Anerkendelsens betydning for os alle

Transkript

1 Anerkendelsens betydning for os alle og det at være nærværende i kommunikationen

2 Forord Fire demensboenheder i Rebild Kommune har erfaret, at brug af video giver syn for sagen. De har medvirket i projektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Gennem brug af Marte Meo Metoden er det i projektet kommet til at stå lysende klart, hvor stor betydning anerkendelsen har i det relationelle møde mellem medarbejderne og beboerne med demens. Det selv at være i anerkendende relationer, lagt sammen med det ændrede fokus i arbejdet, har skabt vitalitet, energi og grobund for at gå ud og være endnu mere anerkendende i mødet med beboerne. Medarbejdernes vitalitet, energi, begejstring og kreativitet har smittet af på beboerne med demens og har bevirket en positiv udvikling i beboernes livskvalitet. For yderligere information om projektet kontakt: Projektleder for projektet Aase Marie Ottesen Videncenterleder Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren University College Nordjylland Telefon: Mail: amo@ucn.dk Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon Mail: mfni@rebild.dk Side 2

3 Om projektet Rebild Kommune har gennemført kvalitetsudviklingsprojektet: Støtte til kommunikation med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo metoden. I 2007 blev der på initiativ af Pleje og Omsorgsafdelingen i Rebild Kommune søgt midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Velfærdsministeriet bevilgede midler, således at fire af Rebild Kommunes demensboenheder har kunnet medvirke i projektet. De fire demensboenheder, der har deltaget i projektet er: Skoven ved Himmerlandshave Ældrecenter, Solsikken og Liljen ved Mastruplund Ældrecenter samt Hjemmely ved Terndrup Ældrecenter. Rebild Kommune har gennemført projektet i samarbejde med videncenterleder Aase Marie Ottesen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren ved University College Nordjylland og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektet er afviklet i perioden juni 2008 til juni Ved projektforløbets afslutning var der uforbrugte midler, grundet et lavere deltagerantal i udviklings og læringsforløbene end oprindelig planlagt. Velfærdsministeriet godkendte, at restmidlerne blev anvendt i de deltagende demensboenheder til at følge op på den videre forankring og implementering af medarbejdernes nye viden og de nye færdigheder ved gennemførelsen af projektet. Den planlagte opfølgning er afviklet i foråret Projektets styregruppe En styregruppe for projektet har været ansvarlig for projektets afvikling og for løbende at medvirke i beslutninger i relation til projektforløbet. Styregruppen har bestået af: Afdelingschef for Pleje og Omsorgsafdelingen De tre distriktsledere/de assisterende ledere ved de medvirkende Ældrecentres demensboenheder Lokal tovholder for projektet, Marianne Finderup. Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektleder for projektet Aase Marie Ottesen, der er Videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, University College Nordjylland. Side 3

4 Projektets formål Kvalitetsudviklingsprojektet har haft til formål: At sætte fokus på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, for derigennem at give medarbejderne indsigt i og redskaber til at kommunikere med personer med demens på en for begge parter anerkendende måde. Projektets udviklings og læringsforløb De fire demensboenheder, der har deltaget i projektet, har gennemgået tre udviklings og læringsforløb, med det formål, at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, med fokus på: Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens. Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer. Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Udviklings- og læringsforløbet har haft følgende omdrejningspunkter: Marte Meo Metoden, der blev anvendt som vejlednings og supervisionsmodel til udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og som kommunikations og samspilsmetode i forhold til personerne med demens. Tom Kitwoods personorienterede tilgang herunder den psykologiske forståelse af demens og demensomsorg med fokus på personen, en anerkendende tilgang og det socialpsykologiske miljø. Den nyeste viden indenfor udviklingspsykologien bl.a. Daniel Stern. Fokus på udviklingsresultater, den fremadrettede implementering og forankring af den nye viden og de nye færdigheder. Marte Meo Metoden Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Filosofien i Marte Meo Metoden bygger på, at vi mennesker udvikler os bedst, når vi ser os selv i situationer hvor vi lykkes, frem for situationer, hvor vi måske ikke lykkes i vores omsorgsarbejde. Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts og metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer fra medarbejdernes egen praksis. Under et udviklings og læringsforløb arbejdes der ud fra videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer mellem beboer og medarbejder. Disse videooptagelser analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper, som tager udgangspunkt i, at der skal være bestemte elementer tilstede i samspil for at de er udviklingsstøttende. De 5 Marte Meo principper er: At følge initiativer, positiv bekræftelse af initiativerne, at sætte ord på sig selv og den anden, turtagning og positiv ledelse. Side 4

5 Den personorienterede tilgang Om det at være en person udtrykker Tom Kitwood: At være en person er at leve i en verden hvor betydninger deles. Ifølge Kitwood er interaktion ikke et spørgsmål om blot at respondere på signaler, men om at fange de betydninger, andre viderekommunikerer. Det indebærer refleksion, forudanelse, forventning og kreativitet, hvilket er essentielt i forståelsen af demens og demensomsorg. I den personorienterede omsorg er der flere forskellige former for interaktioner involveret. Hver af dem fremmer på forskellig måde personligheden, idet de styrker en positiv følelse, giver næring til en evne eller hjælper med til at hele et psykisk sår. At arbejde ud fra en personorienteret omsorg stiller, ifølge Kitwood, krav til personalet. Det stiller krav om positivt personarbejde. Positivt personarbejde kommer til udtryk gennem forskellige positive interaktionsformer. Tom Kitwood skitserer 12 forskellige former for positive interaktioner: 10 forskellige former, hvor omsorgsgiveren er den aktive og drager personen med demens ind i den sociale verden dvs. anerkendelse, forhandling, samarbejde, validering, facilitering, timalering, omfavnelse, afslapning, leg og fest. To former, hvor personen med demens har den aktive og ledende rolle, og hvor den omsorgsgivende tilbyder et empatisk respons dvs. skabelse og given. Side 5

6 Evalueringen af projektet Følgende fokusområder har dannet rammen for evalueringen: Effekt og udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personerne med demens. Udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer, der viser sig i deres samvær med personerne med demens. Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne, der f.eks. kan vise sig ved øget arbejdsglæde og mindre sygefravær. Igennem evalueringen af projektforløbet, har Rebild Kommune derudover også ønsket at få klarhed over, om det kan anbefales, at de deltagende demensboenheder fremover arbejder med udgangspunkt i Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne samt om Marte Meo Metoden med fordel kan udbredes til alle øvrige demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune. I forbindelse med evalueringen har følgende været bidragydere og informanter: Pårørende. Der er foretaget 5 interview af pårørende, hvor otte pårørende i alt medvirkede. Beboerne, hvor der er foretaget observationer ved brug af metoden Dementia Care Mapping i de deltagende demensboenheder ved start og slutningen af hver udviklings - og læringsforløb. Medarbejderne har undervejs vurderet, om der skete ændringer med beboerne. Der blev foretaget to målinger ud fra fastlagte parametre. Medarbejderne har derudover såvel undervejs i forløbet som ved start og slutningen af hver udviklings - og læringsforløb bidraget med at vurdere, om der skete en udvikling i egne kommunikations og samspilskompetencer, i deres indbyrdes samarbejde samt i forhold til indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø. Lederne ved de deltagende demensboenheder har bidraget til evalueringen via skriftlig besvarelse af spørgeguide ved afslutningen af projektet Den lokale tovholder for projektet har via skriftlig besvarelse af spørgeguide bidraget til evalueringen ved projekts afslutning. I evalueringen indgik der derudover start og slutmålinger - f.eks. relateret til indberetninger om magtanvendelse samt sygefravær hos medarbejderne i projektperioden. Side 6

7 Dementia Care Mapping Metoden Dementia Care Mapping Metoden (DCM metoden) bygger på teorien og værdigrundlaget i personorienteret omsorg og metoden er udviklet af psykolog Tom Kitwood fra Bradford Universitet i England. Det er en metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale. Observationsresultaterne giver bl.a. en afdækning af: Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger, fordelingen af omsorgen blandt borgerne, karakteristika ved omsorgskulturen samt omsorgskvaliteten generelt. Metoden er velegnet som generelt redskab til kva-litetssikring og -udvikling af omsorgen. Metoden registrer også systematisk personalets kompetencer. DCM metoden er ikke alene en observationsmetode, men den er også en procesudviklingsmetode, idet en vigtig del af DCM processen er, at observatøren giver en konstruktiv og grundig tilbagemelding om observationsresultaterne til personalet med henblik på at udvikle deres kompetencer og med henblik på i samarbejde at op-stille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten for borgerne. DCM metoden anvendt som evalueringsmetode i projektet I kvalitetsudviklingsprojektet er DCM - metoden udelukkende anvendt til at foretage start og slutmålinger i den enkelte demensboenhed med henblik på at sætte fokus på, om der med baggrund i de afviklede udviklings og læringsforløb, skete ændringer i kvaliteten af det relationelle møde mellem beboerne og omsorgsgiverne/medarbejderne og hermed i de deltagende beboeres livskvalitet. Målingerne blev foretaget når beboerne var samlet i fællesarealerne, hvilket viste sig udelukkende at være i forbindelse med måltider. Målingerne varede mellem 1 til 1½time. Side 7

8 Projektets evalueringsresultater Evalueringsresultaterne viser, at det overordnede formål med projektet samt de opstillede succeskriterier og intentioner med projektet er opnået. I det følgende præsenteres de opnåede resultater. Beboernes livskvalitet, velbefindende og trivsel I forbindelse med projektet er der sket en positiv udvikling i hovedparten af de deltagende beboeres velbefindende, livskvalitet og trivsel vurderet såvel af de pårørende som af medarbejderne og lederne. I langt overvejende grad er de positive ændringer hos beboerne sket i forhold til beboernes koncentrationsevne, opmærksomhed, initiativer og glæde samt en ændring i beboernes vitalitet, humør og veltilpashed. Beboerne virker mere rolige og harmoniske og de viser mere glæde. Der opstod hyppigst positive hændelser og der blev skabt nye, i de situationer, hvor medarbejderne virkelig var nærværende og gav sig tid, skabte ro og var afventende i forhold til svar, reaktioner og initiativer fra beboerne. Samværet med beboerne under måltidet blev praktiseret meget forskelligt. I de demensboenheder, hvor medarbejderne sad med ved bordet sammen med beboerne og hvor maden blev serveret på fade og der blev snakket hyggeligt sammen under måltidet, sås det tydeligt, at beboerne havde størst velbefindende og de virkede rolige, trygge og glade. De fysiske rammer, bordopstilling under spisningen og forstyrrelser som f.eks. gennemgang af andet personale under måltidet, havde indflydelse på om beboerne befandt sig godt og fik mulighed for at hygge sig og føle velbehag. De pårørendes vurderinger og oplevelser Under interviewene kom de pårørende med flere eksempler, der viste, at de havde oplevet positive ændringer hos deres demensramte pårørende f.eks. visende sig ved, at vedkommende var blevet gladere og mere fri, tryg og veltilpas eller ved, at den demensramte havde fået mere selvtillid og tog flere initiativer til at gøre og sige noget. Nogen pårørende kunne også mærke ændringer i eget samvær med deres demensramte pårørende f.eks. hyggede de sig mere og var kommet tættere på hinanden og de var som pårørende blevet mere opmærksomme på at se mere på de positive ting, frem for hele tiden at se det negative i tingene under samværet. De pårørende udtrykker også, at de har lært af personalet f.eks. med hensyn til det at være mere sammen med sin pårørende på dennes præmisser. Side 8

9 Unikt eksempel hos en beboer Ved starten af udviklings og læringsforløbet under DCM observationen i demensboenheden deltager beboeren slet ikke ved de fælles måltider eller i andre sociale aktiviteter. Beboeren virker ikke tilpas, er mest på sin stue, hvor han er meget urolig og i det hele taget virker beboeren til at være i sin egen verden. Og det er nærmest umuligt for medarbejderne at få etableret en kontakt med beboeren. For denne beboers vedkommende sker der betydelige positive ændringer undervejs i forløbet efter udviklings- og læringsforløbet har beboerens liv og kontakt med omverdenen helt ændret sig Et eksempel: Beboeren sidder ved middagsbordet sammen med de øvrige beboere. Beboeren sidder og snakker og det er ikke helt til at forstå, hvad det er beboeren vil fortælle Beboeren siger noget med: Og så sidder de der nede er det noget I har hørt noget om?. Medarbejderen sidder lige ved siden af beboeren og er meget nærværende hun spørger beboeren: Er det noget du vil fortælle om (der er øjenkontakt og et positiv nærvær fra medarbejderens side) Beboeren siger: Ja det vil jeg nok og så snakker han videre (forståelig/uforståelig ind imellem hinanden) - og så siger beboeren: Og så kunne han få det til at sige BOK Medarbejderen spørger: Var det et fugleskræmsel Beboeren giver sig til at grine klukker ligefrem. Beboeren snakker videre ((forståelig/uforståelig ind imellem hinanden) Medarbejderen siger f.eks.: Jamen det var noget værre noget Ja siger beboeren og griner, mens han har en meget tæt og positiv øjenkontakt med medarbejderen. Medarbejderne har f.eks. følgende kommentarer til de positive ændringer, der er sket med lige netop denne beboer: Vi har ændret os og er selv mere glade og mere smilende. Vi tager mere udgangspunkt i beboerens initiativer. Det er os, der flytter os. Vi siger noget andet, og det ser beboeren mere positivt. Eksempelvis i stedet for at sige "du roder", så siger vi "hvor du hygger dig og hvor har du travlt". Beboeren tager flere handleinitiativer. Hvis vi kommer ind til beboeren, vil beboeren gerne samarbejde om noget, som vedkommende allerede er ved at lave. Vi læser beboeren mere og er opmærksom på beboerens tilstand og handler ud fra det. Vi går mere fysisk ned i højden for at tilbyde beboeren øjenkontakten. Beboeren vil gerne have den. Side 9

10 De positive ændringer hos beboerne hvad siger medarbejderne om årsagen hertil? De positive ændringer hos beboerne tilskriver medarbejderne som værende forårsaget af, at de som medarbejdere gør noget anderledes eksempelvis, så vurderer medarbejderne: At de har flyttet sig og de gør noget anderledes. At de har forandret sig i deres samvær med beboerne. At deres opmærksomhed er skærpet på, at det har en positiv indvirkning på beboernes livskvalitet og trivsel, når de som medarbejdere har mere fokus på personen frem for på opgaven, der skal løses, i deres samspil med beboerne. Medarbejderne giver eksempler på, hvad de gør anderledes Vi tilbyder beboerne mere øjenkontakt Vi er mere opmærksomme Vi venter noget mere, og dermed tager beboerne flere initiativer Vi er blevet mere nærværende Vi er blevet mere tålmodige Vi læser beboerne mere Vi er mere opmærksomme på beboernes tilstand og ressourcer Vi giver beboerne mere anerkendelse i samværet. Indberetninger om magtanvendelse I projektperioden skete der ingen indberetninger om magtanvendelse i forhold til de beboere, der deltog i videooptagelser. I forhold til de øvrige beboere i de deltagende demensboenheder, så blev der i projektperioden kun i én af demensboenhederne foretaget indberetning om magtanvendelse. Det skete i tre tilfælde hos én beboer i demensboenheden. Lederen fra denne demensboenhed beskriver i sin evaluering af projektforløbet, at deltagelse i udviklings og læringsforløbet har haft betydning for antallet af indberetninger om magtanvendelse. Hun begrunder det med, at medarbejdergruppen nu har en mere udviklende og anerkendende tilgang til hinanden f.eks. er det blevet mere legalt på gruppemøderne at henvise til en kollega, der har haft succes i en svær situation for efterfølgende at lære af dette. Det er ikke umiddelbart muligt at afdække om resultatet med de få indberetninger om magtanvendelse har sammenhæng med, at der i to af de deltagende demensboenheder blev tilkendegivet behov for mere viden om de konkrete regler og procedurer i forbindelse med magtanvendelse eller resultatet kan forklares ved, at medarbejderne har udviklet deres tilgang til beboerne til at være mere anerkendende og at de også har fået mere fokus på at drøfte og lære af hinanden i forbindelse med vanskelige pleje og omsorgssituationer. Side 10

11 Beboernes livskvalitet, velbefindende og trivsel Hvad siger pårørende? Altså jeg synes jo jeg hygger mig mere når jeg kommer herned Fordi altså jeg er nok mere tæt på min mor end jeg nogensinde har været Det er en dejlig fornemmelse at komme ned og besøge min mor og så mærke, at hun er virkelig glad for det kan jeg også se i hendes øjne, ikke..? Hvad siger medarbejdere? Det giver nogen gladere beboere. Beboerne får færre nederlag, når de bliver mødt, hvor de er, og jeg arbejder derudfra. Der bliver sat fokus på nuet - hvor vigtigt det er. Det er vigtigt, at beboerne får nogen gode oplevelser, hvor de føler, at de er noget, at de stadig har en værdi som mennesker. Udsagn fra lederne Som udgangspunkt opleves det, at der er en mere rolig tilgang til de demente borgere. Det er nu lettere kollegaerne imellem at gribe øjeblikket. Marte Meo Metoden formår at sætte fokus på det der virker, frem for det, der ikke virker, som der desværre er en tendens til at have fokus på. Personalet vokser ved den indfaldsvinkel og dermed opnår beboerne en nærværende, faglig og reflekterende helhedspleje. Ændringer og udvikling af medarbejdernes kommunikations og samspilskompetencer Medarbejdernes succeshistorier afspejler At de har fået skærpet deres opmærksomhed på, hvor stor betydning det relationelle møde mellem dem og beboerne har f.eks. i relation til nuets betydning og at beboerne bliver hørt og mødt, der hvor de er. Medarbejdernes vurdering af deres kompetencer Hovedparten af medarbejderne vurderer, at de har udviklet deres kommunikations og samspilskompetencer. Medarbejderne beskriver det bl.a. ved, at de oplever, at de er blevet bedre til mere målrettet at reflektere over og analysere deres samspil med beboerne og at de specielt har udviklet deres relations og kommunikationsfærdigheder på følgende specifikke områder: Side 11

12 at lytte at være afventende i deres samvær med beboerne at være anerkendende i deres tilgang til beboerne at være mere rummelige at være mere opmærksomme på at møde beboerne i nuet at følge og positivt bekræfte initiativer fra beboerne at sætte ord på beboerne at sætte ord på sig selv at bruge turtagning og positiv ledelse Hvad er det bedste medarbejderne har oplevet ved at være med i lærings og udviklingsforløbet? Medarbejderne udtrykker f.eks.: Det bedste ved forløbet for mig er, at jeg er blevet klogere på mig selv. Jeg er i stand til at kunne ændre på min arbejdsmetode, så det bidrager til en positiv oplevelse. Det har været vigtigt med filmning, for at kunne se, hvor der præcist skulle sættes ind. Jeg har lært at takle beboerens uro, så vi begge får en god oplevelse. At det ikke er så svært for mig følelsesmæssigt. At se selv små ændringer i personalets væremåde kan gøre en stor forskel. Vi har fået større arbejdsglæde og vores beboere er blevet mere glade. Samarbejde og indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Samarbejde Alle medarbejdere vurderer, at de har udviklet deres relations og kommunikationsfærdigheder i forhold til deres daglige samarbejde med hinanden, hvilket bl.a. beskrives således af medarbejderne: - Vi har fået mere positiv forståelse for hinanden - Vi er blevet bedre til at lytte, give ros og positiv ris - Vi er blevet bedre til at sætte ord på problemer - Vi er blevet bedre til at diskutere - Vi er mere lydhør overfor hinanden end tidligere. Side 12

13 Det psykiske arbejdsmiljø Gennemsnitlig vurderer omkring halvdelen af medarbejderne, at deltagelse i projektet har haft en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og på deres indbyrdes samarbejde i demensboenheden. Medarbejderne tilkendegiver f.eks. i deres succeshistorier, at de har fået større arbejdsglæde og de oplever, at beboerne er blevet mere glade. I én demensboenhed var vurderingen af den positive indvirkning dog markant lavere end i de to øvrige deltagende demensboenheder. Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsglæde Hvad siger medarbejderne? Det er meget spændende og givtigt. Personale og beboere mødes nu mere glædeligt over tingene, man kan mærke at vi er mere tilstedeværende, hvilket smitter af positivt. Der er et bedre humør blandt os alle. Det giver mere arbejdsglæde. Vi har fået gladere beboere. Udsagn fra lederne om den positive indvirkning projektet som helhed har haft for deres medarbejdere/ demensboenheden: Vedrørende faglighed - man kan mærke, at der er sket noget med medarbejdernes stolthed og faglighed - de er klædt bedre på til opgaven i hverdagen i boenheden efter Marte Meo lærings og udviklingsforløbet. Den indgangsvinkel de ser ud fra nu er muligheder frem for begrænsninger. Jeg er ikke i tvivl om, at Marte Meo Metoden har betydning for arbejdsglæden at det virker. Ændringer i sygefravær Lederne vurderede, at der ikke var sket ændringer i medarbejdernes sygefravær i forbindelse med projektet, men de kom med tilkendegivelser om, at der var sket en positiv udvikling i forhold til medarbejdernes faglighed samt i forhold til forbedringer i arbejdsmiljøet. Side 13

14 Om Marte Meo Metoden Anvendelse af Marte Meo Metoden Alle medarbejdere og lederne vurderer ved afslutningen af projektforløbet, at Marte Meo Metoden er en anvendelig metode til at udvikle kvaliteten i samværet og relationen med beboerne i det daglige. De vurderer, at metoden medvirker til, at opmærksomheden skærpes på, at ændringerne skal komme fra medarbejderne selv, hvis der skal ske en positiv udvikling i medarbejdernes samspil med beboerne og dermed i udviklingen af beboernes livskvalitet og trivsel. Brug af video giver syn for sagen, øger bevidstheden om nuets betydning og skærper opmærksomheden på, at små ændringer kan være meget effektfulde. Både medarbejdere og lederne anbefaler og pointerer betydningen af, at fortsætte den videre forankring og implementering af Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til beboerne i den enkelte demensboenhed Udbredelse af Marte Meo Metoden Medarbejderne anbefaler, at nyansatte og afløsere fremover bliver introduceret og undervist i metoden. Lederne anbefaler, at Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang udbredes til de øvrige boenheder/ ældrecentre i Rebild Kommune. Pårørende er kommet med ønske om, at de selv kan få mulighed for at gennemgå et Marte Meo forløb, da de kan se, at der i metoden er nogen gode redskaber for dem til bedre at kunne være sammen og snakke med deres demensramte pårørende. Side 14

15 Brug af Marte Meo Metoden Medarbejdernes oplevelser: Jeg synes alle der har med mennesker at gøre skulle have lov til at lære om Marte Meo Metoden. Så vil de få mange gode stunder. Det er godt. Filmen viser, at små ændringer kan give store effekter, som er positive både for beboerens livskvalitet og det at få opgaven løst. Kanon godt. Så beboerne bevarer de ressourcer, de har så længe som muligt. Og at se beboerne i et nyt perspektiv som menneske. Se helheden ved at arbejde med demente på godt og ondt. Det er godt. Man føler at man gør godt. Vi får mere respons fra beboerne. Filmen er godt at lære ud fra. Giver positiv tid. Giver mere ro. Giver mere tilfredshed og arbejdsglæde. Der bliver sat fokus på relationen, og det gør, at jeg bliver mere opmærksom på, hvad jeg gør og siger. Det giver stof til eftertanke. Det virker. Det er godt at stoppe op. Videoerne giver så mange informationer. Vi kan også bruge det privat. Perspektiver og den fremadrettede implementering og forankring samt udvikling Projektets styregruppe satte i efteråret 2009 fokus på at drøfte resultaterne fra evalueringen af projektet. Det affødte, at der fremkom mange ideer, ønsker og forslag til den videre udviklingsproces såvel i forhold til de deltagende demensboenheder som i forhold til at udbrede Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang til de øvrige demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune. Styregruppens ideer, ønsker og anbefalinger er: At Marte Meo Metoden fremover bliver det fælles udgangspunkt for videreudvikling af omsorgskvaliteten. At der tilbydes supervision og vejledning ved ekstern Marte Meo terapeut til medarbejderne med udgangspunkt i filmninger af beboere, hvor medarbejderne f.eks. oplever vanskeligheder i deres daglige samvær og samarbejde med beboerne i demensboenhederne. At der uddannes egne Marte Meo terapeuter, der eventuelt kunne arbejde på tværs af demensboenhederne i kommunen. At indføre Dementia Care Mapping i hver enkelt demensboenhed som kvalitetssikringsmetode. Side 15

16 At der uddannes egne Dementia Care Mappere, der evt. kunne arbejde på tværs af de enkelte demensboenheder. Her peges på, at det kunne være demenssygeplejerskerne og projektets lokale tovholder, der med fordel kunne blive uddannet i første omgang. I forhold til den videre forankringsproces i demensboenhederne, så er der fra lederne ønske om, at demenssygeplejerskerne og projektets lokale tovholder fremover kan bruges som ressourcepersoner. At der afholdes årlige temamøder, som evt. kan afvikles på tværs af de deltagende demensboenheder med mulighed for netværksdannelse. At der fremadrettet fortsat er fokus på, hvor betydningsfuld ledernes rolle er i den videre udviklings og forankringsproces. At den bagvedliggende omsorgskultur udbredes til alle de øvrige demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune (Marte Meo metoden, Tom Kitwoods personorienterede tilgang/omsorg) At værdigrundlag og ovennævnte omsorgskultur fremover indgår i kommunens demenspolitik. Side 16

17 Ved temamøde den 18.februar 2010 for alle ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre, fortalte fire medarbejdere om deres oplevelser og erfaringer med at arbejde ud fra Marte Meo Metoden og den personorienterede tilgang i forhold til beboerne samt hvilken indvirkning det havde haft på beboerne og hvad det havde betydet for medarbejdergruppen i dagligdagen. Medarbejderne fortalte bl.a.: Der var en del teori det var nødvendigt det var mange timer, men det var godt og det handler om at få det ind på rygraden. Vi lærte også hinanden at kende som kollegaer og når jeg går ind og hjælper en beboer i en situation, så føler jeg nu, at jeg sparer tid samtidig med, at måden jeg går ind omkring beboer på det bliver mere på hendes / beboerens præmisser. Marte Meo metoden er spændende. Marte Meo giver meget engagement i medarbejdergruppen. Det, at vi deltager i det store Marte Meo Netværk her i Nordjylland har også stor betydning. Her arbejder vi med at udarbejde dvd og andet materiale omkring Marte Meo teorien til brug i de enkelte boenheder i forhold til afløsere, elever og nye medarbejdere. Erfaringsudvekslingen er vigtig her man får gode ideer af hinanden. Det kunne være et ønske, at vi kan benytte egne Marte Meo terapeuter i kommunen. Marte Meo har det positive udgangspunkt, når man på video ser sig selv i sit arbejde. Det man måske kunne tænke på, var negativt i forhold til beboeren, bliver vendt til noget positivt. Og jeg lavede om på mig selv det var nødvendigt i forhold til beboerne. Vi får og opnår megen nærvær med beboerne. Og den positive energi den smitter af. Vi udveksler erfaringer internt og laver materiale i forhold til at fastholde os selv i metoden. Marte Meo giver gode, dejlige oplevelser og der er den gode effekt. Det er en god metode. Familie og pårørende møder forandring og vi kommer lidt længere med beboerne. Jeg har kun positive ting at sige om Marte Meo Metoden. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det handler om at følge og bekræfte initiativer i forhold til beboerne, at guide og at vente. Når der benyttes video ser man på hele situationen og hele mennesket. Der er fokus på at kunne give psykologisk ilt til beboeren og have fokus på øjenkontakten, tillid og trygheden. I forhold til kollegaer giver det også mere opmærksomhed, forståelse og samarbejde imellem hinanden. Jeg ville ønske, at Marte Meo Metoden bredes ud i hele huset.man får det hele tilbage i guld det er meget positivt du giver af dig selv og man sparer tid. Via vores tilgang til beboeren, da forebygges de voldsomme reaktioner, der måske kunne være opstået Opfølgning og den videre udviklingsproces Styregruppen har i foråret 2010 gennemført en opfølgningsplan, hvor der blev afviklet temamøde for lederne ved de deltagende demensboenheder, en temadag for alle 25 deltagende medarbejdere og ledere i projektet samt et temamøde for alle ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre. Side 17

18 Resultatet af opfølgningen og de fremkomne anbefalinger til den videre udviklingsproces er således: Alle medarbejdere og ledere, der har været med i projektet vurderer fortsat, at den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden er en anvendelig metode til at udvikle kvaliteten i samværet og relationen med beboerne i det daglige. Såvel medarbejdere og ledere finder det meget betydningsfuldt at fortsætte den videre implementering og forankring af den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden, så det bliver en integreret del af dagligdagen i demensboenhederne, såvel i forhold til samværet og relationen med beboerne, som i forhold til det indbyrdes samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen. I forbindelse med opfølgningsforløbet har hver demensboenhed fået ajourført og videreudviklet deres handleplaner for den videre implementerings - og forankringsproces. Lederne ved de deltagende demensboenheder har i fællesskab fået udarbejdet et materiale, der skal danne rammen for det videre arbejde med at implementere og forankre den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden i demensboenhederne samt i forhold til, at de foreslår udbredelse af den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden til alle demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune. Ledere og assisterende ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre har fået præsenteret projektets resultater samt de meget positive erfaringer, der er indhøstet af såvel medarbejdere og lederne ved de deltagende demensboenheder. Ved temamødet den 18.februar 2010 for alle ledere ved Rebild Kommunes Ældrecentre var der enighed om, at det var ønskeligt, at den personorienterede tilgang og Marte Meo Metoden udbredes til alle demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune. Der var ønske om, at alle de indkomne ideer og anbefalinger fra de tre distriktsledere, der har været med i projektets gennemførelse, blev tænkt med ind i den videre udviklingsproces i kommunen. I forhold til at skabe rammerne for den videre udbredelse, så var der enighed om at anbefale: At der undersøges mulighed for, at der kan anvendes 3 parts midler til at få sat uddannelsesforløb i gang, i lighed med de i projektet afviklede udviklings og læringsforløb. At der søges puljemidler f.eks. via Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, hvor der i 2010 er afsat 50 mio. kr. Her blev det bl.a. foreslået, at fokus for ansøgningen kunne være kvalitetssikring og udvikling af kommunens demensomsorg gennem implementering af den personorienterede tilgang i demensomsorgen via brug af Marte Meo Metoden samt uddannelse af DCM kortlæggere og Marte Meo terapeuter i kommunen. Det blev aftalt, at det kommende temamøde for distriktsledere og øvrige ledere i kommunen, skulle bruges til at få en fælles drøftelse af, hvordan og på hvilken måde udbredelse til alle demensboenheder/ Ældrecentre i Rebild Kommune kunne sættes i værk. Side 18