Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark"

Transkript

1 Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

2 Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally harvested ( ) and cultivated seaweed ( ) in offshore marine and brackish water from (FAO 2008).

3 Figure 4. World seaweed production (without Asia: 12,600,000 metric tonnes) in marine and brackish water, 2006 (offshore; metric tonnes wet weight; FAO 2008).

4 Kina kan 60 % af den asiatiske produktion Asien: ton Polyculture in Embayments and Ponds In Yellow Sea region, China J. FANG

5 Nori: Porphyra arter Kilde: Havets dyr og planter Kilde: Havets dyr og planter

6 Tangproduktion i Indonesien:Kappaphycus alverezii produced to utilize carrageenan. Far left: Aerial photograph of seaweed fields (notice the small white boat in the centre). Left centre: Close-up of K. Alverezii tied onto ropes. Right centre: Seaweed on ropes at low tide. Right: The seaweed farmers harvest seaweed from the ropes at low tide.

7 Irland Laminaria digitata Fingertang Palmaria palmata Søl

8 Den danske tanghistorie CPKelco, startede som Litex A/S Danish agar Danisco Phycologer/tangspecialister på Universiteterne Nye tangprojekter

9 Tangfarm: 1 (Marifood) Spiser ikke tang! Men for opmærksomhed: Sushi bølgen Tangkogebog(er), medierne.. Etc. Tangsalat ved fiskeudsalg Ingen dansk tang på det danske marked Forespørgsel fra især restauranter; NOMA, Kødbyens fiskebar, Havets spisekammer Branchekode: Fødevaresikkerhed, udnyttelse af råstoffer, dyrkning, nylig EU-forordning om dyrkning af økologisk tang Dialog med: Fødevareministeriet: Fødevareerhvervet Fiskeridirektoratet Afdeling for Akvakultur

10 Universiteter (nuværende projekter) Industrien og andet erhverv Universiteter (interesse) Industri (interesse) Holdt 2009 Van Deur 2009

11 Dansk Skaldyrcenter Havvindmøller Vesterhavet: Vækstforsøg Limfjordsrapporten Lemvig Biogas Caviart Venø Fish Farm

12 May July Cultivation of kelp species in the Limfjord, DK: Susse Wegeberg, DMU Roskilde

13 Århus Marifood/ Rasmus Bjerregård Sæson: September til april Saccharina latissima Sukkertang

14 Pladskrævende: Visuel forurening Årligt per hektar kg vådvægt kg tørvægt 2. år- 25 liner a 200 m Tangproduktion N-reduktion 394 P-reduktion 51 CO 2 -reduktion Reducere N-udledningen med 10 %: Musholm Lax: ton fisk: 25 ha tang Agersø Havbrug: 260 ton fisk: 3 ha tang

15 2003: Havbrugsudvalgets anbefalinger Vandmiljøplaner: reducere N og P Fangkulturer (blåmuslinger og tang) 25 marine havbrug Fiskeproduktion på ton fisk året Potentialet: Regeringens handlingsplan: Stratetiske mål 2013: ton fisk; heraf ton andre arter Max udledning: ton N/år (nu 1.000) 2010: Havbrugsudvalget Reguleres baseret på output og ikke på input som før Forhandle N kvoter (som CO 2 kvoter) Ingen ekstra N og P udledning 20 marine havbrug Fiskeproduktionen er nu (stadig) ton om året

16 Vindmølle parker eksisterende planlagte

17 Fremtiden. N-kvoter?

18 Tang bliver designet Arkitektstuderende har fået interesse for tang. Der har været afholdt workshop i Århus med tangfarm som emne, og yderligere har Eik Bjerregaard og Olav Kvalnes fra Arkitektskolen Aarhus vundet 2. præmien i temaet klimabevidsthed ved COP Kreativ % grønt blåt Danmark Eik og Olav skriver bl.a. følgende i deres projektbeskrivelse, der løb af med sølv: Hvis tang i åbne systemer skal dække det danske energiforbrug, vil det kræve 52 x 52 km mindre end halvdelen af arealet vindmøller ville tage. Vi foreslår at biomassen dyrkes lokalt i tang parker nær eksisterende centrale kraftværker langs kysten, der kan omdannes til at behandle biomasse/biogas. Den største produktion kan foregå i energi-eksporterende energifarme koblet op på infrastrukturen i de største eksisterende og planlagte vindmølleparker. En selvforsynende region eksemplificeres i vandende omkring Studstrupværket den mest CO2 udledende kilde i Danmark. Produktionen baseres på sukkertang der har naturlig forekomst i bugten. Tangen kan vokse på liner i det åbne vand og skabe perfekte ynglemiljøer for fisk. Vi foreslår 3 park typer. Store Produktionsparker, Små Biofilter parker og Showcase parker, sidstnævnte der udover at rense forurenede havnemiljøer, er udstillingsvindue for den nye teknologi og skaber rekreative oplevelsesrum for regionens indbyggere. Tilgængelige i modsætning til landbrugets monokulturelle marker. Mulighederne i tangparken udfoldes i to cases ved Århus Havn og Studstrup-værket. Tip fra Jesper Andreasen, arkitekt stud. For mere info: Eik Bjerregaard og Olav Fergus Kvalnes sølv-vindende tangfarm-projekt

19 Masser om tang indeni Potentiel tangbiomasse Havet: en uudnyttet ressource (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) Konluderer at tang er en uudnyttet resource Eksempler på anvendelse, nuværende og fremtidig Medføre samfundsmæssige økonomiske gevinster Rapporten downloades på: Tilsendt i papirudgave: aj@aqua.dtu.dk

20 Mere O 2

21 Dyrkning af tang Blå Revolution Udrede potentiallet for en Havteknologisk Platform i DK med integreret dyrkning af fisk, muslinger og tang Dansk Akvakultur, DHI, DTU Aqua, DTU De Lokale Dyder Dansk Skalddyrscenter: Fornyelsesfonden Nye arter heriblandt tang. DMU og DTU Miljø Venø Fish Farm Har kontaktet tangnetværket, da de gerne vil i gang med tang!

22 Sargassotang Sargassum muticum Invasiv art i Limfjorden Sommeropblomstring Dykker Lars Nejrup

23 m 3 CH 4 kg -1 VS Biogas potentialet Solrød kommune: Strandopskyl ( ton) 0,25 m 3 methan/kg VS m 3 methan/år (2 mill. kr.) Blandes med pektin rest fra CPKelco Pektinen m 3 methan/år Slutrapport: Bæredygtig Økonomisk Blandet med pektin affald Cadmium et problem Men behovet er stort Lemvig Biogas anvender 500 ton i døgnet Klar til at give 1kr/m 3 methan: dvs. tang skal kunne høstes til 0,25 kr/kg VS hvilket svarer til at 1 ha tang høstes til (17 ton tør tang*0,25): kr 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 M. porifera A. nodosum S. latissima S. fluitans G. tikvahiae Chaetomorpha sp. U. lactuca Wheat straw Turf grass Manure Annette Bruhn, DMU

24 Bioraffinaderi High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels Dansk Indisk projekt (7.5 mill. kr, 4 år) Indiske Universiteter og Industri, DTU Miljø, KU, Lemvig Biogas

25 Foderprojekt i Foulum Tang til pattegrise (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AlphaSign A/S) -mælk til fast føde -diarre og infektioner- penicillin -tang viste gode egenskaber overfor E. coli -økologisk svineproduktion Fremtidig projekt: Funktionelle fødevarer (Jan Stagsted og Trine Huusfeldt)

26 Bioenergi BioWalk4Biofuel Dyrkning af alger i Middelhavet: EU-FP7 projekt Partners: DMU, Teknologisk Institut, Italien, Indien, Sverige, Spanien, Estland, Jordan Alger til Biogas i den jyske region Region Midtjyllands Vækstforum, DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DJF, DONG Renescience, Kattegatcentret Energi produktion fra marin bomasse (søsalat, Ulva lactuca) Energinet.dk DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DONG Energy

27 Husk biologerne/phycologerne og alle andre der har erfaring med tang Figure 8. Seasonal variations of alginic acid, mannitol, laminarin and ash content (g/100 g dw)of Laminaria digitata in four locations (Reine, Vardø, Espevær and Ingøy) in Norway during (Jensen and Haug, 1956).

28 Hypoglossum sp. Tangnetværket i Danmark Tang som food og non-food Hypoglossum sp. foto: Susan L.Holdt Invitation til tangnetværksmøde mandag d. 23. marts kl. 16 DTU Aqua Søltoft plads bygning 221, lokale 237 (2. sal) 2800 Kgs. Lyngby Velkomst Præsentationsrunde af fremmødte Tang i køkkenet Ole G. Mouritsen Forfatter og professor SDU Dansk tang i helsekost Torben Sønnichsen Bioliving Den gode kemi i tang Susan L. Holdt DTU Aqua Plantestoffer og Sundhed Hvad arbejder de med på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU Xavier Fretté/Bent Lyager ca En lille anretning og snak Tilmelding til Susan senest ons. d. 18. marts på susan@akvakultur.dk eller medlemmer fra industri, universiteter, restauranter, organisationer, og personer der arbejder med eller har interesse i tang Netværket startede i vinteren møder og 4 nyhedsbreve Lidt midler fra LMC: Levnedsmiddelcentret

29 For Imod Miljøvenligt (mindsker CO 2, øger O 2 ) Bedre forhold i Limfjorden (N, O 2 ) CO 2 neutral energi Nye arealer (mere biomasse) Omgivet af vand Ingen brug af ferskvand Bioaktive stoffer Mad/foder Energi Visuel forurening (måske) Vi er kun lige startet her i DK Produktion og Forskning Grundforskning mangler Udvikle teknologi der sparer på arbejdskraften Ceramium tenuicome

30 Konklusionerne må I selv komme med! Tak Tangnetværket under tangnettet susan@akvakultur.dk

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og

Læs mere

Tang dyrkning og forskning i DK

Tang dyrkning og forskning i DK Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Tang og multitrofisk produktion

Tang og multitrofisk produktion Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø suho@env.dtu.dk Leder af Tangnetværket susan@akvakultur.dk ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,

Læs mere

Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011

Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Det 5. tangnetværksmøde blev afholdt på Danisco i København. Tak til Danisco og ikke mindst Markus Klinger, Nathalie Brosse og Telmo for at arrangere lån

Læs mere

Tangs antibakterielle mekanismer

Tangs antibakterielle mekanismer Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret

Læs mere

Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk

Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: iria@env.dtu.dk Fuel

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Fremtiden for dyrkning af tang i havet

Fremtiden for dyrkning af tang i havet Fremtiden for dyrkning af tang i havet Susan Løvstad Holdt Tangekspert, gæsteforsker Fiskeindustriel Forskning/Division of Seafood Research DTU Fødevareinstituttet suho@aqua.dtu.dk Indhold Introduktion

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND 22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Tang som alternativ ingrediens

Tang som alternativ ingrediens Tang som alternativ ingrediens Susan Løvstad Holdt, PhD, Lektor DTU Fødevareinstituttet Formand for Tangnetværket Generalsekretær i den Internationale Tangforening (ISA) LEVS-IDA Levnedsmiddelselskabets

Læs mere

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi Dansk Træpillekonference 9. maj 2012 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut IEE projektets

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata

Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata

Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct

Læs mere

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Gastekniske Dage 2018 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Svar/konklusion Teknologisk udvikling af forgasning Rammebetingelser for

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

GreenLab Skive - en unik erhvervspark

GreenLab Skive - en unik erhvervspark GreenLab Skive - en unik erhvervspark GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. Erhvervsparken er placeret i krydset mellem

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanel

Det Nationale Bioøkonomipanel Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres

Læs mere

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere