Dansk Erhvervs analyser af det reguleringspolitiske

Læs mere

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer

Læs mere

Her kan det blive det svært at hyre

Her kan det blive det svært at hyre Her kan det blive det svært at hyre AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Arbejdsmarkedet er strammet betydeligt til de seneste år, men der er store forskelle på tværs af landet. Vi har derfor

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM HØRINGSFRISTER I FOLKETINGSÅRET

UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM HØRINGSFRISTER I FOLKETINGSÅRET UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM HØRINGSFRISTER I FOLKETINGSÅRET 2015-16 Sammenfatning: Notatet beskriver resultatet af Folketingets Administrations undersøgelse af høringsperioder for lovforslag

Læs mere

Fortsat effektiviseringspotentiale i kommunerne

Fortsat effektiviseringspotentiale i kommunerne Fortsat effektiviseringspotentiale i kommunerne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MARKEDSDIREKTØR JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM, KONSULENT MALENE JÆPELT, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Kommunerne

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 29 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 29 Offentligt Udvalget for Forretningsordenen 2015-16 UFO Alm.del Bilag 29 Offentligt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM FOLKETINGETS ADMINISTRATIONS UNDERSØGELSE AF HØRINGSFRISTER 2015-16 Indstilling: Det

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag AF POLITISK KONSULENT TINE MARIE ANDERSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Onsdag den 14. februar er det Valentinsdag, og det er i høj grad

Læs mere

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?

ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT E-sporten boomer

ANALYSENOTAT E-sporten boomer ANALYSENOTAT E-sporten boomer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD E-sporten er i kraftig vækst. Der organiseres professionelle turneringer med store præmiepenge,

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten

Læs mere

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet

Læs mere

Optimisme i videnserviceerhvervene

Optimisme i videnserviceerhvervene Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere