SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Transkript

1 Til Byrådsservice 9. maj 2016 Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) og Marc Perera Christensen (K) om borgere på kontanthjælp i 6 10 år SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Hermed fremsendes besvarelse af forespørgsel efter 10-dagesreglen. Med venlig hilsen Rådhuspladsen Aarhus C Direkte socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk Thomas Medom Rådmand / Erik Kaastrup-Hansen Direktør Sag: 16/

2 Notat Til Til Medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, Lene Horsbøl (V) og Marc Perera Christensen (K) Orientering Side 1 af 9 Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, Lene Horsbøl (V) og Marc Perera Christensen (C) vedrørende borgere på kontanthjælp i 6 til 10 år Baggrund: Det fremgår indledningsvist af 10-dages forespørgslen, at af besvarelsen på Venstre (V) og Det Konservatives (K) forespørgsel fra den 7. marts 2016 fremgår det via figur 1, at der findes en stor andel af borgere på kontanthjælp, som har været på kontanthjælp i 6 10 år. V og K ønsker i forlængelse heraf en ny besvarelse, som tager udgangspunkt i denne gruppe med en inddeling på følgende parametre: Køn, alder, etnicitet, statsborgerskab, geografisk spredning og ledighedsperiode i antal år. Spørgsmål 1-2: Hvor stor er gruppen? Hvordan ser gruppen ud? Svar 1-2: Som det fremgår af besvarelsen på forespørgslen fra d. 7. marts 2016 om antal forløb af over ti års varighed viser tallene, at Aarhus, når der korrigeres for kommunestørrelsen blandt 6-byerne ligger i den gruppe de relativt færrest antal borgere på langvarig kontanthjælp. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte adga@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Adam Galai Det samme billede tegner sig for gruppen med varigheden 6-10 år, jf. figur 1.

3 Figur 1: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere ultimo 2015 fordelt på varighed på offentlig forsørgelse Antal personer Under 1 år 1 5 år 6 10 år Over 10 år Side 2 af København Odense Esbjerg Randers Århus Aalborg Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Opgørelsen viser personer op til 60 år, som ultimo 2015 modtog kontant- eller uddannelseshjælp. Varigheden er opgjort som uafbrudt offentlig forsørgelse. Det fremgår af figur 2, at antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med varighed på 6-10 år pr. ultimo 2015 udgør hhv. 483 kvinder og 375 mænd samlet set 858 personer. Figur 2: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 fordelt på køn og alder Antal personer Kvinder Mænd år år år år I alt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Tabel 1 viser en fordeling på køn og herkomst. Det fremgår, at 469 personer har dansk herkomst, svarende til 55 %. Ydelsesmodtagere med dansk baggrund har nogenlunde ligelig kønsfordeling, mens modtagere med ikkevestlig baggrund primært er kvinder.

4 Tabel 1: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 fordelt på køn og herkomst Herkomst Køn I alt Kvinder Mænd DANMARK SOMALIA LIBANON IRAK TYRKIET KUWAIT VIETNAM SYRIEN AFGANISTAN IRAN POLEN ØVRIGE I ALT Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Side 3 af 9 Af tabel 2 fremgår det, at 249 personer har bopæl i Socialdistrikt Vest, hvilket svarer til 29 % af alle i målgruppen. Tabel 2: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 fordelt på socialdistrikter i Aarhus Kommune. Socialdistrikt Antal Vest 249 Syd 206 Centrum 196 Nord 194 Ukendt 13 I alt 858 Kilde: Borgerdata for Aarhus Kommune.

5 Figur 3 viser de 858 personer fordelt på varighed (6-10 år). 345 personer har en varighed på 6-7 år, svarende til 40 % Figur 3: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 fordelt på varighed i antal år Antal personer 400 Side 4 af år 7 8 år 8 9 år 9 10 år Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Spørgsmål 3: Hvilke målsætninger er der for at få målgruppen i arbejde? Svar 3: Beskæftigelsesforvaltningen indsats for langvarige kontanthjælpsmodtagere tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens landsdækkende målsætning: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, blandt andet gennem en styrket, tværfaglig indsats Beskæftigelsesforvaltningen har omsat det overordnede mål til et mere konkret budgetmål: Andelen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal pr. december 2016 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne (effektmål) Beskæftigelsesforvaltningen har et markant fokus på, at flere borgere skal have en virksomhedsrettet indsats. Den faglige tilgang er, at man godt kan arbejde selv om der er begrænsninger i arbejdsevnen. Det gælder i høj grad også for kontanthjælpsmodtager, som har været ledige i 6 10 år, hvor den virksomhedsrettede indsats gives samtidig med, at der arbejdes med parallelindsatser ift. borgerens øvrige personlige og sociale problemstillinger.

6 Spørgsmål 4: Hvilke indsatser har der været lavet for at bringe gruppen i arbejde? Svar 4: Beskæftigelsesforvaltningens indsatser har alle et jobrettet perspektiv også for de langvarige modtagere af kontanthjælp. Det er et fast punkt i alle samtaler med de aktivitetsparate borgere, at der tales job. Side 5 af 9 I den almindelige indsats er der tilknyttet et team af virksomhedskonsulenter, som løbende har ca. 600 borgere ude i virksomheder i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Der er herudover pt. igangsat en række arbejdsmarkedsrettede projektorganiserede tilbud: Job Først/Job i Fokus Byrådets investeringsmodel for flygtninge og indvandrere, hvor der er ansat 7 jobkonsulenter, der skal give en jobrettet indsats til 400 borgere, hvor hovedvægten er lagt på kvinder. JobFirst et forsøgsprojekt finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og hvor 150 langvarige kontanthjælpsmodtagere og 50 borgere i ressourceforløb indgår i indsatsen. Formålet er at afprøve og udvikle en indsatsmodel, så endnu flere udsatte borgere får en virksomhedsnær indsats. Dag til Dag projektet et forsøgsprojekt fra STAR, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan tage få ordinære timer med en lempeligere modregning i kontanthjælpen. Fra 1. januar er der indgået en aftale med Anden Aktør (AS3) om udlægning af 500 sager, hvor hovedindsatsen skal være virksomhedsrettet aktivering. Ud over dette aktiveres personer fra målgruppen: Også Arbejdsmarkedscentrene har et tæt samarbejde med private virksomheder. Sideløbende med virksomhedsrettet aktivering kan der f.eks. tilknyttes en fysioterapeut eller psykolog. På Kofoeds Skole og livsværkstederne. Her er der aktiviteter på værksteder og undervisning. I Folkesundhed i Sundhed og Omsorg, der også arbejder med målgruppen i forhold til fysisk træning, livsstilsproblemer og lignende. Endelig kan det nævnes, at i de tilfælde, hvor arbejdsevnen er nedsat har der fra og med 2015 været et øget fokus på, at borgerens sag afklares til fleksjob eller ressourceforløb.

7 Tilgangen til arbejdet med målgruppen er, at tilknytning til arbejdsmarkedet er omdrejningspunktet. Øvrige indsatser sker sideløbende, herunder afdækning og afhjælpning af f.eks. helbredsmæssige problemstillinger. Spørgsmål 5: Hvordan følges indsatserne rettet mod personer, som har været på kontanthjælp i 6-10 år, på ledelsesniveau? Side 6 af 9 Svar 5: Der er løbende ledelsesmæssig opfølgning på alle niveauer i forhold til indsatserne i Beskæftigelsesforvaltningens regi. Det gælder dels på det overordnede niveau gennem ledelsesinformation om udviklingen i målgrupperne herunder produktionsstatistik. Der gennemføres kvartalsvise møder mellem driftschefer og forvaltningschefen, hvor fokus her er på mål- og resultatopfølgning Desuden følges der konkret op på resultaterne for de enkelte indsatser, hvor der sættes fokus på effekterne i form af arbejdsmarkedstilknytning og på progression i indsatsen. Spørgsmål 6: I hvor mange tilfælde er der anvendt sanktioner ift. gruppen? Svar 6: Tabel 3 viser, at 110 personer fra målgruppen er sanktioneret i Også for gruppen af aktivitetsparate borgere skal kommunen konkret og individuelt vurdere, om pågældende har haft en rimelig grund til ikke at kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Alvorlige psykiske lidelser kan for eksempel i det konkrete tilfælde bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat borger, skal der ligeledes ikke gives en sanktion (jf. Lov om Aktiv Socialpolitik, 13, stk. 8.) Tabel 3: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 med sanktion i 2014 eller 2015 Antal borgere Ingen 748 Sanktion 110 I alt 858 Kilde: Workbase

8 Spørgsmål 7: Med hvilke begrundelser er disse sanktioner anvendt? Svar 7: Det fremgår af tabel 4, at langt størstedelen af sanktionerne skyldes udeblivelse fra samtale. Tabel 4: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 med sanktion i 2014/2015 fordelt på sanktionstyper Side 7 af 9 Sanktionstype Antal sanktioner Udeblivelse fra tilbud 26 Udeblivelse fra samtale 106 Ikke aktivt jobsøgende 14 I alt 146 Kilde: Workbase Spørgsmål 8: Findes der eksempler på, at der takkes nej til job, indsatser, aktivering etc. af religiøse årsager, eksempelvis ift. at arbejde sammen med mænd eller arbejde med svinekød? Svar 8: Der er kun meget få eksempler på, at borgere har takket nej til job eller en virksomhedspraktik af religiøse årsager, så som at arbejde med svinekød, alkohol eller at arbejde sammen med mænd. I de tilfælde har Jobcentret foretaget en rådighedsvurdering af borgeren, for at afklare om denne stod til rådighed for et arbejde. For de borgere, som kan blive udfordret af at skulle i berøring med fx svinekød, er det generelle billede således, at virksomhedskonsulenten altid er i dialog med såvel borger og arbejdsgiver om, hvordan udfordringen kan håndteres, således at der hurtigt og let findes en nogle praktiske løsninger, som fx at anvendelse af handsker, således at et religiøst forbehold kan håndteres problemfrit. Det er virksomhedskonsulenternes generelle indtryk, at både borgerne, som det måtte vedrører og arbejdsgiverne er imødekommende overfor at finde brugbare løsninger, og at det vigtigste er en åben dialog med alle parter herom. Spørgsmål 9: Er der eksempler på, at religiøs påklædning har været en begrænsning ift. at varetage et job eller deltage i aktivering mv.? Svar 9: Der er ikke eksempler på, at religiøs påklædning har været en begrænsning ift. at varetage et job eller deltage i aktivering. Der er tilfælde, hvor borgerens påklædning i den indledende samtale med virksomhedskonsulenten har været drøftet som problematisk, og hvor borger efterfølgende har tilpasset sin påklædning til kravene på en given arbejds-

9 plads, således det har været acceptabelt og ikke udgjort en hindring for at varetage arbejdsfunktionen. Det er i øvrigt gældende for alle de borgere, som Aarhus Kommune betjener (også etniske danskere), at såfremt en given påklædning, tatoveringer, piercinger m.m. vurderes at kunne være en begrænsning på en given arbejdsplads, så drøfter virksomhedskonsulenten altid dette med borgeren, og som oftest indpasses borgernes påklædningen således, at det ikke giver problemer i forhold til at varetage den givne arbejdsfunktion. Side 8 af 9 Spørgsmål 10: Hvor mange ægtepar er på kontanthjælp? Svar 10: Af de 858 personer i målgruppen har 10 personer gensidig forsørgerpligt. Dvs. at der er tale om fem ægtepar på kontanthjælpsydelse. Tabel 5: Kontant-, uddannelseshjælpsmodtagere med 6-10 års offentlig forsørgelse ultimo 2015 fordelt på civilstand og forsørgerpligt Gensidig forsørgerpligt Civilstand Antal Nej Ja Kilde: KMD Enke/enkemand 6 Fraskilt 163 Gift 112 Separeret 51 Ugift 514 Gift 10 Separeret 2 I alt 858 Spørgsmål 11: Hvor ofte er beskæftigelsesforvaltningen i kontakt med de ledige fordelt på grupperne? Svar 11: Beskæftigelsesforvaltningens kontakt til borgere, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp sker på flere måder. Der redegøres her alene for aktivitetsparate borgere, da en langvarig forsørgelse i alt overvejende grad vil forudsætte, at borgeren er vurderet aktivitetsparat. I skemaet herunder ses, hvornår lovpligtige samtaler skal afholdes for de aktuelle målgrupper, samt med hvilken hyppighed kommunen skal give et ret og pligt tilbud i henhold til loven.

10 Ret og pligttilbud er nævnt, fordi det ligeledes fortæller noget om kontakten mellem jobcentret og borgeren. Målgruppe Lovpligtige samtaler Ret og pligt tilbud Ret og pligt til mentor Aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp Hver 2. måned Ret og pligt til at tage imod tilbud i hele perioden. Der må højst være 4 uger imellem hvert tilbud. Hvis personen i perioder ikke kan deltage i de almindelige tilbud efter Beskæftigelsesloven, skal personen have en mentor. Der skal være kontakt mindst hver anden uge. Side 9 af 9 Aktivitetsparat modtager af kontanthjælp Fire gange indenfor 12 mdr. Ret og pligt til tilbud hver gang personen har modtaget hjælp i 12 mdr. Hvis personen i perioder ikke kan deltage i de almindelige tilbud efter beskæftigelsesloven, skal personen have en mentor. Der skal være kontakt mindst hver anden uge. Note: Omfatter også borgere under integrationsprogrammet I de perioder, hvor borgeren er i kommunens egne tilbud, er der, ud over de lovpligtige samtaler, løbende kontakt til borgeren under tilbudsperioden. I de perioder, hvor borgeren er indskrevet hos 2. aktør, er det aktøren, der har kontakten til borgeren, og jobcentret inddrages, hvis f.eks. der har været udeblivelser som gør, at der skal foretages en rådighedsvurdering. Såfremt borgeren er i virksomhedspraktik, er der ikke kontakt med borgeren, før borgeren indkaldes til lovpligtige samtaler, eller hvis der er særlige anledninger, der gør en samtale nødvendig. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en rådighedsvurdering, hvis borgeren ikke møder i tilbuddet, eller det kan være, at der skal foretages en samtale som opfølgning på sygdom, så det kan vurderes, om der skal iværksættes særlige foranstaltninger med henblik på at bringe borgeren tættere til arbejdsmarkedet. Derudover kan der være bevilget støtte til en mentor med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter eller tilbud mv. Også i den forbindelse er der kontakt til borgeren.