Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes"

Transkript

1 Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015

2 Forekomst af tarmkræft Antal tilfælde per /år UK Rhodesia

3

4 Forekomst af tarmkræft gram/dag Antal tilfælde per /år UK 25 gram/day Rhodesia

5 Kilder til kostfibre 25% 54% < 3% 18%

6 Hvad er fuldkorn? Klid: B vitaminer Phytokemikalier Protein Kostfibre Frøhvide: Protein Kulhydrater Kim: B vitaminer Polyumættede fedtsyrer Phytokemikalier Vitamin E Mineraler

7 Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??

8 Forskning i fuldkorn

9 Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Hovedundersøgelse RASKE personer i alderen år mænd kvinder Fulgt over tid for opstået sygdom ca. 20 år døde diagnosticeret med tarmkræft diagnosticeret med prostatakræft diagnosticeret med brystkræft

10 Kost, kræft og helbred en befolkningsundersøgelse Kostspørgeskema Livsstilsspørgeskema Biologiske målinger Blodprøve Urinprøve Fedtbiopsi Tånegleklip Desuden Vægt, højde, BMI, ståhøjde, siddehøjde Blodtryk, taljemål, hoftemål

11 Fuldkornsindtag i Norden N= N=

12 Fuldkornsindtag i Norden Median intake (g/day) Men Women Norway Sweden Denmark USA

13 Kornarter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Norway Sweden Denmark 30% 20% 10% 0% Wheat Rye Oat Other

14 Indtag af kostfibre i HELGA kohorten Intag (g/dag) Mænd Median (5 95) Kvinder Median (5 95) Grøntsagsfibre 3 (0 8) 3 (1 8) Frugtfibre 2 (0 8) 3 (0 9) Kartoffelfibre 3 (1 6) 2 (0 4) Cerealiefibre 13 (5 25) 11 (5 20) Total fiber 22 (10 38) 20 (10 34)

15 Kostfibre, fuldkorn og tarmkræft

16 Tyk og endetarmskræft Den tredje hyppigste kræftform (1,2 millioner tilfælde in 2008) Hyppigere forekomst i høj-indkomst lande Risikofaktorer: Vestlig livsstil ( 40%) Hormonelle faktorer Genetik? Familial adenomatous polyposis (FAP) 100% risiko for at udvikle colorectal cancer en alder af 40 år, hvis forholdsregler ikke er taget Hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC) 80% livsstidsrisiko for colon cancer

17 Kostfibre og tarmkræft 1,8 1,6 Mænd 1,8 1,6 Kvinder 1,4 1,4 1,2 1, ,8 0,8 0,6 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4 Hansen et al., International Journal of Cancer, 2011

18 Grøntsagsfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

19 Frugtfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

20 Kornfibre (mænd) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 (Ref.) Q2 Q3 Q4

21 Fuldkornsproduktsindtag (g produkt/dag) og tarmkræft 1,8 1,6 Incidence rate ratio 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Q1 Q2 Q3 Q4 Whole-grain product intake quartiles Kyro et al., Cancer Causes & Control, 2013

22 Forebyggelse af tarmkræft Tredje hyppigste kræftform >40% tilfælde kan tilskrives overvægt/fedme, usund kost/ernæring samt fysisk inaktivitet Kostfibre beskytter!!! Klassificeret som convincing i 2011 Måske især kostfibre fra cerealier samt fuldkorn World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer (WCRF/AICR) Research, Continuous Update Project, 2011 & WCRF/AICR Policy and Action for Cancer Prevention, 2009

23 Metaanalyse baggrund for WCRF/AICR klassificering som convincing Whole Dietary grains fiber Aune et al., BMJ, 2011

24 Opsummering - evidens På nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at klassificere fuldkorn som convincing evidens kun for kostfibre overordnet World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research (WCRF/AICR)

25

26 Kostfibre, fuldkorn og hjertesygdom

27

28

29 Sundhedseffekter af fuldkorn - mulige mekanismer Mekaniske effekter: Hurtigere transittid Indpakning af carcinogener Langsommere mavetøming Øget mæthed Indirekte effekter: Produktion af SCFA butyrat Glucose/insulin balance Lavere kolesterol (β-glucan) Lavere blodtryk? Nedsat inflammation? Mikrobiomet??

30 Fuldkorn og hjertesygdom Sammenligner højeste med laveste indtag af fuldkorn/dag Mellen et al. Nutri, Metabol & Car Dis. 2008

31 Opsummering - evidens Stigende evidens for en sammenhæng Er havren særlig vigtig?

32 Kostfibre, fuldkorn og diabetes

33 Fibre type 2 diabetes

34 Fuldkorn type 2 diabetes 1 serving WG= 16 gram/dag

35 Opsummering - evidens Et højt indtag af fibre er relateret til nedsat forekomst af diabetes Fuldkorn ser ud til at være endnu stærkere!

36 Fuldkornsindtag hos folk diagnosticeret med Kræft Hjertesygdom Diabetes

37 Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton

38 Enterolacton Ligner det kvindelige kønshormon østrogen og kaldes derfor et planteøstrogen Virker antioxidativt og er vist at hæmme væksten af cancerceller Enterolacton har derfor en potentiel kræftforebyggende rolle!

39 Enterolacton Quartiles of serum enterolactone concentration nmol/l nmol/l nmol/l nmol/l IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) IRR (95% CI) All 0.77 ( ) ( ) 0.55 ( ) ER ( ) ( ) 0.67 ( ) ER ( ) ( ) 0.26 ( ) Olsen et al J Nutr

40 Buck, 2010 Am J Clin Nutr

41 Lignaner prognose efter brystkræft

42 Enterolacton prognose efter brystkræft

43 Dødelighed HR: 0.47 ( ), P<0.001

44 Enterolacton og brystkræft - metaanalyse

45 Sygdomskontrol blandt diabetikere

46 Opsummering - evidens Alt tyder på, at kostfibre og fuldkorn er gavnlige i forhold til prognose blandt patienter med kronisk sygdom Endnu mangler meget forskning!

47

48 Tilskud med fibre? 665 personer med polypper i tarmen Dagligt tilskud med: 2 gram calcium 3,5 gram loppefrøskaller (psyllium husk) Placebo Bonithon-Knopp et al Lancet

49 Fuldkorn og sundhed Det mest lovende indenfor ernæringsområdet! God evidens for: tarmkræft, hjertesygdom og type 2 diabetes Lovende perspektiver i forhold til generel sundhed også for patienter med kronisk sygdom Mange uudforskede mekanismer Andre fiberrige fødevarer er også relevante, men måske er fuldkorn bedst!

50 Er der forskel på kornarterne? Rug: Højeste indhold af fibre og lignaner, The rye factor Havre: Flere fedtsyrer, beta-glucaner, specielle antioxidanter (aventramides) Hvede: Flest uopløselige fibre Endnu ikke påvist klare forskellige effekter i studier på mennesker!!!

51 g/dag 63 g 32 g Nu

52 Tak for opmærksomheden!!!

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Kost- og Ernæringsforbundets inspirationsmøder September 2014 Heddie Mejborn Seniorrådgiver Dagens menu Hvad er fuldkorn Næringsstoffer i fuldkorn Indtag

Læs mere

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse

Kost og kræft - Viden versus myter. Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse Kost og kræft - Viden versus myter Nina Roswall, cand.scient., PhD Kost, Kræft og Helbred Kræftens Bekæmpelse Program for aftenen Hvad er kræft? Hvorfor tror vi, at kost spiller en rolle i udviklingen

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise

Guide. Sådan undgår du tarmkræft. Guide: Faresignaler du skal være opmærksom på. Guide: Sådan undgår du kræft. Kostråd: Det skal du spise Foto: Iris Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Sådan undgår du tarmkræft Faresignaler du skal være opmærksom på Guide: Sådan undgår du kræft Kostråd: Det skal du spise Tarmkræft

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Danskerne er vilde med fuldkorn

Danskerne er vilde med fuldkorn Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter

Læs mere

HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV

HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV 1. skal det absolut være så sundt? Næ det behøver det da ikke.. For mig er det bare en virkelig tilfredsstillelse, at mine hjemmelavede søde sager også nærer kroppen

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Guide: Bliv vegetar og lev længere Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hunde og katte - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hvalperacer Aktiv Hvalp er et danskproduceret premium-fuldfoder til hvalpe. Da det er vigtigt, at hvalpen får en sund og nærende kost,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Præsenterer nye økologiske pasta produkter.

Præsenterer nye økologiske pasta produkter. Præsenterer nye økologiske pasta produkter. 6 5 2 3 4 11 13 1 10 12 9 7 8 8 9 14 15 16 20 21 17 18 10 19 Bio Cosi er produceret af Castagno familien. - Castagno familiens navn går langt tilbage i tiden.

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Årligt antal dødsfald relateret Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år

Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

Tilbage til Kernen. Fuldkorns Revolution- Brød uden mel 2011-2012. Udstyr og know-how til fremstilling af brød fra spiret korn

Tilbage til Kernen. Fuldkorns Revolution- Brød uden mel 2011-2012. Udstyr og know-how til fremstilling af brød fra spiret korn 2011-2012 Udstyr og know-how til fremstilling af brød fra spiret korn Tilbage til Kernen Fuldkorns Revolution- Brød uden mel Hvorfor brød fra spiret korn? Højt indhold af kostfibre 22,4 % Øger dannelsen

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere