Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
|
|
- Bjarne Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
2 Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally harvested ( ) and cultivated seaweed ( ) in offshore marine and brackish water from (FAO 2008).
3 Figure 4. World seaweed production (without Asia: 12,600,000 metric tonnes) in marine and brackish water, 2006 (offshore; metric tonnes wet weight; FAO 2008).
4 Kina kan 60 % af den asiatiske produktion Asien: ton Polyculture in Embayments and Ponds In Yellow Sea region, China J. FANG
5 Nori: Porphyra arter Kilde: Havets dyr og planter Kilde: Havets dyr og planter
6 Tangproduktion i Indonesien:Kappaphycus alverezii produced to utilize carrageenan. Far left: Aerial photograph of seaweed fields (notice the small white boat in the centre). Left centre: Close-up of K. Alverezii tied onto ropes. Right centre: Seaweed on ropes at low tide. Right: The seaweed farmers harvest seaweed from the ropes at low tide.
7 Irland Laminaria digitata Fingertang Palmaria palmata Søl
8 Den danske tanghistorie CPKelco, startede som Litex A/S Danish agar Danisco Phycologer/tangspecialister på Universiteterne Nye tangprojekter
9 Tangfarm: 1 (Marifood) Spiser ikke tang! Men for opmærksomhed: Sushi bølgen Tangkogebog(er), medierne.. Etc. Tangsalat ved fiskeudsalg Ingen dansk tang på det danske marked Forespørgsel fra især restauranter; NOMA, Kødbyens fiskebar, Havets spisekammer Branchekode: Fødevaresikkerhed, udnyttelse af råstoffer, dyrkning, nylig EU-forordning om dyrkning af økologisk tang Dialog med: Fødevareministeriet: Fødevareerhvervet Fiskeridirektoratet Afdeling for Akvakultur
10 Universiteter (nuværende projekter) Industrien og andet erhverv Universiteter (interesse) Industri (interesse) Holdt 2009 Van Deur 2009
11 Dansk Skaldyrcenter Havvindmøller Vesterhavet: Vækstforsøg Limfjordsrapporten Lemvig Biogas Caviart Venø Fish Farm
12 May July Cultivation of kelp species in the Limfjord, DK: Susse Wegeberg, DMU Roskilde
13 Århus Marifood/ Rasmus Bjerregård Sæson: September til april Saccharina latissima Sukkertang
14 Pladskrævende: Visuel forurening Årligt per hektar kg vådvægt kg tørvægt 2. år- 25 liner a 200 m Tangproduktion N-reduktion 394 P-reduktion 51 CO 2 -reduktion Reducere N-udledningen med 10 %: Musholm Lax: ton fisk: 25 ha tang Agersø Havbrug: 260 ton fisk: 3 ha tang
15 2003: Havbrugsudvalgets anbefalinger Vandmiljøplaner: reducere N og P Fangkulturer (blåmuslinger og tang) 25 marine havbrug Fiskeproduktion på ton fisk året Potentialet: Regeringens handlingsplan: Stratetiske mål 2013: ton fisk; heraf ton andre arter Max udledning: ton N/år (nu 1.000) 2010: Havbrugsudvalget Reguleres baseret på output og ikke på input som før Forhandle N kvoter (som CO 2 kvoter) Ingen ekstra N og P udledning 20 marine havbrug Fiskeproduktionen er nu (stadig) ton om året
16 Vindmølle parker eksisterende planlagte
17 Fremtiden. N-kvoter?
18 Tang bliver designet Arkitektstuderende har fået interesse for tang. Der har været afholdt workshop i Århus med tangfarm som emne, og yderligere har Eik Bjerregaard og Olav Kvalnes fra Arkitektskolen Aarhus vundet 2. præmien i temaet klimabevidsthed ved COP Kreativ % grønt blåt Danmark Eik og Olav skriver bl.a. følgende i deres projektbeskrivelse, der løb af med sølv: Hvis tang i åbne systemer skal dække det danske energiforbrug, vil det kræve 52 x 52 km mindre end halvdelen af arealet vindmøller ville tage. Vi foreslår at biomassen dyrkes lokalt i tang parker nær eksisterende centrale kraftværker langs kysten, der kan omdannes til at behandle biomasse/biogas. Den største produktion kan foregå i energi-eksporterende energifarme koblet op på infrastrukturen i de største eksisterende og planlagte vindmølleparker. En selvforsynende region eksemplificeres i vandende omkring Studstrupværket den mest CO2 udledende kilde i Danmark. Produktionen baseres på sukkertang der har naturlig forekomst i bugten. Tangen kan vokse på liner i det åbne vand og skabe perfekte ynglemiljøer for fisk. Vi foreslår 3 park typer. Store Produktionsparker, Små Biofilter parker og Showcase parker, sidstnævnte der udover at rense forurenede havnemiljøer, er udstillingsvindue for den nye teknologi og skaber rekreative oplevelsesrum for regionens indbyggere. Tilgængelige i modsætning til landbrugets monokulturelle marker. Mulighederne i tangparken udfoldes i to cases ved Århus Havn og Studstrup-værket. Tip fra Jesper Andreasen, arkitekt stud. For mere info: Eik Bjerregaard og Olav Fergus Kvalnes sølv-vindende tangfarm-projekt
19 Masser om tang indeni Potentiel tangbiomasse Havet: en uudnyttet ressource (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) Konluderer at tang er en uudnyttet resource Eksempler på anvendelse, nuværende og fremtidig Medføre samfundsmæssige økonomiske gevinster Rapporten downloades på: Tilsendt i papirudgave: aj@aqua.dtu.dk
20 Mere O 2
21 Dyrkning af tang Blå Revolution Udrede potentiallet for en Havteknologisk Platform i DK med integreret dyrkning af fisk, muslinger og tang Dansk Akvakultur, DHI, DTU Aqua, DTU De Lokale Dyder Dansk Skalddyrscenter: Fornyelsesfonden Nye arter heriblandt tang. DMU og DTU Miljø Venø Fish Farm Har kontaktet tangnetværket, da de gerne vil i gang med tang!
22 Sargassotang Sargassum muticum Invasiv art i Limfjorden Sommeropblomstring Dykker Lars Nejrup
23 m 3 CH 4 kg -1 VS Biogas potentialet Solrød kommune: Strandopskyl ( ton) 0,25 m 3 methan/kg VS m 3 methan/år (2 mill. kr.) Blandes med pektin rest fra CPKelco Pektinen m 3 methan/år Slutrapport: Bæredygtig Økonomisk Blandet med pektin affald Cadmium et problem Men behovet er stort Lemvig Biogas anvender 500 ton i døgnet Klar til at give 1kr/m 3 methan: dvs. tang skal kunne høstes til 0,25 kr/kg VS hvilket svarer til at 1 ha tang høstes til (17 ton tør tang*0,25): kr 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 M. porifera A. nodosum S. latissima S. fluitans G. tikvahiae Chaetomorpha sp. U. lactuca Wheat straw Turf grass Manure Annette Bruhn, DMU
24 Bioraffinaderi High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels Dansk Indisk projekt (7.5 mill. kr, 4 år) Indiske Universiteter og Industri, DTU Miljø, KU, Lemvig Biogas
25 Foderprojekt i Foulum Tang til pattegrise (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AlphaSign A/S) -mælk til fast føde -diarre og infektioner- penicillin -tang viste gode egenskaber overfor E. coli -økologisk svineproduktion Fremtidig projekt: Funktionelle fødevarer (Jan Stagsted og Trine Huusfeldt)
26 Bioenergi BioWalk4Biofuel Dyrkning af alger i Middelhavet: EU-FP7 projekt Partners: DMU, Teknologisk Institut, Italien, Indien, Sverige, Spanien, Estland, Jordan Alger til Biogas i den jyske region Region Midtjyllands Vækstforum, DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DJF, DONG Renescience, Kattegatcentret Energi produktion fra marin bomasse (søsalat, Ulva lactuca) Energinet.dk DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DONG Energy
27 Husk biologerne/phycologerne og alle andre der har erfaring med tang Figure 8. Seasonal variations of alginic acid, mannitol, laminarin and ash content (g/100 g dw)of Laminaria digitata in four locations (Reine, Vardø, Espevær and Ingøy) in Norway during (Jensen and Haug, 1956).
28 Hypoglossum sp. Tangnetværket i Danmark Tang som food og non-food Hypoglossum sp. foto: Susan L.Holdt Invitation til tangnetværksmøde mandag d. 23. marts kl. 16 DTU Aqua Søltoft plads bygning 221, lokale 237 (2. sal) 2800 Kgs. Lyngby Velkomst Præsentationsrunde af fremmødte Tang i køkkenet Ole G. Mouritsen Forfatter og professor SDU Dansk tang i helsekost Torben Sønnichsen Bioliving Den gode kemi i tang Susan L. Holdt DTU Aqua Plantestoffer og Sundhed Hvad arbejder de med på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU Xavier Fretté/Bent Lyager ca En lille anretning og snak Tilmelding til Susan senest ons. d. 18. marts på susan@akvakultur.dk eller medlemmer fra industri, universiteter, restauranter, organisationer, og personer der arbejder med eller har interesse i tang Netværket startede i vinteren møder og 4 nyhedsbreve Lidt midler fra LMC: Levnedsmiddelcentret
29 For Imod Miljøvenligt (mindsker CO 2, øger O 2 ) Bedre forhold i Limfjorden (N, O 2 ) CO 2 neutral energi Nye arealer (mere biomasse) Omgivet af vand Ingen brug af ferskvand Bioaktive stoffer Mad/foder Energi Visuel forurening (måske) Vi er kun lige startet her i DK Produktion og Forskning Grundforskning mangler Udvikle teknologi der sparer på arbejdskraften Ceramium tenuicome
30 Konklusionerne må I selv komme med! Tak Tangnetværket under tangnettet susan@akvakultur.dk
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Læs mereTang dyrkning og forskning i DK
Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereTang og multitrofisk produktion
Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø suho@env.dtu.dk Leder af Tangnetværket susan@akvakultur.dk ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereReferat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Det 5. tangnetværksmøde blev afholdt på Danisco i København. Tak til Danisco og ikke mindst Markus Klinger, Nathalie Brosse og Telmo for at arrangere lån
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereIrini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk
Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: iria@env.dtu.dk Fuel
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereFremtiden for dyrkning af tang i havet
Fremtiden for dyrkning af tang i havet Susan Løvstad Holdt Tangekspert, gæsteforsker Fiskeindustriel Forskning/Division of Seafood Research DTU Fødevareinstituttet suho@aqua.dtu.dk Indhold Introduktion
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs mereTang som alternativ ingrediens
Tang som alternativ ingrediens Susan Løvstad Holdt, PhD, Lektor DTU Fødevareinstituttet Formand for Tangnetværket Generalsekretær i den Internationale Tangforening (ISA) LEVS-IDA Levnedsmiddelselskabets
Læs merePiller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi
Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi Dansk Træpillekonference 9. maj 2012 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut IEE projektets
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereFremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn
Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereNye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereMarkedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereEnergiplan Fyn rammeplan
Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereBæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet
Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereHavets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereMacroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
Læs mereHvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?
Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Gastekniske Dage 2018 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Svar/konklusion Teknologisk udvikling af forgasning Rammebetingelser for
Læs mereMuslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereBioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse
Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereEnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge
EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereGreenLab Skive - en unik erhvervspark
GreenLab Skive - en unik erhvervspark GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. Erhvervsparken er placeret i krydset mellem
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereDokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter
Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene
Læs mereFORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereWorkshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning
Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereMaritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II
Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereEU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs mere