Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske intention været, at 10. klassetilbuddet særligt er målrettet elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (Folkeskoleloven 19a). Denne lovændring skal ses i lyset af den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det har længe været diskuteret, om dette ekstra skoleår blot forlænger uddannelsestiden eller om det lever op til den politiske intention om at klargøre og modne elever, således at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af effekter af at tage 10. klasse for elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er tredje og sidste del af en større evaluering af 10. klasse. Dato Ref. MBE Projekt-nr /6 Første del af evalueringen viser i en karakteristik af 10. klasseelever, at elever, der vælger et kommunalt 10. klassetilbud 1 i høj grad svarer til den målgruppe, som lovændringen knytter an til. Det vil sige, elever der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Herimod er den elevgruppe, der vælger 10. klasse på en efterskole mere fagligt stærk og mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Anden del af evalueringen sætter fokus på variation i 10. klassetilbuddene, elevernes udvikling i løbet af 10. klasse og hvilke faktorer, der har betydning for at øge elevernes motivation for at starte på en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser bl.a., at de elever, der i 9. klasse vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive vurderinger i 10. klasse. Størstedelen af denne elevgruppe går på et kommunalt 10. klassetilbud. I tredje del af evalueringen tager vi skridtet videre og ser på, hvorvidt den udvikling eleverne selv vurderer også kan ses på elevernes adfærd i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Et kommunalt 10. klassetilbud inkluderer i undersøgelsen 10. klasser på: folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med projektet er at undersøge om 10. klasse har en effekt i forhold til elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. Metoden baserer sig på en såkaldt kvasieksperimentel effektmålingsmetode kaldet instrumentvariabel estimation (herefter kaldet IV-estimation). Datagrundlaget består af registerdata fra Danmarks Statistik. Det primære undersøgelsesspørgsmål er, om der kan påvises en effekt for elever, der tager 10. klasse i stedet for at afslutte folkeskolen efter 9. klasse. De effekter, der undersøges, handler primært om påbegyndelse, fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Effektmålene er udvalgt på baggrund af den politiske intention 10. klasse har ifølge loven, som netop handler om at øge elevernes faglige kvalifikationer og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover at undersøge effekten af 10. klasse i forhold til de elever der afslutter folkeskolen efter 9. klasse, vil vi også undersøge, om der er forskel på effekten af at tage et kommunalt 10. klassetilbud i forhold til at tage 10. klasse på en efterskole. I undersøgelsen afgrænser vi et kommunalt 10. klassetilbud til at inkludere 10. klasser på folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Inden for rammerne af den anvendte metode er det ikke muligt at undersøge effekter for hver af disse 10. klassetilbud. Det er således ikke muligt at isoleret effekten af fx 10. klasse placeret på ungdomsskoler eller 10. klassecentre. Helt konkret vil undersøgelsen søge at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1) Har 10. klasse en effekt i forhold til om eleverne påbegynder en EUD eller en gymnasial uddannelse? 2) Har 10. klasse en effekt i forhold til: - at gennemføre første år af en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at være i gang med en gymnasial uddannelse? - at gennemføre en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at gennemføre en gymnasial uddannelse? - at være i gang med samme EUD, som man startede på efter endt grundskole? - at være i gang med en EUD med maksimalt et grundforløb og et hovedforløb? - at være i gang med en EUD? - at gennemføre EUD med maks et grundforløb og et hovedforløb? - at gennemføre en EUD? 2/6 Tilsvarende undersøgelsesspørgsmål vil blive besvaret i forhold til at undersøge forskelle på effekter mellem 10. klasse taget i et kommunalt 10. klassetilbud og 10. klasse taget på en efterskole. Desuden vil vi undersøge, om effekterne varierer afhængigt af hjemmets uddannelsesniveau. Vi har valgt at operationalisere hjemmets uddannelsesniveau til morens længste gennemførte uddannelse. Eleverne inddeles i den forbindelse i tre grupper alt efter, om morerens højeste uddannelse er grundskole, en ungdomsuddannelse/erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Forskningen viser, at opvækstvilkår, herunder morerens uddannelsesniveau, bl.a. har betydning for, hvorvidt eleverne gennemfører en uddannelse (se fx Baadsgaard 2011). De fleste analyser af effekten af 10. klasse foretages både for alle elever i populationen samt specifikt for de tre grupper af elever, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund.

3 Når vi undersøger effekten af 10. klasse, ekskluderer vi 10. klassetilbud på privatskoler, som ikke er efterskoler. Det har vi valgt, da det er en relativt lille andel, der har taget 10. klasse på en privatskole. Desuden er 10. klasse taget som et særligt tilrettelagt forløb på efterskoler, samt 10. klasse taget på en specialskole ligeledes ekskluderet fra analysen. Det skyldes primært at elevgruppen har nogle helt særlige udfordringer i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Desuden er grupperne for små til, at vi kan undersøge selvstændige effekter for de nævnte 10. klassetilbud. Design og metode Det er ofte meget vanskeligt at måle effekter af indsatser, da det meget sjældent er tilfældigt, hvem der får indsatsen, og hvem der ikke gør. Der er således ofte tale om en selektion, som gør, at indsatsgruppen meget sjældent er sammenlignelig med dem, der ikke får indsatsen. Dette gør sig også gældende i denne undersøgelse. Vi ved, at der er faglige og socioøkonomiske forskelle på den elevgruppe, der vælger at afslutte folkeskolen efter 9. klasse, og den elevgruppe, der vælger at tage 10. klasse. Derudover er der igen store forskelle på elevgrupperne i forhold til det 10. klassetilbud, de vælger. Det betyder, at sammenligninger af, hvordan de forskellige elevgrupper klarer sig på ungdomsuddannelserne kun har en beskrivende karakter og ikke kan bruges til at udtale sig om effekten af et 10. klassetilbud. Effektevalueringen er nødt til at håndtere selektionen og konstruere en gruppe af elever, der tager 10. klasse (indsatsgruppen) og en gruppe af elever, der ikke tager 10. klasse (kontrolgruppen), hvor grupperne er ens og derved i udgangspunktet har de samme forudsætninger for at præstere på en ungdomsuddannelse. Først ved at sammenligne ens kontrol- og indsatsgrupper er det muligt at beregne effekten af 10. klasse. Instrumentvariabel estimation I forskningslitteraturen findes der en lang række såkaldte kvasi-eksperimentelle metoder, som alle stræber efter at danne sammenlignelige kontrol- og indsatsgrupper. I denne undersøgelse har vi valgt at anvende IV-estimation. IV-estimation har den fordel, at den muliggør at kontrol- og indsatsgrupper konstrueres, så de er ens for både observerbare og uobserverbare forhold. Ideen bag IV-estimation er at identificere en variabel kaldet instrumentet, som har betydning for, om eleverne vælger en 10. klasse eller ej, men som ikke korrelerer med præstationer på ungdomsuddannelserne. På denne måde har man en mekanisme, som er med til at bestemme, om man får indsatsen, men mekanismen skaber samtidig ikke systematiske forskelle mellem kontrol- og indsatsgruppen. 3/6 Det instrument, vi anvender, er hvorvidt eleven går på en skole, hvor 10. klasse er blevet lukket i det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse set i forhold til skoler, hvor der i både 8. og 9. klasse har været en 10. klasse på skolen. For at være et gyldigt instrument skal det leve op til to betingelser: Relevansbetingelsen: Det, at 10. klasse lukker på skolen, skal i tilstrækkelig grad påvirke elever til at fravælge 10. klasse. Eksogenitetsbetingelsen: Det, at 10. klasse lukkes, korrelerer ikke med elevernes adfærd på ungdomsuddannelserne. Af egne indledende undersøgelser kan vi se, at relevansbetingelsen er opfyldt. Det er faktisk sådan, at hvis man går på en skole, hvor 10. klasse lukkes i det skoleår eleven påbe-

4 gynder 9. klasse, så har eleven mindre sandsynlighed for at tage en 10. klasse og større sandsynlighed for at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Denne sammenhæng skyldes formentlig, at elever har kendskab til 10. klassetilbud, der er placeret på deres egen skole, og ved hvilke elever, de kan forvente at tage 10. klasse sammen med. Når 10. klassetilbuddet på skolen lukkes, er der en andel blandt de elever, der ville have valgt 10. klassetilbuddet på skolen, som i stedet vælger at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Det er ikke muligt empirisk at teste, om eksogenitetesbetingelsen er opfyldt. Det er dog muligt at få nogle indikationer af, om betingelsen er opfyldt. Dette gøres ved at sammenligne de skoler, hvor 10. klasse lukkes, med de skoler, hvor 10. klasse ikke lukkes. Yderligere indledende analyser viser, at der kun er meget små ubetydelige forskelle mellem de to grupper af skoler, hvilket indikerer, at instrumentet bidrager med tilfældig variation. I de indledende analyser har vi desuden undersøgt, om det var muligt at anvende instrumentet: er der en 10. klasse på folkeskolen eller ej. Dette instrument kan dog, i modsætning til ovenstående instrument, ikke anvendes. Det skyldes, at der er for store forskelle i elevgrundlaget på skoler med og uden en 10. klasse. Metodens udsigelseskraft IV-estimation bergener det, der kaldes en lokal gennemsnitlig deltagereffekt. IVestimationen kan kun bruges til at udtale sig om de elever, der påvirkes af instrumentet. Af denne grund giver IV-estimationen altså ikke en global effekt for alle, der tager 10. klasse, men netop kun en lokal effekt for de elever, der bliver påvirket af, at der er en 10. klasse på skolen, eller at 10. klassen lukkes på skolen. Effekten for denne gruppe elever kan ikke umiddelbart generaliseres til at gælde alle, der tager 10. klasse. I analyserne vil vi karakterisere de elever, der bliver påvirket af instrumentet og derved karakterisere den elevgruppe, som er genstand for effektmålingen. På den baggrund er det muligt at beskrive, om effektmålingen baseres på en elevgruppe, der er repræsentativ for de elever, der vælger 10. klasse. 4/6 Et grundlæggende vilkår for analyserne er, at elever, der vælger 10. klasse, i gennemsnit vil være ældre, end elever, der ikke vælger 10. klasse, når vi ser på deres fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at slå fast, at de beregnede effekter både er udtryk for effekten af at tage 10. klasse samt effekten af at være blevet et år ældre. Når man anvender IV-estimation som effektmålingsmetode, er det ofte vanskeligt i designfasen at fastlægge udsigelseskraften af metoden. Det er derfor også vanskeligt i opstarten af undersøgelsen at vide, hvilke undersøgelsesspørgsmål metoden kan besvare. Det er derfor ikke sikkert, at vi med denne undersøgelse kan besvare alle nævnte undersøgelsesspørgsmål. Særligt kan undersøgelsesspørgsmål, der baserer sig på analyser af relativt små delpopulationer, vise sig ikke at kunne besvares. Det gælder fx undersøgelsesspørgsmål, der handler om effekter af 10. klasse for elever, der specifikt har påbegyndt en EUD. Det handler også om analysen af, om effekterne varierer for elevgrupper, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund. Populationsafgrænsning

5 Grundpopulationen består af alle elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse i skoleårene 2007/ /12, og som har gået på samme skole i 8. og 9. klasse. Udgangsåret 2007/08 fra 9. klasse er valgt pga. lovændringen af 10. klasse i 2008/09, så eleverne i undersøgelsen følger samme lovgivning for 10. klasse. Restriktionen til samme skole i 8. og 9. klasse er foretaget, fordi analysens design hviler på en sammenligning mellem skoler med og uden 10. klasses-lukninger mellem disse skoleår 2. Til analyser af elevers påbegyndelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse, anvender vi hele populationen af elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller 10. klasse i skoleårene 2007/ /12. Til analyser af elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse, anvender vi derimod en delpopulation. I disse analyser indgår elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse eller 10.klasse i skoleårene 2007/ /09. Det skyldes, at det er den gruppe, vi kan følge fire år efter afsluttet grundskole, da eleverne højest kan følges til 30. september Elever, der går på specialskoler (herunder efterskoler med særligt tilrettelagte tilbud) og privatskoler i 9.klasse, ekskluderes fra analyserne. Ligeledes udelades elever, der ikke afslutter 9. klasse, udvandrer i perioden eller på anden måde forsvinder fra registrene. Indsats- og kontrolgrupper samt identifikation af instrument Undersøgelsens indsatsgrupper er de elever, der vælger at tage en 10. klasse direkte efter afsluttet 9. klasse på en folkeskole. Kontrolgruppen består af elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse på folkeskole. Danmarks Statistiks elevregister er anvendt til at identificere, hvilke uddannelsesforløb eleven har haft i skoleåret efter afsluttet 9. klasse. Elevregisteret indeholder alle afbrudte og gennemførte uddannelsesforløb, og elevregisteret angiver desuden, hvornår uddannelsesforløbene påbegyndes og afsluttes. På denne måde er det muligt at identificere de uddannelsesforløb, som påbegyndes umiddelbart efter afsluttet 9. klasse. 5/6 Tilstedeværelsen af 10. klasse på skolen, hvor eleven går i 9. klasse, er målt ud fra oplysninger, om der er elever, der i samme skoleår er indskrevet i 10. klasse på skolen. Nogle kommuner har oprettet såkaldte 10. klassecentre, som samler de elever der vælger 10. klasse i kommunen. 10. klassecenteret kan fx være placeret på en ungdomsskole. I nogle tilfælde er 10. klassecenteret placeret samme fysiske sted som en folkeskole, men folkeskolen og 10. klassecenteret opfattes i institutionsregisteret som forskellige institutioner. Instrumentet er operationaliseret sådan, at hvis 10. klassecenteret er placeret samme fysiske sted som folkeskolen, så kategoriseres folkeskolen som en skole med 10. klasse. Helt konkret betyder det, at hvis 10. klassecenteret har samme postnummer og vejnavn, så betragtes det som, at eleven går på en folkeskole med 10. klasse. Det valgte instrument i undersøgelsen sondrer mellem elever, der i 9. klasse går på en folkeskole, hvor der er en 10. klasse på skolen og elever der oplever at 10. klassen på skolen lukker det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse. Vi har identificeret, om 10. klassen lukker på skolen ved at undersøge, om der i et givet år er 10. klasseelever indskrevet på skolen, hvor imens der i det efterfølgende skoleår ikke er. 2 Desuden består grundpopulationen kun af elever der i 8. og 9. klasse går på en folkeskole. Denne afgræsning skyldes det valgte instrument, som identificerer lukninger af 10. klasser på folkeskoler, og lukninger af 10. klasser placeret samme fysiske sted som en folkeskole.

6 Inddragelse af eksperter EVA har indgået et samarbejde med KORA om design og udførelse af analyserne. EVA står for at sammenkoble data, mens operationalisering af resultatmål og instrument er et samarbejde mellem EVA og KORA. KORA udfører analyserne baseret på IV-estimation. KORA udarbejder i den forbindelse et notat, der redegør for metode, data og resultater af ovenstående analyser. Notatet kvalitetssikres af EVA og en ekstern følgegruppe. Notatet indgår som dokumentationsbilag i EVA s rapport. Derudover giver KORA sparring på den endelige rapport i forhold til at fortolke analyserne. Projektets organisering Projektgruppe på EVA Projektet er organiseret omkring en projektgruppe på EVA, der består af specialkonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder), evalueringskonsulent Mette Riisgaard Hansen samt metodekonsulent Thomas Hem Pedersen. Eksperter fra KORA Professor Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Jane Greve fra KORA er tilknyttet projektgruppe som eksterne eksperter. Ekstern følgegruppe Projektet har tilkoblet en ekstern følgegruppe, der består af professor Anders Holm fra SFI og professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Formidling Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremstillet i en kort rapport på ca. 30 sider. Rapporten bygger på KORA s notat, der beskriver undersøgelsens metode og resultater. Det forventes, at rapporten kan udgøre grundlag for en videnskabelig artikel, der skrives i fællesskab mellem EVA og KORA. 6/6 Projektets målgruppe er dels de politiske beslutningstagere i ministerier, regioner og kommuner og dels aktører, der interesser sig for unges overgang til ungdomsuddannelserne. Offentliggørelse Projektet forventes at blive afsluttet og offentliggjort i slutningen af 2015.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13 Denne rapport handler om, hvilken effekt kommunale 10.-klassetilbud har med hensyn til sandsynligheden

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Effekter af 10. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse

Effekter af 10. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse Jacob Nielsen Arendt og Jane Greve ffekter af. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse eknisk baggrundsrapport ffekter af. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse

Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse NCS Nationalt Center for Skoleforskning, DPU Aarhus Universitet Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse Niels Egelund Thomas Nordahl Lars Qvortrup Skoler 10. klasseskoler/centre i Program

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse

Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse 2017 Fra ikke-parat

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

I nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr. arbejdet med justering af 10. klasse

I nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr. arbejdet med justering af 10. klasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1: Ny 10. klasse i København I nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr.

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014

Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014 Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/14112014 Resume Med vedtagelsen af den nye erhvervsuddannelsesreform blev det samtidigt

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune

Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 1. Baggrund 2 2. Lovgivning 3 2.1 Frit skolevalg 3 3. Scenarier for organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 4 3.1 Scenarie 1: 10. klasse organiseret

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere