Karperne på Gisselfeld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karperne på Gisselfeld"

Transkript

1 betragter vi næringsberigelse af vandmiljøet som forurening. Vi vil helst have klart vand i søer og damme. Næringsrigt vand, som er grønt og uklart af alger, ser vi som en uønsket tilstand, og vi bruger mange penge på at bekæmpe og mindske forureningen. 5 kilos spejlkarpe fra Gisselfeld. Foto: Tony Sandström. Karperne på Gisselfeld Karpedambrug er en gammel produktionsmetode, hvor forurening af vand bliver brugt som en ressource. Forurening giver nemlig mange alger. Gennem fødekæden kan karperne omsætte algerne til fiskekød. Benjamin Nielsen For at øge produktionen af fisk blev karpedammene gødet med husdyrgødning eller kompost. Det gør dammene næringsrige, og fremkalder alger. I dag 20 Flodkrebsen 4, Oktober 2012 I middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man begyndte at bruge kunstgødning, var næringsstoffer en begrænset ressource i landbruget. Søer og damme var mange steder mere eller mindre næringsfattige. I Kina, hvor karpeavlen har sin oprindelse, har man for flere tusind år siden fundet ud af, at produktionen af fisk i damme kan øges ved at gøde dammene. Gødning fremkalder alger, og algerne er første led i fødekæden af orme, dafnier, myggelarver og snegle, som spiser alger, og som igen bliver spist af fisk. Karpen er den ideelle fiskeart til at leve i næringsrigt og algebefængt vand. Den kan nemlig tåle iltfattige forhold, ned til under 1 milligram ilt pr. liter (under 10 pct. iltmætning), hvor de fleste andre fisk og gælleåndende dyr må give op. Efter karpedammenes evne til naturligt, det vil sige uden fodring eller gødskning, at producere karper, har man fra gammel tid opdelt dammene i fem klasser. Klasse 1 er de bedste damme, som giver en årlig tilvækst på kilo fisk pr. hektar vand. Klasse 5 er de dårligste damme, som giver mindre end 25 kilo fisk pr. hektar. Det er almindeligt at tilskudsfodre karperne med lupinfrø, korn, sojaskrå og forskellige foderblandinger. Karperne henter dog stadig, trods fodringen, halvdelen af deres føde fra dammens bestand af snegle og smådyr. 21

2 Kulturkarpen kommer fra Kina Karpen kommer oprindelig fra Kina, hvor den har været holdt som dambrugsfisk i mere end år. Den blev indført til Europa af romerne. I middelalderen var det især munke, som drev avlen. Fra 1500-tallet til 1800-tallet blev karper holdt på godser og herregårde, og fiskeretter med karper var på menuen, når herremanden havde fornemme gæster til bords. Karpedammene var del af slottets have og park, anlagt af havearkitekter efter tidens stilarter - renæssance, barok, engelsk havestil - med det formål, at greven kunne demonstrere sin velstand, og imponere sine gæster. Som ved andre former for husdyravl har man også avlet og forædlet på karperne. Kulturkarpen er mere kødfuld og vokser hurtigere end sine vilde slægtninge. Der er fire hovedtyper: skælkarpen, der er helt dækket af små ensartede skæl, spejlkarpen, der har uregelmæssigt spredte store spejlskæl, radekarpen med rækker af små og store skæl langs ryg og sidelinje, og endelig læderkarpen, der er næsten helt fri for skæl. Skælkarpen og spejlkarpen er tættest på de oprindelige vilde karper. Radekarpen og læderkarpen er krydsninger. Typer af karpedamme Et karpedambrug består af flere kunstigt anlagte, lavvandede fiskedamme, der kan tømmes fuldstændigt. Dammene modtager vand fra en kilde eller et vandløb, som der er lagt en dæmning henover, for at tilbageholde vandet. Vandstandens regulering foregår ved hjælp af en munk, der på forsiden har et stigbord af løse sætstykker (brædder) og et gitter, der kan holde fiskene tilbage. Fiskene fanges med net eller ketcher ved det dybeste sted foran munken. Man kan også lave passage for især småfisk gennem munken, så de fanges i en udfiskningskasse placeret i afløbet bag dæmningen. Søerne på Gisselfeld var fra starten anlagt som forsvarsværk, men blev senere udvidet og brugt til avl af karper og krebs samt - ikke mindst - som en del af slottets fornemme haveanlæg. Foto: Birthe Lindberg. Dæmning med munk 22 23

3 Man opererer med fem typer damme. (1) Yngledammen eller klækkedammen. Som ynglested benytter man sig af karpernes naturlige trang til at lege på ganske lavt vand, som f.eks. oversvømmede engstrækninger. Det lave vand opnår i forsommeren også hurtigere legetemperaturen på C. Oprindeligt oversvømmede man enge, som have rigelig kraftig græsvegetation. Senere indrettede man permanente yngledamme. Den lavvandede, græsbevoksede yngledam kaldes også en Dubisch-dam efter sin østrigste opfinder. I begyndelsen af maj, et par uger før karpernes kønsprodukter er modne, foretager man en kåring af de dyr, der skal benyttes til avl. Hannerne behøver blot at være 3 år gamle, hunnerne gerne 5 år og derover. De udvalgte dyr mærkes som kvæg med et metalskilt eller brændemærke og anbringes derefter i en yngledam, ofte i forholdet 1 han til 2 hunner. Nogle dage før udsætningen af legekarperne fyldes dammen med vand for at give mulighed for en rig opvækst af planktonalger og smådyr. Man siger, at dammen spændes. Vanddybden holdes på cm. Når temperaturen i slutningen af maj eller juni stiger til C, går karperne i leg. Antallet af gydte æg ligger for dambrugskarper på rundt regnet pr. pund moderdyr. Æggene måler knap 1 mm. I vandet svulmer de op til ca. 1,6 mm. De hæfter sig til græsstrå og vandplanter og klækkes alt efter temperaturen på 3-8 dage (der kræves ca. 100 daggrader). Forældrene søger efter gydningen ud i en lidt dybere grøft i yngledammen, hvorfra de fiskes op. 24 De nyklækkede larver har blommesæk, der giver dem næring. De sidder passivt fasthæftet til planterne eller ligger på bunden i et par dage, indtil de har opbrugt blommemassen. Så samler de sig ved vandoverfladen, hvor de fylder svømmeblæren med luft. Karpeynglen ernærer sig nu af plankton: Mikroskopiske alger, hjuldyr og små krebsdyr som vandlopper og dafnier. (2) Vækstdammen eller forstrækningsdammen. En uge efter klækningen overføres ynglen forsigtigt til en større vækstdam til forstrækning. Her får ynglen lov til at vokse op til ca. 5 cm s længde i løbet af en måned. Ynglen er nu tilstrækkelig robust til forsendelse og forhandles evt. som sættekarper til dambrug, der ikke selv har yngelopdræt. (3) Fededamme eller strækningsdamme. Fra vækstdammen overføres ynglen til 2-10 ha store velgødede fededamme, der nylig er blevet spændte, det vil sige fyldt med frisk vand efter at have været tørlagt en periode. Man regner med stk. yngel pr. ha. Om efteråret har ynglen nået cm s længde (ca. 25 gr.), og dødeligheden har været rundt regnet 50 %. (4) Overvintringsdamme (beholdningsdamme). De unge karper, der nu er én sommer gamle, betegnes K1. De kan overvintre i fededammen, hvis man har flerårig omdrift. Men hvis den tømmes for at ligge brak vinteren over, overføres de unge karper til en særlig overvintringsdam (beholdningsdam), der er mindre og dybere end fededammen. Anden sommer udsættes karperne i et antal af ca. 300 pr. ha. i en stor fededam, hvor de fodres med lupinfrø, korn, sojaskrå og forskellige foderblandinger. Foruden foderet ernærer karperne sig også af dammens naturlige produktion af orme, snegle, dafnier, myggelarver o.a., der trods fodringen udgør ca. halvdelen af karpernes føde. 25

4 sommer tilbringes. Om efteråret udfiskes karperne som 3 somre gamle spisekarper (K3) med en stykvægt på ca gr. Det var almindeligt at lade fededammene ligge tørre i mindst ét år efter udfiskning, for at sedimentet kunne udtørre og fryse igennem. En sådan behandling har vist sig at have en positiv virkning på dammens vandkvalitet, specielt hvis sedimentet også kalkes. Tørlægningen og eventuelt kalkningen har været et led i at forebygge sygdomme og parasitangreb. (5) Kammerdamme (fjelddamme). Efter udfiskning og sortering anbringes spisekarperne i cementbassiner, kammerdamme/fjeldamme, hvor de på et par dage er befriet for tarmindhold og muddersmag. Dernæst kan de forsendes fugtigt eller i beholdere med vand, der iltes kunstigt. 450 år med karper Karpeavlen på Gisselfeld har været drevet med vekslende intensitet lige fra1566, hvor Peder Oxe indførte karperne fra Frankrig til 1962, hvor den traditionelle karpedrift ophørte. Karpedamsdrift - pilene viser karpens vej fra æg til voksen og salgsklar fisk. I løbet af anden sommer vokser karperne fra 25 til 250 gr., og betegnes K2. Forskellig dødelighed nedsætter i løbet af året deres antal med %. Efter overvintringen af K2 foretages optælling og sortering. Gode sunde dyr sættes tilbage i fededammen, hvor tredje 26 Omkring år 1700 var Gisselfelds karpedambrug på sit højeste med 26 anlagte damme, hvori der også blev opdrættet suder og krebs. Af regnskaberne fra 1600-tallet kan ses, at krebsefangst indgik i hoveriarbejdet. Det omfattende dambrug var især greve Hans Schacks ( ) og baron Adam Levin Knuth s ( ) fortjeneste. Hans Schack s eneste interesse på Gisselfelds var fiskeriet. Han udbyggede og renoverede damsystemet, så det efter datiden var et af de fineste. Adam Knuth indrettede bl.a. Nielstrup Sø til karpefangst. I 1868 var der kun Nielstrup Sø og 16 damme i brug. De sidste 100 år har den danske karpeavl haft trange kår. Danskerne brød sig efterhånden ikke om at spise karper og suder. De danske karpebrug måtte derfor søge afsætning for deres fisk i udlandet. 27

5 Fiskemester Reinke overvåger udfiskning af Kohavedam. Kilde: Haslev Lokalarkiv. I en periode blev mange karper sendt til Tyskland, som julespise. Men her mødte man stigende konkurrence fra den kraftigt ekspanderende syd- og mellemeuropæiske karpeavl. Denne udvikling medførte, at de fleste karpedambrug efterhånden blev nedlagt. Kun nogle enkelte, som Gisselfeld, Bregentved og Gråsten, søgte gennem effektivisering og rationalisering at holde ud. Men i 1962 ophørte karpeavlen efter den gamle model på Gisselfeld. Udkonkurreret af ørreddambrugene og industrifiskeriet til havs. I dag anvendes godsets søer og karpedamme til lystfiskeri. Udlejning af jagt, færdsel og fiskerettigheder er godsets tredje største driftsgren, hvor landbrug og skovbrug er de to øvrige grene. Karpedamsystemet i Gisselfeld Park. Kilder: Peter Gruth Hansen: Karpedammene i Gisselfeld Park. Bent Muus og Preben Dahlstrøm: Europas Ferskvandsfisk

Krebsedambrug med tysk grundighed. Krebseavlerforeningens sommertur til det nordtyske var en succes. Både hvad angår socialt samvær og det

Krebsedambrug med tysk grundighed. Krebseavlerforeningens sommertur til det nordtyske var en succes. Både hvad angår socialt samvær og det faglige. Vi var 15 medlemmer på bustur til Oeversee i Schleswig. Her har Helmut Jeske gennem mere end 30 år drevet et af de ganske få krebsedambrug i Tyskland. Krebseavl startede for Helmut s vedkommende

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

og museum i natur 2013 Nr. 2 Opdræt af dyndsmerling i Danmark 2 Snorke/dykning til fiskeobservering 7 Et hvepsefossil skifter kan 12

og museum i natur 2013 Nr. 2 Opdræt af dyndsmerling i Danmark 2 Snorke/dykning til fiskeobservering 7 Et hvepsefossil skifter kan 12 Opdræt af dyndsmerling i Danmark 2 2013 Nr. 2 Snorke/dykning til fiskeobservering 7 Et hvepsefossil skifter kan 12 Et biogeografisk studium på Læsø 16 Fotoidentifikation af grønlandshvaler ved Disko 20

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Kompost Gode råd og vejledning om kompost.

Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012 11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2017

Overvågning af padder Randers kommune 2017 Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Rent vandmiljø i Stenka Dam

Rent vandmiljø i Stenka Dam Rent vandmiljø i Stenka Dam Sødoktoren Den 7. oktober 2006 udførte vi et tilsyn af Stenka Dam. I tilsynet deltog nogle af beboerne på Mosevej sammen med undertegnede, Benjamin Nielsen. Formålet var at

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af søer

Landzonetilladelse til etablering af søer Jesper Max Jensen Møller Dato: 02-09-2014 Sørningevej 33 Sørninge Sagsb.: Aso 4440 Mørkøv Sagsnr.: 14/40063 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: EAN.nr 5 Natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Byg din egen krebsedam af folie

Byg din egen krebsedam af folie To almindelige hindringer for drømmen om en klarvandet sø er tør jord uden vand eller at der allerede er en sø, men at den er uegnet til krebs, fordi vandmiljøet er næringsrigt og iltfattigt. Mange mindre

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling

Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948 Aktion E2 1 UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948

Læs mere

Du har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af sø på ca. 375 m² til på ovennævnte ejendom.

Du har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af sø på ca. 375 m² til på ovennævnte ejendom. Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Paw Poulsen Ellingevej 50 5540 Ullerslev Sendt via mail: pawppoulsen@hotmail.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Stina

Læs mere

Du har ansøgt om landzonetilladelse til etablering af en sø på ca. 200 m² på ovennævnte

Du har ansøgt om landzonetilladelse til etablering af en sø på ca. 200 m² på ovennævnte Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Tommy Sander Gertsen Odensevej 29 5540 Ullerslev Sendt via mail: tommysander@live.dk LANDZONETILLADELSE Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Hvad skal jeg fodre mine guppyer med? Indsendt af Knud Iversen (Medlem) /06/19 21:41

Hvad skal jeg fodre mine guppyer med? Indsendt af Knud Iversen (Medlem) /06/19 21:41 Hvad skal jeg fodre mine guppyer med? Indsendt af Knud Iversen (Medlem) - 2015/06/19 21:41 Jeg syntes mine guppyer bliver for små. Så har spurgt til erfaringer med hvad der fodres med både til unger og

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Etablering og pleje af vandhuller

Etablering og pleje af vandhuller Etablering og pleje af vandhuller Vandhuller er levested for mange dyr og planter, og kan være til stor glæde for mennesker. Det er derfor forståeligt, at mange jordejere ønsker at etablere et vandhul.

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Du har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af udvidelse af sø til ca. 500 m² på ovennævnte ejendom.

Du har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af udvidelse af sø til ca. 500 m² på ovennævnte ejendom. Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Povl Jørgensen Stenhavevej 5 5853 Ørbæk Sendt via mail: povljorgensen@live.dk LANDZONETILLADELSE Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig:

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?

Læs mere

Kompost er havens guld

Kompost er havens guld Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg

Læs mere

C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar

C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar C & J Sebbelov præsenterer: Økologisk Kaviar Så er den her fremtidens kaviar Bæredygtigt opdræt med respekt for naturen, miljøet, størens behov og livsvilkår RioFrio Kaviar På alle måder en unik kaviar

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2015

Overvågning af padder Randers kommune 2015 Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere