DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Transkript

1 Høring af Fotomanual Indkomne bemærkninger til Fotomanualen i høringsperioden 19/3 16/ Forside Claus Vangsager Fotomanualgruppen Forsidebillede Det foreslås, at der indsættes et nyt foto på forsiden i samme stil, som DANVA pt. anvender på sine øvrige vejledninger. Nyt foto er indarbejdet i Fotomanualen. 2 1 Marianne Hagedorn FKSSlamson DANDAS Burde der ikke stå.. med hensyn til lagring af inspektionsdata i afløbsdatamodellen DAN- DAS vers ? Fotomanualen ændres ikke, idet Fotomanualen ikke nødvendigvis kun er gældende for den nuværende version af DANDAS (2.3.1). Næste version af DANDAS kan indeholde ændringer udelukkende andre steder i databasen. Da vil Fotomanualen også være gældende til denne udgave. 3 1 Helle Kayerød DANVA Høring af Fotomanual Det ønskes tilføjet, at Fotomanualen også har været i høring hos DANVAs Afløbskomité, DANDAS Følgegruppe, DANDAS Styregruppe, DANVAs Anlægsgruppe samt Fotomanualgruppen. Fotomanualen er tilrettet i henhold til dette forslag. 1

2 4 5-8 Claus Vangsager Per Aarsleff Observationer Jeg bliver i tvivl, når jeg læser om observationskategori, observation, klasse og type. Hvis det er tænkt, at en observationskategori består af: Observation, type og klasse så fremgår det ikke lysende for mig. 5 5 Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Drejbart kamera 6 5 Claus Vangsager Per Aarsleff Standard definitioner 7 5 Allan Møller Fotomanualgruppen Tegninger Udover stiktilslutninger gælder det også ved forskudte samlinger større end 500 mm, at der anvendes drejbart kamera for præcis klassifikation. Afsnit 8: Konstateres to forskellige typer i samme Grænseværdier vises ikke på modstående side generelt i rapporten. Sætningen bør slettes. En observation er det, der ses. Observationen kan afrapporteres via en kode, der består af to bogstaver (observationskategori, f.eks. RB), et tal (observationsklasse, f.eks. 4) og e1-2 bogstaver (Observationstype, f.eks. B for Brud). Afsnittet er gennemgået for at sikre, der er fuld overensstemmelse mellem ovennævnte og teksten. Denne overensstemmelse er fundet, hvorfor Fotomanualen ikke ændres yderligere. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. 2

3 8 5 Henrik Madsen Orbicon Informatik 9 6 Allan Møller Fotomanualgruppen 10 8 Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Registrering af dimension Kontinuert observation Opskydning 11 8 Marianne Hagedorn FKSSlamson Observationskategorier Indførsel af en ny observationstype til stedfæstelse af et dimensionsskift. Som det er i dag, gælder en dimensionsangivelse, til der kommer en ny. En særskilt observationstype vil lette søgning i data, herunder oprettelse af delledningsknuder i DANDAS, med det formål at kunne lave bedre analyser og hydrauliske beregninger i ledningsnettet. Det foreslås, at beskrivelsen af kontinuerte observationer flyttes til side 84, hvor fænomenet beskrives i forhold til rapportering. Hvad er en opskydning? Kan et andet udtryk findes? Der er nu kun 18 observationskategorier og ikke 19. Fotomanualen ændres ikke, da oplysningerne allerede kan angives ved anvendelse af observationskategori OK med angivelse af type D. Det er besluttet, at beskrivelsen af kontinuitetsbegrebet skal defineres i indledning, da det er væsentligt for forståelsen af TV-operatørens anvendelse heraf. Desuden er emnet også beskrevet indledningsvis i CEN. Fotomanualen ændres derfor ikke som følge af dette forslag. Udtrykket bibeholdes, idet Fotomanualgruppen vurderer, det på acceptabel forståelig vis angiver, hvad der er tale om. Udtrykkene fordybning/ forhøjning har været overvejet. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Antallet er ændret, da observationen SG er udgået. 3

4 12 9 Revisionsgruppen Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Henrik Madsen Orbicon Informatik Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Liste med typebetegnelser Typebetegnelseslisten tilrettes som følge af forslag om ændrede beskrivelse ved typebetegnelser for BE og FO. Fotomanualen er tilrettet i henhold til dette forslag. Inspektionskrav Er derimellem ikke i to ord? Derimellem er ifølge er almindeligt biord. Fotomanualen ændres derfor ikke Allan Møller Fotomanualgruppen Rapporteringsvejledning Registrering af VA Der skal i linie 2 ændres til Det. Kan vi ikke få ændret registreringen af VA, så den håndteres på lige fod med andre kontinuerte observationer. Dog med krav om, at andre observationskategorier altid skal registreres (jf. side 6). Klassedeling, RB Hvor hører præcis 15% til i klasse 3 eller klasse 4? Trine Schultz Orbicon Revner/brud Til småtingsafdelingen Typeangivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Manualen ændres ikke. En ændring vil medføre en ekstra indtastning fra TV-operatørs side med deraf følgende risiko for fejlinformation. Desuden har VA altid været betragtet som en kontinueret observation i den anvendte måde at rapportere en TVinspektion på. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. 4

5 18 13 Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Revner og brud i foring Hul i foring Udsyn til jord Typebetegnelser ved revner Udover brud er der vel også tale om revner i 2. afsnit? Hvis der skrives RB4 i 3. afsnits første linie, kan 2. afsnit udelades. Afsnit 4 vedrørende udsyn til jord bør slettes. Der anvendes ikke udsyn til jord i klassedeling for RB. I sidste afsnit anbefales, at der angives RB1 og RB2 i stedet for revner Trine Schultz Orbicon Revner/brud Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 12 for at sikre overblikket bør det tilstræbes, at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne Bo Laden Fotomanualgruppen Fotos af RB3 og RB4 Det foreslås, at eksisterende fotos af RB3/RB4 overvejes udskiftet med fotos med hjerteformet brud. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. 2. afsnit omhandler revner og brud i foringer og fleksible ledninger. 3. afsnit omhandler hul i foring og specifikt i forhold til stikopskæring. De to afsnit kan derfor ikke erstatte hinanden, hvorfor begge bibeholdes. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Typebetegnelserne ved revner gælder også revner i fleksible rør (RB4). Forslag indarbejdes derfor ikke i Fotomanualen. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. 5

6 24 16 TV-operatørerne FKSSlamson Observationen OB Ønske om beskrivelse af hvordan man bedømmer OB i murstensledninger, er det når fugerne er beskadiget eller når murstenene er det? vil gerne have dette uddybet Allan Møller Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen OB klassifikation af murværk Fotos af OB1 og OB3 Klassedeling, PF Omkring murværk bør der i stedet for og stå eller, idet mursten eller fuger kan være angrebne. Her mangler 2 stk. OB1 og 1 stk. OB3. De to typer produktionsfejl (tværsnitareal/udstrækning) bør punktopstilles som resten af manualen. Klassedeling, PF Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Trine Schultz Orbicon Produktionsfejl Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Fotomanualen ændres, så mørtel generelt erstattes af fuger, således at OB fremover bedømmes ved at enten fuger og /eller mursten er beskadiget eller manglende. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. 6

7 30 20 Morten Steen Sørensen Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Typebetegnelse, PF PF med fejl i svejsevulster Fotos af PF1, PF2 og PF3 En alfabetisk rækkefølge har den uheldige konsekvens, at typebetegnelserne ikke kommer i en faglig logisk sammenhæng med f.eks. A sidste og L,C, og S samlet. Fejl i svejsevulster forekommer det i stram foring, jf. 4. afsnit i rapporteringsvejledningen? Her mangler 1 stk. PF1, 1 stk. PF2 og 2 stk. PF3. Klassedeling, DE Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Ny typebetegnelse ved DE Ønsker indført en ny type F for DE fra bagvedliggende FS (ved foring). Fotomanualgruppen er bekendt med denne problemstilling, men har vurderet, at en alfabetisk rækkefølge er mere overskuelig for det uøvede bruger. Fotomanualen ændres derfor ikke som følge af dette forslag. Afsnittet tilrettes, så der skelnes mellem stramforing og lange sammensvejste rør. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. Fotomanualen tilrettes ikke forslaget, da det ikke entydigt kan bestemmes, hvorvidt en deformation i en foring skyldes bagvedliggende FS ved foring. Informationen kan angives i bemærkningsfelt, såfremt observationen tydeligt kan henledes hertil. Bygherrens ønske om at få dette beskrevet i TV-inspektionens rapportering kan sikres gennem krav i udbudsmaterialet (SB-TV). 7

8 35 25 Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Tegninger, DE Foring, DE Tegninger, DE Fotos af DE2, DE3 og DE4 Er horisontal og vertikal deformation korrekt angivet? Skal de ikke vende omvendt? Hvorfor er det kun foring af gamle ledninger, der omtales i afsnit 4 i rapporteringsvejledningen? Må man ikke fore nye ledninger? Er det muligt mellem grænsetilfældene nederst på side 25 at skrives de enkelte klasser ind, f.eks. DE1 til venstre for den første tegning, DE2 mellem tegning 1 og 2 osv.? Her mangler 2 stk. DE2, 1 stk. DE3 og 1 stk. DE4. En horisontal deformation er, når bredden er reduceret, jf. beskrivelsen. En vertikal er, når højden reduceres. Sådan har det altid været, og sådan er det også i CEN. Fotomanualen ændres derfor ikke som følge af dette forslag. Fotomanualen tilrettes dette forslag, idet ordet gamle slettes. Fotomanualgruppen ønsker ikke at benytte dette forslag af hensyn til overskueligheden i tegningen. Det anbefales, at den ønskede illustration udarbejdes til internt brug i forbindelse med TV-operatørernes interne uddannelse. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. 8

9 Trine Schultz Orbicon Forskudte samlinger Når man vurdere observationerne, er det ofte misvisende med den klassificering, der benyttes. I vurderingssituationen ser vi mere på, om den forskudte samling er tæt eller ej. Der kan godt være en FS1, som på TVinspektionen tydeligt viser tegn på ikke at være helt tæt, da det glinser af vand omkring samlingen, eller der er smådyr omkring samlingen. Tilsvarende kan der være en FS3, hvor der ikke er indikationer, der tyder på, at den forskudte samling er utæt. Er det muligt på en eller anden måde at tage højde for, om den forskudte samling vurderes at være tæt eller ej i klassificeringen af observationer af forskudte samlinger? Eksempelvis kunne en FS, hvor der drypper vand ind, klassificeres højere end en FS, hvor der ikke drypper vand ind, da det indikerer, at den forskudte samling ikke er tæt. Eksempelvis kunne observation af smådyr/regnorme ved en FS udløse en højere klassificering, da det indikerer, at den forskudte samling ikke er tæt. Fotomanualen ændres ikke. Fotomanualen er et værktøj til beskrivelse af kloaksystemet. Selve bedømmelsen af de enkelte observationer ligger uden for fotomanualens arbejdsområde, her henvises til bygherrens egne acceptkriterier. Det er muligt i udbudsbetingelserne (SB-TV) at anmode TV-operatøren om at angive smådyr ved samlinger. Indsivning i forbindelse med samling vil allerede i dag blive rapporteres som IN1, jf. Fotomanualens beskrivelse side 40. Generelt bør tæthedsvurderingen udelukkende bero på udført tæthedsprøvning med godkendt udstyr. 9

10 40 29 Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Typebetegnelse, FS Skævespidsender, FS Indtrængende sand og jord ved FS Udtrykkene halvmåne og fuldmåne kan med fordel indføjes som begreber i beskrivelsen af typerne F, R og Å. Skæve spidsender eller decentreret TV-inspektion kan også være årsag til åbne samlinger. Sidste sætning under første punkt på side 29 bør derfor gentages under 3. punkt. Indtrængende sand/jord rapporteres som selvstændig observation, ikke i bemærkningsfelt. Bør slettes Trine Schultz Orbicon Forskudt samling Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 28 for at sikre overblikket bør det tilstræbes, at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. Fotomanualgruppen vurderer, at betegnelserne halvmåne og fuldmåne er supplerende til de nuværende typebetegnelser og derfor med fordel omtales i rapporteringsvejledningen. Fotomanualen ændres således ikke. Skæve spidsender og decentreret TV-inspektion kan være årsag til observation af alle typer forskydning i samlinger. Typisk er det dog forskudte samlinger, der fremkommer herved. Derfor passer rapporteringsvejledningen også bedre, som den fremstår nu, frem for ved gentagelse under alle 3 punkter. Fotomanualen tilrettes således ikke dette forslag. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. 10

11 Fotogruppen Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Fotos af FS3 og FS4 Fotos af FS3 Indhængende samlingsmaterialet Claus Vangsager Per Aarsleff Indhængende samlingsmateriale Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Trine Schultz Orbicon Indhængende samlingsmateriale Her mangler 1 stk. FS3 og 1 stk. FS4. Denne FS3 (Å) er ikke mere end en FS2. Jeg har målt efter! Udtrykket Indhængende samlingsmateriale er misvisende. Burde ændres til Synligt samlingsmateriale. Ved klassedeling 1 og 4 skal % flyttes sammen med tallet redaktionelt. Klassedeling, IS Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Fotogruppen har vurderet dette foto og fundet, at der er tale om en så typisk FS3, at denne fortsat bør indgå som sådan i Fotomanualen. Fotomanualgruppen er principielt enig, men ønsker ikke at ændre betegnelsen og specielt forkortelsen på nuværende tidspunkt. Udtryk som indragende eller indtrængende har også været overvejet. Det er valgt at bibeholde det nuværende udtryk. så procentangivelsen hænger sammen med tallene. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. 11

12 Fotogruppen Fotomanualgruppen Foto af IS4 Her mangler 1 stk. IS4. Nyt foto er indarbejdet i Fotomanualen Trine Schultz Orbicon Rødder Kan være svære at vurdere ud fra beskrivelserne og billederne. Erfaringsmæssigt vurderer vi rødder som værende værre for funktionen af afløbssystemet, hvis de er placeret i bundløbet end i toppen af røret, og det kan være svært at vurdere ud fra RØ2, RØ3 er det muligt at tage højde for placeringen af rødder ved klassificeringen? Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand rødder Klassedeling, RØ Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Fotomanualen tilrettes ikke i henhold til dette ændringsforslag. RØ klassificeres efter udbredelse vurderet i forhold til tværsnitsareal samt placering i forhold til urreference. Dette princip er valgt bibeholdt, da der er sammenhæng med CEN-standard og øvrige driftsbetingede observationer. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. 12

13 Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand rødder Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Klassedeling, IN Inspektionskrav, IN Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 36 for at sikre overblikket bør det tilstræbes at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. Hvordan siver eller drypper vand langsomt ind, jf. IN2? Eller hurtigt? Hvorfor skal observationerne angives med en urreference? Den kan undværes. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Fotomanualen tilrettes, idet ordet langsomt fjernes. Urreference ønskes fortsat anvendt af hensyn til overskuelighed af klassedeling, idet den har betydning for placering og vurdering og altid har været en del af det danske rapporteringssystem, ligesom parameteren findes i CEN-udgaven. Fotomanualen ændres ikke som følge af dette forslag. Fotos af IN2 og IN3 Her mangler 1 stk. IN2 og 1 stk. IN3. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Definition af AF Ordet sedimenterer foreslås i definitionen tilføjet forklaringen (bundfælder). Fotomanualen er tilrettet i henhold til dette forslag. 13

14 59 44 Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Definition af AF Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand aflejring Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand aflejring Fotogruppen Fotomanualgruppen Vandlinie? Kan denne ikke undværes i definitionen? Klassedeling, AF Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Fotos af AF2 og AF3 Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 44 for at sikre overblikket bør det tilstræbes at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. Her mangler 1 stk. AF2 og 1 stk. AF3. Af hensyn til AF-plader, som oftest er begrundet i en sedimentation af aflejret materiale i vandlinien, bibeholdes den nuværende definition uændret. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Nye fotos er indarbejdet i Fotomanualen. 14

15 64 48 Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand belægning Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Klassedeling, BE Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Fedt og kloakhud, AF Type K ved BE Jern og okker ved BE Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Slå de to typer sammen ingen kan alligevel kende forskel på fedt og kloakhud. Slet type K (kloakhud). Ingen ved, hvad det er! Jern og okker hvad er forskellen? Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. Fotomanualgruppen er generelt af den opfattelse, at det er muligt at kende forskel på fedt og kloakhud især efter kloakhud er blevet yderligere præciseret, se næste spørgsmål. Forslaget giver derfor ikke anledning til ændring af Fotomanualen. så der efter kloakhud tilføjes (organisk materiale, der aflejres på rørets inderside). Fotomanualgruppen vurderer, at der findes flere jernforbindelser, som ikke nødvendigvis har udseende og farve som okker. Da der kun er tale om eksempler, bibeholdes den nuværende tekst uændret. 15

16 Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand belægning Fotogruppen Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand forhindring Allan Møller Fotomanualgruppen Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 48 for at sikre overblikket bør det tilstræbes at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Foto af BE2 Her mangler 1 stk. BE2. Foto er indarbejdet i Fotomanualen. Klassedeling, FO Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Type S ved FO Til småtingsafdelingen Type angivelsen følger ikke den rækkefølge, der er angivet i skemaet på side 9 for at sikre et hurtigt overblik samt stringens i det anførte bør rækkefølgende af typer være ens dels i skemaet på side 9, dels under typeangivelsen under observationen. Type S bør præciseres, så det også gælder for fastklemte forhindringer. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. så rækkefølgerne bliver ens. Fotomanualen er tilrettet i henhold til dette forslag. 16

17 Trine Schultz Orbicon Driftsmæssig tilstand forhindring Fotogruppen Fotomanualgruppen Trine Schultz Orbicon Specielle konstruktioner grenrør Fotogruppen Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 52 for at sikre overblikket bør det tilstræbes at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Fotos af FO1 Her mangler 2 stk. FO1. Fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 56 for at sikre overblikket bør det tilstræbes, at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Fotos af GR1 Her mangler 3 stk. GR1. Fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Foto af GR1 Hvorfor er dette foto (nederst side 59 til højre) klassificeret GR1? Foto viser et plastrør, der er isat et grenrør som en foring af den eksisterende ledning. Derfor type (I). Fotomanual ændres ikke. 17

18 79 60 Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Ny klassedeling ved PH Forslag om, at der indføjes en ny klassedeling, så PH2 dækker markante afskalninger i hovedledning i forbindelse med stikket. Kun ved regulære brud i forbindelse med PH anvendes RB-rapporteringen. Klassedeling, PH Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Klassedeling ved PH Typebetegnelse, PH Claus Vangsager Per Aarsleff Yderligere observationer ved PH Trine Schultz Orbicon Specielle konstruktioner påhugning Under PH4 bør teksten tilrettes (3. dot), så til jord eller hulrum slettes. Teksten under type M: Manglende forbindelse mellem stikledning og hovedledning bør tilpasses udtrykket under klassedeling. Jeg mener at afsnit to skal udvides med:,skal disse rapporteres særskilt, f.eks. rapporteres indragende foring eller plastrør som FO type H. Til småtingsafdelingen I 6. afsnit er det angivet at Et stiktilslutningen placeret i en samling, skal dette angives i bemærkningsfeltet Bør rettes til Er stiktilslutningen placeret i en samling, skal dette angives i bemærkningsfeltet. Fotomanualen tilrettes ikke dette forslag, da afskalninger afrapporteres som særskilt RB, også i forbindelse med påhugninger. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. Fotomanualen tilrettes ikke dette forslag, da beskrivelsen anses for relevant uddybende. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. 18

19 85 61 Marianne Hagedorn FKSSlamson Påhugning Der står Et stiktilslutningen der skal stå Er stiktilslutningen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Søren Modin Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Sadelgrenrør bag PH Fotos af PH1, PH2 og PH3 Fotos af PH4 Skal dette afsnit om sadelgrenrør overhovedet med ellers bør det vises med fotos! Her mangler 1 stk. PH1, 1 stk. PH2 og 3 stk. PH3. Det foreslås, at de to fotos af PH4 udskiftes med 2 andre. Klassedeling, PB Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Klassedeling ved PB Under PB omtales læber af gummiring kun under PB2. Hvad hvis et mere dramatisk billede vises af gummiringen? Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. Afsnittet bibeholdes, i det Fotomanualgruppen ønsker at synliggøre en sammenhæng til den tidligere observation sadelgrenrør, som netop er udeladt i forbindelse med denne revision. Det har ikke været muligt at finde fotos til at underbygge afsnittet. Fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Delvist indarbejdet i Fotomanualen, idet et foto er udskiftet. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. Omkring gummipakning ved stiktilslutning for påboring er det besluttet, at der ikke skelnes mellem graden af gummipakningens fejlagtige placering. Her skelnes kun mellem en pæn, glat gummipakning uden folder eller utætheder (PB1) og den i PB2 angivne, som indeholder en ikke korrekt placeret gummipakning. Fotomanualen tilrettes derfor ikke som følge af denne forespørgsel. 19

20 91 64 Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Klassedeling ved PB Typebetegnelse, PB Claus Vangsager Per Aarsleff Yderligere observationer ved PB Trine Schultz Orbicon Specielle konstruktioner påboring Under PB4 bør teksten tilrettes (3. dot), så til jord eller hulrum slettes. Teksten under type M: Manglende forbindelse mellem stikledning og hovedledning bør tilpasses udtrykket under klassedeling. Jeg mener at afsnit to skal udvides med:,skal disse rapporteres særskilt, f.eks. rapporteres indragende foring eller plastrør som FO type H. Til småtingsafdelingen I 7. afsnit er det angivet at Et stiktilslutningen placeret i en samling, skal dette angives i bemærkningsfeltet Bør rettes til Er stiktilslutningen placeret i en samling, skal dette angives i bemærkningsfeltet Marianne Hagedorn FKSSlamson Påboring Der står Et stiktilslutningen der skal stå Er stiktilslutningen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Sadelgrenrør bag PB Skal dette afsnit om sadelgrenrør overhovedet med ellers bør det vises med fotos! Fotomanualen tilrettes ikke dette forslag, da beskrivelsen anses for relevant uddybende. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. Afsnittet bibeholdes, i det Fotomanualgruppen ønsker at synliggøre en sammenhæng til den tidligere observation sadelgrenrør, som netop er udeladt i forbindelse med denne revision. Det har ikke været muligt at finde fotos til at underbygge afsnittet. 20

21 Trine Schultz Orbicon Specielle konstruktioner påboring Fotogruppen Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Inge Faldager Fotomanualgruppen Fotos af PB1, PB2 og PB3 Klassedeling, OS Typebetegnelse, OS Claus Vangsager Per Aarsleff Yderligere observationer ved OS Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 64 for at sikre overblikket bør det tilstræbes, at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. Her mangler 1 stk. PB1, 2 stk. PB2 og 2 stk. PB3. Hvor hører præcis 10 mm til i klasse1 eller klasse 3? Teksten under type M: Manglende forbindelse mellem stikledning og hovedledning bør tilpasses udtrykket under klassedeling. Jeg mener at afsnit to skal udvides med:,skal disse rapporteres særskilt, f.eks. rapporteres indragende foring eller plastrør som FO type H. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Fotomanualen tilrettes, så der angives på 10 mm eller større ved klasse 3. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes som angivet i forslaget. 21

22 Allan Møller Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Fotogruppen Fotomanualgruppen Inge Faldager Fotomanualgruppen Klassedeling ved OP OP1-4: Samtlige af stiktilslutningens tværsnitsareal. udgår! Det må vel være hovedledningen, det drejer sig om. Klassedeling, OP Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Fotos af OP1, OP2 og OP Allan Møller Fotomanualgruppen Rapporteringsvejledning ved OK. Klassifikation, OK 0 Her mangler 1 stk. OP1, 2 stk. OP2 og 2 stk. OP3. Se TV-H/kap. 41, som er en afskrift af en tidligere BOL-AM korrespondance (Afskrift gengivet: Fortolkning af OK, hvor præfabrikerede overgangsstykker kun kan angives som OK 0, mens in-situ skabte overgange kan angives som OK 1-4, bør præciseres i rapporteringsvejledning. Især, at klassedeling 0 kun må anvendes til præfabrikerede overgangsstykker skal tydeliggøres, og at OK 1 er en fejlfri overgang, blot skabte opgravningsfrit.) Fjern utætheder i OK 0. Erstat det eventuelt af uden ændring i ledningens tværsnitsform. Ved vurdering af opskæringens folder og lignende er operatørens sigte mod stiktilslutningen. Det tværsnitsareal, som operatøren er i stand til på billedet at vurdere folder og klumper i forhold til, er derfor stiktilslutningen. Fotomanualen tilrettes på denne baggrund ikke dette ændringsforslag. Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. Fotos er indarbejdet i Fotomanualen. Det er ikke korrekt udelukkende at anses en præfabrikeret overgang som OK 0. Hvis den er ændret i tværsnitsformen, skal en præfabrikeret overgang angives med klassifikation 1-4. Insituskabte overgange skal fortsat angives som OK 1-4, og her skal en fejlfri overgang dog angives som OK 1. Fotomanualen ændres ikke som følge af denne præcisering. Fotomanualen er tilrettet ændringsforslaget. 22

23 Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Klassedeling, OK Hvor hører præcis 5% til i klasse 1 eller klasse 2? Det samme med 15 % og 30 %? Retningsændring i forede ledninger Retningsændringer og krumninger Er det fortsat i orden at rapportere retningsændringer i forede ledninger blot som bemærkning under OK? Jeg synes bare, at denne retningsændring er lige så vital at kende i observationssystemet som de øvrige retningsændringer (FS/OK). I afsnit 1 omtales retningsændringer. I kapitel 3 omtales krumninger. Hvad er forskellen? Fotomanualen tilrettes, så der angives til og med ved nedre grænse. Da foringer behandles med den nuværende tekst i Fotomanualen som OK i en ledning med vilkårligt andet materiale, anses Fotomanualen allerede i dag at dække besvarelsen. Der foreslås derfor ingen ændring i Fotomanualen på baggrund af denne henvendelse. En retningsændring er visuelt en ændring i retning som kan observeres at forekomme i et veldefineret punkt (drejningspunktet). En krumning er en række svage retningsændringer, som finder sted kontinuert på en længere strækning end bare et punkt. Det er ikke muligt som ved en række af de andre observationer at give en mere præcis definition end denne. Fotomanualen ændres ikke som følge af denne forespørgsel. 23

24 Trine Schultz Orbicon Specielle konstruktioner overgang ved konstruktionsændringer Henrik Madsen Orbicon Informatik Peter Hjortdal Fotomanualgruppen Dataudveksling Færdiggørelse af skema Til småtingsafdelingen Billederne angives ikke i samme rækkefølge som typeangivelsen under skemaet på side 9 og typeangivelsen under observationen på side 76 for at sikre overblikket bør det tilstræbes, at den samme rækkefølge, som typerne er angivet i, følges ved visning af billederne med observationerne og typerne. Nyeste DanDas-format skal vel kun anvendes, hvis der ikke er indgået konkret aftale med datamodtageren om aflevering på anden version. Data i den nederste del påbegyndes, når inspektionen startes. De beskrives ikke og slet ikke, når inspektion skal afsluttes Claus Vangsager Per Aarsleff Stationeringsdata Nedenstående tekst: Her angives position på videotælleren eller tidspunkt i TV-inspektionen. erstattes med: Her angives tidspunkt i TVinspektionen. så rækkefølgen af fotos først inddeles i klasser og derefter efter type. Det vil altid være bygherren, der bestemmer, hvilket format en TVinspektion ønskes leveret i. Men følges retningslinjerne i den her udarbejdede udgave af Fotomanualen skal data leveres i den version, der angives i kapitel 9 eller nyere. Fotomanualen tilrettes med denne præcisering som følge af dette forslag. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes dette ændringsforslag. 24

25 Søren Modin Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Henrik Madsen Orbicon Informatik Videobånd, stationering Dimension, angivelse af bredde Registrering af kontinuerte observationer Kan vi ikke slette videobånd i positioneringen. Det bruges ikke mere. Hvorfor skal bredde angives i den efterfølgende linie, når der andre steder i Fotomanualen, blandt andet lige ovenfor, står, at bredden angives i bemærkningsfeltet? Kan vi ikke i afrapporteringen af kontinuerte observationer få en start- og en slutstation: En kontinuert observation vil dermed altid kun fremstå som en sammenhængende observation, og der vil ikke være problemer med håndtering af ikke afsluttede observationer. DANDAS-formatet understøtter allerede i dag denne mulighed. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. Fotomanualen ændres ikke, da muligheden for rapportering af start- og slutstationering i forbindelse med kontinuerte observationer allerede forefindes i positionskolonnen. 25

26 Trine Schultz Orbicon Bemærkningsfelter Der står ofte rigtig mange gode og relevante informationer i bemærkningsfelterne både det generelle bemærkningsfelt og bemærkningsfeltet under den enkelte observation desværre er disse felter begrænset ved, at der for de generelle bemærkningsfelter kan anføres 80 tegn, og for bemærkningsfelterne under observationerne kan der anføre 30 tegn dette er ikke ret meget, og det giver ofte anledning til at vigtig information om gennemførelsen af TVinspektionen forsvinder er det muligt at få udvidet felterne, således at den vigtige information ikke går tabt eller er det muligt at kræve at det generelle bemærkningsfelt, hvor der kan anføres lidt flere informationer, skal benyttes? Er det muligt at søge på bemærkningsfelter lige som vi i databasen kan søge på de enkelte observationer? Manualen ændres, så bemærkningsfelter udvides. Samtidigt skal der appelleres til, at programudviklere gør det muligt at ombryde teksten i bemærkningsfeltet. Hvorvidt det er muligt at søge i bemærkningsfelterne er et spørgsmål for programudviklerne muligheden er skabt ved at placere bemærkningerne i selvstændigt felt, jf. kapitel 9. 26

27 Allan Møller Fotomanualgruppen Henrik Madsen Orbicon Informatik Skadedyr Stop på inspektionen Skadedyr hvad med andre dyr? Jeg har set både ræve, fugle og frøer på inspektionen. Stop for forhindringer ønskes registreret som en selvstændig observationskategori. Så vigtige oplysninger kan det ikke være rigtigt, at vi skal hente i et bemærkningsfelt. Digitalt vil det også være håndterbart til forskel for tolkning af et frit tekstfelt. Bemærkningsfeltet er et felt, der er åbnet for alle former for informationer. Det er således også muligt at angive andre observationer af dyr end skadedyr. Udtrykket skadedyr bibeholdes dog, idet det signalere fokus på rotter, hvis tilstedeværelse er en meget væsentlig information at få viderebragt. Fotomanualen ændres derfor ikke som følge af dette forslag Fotomanualen ændres ikke, som følge af dette forslag. Ved stop er seneste stationering netop altid der, hvor der er stop for forhindring. Ved venderapporter findes selvstændige felter til angivelse af de enkelte stopstationer. I bemærkningsfelten angives årsag til inspektionsstop, hvilket kun egner sig til rapportering i et frit tekstfelt. 27

28 Henrik Madsen Orbicon Informatik Morten Steen Sørensen Fotomanualgruppen Stikreferencer Stikreferencer Claus Vangsager Per Aarsleff Stikreference, længde Indsæt skitser fra Navnegruppens arbejde. Fotomanualgruppen udtaler, at den geografiske placering af en TVinspektion ikke er en del af Fotomanualen. Alligevel indføjes nu 6 felter, som kun har til funktion at placere stikledninger i brønde og på ledninger i forhold til geografien. Hvordan forklarer Fotomanualgruppen dette paradoks? placering i forhold til Stikreference startpunktet Skitserne udarbejdet af Navnegruppen indeholder en specifik angivelse af en potentiel, ensartet måde at navngive ledninger og stikledninger på. Dette er et emne, som ikke vedrører Fotomanualen, men derimod den måde, hvorpå den enkelte bygherre ønsker at modtage sine data fra TVinspektionen på. Da flere bygherren ønsker at fortsætte med allerede indarbejdede systemer for nummerering, kan og skal dette ikke standardiseres gennem Fotomanualen. Navnegruppens arbejde børl udgives som en selvstændig vejledning eller indarbejdes i SB-TV. Fotomanualen ændres ikke som følge af dette forslag. Hvorvidt de 6 felter flyttes til kapitel 9 eller bibeholdes, besluttes, når Navnegruppen har udarbejdet sit materiale med forslag til nummerering og geografisk placering af afløbssystemet ud fra en TV-inspektion. Pt. bibeholdes de 6 felter i rapporteringen og på rapporteringsskemaet. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget. 28

29 Kim Buch NIRAS Stikreference, Ur6Slut Hvordan skal feltet Ur6Slut bruges? Jeg antager, at det skal bruges i forbindelse med inspektion af stik, der ikke er tilsluttet til hovedledning, men tilsluttet til en brønd. Stikkets placering i brønden angives ved en urreference i forhold til brøndens udløb kl. 6. Dette udløb bestemmes entydigt ved at angive det brøndnummer, udløbet er forbundet med. Spørgsmålet er. Hvor angives så urreference til stikket, der inspiceres? Mangler der et felt? Kim Buch NIRAS Lednings-ID Lednings-ID burde være identisk med dobbeltledningsnr., der er registreret på ledningen. Dobbeltledninger kan dog være nummereret efter et andet princip, og en TV-rapport kan blive tilknyttet en forkert ledning i databasen. Undertegnede vil foreslå over for Følgegruppen for DANDAS, at det dokumenteres i beskrivelsen for DAN- DAS, at dobbeltledninger nummereres efter samme princip som i Fotomanualen Allan Møller Fotomanualgruppen Lednings_ID, Opstrøms brønd Opstrøms brønd hvad er det? Kan andet udtryk findes? Navnegruppen har, jf,. revisionslistens punkt 197 i februar 2009 anmodet om at få dette punkt indarbejdet til anvendelse i forbindelse med brøndstik. Vedrørende anvendelse af feltet Ur6Slut henvises hertil. Urreferencen i forhold til Ur6Slut angived nu i Stikreference, urreference. Der mangler derfor ikke et felt, jf. uddybende beskrivelse i revisionslistens punkt 197, hvortil der henvises. Fotomanualen ændres ikke. Det foreslås, at DANDAS følgegruppen medtager det som anbefalet i forslaget i DANDAS beskrivelsen. Udtrykket ændres til brønden, hvor ledningerne har udløb fra. 29

30 Henrik Madsen Orbicon Informatik Identifikation af kørt strækning På TV-mødet i efteråret blev det slået fast, at identifikation af, hvor der rent faktisk er kørt TV, er meget vigtig, og ofte giver anledning til misforståelser og fejltolkninger. En simpel supplerende identifikation til knudenavne vil være en GPSkoordinat ved start og slut. Nøjagtighed indenfor 2-5 meter er tilfredsstillende til, at DANDAS-programmerne kan lave en sammenligning til ledningens start og slutkoordinater. Denne nøjagtighed kan registreres med en simpel håndholdt GPS. Udvekslingsformatet bør derfor udvides med mulighed for at overføre disse koordinater. Krav til nøjagtighed kan så aftales mellem TV-firma og ledningsejer. Fotomanualen ændres ikke, da indmåling af brønde ikke er og aldrig har været en del af grundlaget for TVinspektion af en ledning. Ønsker bygherren at anvende en opmåling af knudepunkter i forbindelse med TVinspektion er det en supplerende ydelse, der kan bestilles gennem anvendelse af SB-TV eller en særskilt beskrivelse. 30

31 TV-operatørerne DTVK Efteruddannelsen Start- og slutpunktstyper Vi bruger meget hyppigt start eller stop i udgravning i forbindelse med anlægsprojekter og byggemodninger. Er det muligt at få en ny type med, der hedder: I udgravning? Marianne Hagedorn FKSSlamson Slutpunkttype Vi bruger Skelbrønd og Endeprop rigtig tit som slutpunkttype, og de er nu udgået enten skal man overveje at tage dem med igen, eller klart definere hvad man skal bruge i stedet. Fx dækker brønd jo nu over mange forskellige typer brønde, dette burde defineres. Start og slutpunktstyperne er samlet i få grupperinger, der består af de konstruktioner, TV-operatørerne oftest anvender. Fra tekniske konsulenters side er det angivet, at start/stop i udgravning forekommer, men ikke er så hyppig en observation, at den berettiger til indarbejdelse af en selvstændig knudepunktstype. Opstart i udgravning skal derfor fortsat registreres som "50 Andet eventuelt med bemærkningen I udgravning i bemærkningsfelt. Manualen ændres ikke, da koderne er reduceret for at lette arbejdet for operatørerne, og fordi det kan være vanskeligt at vurdere, hvilken kode der er korrekt. En skelbrønd, f.eks., er en geografisk placeret brønd, der i TV-inspektionen kan have et udseende som en vilkårlig anden brønd, jf. udformningen (køkkenbrønd, tagbrønd osv.). Såfremt operatøren kan angive, hvilken type brønd eller hvor denne er placeret, er det informationer, der kan videregives i bemærkningsfeltet. Ligeledes med endeprop, der fremover skal rapporteres under 4. punkt. 31

32 Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Medie kontra rapportnummer Adskillelse af informationer Start og slutpunkt Type ved startpunkt og slutpunkt Adresse_ID Er medie vigtigere end rapportnummer? Bør der byttes om på rækkefølgen i yderste højre række af hoveddata? Type var tidligere en bemærkning. Kan der angives en tykkere streg mellem Urref. Og Type for at vise, Type har større tilhørsforhold til bemærkning end til Urref. Skemaet er uhensigtsmæssigt udformet, idet såvel Startpunkt: som Slutpunkt: er placeret således, at der skrives brøndnumre efter kolon i de håndskrevne skemaer frem for i det korrekte felt. Type på skemaet bruges både ved observationerne og ved start- og slutpunkt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Andet ord bør findes et af stederne. Feltet Adresse_ID er placeret uhensigtsmæssigt. Bør synliggøres tydeligere. Rækkefølgende bibeholdes, da det fortsat vurderes, at det unikke rapportnummer er vigtigere at adskille rapporterne med frem for mediet, som angives lige under. Fotomanualen ændres ikke som følge af denne forespørgsel. Fotomanualen tilrettes ændringsforslaget således, at der etableres tykkere streger mellem såvel Kont. Og Urref. Som mellem Urref. Og Type. idet felterne midterstilles og skraveres. så Type ved start- og slutpunkt ændres til Kode. Ændringen gennemføres også på side 87 i forklaring til de to felter. idet Adresse_ID trækkes frem til egen linie. 32

33 Inge Faldager Fotomanualgruppen Inge Faldager Fotomanualgruppen Allan Møller Fotomanualgruppen Rapporteringsskemaet CEN-standard CEN-standard Nederste bemærkningsfelt kan muligvis ikke undværes. Her samles standardbemærkninger, som går igen og igen fra rapport til rapport. Navn på nuværende CEN-standard bør angives, da der snart forventes at foreligge en revideret. Navn på nuværende CEN-standard bør angives, da der snart forventes at foreligge en revideret Helle Kayerød DANVA Udvekslingsformat Tilføjelse. Efter.. DANVA tilføjes:. når der er indgået licensaftale om brug af DANDAS. Bemærkningsfeltet er fjernet på anmodning fra de tekniske konsulenter, som siger, at feltet aldrig bruges. Der har ikke i høringsperioden været andre kommentarer til, at bemærkningsfeltet er fjernet. Derfor fastholdes dette, og Fotomanualen bibeholdes som foreslået uden dette bemærkningsfelt. Fotomanualen er tilrettet ændringsforslaget. Fotomanualen er tilrettet ændringsforslaget. Ændringen indarbejdes i Fotomanualen. 33

34 Helle Kayerød DANVA DANDAS licens 2. afsnit. Det er således ikke tilladt at anvende hverken udvekslingsformat eller nærværende databasebeskrivelse uden indhentet accept hos DANVA ændres til Det er kun tilladt at anvende udvekslingsformatet eller nærværende databasebeskrivelse, når der er indgået en licensaftale med DANVA. For at bruge DANDAS skal der indgås en licensaftale. Licensaftale med DANVA indgås via en af DANDAS forhandlerne Kim Buch NIRAS Koder, System De koder, der fjernes fra K_TypeAfloeb, bruges i en anden del af DANDAS. Derfor er det nødvendigt at oprette en ny kodetabel til erstatning af K_TypeAfloeb. Den kunne hedde K_TVTypeAfloeb Kim Buch NIRAS Koder, Brug Ændring i kodetabel K_TVBrug. Samme kodetabel bruges i også brøndrapporter. Den nye manual til brøndrapporter udkommer først på et senere tidspunkt, hvorfor der skal findes en passende løsning. Eventuelt må vi oprette en ny kodetabel og senere fjerne K_TVBrug, når den nye manual til brønde udkommer. Ændringen indarbejdes i manualen og der henvises til DANVAs hjemmeside. Fotomanualen ændres med nyt kodetabelnavn som anbefalet i dette forslag Fotomanualen ændres ikke, men i brøndmanualen foreslås oprettet en ny tabel, f.eks. K_BRBrug. 34

35 Kirsten Kjær Andersen Carsten Brødsgaard SKS Stationeringsdata, TV-inspektion Kim Buch NIRAS Validering af XMLdata Carsten Letort EnviDan Anvendelse af felterne <RapportFra- Til> og <Ledning- Objekt>. NIRAS Vejrlig K_Vejrlig bruges andet sted i DAN- DAS. Det bliver måske nødvendigt med en ny kodetabel til vejrlig f.eks. K_TVVejrlig. Når nu feltet generel bemærkning fjernes, er det så ikke muligt at få feltet TVBemaerk i tabellen TVObs udvidet, fra de nuværende 30 karakterer, til min er heller ikke er nok, hvis man kører et stik eks.: Start i ,6-10 = 32 karakterer. Der forekommer ofte fejl i data trods eksemplerne i fotomanualen. Der bør stå i teksten, at XML-filer skal valideres mod xsd-schema, inden de sendes til kunden. Dette kan f.eks. gøres i DANVAs web-løsning til validering. Jeg mener det er en god ide at bruge, eller måske bare at nævne muligheden for at bruge felterne i <Rapport- FraTil> og/eller <LedningObjekt>. Så kan man ved bestilling ønske disse oplysninger, da de er nævnt i Fotomanualen. Har man taget stilling til, om man køre medstrøms eller ej, så ved man også, hvad der er opstrømsknude og ned- Fotomanualen ændres med nyt kodetabelnavn som anbefalet i dette forslag Manualen ændres, så bemærkningsfelter udvides. Samtidigt skal der appelleres til, at programudviklere gør det muligt at ombryde teksten i bemærkningsfeltet. Forslaget indarbejdes delvist i Fotomanualen, idet der dog ikke nævnes DANVA s web-løsning, som ikke alle har adgang til. Metodikken er ikke nødvendig for en TV-inspektion, idet der IKKE i Fotomanualen anvendes eller anses et behov for at anvende opstrøms- og nedstrømsbetegnelserne. Såfremt det anses for ønskværdigt af hensyn til registreringsprogrammer eller anden databehandling foreslås, at kravet medtages i bygherrens udbudsbetingelser (f.eks. SB-TV). 35

36 strømsknude. Alt efter hvordan man har fået stillet sin opgave med krav om nummerering, kan Slutpunktsnummeret og Slut punktskoden ændre sig, hvis man slutter, før man når "slutknuden". Her vil jeg mene, at FraKnudenavn og ModKnudeNavn er det eneste, man er sikker på ved opstart. Eks. Knude A og B. Efter en tredjedel stopper man pga forhindring og må køre fra anden side. Start i A og slutter i punkt STOP1. Starter i B og slutter i STOP2. Det eneste der vil kunne bruges til at "finde ledningen", er værdierne :FraKnudeNavn, ModKnudeNavn og Medstroems. Eller hvis OpstroemsKnudenavn og NedstroemsKnudenavn er angivet. Angives der i begge delrapporter i stedet; Opstrømsknuden og Nedstrømsknuden i felterne Startpunktnr og Slutpunktnr og tilhørende Kode for en knude, mener jeg, det virker forkert. Muligheden for at bruge disse felter afhænger af, om de er nævnt i Fotomanualen. Informationen i denne forespørgsel sendes desuden til udtalelse i DAN- DAS Følgegruppen, idet denne beskrivelse eventuelt kan finde placering i Navnegruppens kommende vejledning med anbefaling af nummereringsprincipper for brønde, stikledninger og brøndstik. <Medstroems>J</Medstroems> 36