Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Transkript

1 Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, E mail: nik@life.ku.dk 1

2 Generel teori om jordbrug Den multifunktionelle produktion A.Traditionelle markedsorienterede produkter: Korn, svinekød, lammekød, oksekød, mælk, ost, smør, med mere. B.Men også markedseksterne produkter og offentlige goder. 2

3 Markedseksterne produkter: Positive: Fødevaresikkerhed, landskabsforvaltning, biodiversitet, aktivitet i yderdistrikter, dyrevelfærd med mere. Negative: Forurening med gødningsstoffer og pesticider, lugt af f.eks. svin, fortrængning af natur. 3

4 Landbruget og andre erhverv Specielle karakteristika ved landbrug: A. Produktionsfaktoren jord: Kan ikke stables, stor produktion kræver stort areal. B. Biologiske processer: Stor tilfældig variation og lang produktionstid. C. Meget forenet produktion: Nødvendige biprodukter. Normal produktion foregår inden i fabrik med filtre og luftrensning. 4

5 Det betyder meget store eksternaliteter i landbruget. Kan være både positive og negative. 5

6 Interessenter Markedsprodukter: Nationale og internationale forbrugere. Eksternaliteterne: Lokale borgere og vælgere. Landmænd: Immobile, arbejde/formueanbringelse/bolig sammenfaldende. Kan have meget forskellige interesser, f.eks. lokale borgere og internationale forbrugere. 6

7 Nye tendenser Fødevareproduktion suppleres med energiafgrøder Vækst i mellemindkomstlandene f.eks. Kina fra ris til kød Nye nicheafgrøder medicin og sundhed, krydderi, gastronomi Afkobling af gamle funktioner, biogas og gylleseparering 7

8 Historisk støtte til landbruget af fordelingshensyn og betaling for eksternaliteter og offentlige goder. Yderpunkter: Danmark: Mindst støtte og mest marked Norge: Meget støtte og lidt marked Hvorfor? 8

9 Særnorsk mentalitet? Måske. Hvorfor? Men også rationelt: Det er knaphed, der ifølge økonomisk værdi giver værdi. A. Landbrugslandskaber er ikke knappe i Danmark, men i Norge (54 % af Danmarks areal er landbrugsjord i omdrift, 3% af Norges). B. Forsyningssikkerhed kan tænkes at blive problem i Norge, men ikke i Danmark (85% af de danske svin eksporteres). C. Biodiversiteten falder i Danmark med mere landbrugsjord, men stiger i Norge. D. Regionalpolitikken præget af at Danmark er lille kompakt land, mens Norge er stort. Norsk jordbrugsforskning har været langt fremme internationalt med analyser af multifunktionalitet, miljø og andre ikke markedsøkonomiske emner. 9

10 Udvikling fra det historiske EU som et eksempel Pres på støtteordningerne A.Interne budgetproblemer B.Udvidelserne med fattige lande med store landdistrikter C.Større indflydelse til parlamentet D.Internationale handelsforhandlinger og WTO E. Udviklingen på de internationale 10

11 Langsigtede hensyn Landbrugets indkomstproblem kan ikke løses med støtte (det giver bare jordprisstigninger) og støtten giver overproduktion. De eksterne effekter skal betales, men kan ikke bare bruges til at legitimere den eksisterende støtte. Den bør nybegrundes. Balancen mellem det fælles og det nationale er kompliceret. Langt fra enighed i EU, f.eks Frankrig og Danmark. 11

12 Tendenser A. Den direkte støtte bliver afkoblet fra produktionen. B. Betalingen for eksterne effekter målrettes mere. C. Støtte flyttes gradvist fra A. til B. 12

13 Dansk landbrug Ny landbrugslov 2010 gør landbruget til normalt erhverv. Ingen restriktioner på brugsstørrelse og sammenlægninger. Aktie og interessentselskaber kan eje landbrug. Husdyrproduktion kan afkobles fra jorden, hvis miljøreglerne overholdes. 13

14 Hvordan vil det virke; hvad er den optimale brugsstørrelse? Danmark har i landbrug med i gennemsnit 63 ha jord, i 1980 var det gennemsnitlige areal 25 ha, i ha. Halvdelen heltidsbrug de er væsentligt større. Den gennemsnitlige svinefarm i 2000 havde 901 svin og 32 % af svinene produceres i brug med over 3000 svin. Kvægbedrifternes størrelse i kraftig vækst. Specialisering: I 1970 havde 68% af danske landbrug både svin og kvæg, i 2007 var det 4%. Eksport af levende dyr og frø (af producerede svin eksporteredes knap 1800 levende i 1998, i 2008 var det 6300) 14

15 Nye tendenser kan komme i fødevareforbruget Vi bliver rigere Miljø og økologi Oplevelsesøkonomi Sporbarhed og lokale råvarer Gastronomi Ny nordisk kost, OPUS 15