Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009"

Transkript

1 Bilag 17

2 Vurdering af spunsalternativer Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3 3 RESULTATER DEN EKSISTERENDE STÅLSPUNSVÆG VURDERING AF SPUNSLØSNINGER Stålspunsvæg Plastspunsvæg Stålrør BENTONITVÆGGE Soil mixing Jet groutning Bentonitrender VURDERING AF HYDRAULISKE LØSNINGER Modelopstilling Scenarium 1 - oppumpning uden recirkulation Scenarium 2 - oppumpning med recirkulation 17 4 KONKLUSIONER & ANBEFALINGER KONKLUSION ANBEFALINGER UAFKLAREDE SPØRGSMÅL 21 5 REFERENCER 22

4 Sammenfatning Høfde 42 er en stærk-forurenet lokalitet beliggende ved Nordsøen på Harboøre Tange. For at forhindre forureningen i at udsive til havet, har miljømyndighederne planner om at udføre en oprydning på grunden. Denne fase af arbejdet har til formål at forberede en afprøvning af afværgeforanstaltning basiske hydrolyse i et hot spot område. Aktiviteter i denne fase omfatter følgende: 1. Optimering af analysearbejde 2. Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt 3. Vurdering af spunsalternativer 4. Forundersøgelse ved nyt forsøgsfelt 5. Metoder til dokumentation af oprensningseffekt 6. Vurdering af enhancements Det aktuelle notat beskriver aktiviteten Vurdering af spunsalternativer, der har til formål at evaluere fordele og ulemper af forskellige metoder til at adskille en forsøgscelle fra resten af depotet således at der kan foregå diverse pilotskala forsøg i cellen. Følgende delaktiviteter er blevet udført: Beskrivelse af den eksisterende spunsvæg Vurdering af spunsløsninger Vurdering af bentonitvægge Vurdering af hydrauliske løsninger Resultaterne viste følgende: 1. Den eksisterende stålspuns har indtil videre fungeret efter hensigten, både i forbindelse med nedsætning og i forbindelse med tæthed. 2. En stålspunsvæg er den mest nærliggende løsning til de kommende forsøgsfelter, specielt da stålpriser er faldet drastisk de senere år. Ved valg af optimal geometri og spunsdybde, kan løsningen blive økonomisk acceptabel. 3. Der kan muligvis opnås en meget begrænset besparelse ved at anvende en plast eller komposit spuns i stedet for en stålspuns. Usikkerheder med anvendelse af disse materialer (styrke, holdbarhed) vurderes dog ikke at stå mål med den mulige besparelse. 4. Nedsætning af stor--diameter rør er den eneste løsning, hvor der er væsentlige besparelser i forhold til en stålspunsvæg. Til gengæld er det vanskelig at opskalere resultater fra denne løsning til fuldskala, da forsøgscellerne bliver meget små, hvormed enhancement metodernes virkningsradius ikke kan bestemmes. 5. Samtlige bentonitløsninger medfører risiko for kontakt med forurening. Der forventes ikke at kunne opnås væsentlige besparelser med disse metoder i forhold til en stålspunsvæg. 6. Hvis forsøgscellen tømmes ved oppumpning (uden spuns) vil hele depotet samtidig tømmes. Hermed kan der ikke oprettes en forsøgscelle ved hydraulisk kontrol uden at der er tale om nærmest fuldskala håndtering af oppumpet grundvand. 7. Det kan lykkes at tømme en forsøgscelle (uden spuns) med oppumpning, hvis der samtidig recirkuleres det oppumpede vand (vandet injiceres i området umiddelbart udenfor oppumpningsområdet). Denne løsning skaber dog en nedadrettet gradient i injektionsområdet med risiko for

5 nedtrængning af forurening. Desuden vides ikke hvordan den efterfølgende injektion af lud kan foregå uden at det blandes sammen med grundvand. Det anbefales at arbejde videre med stålspunsvæg eller stor-diameter stålrør. Det vurderes, at stålrør kan anvendes for at afprøve enhancement metoder inden forsøgscellerne oprettes eller som eneste afprøvning af enhancement metoder, hvis budgettet ikke rækker til fire forsøgsceller. Det vigtigste uafklarede spørgsmål i forbindelse med vurdering af spunsalternativer er fastlæggelse af en nøjagtig pris. Denne fastlægges først i forbindelse med udbud af arbejdet.

6 1 Indledning Høfde 42 er en stærkt forurenet lokalitet beliggende ved Nordsøen på Harboøre Tange /1/. I 1950 erne og 1960 erne, blev store mængder pesticider og andre forureningskomponenter deponeret på grunden. For at forhindre forureningen i at udsive til havet, har miljømyndighederne planer om at udføre en oprydning på grunden. Denne fase af arbejdet omfatter en række aktiviteter, der skal tjene som forberedelse til et pilotskala forsøg, hvor afværgemetoden in-situ basisk hydrolyse afprøves i et hot-spot område /2/. Denne forberedelse er nødvendig for at sikre et egnet design af feltforsøgene, for at minimere forsøgets udgifter samt for at sikre en kvalificeret evaluering af afværgemetoden. Senere vil de planlagte pilotskala forsøg blive udført for at dokumentere effektiviteten af basisk hydrolyse i et stærkt forurenet område samt for at eftervise betydningen af forskellige teknologier til forbedring af kontakten mellem natronlud og forureningen. 1.1 Baggrund En del af forureningen ved Høfde 42 blev fjernet ved bortgravning i 1971 i forbindelse med kystsikringsarbejde og i 1981 i forbindelse med miljøforbedringer langs kysten. I 2000 indikerede lugtgener, at disse bortgravninger var utilstrækkelige og at den tilbageværende forurening var væsentlig. En grundig kortlægning af forureningen i perioden viste, at et område på ca. to hektar stadig var forurenet med ca. 100 forskellige stoffer, herunder estimeret 170 tons parathion. Hovedparten af forureningen er bundet til eller fanget af sedimentet og kan ikke fjernes ved pumpning. I 2006 udførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk evaluering af seks forskellige afværgeteknologier for forureningen ved Høfde 42. På basis af denne evaluering blev metoderne basisk hydrolyse og in-situ biologisk nedbrydning udvalgt til videre undersøgelser. Basisk hydrolyse er en in-situ metode, hvor natron lud er tilført grundvandsmagasinet med henblik på at spalte parathion og andre organophosphor pesticider til mindre toksiske, mere mobile stoffer. Når stoffer er mobile, kan de efterfølgende fjernes ved afværgepumpning og nedbrydes biologisk på et vandbehandlingsanlæg. Samtidig med denne evaluering af afværgeteknologier i 2006, blev et område på ca. to hektar indkapslet med en spuns til en dybde på 14 meter og området blev overdækket med en plastmembran. Hermed blev forureningsspredningen til havet midlertidigt standset mens en permanent løsning kunne identificeres og afprøves. I udførte Region Midtjylland og Miljøstyrelsen en pilotskala demonstration af de to udvalgte metoder. Denne demonstration viste at forureningen kunne behandles med de udvalgte metoder under realistiske felt forhold. Demonstrationen udgjorde grundlaget for såvel design af vigtige aspekter af fuldskala oprydning som for en evaluering af omkostninger. 1

7 Samtidig identificerede demonstrationen en række aspekter, der bør evalueres i flere detaljer inden fuldskala oprydning kunne påbegyndes. Det mest centrale af disse aspekter er identifikation, udvikling og afprøvning af teknologier for forbedring af kontakten mellem natron lud og forureningen (her kaldet kontakt enhancements ) og dokumentation af effektiviteten af basisk hydrolyse i et hot-spot område med væsentlig højere koncentrationer af forureningen end var tilfældet ved det tidligere pilotskala demonstration. Aktiviteter i forbindelse med denne fase af arbejdet omfatter følgende: 1. Optimering af analysearbejde 2. Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt 3. Vurdering af spunsalternativer 4. Forundersøgelse ved nyt forsøgsfelt 5. Metoder til dokumentation af oprensningseffekt 6. Vurdering af enhancements 1.2 Formål I en senere fase, planlægges det at udføre et pilotskala forsøg i et hot-spot område (fx flere celler på ca. 10 m x 10 m indkapslet med spuns) for at undersøge effekten af udvalgte teknologier for enhancement af kontakten mellem natron lud og forurening samt for at dokumentere basisk hydrolysens effektivitet i et stærkt forurenet område. Hovedformålet med denne fase er at forberede pilotskala forsøgene. Formålet med aktiviteten beskrevet i dette notat er: at evaluere fordele og ulemper af forskellige metoder til at isolere en forsøgscelle hydraulisk fra resten af depotet således at der kan foregå diverse pilotskalaforsøg i cellen. 2

8 2 Aktiviteter og metoder I forbindelse med hovedaktiviteten Vurdering af spunsalternativer er følgende delaktiviteter udført: Beskrivelse af den eksisterende spuns Vurdering af spunsløsninger Vurdering af bentonitløsninger Vurdering af hydrauliske løsninger Indledningsvis er det eksisterende spunsvæg, der er udført omkring hele depotet beskrevet. Da denne spunsvæg har vist at den opfylder krav til tæthed, er den udgangspunktet for sammenligning af alternative løsninger. For hver alternativ løsningstype er forskellige muligheder beskrevet og der angives fordele og ulemper. Ved spunsløsninger er der specielt sat fokus på geometri og materialevalg. Ved vurderinger af bentonitløsninger er der omtalt følgende metoder: soil mixing, jet grouting og bentonitrender. Ved vurdering af hydrauliske løsninger er der anvendt en MODFLOW strømningsmodel. Her er der udført modellering for to oppumpningscenarier (hhv. uden og med recirkulering) for at skabe hydraulisk kontrol over forsøgscellerne. 3

9 3 Resultater I de følgende afsnit angives indsamlede oplysninger samt resultater fra evalueringer af forskellige metoder til at adskille en forsøgscelle hydraulisk fra resten af depotet således at der kan foregå diverse pilotskalaforsøg i cellen. 3.1 Den eksisterende stålspunsvæg Valg af spunsvæg eller spunsalternativ skal tage hensyn til en række specielle udfordringer på den aktuelle grund. Det er specielt det høje saltindhold, varierende ph-værdier, anaerob mikrobiologiske korrosion fra sulfatreducerende bakterier og tilstedeværelse af organisk oplysningsmidler i grundvandet, der stiller krav til det valgte materiales holdbarhed. Der kan være behov for at nedsætte en væg til 16 meters dybde, hvilket stiller krave til materialets styrke. Da der ikke skal bortgraves forurenet jord, skal den valgte løsning fungere som hydraulisk barrierer og har ingen funktion fx om at modvirke jordskred. En stålspunsvæg blev valgt til at sikre det nuværende depot mod udsivning til havet. Nedenfor angives en liste over de vigtigste oplysninger vedrørende den eksisterende spunsvæg. Erfaring har vist, at den eksisterende spunsvæg kunne nedsættes i praksis uden problemer samt at den er tæt. Derfor udgør den et passende sammenligningsgrundlag for den kommende grundvandsbarriere ved det nye forsøgsfelt. Flere oplysninger om den eksisterende spuns findes i /4/ (vurdering af korrosionsrisiko) og /5/ (detaljer omkring etablering af spunsen). Det bemærkes, at visse oplysninger mangles i nedenstående liste og at oplysningerne ikke er kontrolleret af bygherren eller bygherrens rådgiver. indspunset areal: m 2 spunslængde: 600 m spunsdybde: 14 m areal af plader: m 2 pladebredde:?m samling inden nedsætning:2 plader profiltype: AZ fra ArcelorMittal ståltype: S 240 GP? pladetykkelse: 8,5 mm vægt: 94 kg/m 2 overfladebehandling: 0,6 mm på spunsens inderside af type COSIT SW 500 tætning af samlinger: Roxan - bentonit? katodisk beskyttelse: ja, udført af AquiCare. strømstyrke? offer anode: nej nedsætningsmetode: vibration 3.2 Vurdering af spunsløsninger Spunsløsninger omfatter spunsvæg (paneler med samlinger) og rør, der bankes eller vibreres ned i jorden for at danne en impermeabel barriere. Til disse løsninger kan 4

10 der kan anvendes mange forskellige materialer, herunder stål, vinyl, plast, træ, cement og fiberglas. I det følgende omtales stålspunsvæg, plastspunsvæg og stålrør Stålspunsvæg En stålspunsvæg består af paneler, der bankes eller vibreres ned i jorden, se Figur 3-1. Figur 3-1 Nedvibrering af stålspunspanel på Høfde 42. For at minimere udgifter kan der vælges forskellige geometrier til etablering af forsøgscellerne. Figur 3-2 viser tre geometrier baseret på etablering af fire 10 x 10 m forsøgsceller, hvor cellerne deler sider i forskellig grad. C: firkant A: uafhængig B: linear Figur 3-2 Geometri af forskellige opstillinger af fire 10 x 10 m forsøgsceller. Vægarealer for disse opstillinger er angivet i Tabel 3-1 for to forskellige dybder. En dybde på 16 meter sikrer at væggen er sat ned i fjordleret mens en dybde på 9 sikrer, at væggen rækker til det indskudte siltlag. Det bemærkes, at der kan vælges en kombination for opstilling B og C, hvor yderspunsen går til 16 meters dybde og de indre spuns går til 9 meters dybde. Denne løsning har et vægareal på hhv og 1640 m 2 for B og C. 5

11 Opstilling løbemeter spuns indspunset areal m 2 forhold, areal til løbemeter (m) pladeareal v. 16 m s dybde pladeareal v. 9 m s dybde A: uafhængig , B: lineær , C: firkantet , Tabel 3-1 Oversigt over pladearealer i m 2 for forskellige forsøgscelle geometrier. En alternativ fremgangsmåde ved anvendelse af stålspuns er at opføre to forsøgsceller, udføre forsøgene, hvorefter cellerne trækkes op og placeres et andet sted til gennemførelse af de sidste to forsøg. Denne fremgangsmåde benytter 1120 m 2 og 630 m 2 væg ved hhv. 16 og 9 meters dybde, dvs. at der er en del at spare. Fremgangsmåden har dog flere ulemper: 1) de gamle tætninger skal formentlig oprenses og der skal isættes nye, hvilket kan give sundhedsmæssig risiko pga. forureningen, 2) der vil altid være et spørgsmål om spunsen kan genbruges, eller om der er gennemtæringer efter udførelse af de første forsøg, og 3) der vil være tale om to mobiliseringer af udstyret. Pladearealet har en stor indflydelse på den totale pris for opgaven. Stålpriser har varieret meget kraftig gennem de sidste år, se Figur 3-3. Figur 3-3 Prisudvikling af stål angivet i USD/ton (gælder for hot-rolled coil steel ). Kilde: Welding & Gases Today Online. I dag er prisen for stålspuns ca. 7 kr/kg, hvilket giver omkring 650 kr/m 2 stålspuns, forudsat at der anvendes 94 kg/m 2. Hermed varierer prisen for geometrierne angivet i Tabel 3-1 fra DKK i stålindkøb. Som bekendt findes de største forureningsindhold generelt lige over det indskudte lerlag. Løsninger, der forøger risikoen for at forureningen transporteres i gennem siltlaget til de underliggende lag (ved at ændre på gradienten over siltlaget) er naturligvis uønsket. Der er en teoretisk risiko for at dette kan ske både ved hævning og sænkning af vandspejlet i en forsøgscelle, se nedenfor: Hvis vandspejlet hæves (fx i forbindelse med injektion af recirkuleret vand) vil trykket over siltlaget stige. Den større gradient kan medføre en reel risiko for at forureningen trækkens nedad. Hvis vandspejlet sænkes i en forsøgscelle (fx i forbindelse med tømning af cellen for vand) er der risiko for at forurening umiddelbart over siltlaget 6

12 udenfor forsøgscellen trækkes ned på følgende måde: 1) trykket over siltlaget indenfor spunsen falder, 2) der foregår en opadgående strømning gennem siltlaget indenfor det indspunsede område, 3) trykket under siltlaget falder - også udenfor det indspunsede område, 4) der foregår en nedadgående strømning gennem siltlaget udenfor spunsen pga. den ændrede gradient. På grund af den lave ledningsevne gennem siltlaget vil den opadgående strømning indenfor det indspunsede område svare til en ekstrem lille oppumpning under det indskudte lerlag (en vandmængde, der svarer til hvor meget vand siver op ind til forsøgscellen gennem det indskudte siltlag). Det vurderes at dette ikke vil medføre et væsentligt fald i potentialet under det indskudte siltlag. Dermed er risikoen for at vand og forurening på siltlaget udenfor forsøgscellen trækkes nedad uvæsentlig i denne situation. Typiske tykkelser for stålplader er 8-16 mm. I forbindelse med spuns til de planlagte forsøgsceller er der ikke behov for stor styrke, da der ikke er planer om at jorden skal holdes tilbage i forbindelse med et graveprojekt. Spunsen skal alene fungere som hydraulisk barriere. Derfor vil en tykkelse i den lave ende være tilstrækkelig (og er blevet anvendt i den eksisterende spunsvæg). Korrosionshastigheder varierer ofte fra 0,01 mm/år under gode forhold til op mod 2 mm/år under yderst aggressive forhold. Enhedsvægten af stålpladen ligger typisk fra kg/m 2. Den eksisterende spunsvæg viser at lav spunsvægt er tilstrækkelig, også til indspunsning af de kommende forsøgsceller. For at mindske arbejdet i felten kan der i visse tilfælde samles to plader inden nedsætning. Disse kan samles på fabrikken ved fx svejsning, hvilken giver normalt en højere sikkerhed for, at låsesamlingerne er tætte end hvis samling sker under nedsætning Plastspunsvæg Som alternativ til stål, kan der anvendes spuns lavet af plast. Plastleverandører reklamerer med lavere priser end stål, men priserne på både stål og råolie varierer meget over tid. De plastmaterialer, der er tale om inkluderer polyvinylchlorid (PVC), højdensitets polyethylen (HDPE) og polyurethan/fiber komposit (PU). Figur 3-4 Eksempel på plastspuns (Endurance Composite, Eclipe profil fra Northstar). 7

13 Ved anvendelse af disse materialer er der en forøget usikkerheder (i forhold til stål) vedrørende 1) styrke/stivhed ved nedsætning, 2) holdbarhed ved kontakt til organik og 3) gennemtrængelighed overfor forureningen. Gennemtrængelighed vurderes ikke at være relevant ved anvendelse af plast til forsøgsceller, da gennemtrængning vurderes at være så langsom, at det ikke vil have indflydelse på de planlagte forsøg samt da konsekvensen af forureningsudslip fra forsøgscellen er uden betydning. 8

14 Spørgsmålet omkring plastens holdbarhed i kontakt med organik er undersøgt på FORCE Technology /3/. Her blev der undersøgt følgende materialer: HDPE: Environ PE30 fra Sheeting Solutions, USA (nu Skylinesteel) PVC: Series 4000 fra Northstar, USA PU: Endurance composite fra Northstar, USA Rapporten fandt oplysninger i litteraturen vedrørende disse stoffers bestandighed overfor parathion. Derfor blev kemisk resistens beregnet ved hjælp af Hansens opløselighedsparametre. Resultatet var begrænset kemisk resistens for HDPE og ubestandig for PVC. Vurdering af overfladen ved Environmental Scanning Electronmicroscope (ESEM) metoden viste efter 1 måneds eksponering til organik let angreb i det allerøverste ca. 1 μm tykke lag for HDPE og mere alvorlige 2-3 μm revner for PVC og ingen angreb for PU. Vurdering af miljøinduceret spændingsrevnedannelse (ESC) på en plan stykke plast udskåret fra et spunselement viste ingen revner for HDPE i løbet af én uge og ganske små revner i overfladen for PVC. Efter 1 måneds eksponering for organik viste hårdhedsmålinger ændringer på 3, 17 og 15 % for hhv. HDPE, PVC og PU. Undersøgelse af dimensionsændringer viste en lille kvældning i overfladen for PVC. Konklusionen var, at PVC er mindst resistent og PU har størst resistens. Spørgsmålet omkring styrke medfører, at der er usikkerhed om spunsen kan nedsættes til en dybde på 16 m. For at minimere denne usikkerhed, har nogle producenter udviklet en kappe som spunsen monteres på. Denne kappe rammes eller vibreres ned og trækkes op igen. Dette har den ulempe, at man kommer lettere i kontakt med forurenet jord i forhold til at nedsætte spunsen direkte. Ved brug af plastmaterialer skal man være opmærksomme på bredden af de individuelle plader, da nogle fx kun er 29 cm. Dette medfør flere samlinger med forøget arbejdstid til nedsætning og større risiko for utætheder til følge Stålrør Som alternativ til 10 x 10 m forsøgsceller kunne man vælge at nedsætte stålrør. Desværre er den maksimale størrelse formentlig omkring 2 m i diameter. Ved brug af rør vil man derfor ikke få oplysninger om den maksimale influensradius for de forskellige enhancement metoder. Derfor vil det være vanskeligt at opskalere resultater indsamlet ved forsøg i rør til fuldskala. En enkelt rør på 2 m i diameter indkapsler 3,14 m 2, og har en omkreds på 6,28 m. Hermed er forholdet mellem areal og løbemeter på 0,5, dvs. meget ringere end de øvrige geometrier angivet i Figur

15 Figur 3-5 Eksempel på stor-diameter stålrør (kilde: Xin Yida Steel Pipe Co., Kina). Der gøres opmærksom på, at der er begrænsninger for hvor dyb en stor-diameter stålrør kan nedsættes. Til gengæld forventes, at der kan nedsættes i størrelsesorden 8-10 rør for prisen af én forsøgscelle. 3.3 Bentonitvægge Bentonit og bentonitblandinger anvendes til at skabe en barriere, der er impermeabel overfor grundvand. Hermed kan man isolere en forsøgscelle hydraulisk fra grundvandet i resten af depotet. Der findes flere mulige teknikker, der generelt opbygges af overlappende søjler eller kontinuerlig væg. Blandt de mest relevante og udbredte metoder til at skabe en impermeabel barriere i jorden er soil mixing, jet grouting og slurry walls. Nedenfor angives en kort gennemgang af de forskellige teknologier Soil mixing Soil mixing er en teknologi, der typisk anvendes til at behandle jord in-situ ved tilsætning af reaktant (fx permanganat eller nulvalent jern). Hvis der tilsættes en bentonitblanding, kan metoden anvendes til at anlægge en væg til at danne en hydraulisk barriere. Der udføres overlappende søjler ved at bore med stordiameter boreværktøj (ca. 1 m). Boreværktøjet blander jorden med fx bentonit, der tilføres via boretammen/slange. 10

16 Figur 3-6 Værktøj til soil mixing (kilde: Metoden har den ulempe, at der dannes overskydende jord, som naturligvis vil være forurenet og skal dermed håndteres og bortskaffes. Herudover skal udstyret trækkes op mellem hver boring, hvormed risikoen for feltpersonalets kontakt med forureningen er større end ved nedsætning af en spunsvæg. Metoden medfører også lugtgener Jet groutning Jet grouting er en teknologi, hvor der anvendes højt tryk og hastighed til at injicere fx en bentonitblanding i en søjle i jorden. Injektionen er så voldsom, at jorden bliver homogeniseret og overskydende jord løftes ovenud ved toppen af søjlen. Dette medfører behov for sikkerhedsforanstaltninger samt håndtering og bortskaffelse af overskydende forurenet jord. Metoden medfører også lugtgener. Figur 3-7 Udstyr til jet grouting (kilde: Der er ikke behov for en separat fysisk blanding som ved soil mixing. Væggen dannes ved at udføre overlappende søjler på ca. 1 m i diameter. Ved denne metode 11

17 er der usikkerhed i forbindelse med den nødvendige bentonitmængde, som udgør en væsentlig del af metoden omkostninger Bentonitrender Bentonitrende (slurry wall) er en teknologi til etablering af en impermeabel barriere. Anlæg sker ved at grave en smal rende, som hele tiden holdes fyldt med boremudder (typisk bentonit slurry) for at sikre mod at renden falder sammen. Gravearbejdet klares af en med skovl eller grab. Den opgravede jord blandes med tør bentonit og fyldes nede i renden igen. Figur 3-8 Uddybning af en bentonitrende (kilde: Det vurderes at denne metode medfører væsentlig risiko for kontakt med forurening. Desuden vil der være lugtgener ved brug af metoden, selv om tilstedeværelse af bentonitslurry begrænser lugt i forhold til normal opgravning. I stedet for at lægge den opgravede jord langs renden, hvor der så foretages blanding med bentonit (som vist i figuren), kan man opstille en separat plads til fjern mixing. Arbejdet til anlæg af en enkelt forsøgscelle vil formentlig vare ca. 1 uge. Det gøres opmærksom på, at denne metode har en ret stor mobiliseringsomkostning. 12

18 3.4 Vurdering af hydrauliske løsninger For at vurdere om det er muligt at erstatte en lavpermeabel barriere omkring de planlagte forsøgsceller med en hydraulisk oppumningsløsning er der opstillet en simpel grundvandsmodel. Formålet med modellen er at undersøge konsekvensen af dræning af et mindre område (her er der anvendt ca. 100 m 2 ). Tanken er at dræne et område for grundvand, hvorefter der kan tilsættes fortyndet lud samtidig med at dræning stoppes. På denne måde kan der etableres et forsøgsområde, hvor den tilsatte lud står som en cylinder i undergrunden. Fordelen med denne metode i forhold til injektion af lud direkte i undergrunden uden en forudgående tømning af grundvandet (som der blev gjort ved det gamle forsøgsfelt) er at luden blot skal fortrænge poreluft (frem for grundvand) og dermed opnå mindre fortynding og bedre kontakt mellem lud og forurening. Den model, der er anvendt, er en såkaldt sandkassemodel. Det betyder, at modellen ikke skal bruges til detailberegninger, men til konceptuelt at vurdere forskellige strategier i forbindelse med arbejdet Modelopstilling De anvendte geologiske lag i modellen vises i tabellen nedenfor: Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lagtykkelse 1 2 0,5 4,5 (m) koteinterval 0 / -1-1 / -3-3 / -3,5-3,5 / -8 K, anvendt 1 x x ,3 x x ,3 x ,3 x x ,3 x 10-3 K fra slugtest 0,1-5,5 x ,7-2,3 x 10-4 oppumpning nej ja nej nej Tabel 3-2 Oversigt over de geologiske lag omfattet af grundvandsmodellen. Som det ses af tabellen, ligger de øverste to lag over det indskudte siltlag, mens Lag 3 er det indskudte lerlag. Lag 4 er et sandlag under det indskudte lerlag. Da indvindingen foregår fra det øvre magasin (lag 2), vil størstedelen af strømningen foregå i det øverste magasin. Bidrag af vand fra lag 3 og lag 4 vil forekomme, men vurderes at være minimal i forhold til vandudskiftningen i det øvre sand. En konceptuel opbygning af modelområdet vises i Figur 3-9. De to cirkler repræsenterer potentielle placeringer for et kommende forsøgsfelt. Prikkerne repræsenterer pejleboringer (benævnt nord, center og hotspot ) til observation af udviklingen af vandspejlet. 13

19 Figur 3-9 Snit gennem model (øverst) og modelafgrænsning (nederst) med angivelse af fire pejleboringer (prikker) og to mulige forsøgsområder (cirkler). Grundvandsmodellen er opstillet i MODFLOW med et grid på 1 m. Dette betyder at der findes 220 x 200 gridceller i modellen. Ved beregningens start antages at vandspejlet er i kote 0 m over hele modelområdet. Modellen er afgrænset af den eksisterende spunsvæg, som antages at være impermeabel og tæt (no-flow rand). Der er ingen nettonedbør. Modellen blev opstillet transient med en tidsskridtslængde på 1 dag. Modellen blev afviklet for en 2-3 måneders periode Scenarium 1 - oppumpning uden recirkulation Der blev opstillet et oppumpningsscenarium, hvor det øvre sandmagasin tømmes for vand. Tømningen sker ved at placere 8 boringer cirkulært i fokusområdet med en radius på 5 m. Dette giver et forsøgscelle på 80 m 2. I modellen er disse boringer indlagt som en modelcelle med fastholdt tryk (kote -3 m). Figur 3-10 viser, hvorledes indvindingen er placeret i forhold til modelceller. 14

20 Figur 3-10: Fordeling af boringer omkring forsøgsområdet. Hver celle er 1 m. Herefter beregnes det vandvolumen, som trækkes ud af systemet i beregningsperioden samt trykniveauer i de 4 observationsboringer. Dette gøres for fire forskellige hydrauliske ledningsevner i det øvre sandlag. Der benyttes følgende hydrauliske ledningsevne: 10-4 m/s, 3.3x10-4 m/s, 10-3 m/s, 3.3x10-3 m/s. Figur 3-11 viser det beregnede tryk i det øvre sand efter indvinding i 60 dage for de fire forskellige hydrauliske ledningsevner. Omkring hotspot ser man en større cirkulær sænkning af grundvandsspejlet. Ved den lave hydrauliske ledningsevne er sænkningen lokalt stor og der er en begrænset sænkning af grundvandsspejlet i hele depotet. Ved voksende hydraulisk ledningsevne bliver den lokale sænkningstragt mindre og man ser at der generelt sker en større tømning af modelområdet. Ved en hydraulisk ledningsevne på 10-3 m/s, er ca. 70 % af modelområdets samlede vandvolumen tømt på 2 måneder. 15

21 Figur 3-11: Beregnet tryk i øvre sand efter pumpning i 60 dage (2 måneder). Figur 3-12 viser det vandvolumen som udtrækkes fra modellen for at kunne fastholde en sænkning til kote -3 m i hot spot. Som det ses af figuren er der tale om oppumpning af m 3 forurenet grundvand i de første 2 måneder Kumulativ oppumpning Kumulativ Volumen [m 3 ] Kumulativ oppumpning K = 1.0x10-4 m/s K = 3.3x10-4 m/s K = 1.0x10-3 m/s K = 3.3x10-3 m/s Tid [dage] Figur 3-12: Beregning af den kumulative oppumpning ved HS-syd ved forskellig hydraulisk ledningsevne. Figur 3-13 viser potentialet i tre udvalgte områder inden for modellen. Med udtagelse af situationen med en høje hydrauliske ledningsevne på 3.3x10-3 m/s, opnås der ikke nogen ligevægt, og man ser at grundvandspotentialet falder i hele beregningsperioden. Pejlepunktet i nord og centralt i området viser stort set det samme. Centralt i hotspot området ser man en tømning, men kun K= 3.3x10-3 m/s opnår en fuldstændig tømning. Ved lavere hydraulisk ledningsevner kan området ikke tømmes med denne konfiguration indenfor en rimelig tidsperiode og her bør man supplere med en central boring. 16

22 Hydraulisk ledningsevne K = 1.0x10-4 m/s K = 3.3x10-4 m/s K = 1.0x10-3 m/s K = 3.3x10-3 m/s 0 Pejlepunkt - nord 0 Pejlepunkt - center 0 Pejlepunkt - Hotspot Vandspejl [m] Tid [dage] Tid [dage] Figur 3-13: Vandspejl i tre punkter under oppumpning ved forskellig hydraulisk ledningsevne Tid [dage] Undersøgelsen for dette scenarium viser, at det ikke er muligt med den angivne opstilling at dræne et område på ca. 80 m 2 i en periode på 2 måneder, med mindre der er tale om en høj hydraulisk ledningsevne. Samtidig vil man dræne en stor del af hele depotområdet. Det vil medføre behov for håndtering af så store mængder forurenet grundvand, at det ikke adskiller sig væsentlig fra et fuldskala forsøg Scenarium 2 - oppumpning med recirkulation En anden mulighed er at recirkulere vandet ved at pumpe det ned i sandlaget umiddelbart udenfor forsøgsområdet. Herved kan man skabe en situation, hvor trykket opretholdes uden for forsøgsområdet. Spørgsmålet er så bare om det er muligt at tømme den centrale del for vand eller om permeabiliteten i det øvre sand er for høj, således at man recirkulerer vand uden at tømme forsøgscellen. I dette scenarie oppumpes vand fra 8 boringer omkring forsøgsområdet. Vandet recirkuleres i boringer udenom, således at man ikke tømmer hele området for vand. Figur 3-14 viser opstillingen, hvor der benyttes 16 boringer i alt. Der oppumpes vand fra de inderste otte boringer i en radius af 5 m, og der injiceres vand i de yderste otte boringer i en radius af 10 m. Det recirkulerede vand tildeles bunden af øvre sand, omkring kote -3 m (i modellen sker injektionen i Lag 2 i den nedre del af det øvre sand). I Scenarium 2 benyttes en hydraulisk ledningsevne på 10-3 m/s, som svarer til den hydrauliske ledningsevne i det øvre sand. Scenariet her benytter en stationær situation med fast indvinding. 17

23 Figur 3-14: Venstre: Recirkulation af vand. De indre boringer indvinder vand, mens de ydre benyttes til injektion. Radius af indre cirkel: 5 m og ydre cirkel: 10 m. Højre: vandspejl i situation med ligevægt. Figur 3-14 (højre) viser vandspejlet under oppumpning og reinjektion. På figuren ser man et område centralt med et potentiale på ca. kote -0.7 m, mens vandspejlet uden for det hydrauliske hul er 0 m, svarende til initiale betingelser. Da der er tale om stationære forhold, kan vi se at reinjektionen af vand bevirker at der netto ikke fjernes vand fra systemet, og det er muligt at lave en lokal sænkning. Figur 3-15 viser vandspejlet centralt i det hydrauliske hul, ved indvindingsboringen og ved injektionsboringen for forskellig indvindingsrater (ved en hydraulisk konduktivitet på 10-3 m/s). Figuren viser at en sænkning på 3 meter ved indvindingsboringerne medfører ikke samme sænkning centralt i hullet. Dette skyldes strømningsforhold i magasinet samt lækage nedefra, og man bør supplere med ekstra oppumpning centralt i hullet. Desuden ses en træghed i den centrale del, idet man med denne konfiguration recirkulerer en del vand og herved er det ikke muligt at tømme den centrale del fuldstændigt. Ved den valgte geometriske konfiguration er det derfor ikke helt muligt for pumperne at følge med. 2 Vandspejl Center Indvindingsboring injektionsboring Vandspejl [m] Indvinding [m 3 /time] Figur 3-15: Vandspejl centralt i det hydrauliske hul, ved oppumpningsboring og ved injektionsboring. Man skal desuden være opmærksom på at injektionen af vand let kan skabe et højt vandspejl umiddelbart omkring det hydrauliske hul. Med de benyttede parametre ser man et vandspejl på 1,83 m ved en kapacitet på 6.4 m 3 /time (se også Tabel 3-3). Da siltlaget er permeabelt vil dette betyde at forurening kan skubbes ned i det underliggende sandlag. 18

24 Indvinding (pr boring) Sænkning i centrum Sænkning ved indvindingsboringer Stigning ved injektion 1.8 m 3 /time m 3 /time m 3 /time Tabel 3-3 Vandspejl ved forskellige ydelser for Scenarium 2. Ved at recirkulere vandet kan man lave an lokal sænkning uden at tømme hele depotområdet for vand. På grund af strømningsforhold er den centrale del ikke tørlagt selvom pumperne sænker grundvandet optimalt. Dette kan dog løses ved at anvende en central oppumpningsboring. Det recirkulerede vand skaber ved injektionsboringerne et højt vandspejl, som kan fremme en uønsket transport af forurening gennem lerlaget. En vigtig udfordring som ikke er belyst her, er hvordan man kan sikre at lud injiceres efter at forsøgscellen er tømt for forurenet grundvand. Det vurderes at der er stor risiko for en uønsket opblanding af grundvand og lud ved denne proces. 19

25 4 Konklusioner & anbefalinger 4.1 Konklusion En oversigt over vigtige fordele og ulemper af forskellige ses i Tabel 4-1. Metode Fordele Ulemper Stålspunsvæg ingen kontakt til forurening høj materialepris tæt materialepris er faldet betragtelig det sidste år kendt teknologi Plastspunsvæg lidt lavere materialepris usikker styrke usikker holdbarhed Stålrør lav stk. pris meget lille forsøgsareal tæt Soil mixing ingen særlige forholdsvis dyrt kontakt til forurening begrænset erfaring i DK Jet grouting ingen særlige forholdsvis dyrt kontakt til forurening begrænset erfaring i DK Bentonitrender omtrent samme pris som stålspuns kontakt til forurening store mobiliseringsomkostninger Oppumpning kendt teknologi tømmer hele depotet for vand uden recirkulering svært at injicere lud uden at blande med grundvand risiko for driftsproblemer Oppumpning med recirkulering kendt teknologi svært at injicere lud uden at blande med grundvand risiko for nedtrængning af forurening risiko for driftsproblemer Tabel 4-1 Oversigt over fordele og ulemper af forskellige spunsalternativer. De væsentligste konklusioner angives nedenfor: 1. Den eksisterende stålspuns har indtil videre fungeret efter hensigten, både i forbindelse med nedsætning og i forbindelse med tæthed. 2. En stålspunsvæg er den mest nærliggende løsning til de kommende forsøgsfelter, specielt da stålpriser er faldet drastisk de senere år. Ved valg af optimal geometri og spunsdybde, kan løsningen blive økonomisk acceptabel. 3. Der kan muligvis opnås en meget begrænset besparelse ved at anvende en plast eller komposit spuns i stedet for en stålspuns. Usikkerheder med anvendelse af disse materialer (styrke, holdbarhed) vurderes dog ikke at stå mål med den mulige besparelse. 4. Nedsætning af stor--diameter rør er den eneste løsning, hvor der er væsentlige besparelser i forhold til en stålspunsvæg. Til gengæld er det vanskelig at opskalere resultater fra denne løsning til fuldskala, da 20

26 forsøgscellerne bliver meget små, hvormed enhancement metodernes virkningsradius ikke kan bestemmes. 5. Samtlige bentonitløsninger medfører risiko for kontakt med forurening. Der forventes ikke at kunne opnås væsentlige besparelser med disse metoder i forhold til en stålspunsvæg. 6. Hvis forsøgscellen tømmes ved oppumpning (uden spuns) vil hele depotet samtidig tømmes. Hermed kan der ikke oprettes en forsøgscelle ved hydraulisk kontrol uden at der er tale om nærmest fuldskala håndtering af oppumpet grundvand. 7. Det kan lykkes at tømme en forsøgscelle (uden spuns) med oppumpning, hvis der samtidig recirkuleres det oppumpede vand (vandet injiceres i området umiddelbart udenfor oppumpningsområdet). Denne løsning skaber dog en nedadrettet gradient i injektionsområdet med risiko for nedtrængning af forurening. Desuden vides ikke hvordan den efterfølgende injektion af lud kan foregå uden at det blandes sammen med grundvand. 4.2 Anbefalinger Det anbefales at arbejde videre med stålspunsvæg eller stor-diameter stålrør. Det vurderes, at stålrør kan anvendes for at afprøve enhancement metoder inden forsøgscellerne oprettes eller som eneste afprøvning af enhancement metoder, hvis budgettet ikke rækker til fire forsøgsceller. 4.3 Uafklarede spørgsmål Dette notat har belyst mange af de væsentlige forhold omkring vurdering af spunsalternativer. Der er dog ikke indhentet nye tilbud på forskellige løsninger. De helt nøjagtige priser fastlægges først i forbindelse med udbud af arbejdet. 21

27 5 Referencer /1/ Ramsay, L., B. Hvidberg, C. Kirkegaard, L. Elkjaer, C. Jørgensen, A. Oberender & O. Kiilerich, Remediation technologies for a Large Pesticide-Contaminated Site: Enclosure, Alkaline Hydrolysis and Bioventing. Conference on Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, Monterey, California. /2/ ALECTIA, Oplæg. Forberedelser til demonstration af oprensningsmetoden basisk hydrolyse i hot spot-område. Høfde 42, Harboøre Tange. 19. august /3/ Svendsen, N., T. Brandt Nielsen, L. Juhl Just, Plastspunsvæg og tilhørende tætningsmateriale - vurdering af egnethed. Udarbejdet af FORCE Technology, Plast og Kompositter for Ringkjøbing Amt. /4/ Andersen, A., Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange. Vurdering af korrosionsrisiko på spunsvæggen. /5/ Kvist, C., in press. Spunsvæggen som udført. 22

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange Opfølgende notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on Updated layman report issued on 2014-06-15 a deliverable under action 7 Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention Notat om Høfde 42, sept. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention Ulla Ladekarl & Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange Vurdering af korrosionsrisiko på spunsvæggen Pilotprojektbeskrivelse Maj 2004 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Grundvandsoppumpning fra spuns - modelberegninger. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Grundvandsoppumpning fra spuns - modelberegninger. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

8. 6 Ressourcevurdering

8. 6 Ressourcevurdering Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Anvendelse af Soil mixing

Anvendelse af Soil mixing Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi

Læs mere

Indkapsling af forurening ved Høfde 42

Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden

Læs mere

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Overblik over forureningen på Harboøre Tange

Overblik over forureningen på Harboøre Tange Overblik over forureningen på Harboøre Tange Notat i forbindelse med politisk temamøde om Høfde 42 af 29. april 2016 Introduktion Dette notat giver et kort overblik over de problemstillinger, der er med

Læs mere

Kirkbi A/S Koldingvej Billund

Kirkbi A/S Koldingvej Billund Kirkbi A/S Koldingvej 2 7190 Billund Tilladelse til etablering af 3 stk. pejleboringer, tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand, samt afgørelse om ikke VVM pligt Dato: 27 juni 2017 Tilladelse

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000 Høfde 42 Prisoverslag for oprensing med basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning Aktivtet Grundlag Enhedspris Overslag Delsum for aktiviteter Forberedelse Supplerende undersøgelser 1.200.000 Grundvandsmodel

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Session C4 Utætte boringer - en direkte adgangsvej til grundvandet Cristian Buck, COWI NIRAS Maria Heisterberg Hansen GEO Jens Baumann Orbicon

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton

Læs mere

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 25-06-2014 www.northpestclean.dk 1 Program: 1) Velkomst 2) Baggrund og resultater af forsøg 3) Alternative løsningsmodeller 4) Den politiske

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange -- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i

Læs mere

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Kirsten Rügge og Torben Højbjerg Jørgensen (COWI), Lars Bennedsen (Rambøll), Freddy S. Petersen (Kogsgaard Miljø), Leah MacKinnon og Neal Durant (Geosyntec),

Læs mere

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Vurdering af risiko Seniorprojektleder Kim Haagensen, Orbicon Civilingeniør, kemi Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Disposition Baggrund Permeation generelt

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere