Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 179

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr Thomas Bregnballe Jens Peder Hounisen

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Thomas Bregnballe & Jens Peder Hounisen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 179 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2003 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Thomas Kjær Skov- & Naturstyrelsen Bregnballe, T. & Hounisen, J.P. 2003: Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 26 s. Arbejdsrapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Forsidefoto Tegninger/fotos: Korrektur: Som opfølgning på Skov- og Naturstyrelsens nye forvaltningsplan for skarver blev klækning af skarvæg forhindret i 1870 reder i Vestjylland. Det svarede til knap halvdelen af de reder, som skarverne etablerede i landsdelen i foråret Der var 410 lokale jægere, som fik dispensation til at nedlægge skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, og de nedlagde i alt 308 skarver i jagtsæsonen 2002/03. Undersøgelser af de nedlagte skarver viste at 70% var ungfugle, og at mere end 93% af dem kom fra andre kolonier end de lokale. Desuden kom 9% af de nedlagte skarver fra Norge. Skarv, regulering, beskydning, oliering af æg Hanne Kjellerup Hansen Jens Gregersen Grafisk værksted, Silkeborg Else-Marie Nielsen ISSN (elektronisk): Sideantal: 26 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Strandgade København K Tel.: Fax: frontlinien@frontlinien

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 Tak 8 2 Materiale og metoder Oliering af æg Dispensationer og indrapportering Opmåling af indsendte hoveder og vinger Ringmærkning af unger 10 3 Resultater Afværgning af nye skarvkolonier Oliering af æg i det nordlige og vestlige Jylland Nedlæggelse af skarver Skarver druknet i fiskeredskaber Forekomst af skarver fra Norge Alderssammensætning Fra hvilke kolonier kom de danske skarver? 19 4 Diskussion Oliering af æg Antal nedlagte skarver Forhold af betydning for beskydningens omfang Hvorfra kom skarverne? Alderssammensætning 23 5 Litteratur 25 Danmarks Miljøundersøgelser

6 [Tom side]

7 Sammenfatning Som opfølgning på Skov- og Naturstyrelsens nye forvaltningsplan for skarver i Danmark blev der i foråret 2002 olieret æg i kolonier i Vestog Nordjylland. Desuden blev der forsøgsvis givet dispensation til at skarver kunne skydes i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonen 2002/03. Formålet med disse tiltag er at nedbringe antallet af fødesøgende skarver i de vestjyske fjorde. I denne rapport gives oplysninger om olieringen af æg og nedlæggelsen af skarver. I foråret 2002 blev æggene i knap halvdelen af skarvreder i Vestjylland smurt med paraffinolie. Ses der på hele det nordlige og vestlige Jylland, blev der olieret skarvæg i en femtedel af i alt reder. I alt 410 personer fik dispensation til at nedlægge skarver i perioden 1. september januar 2003, dvs. i jagtsæsonen 2002/03. Dispensationer blev udstedt på betingelse af, at hver jæger indsendte hoved og en vinge fra de skarver, der blev nedlagt. Herudover opfordredes lokale fiskere til at indsende hoved og en vinge fra skarver druknet i ruser. Ud fra de indsendte hoveder og vinger kunne fuglenes alder bestemmes, og det kunne afgøres, om skarverne kom fra Danmark/Sverige eller Norge. I jagtsæsonen 2002/03 blev der nedlagt i alt 308 skarver, heraf 151 i Ringkøbing Fjord og 157 i Nissum Fjord. I Nissum Fjord og i Ringkøbing Fjord blev hhv. 89 % og 58 % af skarverne nedlagt i september. Skarverne blev nedlagt af 65 personer. Omkring 4 ud af 5 jægere nedlagde færre end 6 skarver hver, mens én ud af 5 nedlagde mellem 8 og 43 skarver. De fleste skarver blev nedlagt fra land under morgentrækjagt. I foråret 2002 blev der ringmærket skarvunger i to lokale kolonier beliggende i Ringkøbing Fjord og ved Harboør Tange nær Limfjordens vestlige munding. Desuden blev unger ringmærket i fem andre kolonier, hvoraf tre er beliggende i det sydvestlige Kattegat, én på Sydfyn og én ved Møn. Ud fra genfundene af de ringmærkede skarver kunne det beregnes, at ungfugle fra kolonien i Ringkøbing Fjord og kolonien ved Harboør Tange udgjorde under 7 % af de unge skarver, som blev nedlagt. Fra hver af de fem øvrige kolonier blev mindst én ungfugl genfundet som druknet eller skudt i Ringkøbing Fjord og/eller Nissum Fjord. Det skønnes dog, at de fleste af de ikke lokale skarver kom fra kolonier i Limfjorden. Opmålingen af skarvhovederne viste, at norske skarver udgjorde 9 % af de skarver, der blev nedlagt eller druknede i jagtsæsonen. Blandt både de nedlagte danske/svenske og norske skarver udgjorde ungfuglene 70 %. Blandt de druknede skarver af dansk/svensk oprindelse udgjorde ungfuglene 85 %. Forsøgsordningen med beskydning af skarver vil blive videreført i jagtsæsonerne 2003/04 og 2004/05, og olieringen af skarvæg i Vestjylland og i Limfjorden vil blive intensiveret i 2003 og

8 [Tom side]

9 1 Indledning I foråret 2002 offentliggjorte Skov- og Naturstyrelsen en ny plan for forvaltningen af skarver i Danmark (Anon 2002). Baggrunden for initiativet var behovet for en revision af den første forvaltningsplan fra Siden da er bestanden steget yderligere, og det har resulteret i klager fra fiskere. Planens primære formål er dels at beskytte skarven som en almindelig, dansk ynglefugl, dels at afhjælpe fiskeriets problemer i områder, hvor skarver er til væsentlig ulempe. Den nye forvaltningsplan giver bl.a. mulighed for 1) at skarvernes ungeproduktion kan nedbringes ved at smøre skarvæg med paraffinolie i et større antal gamle kolonier end hidtil, og 2) at der i jagtsæsonerne 2002/ /05 kan skydes skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde uden for de jagtfredede områder. Desuden videreføres en forvaltningspraksis, der sigter mod at undgå dannelse af nye skarvkolonier på de fleste statsejede arealer. Fra 1995, hvor Skov- og Naturstyrelsen indførte et 'stop for dannelsen af nye kolonier', til 2001 er der hvert år foretaget behandling af æg med paraffinolie i 3-8 kolonier (Bregnballe & Eskildsen 2002). I disse år varierede det samlede antal skarvkolonier i Danmark mellem 32 og 52 (Eskildsen 2001). Oliering af æg er en effektiv metode til at begrænse ynglesuccesen, idet fuglene fortsætter rugningen, mens olien forhindrer æggene i at klække. Det primære formål med olieringen var at undgå, at skarverne dannede permanente kolonier på nykoloniserede øer, idet det formodedes, at skarverne ville opgive at yngle på lokaliteten, hvis de år efter år erfarede, at de ikke kunne yngle med succes. I nogle tilfælde var formålet med olieringen af æg at undgå at kolonierne voksede sig større end de allerede var. Med inførelsen af den nye skarvforvaltningsplan blev der åbnet op for, at oliering af æg kunne anvendes i flere af de store jordrugende kolonier på statens arealer. Ved indførelsen af den nye skarvforvaltningsplan er det blevet tilladt for alle ejere af faststående fiskeredskaber at nedlægge skarver inden for en afstand af m fra et faststående redskab, sålænge dette er aktivt fiskende (førend var grænsen 500 m). Som tidligere kan ejeren give skriftlig tilladelse til at andre personer med jagttegn kan bistå med beskydningen. Men i modsætning til tidligere er det nu forbudt uden dispensation at regulere skarver ved beskydning i perioden 1. april 31. juli. I den nye forvaltningsplan er der desuden indført en tre-årig forsøgsordning, hvor jægere kan få en dispensation til at skyde skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde. Formålet med denne forsøgsordning er bl.a. at høste erfaringer med, hvilken effekt jagt på skarver kan få, hvis en generel jagttid på arten skulle blive indført. Ved udgangen af 2006 skal forvaltningsplanens effekt vurderes. Derfor fik Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2002 til opgave at følge effekterne af oliering af æg i det vestlige og nordlige Jylland og effekterne af beskydning af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde. I 7

10 denne rapport beskrives resultaterne fra foråret 2002 og jagtsæsonen 2002/03. Mere omfattende undersøgelser til belysning af effekterne vil blive gennemført i 2003 og For at kunne vurdere effekterne af oliering af æg og beskydning har vi: 1. Sammenstillet oplysninger om det antal reder, som i 2002 blev hhv. ikke blev udsat for oliering. 2. Indsamlet oplysninger om hvor mange skarver der blev nedlagt. 3. Undersøgt om de nedlagte skarver var fra lokale kolonier eller fra fjerntliggende kolonier. 4. Undersøgt om der var overvægt af ungfugle blandt de nedlagte skarver. Oplysninger om den geografiske oprindelse af de nedlagte skarver er vigtig for vurderingen af effekterne. Hvis det især er fugle fra den lokale koloni, der nedlægges, vil beskydningen både kunne nedbringe størrelsen af ynglekolonien og antallet af skarver, som optræder om foråret, sommeren og efteråret. Hvis de fleste af skarverne derimod er fra fjerntliggende kolonier, vil beskydningernes effekt begrænse sig til en påvirkning af, hvor mange skarver der i de efterfølgende år kan forventes at optræde i sensommeren og om efteråret. Desuden er oplysninger om de nedlagte fugles alder relevant, fordi effekten på bestanden vil afhænge af, om der skydes unge eller gamle fugle. Effekten på udviklingen i antallet af skarver er mindst, når det er ungfugle, der skydes. Dette fordi de har højere risiko for alligevel at dø i løbet af vinteren, og fordi de i de første år alligevel ikke ville have ynglet og dermed produceret nye skarver. Tak De jægere og fiskere, som har bidraget med oplysninger og har indsendt vinger og hoveder fra nedlagte eller druknede skarver, takkes for hjælpen og den positive indstilling overfor forsøgsordningen. De statslige skovdistrikter takkes for velvilligt at have stillet oplysninger til rådighed om bl.a. oliering af æg og udstedelse af dispensationer. 8

11 2 Materiale og metoder 2.1 Oliering af æg Oksbøl Statsskovdistrikt gennemførte oliering af æg i kolonien på Havrvig Polder, der udgøres af Olsens Pold og Vinterleje Pold, ca. hver 10. dag fra 17. april til ind i maj. Se Bregnballe & Eskildsen (2002) for information om den fremgangsmåde, som anvendes ved oliering af æg i danske skarvkolonier. 2.2 Dispensationer og indrapportering De lokale statsskovdistrikter (Oksbøl, Ulborg og Klosterheden) indbød lokale jagtforeninger, fiskeriforeninger og øvrige interesserede til møder i Tarm og Torsminde i august 2002 for at orientere om mulighederne for at få dispensation til at skyde skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Efterfølgende modtog statsskovdistrikterne henvendelser fra lokale fiskere og jægere samt fra jagtforeninger, der søgte om dispensation til deres medlemmer. Alle jægere og fiskere, der henvendte sig eller stod på lister indsendt af lokale jagtforeninger fik dispensation til nedlæggelse af skarver. Der var 410 personer, som fik dispensation til at skyde skarver i perioden 1. september januar 2003, dvs. i jagtsæsonen 2002/03. Dispensationer blev udstedt på betingelse af, at hver jæger indsendte hoved og en vinge fra de skarver, der blev nedlagt. Herudover opfordredes lokale fiskere til at indsende hoved og en vinge fra skarver druknet i ruser. De personer, som indsendte vinger og hoveder, fik dækket udgifter til pakning og forsendelse og derudover 40,- kr for hver indsendt vinge og hoved. I forbindelse med udsendelse af de personlige dispensationer fik hver jæger og fisker udleveret kuverter med et fortrykt skema, som skulle udfyldes for hver nedlagt eller druknet skarv. På skemaet skulle jægeren/fiskeren angive: navn og adresse, datoen for skarvens nedlæggelse eller for fundet af den druknede skarv, under hvilken jagtform skarven blev nedlagt, og ringnummeret på ringen hvis skarven var ringmærket. Desuden var der på hver kuvert et kort over de to fjorde, hvorpå jægeren/fiskeren med et kryds skulle angive, hvor skarven var blevet nedlagt eller fundet druknet. Ud over de skarver, som blev nedlagt i jagtsæsonen, modtoges hoveder og vinger fra 16 skarver nedlagt nær fiskeredskaber i Nissum Fjord i perioden 31. juli august På dispensation blev der desuden nedlagt 108 skarver i Nissum Fjord i juni-august, men det blev ikke undersøgt, om de var ringmærket, og der blev ikke indsendt hoveder og vinger fra disse skarver. Derfor indgår de 108 skarver ikke i det materiale, som danner grundlag for denne rapport. 9

12 2.3 Opmåling af indsendte hoveder og vinger De modtagne hoveder og vinger blev opmålt for dels at bestemme fuglenes alder og dels at afgøre, om de kom fra den norske ynglebestand af underarten storskarv (Phalacrocorax carbo carbo) eller fra den danske/svenske ynglebestand af underarten mellemskarv (P. c. sinensis); mellemskarven yngler i hele Østersø-regionen og i mange lande syd for Danmark, men kun få af disse fugle kommer til Danmark. Ud fra vinge- og hovedfjerenes struktur, farve og slitage kunne det afgøres, om skarven var ung, det vil sige opfostret i 2002, eller var ældre (omtalt som voksne; Baker 1993). For at bestemme om skarven kom fra Norge eller Danmark/Sverige blev følgende mål taget: Vingelængde Næbhøjde Næblængde Strubehudens vinkel. Strubehudens vinkel blev målt på hovedets højre side, som vinklen mellem oversiden af undernæbbets inderste halvdel og overgangen mellem strubehuden og fjerene på kinden (se Fig. 1). Ifølge undersøgelser af europæiske skarver kan de to underarter med stor sikkerhed skelnes fra hinanden alene ved at kombinere oplysninger om næbbets højde og strubehudens vinkel (Newson 2000). Figur 1. Fotografi af hovedet af en norsk skarv (øverst) og en dansk skarv (nederst) nedlagt i Nissum Fjord i efteråret Pilene angiver, hvor næbbets højde og længde er målt, og de tykke streger viser, hvordan vinklen mellem undernæbbets overside og overgangen mellem strubehuden og fjerene er målt. 39 o Fra Norge 79 o Fra Danmark/Sverige 2.4 Ringmærkning af unger For at belyse hvor stor en andel af de nedlagte skarver, der udgjordes af lokale fugle, blev 750 unger ringmærket på Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord. I kolonien på Rønland Sandø ved Harboør Tange (nord for Nissum Fjord) ringmærkedes 250 unger. Ringmærkningen fandt 10

13 sted i maj Andelen af unger, der ringmærkedes på Rønland Sandø og Olsens Pold, blev opgjort ved at foretage en omtrentlig optælling af de tilstedeværende unger på ringmærkningsdagene. Det blev på den sidste af ringmærkningsdagene opgjort, at ca. 50 % af de tilstedeværende unger på Olsens Pold var blevet ringmærket. Herudover var der på den sidste ringmærkningsdag endnu ca. 100 reder med æg, som ikke var blevet olieret. Antages det, at disse producerede ca. 300 unger til den alder, hvor de kunne være blevet ringmærket, skønnes det foreløbigt, at ca. 40 % af de unger, som blev flyvedygtige var ringmærkede (her antages det blandt andet, at de ringmærkede skarver havde samme overlevelse, som de unger, der ikke blev ringmærket). Under det sidste ringmærkningsbesøg på Rønland Sandø blev det opgjort, at ca. 75 % af de tilstedeværende unger var blevet ringmærket. I modsætning til Olsens Pold var der på den sidste ringmærkningsdag under 10 reder med æg, og da prædationen af æg fra sølvmåger var høj på Rønland Sandø, antages det, at der ikke kom flyvefærdige unger fra disse reder. Alle jægere og fiskere, der skød eller i deres ruse fangede en ringmærket skarv, var blevet informeret om, at de skulle skrive ringnummeret på kuverten og vedlægge ringen, når de indsendte hoved og vinge. Der blev modtaget i alt 21 ringe. Den andel, som de unge skarver fra Havrvig Polder og Rønland Sandø udgjorde af det samlede antal nedlagte unge skarver, blev beregnet ud fra oplysninger om 1) andelen af unger, der blev ringmærket, 2) antallet af nedlagte unge skarver, der var ringmærket i en af de lokale kolonier, og 3) det samlede antal nedlagte unge skarver. Der blev desuden ringmærket knap skarvunger i fem andre, fjerntliggende danske skarvkolonier i maj-juni

14 [Tom side]

15 3 Resultater 3.1 Afværgning af nye skarvkolonier I Danmark tilstræbes det at undgå dannelse af nye skarvkolonier på statsejede arealer. Dette søges undgået ved indgreb i form af bortskræmning, fjernelse af reder eller oliering af æg. I Vestjylland, Limfjorden og det nordøstlige Jylland gjorde skarverne i 2002 forsøg på dannelse af to nye kolonier, dels på Klægbanken i Ringkøbing Fjord og dels i Øster Hestholm i Skjern Enge. Oksbøl Statsskovdistrikt olierede æggene i de 148 reder på Klægbanken, og der kom ingen unger i denne koloni. Statsskovdistriktet fjernede desuden de fem etablerede reder i Øster Hestholm, hvorefter skarverne opgav yngleforsøget i Skjern Enge. 3.2 Oliering af æg i det nordlige og vestlige Jylland Det formodes at en betydelig andel af de skarver, som optræder i Ringkøbing og Nissum Fjorde i sensommeren og om efteråret, kommer fra kolonier beliggende i Limfjorden og den nordøstlige del af Jylland. Derfor inkluderes disse områder i nedenstående opgørelse over omfanget af oliering af æg i Olieringen af æg, der udførtes af statsskovdistrikterne, omfattede alle eller hovedparten af rederne i kolonierne Havrvig Polder, Klægbanken, Agger Tange og Hirsholmene (Fig. 2, Tabel 1). Der blev ikke olieret æg i de tre kolonier i den indre del af Limfjorden (Melsig, Rotholmene og Troldholmene, i alt reder i 2002) samt i kolonien ved Toft Sø nord for Mariager Fjord (4.043 reder i 2002). Ud af de i alt ca reder, som etableredes i den nordlige og vestlige del af Jylland i 2002, blev æggene olieret i 22 %. 13

16 Figur 2. Størrelse og beliggenhed af skarvkolonieridanmarki2002 (omarbejdet fra Eskildsen 2002). Størrelsen af skarvkolonierne er vist. Cirklernes størrelse er proportional med antallet af reder i kolonien, se skalaen øverst til venstre. Stednavne er angivet for de kolonier, som omtales i teksten og i Tabel 1 og 2. Kolonier, hvis navne er i kursiv, er kolonier i det vestlige og nordlige Jylland, som blev udsat for indgreb i form af oliering af æg eller fjernelse af reder i Agger Tange Rønland Sandø Melsig Klægbanken Skjern Enge Harvvig Polder Troldholmene Rotholmene Vorsø Toft Sø Hirsholmene Stavns Fjord Mågeøerne Brændegård Sø Tyreholm Tabel 1. Antal reder hvor æg blev olieret henholdsvis ikke olieriet i skarvkolonierne i Vestjylland, Limfjorden og Nordjylland i Antal reder med æg Koloni olieret ikke olieret % olieret Havrvig Polder Vinterleje Pold Olsens Pold ca Klægbanken Rønland Sandø Agger Tange Melsig Rotholmene Troldholmene Hirsholmene ca. 920 ca. 650 ca. 60 Toft Sø

17 Tabel 2. Antal skarvunger ringmærket i danske skarvkolonier i 2002 og antal genfund blandt nedlagte eller druknede skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, 31. juli januar Koloniernes beliggenhed er vist i Fig. 2. Koloni Antal ringmærket Ringkøbing Fjord Antal genfundet Nissum Fjord Havrvig Polder Rønland Sandø Stavns Fjord Vorsø Mågeøerne Brændegård Sø Tyreholm Én skarv genfundet som druknet i fiskeredskab. 3.3 Nedlæggelse af skarver I jagtsæsonen 2002/03 fik 217 personer dispensation til at nedlægge skarver i Ringkøbing Fjord, og 193 personer fik dispensation til nedlæggelse af skarver i Nissum Fjord. Inden for perioden 31. juli januar 2003 var der 41 personer, som nedlagde mindst én skarv i Ringkøbing Fjord, og det tilsvarende tal for Nissum Fjord var 27 personer. Fra den nævnte periode blev der indsendt hoveder og vinger fra 151 skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord (heraf alle nedlagt i jagtsæsonen) og 173 skarver nedlagt i Nissum Fjord (heraf 157 nedlagt i jagtsæsonen). I Nissum Fjord var der desuden en fisker, som nedlagde 108 skarver i juni-august. Denne fisker havde fået dispensation til også at nedlægge skarver i juni og juli (inden for perioden 1. august 31. marts har alle ejere af faststående redskaber lov til at nedlægge skarver inden for en radius af m fra redskaberne, såfremt disse er aktivt fiskende, og ejeren har et gyldigt jagttegn). I Ringkøbing Fjord blev omkring halvdelen af skarverne nedlagt i sydøstenden af fjorden (Fig. 3). Et enkelt sted på Holmsland Klit blev der nedlagt 27 skarver. Herudover blev der i den vestlige del af fjorden kun nedlagt 15 skarver. I Nissum Fjord blev skarverne især nedlagt langs kysten nær Torsminde, ved Fjandø og i området mellem Fjandø og Felsted Kog (Fig. 4). De 16 skarver, som nedlagdes før jagtsæsonen, blev på nær én, nedlagt syd for Torsminde. 15

18 Figur 3. Antalsmæssig fordeling af skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord, 1. september januar I de skraverede områder er det ikke tilladt at nedlægge skarver på grund af reservatbestemmelser. Ringkøbing Antal nedlagte skarver Jagtforbud Klægbanken Hvide Sande Olsens Pold Vinterleje Pold Skjern Å Tipperne Holmsland Klit Værnengene 16

19 Figur 4. Antalsmæssig fordeling af skarver nedlagt inissumfjord,1.september januar I de skraverede områder er det ikke tilladt at nedlægge skarver på grund af reservatbestemmelser. Bøvling Fjord Indfjorden Antal nedlagte skarver Jagtforbud Torsminde Fjandø Felsted Kog De fleste skarver, som nedlagdes i jagtsæsonen, blev nedlagt i september (Fig. 5). I Nissum Fjord var det således 89 % (n = 157), der blev nedlagt i september, mens andelen var 58 % (n = 125) i Ringkøbing Fjord; for 27 af skarverne fra Ringkøbing Fjord var den præcise dato for nedlæggelse af skarverne ikke oplyst. Den 1. september, hvor jagten på ænder og gæs gik ind, blev der nedlagt 64 skarver i Nissum Fjord, hvilket svarer til 41 % af skarverne nedlagt i Nissum Fjord i jagtsæsonen. I Ringkøbing Fjord blev der nedlagt 7 skarver den 1. september. 17

20 Figur 5. Antal skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord inden for 10 (11)-dages perioder fra 1. september 2002 til 31. januar Antal nedlagte skarver Nissum Fjord Ringkøbing Fjord 0 September Oktober November December Januar Periode Fire ud af fem jægere/fiskere skød hver 1-5 skarver, mens én ud af fem jægere/fiskere hver nedlagde 8-43 skarver (Fig. 6). I Nissum Fjord var der én jæger, som skød 38 skarver den 1. september. Figur 6. Hyppighedsfordeling af udbyttet af skarver pr. jæger/fisker i perioden 31. juli januar Antal jægere Antal skarver Halvdelen af de skarver, som blev skudt i Ringkøbing og Nissum Fjorde, blev nedlagt fra land i forbindelse med morgentrækjagt (Fig. 7). Én ud af fem skarver blev skudt fra skydepram under morgentrækjagt, og én ud af 10 skarver blev nedlagt fra fiskerbåd i forbindelse med røgtning af garn eller ruser (Fig. 7). I Nissum Fjord alene blev hovedparten (71 % af 172 skarver) skudt fra land under morgentrækjagt, mens fordelingen på jagtformer var mere jævn i Ringkøbing Fjord. Figur 7. Antal skarver nedlagt i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord ved forskellige jagtformer i jagtsæsonen 2002/03. Jagtformen var oplyst for 316afdenedlagteskarver. Jagtform Morgentræk fra land Morgentræk fra skydepram Fiskerbåd Dagtræk fra land Motorpram Aftentræk fra land Tilfældig jagt Dagtræk fra skydepram Antal nedlagte skarver 18

21 3.4 Skarver druknet i fiskeredskaber Der blev modtaget hoveder og vinger fra 117 skarver druknet i fiskeredskaber mellem 13. august og 9. november. Én fisker bidrog med hoveder og vinger fra 70 skarver. Hovedparten (83 %) af de indsendte skarver var fra Nisssum Fjord. 3.5 Forekomst af skarver fra Norge Den anvendte metode til at identificere norske skarver viste, at norske skarver udgjorde 9 % af 392 skarver nedlagt eller druknet i jagtsæsonen. Der var norske skarver blandt de nedlagte og druknede skarver gennem hele jagtsæsonen. Men norske skarver udgjorde en signifikant mindre andel af de nedlagte/druknede skarver i september (6 % ud af 315 skarver) end i oktober-januar (19 % ud af 77 skarver; χ 2 = 13,12, df = 1, p = 0,0003). Der var ingen signifikant forskel mellem Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord med hensyn til forekomsten af norske skarver i jagtsæsonen (10,5 %, n = 143 vs. 8,0 %, n = 249; χ 2 = 0,675, df = 1, p = 0,41). 3.6 Alderssammensætning Blandt skarverne nedlagt i jagtsæsonen udgjorde ungfuglene 70 %. Det var tilfældet både for skarverne af dansk/svensk oprindelse (n = 254) og for skarverne af norsk oprindelse (n = 27). Blandt de dansk/svenske skarver druknet i fiskeredskaber i jagtsæsonen, udgjorde ungfuglene 85 % (n = 98), mens 13 af de 14 (93 %) druknede skarver fra Norge var ungfugle. 3.7 Fra hvilke kolonier kom de danske skarver? Blandt de 102 unge skarver, som blev nedlagt eller druknede i Ringkøbing Fjord i perioden 31. juli januar 2003, var to ringmærket på Havrvig Polder i Da ca. 40 % af de unger, som blev flyvedygtige på Havrvig Polder, var ringmærket, kan det beregnes, at ca. 4 % af ungfuglene nedlagt i Ringkøbing Fjord var lokale ungfugle fra Havrvig Polder, mens de resterende ca. 96 % unge skarver kom fra andre kolonier. Blandt de unge skarver fra andre kolonier var der genfund af én skarv fra Rønland Sandø ved Harboør Tange og én fra Mågeøerne vedbogensepåfyn(fig.2,tabel2).blandtdevoksneskarvervar der genfund af én fugl ringmærket i 1990 i den daværende koloni på Fjandø i Nissum Fjord (denne koloni forsvandt efter 1994 pga. menneskelige indgreb). Blandt de 255 ungfugle, der nedlagdes/druknede i Nissum Fjord, var tre ringmærket på Havrvig Polder, svarende til ca. 3 % af de ungfugle, som blev nedlagt i fjorden. Tre af ungerne ringmærket på Rønland Sandø, blev registreret skudt i Nissum Fjord. Det svarer til, at omtrent 2 % af de ungfugle, der blev nedlagt eller druknede i Nissum Fjord, kom fra Rønland Sandø, da det under ringmærkningen blev opgjort, at ca. 75 % af ungerne blev ringmærket. 19

22 Blandt de øvrige ungfugle, som blev nedlagt eller druknede i Nissum Fjord, var der fugle fra kolonierne Stavns Fjord på Samsø, Mågeøerne ved Bogense, Brændegård på Sydfyn, Tyreholm ved Møn og Blekinge i Sydøstsverige (Fig. 2, Tabel 2). Ungfuglene opfostret på Rønland Sandø (naboområdet til Nissum Fjord) og i Ringkøbing Fjord udgjorde således kun en lille andel (tilsyneladende under 7 %) af de ungfugle, som rapporteredes nedlagt eller druknet i Ringkøbing og Nissum Fjorde i perioden 31. juli januar

23 4 Diskussion 4.1 Oliering af æg Omfanget af oliering af æg i kolonien på Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord var højere i 2002 end i de foregående år. I kolonierne på Agger Tange og på Hirsholmene var omfanget af oliering nogenlunde som i det foregående år. Trods olieringen af æg forblev omkring fire femtedele af rederne i den nordlige og vestlige del af Jylland uberørt af oliering. I 2003 og 2004 vil olieringen af æg i modsætning til tidligere også komme til at omfatte kolonierne på Rønland Sandø og Troldholmene, begge beliggende i Limfjorden. I 2003 og 2004 vil man desuden i kolonien på Havrvig Polder friholde færre æg fra oliering end hidtil; det er planlagt at friholde æggene i ca. 200 af rederne i denne koloni. I de tre øvrige kolonier Melsig, Rotholmene og Toft Sø, som husede 52 % af rederne i den nordlige og vestlige del af Jylland i 2002, vil der ikke blive olieret æg i 2003 og 2004, fordi lodsejerne ikke ønsker det. 4.2 Antal nedlagte skarver Det antal skarver, der omkom i jagtsæsonen som følge af beskydning, formodes at være højere end de 308 skarver, som blev oplyst nedlagt. Når flere skarver reelt er omkommet pga. beskydningerne, skyldes det bl.a. følgende forhold: Det forventes, at nogle af de jægere og fiskere, som nedlagde en enkelt eller nogle få skarver, ikke indsendte hovedet og den ene vinge. Risikoen for dette søgtes minimeret ved 1) at gøre indsendelse af en vinge og hovedet til en betingelse for at få dispensation,og2)attilbyde40,-kr.udoverportoenforhverindsendtvinge og hoved. Der kan have været fiskere (både erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere), som benyttede sig af, at de ifølge den nye forvaltningsplan for skarver i Danmark havde lov til at nedlægge skarver inden for m af deres faststående fiskeredskaber uden forpligtigelse til at indsende hoveder og vinger fra nedlagte skarver. Nogle af de nedlagte skarver blev ikke indrapporteret, fordi det ikke var muligt for jægeren eller fiskeren at indsamle skarven efter, at den var nedlagt. Et ukendt antal skarver blev anskudt og døde senere. Det er vanskeligt at bedømme, hvilken andel de registrerede nedlagte skarver udgjorde af det totale antal skarver, som omkom som følge af beskydning. Tilkendegivelser fra fire jægere og to fiskere kunne tyde på, at mere end 70 % af de skarver, som omkom pga. beskydning i jagtsæsonen, blev indrapporteret. Herudfra vurderes det, at dispen- 21

24 sationerne til nedlæggelse af skarver betød at i alt skarver omkom i Ringkøbing og Nissum Fjorde som følge af beskydning i jagtsæsonen 2002/ Forhold af betydning for beskydningens omfang En jæger fra Hvide Sande oplyste, at antallet af nedlagte skarver blev begrænset af, at kun et par af de jægere, som havde jagt på arealerne langs Holmsland Klit, fik søgt om dispensation til nedlæggelse af skarver. Jægeren havde erfaret, at det var forholdsvis nemt at skyde skarverne fra østvendte pynter på Holmsland Klit, idet skarverne her kom på skudhold, når de om morgenen kom trækkende langs østsiden af Holmsland Klit. Af de indsendte oplysninger fremgår, at fire jægere nedlagde mellem 21 og 43 skarver. Det viser, at det nogle steder i de to fjorde var muligt at skyde et større antal skarver. Nogle af disse jægere var nogle gange på jagt med det ene formål at skyde skarver. Antallet af skarver, som fremover vil blive skudt i jagtsæsonen, vil afhænge af, om jægere med jagtret til steder, hvor skarver trækker forbi vil søge om dispensation, og om disse jægere vil gå på jagt med henblik på at skyde skarver. 4.4 Hvorfra kom skarverne? Ud fra genfund af ringmærkede skarver kunne det beregnes, at ungfugle fra de to lokale kolonier Havrvig Polder og Rønland Sandø udgjorde under 7 % af de nedlagte unge skarver. De primære årsager til at lokale ungfugle udgjorde en så lille andel formodes at være: 1. at der produceredes forholdsvis få flyvedygtige unger i de to lokale ynglekolonier pga. oliering af æg og menneskelige forstyrrelser, 2. atmangeafdeungeskarverfrakoloniernepåolsenspoldogrønland Sandø trak mod syd før jagtstart, og 3. at de lokale ungfugle, som forblev i de to fjorde til ind i september - oktober, blev blandet med et meget større antal unge skarver fra andre yngleområder. Det forventes, at ringmærkning af unger i 2003 og 2004 i ynglekolonierne i Limfjorden og på østkysten af det nordlige Jylland vil bidrage til at afklare, hvorvidt hovedparten af de tiltrækkende skarver kom fra denne del af Jylland. Genfundene af ringmærkede skarver viste, at der blandt de unge skarver også optrådte skarver fra kolonier beliggende i den sydvestlige del af Kattegat. Men selvom der er ringmærket over skarver i Kattegat og længere mod øst og syd i Danmark i årene , var der ingen genfund af disse. Dette kan dels skyldes 1) at antallet af skudte eller druknede voksne skarver var forholdsvis lavt (i alt 111) sammenlignet med andelen af voksne danske fugle, som bærer ring, og 2) at unge skarver spreder sig mere efter ynglesæsonen end voksne skarver (se Bregnballe & Rasmussen 2000). 22

25 Opmålingerne af de indsendte hoveder viste, at omkring 9 % af de skarver, som blev nedlagt i jagtsæsonen, kom fra Norge. Det var forventet, at andelen af norske skarver ville stige gennem sæsonen. Men der var kun en stigning fra september (6 %) til efter september (19 %), og ikke gennem månederne oktober - januar. 4.5 Alderssammensætning De fleste af de nedlagte skarver var ungfugle. De udgjorde således 70 %. Det er ikke sandsynligt, at ungfuglene også udgjorde 70 % af de skarver, som holdt til i de to fjorde i jagtsæsonen. Den høje andel af ungfugle blandt de nedlagte skarver skyldes formentlig, at ungfugle har en højere risiko for at blive nedlagt end voksne skarver. Forskellen i risikoen imellem unge og voksne fugle for at blive skudt vil blive undersøgt i 2003 og Det vil blive gjort ved at aldersbestemme de rastende skarver og sammenholde disse opgørelser med alderssammensætningen af de nedlagte skarver. 23

26 [Tom side]

27 5 Litteratur Anon 2002: Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis). Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. København. Baker, K. 1993: Identification guide to European non-passerines. British Trust for Ornithology, Field guide number 24. Norfolk. Bregnballe, T. & Rasmussen, T. 2000: Post-breeding dispersal of Great Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis from Danish breeding colonies. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94: Med et dansk resumé: Danske Skarvers spredning efter yngletiden. Bregnballe, T. & Eskildsen, J. 2002: Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser.65s.-ArbejdsrapportfraDMUnr.162(elektronisk;findes på: rapporter/ar162.p df) Eskildsen, J. 2001: Skarver Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser.45s.-ArbejdsrapportfraDMUnr.154 Eskildsen, J. 2002: Skarver Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser.47s.-ArbejdsrapportfraDMUnr.172 Newson, S. 2000: Colonisation and range expansion of inland breeding Great Cormorants in England. Ph.D. Thesis, School of Biological Sciences,University of Bristol, UK. 25

28 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. Henvendelser kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: URL: Direktion Personale- og Økonomisekretariat Forsknings- og Udviklingssektion Afd. for Systemanalyse Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Marin Økologi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi Afd. for Arktisk Miljø Projektchef for kvalitets- og analyseområdet Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Overvågningssektionen Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Ferskvandsøkologi Afd. for Marin Økologi Projektchef for det akvatiske område Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12-14, Kalø 8410 Rønde Tlf.: Fax: Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Publikationer: DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt årsberetninger. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde. Marts 24 Årgang 1, nummer 1 Nyhedsbrev 1 I dette nummer 1 2 4 6 8 1 Baggrunden for samarbejdsprojektet Beskydning af skarver

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Skarver og fisk

Skarver og fisk Skarver og fisk SKARVER & FISK Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Thomas Bregnballe (tb@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi

Læs mere

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-

Læs mere

Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier

Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier Naturovervågning Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier 1994-21 Arbejdsrapport fra DMU nr. 162 [Tom side] Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Menneskelige indgreb i danske

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2004 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 199 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2004 Naturovervågning Arbejdsrapport

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, Skarver Naturovervågning

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, Skarver Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, 2006 Skarver 2006 Naturovervågning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 233, 2006

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 213 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 26 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr. Naturovervågning Skarver 21 Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 154 21 Jörn Eskildsen Natur-Inform Datablad Titel: Undertitel: Forfatter: Skarver

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 215 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 Naturovervågning Skarver 22 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 [Tom side] Naturovervågning Skarver 22 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 22 Jörn Eskildsen Datablad

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 AARHUS UNIVERSITET. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 AARHUS UNIVERSITET. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2019 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2003 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2003 Naturovervågning Arbejdsrapport

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2018 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 125 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2017 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 103 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra baggrundsåret 2013 Stauning og Skjern Å Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet

Læs mere

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe 17 MiljøBiblioteket Thomas Bregnballe Hovedland 17 MiljøBiblioteket Af Thomas Bregnballe Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland Af Thomas Bregnballe 2009 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04

Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje Faglig rapport fra DMU, nr. 588 [Tom side]

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes.

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. De tre trin Trin 1 Opret ny bruger Som optæller af skarvkolonier får du her mulighed

Læs mere

INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Projekt Forbedret Gåsejagt

Projekt Forbedret Gåsejagt Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2016 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 216 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 87 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Udviklingen i regionerne samt i byer og indland

Udviklingen i regionerne samt i byer og indland Appendiks 4. Udviklingen i regionerne samt i byer og indland 1. Vadehavet På Jordsand blev der i 1923 talt fem par, og over de efterfølgende år steg antallet hurtigt og nåede 996 par i 1935. Hefterefter

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Betydningen af en ny fugleø i Nissum Fjord for forekomsten af skarver og sæler

Betydningen af en ny fugleø i Nissum Fjord for forekomsten af skarver og sæler Betydningen af en ny fugleø i Nissum Fjord for forekomsten af skarver og sæler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. marts 2018 Thomas Bregnballe, Jonas Teilmann & Preben Clausen

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Skarvarbejdsgruppen. Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen

Skarvarbejdsgruppen. Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen Skarvarbejdsgruppen Sydjylland J.nr. SVANA-6112-00001 Ref. HLS Den 5. maj 2017 Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen Til stede: Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening PO Niels Henrik Simonsen,

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 August 2016 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen

Læs mere

Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold

Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 687, 2008 Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2014 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 41 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,

OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF, OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF, 25-05-07 1. Metoder Generelt: Optællingsresultater der indtastes under Observationer i DOFbasen skal IBA-bearbejdes ved hjælp af DOFbasens

Læs mere

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018

Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering

Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

A131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2

A131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2 Titel: Overvågning af klyde som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A131 2 Gyldig fra: 01.04.2017

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17

Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Henrik Lykke Sørensen meddelte, at Danmarks Naturfredningsforening havde meldt afbud til mødet.

Henrik Lykke Sørensen meddelte, at Danmarks Naturfredningsforening havde meldt afbud til mødet. Notat Arbejdsgruppen vedrørende skarvforvaltning Blåvandshuk J.nr. NST-360-00014 Ref. HLS Den 7. juni 2013 Notat fra møde den 18. april 2013 i Skarvarbejdsgruppen Til stede: Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl

Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet

Læs mere

Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl

Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere