Inklusion med særligt fokus på drenge og udeskole. Suldrup Skole. Oplysninger. Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Transkript

1 1 - Suldrup - Inklusion med fokus på drenge og udeskol Hører til journalnummer: A Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: Inklusion med særligt fokus på drenge & udeskole Oplysninger Overskrift Inklusion med særligt fokus på drenge og udeskole. Skole Suldrup Skole En kort beskrivelse af formålet med projektet Suldrup Skole og Børnehaven Tumlehøj har en fælles vision omkring inklusion: Vi tager alle ansvar for en inkluderende kultur (2013). Formål Formål: At arbejde videre ud fra denne vision i et drengeperspektiv, hvor en drengekultur ses som et potentiale og noget der kan bygges på i forhold til trivsel og læring. Vi tænker social resiliens ind som et begreb. Mål: At drenge udvikler tro på egne evner i forhold til at trives og lære i et fællesskab, at de får lyst til dét, de skal i fagene, når de går i skole, at de bliver motiverede i forhold til skolearbejde i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Se bilag med forskningseksempler og citater. En kort beskrivelse af hvilke tiltag der igangsættes, hvordan tiltagene understøtter projektets formål og hvordan tiltagene er nyskabende i forhold til den eksisterende praksis på skolen. Vi vil arbejde i flere felter A) Den understøttende undervisning B) den daglige organisering af elever C) faglig fordybelse og D) drengelege i sfo-tiden. Tiltag A. Den understøttende undervisning er tænkt til læringsaktiviteter, som fremmer den enkelte elevs læring og trivsel samt som en del af afveksling i en længere skoledag fra august Vi vil her oprette forskellige hold, der har fokus på at se drengekultur som et potentiale og på at arbejde med drengenes motivation. Holdene vil for nogens vedkommende have fokus på kobling af teori og praksis. 1. Hold med særlige praktiske opgaver, der i nogen grad tilgodeser reelle behov på skolen eller i omverdenen. 2. Træningshold med målsætning for de ældste elever. 3. Sports- og bevægelseshold for de yngste elever. 4. Ude-skole-hold med fx Naturdetektiv. 1 Side 1 af 2

2 Hører til journalnummer: A IT-patrulje sammen med it-vejleder. Eleverne i IT-patruljen fungerer som hjælpere og de er med til at motivere kammerater. Drenge, der ikke er så fagligt stærke men er gode til it, har fortrinsret til denne gruppe. B. I den almindelige undervisning organiserer vi eleverne i større eller mindre grupper alt efter behov i forhold til den læringsaktivitet, der skal foregå. Vi sætter personale på i forhold til gruppernes størrelse og i forhold til aktiviteten. 1. Ude-skole-undervisning 2. Mindre hold med fokus på at blive klar til de faglige timer. Der arbejdes med gode vaner og ansvar for fællesskabet. C. I den faglige fordybelse er der fokus på at guide drengene i forhold til arbejdsform og arbejdsvaner. D. I sfo-tiden er der fokus på drengelege/vilde lege. Personale kulturbærere. Resultater Juni 2015: Projektets aktører på de konkrete delforløb opstiller en status gående på OPTAGET AF UDFORDRET AF DRØMME OG VISIONER FOR DELPROJEKTET. Herudfra opstilles tiltag. April 2016: Evaluering i forhold til ovenstående mål. Evaluering Projektet evalueres i de opstillede delelementer af de aktører, der har været på det konkrete delforløb. Tidsramme Kontaktperson/tovholder Økonomisk ramme Skoleåret , beskrevet i Kontrakt Berit Krogh For skoleåret kr. til drengeprojekt og kr. til udeskole. 2 Side 2 af 2

3 2 - Suldrup - øget holddeling.doc Hører til journalnummer: A Center Børn og Unge Journalnr: A Ref.: Helle Grynderup Telefon: hegr@rebild.dk Dato: Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: En gruppe voksne + en gruppe elever = muligheder Øget holddeling Oplysninger En gruppe voksne + en gruppe elever = muligheder Overskrift Øget holddeling og implementering af dele af sprogstrategien for Rebild Kommune samt igangsætning af målarbejde ud fra de nye mål for danskfaget Skole Suldrup Skole Formål Mål: Forbedring af elevernes resultater i læsning ved hjælp af tæt samarbejde mellem vejledere, lærere og undervisningsassistenter, hvilket muliggør dokumenterede og kvalificerede holddelinger. Forskning: Jf. nyhedsbrev uvm 10. april 2014, forsøg og evaluering af projekter i dansk på mellemtrinnet v. Aarhus Universitet. Desuden omtalt i Folkeskolen 08/2014. På 5., 6. og 7. årgang arbejder teamet fleksibelt med en ekstra ressource i forhold til undervisningen i dansk. Tiltag I forhold til tidligere pædagogiske tiltag i forhold til holddeling vil dette tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden og implementering af sprogstrategi for Suldrup Skoledistrikt. Desuden vil de nye mål for danskfaget pr. august 2014 danne grundlag for teamets arbejde med eleverne. Der arbejdes videre fra august 2015 i forhold til FFM, nu med LMS som hjælper i processen med holddelinger og differentiering af undervisningens indhold. Herved afprøves konkret hvordan de nye mål for danskfaget kan anvendes i praksisfeltet holddelinger. Med udgangspunkt i en statusbeskrivelse for hver elev ved hjælp af Diagnostiske test SL 40, LÆS5, ST5, TL1, ST6 og en læsemåling samt eventuelt suppleret med resultater fra National Test Dansk/læsning i 4. og 6. klasse udarbejdes mål for hver elev efter klassekonference. 3 Side 1 af 2

4 Hører til journalnummer: A Herefter grupperes eleverne ud fra identificerede pædagogiske behov. De voksne professionelle, der har det samlede ansvar for gruppen af elever, planlægger ud fra denne viden hvordan holddeling mest sandsynligt vil give succes for den enkelte elev og for hele gruppen af elever i forhold til forbedrede læseresultater. Der opstilles delmål ud fra sprogstrategi, ud fra mål for danskfaget og ud fra forskningsresultaterne omtalt under Formål for grupper af elever, for enkeltelever og for hele elevgruppen. At kunne komme til at arbejde derfra hvor man befinder sig fagligt skal befordre elevens motivation i forhold til den arbejdsindsats, der skal til for at komme videre. Resultater Evaluering Tidsramme Kontaktperson/tovholder Økonomisk ramme Efter forsøget måles med diagnostiske test som ved forsøgsstart. Forsøget bliver evalueret i teamet, der har arbejdet med forsøget, i skolens kompetencecenterteam og af lederteamet. Status august-september 2014 sammenholdes med resultat af test juni 2015 juni 2016 og juni Undervejs vurderes om resultater fra Nationale Test skal indgå som en parameter i vurderingen. Vi anvender de diagnostiske test som vurdering. Herefter overvejes hvorvidt tiltagene gøres mere permanente eventuelt i en tilpasset version ud fra vores evaluering og ud fra vores budgetmæssige formåen på det pågældende tidspunkt. Eller afvikles. Konkretisering af hvor projektets tidsramme August 2014-juni 2017 Ledelsen i samarbejde med fagteamet i dansk. Marianne Nielsen kr. for skoleåret For skoleåret kr. Primært til lønudgifter til ekstra ressourceperson. Ansættelsen kombineres med ansættelse til understøttende undervisning o.a. Der uddannes matematikvejledere i Side 2 af 2

5 3 - Suldrup - åben skole ansøgning doc Hører til journalnummer: A Center Børn og Unge Journalnr: A Ref.: Helle Grynderup Telefon: hegr@rebild.dk Dato: Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: skole og omverden et match der muliggør sammensmeltning af teori og praksis Åben skole Oplysninger Overskrift Skole og omverden et match der muliggør sammensmeltning af teori og praksis - åben skole Skole Suldrup Skole Formålet er at give eleverne lyst til dét de skal lære. At motivere til den faglige undervisning via forskellige tilgange til stoffet, hvor teori og praksis kobles. Eleverne skal møde fagfolk fra erhvervslivet, både hos dem og hos os på skolen. Vi ønsker også at sætte fokus på at den længere skoledag skal være varieret og at den åbne skole er en mulighed for at opfylde dette mål i reformen. Formål Eleverne får for en stund nye læringsmiljøer. Læringsmiljø er sammensat af Læringssynet De fysiske rammer Undervisningens tilrettelæggelse Evalueringskulturen (kilde: Læringsmiljøer i folkeskolen, EVA 2006). Disse fire elementer påvirker hinanden og der vil ske noget nyt og man skal som lærer tænke nyt, når én af disse ændres. Altså: vi ønsker at ændre de fysiske rammer, hvori læringen finder sted og samtidig bidrager folk udefra med et læringssyn, hvorved de grundlæggende ideer om, hvordan man lærer og hvornår noget er skole og undervisning udfordres - og derved er der gode muligheder for at der sker nye ting. En mulig sideeffekt kunne være, at nogle af vores elever via kontakten til virksomheder får mulighed for senere at være i praktik på stedet. Projektet bidrager til helhed i opgaveløsningen og skal bidrage til at den enkelte elev kan se mening i at lære og i at udvikle sig. Tiltag Skolen bygger videre på aktuel praksiserfaring og udvider de 5 Side 1 af 2

6 Hører til journalnummer: A muligheder, der er opdyrket i form af relationer til fagfolk og virksomheder uden for skolen. Vi etablerer samarbejder omkring konkrete opgaver, der indebærer konkret produktion sammen med teoretisk arbejde i forhold til denne. Samarbejder kan være mellem skole, virksomhed, eventuel klub eller forening, uu-vejleder eller andre. Resultater Evaluering Helt konkret skabes her et resultat: Eleverne har i forløbet/forløbene skabt et konkret produkt som resultat af processen og samarbejdet. Det kan være café-miljøer til skolen, til ungdomsklubbens lokaler eller det kan være ude-rum til ude-skole eller meget andet. Der kan konkret iagttages et resultat, der giver værdi til skolen og dens elever. De involverede fagpersoner evaluerer forløbet og eleverne deltager med deres tilkendegivelser i forhold til hvad der var godt, hvad der kunne forbedres og hvad de selv mener, at de har lært via forløbet. August 2014-juni 2017 Tidsramme Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og understøttende undervisning for skoleåret Derudover ønsker Børne- og Ungdomsudvalget at afsætte midler til inklusion af drenge med særlige behov og til udeskole. I alt som følger: 2 mio. kr. til holddeling, 0,7 mio. kr. til understøttende undervisning, 1,51 mio.kr. til inklusiomn med særlig fokus på drenge, 0.6 mio. kr. til udeskole citat journalnr: A dateret Kontaktperson/tovholder Økonomisk ramme Aktuelle faglærere og pædagoger. Berit Krogh for skoleåret kr. i perioden august 2015-juni Er ikke på listen over projekter, som der kan søges midler til Anvendes til 1) lønudgifter til ekstra ressourceperson/aktivitetsmedarbejder. Ansættelsen kombineres med ansættelse til understøttende undervisning o.a. 2) materialer mm til konkrete fællesprojekter 6 Side 2 af 2

7 4 - Suldrup - understøttende undervisning ansøgning p Hører til journalnummer: A Center Børn og Unge Journalnr: A Ref.: Helle Grynderup Telefon: hegr@rebild.dk Dato: Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: Mål og udvikling i elevhøjde evalueringskultur ind i en ny kontekst Understøttende undervisning Oplysninger Mål og udvikling i elevhøjde evalueringskultur ind i en ny kontekst. Synlig læring. Overskrift Understøttende undervisning, målarbejde især de nye mål for danskfaget OG skole-hjem-samarbejde implementering af nyt princip for samarbejde mellem skole og hjem på Suldrup Skole, april 2014 Skole Suldrup Skole Formål Mål: at hver elev bliver så dygtig som vedkommende kan (jf. reformens formål) via kvalificeret dialog mellem eleven og de voksne med ansvar for elevgruppens læring og trivsel førende til synlig læring for eleven selv, for elevens forældre og for de professionelle. Der arbejdes eventuelt med specifikt udvalgt område for eksempel dansk for årgang med øget holddeling. Skolen arbejder frem mod at portefolio sammen med LMS og årlige klassekonferencer fremover bliver en vigtig metode til dokumentation af læring og udvikling frem for de nuværende elektroniske elevplaner. Tiltag Evalueringskulturen i den nye kontekst med mere fokus på personlige mål for faglig, personlig og social udvikling fordrer løbende og jævnlige dialoger mellem elev og professionel voksen og i nogle tilfælde sammen med forældrene. Samarbejdet mellem eleven og den voksne på skolen Vi ønsker, at dette skal foregå som naturlig del af det daglige arbejde 7 Side 1 af 2

8 Hører til journalnummer: A parallelt med elevaktiviteter. Det kan foregå i formelle situationer og i uformelle situationer Det kan foregå individuelt og det kan foregå i grupper Det kan foregå som feedforward og som feedback Alt efter behov for den enkelte og for grupper af elever foregår det dagligt, hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden. Samarbejdet mellem skole og hjem foregår ifølge nyt princip (vedtaget i SB april 2014) løbende og efter behov. Det kan foregå som møder i større fora, som gruppesnakke, som individuelle dialoger. Alt efter behov foregår det hvert kvartal/hvert halve år/en gang om året. Dialogerne ud fra status og ønsker for mål og forventninger om succes fører til afklaring om, hvem der løser hvilke opgaver, hvem hjælper hvem hvordan for at eleven kan være motiveret, for at målene nås og forventningerne indfries. Den understøttende undervisning kan understøtte målopfyldelse og succes, idet det er tydeliggjort - via ovenstående arbejdsindsats - for elever og voksne, hvad der arbejdes specifikt i forhold til i en veldefineret periode. Det kan være alle former for læring og aktiviteter i forhold til at opnå denne der anvendes. Resultater Evaluering Tidsramme Kontaktperson/tovholder Økonomisk ramme Elever, pædagogisk personale og forældre i den udvalgte forsøgsgruppe spørges om deres oplevelse af synliggørelse af læring på udvalgte felter (evt. dansk for årgang med øget holddeling) Forsøget bliver evalueret august 2014 april 2015 april elektronisk. Det vurderes herefter hvorvidt tiltagene vedligeholdes i den afprøvede form, om de udvides, tilpasses eller afvikles. August 2014-juni 2017 Ledelsen i samarbejde med teamkoordinator for Team 2. Berit Krogh kr. for skoleåret kr. for skoleåret Anvendes til 1) portefolio-understøttende værktøjer, LMS 2) uformelle dialogmiljøer der befordrer at evaluering og målarbejde kan foregå som en naturlig del af skoledagen i umiddelbar nærhed af den øvrige elevgruppes læringsaktiviteter 3) lønmidler til ekstra ressourceperson i form af undervisningsassistent/aktivitetsmedarbejder kombineres med ansættelse til (åben skole udgår pr. 1. juli 2015, ikke mere bevilling) og til øget holddeling. 8 Side 2 af 2