Aerobe og facultative Gram-positive bakterier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aerobe og facultative Gram-positive bakterier"

Transkript

1 Bakteriologi Aerobe og facultative Gram-positive bakterier Micrococcaceae Staphylococcus (Stafylé = drue) Micrococcus (ingen patogen betydning) S. aureus: Ubevægelige kokker (0,5-1,5 µm), lejret i hobe. (Aureus = gul) Danner gule kolonier på dyrkningspladen. Findes: i næsen som norm.flora 30%. Kendetegn: kraftig pusdannelse Giver: abscesser, sårinfektioner, pneumoni, osteomyelitis, meningitis, sepsis, edocarditis, bulløs impetigo, TSST, SSSS, levnedsmiddelforgiftning. Behandling: abscess m. incision. 90 % penicillinresistente derfor dicloxacillin, til all. cefuroxim el. vancomycin S. epidermidis: Ubevægelige kokker (0,5-1,5 µm), lejret i hobe. (Tidligere S. albus) Danner hvide kolonier. Findes: på hud og i næse Kendetegn: klistrer til overflader Giver: forurening af prøver, infektion omk. indopererede fremmedlegmer (klapper, proteser etc.). Behandling: multiresistent i.v. vancomycin evt. reoperation. S. saprophyticus: Som ovenstående. Findes: hud, vagina, urethra. Giver: UI hos yngre kvinder og immunsupprimerede. Behandling: gængse antibiotika Streptococcus S. pyogenes: runde eller ovale kokker (0,5-1,0 µm) i kæder eller par, ubevægelige. Findes: svælg og næse hos 5-30%. Kendetegn: producerer hæmolysiner (zone omk. kolonierne på blodagarplade), pyogene el. pusdannende infektioner Giver: halsbetændelse, skarlagensfeber, barselsfeber, rosen, nekrotiserende fasciitis, gigtfeber, akut gomerulonefrit. Behandling: Penicillin evt. erythromycin. S. agalactiae: Findes: fæces og vagina Giver: neonatal sepsis og meningitis, puerperalfeber, UI, underlivsbetændelse. Behandling: penicillin og aminoglykosid S. pneumoniae: Diplokokker (end to end), α-hæmolytisk. Findes: svælget hos 40% Enterococcus E. faecalis: Findes: mavetarmkanalen hos mennesker og dyr. Giver: UI, galdevejsinfektioner, sårinfektioner og endocarditis. Behandling: (Resistensbestemmelse vigtig!) Penicillin og aminoglykosid evt. vancomysin. Orale Streptokokker - S. viridans: α-hæmolytiske Findes: munden, svælget og øvre luftveje hos mennesker og dyr.. Giver: endocarditis efter tandudtrækning Behandling: (resistensbestemmelse vigtig!) Penicillin og aminoglykosid evt. cefuroxim manan.dk Side 1 af 9

2 Bakteriologi Giver: Pneumoni (50% af alle bakterielle), Miningitis, otitis media. Behandling: Penicillin evt. erythromycin dog ikke ved meningitis. Vaccination til særligt modtagelige. Lactobacillus: mælkesyrebakterier, gror bedst anaerobt og laver glucose til syre. Findes: Mund, svælg, tarm, vagina, levnedsmidler (mejeriprodukter intentionelt) Corynebacterium diphtheriae: ubevægelig Gram-positiv stav (0,5 x 1-8 µm), kølleformet, kinesiske skrifttegn. Giver: Difteri Behandling: difteriantitoxin, penicillin eller erythromycin, evt respiratorbehandling. L. Monocytogenes: Listeria, lille gram positiv stav som kan vokse ved køleskabstemp. i fødevarer. Giver: sepsis meningitis, intrauterine infektioner af fostret. Behandling: Penicillin eller ampicillin Propionibacterium acnes: anaerob bakterie. Væsentlig del af hudens normalflora. Kan sjældent være årsag til endocarditis og menes at spille en rolle ved acne vulgaris. Forgrenede bakterier Actinomyces: Gram-positive, pleomorfe, forgrenede stave (0,5 x 1,5-5 µm). Danner lange filamenter, ikke syrefaste, vokser bedst under anaerobe eller mikroaerofile forhold Findes: i normal mundhuleflora. Giver: granulomatøs eller suppurativ lidelse kaldet actinomycose, blandingsinfektion udgået fra tænderne. Behandling: penicillin Nocardia: ubevægelige Gram-positive, pleomorfe stave (0,5 x 1,5-5 µm) med ægte forgreninger. Syrefaste og vokser strikt aerobt. Giver: kronisk suppurativ infektion hos særligt udsatte. Behandling: Sulfonamid i kombination m trimthoprim evt kirurgisk sanering. manan.dk Side 2 af 9

3 Bakteriologi Syrefaste bakterier Mycobacterium tuberculosis: ubevægelige syrefast slank stav (0,5 x 1-4 µm). Giver: Primær eller sækundær tuberkulose. (Efter inhalation optages bakterierne i histocytterne i alveolerne hvor de formerer sig, sprænger cellerne og spreder sig til lokale lymfeknuder type IV reaktion som giver osteagtige (kaseøse) nekroser som omgives af lymfocytter og danner den klassiske tuberkel) Behandling: 3 mnd isoniazid, rifampicin, pyrazinamid og 3 mnd isoniazid og rifampicin. Vaccination Mycobacteriaceae Mycobacterium leprae: rød I Ziehl- Neelsen farvning. Stor stav (0,5 x 1-4 µm), ofte intracellulært lejret. Giver: Spedalskhed lepra Tuberkuløs og lepromatøs. Behandling: kombinationsbehandling evt livslang, med sulfoner, rifampicin og klofazimin. Gram-positive endosporedannende stave Clostridium C. tetani: bevægelig Gram-positiv endosporedannende stav (0,5 x 2,5µm). Trommestikker. Findes: fæces fra dyr og i jord. Kendetegn: prod. exotoxin tilhørende toksingruppe D tetanospasmin. Giver: Stivkrampe Behandling: Antikonvulsiva, sedering, kunstig ventilation, antitoksin, fjernelse af nekrotisk væv, penicillin. (Vaccination) C. difficile: bevægelig Gram-positiv endosporedannede stav (0,5 x 6-8µm). Findes: normalflora hos 2-4% Kendetegn: prod. toksin A og B i gruppe F (giver slimhindeskade og sekr. af vand til tarmen. Giver: efter langvarig peroral antibiotisk behandling diaré (evt. melena) pga C. botulinum: bevægelig Gram-positiv stav (0,9 x 4-6µm) endosporedannende stav. Findes: frit i naturen, uhensigtsmæssigt opbevarede fødevarer, honning. Kendetegn: toksiner A, B og E ass. med sygdom hos mennesker Giver:.botulisme, pølseforgiftning (Toksingruppe D) pareser, syns- og koordinationsforstyrrelser, respirationsog hjerteinsufficiens. Behandling: antitoksin mod A, B og E, symptomatisk. C. perfringens: ubevægelig Gram-positiv (1 x 4-8 µm) stav. Sjældent ses sporene. Findes: overalt i naturen. Kendetegn: alfa-toksin (grp. E) nedbryder cellemembraner, Beta-toksin er nekrotiserende og øger karperm. m.m. manan.dk Side 3 af 9

4 Bakteriologi opformering af resistente C. difficile på bekostning af normalflora. Superinfektion Behandling: Peroral Metronidazol eller Vancomycin. Giver: hurtigtudviklende gasgangren i væv med komp. blodforsyning. Behandling: Kirurgisk (amputation), G- penicillin. Bacillus anthracis: stor ubevægelig Gram-positiv stav (1 x 2,5-10µm). Endosporedannende centralt eller perifert beliggende. Fakultativ anaerob, dog anaerob for sporedannelse. Yderst reistent spore. Findes: syge dyr og prod. + støv Kendetegn: prod. af 3-komponent exotoxin, toksingruppe B, Protective Antigen (PA), Edema Factor (EF) og Lethal Factor (LF). Giver: Kutane form: papel, vesikel, sår (malign pustel), inflammation, letal sepsis. Inhalations form: høj feber, åndenød, brystsmerter, sepsis (100% dødelig) Behandling: Penicillin i store doser. Anaerobe Gram-negative stave Bacteroides fragilis: ubevægelig Gram-negativ stav (1 x 1,5-8µm), vokser anaerobt. Findes: normalflora i tarmkanalen Giver: lokal abscessdannelse efter colonop. eller perforeret appendicit, bakteriæmi og sepsis. Behandling: Kirurgisk drænage, metronidazol Aerobe Gram-negative diplokokker og kokkobaciller Neisseria N. meningitidis: (Meningokok) ubevægelig Gram-negativ stav (0,6-1µm). Diplokok side to side (kaffebønne). Typisk intracellulært lejret. Findes: i nasopharynx hos 10% Kendetegn: prod. IgA spaltende protease (Grp. A) Giver:. Meningitis, DIC, shock. Behandling: Store doser G-penicillin. N. gonorrhoeae: (Gonokok) ubevægelig Gram-negativ kok (0,6 x 0,8 µm). Diplokok side to side. Intracellulært lejret. Findes: hos asymptomatiske smittebærere. Kendetegn: adhærerende pili og IgA proteaser dryppert. Giver: Gonoré Behandling: 250 mg ceftriaxon eller 500 mg ciprofloxacin som tablet. manan.dk Side 4 af 9

5 Bakteriologi Små kræsne Gram-negative stave Bortadella pertussis & parapertussis: små gram negative kokkoide stave (0,5 x 0,5-2µm). Kendetegn: formation i trachea og bronchier hæmmer ciliefunktion m nekrose af epithelet. Giver: Kighoste Behandling: erythromycin og symptomatisk behandling. Haemophilus influenzae: små ubevægelige Gram-negative kokkoide stave (0,5 x 0,5-1 µm). Findes: kapsulate (patogene) form hos syge og raske smittebærere. Kendetegn: fleste har udviklet antistoffer efter 5 år og bliver derfor sjældent syge. Giver:.epiglotittis, otitis media og pneumoni Behandling: Ampicillin, v resistens cefalosporin, cefotaxim, ceftriaxion. Gardnerella vaginalis: lille Gram-negativ stav. Dog gram variabel. Giver: non-specifik vaginitis. Brucella melitensis, abortus og suis: små ubevægelig Gram-negative kokkoide stave (0,7 x 0,8-1,5 µm). Findes: forskellige dyr. Smitte gennem direkte kont. m inficerede dyr eller gennem kontaminerede fødevarer. Kendetegn: granulomdannelse i RE celler i lever, knoglemarv og milt. Giver: Brucellose m infektion, utilpashed og træthed. Pasteurella multocida: lille stavformet bakterie. Findes: v hunde el. kattebid. Giver: sårinfektion sjældent sepsis Behandling: penicillin eller erythromycin Capnocytophaga canimorsus: bakterie der kan overføres til mennesker gennem hundebid. Kan i nogle tilfælde give dødeligt forløbende sepsis. Ikke-fermenterede Gram-negative stave Acinetobacter: ubevægelige Gramnegative stave (1 x 1,5-2,5µm). Giver: Oppertunistiske infektioner hos svækkede patienter. Bakterierne er ofte resistente over for de fleste antibiotika. Pseudomonas aeruginosa: bevægelig gram-negativ stav (0,5 x 1,5-3,0 µm) Findes: vidt udbredt i naturen og i fugtige omgivelser på hospitaler. Desuden i tarmens normalflora hos nogle. Kendetegn: sygehusinfektioner, typisk opportunist. Giver: otitis externa, keratitis og folikulitter, sårinfektion, sepsis Behandling: kombinationsbehandling m Aminoglykosider, pipercillin og ciprofloxacin manan.dk Side 5 af 9

6 Bakteriologi Aerobe, kræsne Gram-negative vandbakterier Legionella pneumophila: slank bevægelig Gram-negativ stav (0,6 x 2-20µm) Findes: i fugtige og varme omgivelser bl.a. i jord og ferskvand. Kendetegn: smitte via aerosoler (boblebad og befugtningsanlæg) Giver: Legionærsygdom legionær pneumoni. (30% dødelighed) Behandling: Erythromycin i store doser evt. i kombination med rifampicin Fakultativt anaerobe Gram-negative stave Enterobacteriaceae, Gram-negative stave (0,5 x 1-6µm), nogle bevægelige andre ikke. Inddeles med antigenerne O, H og K. Resistensundersøgelser er af stor betydning. Typisk behandling med sulfonamider, ampicillin eller mecillinam ved UI og 2. el. 3. generations cefalosporin i kombination med gentamicin ved bakteriæmi og meningitis. Escherichia coli: Findes: udbredt i tarmen hos mennesker og dyr og udskilles i store mængder med fæces. Kendetegn: oppertunister. Giver: alvorlige infektioner- UI, cystit Inddeling: ETEC, EPEC, EIEC, EHEC Behandling: UVI: sulfonamid + væske. Meningitis: cefotaxim og gentamicin Salmonella typhi og paratyphi A, B og C: Findes: kun hos mennesker og hovedsageligt hos mennesker. Spredes direkte og indirekte. Kendetegn: kredsløb: tarm lymfe blod forskellige organer tarmen. Giver: tyfus og paratyfus. (tarmperforationer m massiv blødning. Behandling: ciprofloxacin i 14 dage, bærere i 3-4 uger, evt cholecystektomi. Shigella dysenteriae, flexneri, boydii, sonnei: Findes: kun hos mennesker og aber, smitter gennem de 4 f er: food, fingers, flies and feces. Kendetegn: få bakterier til infektion < Giver: tarmvævsdestruktion og inflammation med pusfyldte og blodige diarréer. Sværere sygdom v dysenteriae v produktion af Shiga-toksinet et verotoksin (grp. C) Behandling: Ciprofloxacin samt erstatning af væske og elektrolytter. Salmonella typhimurium og enterididis: Findes: naturligt i tarmkanalen hos mange forskellige dyr. (ÆG!) Kendetegn: kød, mælk og æg er hyppig smittekilde. Giver: akut gastroenteritis, ublodige diarréer, abdominalsmerter, let feber, kvalme og evt. opkastninger. Behandling: antibiotisk behandling er sjældent indiceret, kan gøre ondt værre. Erstatning af væske og elektrolytter vigtig. Evt. antibiotisk behandling skal være kortvarig. manan.dk Side 6 af 9

7 Bakteriologi Vibrio cholerae (klassisk og El Tor): bevægelige Gram-negative ofte kurvede stave (0,6 x 1,5-2,5 µm). Findes: klassiske findes endemisk i Indien og Sydøstasien. El Tor som er mildere var årsag til 7. kolerapandemi. Kendetegn: El Tor producerer et hæmolysin i modsætning til klassisk og overlever længere i naturen. Typisk vandbåren idet fækalt forurenet vand drikkes. Giver: Cholera. Produktion af choleratoksin et enterotoksin. Hypersekretion af vand til tarmlumen, acidose, kredsløbskollaps. Behandling: vigtigste er erstatning af væske og elektrolytter evt. quinolonet ciprofloxacin eller tetracyklin til afkortning. Yersinia pestis: Findes: naturligt hos gnavere som mus og rotter især i Asien, Afrika, Sydamerika, USA. Kendetegn: overføres via smittede lopper og rotter. Giver: Pest. (hævede lymfeknuder byldepest), blødning fra lever, milt og meninges, DIC, pneumoni, septisk shock. Behandling: tetracyklin eller streptomycin (aminoglykosid) Krumme og skrueformede kræsne bakterier Campylobacter jejuni: bevægelig Gramnegativ spiral eller s-formet stav (0,4 x 0,5-5µm) Findes: hos dyr, især fjerkræ som en del af normalfloraen. Kendetegn: smitte gennem indtagelse af forurenede fødevarer. Giver: kolonisation af tyndtarmsepithlet med inflammation, voldsomme mavesmerter og pusfyldte og blodige diarréer Behandling: kun indiceret ved svære tilfælde og skal startes tidligt med erythromycin eller ciprofloxacin. Erstatning af væske og elektrolytter. Treponema pallidum: bevægelig lang og tynd spiralformet bakterie (0,1 x 7-8µm). Findes: kun hos mennesker, overføres primært ved seksuel kontakt. Kendetegn: 3. stadier i sygdomsudvikling (se kompendium) Giver: akkvisit eller kongenit syfilis. Behandling: penicillin i 10 dage ved allergi erythromycin eller tetracyklin. Helicobacter pylori: bevægelig Gramnegativ bøjet eller s-formet stav (0,5-0,9 x 3µm). Kendetegn: spalter urinstof hvilket får ph til at stige i omgivelserne. Giver: medvirkende til udvikling af gastrit, ulcus ventriculi og ulcus duodeni. Behandling: antibiotika, bismuth eller syrehæmmere. Forskellige kombinationskure fx Sydney-kuren eller en anden triplekur bestående af syrepumpehæmmer, amoxicillin og metrinidazol Borrelia burgdorferi og recurrentis: bevægelige Gram-negative spiralformede bakterier med flageller hhv (0,2 x 4-30 µm) og (0,3 x µm) Findes: overføres hhv af flåter (Ixodes) og fra menneske til menneske Kendetegn: Musen er hovedreservoir og vektor for B. burgdorferi. Giver: hhv Lyme borreliose (Lyme diseas) og epidemisk tilbagefaldsfeber manan.dk Side 7 af 9

8 Bakteriologi Leptospira interrogans: bevægelig spiralformet bakterie (0,1 x 3-20 µm) Findes: gnavere er reservoir, holder til i urinvejene. Kendetegn: udsatte personer er landbrugs- og kloakarbejdere. Giver: Leptospirose - høj feber med bakteriæmi. Hovedpine, muskelsmerter, GI gener og conjunktivitis i vidrere forløb. Andet stadium icterus, hæmorragisk eksantem, nyre og leversvigt. Behandling: penicillin eller tetracyklin som skal gives tidligt. (feber recurrens) Behandling: Store doser penicillin evt. ceftriaxon eller tetracyklin (til recurrens). Chlamydiales, Gram-negative bakterier. Den infektiøse form er en partikel på 0,2-0,3 µm i diameter der er rund eller oval. De er obligat intracellulære og snylter på værtscellens metaboliske apparat for energi. C. trachomatis: Findes: mennesker eneste reservoir. Smitter ved direkte kontakt (seksuel). Kendetegn: en af de 4 klassiske kønssygdomme. Giver: endemisk trakom blindhed, urethritis, cervicitis, salpingitis, epididymitis, inklusionsconjunktivitis (m øjeninflammation), pneumoni, LGV (LymphoGranulomaVenerum) Behandling: erythromycin eller tetracyklin C. psittaci og pneumoniae: Findes: psittaci: findes i fugles luftveje og tarmkanal smitter gennem dråber eller støv. Pneumoniae: fra menneske til menneske ved dråbeinfektion Giver: psittaci: papegøjesyge som er intistitiel pneumoni med et alvorligt forløb. Pneumoniae: mildere pneumoni og akutte luftvejsinfektioner Behandling: erythromycin. manan.dk Side 8 af 9

9 Bakteriologi Rickettsiales Rickettsia: stavformede bakterier (0,4 x 0,8-2µm). Obligat intracellulære. Snyltere som Chlamydiales. Findes: eksotiske sygdomme med zoonotisk reservoir. Kendetegn: hos mennesker inficeres især karendothelet. Giver: høj feber, hovedpine, hududslæt. Lever og miltforstørrelse. Vasculit, thromboser og nekrose i hud og indre organer. Behandling: tetracyclin. Coxiella burnetii: pleomorf kokkoid stav (0,3-1 µm). Obligat intracellulære. Findes: hos kvæg, får og geder, inficering via støvinhalation. Kendetegn: Q-feberen starter med akut høj feber, hovedpine, tør hoste og synkesmerter. Eksanthem kan ses. Giver: Q-feber. Behandling: tetracyklin. Profylakse: højpasteurisering af mælk i 15 min v 71,5 C Mycoplasmatales Mycoplasma pneumoniae: små meget pleomorfe bakterier (0,3-0,8 µm). De har ingen cellevæg. Findes: udelukkende hos mennesker, smitte ved dråbeinfektion. Kendetegn: større epedimier ca. hvert 4 år. Giver: forkølelse, halssmerter og tør hoste, senere kan interstitiel pneumoni tilstøde. Behandling: erythromycin. Ureaplasma urealyticum: en mycoplasmalignende bakterie, der findes I genitalkanalen og er associeret med non-gonorroisk urethritis. manan.dk Side 9 af 9

10 Herpesgruppen Fælles for gruppen. 8 patogene. Dobbeltstrenget DNA. Kappebærende. Detergentfølsomt. Replicerer i cellekernen. Latent infektion. Antiviral kemoterapi. Alpha: i nerveceller Herpes simplex virus (HSV) type 1 og 2, VZV Generelt/Klinik Diagnostik: Behandling: 1 Gingivostomatis herpetica, forkølelsessår, genital infektion 2 Genital infektion, herpes meningitis (og encephalitis) VZV: skoldkopper og reaktivering (helvedesild), typisk klinisk billede. kan isoleres i cellekultur, og demonstreres ved ELISA/ immuniflorescens teknik, PCR til herpes neonatorum. Måling af antistoffer har ringe klinisk betydning. Aciclovir (foscarnet og ganciclovir), vaccine ved VZV Beta: cytopatogen effekt i form af kæmepceller. Latent infektion i lymfoide celler samt kirtelepithel. CMV, humant herpesvirus (HHV) 6 og 7 Generelt/Klinik CMV kan ligge latent i knoglemarv, obs transptantation, immunokompromitterede udvikler infektion, typisk pneumoni og nyfødte får et EBV lignende billede. HHV6: exanthema subitum, voksne får mononucleose lignende tilstand. HHV7: pityriasis rosea, reaktivering v immun suppression. Diagnostik CMV: Påvisning af IgM/IgG antistoffer i serum. Ved transplanterede, antigen detektion i leukocytter og bestemmelse af CMV-DNA i plasma. Behandling Ganciclovir og foscarnet som profylaxe ved transplantation ellers ingen Gamma: værtsspecifikke og replicerer i lymfoide celler. EBV, humant herpesvirus (HHV) 8 Generelt/Klinik EBV: inficerer celler med CD22 eg B-lymfocytter og nogen T- lymfocytter. Mononucleose. HHV8 er associeret Karpopsi sarcom, og multicentrisk Kastelmann syndrom Diagnostik EBNA test, IgM antisstof påvisning i lymfocytter og PCR. Behandling Aciclovir i specielle tilfælde

11 Parvovirus Små, nøgne, kubiske. Parvovirus B19: replicerer i knoglemarven, overføres formentlig med luftvejssekret, virusproduktionen øges af EPO. Generelt/Klinik Feber, muskelsmerter, reticulocytopeni, thrombocytopeni, leukopeni evt erythema infectiosum (lussingesyge). De fleste asymptomatiske. Diagnostik IgM og IgG antistoffer. DNA i blodet. Behandling Ingen evt immunoglobulin. Papovaviridae Små, nøgne. Ds DNA. Resistent for detergenter, varme, udtørring. Polyomavirus og Papillomavirus Polyoma: latent og reaktivering Generelt/Klinik Diagnostik Behandling JC-virus: progressiv multifokal leukoencephalopati BK-virus: heamorragisk cystitis PCR i forholdt til relevant prøvemateriale. Ingen Papillomavirus, (HPV): inficerer pladeepithel. Giver benigne og maligne forandringer. Generelt/Klinik Vorter, papillomer, condylomer, obs cancer colli uteri, cervix cancer. Diagnostik PCR Behandling Ingen. Poxvirus Største der kendes. Kan anes I lysmikroskop. Variolavirus (Smallpox, Kopper): udryddet! (vaccine) Vesikler, pustler på hud og slimhinder systemisk viræmi og mors. Abepoxvirus: importeret, variolalignende Kokoppevirus (cowpox): grundlag for koppevaccinen. Orf: granulomatøse læsioner på huden, består I flere mnd. Molluscum contagiosum (MC): overføres v tæt kontakt. Multiple vandklare papler indeholdende eosinofile inklusionslegemer (diagnostik). Består I måneder til år.

12 Picornavirus Små nøgne virus med kubisk symmetri, resistente overfor opløsningemidler og detergenter. Indeholder følgende patogene grupper: Hepatitis A-virus se senere Rhinovirus (mere end 100serotyper) Enterovirus (63 serotyper) Echo-like virus (2 serotyper) Enterovirus (EV omfatter: polio, coxsackie A og B, echovirus samt nummerede virus 68-71) praktisk: polio og non-polio virus. Kontaktsmitte. Luftvejsreplikation og symptomer. Spredning til flere organsystemer med symptomer herfra. Kun få % for symptomer. Generelt/Klinik Uspecifik febril sygdom, forkølelse og angina, hand-foot-and-mouth, myositis (coxsackie A), bornholmsk syge (devils grip) myositis i IC musklerne, myo- og pericarditis, CNS infektion Diagnostik Dyrkning, inokulation på mus, PCR Behandling Ingen. Poliovaccine (Salk inaktiverede, Sabin svækkede) ECHO-like virus: Meningitis, PCR Rhinovirus: syrelabil, virusreplikation i næseslimhindeepithel forkølelse, rhinitis og otitis media. Smitter ved direkte og indirekte kontakt. Kan dyrkes i cellekulturer v 33 grader. Viral gastroenteritis Rotavirus: Reoviridae, nøgne virus, ds RNA. 4 humanpatogene. Generelt/Klinik Diagnostik Behandling 140 mill tilf af diaré på verdensplan om året specielt hos børn. Desuden opkast og dehydrering. 1-2% dødelighed. Fæko-oralt. Immunokemisk Symptomatisk Andre årsager til GE: Adeno-, Norwalk- (Noro-) og Astrovirus. Små epidemier, opkastning og diaré uden feber, fæko-oralt, elektronmikroskopi af fæces. Ingen specifik behandling. Norwalk yderst smitsom, allerede v 10 partikler typisk nosokomiel. - PCR

13 Orthomyxovirus Influenzavirus A, B og C. Adskilles v NA og HA som er vigtigste antigene komponenter. Hypervariable. HA ansvarlig for fusion mellem virus og cellemembran i luftvejssekretet. Virus frigøres fra celleoverfladen vha NA. Krydsmutationer i dyr v forskellige virus infektioner. Smitter v dråbeinfektion og kontaktsmitte Generelt/Klinik Diagnostik Behandling Kulderystelser, temperaturstigning, muskelsmerter. Rhinitis, conjunktivits og angina, hoste. Interstitiel pneumoni, evt m tilstødende bakteriel pneumoni, sinuitis eller otitis media. Påvises i sekret med immunoflourecens eller ELISA. Amantidin og rimantidin effektivt v A kan forkorte forløbet lidt!! Neuramidasehæmmere zanamivir. Vaccination. Adenovirus Tæller 49 typer. Isocahedrale, nøgne virus, ds DNA. Bindes til integriner på celleoverfladen, optages i endosom kopier pr celle og frigøres v lysis. Replikationscyklus ca. 30 timer. Generelt/Klinik Diagnostik Behandling Replicerer i luftvejs og tarmepithel. Kan etablere sig som latent eller persisterende infektion i lymfoidt væv. Infektion hos børn (½-6 år), oftest mild og selvlimiterende. Tonsillitis, Pharyngitis m conjunctivitis (type 3 og 7), Pneumonier (Type 7), Gastroenterits (Type 40 og 41) ELISA og immunoflourecens teknik. PCR. Ikke indiceret.

14 Paramyxovirus Es RNA. Produktion af nukleokapsid i overskud så der dannes inklusionslegemer Parainfluenzavirus (PIV) Respiratorisk Syncytial virus (RSV) Morbillivirus (MV) Parotitisvirus (PV). PIV og RSV: filamentøs til sfærisk form. 2 antigener: F-protein (fusion-protein) og G/NH-protein (neuramidase og hæmaglutinin aktivitet) Generelt/Klinik Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektioner, specielt RSV hos nyfødte er farlig. RSV optræder endemisk i DK. Diagnostik PCR? Behandling Diskutabel virkning af ribavirin ved svære nedre luftevejsinfektioner Morbili: Meget stabilt genom, kun en genotype, artsspecifik og dermed potentiel udryddelsesbar. Generelt/Klinik Konfluerende makulært eksanthem og Koplicks-pletter i mundslimhinden, Alvorlige sequelae; akut postinfektioøs encefalitis, subakut scleroserende panencefalitis Diagnostik Isoleres i cellekultur Behandling A-vitamin er effektiv behandling mod mæslinger, selv hvor det ikke mangles. Effektiv vaccine forefindes, del af børnevaccoinations programmet. Parotitisvirus: Ligner parainfluenzavirus i opbygning. Infektioner hyppigst hos 5 til 10 årige. Immunitet livslang Generelt/Klinik Gir fåresyge med feber og parotitis evt CNS involvering. Alvorlige sequelae; ooforitis, epididymi-orchititis Diagnostik Dyrkning, påvisning af IgM antistoffer mod PV. Behandling Ingen specifik behandling, vaccination

15 Togaviridae Flere arbovirus, der giver enchefalitis i los americas; rubellavirus eneste humantp-patogene herhjemme. Rubella ES-RNA Generelt/Klinik Diagnostik Behandling Smitte gennem luftvejssekret. Giver røde hunde. Rødt konfluerende eksanthem, m lymfeadenopati athralgier arthritis; høj frekvens af foetale misdannelser IgM og IgG med ELISA Ingen specifik behandling, Vaccine til gavide og børn Rhabdovirus Lysavirus: projektilformet. Virus indeholder et helisk nukleokapsid og er omgivet af en kappe af glykoprotein spikes G-protein. Disse bindes til cellulære receptorer. Replikation i cytoplasmaet inklusionslegemer Negri-legemer. Hyppigste smittekilde for humane rabiestilfælde. Generelt/Klinik Rabiesvirus inokuleres fra bidsår fra dyr. Inficerer de sensoriske nerver og transporteres til CNS hvor det kan give encephalitis eller meninigitis. Symptomer er hallucinationer, bizar opførsel, symptomer fra autonome nervesystem, slap parese, coma, død. Diagnostik Antistoffer i serum Behandling Vacciner anvendes profylaktisk. Få er overlevet smitte. Flavivirus 68 forskellige vira, flertallet overføres med arthropoder flåter og myg. Kappebærende virus m es DNA. Gul feber-virus, Denguevirus, Japansk encephalitis, West Nile-virus, Tick borne encephalitis (TBE) Gul feber-virus: smitter gennem myg, influenzalignende symptomer, nogle udvikler lever- og nyreinsufficiens samt haemorragisk diathese. Ingen behandling med effektiv vaccine. Denguevirus: Aedis-aegypti vektor, influenzalignende, benbrækkersyge, morbilliformt udslet på truncus og ekstremitas. HDF v gentagen smitte trombocytopeni, og hæmokoncentrering med kapillærlækage. Mortalitet på 1-2%. PCR. Ingen vaccine. Japansk encephalitis: overføres med myg. Under 1% af smittede får symptomer i givet fald encephalitis med en dødelighed på 10-35%. Diagnose v påvisning af IgM og IgG antistoffer. Effektiv vaccine. West Nile-virus: transporteres rundt med trækfugle. Encephalitis. Ingen specifik eller profylaktisk behandling. TBE: overføres med flåten Ixodes Icinus. Encephalitis, morbilitet afhænger af virustype. Påvisning af antistoffer. Ingen specifik behandling med potent vaccine kan anvendes profylaktisk.

16 Bunyaviridae 300 forskellige, en del humanpatogene. Kappebærende es RNA Phlebovirus, nairovirus, bunyavirus, arthropod-borne virus, hantavirus. Hantavirus: overføres med urin eller fæces fra gnavere. Giver haemorragisk feber med nyreinsufficiens. Mortalitet på 15%. I DK puumulavirus som overføres fra mus dog med reversible nyreskader. Påvisning af antistoffer. I USA sin nombre giver svær pneumoni med kredsløbskollaps erhverves fra mus og har høj mortalitet. Arenavirus Kappebærende RNA-virus smitter fra små gnavere. Lymfocytær choriomeningitisvirus (LCM), Lassafeber. LCM: aseptisk meningitis efter kontakt med gnavere. Subkliniske infektioner er almindelige. Lassa: Systemisk infektion med inkubationstid på ca 14 dage. Feber, pneumni, leverpåvirkning, eksanthem og neurologiske symptomer. Mortalitet 15%, ligeledes subkliniske tilfælde. Smitte fra menneske til menneske!! Kan forsøges behandlet med ribivarin. Filovirus Trådlignende virus es RNA. Marburg- og Ebolavirus: En af de alvorligste akutte virale infektioner. Inkubationstid meget kort. Influenzalignende symptomer efterfulgt af haemorragisk diathese og multiorgansvigt. Smitter ved kontakt med ekskreter og blod. Ingen specifik behandling.

17 Parasitologi Parasitter Protozoa 1. Amøber 2. Flagellater 3. Sporozoer 4. Microspora Amøber: Entamoeba histolytica, Pnemocystis carinii Har alle et bevægeligt stadium, en trophozoit, der bevæger sig via pseudopodier. Trophoszoitterne er i modsætning til de inaktive cyster, ikke hårdføre og kan normalt ikke overleve uden for værten. Desuden findes Entamoeba gingivalis mundhulen, Naegleria meningoencephalitis, Acanthamoeba og Balamuthia granulomatøs encephalitis og kronisk amøbekeratitis. E. histolytica: Trophozit: µm i diameter. Cyste: µm med 4 kerner. Udbredelse: Hele verden men hyppigst i troperne og subtroperne. Smittevej: fæko-oralt ved indtagelse af cyster i fødevarer eller vand. Etablering: colon Spredning: resten af tarmen, lever anoreksi, vægttab, feber, peritoneum, thorax. Diagnose: Cyster eller trophozoitter i skrab fra rectumslimhinden Symptomer: 90% ingen, resten blodig diaré, mavesmerter, sjældent feber Behandling: Metronidazol evt. Tinidazol. Absces samme evt i komb. med Diloxanid furoat. Drænage af absces. Forårsager: amøbedysenteri, amøbecolitis amøbeabcess, amøbom og kutan amøbeinfektion. manan.dk Side 1 af 16

18 Parasitologi P. carinii: Trophozoitter: 5-6 µm uninukleær. Cyste: 7-10 µm med 4-8 sporozoitter. Udbredelse: hele verden. Smittevej: inhalation af cyster. Etablering: i lungerne. Spredning: lok. til lunger Diagnose: røntgen, cyster og trophozoitter i ekspektorat. Symptomer: hos immunkompromitterede. Behandling: Trimetroprim Forårsager: PCP Flagellater: Gardia lamblia, Trichomonas vaginalis, Leishmania, Trypanosoma Encellede organismer med svingtråde (flageller) der giver bevægelighed. Der findes fritlevende arter og snyltere. De formerer sig ukønnet. Gardia lamblia: Trophozoit: µm lang, 5-9 µm bred, 2-4 µm tyk. (pære med sugeskive, 2 kerner og 4 par flageller happy camper ). Formerer sig ved tvedeling. Cyster: ovale 8 x 12 µm afgår med fæces. Udbredelse: hele verden, sjældent i DK Spredning: ingen. Smittevej: indtagelse af cyster i vand eller føde. Direkte kontakt. Symptomer: vægttab, mavesmerter, flatulens. Steatoré, slim i afføring Etablering: duodenum og ileum Forårsager: diaré Diagnose: cyster i fæces. Behandling: ofte selvlimiterende efter 5-40 dage. Metronidazol og Tinidazol manan.dk Side 2 af 16

19 Parasitologi Trichomonas vaginalis: pæreformet 5-15 µm lang, 1 stor kerne, 5 flagellater. Ingen cyster. Udbredelse: hele verden Smittevej: normalt ved samleje, men evt ved fælles håndklæde eller usterilt us. udstyr. Fødsel. Etablering: hos kvinder i vagina og urethra og hos mænd i urethra og preputium. Spredning: ingen. Diagnose: mikroskopisk påvisning af trichomonader i sekretet Symptomer: hos kvinder: skummende gul-grønt udflåd, kraftig kløe, brænden og ømhed i vagina. Mænd ofte symptomløse. Behandling: Metronidazol eller Tinidazol peroralt. Forårsager: benign infektion. Leishmania: 2 grupper af sygdomsbilleder hos mennesker: visceral leishmaniasis (kala-azar) og kutan leismaniasis (tropesår, orientbyld). Forårsages hhv. af L. chagasi, L. donovani, L. infantum og L. major, L. aethiopica, L. tropica, L. mexicana, L. braziliensis. Desuden mukokutan l. (bruskdestruktion i næsen og larynx, giver svære deformiteter og fører ofte til døden ved sekundær infektion eller obstruktion) og PKDL (hypopigmentering, papler og noduli i ansigt og på genitalier) Udbredelse: Sydamerika, Mellemamerika, Asien, Afrika, Middelhavsområdet, Mellemøsten Spredning: Visceral: milt, lever, knoglemarv, lymfatisk væv. Smittevej: overføres som promastigoter med sandfluer som vektor og direkte eller indirekte mellem mennesker. Symptomer: Visceral: 1 af 100 med akut feber og kulde-rystelser. Vægttab, spleno-megali, hepatomegali. Ellers subklinisk. Kutan: erytematøse noduli, vulkansår. Etablering: efter inokulation fagocyteres promastigoten af makrofager, omdannes til amastigot, opformeres, sprænger makrofagen og fagocyteres igen. Forårsager: visceral leishmaniasis og ardannelse efter sår som kan være skæmmende eller funktionshæmmende. Diagnose: serologiske test, punktur af involverede organer. Mikroskopi af læsion. Behandling: ikke nødvendig men kan fremskynde heling og reducere ardannelsen. Kirurgisk eller med Paromomycin, Amphotericin B manan.dk Side 3 af 16

20 Parasitologi Trypanosoma: 3 humanpatogene arter 1) T. brucei gambiense, 2) T. brucei rhodensiense og 3) T. cruzi. 1 og 2 måler µm x 3-5µm. Eksisterer alle hos mennesket som trypomastigoter. T. cruzi ligeledes som amastigot i muskelvæv. Måler 20 µm x 3-5 µm Afrikansk T. brucei gambiense, T. brucei rhodensiense Udbredelse: Afrika Smittevej: overføres med stikfluer (tsetsefluer) som vektor Etablering: Spredning: med lymfe til CNS (giver almensympt. muskel og ledsmerter, lymfeknudesvulst desuden CNS sympt. coma og død) Diagnose: påvisning af parasitten i blod, lymfeknudeaspirat etc. Symptomer: lille hård, kløende knude, ulcererer trypanosomalt chanker Behandling: Pentamidin eller Suramin. Evt. Melarsoprol. Forårsager: T. b. gambiense: Vestafrikansk sovesyge. T. b. rhodiense: Østafrikans sovesyge mere akut forløb. CNS inddrages efter 3-4 uger. Amerikansk T.cruzi Udbredelse: Amerika Smittevej: blodsugende tæger kissing bugs. Etablering: Spredning: systemisk Diagnose: serologisk påvisning af parasitten. Symptomer: Hård varm og rød hævelse (chagom) på indgangsstedet. Feber, lymfeadenit, hepatoslenomegali og lokale ødemer. Behandling: vanskelig Nifurtimox eller Benznidazol. Forårsager: Amerikansk sovesyge - konjunktivalt ødem, hjertearytmier, megaesophagus, megacolon pga. destruktion af ganglier. manan.dk Side 4 af 16

21 Parasitologi Sporozoer: Toxoplasma gondii, Cryptosporidium, Plasmodium Encellede organismer. Mange lever intracellulært med bevægeorganer. Kønnet og ukønnet formering. Toxoplasma gondii: forekommer intracellulært. Ukønnet stadium, tachyzoit, måler 5 x 1-2 µm. kønnet stadium oocyster. Udbredelse: Smittevej: indtagelse af føde kontamineret med kønnet eller ukønnet stadium. Etablering: inficerer makrofager som sprænges og igen fagocytose. Spredning: hele kroppen. Diagnose: parasitten påvises i lymfevæv. Serologiske us. Symptomer: vævscyster. De fleste er symptomløse. Ellers feber, universel lymfeknudesvulst, udslet og træthed. Organsympt. Behandling: almindeligvis ikke nødvendig men evt. Pyrimetamin eller Spyramicin til gravide. Forårsager: Toxoplasmose. Cryptosporidium parvum: infektive stadium, oocyste, måler 4-6 µm. Merozoit invaderer tarmcelle, Trophozoit mellemstadium, Schizont kan frigive nye merozoitter. Udbredelse: Smittevej: oocysten indtages peroralt Etablering: i tyndtarmens epithelceller. Inficering, dannelse af merozoitter, inficering af naboceller. Spredning: tarmceller. Diagnose: mikroskopisk påvisning af oocyster i fæces farvet med Ziehl- Neelsen, immunoflourecens. Symptomer: langvarig diaré, mavesmerter, opkastninger. Behandling: ingen, symptomatisk. Evt. antiperistaltisk fx opioater. Forårsager: Cryptosporoidose manan.dk Side 5 af 16

22 Parasitologi Plasmodium: P. falciparum, P. vivax, P. ovale, P. malariae. Merozoitter måler 0,7 2,0 µm (metaboliserer hæmoglobin). Udbredelse: hele verden. Smittevej: myg af slægten Anopheles Etablering: Sporozoitter føres til leverens celler (eller dræbes). Sprængning og merozoitter frigives til blodbanen. Disse invaderer erythrocytter og kan igen optages i myg ved stik. Spredning: erythrocytter. Diagnose: mikroskopi af kapillærblod og påvisning af merozoitter. Symptomer: stigende kropstemp., kulderystelser, høj feber paroksysme. Intervaller. Evt. i opstarten kvalme, opkast, diaré, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Behandling: kompliceret se kompendium. Forårsager: Malaria. (anæmi, hepato- og splenomegali og vægttab.) Microspora Mikrosporidier er obligate intracellulære sporedannende organismer. Forekommer næsten udelukkende hos pt. med AIDS. Indtagelse af sporen giver infektionen. Sympt. diaré (voldsom), mavesmerter, kvalme, madlede ofte meget langvarige. Diagnosticeres elektronmikroskopisk v mikroskopi af parasitterne i tyndtarmsbiopsi. Behandling - Albendazol manan.dk Side 6 af 16

23 Parasitologi Vermes 1. Cestoda bændelorme 2. Trematoda ikter 3. Nematoda rundorme Cestoda: Diphyllobothrium latum, Taenia saginata, Taenia solium, Echinococcus Lever I tarmkanalen hos mennsker og mange andre dyr. Lange og flade fra få mm til mange meter. Består af hoved (scolex), nakken der er ormens vækstzone og en kæde af ægproducerende enheder proglottider. Hovedet er forsynet med sugekopper eller spalter. Proglottiderne er sammenhæftet med muskler og forbundne med 2 lagsløbende nervestrenge. Hver proglottid er en ægte hermafrodit. Producerer almindeligvis et meget stort antal æg (millioner dagligt). Disse kan afgå direkte fra fæces eller indeholdt i et proglottid. Ægget indeholder et embryon der efter optagelse i en mellemvært via blodbanen kan finde vej til dets målorganer. Her videreuvikles det til en larve. Diphyllobothrium latum: (fiskebændelorm) menneskets brede bændelorm, kan leve op til 25 år i tarmen og blive op til 10 meter lang. Proglottiderne er 0,5 cm lange og 2 cm brede. Scolex er 1 x 2,5 mm og forsynet med 2 sugespalter. Udbredelse: sjældent i DK, hyppig omk Østersøen, i Rusland, Italien, Schweiz, centrale Nord- og Sydamerika Spredning: ingen i mennesket hovedvært. Smittevej: indtagelse af rå eller utilstrækkeligt kogt inficeret fisk. Symptomer: ofte ingen. Etablering: i menneskets tarm i løbet af 5-6 uger en voksen bændelorm. Forårsager: Diagnose: påvisning af æg i fæces. Behandling: Prazinquantel eller Niclosamid. manan.dk Side 7 af 16

24 Parasitologi Taenia saginata: (oksebændelorm) kan blive over 10 meter lange, normalt 2-5 m. Scolex 1-2 mm i diameter og forsynet med 4 sugeskåle. Proglottiderne som D. latums. Hvert proglottid kan indeholde mere end æg. Udbredelse: hele verden, sjælen i DK. Smittevej: indtagelse af råt eller utilstrækkeligt tilberedt inficeret oksekød. Etablering: tarmens slimhinde. Spredning: ingen i mennesket hovedvært. Diagnose: mikroskopi af proglottider i fæces. Symptomer: som regel asymptomatisk. Behandling: Praziquantel eller Niclosamid. Forårsager: forskrækkelse bevægelige proglottider i fæces. Taenia solium: (svinebændelorm) kan leve op til 25 år i fæces og blive 2-7 meter lange. Scolex lidt mindre end hos T. saginata og forsynet med 4 sugeskåle. Proglottiderne er 0,5 cm brede og 1,5 cm lange. Udbredelse: hyppigst i Central- og Sydamerika, Sydøstasien og Kina. Kun importeret i DK. Spredning: Mellemvært alle væv og organer kan inficeres af tinterne. Hyppigst subkutant, øjne, CNS og tværstribet muskulatur. Smittevej: Hovedvært: ved indtagelse af utilstrækkeligt tilberedt inficeret (med tinter - blærelarver) svinekød. Mellemvært: indtagelse af æg via forurenet (med fæces) vand eller føde. Symptomer: Mellemvært: efter larvens død omgives den af en fibrøs kapsel. Cellulær reaktion med fibrose og nekrose af kapslen. Til slut kalcificering af larven. Etablering: Hovedvært: 5-12 uger findes voksne orme i tarmen. Mellemvært: Forårsager: Mellemvært: cysticercose. Diagnose: Hovedvært: proglottider i fæces. Mellemvært: mikroskopi af subkutane knuder. Behandling: Hovedvært Praziquantel eller Niclosamid. Mellemvært: Kirurgisk ekscision, indkapslede larver med Praziquantel eller Albendozol manan.dk Side 8 af 16

25 Parasitologi Echinococcus: (hundebændelorm) mennesket kan fungere som mellemvært. De voksne orme kun 3 led lange. Indtagede æg klækkes i tarmen og onkosfærelarverne gennemborer tarmvæggen og føre med blodet til forskellige organer, hovedsageligt leveren, hvor 70% af humane infektioner finder sted. Lunger og andre organer kan ligeledes inficeres. Larverne danner i løbet af 3 uger en cystisk kavitet. Echinococcus granulosus: ormene er 3-6 mm lange og scolex er armeret og forsynet med 4 sugeskåle. Udbredelse: Australien, New Zealand, Canada, Sydamerika, Øst- og Sydeuropa, Mellemøsten, Afrika og Kina. Smittevej: Mellemvært: indtagelse af æg udskilt fra hovedværtens fæces. Etablering: I tarmen. Endogen knopskydning af cysten giver ophav til en hydatid i afficerede væv. Spredning: forskellige organer. Diagnose: kliniske billede samt røntgenfund, eosinofili, UL eller CT. Punktur af cyste bør IKKE foretages. Symptomer: Forårsages af det tryk som hydatiden udøver på omgivelserne. Fx tyngdefornemmelse i højre side ved leverinfektion. Behandling:Kirurgi, indsprøjtning af klorhexidin eller brintoverilt i cysten. Mebendazol eller Albendazol kan standse progression og lindre symptomer. Forårsager: Lever: portal hypertension, icterus. CNS: ofte fatalt som ekspanderende tumor. Brister cysten anafylaktisk schok, peritonitis, a. embolier, bronkiale og biliære abscesser. HYATIDOSE Echinococcus multilocularis: ormene er 1-4 cm lange og ligeledes forsynet med 4 sugeskåle på scolex. Udbredelse: Canada, Alaska, nordlige USA, centrale Asien, Indien, Frankrig, Schweitz, Østrig og Tyskland. Smittevej: Mellemvært: dirkte kontakt med smittede dyr eller indirekte ved intagelse af æginficeret føde. Etablering: Multilokulær udseende hydatid da eksogen knopskydning. Vokser langsomt med invasivt. Spredning: lever er afficeret i % af tilfælde. Diagnose: Anamnese, serologi, UL og CT Symptomer: Smerter, hepatomegali, icterus, portal hypertension og ascites. Metastasering hos 10% Behandling: Som for E. granulosus Forårsager: Tilstanden minder om cancer. manan.dk Side 9 af 16

26 Parasitologi Trematoda: Schistosoma haematobium, S. mansoni, S. japonicum, Tarmikter, Leverikter, Lungeikter. Trematoda (ikter) er flødefarvet eller gennemsigtige, bilateralt symmetrisk aflange orme. Er forsynet med sugeskåle og sensoriske nerver. Er på nær scistosomerne alle hermafroditter. Endoparasitter. Hovedvært hvírveldyr og mellemvært bløddyr. Den voksne ikter er i stand til at lægge op til æg dagligt. Udviklingscyklus: æg (i det fri) - miracidie (optages i mellemvært) omdannes til sporocyste heri dannes redier (cylindriske larver). Fra disse udvikles enten nye redier eller cercarier. Cercarier kan trænge ud af mellemværten og ind i hovedværten hvor den vandrer til målorganet. Her kan den udvikles til en voksen ikter. Schistosoma: også kaldet bilharziose, er vidt udbredt i tropiske og subtropiske områder. Mennesker erhverver oftest infektionen når de kommer i kontakt med inficeret ferskvand fx rismarker, søer, vandløb eller drikkevand. Er særkønnede og lever sædvanligvis i veneplexerne. Hannen måler 6-20 x 0,3-1 mm. Hunnen er længere og tyndere og måler x 0,15-0,30 mm. De to lever i evig kopulation, hannen foldet omkring hunnen. Hver har 2 sugekopper. Hunnen lægger op til 3500 æg om dagen og disse er karakteristiske for den enkelte art. Når æggene er trængt fra plexerne og ud i et lumen og ud i det fri, udvikles miracidierne der trænger ind i snegle. Fra sneglene trænger cercarierne ud i det fri. Hos mennesket penetrerer de huden, trænger ind i blodbanen og transporteres til lungerne hvor en del af deres udvikling foregår. Herfra transporteres de med blodet videre til leveren, hvor den endelige udvikling til ikter foregår, og herfra videre til deres respektive målorgan de forskellige plexer. Omkring æggene dannes granulomer (pseudotuberkler). Schistosoma haematobium: Mennesket eneste hovedvært. Udbredelse: Afrika, Mellemøsten, øer i det Indiske Ocean og det vestlige Asien. Symptomer: ingen eller kun ganske lette fx hæmaturi, dysuri, hydronefrose og cystitis. Forårsager: FGS female genital schistosomiasis granulomer i vagina eller cervix. Muligvis tumorer i urinvejene spec. blærecancer. Schistosoma mansoni: Udbredelse: Afrika, Smittevej: Madagaskar, Yemen, Saudi-Arabien, Brasilien, Surinam, Venezuela og nogle Caribiske øer. Spredning: hæmatogent Symptomer: blod i til lever, lunger og afføringen, anoreksi, sjældent CNS mavekramper og kronisk blodig diaré. Etablering: æggene deponeres i tarmvæggen. Forårsager: Periorbital fibrose i leveren giver hepatosplenomegali, portal hypertension, esphagusvaricer, lungefibrose, cor pulmonale kompl. hertil. manan.dk Side 10 af 16

27 Parasitologi Schistosoma japonicum: Udbredelse: fjernøsten specielt Kina og Filippinerne. Udryddet i Japan. Smittevej: Etablering: som S. mansoni. Spredning: lever, CNS og lunger. Symptomer: ofte større sværhedsgrad end de andre S. Diaré med slim og blod, anæmi, forstørret colon, lever og milt. Hypertension og ascites. Forårsager: ved CNS infektion: neuritis, hemiplegi, paraplegi, mentale og motoriske forstyrrelser og coma. Diagnose: Påvisning af orme eller æg i fæces eller urin (haematobium). Biopsi til FGS. Kan skelnes fra hinanden på form og tappe. Evt biopsi fra blære, rectum eller colon. Behandling: Parziquantel er førstevalgspræpatat men også Metrifonat kan anvendes. Ellers hygiejnisk profylakse. Tarmikter: udbredt i Sydøstasien, Indien og Kina desuden Tyrkiet og Balkan. Parasitterne holder til i tarmlumen og giver sædvanligvis ingen eller kun lette symptomer i form af diaré og abdominalsmerter. Diagnosticeres ved æg i fæces og behandles som Praziquantel. Leverikter: udbredt i Europa, Sibirien, Fjernøsten, Kina, Mellemøsten, Central- og Sydamerika og Afrika. Fleste infektioner er subkliniske men symptomer kan være højresidige abdominalsmerter, diaré, madlede og evt. hudkløe. Evt. ved invasion af galdegangene hepatospelnomegali, icterus, cholecystitis og cholangitis. Diagnose og behandling som tarmikter. Lungeikter: udbredt i Kina, Taiwan, Thailand, Japan, Nigeria, Cameroun, Peru og Ecuador. Mennsker inficeres ved indtagelse af rå eller ubehandlede skalddyr med metacercarier. Symptomer er kronisk produktiv hoste med blodtilblandet ekspektorat, brystsmerter og nattesved. Cerebral paragonimiasis giver eosinofil meningitis med hovedpine, Jackson-epilepsi og hemiplegi. Diagnosticeres ved Paragonimus-æg i fæces eller ekspektorat, samt udelukkelse af differential diagnoser. Behandling: Praziquantel. manan.dk Side 11 af 16

28 Parasitologi Nematoda: Intestinale: Enterobius vermicularis, Trichuris trichiura, Ascaris lumbricoides, Ancylostoma duodenale, Necator americanus, Strongyloides stercoralis, Trichinella spiralis Ikke intestinale: Wuchereria bancrofti, Brugia, Onchocerca volvulus, Loa loa, Dracunculus medinensis Rundorme er meget udbredte. Hos mennesket lever de ofte i tarmkanalen, men kan desuden findes ekstraintestinalt. De er alle aflange, runde, tynde og glatte. Alle der er parasitter hos mennesket er særkønnede, nogle vivipare andre ovipare. Antallet af æg der bliver lagt dagligt varierer fra få til mere end afhængigt af arten. Nogle klækkes i det fri andre i en vært. Nematoden har 5 stadier, 4 larvestadier og et voksenstadie, hvor det hyppigst er L3 larverne (3. stadium) der er de infektive. De kaldes filariforme larver. De kutane larver trænger igennem huden og vandrer langsomt rundt under huden, hvorfor der opstår inflammation og kløe langs vandringsvejen. De viscerale larver vandrer til viscera og symptomer fra lunger, hjerte, nyrer, øjne og CNS kan ses. Intestinale nematoder: Udvikles alle i jord (geohelminther). Inddeles i direkte smittende, som er infektive umiddelbart efter udskillelsen med fæces, de indirekte smittende hvor æggene først klækkes til infektive larver i tarmen og de hudpenetrerende som er infektive efter udvikling i jord og kan trænge gennem huden. De føres med blodet til lungerne, op gennem luftvejene, synkes og ender i tarmen hvor de bliver til voksne orme. Enterobius vermicularis: børneorm. Hunnen er 9-12 mm lang og hannen 2,5 mm. Udbredelse: hele verden Smittevej: autoinfektion (fingre til mund). Indirekte smitte. Etablering: colon og ileum. Hunnen lægger æg uden for anus om natten og dør. Umiddelbart infektive Spredning: kan sjældent findes i fx vagina, peritoneum og lever, med granulomdannelse. Diagnose: mikroskopi af æg på tape presset mod anus Symptomer: intens analkløe, søvnforstyrrelser. Behandling: Pyrvin, Mebendazol eller Albendazol. Forårsager: manan.dk Side 12 af 16

29 Parasitologi Trichuris trichiura: piskeorm. Hannen er 3-4,5 cm lang hunnen lidt kortere. Æggene er meget resistente, tåler dog ikke udtørring. Udbredelse: mest almindelig i varme, fugtige og fattige områder. Smittevej: æginficeret jord peroralt. Etablering: coecum og appendix Spredning: Diagnose: påvisning af æg i fæces. Symptomer: asymptomatisk eller med mavesmerter, opkastning og diaré Behandling: Mebendazol Forårsager: hvis mange orme dysenteri, blod og slim i afføring og rektalt prolaps. Ascaris lumbricoides: spoleorm, regnormelignende. Hunnen cm lang og hannen lidt mindre. Udbredelse: meget udbredt. Importeres ikke sjældent til DK Smittevej: indtagelse af kontamineret jord. Etablering: tyndtarmen. Spredning: lungerne tarmen. Diagnose: æg eller orm i fæces. Symptomer: ingen, eller inflammation ved vandring. Behandling: kun mod ormene Mebendazol, Albendazol, Levamisol, Piperazin. Kirurgi. Forårsager: sjælden leverabsces, pneumonitis med feber hoste og lungeinfiltrater. Tarmobstruktion, - perforation, akut pancreatitis, cystitis mm. Ancylostoma duodenale og Necator americanus: hageorm. A. har tænder mens N. har skæreplader. Lægger op til æg om dagen. Lægger hhv og æg om dagen. Klækkes i jord og er efter 2 forvandlinger infektive. Udbredelse: meste af verden Smittevej: hud blod lunger luftveje tarm. Etablering: tyndtarmen hvor de suger blod. Spredning: er i stand til at penetrere intakt hud og dermed forsage infektion. Diagnose: æg eller orm i fæces. Symptomer: lokal kløe og rødme ved penetrations stedet. Mavesmerter, steatoré og eosinofili. Behandling: Mebendazol eller Albendazol. Forårsager: anæmi, blodtab (fra tarmen), proteinmangel. manan.dk Side 13 af 16

30 Parasitologi Strongyloides stercoralis: kan frilevende reproducere sig selv uden vært. Mennesker inficeres med 3. stadie som penetrerer huden. Voksne hunner er ca. 2 mm lange og reproducerer sig selv. Udbredelse: Smittevej: hud, blod, lunger, luftveje, tyndtarm. Etablering: tyndtarm. Spredning: Diagnose: larver i fæces eller duodenalvæske. Symptomer: ingen eller diaré, mavesmerter, kvalme, vægttab og intermitterende kløende hududslet (larva currens) Behandling: Thiabendazol eller Ivermectin Forårsager: immunkomprommiterede: hyperinfektionssyndrom,, tarmobstruktion, meningitis, respirationssvigt, eller gram negativ sepsis. Trichinella spiralis: Trikinen. Hannen måler 1,6 x 0,04 mm og hunnen 3-4 x 0,06 mm. Hunnen er vivipar og lever 30 dage hvor den når at producere 1500 larver. Larver frigøres i tarmkanalen, udvikler sig til orme der producerer larver. Disse penetrerer tarmvæggen og spredes systemisk. Udbredelse: Europa og USA samt Arktis. Mindre udbredt i troperne. Spredning: blod, lymfe, hjerte, muskler. Diagnose: Muskelbiopsi med forkalkede trikincyster. Smittevej: indtagelse af utilstrækkeligt behandlet kød indeholdende muskeltrikiner. Symptomer: GI symptomer, lungesymptomer, øjenkomplikationer, arrytmier, neurologiske symptomer, dehydrering, muskelømhed. Behandling: Mebendazol i meget høje doser. Etablering: colon og ileum. Forårsager: cyster i muskler hvor de går til grunde og forkalker. Hjertesvigt, meningitis. manan.dk Side 14 af 16

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Møllevang januar Sygdomsfolder

Møllevang januar Sygdomsfolder Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Velkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd

Velkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

ORME. larver: cysticercose; intramuskulære knuder, CNS-symptomer (epeleptiske,

ORME. larver: cysticercose; intramuskulære knuder, CNS-symptomer (epeleptiske, ORME Bændelorm Cestoda Ikter Trematoda Eschinococcus multilocularis Hundebændelorm Mennesket er mellemvært 1-4cm Inficeres fra hovedværts (ræve) fæces Sætter sig ofte i lever (til tider i lunge) og formere

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Virus infektioner Verruca vulgaris Variceller Herpes zoster Herpes simplex Molluscum contagiosum Viralt

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1)

Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1) Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1) 5. semester bachelor medicin/medis Aalborg Universitet 2017 Studieordning: Bachelorstudieordning 1.- 6. semester Medicin af 3. december 2014 Bachelorstudieordning

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

STØTTENOTER OG SUMMARISK OVERSIGT PARASITOLOGI. Efteråret Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet

STØTTENOTER OG SUMMARISK OVERSIGT PARASITOLOGI. Efteråret Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet STØTTENOTER OG SUMMARISK OVERSIGT PARASITOLOGI Efteråret 2010 Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet 1 Vedr. pensum se: Pensum og læsevejledning til medicinsk mikrobiologi

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10 MI-H19 Importerede sygdomme (Schaechter s kapitel 35, 47, 52, 55) Infektioner der ikke normal kan erhverves ved ophold i Nordvesteuropa, men som er almindelige i andre dele af verden gennemgås. De fleste

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk

Læs mere

Christian Lildal Carranza manan.dk

Christian Lildal Carranza manan.dk Oversigter i Mikrobiologi af Christian Lildal Carranza manan.dk Antibiotika Angrebspunkt Baktericidt/statisk Bivirkninger Indikation Penicilliner Cellevægssyntese hæmmer. Baktericidt. Allergi. I høje konc.:

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

kolonier. Koagulase-positive Gram-positive kokker i hobe, gule Gram-positive kokker i hobe, hvide kolonier. Koagulase-negative.

kolonier. Koagulase-positive Gram-positive kokker i hobe, gule Gram-positive kokker i hobe, hvide kolonier. Koagulase-negative. Gram-positive kokker i kæder, β- hæmolytiske. 0,5-1,0µm. Lancefield s polysakkaridgruppe A, serotypes i i alt 70 typer efter M- og T-proteiner Producerer SpA, SpB exotoxiner, hæmolysiner, hyaluronidase,

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev

5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev Undervisning for 4. semester tandlægestuderende Mikrobiologi og Immunologi foråret 2012 GE: Geneser M&M: Marsh&Martin * F: Forelæsninger/ Ø: Øvelser LI: Lippincott s Microbiology 2nd ed. 2007 Uge Dag Dato

Læs mere

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE 6 MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE VÆKSTKRAV OG VÆKSTBETINGELSER 79 ET UDBRUD AF EN STAFYLOKOK FØDEVAREFORGIFTNING Den 31/3 2003 blev en fødevareregion kontaktet på grund af mistanke om en fødevarebåren

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28/IV/2008 K (2008) 1589 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28/IV/2008 om ændring af beslutning 2002/253/EF om definitioner af tilfælde med henblik

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Navn Type Sygdoms billede Neisseria meningitis Gram negativ

Navn Type Sygdoms billede Neisseria meningitis Gram negativ Navn Type Sygdoms billede Neisseria meningitis Giver meningitis og sepsis diplokok Dråbesmitte Virulens faktorer - Kapsel (beskytter bl.a. mod komplement medieret drab). Polysakkarider i kapsel: Inddeling

Læs mere

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Bakterier struktur og funktion

Bakterier struktur og funktion Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Mod urinvejsinfektion mod urinvejsinfektion mod nyrebækkenbetændelse mod blærebetændelse

Mod urinvejsinfektion mod urinvejsinfektion mod nyrebækkenbetændelse mod blærebetændelse Indikationer i statistikken (med indikationskoder) Den indberettede indikation til lægemiddelstikregistret er til denne statistik i visse tilfælde ændret til en anden indikation, hvilket fremgår af listen.

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle

Læs mere

Antibiotikavejledning

Antibiotikavejledning Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling

Læs mere

Sygepolitik (Jan.2019)

Sygepolitik (Jan.2019) Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Akut rødt øje Peter Fahmy 2019

Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Grundregler Et rødt øje må gerne se dramatisk ud. Et rødt øje må godt være irriteret. Et rødt øje må ikke være smertefuldt. Nøgleordet er smerter! Oftest ikke svært at skelne

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Alternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling

Alternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere