POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POSITIV PSYKOLOGI. Hvad er POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY"

Transkript

1 POSITIVT AF ANDERS MYSZAK OG SIMON NØRBY POSITIV PSYKOLOGI Står arbejdet med problemer og sygdom for højt på dagsordenen, og glemmer psykologien at være fag og profession for mentalt velvære og menneskelige styrker? Hvad er et godt liv? og Hvad gør livet værd at leve?. Dette er eksempler på centrale spørgsmål, som den positive psykologi forsøger at besvare [19]. Interessen for sådanne spørgsmål er ikke ny, og det er heller ikke det, der er den positive psykologis særkende. Store tænkere og filosoffer som Konfucius og Aristoteles forsøgte allerede flere århundreder før vor tidsregning at redegøre for, hvad der udgør det gode liv. Det, der i stedet gør den positive psykologi speciel, er følgende kombination: et ønske om, at psykologien skal være et mere omfattende studium af mennesket, som tager hensyn til både gode og dårlige aspekter, et krav om, at dette studium skal have en høj videnskabelig kvalitet, samt en ambition om, at der skal være et gensidigt og produktivt forhold mellem teori og praksis. Hertil kommer, at man har et grundlæggende positivt menneskesyn og vil finde bedre og mere videnskabelige forklaringer end hverdagsfilosoffer kan producere. Positiv psykologi er en relativt ny bevægelse. Den begivenhed, der klarest markerede begyndelsen på denne, var Martin Seligmans tale som formand for den amerikanske psykolog- 3 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

2 forening i 1998 [22]. Her hævdede han, at psykologien havde undladt at opfylde to af de tre grundlæggende målsætninger, som den havde før Anden Verdenskrig, nemlig at behandle mental sygdom, gøre menneskers liv mere produktivt og fyldestgørende samt stimulere talentfuld udvikling. Det blev påpeget, at psykologer var blevet dygtige til at arbejde med psykiske problemer og sygdom, men at man havde undladt at beskæftige sig med mentalt velvære og menneskelige styrker og dermed ignoreret en stor del af almindelige menneskers liv. Det blev samtidigt fastslået, at meget fremgang og megen forebyggelse af sygdom kan opnås ved at fokusere på og undersøge positive aspekter i menneskers liv. Talen var delvis politisk, og der er da heller ikke senere blevet lagt skjul på, at sigtet med den positive psykologi er normativt såvel som deskriptivt. På det generelle plan er målsætningen at hjælpe mennesker til at leve mere fyldestgørende og glædesfyldte liv. Mere specifikke målsætninger inkluderer at markere en psykologisk egenart i forhold til den lægefaglige profession. Talen havde baggrund i samtaler med bl.a. Mihaly Csikszentmihaly (som er kendt for sine teorier om flow og kreativitet), og umiddelbart efter at denne var blevet givet, blev der dannet en styringskomité og et center for positiv psykologi på Pennsylvanias Universitet [13]. Siden da er adskillige journalartikler blevet publiceret, og området har fået sin egen håndbog [24] og sit eget tidsskrift: Journal of Positive Psychology. Desuden er der på flere amerikanske universiteter, fx Harvard, oprettet bachelor- og kandidatkurser. Også i Norden er der begyndende interesse for denne ny vinkel på psykologien. Tidsskrift for Norsk Psy- 4

3 kologforening udgav et temanummer herom (nr. 10, 2005), og det danske Kognition & Pædagogik har netop udgivet et temanummer. Endelig er der i år blevet dannet et dansk netværk for positiv psykologi. Skeptikere vil måske mene, at positiv psykologi er gammel vin på nye flasker. Det er rigtigt, at spørgsmålet om, hvad det gode liv er, og hvordan man opnår det, blev diskuteret allerede i oldtiden. Ligeledes er den positive psykologi relateret til mange skoledannelser inden for psykologien, og fx eksistentielle og humanistiske psykologer vil sikkert genkende meget af det, der betegnes som positiv psykologi. Carl Rogers beskæftigede sig fx med ideer om den fuldt fungerende person og Abraham Maslow med ideer om selvaktualisering, og hvad der udgør et sundt individ. Historisk er det interessant at påpege, at Maslow faktisk havde et kapitel med titlen På vej mod en positiv psykologi i sin bog om motivation og personlighed fra Der er dog ingen grund til, at man ikke skulle kunne beskæftige sig med emnet, bare fordi man tidligere har arbejdet med det. I stedet handler det om at udbygge og forny området. Desuden er den positive psykologi unik ved et forsøg på at opnå en mere fyldestgørende og helhedsorienteret forståelse af mennesket og ved at være en bred bevægelse, der søger at koordinere forskningsindsatsen inden for områder, som ikke traditionelt er særligt relaterede (som fx forskning i kreativitet, social intelligens og positive emotioner). Yderligere har den positive psykologi en erklæret målsætning om at være en metodisk stringent og empirisk valideret videnskab og finder inspiration fra andre videnskabelige områder som økonomi, sociologi og antropologi. Definitioner Der findes ikke én positiv psykologi og heller ikke en bestemt form for positiv psykologi, som kan anvendes som et sikkert udgangspunkt til at identificere alle positive psykologer. Desuden eksisterer der psykologer, som arbejder med temaer, som kan siges at befinde sig inden for den positive psykologis emneområde, uden at disse psykologer selv vil mene, at de tilhører denne disciplin. Mangfoldigheden reflekteres ikke mindst i mængden af definitioner på positiv psykologi. Tidlige definitioner var kendetegnet ved at være fokuseret på det overordnede mål for disciplinen. Dette mål, som blev fremlagt af Seligman & Csikszentmihalyi [19], er at katalysere en forandringsproces, så psykologiens fokus skifter fra primært at reparere de dårlige ting i livet til også at opbygge positive kvaliteter. Der ligger en afstandtagen til, at psykologien traditionelt beskæftiger sig med psykisk sygdom og menneskelige problemer, og en påpegning af, at meget fremgang og megen forebyggelse kan opnås ved at undersøge og fokusere på menneskelige styrker og succeser. Som Seligman og Csikszentmihalyi skrev: Behandling indebærer ikke blot at reparere det, der er gået i stykker, men også at nære, hvad der er bedst (ibid., s. 3). De tidlige definitioner var ofte formuleret på en måde, der tydeligt adskilte den positive psykologi fra den gamle psykologi. Formålet var at markere disciplinen, hvilket sikkert har bidraget til områdets stærke tilvækst, men også har haft negative følger i form af en uhensigtsmæssig konceptuel skillelinje. I dag er mange af den opfattelse, at en opdeling i gammel og ny psykologi ikke er holdbar. En mere integrativ og pragmatisk definition er blevet givet af Linley m.fl. [13], som foreslår, at positiv psykologi er studiet af optimal menneskelig fungeren. Her kunne være tale om fx at forstå, hvad der kendetegner individer, som er meget dygtige til deres arbejde eller har et særligt godt familieliv. I forbindelse med denne definition foreslås det, at man skal opbygge et fælles sprog og en taksonomi til at forstå og forklare de årsager, processer og mekanismer, der er involveret i såkaldt ønskværdige udfald, dvs. resultater der værdsættes, som fx forøget kunnen eller glæde. Der lægges i den sammenhæng vægt på, at den positive psykologi skal supplere og ikke erstatte det traditionelle fokus på livets negative aspekter. Centrale problemstillinger Man kan overveje, om positive psykologer (såvel som andre psykologer) skal have retten til at definere, hvad der udgør det gode liv, og hvad der er godt. At bestemme hvad der udgør et godt liv, 5

4 er vel et personligt og filosofisk spørgsmål, som egentlig kun kan besvares af den enkelte. Problemet med at definere, hvad der er godt (eller dårligt), er, at en sådan definition uundgåeligt bliver koblet til værdiladede vurderinger [23]. Hvordan den enkelte opfatter sin kropslige og mentale tilstand samt sin omverden, er relativt og hænger sammen med, hvordan mening skabes i relation til en selv og ens omverden [2]. På trods af dette kan den positive psykologi, og også videnskaben som helhed, give sit bud på svar på disse spørgsmål ved at undersøge, hvordan fænomener som lykke og det gode liv kan forstås og kategoriseres, og ved at stimulere empiriske studier af disse fænomener [17]. Hermed opnår man ikke endegyldige og absolutte svar på, hvad lykke eller det gode liv er. I stedet er ambitionen, at få større indsigt i disse spørgsmål og at anvende denne indsigt til at forbedre livskvaliteten for så mange som muligt. De seneste år har budt på flere forsøg på at konkretisere, hvordan det gode liv kan forstås. Seligman [20] har foreslået en skelnen mellem tre områder af det gode liv. Ideen om det behagelige liv er relateret til hedonistiske teorier om lykke og glæde, og der er tale om et liv, hvor positiv affekt maksimeres og negative emotioner og smerte minimeres. Der kan være tale om positive emotioner i relation til fortiden (fx afklarethed og tilfredsstillelse), nutiden (fx afslapning og glæde) og fremtiden (fx optimisme og håb). Dernæst er der det engagerede liv som er baseret på, at personlige styrker og talenter anvendes til at koncentrere sig om og lade sig absorbere i de opgaver, man beskæftiger sig med, dvs. at man opnår en form for flow og størst mulig indlevelse i, hvad man arbejder med. Endelig opfattes det meningsfulde liv som et liv, hvor man tjener positive sager og institutioner, som er eksterne i forhold til sig selv. Det kan dreje sig om at arbejde for at få sin familie til at hænge sammen, om at deltage i politisk debat, eller om at man forfølger en videnskabelig idé, der kan tjene almenheden. Det meningsfulde liv er kort sagt relateret til, at man involverer sig i emner og opgaver der er eksterne i forhold til én selv, og som kan give ens liv en form for dybere og eventuelt transcendent mening. Et andet spørgsmål, man som psykolog kan stille, er, om det er moralsk forsvarligt at forsøge at få klarhed over, hvad der gør mennesker lykkelige og deres liv værd at leve, når man kan anvende sin tid på at udforske rødderne til den elendighed, som findes. De fleste positive psykologer vil svare bekræftende. For det første vil den videnskabelige psykologi være mere relevant for almen- 6

5 heden såfremt den har et bredere fokus. Mennesker er interesserede i både sygdom og sundhed, sorg og glæde, ting, som ikke fungerer, og ting, som fungerer. For det andet interesserer de fleste positive psykologer sig ikke for positive fænomener isoleret fra negative fænomener. Disse hænger uvilkårligt sammen, og det, der driver de fleste i disciplinen, er at bidrage til en psykologi, som ser på det hele menneske, på både gode og dårlige aspekter. Dette afspejles bl.a. i den store interesse i ideen om, at større viden om, hvad der er godt, kan mindske det, der er skidt. Det er fx muligt, at man (delvist) vil kunne immunisere børn mod depression ved at stimulere en udvikling af konstruktive færdigheder og styrker. I denne sammenhæng kan man sige, at forskning i forebyggelse og modstandsdygtighed over for sygdom er et område, der er tæt relateret til den positive psykologis målsætninger. Subjektivt velvære og lykke Et interessant emne inden for den positive psykologi er subjektivt velvære. Dette emne er bl.a. blevet udforsket af den amerikanske psykolog Ed Diener [7]. I hans forskning baseres studiet af subjektivt velvære på en idé om, at det er vigtigt, at individet selv mener at leve et godt og nydelsesfuldt liv. Forskning tyder på, at menneskers vurderinger af, hvad der gør livet godt, kendetegnes af at være både affektive og kognitive. Ifølge Diener nyder mennesker subjektivt velvære, når de oplever mange positive og få negative emotioner, når de oplever mere nydelse end smerte, når de er opslugte af interessante aktiviteter, og når de er generelt er tilfredse med deres liv. En sådan evaluering er kompleks og indeholder mange forskellige aspekter, der dog kan deles op i to overordnede kategorier. Den første omfatter følelsestilstande og emotioner, som folk oplever, og den anden omhandler mere globale faktorer som arbejde, parforhold og livet i sin helhed. Forskningen har anvendt forskellige primært kvantitative mål til at måle subjektivt velvære, og i dag er det populært at anvende skalaer, som indeholder flere typer af spørgsmål. To eksempler er Positive and negative affect scale (PANAS) og Satisfaction with life scale. Disse to skalaer har gode psykometriske egenskaber, men giver selvfølgelig blot ét ud af flere mulige perspektiver på subjektivt velvære. Selv om det er lykkedes at opnå relativt gode psykometriske egenskaber i relation til de mål, der anvendes, er der i den seneste tid blevet stillet spørgsmål med hensyn til, hvad det egentlig er man måler. Specielt kritisk har man været i forbindelse med, hvordan subjektivt velvære skal opfattes over længere tidsperioder, og om individer kan beskrive, hvordan de oplever velvære på en oprigtig og eksakt måde. Fx har Argyle [1] vist, at disse måleredskaber ikke giver et godt billede af, hvordan forskellige livs omstændigheder påvirker subjektivt velvære. Studier som dette har resulteret i, at nogle har konkluderet, at disse redskaber måler kontekstbetonede processer snarere end stabile tilstande af subjektivt velvære. Dette har ført andre, såsom fx nobelpristageren Da niel Kahneman, til at forsøge at opnå et mere objektivt mål for subjektivt velvære ved at måle mængden af positive kontra negative følelser [12]. I kontrast til den diskussion, der har været om måleredskaberne, er der rimelig sikkerhed omkring og en stor mængde empiri bag et andet forhold, nemlig at subjektivt velvære samvarierer med en mængde positive livsaspekter [15]. Dette gælder livsaspekter som et velfungerende ægteskab, gode venskaber, psykisk og fysisk sundhed, god indkomst og lang levelængde. Dette overrasker sikkert få. Mere interessant er, at lykke og positiv affekt, der ses som en central del af det at opleve subjektivt velvære, ser ud til at bidrage til disse livsaspekter. Lyubomirsky m.fl. har foretaget en metaanalyse af 225 studier og foreslår ud fra denne, at lykke samt positive emotioner og følelser ikke bare hænger sammen med disse livsaspekter, men faktisk er med til at skabe disse. Disse studier, hvoraf der både er eksperimentelle og korrelationelle studier samt længdesnitsundersøgelser, viser, at positiv affekt er den centrale drivkraft. Desuden fandt de, at lykke har med personlighed, tidligere succeser og positiv affekt at gøre. Dette leder også til, at man har en tilgang til livet, som genererer mere lykke. Positiv affekt og positive emotioner Forskning i emotioner har internationalt oplevet fornyet interesse de seneste 20 år [6]. Fokus har dog i overvejende grad været på negative emotioner såsom vrede, frygt og tristhed. I behandlingssammenhænge er sådanne emotioner blevet 7

6 kædet sammen med lidelser som PTSD, diverse fobier og depression, og der har derfor været et sundhedsfagligt og økonomisk incitament til at koncentrere sig om negative emotioner. Samtidig har det i både dyre- og menneskestudier generelt været lettere eksperimentelt at fremkalde og studere en emotion som fx frygt frem for en emotion som glæde. På trods af dette kan positive emotioner siges at udgøre meget af grundlaget for menneskelig sammenholdskraft. De fleste tilknytningsprocesser må antages at være mere styret af positiv frem for negativ affekt. Positive emotioner er fundamentale i fx tilknytning mellem barn og forælder, i parforhold og i den enkeltes beundring af forbilleder, der søges efterlignet og imiteret. Mennesker vil næppe have tilknytning til familie, forelske sig og uddanne sig (for fx at opnå anerkendelse), medmindre positive emotioner fungerede som motivationsfaktorer. Når man overvejer, hvor stor en rolle positiv affekt må have i lærings- og udviklingsprocesser, er det derfor besynderligt, at der ikke har været mere fokus på dette område. Positiv affekt er generelt blevet relateret til en særlig form for informationsbearbejdning, hvor man har tillid til og anvender sin eksisterende viden og ressourcer, fordi situationen opfattes som tryg og uproblematisk. Hvor bestemte negative emotioner ofte er blevet kædet sammen med konkrete handlingstendenser som flugt i relation til frygt og angreb i relation til vrede så er positive emotioner blevet relateret til imødekommende og udforskende tænkning og handling. Et konkret eksempel er Barbara Fredricksons teori om, at positive emotioner som glæde, interesse, stolthed og kærlighed udvider menneskers aktuelle tænkning og handlingsrepertoire og dermed medvirker til at opbygge nye personlige ressourcer og sociale relationer [9]. Ifølge denne teori ser mennesker nye muligheder og eksperimenterer og engagerer sig mere, når de er under indflydelse af positive emotioner. Denne tankegang passer godt med anden forskning, der har relateret positiv affekt til kreativitet [10]. I relation til spørgsmålet om at udforske det gode liv er det værd at nævne, at mængden af positiv kontra negativ affekt i en persons liv er blevet relateret til graden af subjektivt velvære. Kahneman [12] har fx foreslået, at objektiv glæde bedst kan opgøres ved at undersøge en persons mængde af positive versus negative følelser. Der er selvfølgelig ikke tale om et ligetil og simpelt forhold mellem lykke og det gode liv på den ene side og positive emotioner på den anden side. Det er ikke et spørgsmål om at forklare og forstå positive emotioner med den hensigt, at mennesker altid skal kunne være glade. Dermed ville man underkende det 8

7 faktum, at meget (positiv) udvikling kan fremkomme på baggrund af frustrationer, kriser og negative oplevelser, som de fleste kliniske psykologer nok vil nikke genkendende til. Mennesker, der rammes af ulykke, kan i heldige tilfælde mobilisere og udvikle ressourcer, som leder dem mod ny indsigt og forståelse. Pointen er ikke, at man skal erstatte interessen for negative emotioner med et fokus på positive emotioner, men at man supplerer traditionel emotionsforskning med et fokus på positiv affekt. Og i den sammenhæng kan positiv psykologi fungere som en både organisatorisk og faglig katalysator samt grundlag for individuel udvikling. Forøget lykke? Ifølge de fleste selvhjælpsbøger er det forholdsvis simpelt at blive og forblive lykkelig. I kontrast til dette har en stor del af den positive psykologi vist, at dette er alt andet end enkelt. En af de mest centrale forklaringer på dette forhold, som blev givet af Brickman og Campbell i 1971 og går under navnet den hedoniske trædemølle, lægger vægt på, at mennesker hurtigt tilvænner sig nye omstændigheder. Dette opfattes som en del af menneskets fænomenale tilpasningsdygtighed. Vi havner i nye omstændigheder og sætter os nye mål, men tilpasser os hurtigt til disse. Dette kan være en fordelagtig egenskab, i og med at mennesker kan leve og finde en form for mening under selv meget svære forhold. Omvendt viser undersøgelser, at stor økonomisk rigdom ikke nødvendigvis giver stor lykke. Uanset om vi pådrager os en rygradsskade eller vinder nogle millioner i lotteri, så overgår vi mere eller mindre til vores oprindelige lykkeniveau [4]. Andre forklaringer på, at det er svært at skabe langvarige forandringer i lykkeniveau, er genetiske [14] og evolutionspsykologiske [5]. Man arbejder således mod svære odds, hvis man vil forsøge at øge menneskers lykkeniveau permanent, men der har dog været nyere forsøg på at undersøge, om dette er muligt. I et studie, der var designet som et randomiseret kontrol forsøg (dvs. anvendte et design, der ofte bruges i psykoterapeutisk og farmakologisk forskning) afprøvede Seligman m.fl. [18], om man kunne skabe forøget lykke ved at bede forsøgspersoner udføre fem øvelser. Tre af disse øvelser viste sig at have en statistisk signifikant effekt på lykkeniveauet. I den første øvelse bad man deltagerne nedskrive og angive årsager til tre gode ting, som var hændt i løbet af dagen. Dette foregik i en uges tid. I den anden øvelse skulle deltagerne anvende deres såkaldte signaturstyrker [16] (deres stærke sider) på en ny måde. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema og fik individuelt feedback på deres fem mest fremtrædende signatur styrker. De blev siden bedt om at anvende disse styrker på en ny og anderledes måde hver dag i en uge. Den tredje intervention bestod i, hvad der blev kaldt en taknemmelighedsvisit. I denne øvelse bad man deltagerne skrive et brev, hvor de udtrykte deres taknemmelighed over for en person, som havde været venlig mod dem, men som de ikke havde haft tid til at takke. Som resultat af de første to øvelser blev mængden af glæde forøget, samtidig med at antallet af depressive symptomer blev mindsket, og dette holdt stik i en opfølgning seks måneder senere. Den tredje øvelse førte til en markant forøgelse af glæden, der dog kun holdt en måned. Forbedret psykoterapi? Det ovenfor nævnte studie indikerer, at det er muligt at omsætte positiv psykologi til praksis. Flere har da også argumenteret for, at positiv psykologi kan supplere og udbygge de metoder, der allerede anvendes i terapeutisk praksis (fx [11], [21] ). Mennesker, der har problemer, vil normalt ikke blot mindske deres bekymringer og sorger, men også opnå positiv affekt, tilfredshed og mening i deres liv. Basalt set argumenterer den positive psykologi for, at velvære ikke blot er fravær af lidelse dvs. blot fordi man fx overvinder en depression, er det ikke sikkert, at man dermed opnår en særligt fyldestgørende tilværelse. Samtidig er tankegangen, at fokus på en persons konstruktive kvaliteter kan forebygge sygdom, være med til at bekæmpe en aktuel lidelse og medvirke til at forhindre tilbagefald. I den sammenhæng har man kritiseret den indflydelsesrige idé om, at mange psykologiske problemer kan sidestilles med medicinske problemer, dvs. at de kan afgrænses, identificeres, og at hver og et af disse bør behandles med en specifik type af behandling. I stedet antages det, at psykologiske problemer bl.a. har baggrund i ukonstruktiv brug af el- 9

8 Referencer: [1] Argyle, M.. Causes and correlates of happiness. In: Kahneman, D., Diener, E. & Schwarz, N. (Eds.). Well-being: The foundations of hedonic psychology. New York: Russell Sage Foundation; 1999: [2] Baumeister, R.F. How the self became a problem: A psychological review of the historical research, Journal of Personality and Social Psychology 1987; 52: [3] Brickman, P. & Campbell, D.T. Hedonic relativism and planning the good society. In: Appley, M. H. (Eds.). Adaptation-level theory. New York: Academic Press; 1971: [4] Brickman, P., Coates, D. & Janoff-Bulman, R.. Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? Journal of Personality and Social Psychology 1978; 36: [5] Buss, D.M. The evolution of happiness. American Psychologist 2000; 1: [6] Davidson, R.J., Scherer, K.R. & Goldsmith, H.H. (Eds.). Handbook of Affective Sciences, New York: Oxford University Press; [7] Diener, E. Subjective well-being: The science of happiness and a proposal for a national index. American Psychologist 2000; 55 (1): [8] Duckworth, A.L., Steen, T.A. & Seligman, M.A. Positive Psychology in Clinical Practice. Annual Review of Clinical Psychology 2005; 1: [9] Fredrickson, B.L. The Role of Positive Emotions in Positive ler manglende udvikling af personlige evner, og det foreslås, at man bør bruge en model, som fokuserer på aktualisering [11]. Denne konceptualisering ser holistisk på velvære såvel som psykopatologi og lader klientens indre røst være den sandhed, som følges. I første omgang er ønsket at udvikle diagnostiske redskaber, der kan identificere en persons ressourcer og styrker. I den sammenhæng skal det nævnes, at Peterson og Seligman [16] har produceret en manual, der søger at klassificere individuelle styrker og evner. Denne manual er tænkt som et supplement til diagnosesystemer som fx DSM-IV, og ud over denne eksisterer der også andre vurderingsværktøjer. Dernæst er opgaven at udvikle teknikker, der kan anvendes i udviklings- og behandlingssammenhænge, så der opbygges tilfredshed, engagement og mening i den enkeltes liv [8]. Mange studier har påvist, at behandlinger, der retter sig direkte mod et specifikt problems grundlag (som fx kognitiv terapi, der søger at identificere og bekæmpe automatiske negative tanker), er effektive, men meget få studier har undersøgt, hvilken effekt det har at klargøre og arbejde med en persons ressourcer og styrker. Samtidig kan man sige, at den positive psykologi har et særligt menneskesyn. Flere undersøgelser viser, at den terapeutiske effekt er tættere forbundet med terapeutens menneskesyn, og hvordan han udfører terapien, end med hvilken specifik terapiform, der anvendes [25]. Inden for den positive psykologi har man et menneskesyn, hvor mennesket ses som et væsen, der er drevet af socialt konstruktive kræfter, og en idé om, at alle mennesker kan blomstre op, hvis de blot får de rette betingelser. Et sådant menneskesyn kan bidrage til bedre psykoterapeutisk praksis. Ved at skifte fokus kan den positive psykologi bidrage til at forny vores felt. Man interesserer sig for at få en samlet forståelse af det positive og det negative, forsøger at finde en teoretisk ramme, som kan integrere flere analyseniveauer og har et ønske om, at teori og praksis skal supplere hinanden. Forhåbentlig kan den positive psykologi udgøre en paraply, hvorunder psykologer og andre, som interesserer sig for at forbedre menneskers livsvilkår, kan samarbejde produktivt. Anders Myszak, specialestuderende i psykologi, Simon Nørby, cand.psych., ph-d.-stipendiat, 10

9 Psychology The Broaden-and-Build Theory of Positive Emotions, American Psychologist 2001; 56 (3): [10] Isen, A.M.. Positive Affect. In: Dalgleish, T. & Power, M.J. (Eds.). Handbook of Cognition and Emotion. Chichester, England: John Wiley & Sons; 1999: [11] Joseph, S. & Linley, P.A. Positive therapy: A positive psychological theory of therapeutic practice. In: Linley, P.A. & Joseph, S. (Eds.). Positive psychology in practice. New York: Wiley and Sons; 2004: [12] Kahneman, D. Objective happiness. In: Kahneman, D., Diener, E. & Schwartz, N. (Eds.). Well-being: The foundations of hedonic psychology, New York: Russel Sage Foundation; 1999: [13] Linley, P.A., Joseph, S., Harrington, S. & Wood, A.M. Positive psychology: Past, present, and (possible) future, The Journal of Positive Psychology 2006; 1 (1): [14] Lykken, D. & Tellegen, A. Happiness is a stochastic phenomenon, Psychological Science 1996; 7 (3): [15] Lyubomirsky, S., King, L. & Diener, E. The benefits of frequent positive affect: Does happiness lead to success?, Psychological Bulletin 2005; 131 (6): [16] Peterson, C. & Seligman, M.E.P. Character strengths and virtues: A handbook and classification, Oxford, England: Oxford University Press; [17] Seligman, M.E.P, Parks, A.C. & Steen, T. A balanced psychology and a full life. In Huppert, F. A., Baylis, N. & Keverne, B. (Eds.). The science of well-being, Oxford, England: Oxford University Press; 2005A: [18] Seligman, M.E.P, Parks, A.C., Steen, T. & Peterson, C. Positive psychology progress: Empirical validation of interventions. American Psychologist 2005B; 60 (5): [19] Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. Positive psychology: An introduction. American Psychologist 2000; 55: [20] Seligman, M.E.P. Authentic happiness, New York: Free press; 2002A. [21] Seligman, M.E.P. Positive psychology, positive prevention, and positive therapy. In: Snyder, C.R. & Lopez, S.J. (Eds.). Handbook of positive psychology, New York: Oxford University Press; 2002B: 3-9. [22] Seligman, M.E.P. The president s address. American Psychologist 1999; 54: [23] Smith, M.. Research strategies toward a conception of positive mental health. American Psychologist 1959; 14: [24] Snyder, C.R. & Lopez, S.J. Handbook of Positive Psychology, New York: Oxford University Press; [25] Wampold, B.E. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings, Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum;

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje

Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje København Tirsdag den 26.02.10 Positiv psykologi - Glad og tilfreds med vilje Et bud på definition af positiv psykologi Positiv psykologi søger at forstå og opbygge styrker og dyder som gør at individer

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Positiv psykologi 13. november 2014. Dorthe Lilliendal Kandidat i pædagogisk psykologi & sygeplejerske.

Positiv psykologi 13. november 2014. Dorthe Lilliendal Kandidat i pædagogisk psykologi & sygeplejerske. Positiv psykologi 13. november 2014 Dorthe Lilliendal Kandidat i pædagogisk psykologi & sygeplejerske. Mål for formiddagen Bidrage til viden om hvordan personlig trivsel kan øges Styrketræning At viderebringe

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT. Nina Tange - nta@dpu.dk

POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT. Nina Tange - nta@dpu.dk POSITIV PSYKOLOGI NINA TANGE, CAND.SCIENT.SOC. DPU, AARHUS UNIVERSITET SPECIALKONSULENT PROGRAM Hvad er positiv psykologi? Frokost ca kl. 12.00-12.45 Styrker En smule afprøvning DEFINITIONER The study

Læs mere

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D E A R B E J D S G L Æ D Arbejdsglæde Sæt fokus på det, som virkelig virker NU Alexander Kjerulf Arbeitsfreude Arbejdsglæde Udbredthed: Meget sjælden 過 労 死 (karoshi) Død af overarbejde Alexander Kjerulf

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

mlpfqfs=mpvhlildf=ld=^o_bgapdiãab=

mlpfqfs=mpvhlildf=ld=^o_bgapdiãab= mlpfqfs=mpvhlildf=ld=^o_bgapdiãab= Målet med denne artikel er at give læseren et indblik i positiv psykologi og sammenhængen med arbejdsglæde. Trivselsteorien PERMA præsenteres efterfulgt af konkrete anbefalinger

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier, skoler, virksomheder,

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - MOTIVATION & ENGAGEMENT PÅ JOBBET INDHOLDSFORTEGNELSE

POSITIV PSYKOLOGI - MOTIVATION & ENGAGEMENT PÅ JOBBET INDHOLDSFORTEGNELSE POSITIV PSYKOLOGI - MOTIVATION & ENGAGEMENT PÅ JOBBET INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 2 Problemstilling... 2 Motivation, engagement & trivsel begrebsafklaring... 3 Historik, subjektsyn & (positive) mål...

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge COACHINGUDDANNELSE 3 MODULER - forløb om teenagecoaching for fagfolk COACHINGUDDANNELSE FORLØB OM TEENAGECOACHING

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

06-05-2013. Positiv psykologisk coaching. Læringsmål

06-05-2013. Positiv psykologisk coaching. Læringsmål Positiv psykologisk coaching Ebbe Lavendt Coaching Psychology Unit, NEXS Dias 1 Læringsmål Udvikle dybdegående viden og forståelse for positiv psykologi anvendt i forbindelse med coaching Forholde sig

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Christina Sullivan 2015-06-12

Christina Sullivan 2015-06-12 Christina Sullivan 2015-06-12 Indholdsfortegnelse Overblik Velkommen Deklaration Struktur Indexering Motivationskompetence Intern motivation Strategisk forankring Spørgsmål med højest og lavest score Behov

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere