Efteruddannelse. For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark

Transkript

1 Efteruddannelse For specialuddannede sygeplejersker i intensiv sygepleje HR Personaleudvikling, Region Syddanmark

2 Indholdsfortegnelse Efteruddannelsen Formål og mål med efteruddannelse...3 Modul 1 - Kommunikation Kommunikation, typotologi og samarbejde Selvudvikling og konflikthåndtering Personlig og kollegial/faglig udvikling...7 Modul 2 Fysiologi Sepsis Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling...9 Modul 3 Etik Etiske dilemmaer Eksistentielle etiske vinkler Prioritering - set i et sundhedsøkonomisk perspektiv...12 Modul 4 Fysiologi Den multikomplekse intensive patient Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi...14 Modul 5 - Viden Evidensbaseret klinisk praksis Udfordringer i praksissamspillet mellem IT- systemer,...17 læger og intensivsygeplejersker Udviklingsområder - implementering...18 Modul 6 Rundt om patienten Andre kulturer Den bariatriske patient hvilke udfordringer? MAT Mobilt Akutteam Patientsikkert sygehus Hjem for at dø...23 Modul 7 Nutid og fremtid Rehabilitering Fremtidens velfærdsteknologi RAPIT - Opfølgende samtaler til tidligere intensive patienter Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet i RSD?

3 Efteruddannelsen Formål og mål med efteruddannelse Etablering: Det Regionale Specialuddannelsesråd (DRS) i Region Syddanmark er overordnet ansvarlig for, at der udbydes efteruddannelse til regionens specialuddannede intensivsygeplejersker, indenfor intensivområdet, efter afsluttet specialuddannelse. Arbejdsgruppen er etableret i regi af DRS. Mål: At intensivsygeplejersken kan udøve sygepleje til patienten på intensivt afsnit på et højt kvalificeret niveau. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen inden for intensivspecialet. At gøre intensivsygeplejersken i stand til at uddrage, analysere og kritisk vurdere egen praksis med henblik på personlig udvikling i forhold til arbejdet som intensivsygeplejerske. At intensivsygeplejersken medvirker til netværksdannelse og kendskab til regionens sygehuse og specialefordeling. Forløb: Efteruddannelsen er på 14 dage, fordelt på 7 moduler á 2 dage. Modulerne afvikles i perioden september april/maj. Målgruppe: Efteruddannelsen kan primært søges af sygeplejersker, der er ansat på et intensivt afsnit med mere end 4 års klinisk erfaring indenfor intensivområdet, efter afsluttet specialuddannelse. Afvikling: Efteruddannelsen udbydes en gang årligt i region Syddanmark. Undervisningen finder sted fra kl til i lokaler på regionens forskellige sygehuse. 3

4 Modul 1 - Kommunikation 1.1 Kommunikation, typotologi og samarbejde I sundhedsvæsenet er forandringer en del af hverdagen. Det kan både være store projekter og ned til fx forslag ved et personalemøde. Fælles for det er, at forandringstiltag, om de er store eller små, får indflydelse på måden vi kommunikere og samarbejder med hinanden på. At deltagerne får øget deres bevidsthed om Jungs kommunikative typeforskelle og dermed bliver bevidst om hvordan disse forskelligheder imødekommes på en anerkendende måde. At intensivsygeplejersken kan inddrage og bruge denne viden og får skærpet sin opmærksomhed på den anerkendende kommunikation. Antal lektioner: 6 Konsulent Dialogbaseret undervisning Introduktion til Jungs Typologi, set ud fra sygeplejerske, patient/pårørende og kollegarelationen Hvordan taler forskellige mennesketyper med hinanden? Hvordan foretrækker forskellige typer at blive talt til? Hvilken omgangstone har forskellige typer det bedst med? Hvordan imødekommes forskellige typologier? Der arbejdes med at give plads til at forstå, anerkende og respektere hinandens forskelligheder Underviser medbringer materiale 4

5 1.2 Selvudvikling og konflikthåndtering Hvordan bliver du bedre til at kommunikere klart, når du er mest presset? Jo bedre du er til at håndtere sig selv, des mere klart vil du fremstå, når du er presset. Hvad sker der hjernemæssigt når vi træffer beslutninger? Hvad sker der når vi træffer beslutninger under pres? Formen på timerne vil være oplæg, med mindre praktiske øvelser. Humor og evnen til at vende blikket indad, er vigtige elementer i timerne. At få større erkendelse af hvordan du træffer beslutninger hvordan du træffer bedre beslutninger. Hvad sker der når du træffer beslutninger under pres? At få redskaber til at opøve større nærvær. Når du er nærværende, er det meget lettere at tackle de daglige udfordringer. At blive bevidst om hvordan din/en hjerne fungerer? Hvad sker der hjernemæssigt, når man træffer mange daglige beslutninger? Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/psykoterapeut/konfliktcoach Omdrejningspunktet for kurset er, at det eneste man kan styre og tage ansvar for, er en selv. Omverdenen gør som den skal, spørgsmålet er, hvad gør man ved det? Emnerne på kurset vil tage afsæt i flg. emner: Hvordan funger hjerne og nervesystem til hverdag hvordan påvirker det dine evner til konflikthåndtering og tackling af mindre hverdagsudfordringer! Hvordan bliver din tænkende hjerne (fornuften), til den styrende hjerne? Hvad bidrager fornuft og følelse til i din indre dialog? Der senere bliver til adfærd/handling! 5

6 Hvordan bliver du bedre til at håndtere dig selv, når du er mest presset? Hvordan træffer vi beslutninger både til hverdag og under pres? Underviser medbringer litteraturliste 6

7 1.3 Personlig og kollegial/faglig udvikling Arbejdet på en intensiv afdeling giver et utal af udfordringer, som kan anvendes til at lære af og til at stimulere den personlig såvel som faglige udvikling. De erfaringer som indhøstes i praksis omdannes ikke automatisk til nye og bedre erkendelser. Sygeplejersker på intensivafsnit står hyppigt alene med deres overvejelser, da primærsygepleje oftest er den måde arbejdet er tilrettelagt på. Indblik i en refleksivt selvforandrende kultur og refleksion fælles med kolleger kan derfor blive vejen til bedre kvalitet i sygeplejen, større arbejdstilfredshed og udbygget kollegialt samarbejde. At gøre intensivsygeplejersken i stand til at uddrage, analysere og kritisk vurdere egen praksis med henblik på personlig udvikling i forhold til arbejdet som intensiv sygeplejerske. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/psykoterapeut/konfliktcoach SMTTE modellen Refleksion Empatisk kollegial vejledning Der veksles mellem oplæg, dialog i plenum og dialog i grupper. Underviser anbefaler og medbringer materiale 7

8 Modul 2 Fysiologi Sepsis Temaet for denne undervisning er udsprunget af de situationer som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i forhold til patienter der udvikler multiorgansvigt/sepsis. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor sepsisterapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. At reflektere over egen praksis samt påvise symptomer og monitorering og fremdrage behandlingsmuligheder ved organdysfunktion Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Patientsikkert sygehus Sepsispakken psis_tidlig_opsporing_2013_07_02.pdf Larsson, Anders & Rubertsson, Sten (red.) Intensiv Medicin Fadls Forlag, 2008 Kapitlerne 34 & 48 8

9 2.2 Less is more ingen sedation og Vågen under respiratorbehandling Udviklingen i forhold til at anvende sedation til kritisk syge patienter med behov for respiratorbehandling er under forandring. Tendensen nationalt såvel som internationalt går i retning mod at anvende mindre eller ingen sedation til patienter under respiratorbehandling. Betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation belyses ud fra såvel behandlingsperspektiv, plejeperspektiv samt patientperspektiv. At deltagerne bliver i stand til, ud fra ny viden om sedation til patienter med behov for respiratorbehandling, at kunne reflektere over betydningen af at anvende mindre eller ingen sedation til respiratorpatienter i klinisk intensiv praksis. Antal lektioner: 6 Læge, udviklingssygeplejerske og tidligere patient på ITA Oplæg og diskussion med udgangspunkt i nyeste forskningsbaserede viden med inddragelse af deltagernes egne erfaringer. Fortælling om et indlæggelsesforløb fra en tidligere kritisk syg patient. Strøm, T, Martinussen, T & Toft, P A protocol of no sedation for critically il patients receiving mechanical ventilation: a randomised trial. Lancet, vol.375, pp Strøm, T, Pande-Rolfsen, G, Hagen, C & Toft, P Delirium hos kritisk syge patienter. Ugeskrift for læger, vol.171, no.43, pp Karlsson,V, Bergbom,I & Forsberg A The lived experiences of adult intensive care patients who were conscious during mechanical ventilation: A phenomenlogical-hermeneutic study. Intensive and Critical Care Nursing, vol.28, pp

10 Modul 3 Etik 3.1 Etiske dilemmaer De teknologiske muligheder på det medicinske område muliggør stadig mere avanceret behandling, og dermed forlængelse af livet. En del nyere litteratur viser hvilke følelser der er på spil. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi. At intensivsygeplejersken kan diskutere og overveje modsætningsforholdet mellem det terapeutisk mulige og de etiske hensyn i pleje og behandling af den intensive patient. Antal lektioner: 3 Teolog/ filosof Hvordan løses etiske dilemmaer i forhold til patientens bedste. Udgangspunkt i deltagernes egne etiske svære situationer. Birkler, J Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København 1. udgave 2. oplag 2007 Bülow, H. H. Etiske overvejelser ved afslutning af intensiv terapi Ugeskrift for læger, 2004 Nr. 24, 7. juni s Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling VEJ no. 33 af 11/04/

11 3.2 Eksistentielle etiske vinkler Temaet for denne undervisning er udsprunget af de mange spørgsmål som intensivsygeplejersker står over for i hverdagen i behandlingen og plejen til den kritisk syge og døende patient og dennes pårørende. At skabe sammenhæng mellem den kritiske syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så man kan tilbyde en omsorgsfuld og helhedsorienteret sygepleje til patienten og dennes pårørende Antal lektioner: 6 Læge Visitation til ITA og patientautonomi Pårørendes rolle på ITA Lov om patientens retsstilling som en del af Sundhedsloven Begrænsning /ophør med terapi Udsigtsløs terapi og tværfaglighed omkring denne Anvendelse af en del cases Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse eller ophør med livsforlængende behandling edning_etiske_forhold_ophoer.pdf 11

12 3.3 Prioritering - set i et sundhedsøkonomisk perspektiv Sundhedsområdet beslaglægger en betydelig mængde ressourcer og spiller en stor rolle i velfærdsstaten. Sundhedsvæsenet er i stigende grad under pres, og et relevant spørgsmål er hvorfor? men også hvilke handlemuligheder vi har, når vi forholder os til nutidens og fremtidens udfordringer i en sundhedsøkonomisk optik? At deltagerne tilegner sig viden om og forståelse af det danske sundhedsvæsen og de økonomiske mekanismer, der pt fungerer og anvendes, samt deres mulige konsekvenser for patienterne, for sundhedssektoren og for samfundet som helhed. Antal lektioner: 3 Sundhedsøkonom Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Hvordan betragter en sundhedsøkonom det danske sundhedsvæsen? Hvilke økonomiske mekanismer er i spil, og hvilke konsekvenser har de? Der ses på styrker, svagheder, muligheder og udfordringer i det danske sundhedsvæsen og det danske samfund som helhed. Pedersen KM, Bech M, Vrangbæk K. En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. The Consensus report. Copenhagen Consensus Center, februar

13 Modul 4 Fysiologi Den multikomplekse intensive patient Udviklingen inden for intensiv terapi og sygepleje muliggør at stadig flere kritiske syge patienter kan overleve. Med udgangspunkt i en eller flere patient-cases fra ITA sættes der fokus på de nyeste behandlingsmuligheder inden for ventilation, cirkulation, sepsis, ernæringsterapi mv. At ajourføre intensivsygeplejersken i forhold til udviklingen indenfor intensiv terapi og sygepleje; nye pleje- og behandlingsprincipper nationalt og internationalt. Antal lektioner: 6 Læge Case/cases forelægges Problemstillinger med stigende kompleksitet Deltagerne inddrages aktivt gennem spørgsmål og svar Hvordan ser det ud mht. mortalitet og overlevelse? Oplyses senere 13

14 4.2 Nye behandlingsprincipper inden for arytmi og inotropi Arytmier og brug af inotopika er nogle af de situationer som intensivsygpejersken står over for i hverdagen i forbindelse med stabilisering af den kritisk syge patient At ajourføre sygeplejersken i forhold til de nye behandlingsmetoder inden for arytmier og inotropika. Antal lektioner: 6 Læge Tolkning af EKG: Herunder begrænsninger Hjertets opbygning: Arytmier: Ledningssystem + membranpotentialer Supraventrikulære arytmier Ventrikulære arytmier Grenblok Behandling af arytmier: Medicinsk Kirurgisk Receptorer: Inotropibehandling: Sympatiske- og Parasympatiske nervesystem Adrenalin Noradrenalin Dobutamin Milrinone Levosimendan (Calciumsentiziser) Undersøgelser: Evt. Køling Belastnings EKG EKKO - TEE /TTE KAG MUGA Oplyses senere 14

15 Modul 5 - Viden 5.1 Evidensbaseret klinisk praksis En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige evidens. At introducere til hvorfor og hvordan en klinisk retningslinje udarbejdes og vurderes, samt intervenere om eksisterende kliniske retningslinjer. At give en generel introduktion til rammerne for evidensbaseret klinisk praksis. At intensivsygeplejersken kan forholde sig kritisk til videnskabelig forskning inden for sundhedssektoren. At give en generel introduktion til kliniske retningslinjer og instrukser. At anspore til kritisk og reflekterende syn på kliniske retningslinjer og instrukser. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske, kvalitetskonsulent Der veksles mellem oplæg, fælles drøftelse og øvelser. Generel information om kliniske retningslinjer og instrukser, herunder kvalitetsudviklingskrav. Der tages udgangspunkt i relevansen for kliniske retningslinjer i klinisk praksis, og en konkret klinisk retningslinje gennemgås. Videnskabelige kvalitetskrav præsenteres. Evidenshierarkiet præsenteres. Godkendte kliniske retningslinjer: Den Danske Kvalitetsmodel, version 2, Standard Udarbejdelse og anvendelse af retningslinjer vedrørende behandling af konkrete patientgrupper og Behandling på intensiv terapienhed. * 15

16 AGREE (Appraisal of Guidelines Reserach and Evaluation) instrumentet. * Eksempel på en konkrret klinisk retningslinje oversat til praksis, Tryksårssceening og forebyggelse 16

17 5.2 Udfordringer i praksissamspillet mellem IT- systemer, læger og intensivsygeplejersker Kvaliteten af den kliniske retningslinje har betydning for den kvalitet intensivpatienten tilbydes. Der vil blive taget udgangspunkt i, hvordan vi i klinisk intensivpraksis eksempelvis kan arbejde med begrebet Informeret samtykke. Synliggøre at der kan opstå etiske og juridiske dilemmaer mellem den information som gives og dokumentationen i patientjournalen. At give et indblik i arbejdet med kliniske retningslinjer og instrukser. At anspore til kritisk og reflekterende syn på kliniske retningslinjer og instrukser Antal lektioner: 3 Udviklingssygeplejerske/kvalitetskonsulent Der tages udgangspunkt i en kort case og der veksles mellem oplæg og drøftelser fra egen praksis. Sundhedsloven Elin Kallestrup, m.fl Dokumentation af information og samtykke. Ugeskrift for Læger, vol 167 nr.14, pp Øvrig litteratur oplyses senere. 17

18 5.3 Udviklingsområder - implementering Timerne fokuserer på to perspektiver: Personlig og faglig udvikling samt den vanskelige implementering af kvalitetsforbedringer i klinisk praksis Faglig og personlig udvikling er et must i en kompleks klinisk praksis, og det er en proces i konstant udvikling. Men i en travl hverdag kan den erfarne intensivsygeplejerske blive indfanget i daglige rutiner og problemstillinger, der skal løses her og nu. Det kan derfor være svært at fastholde sin motivation for egen udvikling og have en følelse af at eget individuelle potentiale styrkes og udfordres i passende mængde. I forhold til DDKM er der mange kvalitetsforbedringer, der skal implementeres i klinisk praksis. Det kan opleves, at det svært at ændre rutiner og vaner, selv om der er gode begrundelser for ændringerne. Deltagerne får idéer til at fastholde en individuel udviklende proces. Deltagerne får indblik i modstandsmekanismer, som kan være på spil, når noget nyt skal implementeres. Antal lektioner: 6 Udviklingssygeplejerske/kvalitetskonsulent Hvad rummer begreberne? Hvilke perspektiver indebærer de og hvilke krav stiller samfundet? Hvordan skabes bedre og mere sammenhængende patientforløb? Stine Reintoft et al (2009): Positiv psykologi på arbejde Ruth Mach Zagal & Margrethe Høst Poulsen (2011): Modstand Psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle Finn Thorbjørn Hansen (2008): At stå i det åbne Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kap. 3 18

19 Modul 6 Rundt om patienten 6.1 Andre kulturer Intensivsygeplejersken møder mange etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Det stiller store krav til sygeplejerskens viden, når man skal tilgodese de særlige behov patienterne har. At sætte fokus på sygepleje og etniske problemstillinger, så mødet med patienten og sygeplejersken kan blive præget af forståelse frem for fordomme. Antal lektioner: 3 Sygeplejerske/ Forsker Timerne tager afsæt i vores egen måde at være religiøs eller a- religiøs på set i forhold til mødet med patienter med etnisk minoritetsbaggrund, som har en anden kulturel og religiøs baggrund. Kulturelle og religiøse opfattelser kan afstedkomme ønsker og krav fra patient/pårørende i forbindelse med hospitalsindlæggelse, hvordan tackler sygeplejersken dette og er der grænser for efterkommelse af ønsker og krav? Oplyses senere 19

20 6.2 Den bariatriske patient hvilke udfordringer? Svær overvægt er blevet en global epidemi og forbindes sundhedsmæssigt med ordet bariatri. Bariatri er definitionen på den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse, udredning og behandling af patienter med svær overvægt, defineret som BMI med fedmerelateret sygdom og BMI 40 med eller uden fedmerelateret sygdom. På den intensive afdeling medfører svært overvægtige patienter ekstra udfordringer til bl.a. den respiratoriske og cirkulatoriske behandling. Andre sygeplejefaglige udfordringer er plejen af hud/væv, hygiejne, psykiske problemstillinger og fordomme blandt personalet. At opdatere intensivsygeplejersken om specielle anatomiske og fysiologiske forhold hos svært overvægtige intensive patienter. At klarlægge årsagerne for svær overvægt. At italesætte og forstå fordomme omkring denne gruppe patienter. At øge kendskabet til hjælpemidler og instrukser for plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling. Antal lektioner: 3 Sygeplejeforsker/sygeplejerske Hvordan fremmes behandlingen og plejen af svært overvægtige patienter på intensiv afdeling? Davidson E. J. et al Critical care of the morbidly obes.critical Care Nursing. 26(2):

21 6.3 MAT Mobilt Akutteam Mobilt Akut System/MAS) er den organisation, der omgiver patienten på sengeafdelingerne. Det består af systematiske kliniske basisobservationer og relevant reaktion på afvigende basisobservationer inkl. revurdering af patienten. Mobilt Akut Team(MAT) kan tilkaldes ved behov efter fastlagte kriterier med henblik på støtte til vurdering og behandling af patienter uden for intensiv afdeling. At deltagerne får kendskab til hvilken funktion MAT har i en sygehusorganisation, samt får viden om de forskelligartede sygeplejeopgaver MAT-sygeplejersken har. Antal lektioner: 1 Sygeplejerske Indhold af MAS pakken. Formål TOKS og kritisk score Handlingsalgoritme og revurdering Kaldekriterier og bekymring Hvilke sygeplejeopgaver har MAT-sygeplejersken, og hvordan er tilgangen til patienten på sengeafdeling med fysisk forværring? Samarbejde med sengeafdelingspersonale, og hvordan det er at være MAT-sygeplejerske på MAT-kald uden for de vanlige fysiske rammer. Underviser medbringer materiale Supplerende litteratur: 21

22 6.4 Patientsikkert sygehus Fem danske sygehuse deltog i i en helt ekstraordinær indsats for at optimere patientsikkerheden. Projektsygehusene har som ambition, at det ikke bare skal være sikkert, men Helt sikkert - hver gang at være indlagt på et sygehus. Projektsygehusene har sat sig som mål, at reducere antallet af dødsfald med 15 % og utilsigtede skader med 30 % ved fx at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner, reducere forekomstens af tryksår og forebygge medicineringsfejl. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Samtlige Danske regioner har efterfølgende implementeret 4-6 af initiativerne i Patientsikkert Sygehus. At deltagerne får indsigt i baggrunden for projektet, de metoder der har været anvendt i projektet og de foreløbige resultater. Antal lektioner: 2 Undervisere: Læger med praktisk erfaring fra Patientsikkert Sygehus. Baggrunden for projektet, hvorfor beskæftige sig med patientsikkerhed, er der et problem? Erfaringer fra arbejdet med Mobil Akut System. Erfaringer fra arbejdet med Sepsispakken, CVK-pakken og respiratorpakken 22

23 6.5 Hjem for at dø Temaet for denne undervisning udspringer af et initiativ fra Kolding Sygehus intensiv afdeling, hvor hertil egnede patienter, tilbydes udskrivelse direkte fra intensiv afdeling til hjemmet, ved livets afslutning. At tænke sig ud over de vanlige rammer, hvor vi som personale føler os hjemme, men hvor patient og pårørende står fremmede. At skabe sammenhæng mellem den udsigtsløst syge patients fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension, så vi kan tilbyde den pleje patienten og de pårørende mest ønsker sig, i den sidste meget korte fase af livet. Antal lektioner: 3 Læge Hvordan når plejepersonale, patient og familie til fælles erkendelse af at livet nu går mod en slutning og patienten er udsigtsløst syg.? Hvordan kan vi opfylde de ønsker patienten eller familien har? Hvem kan komme hjem? Hvordan arrangeres det praktisk? Er det besværet værd? Er der grund til at tro det er bedre for patienten og undgår vi meget ubehagelige episoder? Oplyses senere 23

24 Modul 7 Nutid og fremtid 7.1 Rehabilitering Mange intensive patienter udvikler fysiske, psykiske, kognitive eller sociale senfølger efter kritisk livstruende sygdom, som kan være livslange. Kan rehabilitering, startende under indlæggelsen, være med til at hjælpe den kritiske syge til hurtigere at restituere sig og dermed give øget livskvalitet efter indlæggelse på intensivafdelingen? Mange arbejder med rehabilitering i dag, men hvad er rehabilitering egentlig? At deltagerne får en forståelse for begrebet rehabilitering - hvad er mål og formål med rehabilitering? At deltagerne får en forståelse for hvilke udfordringer, der er for udvikling af rehabiliteringen i intensiv regi. Antal lektioner: 3 Intensivsygeplejersker Er der en fælles forståelse for begrebet rehabilitering? Hvordan tænker vi os ud over de vanlige rammer, hvor vi som personale føler os hjemme, men hvor patient og pårørende står fremmede? Inddragelse af patient / pårørende - hvordan kan vi opfylde de ønsker patienten og pårørende har? At deltagerne får indblik i de forskellige tiltag, der gøres i intensivklinikken Sønderborg, SHS. Der veksles mellem oplæg og dialog i plenum. Oplyses senere 24

25 7.2 Fremtidens velfærdsteknologi Introduktion Det danske sundhedssystem er på vej mod en alvorlig krise med hastigt stigende udgifter og mangel på arbejdskraft. Blandt andet derfor satses der i disse år på at velfærdsteknologi kan bidrage til at løse krisen, så danskerne kan få mere og bedre sundhed for færre penge. Formålet med kurset er at give kursisterne en dybere indsigt i de nye muligheder og udfordringer, der er indenfor det velfærdsteknologiske område. Antal lektioner: 3 timer Konsulent Der gives en generel introduktion til sundheds- og velfærdsteknologi og baggrunden for det store fokus og tilsvarende store forventninger, der knyttes til anvendelsen af disse teknologier. Underviseren vil give en grundlæggende forståelse for de forskellige drivere for den velfærdsteknologiske udvikling; den demografiske udvikling, de økonomiske og ressourcemæssige forhold, arbejdsmiljø og brugernes livskvalitet mv. Derudover gives et ind- og overblik over en række af de væsentligste teknologier, der på nuværende tidspunkt er taget i brug i den offentlige velfærdssektor og de erfaringer, man har gjort sig med teknologierne på godt og på ondt. Til slut kastes et blik ind i krystalkuglen til de teknologier, der viser sig i horisonten og de mulige perspektiver, der tegner sig i den forbindelse. Oplyses senere 25

26 7.3 RAPIT - Opfølgende samtaler til tidligere intensive patienter Opfølgende samtaler er blevet udviklet til at imødekomme behovene hos overlevende patienter og bidrage til at understøtte den kritiske syge med at komme sig. Evidensen for denne praksis er sparsom. Hidtidige undersøgelser viser, at effekten er modstridende, afhængig af om data er fra kvantitative eller kvalitative data. RAPIT(Restitution Af Patienter efter Intensiv Terapi) er et nationalt projekt, hvor 10 udvalgte intensivafdelinger deltager. Formålet er at undersøge effekten og oplevelserne af et struktureret opfølgningsprogram med skriftlig information, patientfotos og samtaler med henblik på at forbedre livskvaliteten gennem et sammenhængende sygdomsforløb sammenlignet med patienter, som ikke modtager nogen opfølgning i op til 1 år efter kritisk livstruende sygdom. At deltagerne får et indblik i hvordan randomiserede kliniske undersøgelser i intensiv terapi i praksis kan fungere med udgangspunkt i et konkret aktuelt projekt. At deltagerne opnår indblik og kendskab til de sygeplejeopgaver, der er forbundet med projektet. Herunder de erfaringer fra intensivklinikken, Sønderborg SHS har fået ved at deltage i projektet. At give deltagerne eksempler på udsagn fra patienter, der har modtaget opfølgende samtale. Antal lektioner: 3 Ph.d. studerende og intensivsygeplejersker Introduktion til forskningsprojektet RAPIT. Hvilke sygeplejeopgaver og udfordringer er der i forbindelse med deltagelse i projektet? Hvilke kommunikationsformer anvendes ved opfølgende samtale med patient? Hvilke erfaringer har vi gjort os i forbindelse med deltagelse i projektet og ved samtale med patienterne? Underviser medbringer materiale. 26

27 7.4 Hvilke muligheder skal gribes fremadrettet i RSD? Hvordan kan politiske beslutninger og direktioner på hospitaler påvirke den enkelte medarbejders vilkår og muligheder? Perspektiver: Nationale de politiske vinde Regionalt - regionernes fremtid, hvordan påvirker det de intensive afsnit? Lokalt Hospitalerne. Hvilket samarbejde kan hospitalets ledere initiere med medarbejderne i den kliniske praksis? At gøre intensivsygeplejersken opmærksom på hvilke muligheder der er i et politisk styret system og hvilken indflydelse det har. Antal lektioner: 2-3 Undervisere: Sygeplejefaglig leder Oplæg og diskussion vil spænde sig fra nationale beslutninger til ledelse der udøves i praksis i samarbejde med den enkelte medarbejder. Oplyses senere 27