POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY"

Transkript

1 POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY POSITIV PSYKOLOGI Står arbejdet med problemer og sygdom for højt på dagsordenen, og glemmer psykologien at være fag og profession for mentalt velvære og menneskelige styrker? Hvad er et godt liv? og Hvad gør livet værd at leve?. Dette er eksempler på centrale spørgsmål, som den positive psykologi forsøger at besvare [19]. Interessen for sådanne spørgsmål er ikke ny, og det er heller ikke det, der er den positive psykologis særkende. Store tænkere og filosoffer som Konfucius og Aristoteles forsøgte allerede flere århundreder før vor tidsregning at redegøre for, hvad der udgør det gode liv. Det, der i stedet gør den positive psykologi speciel, er følgende kombination: et ønske om, at psykologien skal være et mere omfattende studium af mennesket, som tager hensyn til både gode og dårlige aspekter, et krav om, at dette studium skal have en høj videnskabelig kvalitet, samt en ambition om, at der skal være et gensidigt og produktivt forhold mellem teori og praksis. Hertil kommer, at man har et grundlæggende positivt menneskesyn og vil finde bedre og mere videnskabelige forklaringer end hverdagsfilosoffer kan producere. Positiv psykologi er en relativt ny bevægelse. Den begivenhed, der klarest markerede begyndelsen på denne, var Martin Seligmans tale som formand for den amerikanske psykolog- 3 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

2 forening i 1998 [22]. Her hævdede han, at psykologien havde undladt at opfylde to af de tre grundlæggende målsætninger, som den havde før Anden Verdenskrig, nemlig at behandle mental sygdom, gøre menneskers liv mere produktivt og fyldestgørende samt stimulere talentfuld udvikling. Det blev påpeget, at psykologer var blevet dygtige til at arbejde med psykiske problemer og sygdom, men at man havde undladt at beskæftige sig med mentalt velvære og menneskelige styrker og dermed ignoreret en stor del af almindelige menneskers liv. Det blev samtidigt fastslået, at meget fremgang og megen forebyggelse af sygdom kan opnås ved at fokusere på og undersøge positive aspekter i menneskers liv. Talen var delvis politisk, og der er da heller ikke senere blevet lagt skjul på, at sigtet med den positive psykologi er normativt såvel som deskriptivt. På det generelle plan er målsætningen at hjælpe mennesker til at leve mere fyldestgørende og glædesfyldte liv. Mere specifikke målsætninger inkluderer at markere en psykologisk egenart i forhold til den lægefaglige profession. Talen havde baggrund i samtaler med bl.a. Mihaly Csikszentmihaly (som er kendt for sine teorier om flow og kreativitet), og umiddelbart efter at denne var blevet givet, blev der dannet en styringskomité og et center for positiv psykologi på Pennsylvanias Universitet [13]. Siden da er adskillige journalartikler blevet publiceret, og området har fået sin egen håndbog [24] og sit eget tidsskrift: Journal of Positive Psychology. Desuden er der på flere amerikanske universiteter, fx Harvard, oprettet bachelor- og kandidatkurser. Også i Norden er der begyndende interesse for denne ny vinkel på psykologien. Tidsskrift for Norsk Psy- 4

3 kologforening udgav et temanummer herom (nr. 10, 2005), og det danske Kognition & Pædagogik har netop udgivet et temanummer. Endelig er der i år blevet dannet et dansk netværk for positiv psykologi. Skeptikere vil måske mene, at positiv psykologi er gammel vin på nye flasker. Det er rigtigt, at spørgsmålet om, hvad det gode liv er, og hvordan man opnår det, blev diskuteret allerede i oldtiden. Ligeledes er den positive psykologi relateret til mange skoledannelser inden for psykologien, og fx eksistentielle og humanistiske psykologer vil sikkert genkende meget af det, der betegnes som positiv psykologi. Carl Rogers beskæftigede sig fx med ideer om den fuldt fungerende person og Abraham Maslow med ideer om selvaktualisering, og hvad der udgør et sundt individ. Historisk er det interessant at påpege, at Maslow faktisk havde et kapitel med titlen På vej mod en positiv psykologi i sin bog om motivation og personlighed fra Der er dog ingen grund til, at man ikke skulle kunne beskæftige sig med emnet, bare fordi man tidligere har arbejdet med det. I stedet handler det om at udbygge og forny området. Desuden er den positive psykologi unik ved et forsøg på at opnå en mere fyldestgørende og helhedsorienteret forståelse af mennesket og ved at være en bred bevægelse, der søger at koordinere forskningsindsatsen inden for områder, som ikke traditionelt er særligt relaterede (som fx forskning i kreativitet, social intelligens og positive emotioner). Yderligere har den positive psykologi en erklæret målsætning om at være en metodisk stringent og empirisk valideret videnskab og finder inspiration fra andre videnskabelige områder som økonomi, sociologi og antropologi. Definitioner Der findes ikke én positiv psykologi og heller ikke en bestemt form for positiv psykologi, som kan anvendes som et sikkert udgangspunkt til at identificere alle positive psykologer. Desuden eksisterer der psykologer, som arbejder med temaer, som kan siges at befinde sig inden for den positive psykologis emneområde, uden at disse psykologer selv vil mene, at de tilhører denne disciplin. Mangfoldigheden reflekteres ikke mindst i mængden af definitioner på positiv psykologi. Tidlige definitioner var kendetegnet ved at være fokuseret på det overordnede mål for disciplinen. Dette mål, som blev fremlagt af Seligman & Csikszentmihalyi [19], er at katalysere en forandringsproces, så psykologiens fokus skifter fra primært at reparere de dårlige ting i livet til også at opbygge positive kvaliteter. Der ligger en afstandtagen til, at psykologien traditionelt beskæftiger sig med psykisk sygdom og menneskelige problemer, og en påpegning af, at meget fremgang og megen forebyggelse kan opnås ved at undersøge og fokusere på menneskelige styrker og succeser. Som Seligman og Csikszentmihalyi skrev: Behandling indebærer ikke blot at reparere det, der er gået i stykker, men også at nære, hvad der er bedst (ibid., s. 3). De tidlige definitioner var ofte formuleret på en måde, der tydeligt adskilte den positive psykologi fra den gamle psykologi. Formålet var at markere disciplinen, hvilket sikkert har bidraget til områdets stærke tilvækst, men også har haft negative følger i form af en uhensigtsmæssig konceptuel skillelinje. I dag er mange af den opfattelse, at en opdeling i gammel og ny psykologi ikke er holdbar. En mere integrativ og pragmatisk definition er blevet givet af Linley m.fl. [13], som foreslår, at positiv psykologi er studiet af optimal menneskelig fungeren. Her kunne være tale om fx at forstå, hvad der kendetegner individer, som er meget dygtige til deres arbejde eller har et særligt godt familieliv. I forbindelse med denne definition foreslås det, at man skal opbygge et fælles sprog og en taksonomi til at forstå og forklare de årsager, processer og mekanismer, der er involveret i såkaldt ønskværdige udfald, dvs. resultater der værdsættes, som fx forøget kunnen eller glæde. Der lægges i den sammenhæng vægt på, at den positive psykologi skal supplere og ikke erstatte det traditionelle fokus på livets negative aspekter. Centrale problemstillinger Man kan overveje, om positive psykologer (såvel som andre psykologer) skal have retten til at definere, hvad der udgør det gode liv, og hvad der er godt. At bestemme hvad der udgør et godt liv, 5

4 er vel et personligt og filosofisk spørgsmål, som egentlig kun kan besvares af den enkelte. Problemet med at definere, hvad der er godt (eller dårligt), er, at en sådan definition uundgåeligt bliver koblet til værdiladede vurderinger [23]. Hvordan den enkelte opfatter sin kropslige og mentale tilstand samt sin omverden, er relativt og hænger sammen med, hvordan mening skabes i relation til en selv og ens omverden [2]. På trods af dette kan den positive psykologi, og også videnskaben som helhed, give sit bud på svar på disse spørgsmål ved at undersøge, hvordan fænomener som lykke og det gode liv kan forstås og kategoriseres, og ved at stimulere empiriske studier af disse fænomener [17]. Hermed opnår man ikke endegyldige og absolutte svar på, hvad lykke eller det gode liv er. I stedet er ambitionen, at få større indsigt i disse spørgsmål og at anvende denne indsigt til at forbedre livskvaliteten for så mange som muligt. De seneste år har budt på flere forsøg på at konkretisere, hvordan det gode liv kan forstås. Seligman [20] har foreslået en skelnen mellem tre områder af det gode liv. Ideen om det behagelige liv er relateret til hedonistiske teorier om lykke og glæde, og der er tale om et liv, hvor positiv affekt maksimeres og negative emotioner og smerte minimeres. Der kan være tale om positive emotioner i relation til fortiden (fx afklarethed og tilfredsstillelse), nutiden (fx afslapning og glæde) og fremtiden (fx optimisme og håb). Dernæst er der det engagerede liv som er baseret på, at personlige styrker og talenter anvendes til at koncentrere sig om og lade sig absorbere i de opgaver, man beskæftiger sig med, dvs. at man opnår en form for flow og størst mulig indlevelse i, hvad man arbejder med. Endelig opfattes det meningsfulde liv som et liv, hvor man tjener positive sager og institutioner, som er eksterne i forhold til sig selv. Det kan dreje sig om at arbejde for at få sin familie til at hænge sammen, om at deltage i politisk debat, eller om at man forfølger en videnskabelig idé, der kan tjene almenheden. Det meningsfulde liv er kort sagt relateret til, at man involverer sig i emner og opgaver der er eksterne i forhold til én selv, og som kan give ens liv en form for dybere og eventuelt transcendent mening. Et andet spørgsmål, man som psykolog kan stille, er, om det er moralsk forsvarligt at forsøge at få klarhed over, hvad der gør mennesker lykkelige og deres liv værd at leve, når man kan anvende sin tid på at udforske rødderne til den elendighed, som findes. De fleste positive psykologer vil svare bekræftende. For det første vil den videnskabelige psykologi være mere relevant for almen- 6

5 heden såfremt den har et bredere fokus. Mennesker er interesserede i både sygdom og sundhed, sorg og glæde, ting, som ikke fungerer, og ting, som fungerer. For det andet interesserer de fleste positive psykologer sig ikke for positive fænomener isoleret fra negative fænomener. Disse hænger uvilkårligt sammen, og det, der driver de fleste i disciplinen, er at bidrage til en psykologi, som ser på det hele menneske, på både gode og dårlige aspekter. Dette afspejles bl.a. i den store interesse i ideen om, at større viden om, hvad der er godt, kan mindske det, der er skidt. Det er fx muligt, at man (delvist) vil kunne immunisere børn mod depression ved at stimulere en udvikling af konstruktive færdigheder og styrker. I denne sammenhæng kan man sige, at forskning i forebyggelse og modstandsdygtighed over for sygdom er et område, der er tæt relateret til den positive psykologis målsætninger. Subjektivt velvære og lykke Et interessant emne inden for den positive psykologi er subjektivt velvære. Dette emne er bl.a. blevet udforsket af den amerikanske psykolog Ed Diener [7]. I hans forskning baseres studiet af subjektivt velvære på en idé om, at det er vigtigt, at individet selv mener at leve et godt og nydelsesfuldt liv. Forskning tyder på, at menneskers vurderinger af, hvad der gør livet godt, kendetegnes af at være både affektive og kognitive. Ifølge Diener nyder mennesker subjektivt velvære, når de oplever mange positive og få negative emotioner, når de oplever mere nydelse end smerte, når de er opslugte af interessante aktiviteter, og når de er generelt er tilfredse med deres liv. En sådan evaluering er kompleks og indeholder mange forskellige aspekter, der dog kan deles op i to overordnede kategorier. Den første omfatter følelsestilstande og emotioner, som folk oplever, og den anden omhandler mere globale faktorer som arbejde, parforhold og livet i sin helhed. Forskningen har anvendt forskellige primært kvantitative mål til at måle subjektivt velvære, og i dag er det populært at anvende skalaer, som indeholder flere typer af spørgsmål. To eksempler er Positive and negative affect scale (PANAS) og Satisfaction with life scale. Disse to skalaer har gode psykometriske egenskaber, men giver selvfølgelig blot ét ud af flere mulige perspektiver på subjektivt velvære. Selv om det er lykkedes at opnå relativt gode psykometriske egenskaber i relation til de mål, der anvendes, er der i den seneste tid blevet stillet spørgsmål med hensyn til, hvad det egentlig er man måler. Specielt kritisk har man været i forbindelse med, hvordan subjektivt velvære skal opfattes over længere tidsperioder, og om individer kan beskrive, hvordan de oplever velvære på en oprigtig og eksakt måde. Fx har Argyle [1] vist, at disse måleredskaber ikke giver et godt billede af, hvordan forskellige livs omstændigheder påvirker subjektivt velvære. Studier som dette har resulteret i, at nogle har konkluderet, at disse redskaber måler kontekstbetonede processer snarere end stabile tilstande af subjektivt velvære. Dette har ført andre, såsom fx nobelpristageren Da niel Kahneman, til at forsøge at opnå et mere objektivt mål for subjektivt velvære ved at måle mængden af positive kontra negative følelser [12]. I kontrast til den diskussion, der har været om måleredskaberne, er der rimelig sikkerhed omkring og en stor mængde empiri bag et andet forhold, nemlig at subjektivt velvære samvarierer med en mængde positive livsaspekter [15]. Dette gælder livsaspekter som et velfungerende ægteskab, gode venskaber, psykisk og fysisk sundhed, god indkomst og lang levelængde. Dette overrasker sikkert få. Mere interessant er, at lykke og positiv affekt, der ses som en central del af det at opleve subjektivt velvære, ser ud til at bidrage til disse livsaspekter. Lyubomirsky m.fl. har foretaget en metaanalyse af 225 studier og foreslår ud fra denne, at lykke samt positive emotioner og følelser ikke bare hænger sammen med disse livsaspekter, men faktisk er med til at skabe disse. Disse studier, hvoraf der både er eksperimentelle og korrelationelle studier samt længdesnitsundersøgelser, viser, at positiv affekt er den centrale drivkraft. Desuden fandt de, at lykke har med personlighed, tidligere succeser og positiv affekt at gøre. Dette leder også til, at man har en tilgang til livet, som genererer mere lykke. Positiv affekt og positive emotioner Forskning i emotioner har internationalt oplevet fornyet interesse de seneste 20 år [6]. Fokus har dog i overvejende grad været på negative emotioner såsom vrede, frygt og tristhed. I behandlingssammenhænge er sådanne emotioner blevet 7

6 kædet sammen med lidelser som PTSD, diverse fobier og depression, og der har derfor været et sundhedsfagligt og økonomisk incitament til at koncentrere sig om negative emotioner. Samtidig har det i både dyre- og menneskestudier generelt været lettere eksperimentelt at fremkalde og studere en emotion som fx frygt frem for en emotion som glæde. På trods af dette kan positive emotioner siges at udgøre meget af grundlaget for menneskelig sammenholdskraft. De fleste tilknytningsprocesser må antages at være mere styret af positiv frem for negativ affekt. Positive emotioner er fundamentale i fx tilknytning mellem barn og forælder, i parforhold og i den enkeltes beundring af forbilleder, der søges efterlignet og imiteret. Mennesker vil næppe have tilknytning til familie, forelske sig og uddanne sig (for fx at opnå anerkendelse), medmindre positive emotioner fungerede som motivationsfaktorer. Når man overvejer, hvor stor en rolle positiv affekt må have i lærings- og udviklingsprocesser, er det derfor besynderligt, at der ikke har været mere fokus på dette område. Positiv affekt er generelt blevet relateret til en særlig form for informationsbearbejdning, hvor man har tillid til og anvender sin eksisterende viden og ressourcer, fordi situationen opfattes som tryg og uproblematisk. Hvor bestemte negative emotioner ofte er blevet kædet sammen med konkrete handlingstendenser som flugt i relation til frygt og angreb i relation til vrede så er positive emotioner blevet relateret til imødekommende og udforskende tænkning og handling. Et konkret eksempel er Barbara Fredricksons teori om, at positive emotioner som glæde, interesse, stolthed og kærlighed udvider menneskers aktuelle tænkning og handlingsrepertoire og dermed medvirker til at opbygge nye personlige ressourcer og sociale relationer [9]. Ifølge denne teori ser mennesker nye muligheder og eksperimenterer og engagerer sig mere, når de er under indflydelse af positive emotioner. Denne tankegang passer godt med anden forskning, der har relateret positiv affekt til kreativitet [10]. I relation til spørgsmålet om at udforske det gode liv er det værd at nævne, at mængden af positiv kontra negativ affekt i en persons liv er blevet relateret til graden af subjektivt velvære. Kahneman [12] har fx foreslået, at objektiv glæde bedst kan opgøres ved at undersøge en persons mængde af positive versus negative følelser. Der er selvfølgelig ikke tale om et ligetil og simpelt forhold mellem lykke og det gode liv på den ene side og positive emotioner på den anden side. Det er ikke et spørgsmål om at forklare og forstå positive emotioner med den hensigt, at mennesker altid skal kunne være glade. Dermed ville man underkende det 8

7 faktum, at meget (positiv) udvikling kan fremkomme på baggrund af frustrationer, kriser og negative oplevelser, som de fleste kliniske psykologer nok vil nikke genkendende til. Mennesker, der rammes af ulykke, kan i heldige tilfælde mobilisere og udvikle ressourcer, som leder dem mod ny indsigt og forståelse. Pointen er ikke, at man skal erstatte interessen for negative emotioner med et fokus på positive emotioner, men at man supplerer traditionel emotionsforskning med et fokus på positiv affekt. Og i den sammenhæng kan positiv psykologi fungere som en både organisatorisk og faglig katalysator samt grundlag for individuel udvikling. Forøget lykke? Ifølge de fleste selvhjælpsbøger er det forholdsvis simpelt at blive og forblive lykkelig. I kontrast til dette har en stor del af den positive psykologi vist, at dette er alt andet end enkelt. En af de mest centrale forklaringer på dette forhold, som blev givet af Brickman og Campbell i 1971 og går under navnet den hedoniske trædemølle, lægger vægt på, at mennesker hurtigt tilvænner sig nye omstændigheder. Dette opfattes som en del af menneskets fænomenale tilpasningsdygtighed. Vi havner i nye omstændigheder og sætter os nye mål, men tilpasser os hurtigt til disse. Dette kan være en fordelagtig egenskab, i og med at mennesker kan leve og finde en form for mening under selv meget svære forhold. Omvendt viser undersøgelser, at stor økonomisk rigdom ikke nødvendigvis giver stor lykke. Uanset om vi pådrager os en rygradsskade eller vinder nogle millioner i lotteri, så overgår vi mere eller mindre til vores oprindelige lykkeniveau [4]. Andre forklaringer på, at det er svært at skabe langvarige forandringer i lykkeniveau, er genetiske [14] og evolutionspsykologiske [5]. Man arbejder således mod svære odds, hvis man vil forsøge at øge menneskers lykkeniveau permanent, men der har dog været nyere forsøg på at undersøge, om dette er muligt. I et studie, der var designet som et randomiseret kontrol forsøg (dvs. anvendte et design, der ofte bruges i psykoterapeutisk og farmakologisk forskning) afprøvede Seligman m.fl. [18], om man kunne skabe forøget lykke ved at bede forsøgspersoner udføre fem øvelser. Tre af disse øvelser viste sig at have en statistisk signifikant effekt på lykkeniveauet. I den første øvelse bad man deltagerne nedskrive og angive årsager til tre gode ting, som var hændt i løbet af dagen. Dette foregik i en uges tid. I den anden øvelse skulle deltagerne anvende deres såkaldte signaturstyrker [16] (deres stærke sider) på en ny måde. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema og fik individuelt feedback på deres fem mest fremtrædende signatur styrker. De blev siden bedt om at anvende disse styrker på en ny og anderledes måde hver dag i en uge. Den tredje intervention bestod i, hvad der blev kaldt en taknemmelighedsvisit. I denne øvelse bad man deltagerne skrive et brev, hvor de udtrykte deres taknemmelighed over for en person, som havde været venlig mod dem, men som de ikke havde haft tid til at takke. Som resultat af de første to øvelser blev mængden af glæde forøget, samtidig med at antallet af depressive symptomer blev mindsket, og dette holdt stik i en opfølgning seks måneder senere. Den tredje øvelse førte til en markant forøgelse af glæden, der dog kun holdt en måned. Forbedret psykoterapi? Det ovenfor nævnte studie indikerer, at det er muligt at omsætte positiv psykologi til praksis. Flere har da også argumenteret for, at positiv psykologi kan supplere og udbygge de metoder, der allerede anvendes i terapeutisk praksis (fx [11], [21] ). Mennesker, der har problemer, vil normalt ikke blot mindske deres bekymringer og sorger, men også opnå positiv affekt, tilfredshed og mening i deres liv. Basalt set argumenterer den positive psykologi for, at velvære ikke blot er fravær af lidelse dvs. blot fordi man fx overvinder en depression, er det ikke sikkert, at man dermed opnår en særligt fyldestgørende tilværelse. Samtidig er tankegangen, at fokus på en persons konstruktive kvaliteter kan forebygge sygdom, være med til at bekæmpe en aktuel lidelse og medvirke til at forhindre tilbagefald. I den sammenhæng har man kritiseret den indflydelsesrige idé om, at mange psykologiske problemer kan sidestilles med medicinske problemer, dvs. at de kan afgrænses, identificeres, og at hver og et af disse bør behandles med en specifik type af behandling. I stedet antages det, at psykologiske problemer bl.a. har baggrund i ukonstruktiv brug af el- 9

8 Referencer: [1] Argyle, M.. Causes and correlates of happiness. In: Kahneman, D., Diener, E. & Schwarz, N. (Eds.). Well-being: The foundations of hedonic psychology. New York: Russell Sage Foundation; 1999: [2] Baumeister, R.F. How the self became a problem: A psychological review of the historical research, Journal of Personality and Social Psychology 1987; 52: [3] Brickman, P. & Campbell, D.T. Hedonic relativism and planning the good society. In: Appley, M. H. (Eds.). Adaptation-level theory. New York: Academic Press; 1971: [4] Brickman, P., Coates, D. & Janoff-Bulman, R.. Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? Journal of Personality and Social Psychology 1978; 36: [5] Buss, D.M. The evolution of happiness. American Psychologist 2000; 1: [6] Davidson, R.J., Scherer, K.R. & Goldsmith, H.H. (Eds.). Handbook of Affective Sciences, New York: Oxford University Press; [7] Diener, E. Subjective well-being: The science of happiness and a proposal for a national index. American Psychologist 2000; 55 (1): [8] Duckworth, A.L., Steen, T.A. & Seligman, M.A. Positive Psychology in Clinical Practice. Annual Review of Clinical Psychology 2005; 1: [9] Fredrickson, B.L. The Role of Positive Emotions in Positive ler manglende udvikling af personlige evner, og det foreslås, at man bør bruge en model, som fokuserer på aktualisering [11]. Denne konceptualisering ser holistisk på velvære såvel som psykopatologi og lader klientens indre røst være den sandhed, som følges. I første omgang er ønsket at udvikle diagnostiske redskaber, der kan identificere en persons ressourcer og styrker. I den sammenhæng skal det nævnes, at Peterson og Seligman [16] har produceret en manual, der søger at klassificere individuelle styrker og evner. Denne manual er tænkt som et supplement til diagnosesystemer som fx DSM-IV, og ud over denne eksisterer der også andre vurderingsværktøjer. Dernæst er opgaven at udvikle teknikker, der kan anvendes i udviklings- og behandlingssammenhænge, så der opbygges tilfredshed, engagement og mening i den enkeltes liv [8]. Mange studier har påvist, at behandlinger, der retter sig direkte mod et specifikt problems grundlag (som fx kognitiv terapi, der søger at identificere og bekæmpe automatiske negative tanker), er effektive, men meget få studier har undersøgt, hvilken effekt det har at klargøre og arbejde med en persons ressourcer og styrker. Samtidig kan man sige, at den positive psykologi har et særligt menneskesyn. Flere undersøgelser viser, at den terapeutiske effekt er tættere forbundet med terapeutens menneskesyn, og hvordan han udfører terapien, end med hvilken specifik terapiform, der anvendes [25]. Inden for den positive psykologi har man et menneskesyn, hvor mennesket ses som et væsen, der er drevet af socialt konstruktive kræfter, og en idé om, at alle mennesker kan blomstre op, hvis de blot får de rette betingelser. Et sådant menneskesyn kan bidrage til bedre psykoterapeutisk praksis. Ved at skifte fokus kan den positive psykologi bidrage til at forny vores felt. Man interesserer sig for at få en samlet forståelse af det positive og det negative, forsøger at finde en teoretisk ramme, som kan integrere flere analyseniveauer og har et ønske om, at teori og praksis skal supplere hinanden. Forhåbentlig kan den positive psykologi udgøre en paraply, hvorunder psykologer og andre, som interesserer sig for at forbedre menneskers livsvilkår, kan samarbejde produktivt. Anders Myszak, specialestuderende i psykologi, Simon Nørby, cand.psych., ph-d.-stipendiat, 10

9 Psychology The Broaden-and-Build Theory of Positive Emotions, American Psychologist 2001; 56 (3): [10] Isen, A.M.. Positive Affect. In: Dalgleish, T. & Power, M.J. (Eds.). Handbook of Cognition and Emotion. Chichester, England: John Wiley & Sons; 1999: [11] Joseph, S. & Linley, P.A. Positive therapy: A positive psychological theory of therapeutic practice. In: Linley, P.A. & Joseph, S. (Eds.). Positive psychology in practice. New York: Wiley and Sons; 2004: [12] Kahneman, D. Objective happiness. In: Kahneman, D., Diener, E. & Schwartz, N. (Eds.). Well-being: The foundations of hedonic psychology, New York: Russel Sage Foundation; 1999: [13] Linley, P.A., Joseph, S., Harrington, S. & Wood, A.M. Positive psychology: Past, present, and (possible) future, The Journal of Positive Psychology 2006; 1 (1): [14] Lykken, D. & Tellegen, A. Happiness is a stochastic phenomenon, Psychological Science 1996; 7 (3): [15] Lyubomirsky, S., King, L. & Diener, E. The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?, Psychological Bulletin 2005; 131 (6): [16] Peterson, C. & Seligman, M.E.P. Character strengths and virtues: A handbook and classification, Oxford, England: Oxford University Press; [17] Seligman, M.E.P, Parks, A.C. & Steen, T. A balanced psychology and a full life. In Huppert, F. A., Baylis, N. & Keverne, B. (Eds.). The science of well-being, Oxford, England: Oxford University Press; 2005A: [18] Seligman, M.E.P, Parks, A.C., Steen, T. & Peterson, C. Positive psychology progress: Empirical validation of interventions. American Psychologist 2005B; 60 (5): [19] Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. Positive psychology: An introduction. American Psychologist 2000; 55: [20] Seligman, M.E.P. Authentic happiness, New York: Free press; 2002A. [21] Seligman, M.E.P. Positive psychology, positive prevention, and positive therapy. In: Snyder, C.R. & Lopez, S.J. (Eds.). Handbook of positive psychology, New York: Oxford University Press; 2002B: 3-9. [22] Seligman, M.E.P. The president s address. American Psychologist 1999; 54: [23] Smith, M.. Research strategies toward a conception of positive mental health. American Psychologist 1959; 14: [24] Snyder, C.R. & Lopez, S.J. Handbook of Positive Psychology, New York: Oxford University Press; [25] Wampold, B.E. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings, Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum;

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje København Tirsdag den 26.02.10 Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje Et bud på definition af positiv psykologi Positiv psykologi søger at forstå og opbygge styrker og dyder som gør at individer

Læs mere

Anvendt positiv psykologi

Anvendt positiv psykologi Anvendt positiv psykologi Bør terapi fokusere mere på glæde, håb og ressourcer? i hvilket omfang kan positiv psykologisk viden anvendes i diagnose og behandling af psykiske lidelser? Positiv Af Simon Nørby

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder. Det gode liv Glæde, håb og personlige styrker Psykolog Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program Det gode liv om glæde, håb og personlige styrker 1. Del 13.15 14.30

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Kun ganske få glædesstudier.

Kun ganske få glædesstudier. Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1 http://www.arnoldbusck.dk/bo

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling Seminar om terapeutudvikling Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 Goldberg (2016) anbefaler følgende, for at sikre terapeutudvikling: Sætte små process- og effekt-mål baseret på klient-specifikke

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag

Hans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Hans Henrik Knoop 2008 LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Vi yder mest, når vi nyder: Jo bedre mennesker har det, des mere vil de kunne lære. Og uanset hvor hård konkurrencen er, vil de være

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI. en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Redigeret af Simon Nørby og Anders Myszak. 2.

POSITIV PSYKOLOGI. en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Redigeret af Simon Nørby og Anders Myszak. 2. Redigeret af Simon Nørby og Anders Myszak POSITIV PSYKOLOGI en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer 2. udgave Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 7 Af P. Alex Linley DEL 1: BAGGRUND

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvad er Positiv Psykologi

Hvad er Positiv Psykologi Hvad er Positiv Psykologi Positiv Psykologi er et nyt felt, som beskæftiger sig med mental sundhed, styrker, positive følelser, positive institutioner og optimal funktionsevne Positiv Psykologi er en videnskab

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

*Flow-teorien, hører til inden for den positive psykologi. *Flow-teorien blev opfundet af ungareren Mihaly Csikszentmihalyi i 1990. *Anvendelse: *Stressbehandling, organisationsudvikling, pædagogiske omr.

Læs mere

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde Sundhedsfremme i det p pædagogiske g g arbejde j Kjeld Kj ld FFredens d fforsker k i lledelse d l og kognition. Han er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi Eksistentiel terapi www.livsduelig.com Hvem er du? Hvor vil du gerne hen i livet? Hvordan træffer du de rigtige valg i livet? Hvordan lever du uden lidelse og bekymring? Hvordan får du et meningsfuldt

Læs mere

Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi Eksistentiel terapi www.livsduelig.com Hvem er du? Hvor vil du gerne hen i livet? Hvordan træffer du de rigtige valg i livet? Hvordan lever du uden lidelse og bekymring? Hvordan får du et meningsfuldt

Læs mere

Leg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014

Leg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykoterapi Eksistentiel psykoterapi www.livsduelig.com Hvem er du? Hvor vil du gerne hen i livet? Hvordan træffer du de rigtige valg i livet? Hvordan lever du uden lidelse og bekymring? Hvordan får du et meningsfuldt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt? Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere