PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering 1

2 1. Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: SFO Bivognen Holbækvej 108, 4450 Jyderup Tlf.: / adresse: Hjemmesideadresse: chha@holb.dk Åbningstider: / I skoleferie Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Charlotte Jensen Vi har vores egne lokaler på Jyderup skole. Enkelte lokaler deler vi med skolen. Vi har boldbaner, skolegård. fodboldbane med bander, legestativer og stor bålplads. Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: 170 børn i SFO klasse og 14 ansatte. Fra 6 til 10 år. Fra 1. april til 1. juli har vi Før SFO. Vi modtager de kommende skolebørn fra Jyderups tre børnehaver. Alle sociale lag med forskellige nationaliteter Kommunens indsatsområder er følgende: 1: Rummelighed for alle, børnenes sociale kompetencer skal styrkes. 2: Sundhed er sjovt, med fokus på kroppen bevægelse Vi har ikke nogen egentlig metode, men arbejder ud fra principperne demokrati og sund fornuft. Hver pædagog er primær for en klasse, hvor vi indgår i et klasseteam sammen med lærerne. Vi vægter børnenes fritid højt og de har selv mulighed for at vælge til/fra. Vi arbejder med åbent plan d.v.s at vi ikke er stueopdelt. De voksne har ansvaret for et lokale og dermed også for de aktiviteter, der sættes i gang. Ca. 1 gang om ugen vælger vi ny funktion. Det kan f.eks. være café, værksted, ude, musik/teater, sekretær m.m. Desuden arbejder vi med begrebet rummelighed i hverdagen Lærere, psykologer, sagsbehandlere, ressourcecenteret. Især skolen arbejder vi tæt sammen med. Alle ansatte (pædagoger, studerende, medhjælpere) lægger tid i skolen (10-15 lektioner om ugen) Pædagoger, medhjælpere, vikarer og studerende 2

3 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Uddannelsesplan første praktikperiode 3

4 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Vi forventer af dig, at du forholder dig nysgerrigt til os, dine kolleger, og bruger de observationer, du gør dig, til at danne dig erfaringer, til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og til at sikre en god og positiv kontakt mellem voksen/ barn og barn/barn. Du vil får, i samarbejde med en kollega, ansvaret for et lokale, hvor du tilrettelægger en god og spændende dag for de børn, der vælger, at være sammen med dig. Du skal i din første praktik, i samarbejde med din vejleder, planlægge og gennemfører en aktivitet. Efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. Du vil undervejs komme i situationer, hvor du undrer dig. Disse situationer noterer du og bringer med til dine vejledningstimer, hvor vi går i dybden. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer naturligvis ikke af dig, at du magter dette. Men vi forventer, at du forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger, og at du igen stiller spørgsmål på personalemøder/teammøder og vejledningstimer. Omkring forældresamarbejde, som er en af vore vigtigste opgaver, forventer vi at du udviser venlighed og imødekommenhed over for forældre, som du møder i institutionen. Du skal forberede og deltage i forældresamtaler, skolehjemsamtaler og forældremøder, dog mest som observant. Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i arbejdet med børnene. Bivognen er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt, at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Især vores samarbejde i helhedsskolen fylder meget. Det er stadig i sin vorden og du får, som studerende hos os, stor indsigt på lærer/pædagog samarbejdet. Det kræver, at du bliver bevidst om dine kompetencer som pædagog. Via vores ugentlige teammøder med lærerne, skal vi udvikle vores indflydelse og samarbejde. Netop p.g.a. den udvidede undervisningstid, har vi en stor forpligtigelse til hele tiden sørge for, at fritidspædagogikken ikke bliver underprioritet. Det er derfor vigtigt, at du medvirker i både den kort- og langsigtede plan for, hvordan vi giver børnene en spændende og udfordrerne dag, selv om dagen kun er ca timer lang. 4

5 Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vi afsætter 1 time ugentlig til vejledning. På første møde bliver vi enige om, hvordan vi fremover udarbejder en dagsorden til møderne. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer, at du møder forberedt og med et skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en målformulering der er operationel målbar. Alt hvad der er relevant for din uddannelse, din opgave, hvad der handler om din praktik og hvad der ellers er oppe i tiden. Vi har en del faglitteratur, som du altid er meget velkommen til at låne Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs. Inden den afsluttende samtale, vil du blive evalueret på et personalemøde. Du vil ikke selv være til stede, men du får et udførligt referat af samtalen. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde. 5

6 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde Uddannelsesplan anden praktikperiode Vi forventer af dig, at du forholder dig nysgerrigt til os, dine kolleger, og bruger de observationer du gør dig, til at danne dig erfaringer til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og til at sikre en god og positiv kontakt mellem voksen/ barn og barn/barn. Du vil få ansvaret for et lokale, hvor du tilrettelægger en god og spændende dag for de børn, der vælger at være sammen med dig. Du skal i din anden praktik planlægge og gennemføre en aktivitet. Efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. Du vil undervejs komme i situationer, hvor du undrer dig. Disse situationer noterer du og bringer med til dine vejledningstimer, hvor vi går i dybden. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer naturligvis ikke af dig, at du magter dette. Men vi forventer, at du forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger, og at du igen stiller spørgsmål på personalemøder/teammøder og vejledningstimer. Omkring forældresamarbejde, som er en af vore vigtigste opgaver, forventer vi at du udviser venlighed og imødekommenhed over for forældre, som du møder i institutionen. Du skal forberede og deltage i forældresamtaler, skole/hjemsamtaler og forældremøder, hvor du også skal øve dig i at være en aktiv medspiller. Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i arbejdet med børnene. Vi forventer naturligvis at du bruger dine observationer, og nye erfaringer til at beskrive egen praksis, som du siden fletter med teoretiske overvejelser. 6

7 f)magt og etik i den institutionelle ramme Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Bivognen er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt, at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Især vores samarbejde i helhedsskolen fylder meget. Det er stadig i sin vorden og du får som studerende hos os, stor indflydelse på lærer/pædagog samarbejdet. Det kræver, at du er nytænkende og velforberedt og at du bliver bevist om dine kompetencer som pædagog. Via vores ugentlige teammøder med lærerne, skal vi udvikle vores indflydelse og samarbejde. Netop p.g.a. den udvidede undervisningstid, har vi en stor forpligtigelse til hele tiden sørge for, at fritidspædagogikken ikke bliver underprioritet. Det er derfor vigtigt, at du medvirker i både den kort- og langsigtede plan for, hvordan vi giver børnene en spændende og udfordrerne dag, selv om dagen nu kun er ca timer lang. Vi afsætter 1 time ugentlig til vejledning. Til første møde bliver vi enige om, hvordan vi fremover udarbejder en dagsorden til møderne. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer, at du møder forberedt med et skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en målformulering der er operationel målbar. Alt hvad der er relevant for din uddannelse, din opgave, hvad der handler om din praktik og hvad der ellers er oppe i tiden. Vi har en del faglitteratur som du altid er meget velkommen til at låne Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs.. Inden den afsluttende samtale, vil du blive evalueret på et personalemøde. Du vil ikke selv være til stede, men du får et udførligt referat af samtalen. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde 7

8 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling Uddannelsesplan tredje praktikperiode Vi forventer af dig, at du forholder dig nysgerrigt til os, dine kolleger, og bruger de observationer du gør dig, til at danne dig erfaringer til brug i din daglige praksis efterfølgende. Vi forventer en ansvarlighed, synlighed og et stort engagement, da du snart skal ud i den virkelige verden Vi bruger meget værksteder til at aktivere børnene, og til at sikre en god og positiv kontakt mellem voksen/ barn og barn/barn. Du vil få ansvaret for et lokale, hvor du tilrettelægger en god og spændende dag for de børn, der vælger at være sammen med dig. Du skal i din tredje praktik planlægge og gennemføre en aktivitet. Efterfølgende evalueres projektet på vejledningstimerne. På vores personalemøde skal du lave en kort gennemgang af, hvad du skal arbejde med. Enkelte debatpunkter tages op på personalemøder, hvor du redegør for dine holdninger til, og overvejelser omkring emnet, og lægger op til pædagogisk debat blandt kolleger Du vil undervejs komme i situationer, hvor du undrer dig. Disse situationer noterer du og bringer med til dine vejledningstimer, hvor vi går i dybden. Der opstår ofte konflikter mellem børnene. Vores opgave i forbindelse hermed er, at hjælpe børnene til selv at komme frem til en løsning altså at lære dem konfliktløsning som redskab. Vi forventer naturligvis ikke af dig, at du magter dette. Men vi forventer, at du forholder dig nysgerrigt og observerende i forhold til dine kolleger, og at du igen stiller spørgsmål på personalemøder/teammøder og vejledningstimer. e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle Omkring forældresamarbejde, som er en af vore vigtigste opgaver, forventer vi at du udviser venlighed og imødekommenhed over for forældre, som du møder i institutionen. Du skal forberede og deltage i forældresamtaler, skole/hjemsamtaler og forældremøder, hvor du også skal øve dig i at være en aktiv medspiller. 8

9 opgaver Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vi forventer af dig at du undervejs i dit praktikforløb udarbejder en skriftlig opgave. Emnet bestemmer du selv eneste krav er, at det skal tage udgangspunkt i arbejdet med børnene Vi forventer naturligvis at du bruger dine observationer, og nye erfaringer til at beskrive egen praksis, som du siden fletter med teoretiske overvejelser. Bivognen er en stor institution, og det giver nogle særlige muligheder. Vi har haft studerende i mange år, og er indstillet på så vidt muligt, at imødekomme de studerendes behov og ønsker. Vi er en institution i en rivende pædagogisk og kulturel udvikling. Ikke to år er ens. Vi kan vise dig hvad omstillingsparathed og rummelighed betyder i praksis. Især vores samarbejde i helhedsskolen fylder meget. Det er stadig i sin vorden og du får som studerende hos os, stor indflydelse på lærer/pædagog samarbejdet. Det kræver at du er nytænkende og velforberedt og at du bliver bevist om dine kompetencer som pædagog. Via vores ugentlige teammøder med lærerne, skal vi udvikle vores indflydelse og samarbejde. Netop p.g.a. den udvidede undervisningstid, har vi en stor forpligtigelse til hele tiden sørge for, at fritidspædagogikken ikke bliver underprioritet. Det er derfor vigtigt at du medvirker i både den kort- og langsigtede plan for hvordan vil giver børnene en spændende og udfordrerne dag, selv om dagen nu kun er ca timer lang. Vi afsætter 1 time ugentlig til vejledning. Til første møde bliver vi enige om, hvordan vi fremover udarbejder en dagsorden til møderne. En af de første ting vi skal have styr på er din målformulering, og vi forventer at du møder forberedt op med et gennembearbejdet skriftligt udkast. I samarbejde med os, udarbejdes en målformulering der er operationel målbar. Vi forventer af dig at du undervejs dagligt noterer dig dine refleksioner over hvad du har oplevet, set, gjort og lært - altså dine nye erfaringer. Desuden noterer du undringspunkter, emner du gerne vil debatterer osv. Det er vigtigt at du synliggører dine tanker, for at vi (og i særlig grad dig selv) kan måle din udvikling. Alt hvad der er relevant for din uddannelse, din opgave, hvad der handler om din praktik og hvad der ellers er oppe i tiden Vi har en del faglitteratur som du altid er meget velkommen til at låne Institutionslederen er den praktikansvarlige og deltager sammen med vejlederen i den første samtale til forbesøget, hvor vi starter på en foreløbig målformulering. Den daglige vejledning og samarbejde varetages af praktikvejlederen. Institutionslederen deltager desuden sammen med vejlederen i den afsluttende samtale, hvor vi evaluerer hele forløbet, samt den skriftlige opgave, som du har udarbejdet undervejs.. Inden den afsluttende samtale, vil du blive evalueret på et personalemøde. Du vil ikke selv være tilstede, men du får et 9

10 udførlig referat af samtalen. Denne samtale danner udgangspunkt for den skriftlige evaluering over praktikforløbet, som vejleder skal udarbejde Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 10

11 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? I vores institution er alle lige meget værd uanset køn, etnisk baggrund og religion. Rummelighed er ikke bare et ord vi siger det er noget vi praktiserer. Vi har et tæt samarbejde med skolen for at sikre en helhed i forhold til det enkelte barns udvikling. Vi har fælles møder med lærerne, forældrene, psykologer osv. omkring den enkelte elev. Også i forhold til udarbejdelse af eventuelle handleplansskemaer, indstillinger osv. Vi har et tæt samarbejde med skolen i forhold til barnets trivsel, og afholder møder hvor vi kan udveksle observationer og informationer. Vi har en handleplan, men mobning tolererer vi naturligvis ikke. Vi er meget opmærksomme på at alle børn og forældre føler sig velkomne i institutionen. Et af vores servicemål er rummelighed, og det tager vi meget alvorligt. Vi gør en stor indsats for at inkludere alle børn, forældre og voksne i samarbejdet og sammenholdet på institutionen Vi er en stor institution med mange faste voksenfunktioner. Vi prioriterer vores værksteder højt, fordi vi især gennem værksteder og aktiviteter har mulighed for at fordybe os og være nærværende sammen med børnene. Her har vi i særlig grad mulighed for have tætte samtaler og udvise omsorg. Vi har en oplagt mulighed for at lære børnene at konfliktløse, og samtidig skaber det rum for at børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, ofte på kryds og tværs af alder, køn og nationalitet. Du har gode muligheder for at kunne lave værksteder med børnene, i form at håndarbejde, smykker, træværksted, Musik/drama eller hvad du ellers kan finde på. Og desuden har du gode muligheder for at kunne lege med børnene, både inde og ude i planlagte voksenstyrede aktiviteter, som børnene kan deltage i hvis de har lyst. Primærpædagogen deltager i skole/hjemsamtaler i samarbejde med skolen 1-2 gange årligt. Der ud over kan forældrene altid bede om en samtale med pædagogen. Vi modtager børn fra specialskoler i området. Disse børn indgår så vidt muligt i institutionslivet på lige fod med de andre børn, men der udarbejdes handleplaner (se næste punkt) 11

12 Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Når vi oplever et barn med et særligt behov, tager vi naturligvis altid først en snak med forældrene. Siden udarbejder vi en handleplan, gerne i samarbejde med skolen. (som er et dokument med observationer og konklusioner til internt brug), og siden, hvis det viser sig relevant, laver vi en indstilling til ressourcecenteret. Ressourcecenteret vender siden tilbage med handlingsforslag Begrebet pædagogiske læreplaner er på vej Vi modtager børn fra børnehaverne ca. 1. april, hvor de starter i Før-SFO. Forud for dette, har vi sammen med børnehaveklassen overleveringsmøder med børnehaverne fra området, hvor de fortæller kort om hvert enkelt barn. Andre specialiseringsmuligheder 12

13 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder 13

14 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 14

15 15