Figur 1: Befolkningsprognose for 4 aldersgrupper

Transkript

1 Indledning Demografikataloget udarbejdes for at forudse de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen i Greve Kommune og i befolkningens alderssammensætning, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Kataloget indeholder dels den samlede demografiregulering af budgettet og dels afsnit om udviklingen i de enkelte aldersgrupper og de afledte budgetmæssige konsekvenser. Greve Kommune gennemfører demografiberegninger hvert år. I kataloget er det således ikke den fulde effekt af befolkningsudviklingen, der lægges ind i budgettet, idet tidligere års forudsigelser og den beregnede økonomiske effekt allerede ligger i basisbudgettet. Kataloget indeholder derfor alene forskellen mellem de budgetmæssige konsekvenser af sidste års prognose og dette års prognose. Som redskab til udarbejdselse af demografien benyttes Befolkningsprognosen, der er en overordnet prognose for sammensætningen af befolkningsgrupper i kommunen. På baggrund af Befolkningsprognosen udarbejdes andre værktøjer til de enkelte områder, idet disse værktøjer fx ser nærmere på dækningsgrader (fx hvor mange procent af årgangen benytter sig af tilbuddet.) Formålet med at beregne en eventuel regulering af budgetterne i forhold til befolkningsforskydningerne er at give Byrådet og fagudvalgene det bedst mulige skøn over, hvad udgiftsniveauet i de kommende budgetår skal være, såfremt serviceniveauet skal holdes på samme niveau som i indeværende år. Det skal bemærkes, at demografikataloget ikke indgår i basisbudgettet, men behandles på udvalgenes møder efter sommerferien og eventuelt stemmes ind i det endelige budget. Baggrunden for reguleringerne Administrationen udarbejder hvert år på baggrund af det seneste befolkningstal en prognose for befolkningstallet for de kommende ti år. Som det fremgår af nedenstående figur, vil samme udvikling fortsætte som tidligere år, hvor Greve Kommune får: Flere ældre Færre småbørn og skolebørn Figur 1: Befolkningsprognose for 4 aldersgrupper 0-6årige 6-16årige 65-79årige 80+årige Langt den største demografiske forskydning sker i antallet af ældre. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

2 Hvis serviceniveauet skal holdes på samme niveau som i indeværende år nødvendiggør tilgangen og afgangen i befolkningsgrupperne løbende tilpasning af de variable udgifter, dvs. de udgifter, der er afhængige af antallet af borgere. De variable udgifter udgøres især af udgifter til personale. Demografiregulering af Budget Demografikataloget for er reguleret i forhold til den nye befolkningsprognose, som er udarbejdet på baggrund af befolkningstallet pr. 1. januar Hvis demografikataloget reguleres i forhold til den nye prognose, er det i praksis forskellen mellem prognosen fra 2009 og den nye prognose, der reguleres for, da det eksisterende budget er baseret på prognosen fra sidste år. Tilsvarende blev Budget korrigeret for forskellen mellem befolkningsprognoserne fra 2008 og Den eventuelle demografiregulering af det sidste budgetår 2014 er specielt. I udgangspunktet for beregningen af demografikataloget sættes budget 2014 lig med budget I budgetåret 2014 er det derfor forskellen mellem sidste års prognose for 2013 og den nye prognose for 2014, der i givet fald reguleres for. Reguleringen vil derfor typisk være størst i det sidste budgetoverslagsår. De økonomiske konsekvenser er forskellen mellem prognoserne, dvs. demografireguleringen, som er sammenfattet i nedenstående tabel, hvor den tilsvarende regulering af Budget også er medtaget, hvis der træffes beslutning herom. Det fremgår, at selv mindre udsving i befolkningen medfører væsentlige ændringer i de forventede udgifter. Demografiregulering af Budget 2010 og Budget 2011 I 1000 kr. og 2011-priser 2010 Budget Skoler Budget Dagpleje og daginstitutioner 0-6 Budget år Budget Budget Fritid unge Budget Budget Hjemmepleje Budget Budget I alt Budget = merudgift, + = mindreudgift Samlet set er de forventede udgifter 1,155 mio. kr. mindre i I 2012 og 2013 er de samlede forventede udgifter ligeledes lavere, mens der i 2014 et et højere udgiftsbehov. Demografireguleringerne af de enkelte budgetområder gennemgås herunder Skoler De variable udgifter på området vil i 2011 udgøre ca. 360 mio. kr., hvoraf hovedparten består af lærerlønninger og skolernes rammebevillinger. Beregningen af lærerlønnen sker ud fra en ressourcetildelingsmodel, hvor antallet af skolebørn og klasser indgår. Elev- og klassetallet udløser hver et bestemt antal lektioner til skolerne, som der efterfølgende tildeles lønsum ud fra. Antallet af skolebørn beregnes i en skolebørnsprognose, hvor der tages udgangspunkt i det faktiske elevtal i skoleåret og det forventede børnetal i budgetårene. Elevtallet fra skolebørnsprognosen fordeles efterfølgende ud på klasser på de enkelte skoler. Skolernes rammebevillinger beregnes ud fra antallet af elever på hvert enkelt klassetrin. I skolebørnsprognosen fra 2009, som demografireguleringen af området i Budget baseredes på, blev antallet af skolebørn vurderet ca. 40 elever for højt i forhold til det faktisk BUDGETOPLÆG 2 1. AJOURFØRING

3 elevtal for skoleåret 2009/10. Den nye skolebørnsprognose er korrigeret i forhold til denne afvigelse, og der forventes derfor lidt færre skolebørn for alle årene , end forudsat i sidste års skolebørnsprognose. Forskellen mellem skolebørnsprognoserne fremgår af nedenstående figur Elever klasse Prognose 2009 Prognose 2010 Forskellen mellem prognoserne er faldene fra ca. 40 skolebørn i 2011 til knap 10 skolebørn i For 2014 stiger forskellen til ca. 30 elever. Dette betyder, at budgettet på skoleområdet samlet set skal reduceres i alle årene Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år De variable udgifter på 0-6 års området vil i 2011 udgøre 149 mio. kr., og består af løn til dagplejere og personale i daginstitutionerne, budget til ramme (mad, legetøj, vikarer, uddannelse m.v.), samt økonomiske fripladser og søskendetilskud. Der modregnes indtægter i form af forældrebetaling. De variable udgifter afhænger af antallet og typen af børn, der passes i dagpleje og daginstitutioner. Fx har daginstitutionerne pengene følger barnet, hvilket betyder, at institutionernes budget til løn og ramme afhænger af, hvor mange børn de faktisk passer. Demografien på 0-6 års området beregnes med udgangspunkt i børnetallet i Daginstitutionsprognosen pr. april Demografiberegningerne er opdelt på 0-2 årige og 3-6 årige. Det skyldes, at de variable udgifter til pasning af et 0-2 årigt barn er større end de variable udgifter til pasning af et 3-6 årigt barn. At de variable udgifter er større for de 0-2 årige skyldes primært, at et vuggestuebarn tæller 2 enheder til løn og ramme, mens et børnehavebarn tæller 1 enhed til løn og ramme. Som det fremgår af tabellen på side 2, skal daginstitutionsområdet have tilført budget. I 2011 skal området således tilføres 3,1 mio. kr., mens det i skal tilføres hhv. 0,6 og 0,4 mio. kr. I 2014 afleveres 3,3 mio. kr. Der er i beregningen taget udgangspunkt i kapacitetstilpasning (mere herom senere). Samtidig tager beregningen højde for at øvrige forslag vedr. grupper for børn med særlige behov og enkeltintegrerede børn stemmes ind i Budget Det øgede budgetbehov skyldes flere faktorer, som beskrives nedenfor. Økonomiske fripladser og søskendetilskud Fordeling af børn mellem Dagpleje og vuggestuer BUDGETOPLÆG 3

4 Frokostordning i daginstitutioner Den demografiske udvikling på 0-6 års området Økonomiske fripladser og søskendetilskud I det eksisterende budget er de anvendte procentsatser for økonomiske fripladser og søskendetilskud lavere end det faktiske forbrug. Dette kan bl.a. skyldes større arbejdsløshed. I Demografi er procentsatserne tilpasset det faktiske forbrug pr. april Fordeling af børn mellem Dagpleje og vuggestuer Som det fremgår af Budgetopfølgning 1/2010 er der i det eksisterende budget taget højde for 15 tomme pladser, da det blev skønnet, at der ville være uudnyttet kapacitet. Efterfølgende er det konstateret, at de 15 tomme pladser kommer ud over de daværende 360 pladser i Dagplejen. Det betyder, at der i det eksisterende budget er regnet med 15 børn for meget i Dagplejen og 15 børn for lidt i vuggestuerne. I Demografi er de tomme pladser fratrukket det samlede antal pladser i Dagplejen. Det betyder, at der for hver tom plads i Dagplejen flyttes et barn til vuggestue. Behovet for tomme pladser skyldes bl.a. opfyldelse af pasningsgaranti, at der tages højde for sæsonudsving i pasningsbehov samt forskydninger i forhold til ind- og udmeldelsesdatoer. Der arbejdes på en budgetmodel, hvor Dagplejen tildeles budget med udgangspunkt i princippet pengene følger barnet. Dagplejen kan dog ikke efterreguleres på samme vis som institutionerne, da de ansatte dagplejere skal have deres løn uanset hvor mange børn, de reelt passer. Frokostordning i daginstitutioner Ifølge den nye lovgivning vedtaget i juni 2010, er Greve Kommune forpligtet (fra den 1. august 2011) til at tilbyde vuggestue- og børnehavebørn frokost. Dette kan indgå enten som en del af kerneydelsen eller gennem 100 % forældrebetaling i form af en særlig frokost-takst. Kommunen vil dog skulle afholde udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud til forældrenes betaling for frokostordningen, både i forhold til vuggestue- og børnehavebørn. Kommunen tilbyder i dag vuggestuebørnene frokost som en del af kerneydelsen og har gjort det gennem mange år. Da der endnu ikke er truffet politisk beslutning om, hvilken type frokost kommunen vil tilbyde i henhold til de nye regler på området, er der i Demografi taget højde for, at vuggestuebørnene stadigvæk får tilbudt mad som en del af kerneydelsen. Det betyder, at kommunen som hidtil afholder 75 pct. af udgifterne til økonomaløn og mad, mens forældrene afholder de sidste 25 pct. som en del af forældrebetalingen. Derudover tager beregningen højde for, at samtlige børnehavebørn tilbydes frokost fra august 2011, som en forældrefinansieret ordning. I den forbindelse skal kommunen jf. gældende ovgivning afholde udgifterne til friplads- og søskendetilskud. Den demografiske udvikling på 0-6 års området Den demografiske udvikling angiver det antal 0-6 årige børn, der samlet set forventes at være i Greve Kommune i Den demografiske udvikling er dermed ikke et direkte udtryk for pasningsbehovet, men danner udgangspunkt for beregningen heraf. Det er således ikke alle 0-6 årige i Greve Kommune, der har behov for en plads i en af kommunens daginstitutioner eller i Dagplejen. Figur 3 viser det forventede antal 0-6 årige i Befolkningsprognose 2009 og Befolkningsprognose 2009 viser et fald i hele perioden. I Befolkningsprognose 2010 er det samlede antal 0-6 årige i Greve Kommune blevet yderligere nedjusteret i perioden Nedjusteringen er størst sidst i perioden. BUDGETOPLÆG 4

5 0-6 årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 3: Forventet antal 0-6 årige i Greve Kommune Prognose 2009 Prognose 2010 Figur 4 viser det forventede antal 0-2 årige i Befolkningsprognose 2009 og Befolkningsprognose 2009 viser et fald i hele perioden. I Befolkningsprognose 2010 er det samlede antal 0-2 årige i Greve Kommune blevet yderligere nedjusteret i perioden Nedjusteringen er størst først i perioden. 0-2 årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 4: Forventet antal 0-2 årige i Greve Kommune Prognose 2009 Prognose 2010 Figur 5 viser det forventede antal 3-6 årige i Befolkningsprognose 2009 og Befolkningsprognose 2009 viser et fald i hele perioden. I Befolkningsprognose 2010 er det samlede antal 3-6 årige i Greve Kommune blevet opjusteret i , og nedjusteret i BUDGETOPLÆG 5

6 3-6 årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 5: Forventet antal 3-6 årige i Greve Kommune Prognose 2009 Prognose Pasningsbehov Det estimerede pasningsbehov i Demografi baseres på Daginstitutionsprognosen pr. april 2010, som er udarbejdet på baggrund af børnetal pr. 1. april Derudover bruges Befolkningsprognose 2010 i forhold til det forventede fremtidige fødselstal. I 2009 og 2010 viste det reelle pasningsbehov sig større for 0-2 årige og mindre for 3-6 årige end budgetteret, hvilket har afstedkommet tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningerne i de pågældende år. Tildelingsmodellen i forbindelse med budget 2009 og 2010, som overordnet set benyttede sig af befolkningsprognosen og af én dækningsgrad for de 0-2 årige samt én for hhv. de 3-5 årige og de 6 årige, var således ikke i stand til at beregne og tildele retvisende budget. Til det estimerede pasningsbehov i Demografi er tildelingsmetoden derfor ændret, og der tages i stedet for udgangspunkt i Daginstitutionsprognosen pr. 1. april Her anvendes ikke én generel dækningsgrad for de 0-2 årige. I stedet beregnes specifikke indslusningsforløb for børn i alderen ca mdr. og en middeldækningsgrad for de resterende børn under 3 år. For børnehavebørnene beregnes ligeledes en middeldækningsgrad, og der laves en særlig analyse i forhold til udskudt skolegang. Selvom de to metoder ikke umiddelbart kan sammenlignes, vurderes det, at den nye metode til Budget er en mere præcis metode. Endvidere indebærer den ny metode, at det nyeste talgrundlag bliver anvendt lige som der sikres parallelitet i forhold til kommunens kapacitetsprognoser. Det er således intentionen, at den underbudgettering, som er forekommet på området de senere år, rettes op via anvendelse af Daginstitutionsprognosen. Dette indebærer, at budgettet opjusteres selv om det samlede antal 0-6 årige jf. figur 6 er mindre i Demografi end i det eksisterende budget. Figur 6 viser det samlede antal 0-6 årige med pasningsbehov i perioden Som det fremgår, er børnetallet i det eksisterende budget højere end i Demografi I 2011 er det samlede antal 0-6 årige med pasningsbehov nedjusteret med 6 børn. Den samlede nedjustering af børnetallet medfører dog ikke en nedjustering af budgetbehov, da der sker en intern omfordeling af børn mellem aldersgrupper. Dette beskrives i figur 7 og 8. BUDGETOPLÆG 6

7 0-6 årige Eksisterende budget Demografi Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 6: Forventet antal 0-6 årige med pasningsbehov i Greve Kommune Eksisterende budget Demografi Af figur 7 fremgår, at det forventede antal 0-2 årige med pasningsbehov er opjusteret i Demografi i perioden i forhold til det eksisterende budget. I 2011 er opjusteringen på 26 børn. Opjusteringen af antallet af 0-2 årige med pasningsbehov sker til trods for, at børnetallet for denne aldersgruppe er lavere i Befolkningsprognose 2010 end i Befolkningsprognose Som det fremgår af Budgetopfølgning 1/2010, er det faktisk børnetal på 0-2 års området højere end i det eksisterende budget. 0-2 årige Eksisterende budget Demografi Forskel = opjustering, - = nedjustering 1025 Figur 7: Forventet antal 0-2 årige med pasningsbehov i Greve Kommune Eksisterende budget Demografi Som det fremgår af figur 8, er antallet af 3-6 årige med pasningsbehov blevet nedjusteret i Demografi i forhold til det eksisterende budget. I 2011 er nedjusteringen på 32 børn. Nedjusteringen af antallet af 3-6 årige sker i samtlige år, på trods af at antallet opjusteres i i Befolkningsprognose Som det fremgår af Budgetopfølgning 1/2010, er det faktiske BUDGETOPLÆG 7

8 børnetal på 3-6 års området lavere end i det eksisterende budget. Der er paralellitet mellem børnetallet i Demografi og Daginstitutionsprognosen pr. april I beregningen af pasningbehovet for de 3-6 årige er der taget højde for effektiviseringen Fremrykket SFO, godkendt i Byrådet 22. juni Den fremrykkede overflytning betyder, at der kun overflyttes børnehavebørn til SFO 1. maj, og ikke som hidtil både 1. maj og 1. august. Overflytningen betyder et fald på 47 årsbørn udover det almindelige faldende børnetal. 3-6 årige Eksisterende budget Demografi Forskel = opjustering, - = nedjustering 1800 Figur 8: Forventet antal 3-6 årige med pasningsbehov i Greve Kommune Eksisterende budget Demografi Trods samlet fald i antal passede børn, skal der tildeles budget til området, idet det samlede fald er sammensat af et faldende antal børnehavebørn og et stigende antal 0-2 årige børn, der er dyrere. Kapacitetstilpasning som konsekvens af generelt faldende børnetal Der er i beregningen af Demografi taget højde for kapacitetstilpasninger som følge af det faldende børnetal på 0-6 årsområdet. Kapacitetstilpasningerne tager højde for lukning af én daginstitution i Eftersom tilpasning af de variable udgifter til løn og ramme i institutionerne sker i Demografi , vil der alene være besparelser at hente på løn til leder, energi, driftsudgifter til bygningen m.m. Grundet opsigelsesvarsel på bygningen (1 år) samt ekstra udgifter i lukkeperioden, da institutionen vil have færre børn på grund af indskrivningsstop, vil lukningen først have økonomisk virkning i Derudover tager kapacitetstilpasningerne højde for nedlæggelse af 60 dagplejepladser fra På nuværende tidspunkt er der meget få tomme pladser i dagplejen, men en stor del af 2010 har der været overskudskapacitet i dagplejen. Overskudskapaciteten er forårsaget af en tydelig ændring i forældrenes søgemønster. Som det også fremgår af Budgetopfølgning 1/2010 er der en stigende tendens til, at forældrene ønsker vuggestuepladser frem for dagplejepladser. Denne tendens skønnes at fortsætte, hvorfor kapaciteten tilpasses fra Dagplejen tildeles ikke ressourcer efter princippet pengene følger barnet som i daginstitutionerne. Det betyder, at når børnene indmeldes i vuggestue, og der samtidig er ledige pladser i dagplejen, skal der alligevel betales for den ledige kapacitet i dagplejen. En kapacitetstilpasning i dagplejen i 2011 vil først have økonomisk virkning fra 1. juli 2011 på grund af opsigelsesvarsler. Kapacitetstilpasningen i dagplejen vil have helårsvirkning fra Samtidig tilpasses antallet af pædagogiske ledere i dagplejen fra 5 til 4 stillinger, med økonomisk virkning fra BUDGETOPLÆG 8

9 3.04 Fritid unge De variable udgifter på klubområdet består af løn til klubpersonalet, klubbernes rammebevilling og udgifter til økonomiske fripladser. De variable udgifter på klubområdet udgør 21 mio. kr. i Udgifterne til klubområdet reguleres ud fra det forventede antal klubmedlemmer, som beregnes i en særskilt daginstitutionsprognose på baggrund befolkningsprognosen og den forventede efterspørgsel på klubpladser. Ved beregningerne skelnes der mellem juniorklubmedlemmer (10 12 år), fritidsklubmedlemmer (13 15 år) og ungdomsklubmedlemmer (16 år og derover). Tildelingen af ressourcer afhænger af antallet af medlemmer i de tre aldersgrupper. For junior- og fritidsklubmedlemmer sker ressourcetildelingen pr. barn, hvor de yngste (juniorklubmedlemmerne) udløser flest ressourcer. For ungdomsklubmedlemmerne sker ressourcetildelingen efter en trappemodel, hvor forskellige intervaller af medlemmer udløser ressourcerne Fritidsklubmedlemmer Budget 2010 Budget Som det fremgår af ovenstående figur, forventes der flere klubmedlemmer i budgetårene , end det er forudsat i budget Der forventes især flere juniorklubmedlemmer. Den forventede stigning i medlemstallet skyldes en stigende efterspørgsel, idet flere unge vælger klubtilbud. Ændringen i det forventede medlemstal betyder isoleret set, at budgettet skal opjusteres i budgetårene Herudover forventes udgifterne til økonomiske fripladser også at stige. Forårspakken fra 2009 hævede indtægtsgrænserne for økonomiske fripladser, hvilket betyder, at flere forældre kan få helt eller delvis økonomisk friplads. Dette betyder isoleret set, at budgettet skal opjusteres i alle budgetårene Samlet set skal budgettet til klubområdet opjusteres i alle budgetårene Hjemmepleje I 2011 udgør de variable udgifter på området ca. 200 mio. kr., hvoraf størstedelen går til plejeydelser i borgernes egne hjem og på plejecentrene. Herudover bliver følgende budgetter også reguleret i henhold til befolkningsudviklingen: Borgerstyret personlig assistance Selvantaget og selvvalgt hjemmehjælp BUDGETOPLÆG 9

10 Forebyggelseskonsulenter Primærsygeplejersker Ergoterapeuter Plejeydelser i midlertidige boliger Udgifterne til hjemmepleje bestemmes af borgernes behov, som det kommer til udtryk gennem de individuelt visiterede hjemmehjælpstimer. Budgettildelingsmodellen på området tager derfor udgangspunkt i en beregning af det antal timer, der forventes leveret i hvert af budgetårene. Det forventede antal timer beregnes med udgangspunkt i befolkningsprognosen, samt hvordan timerne fordeler sig på forskellige aldersgrupper i dag. Budgetmodellen indeholder en detaljeret opdeling i alderskategorier (særligt i gruppen for de 80+ årige), så der kan tages højde for de forskydninger, der foregår internt i gruppen af de 80+ årige, hvor de ældste har det største behov for ydelser. Herudover indeholder modellen de nødvendige parametre for at kunne beregne budgetbehovet, herunder fordelingen af timer mellem kommunale og private leverandører, samt kommunale og private timepriser. Som det fremgår af nedenstående figur, så forventes der i den nye befolkningsprognose næsten det samme antal ældre som i prognosen fra Der er dog en mindre afvigelse i 2011 og 2012, hvor den nye prognose forventer henholdsvis 51 og 36 flere personer over 67 år, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 0,8 % og 0,5 % årige Befolkningprognose 2009 Befolkningprognose På trods af, at der forventes omtrent det samme antal ældre i som i sidste årsprognose, så forventes der en anelse færre borgere på 80 år eller derover, hvilket fremgår af nedenstående figur. BUDGETOPLÆG 10

11 årige Befolkningprognose 2009 Befolkningprognose Som det fremgår af figuren, vil der ifølge den nye befolkningsprognose være færre 80+ årige i alle årene fra 2011 til 2014, end det blev skønnet i befolkningsprognosen fra Forskellen er stigende fra knap 10 personer i 2011 til 30 personer i I procent er forskellen mellem prognoserne -0,6 % i 2011 stigende til -2,1 % i Selvom gruppen af 80+ årige kun udgør ca. 18 % af det samlede antal borgere over 67 år, så modtager gruppen over halvdelen af hjemmehjælpstimerne. Det er derfor denne gruppe borgere, som i høj grad driver udgifterne på området. I forbindelse med dette års demografiberegninger er budgettildelingsmodellen på området blevet revideret. Den tidligere budgettildelingsmodel, som anvendtes til budget , overestimerede behovet for hjemmehjælpstimer. Dette blev dog modsvaret af, at de anvendte timepriser var for lave. Samlet set er der derfor kun en lille forskel imellem de budgetbehov, som modellerne beregner, hvor den reviderede model skønner et lidt lavere behov på området. Tilpasningen af budgettildelingsmodellen og forskellen mellem befolkningsprognoserne betyder samlet set en ændring af det beregnede budgetbehovet for Set i forhold til det oprindelige budget for skal budgettet reduceres i , men opjusteres i Opjusteringen i 2014 skyldes, at 2014 i basisbudgettet er lig med 2013, hvorfor 2014 skal opjusteres med denne fulde demografiudvikling fra 2013 til BUDGETOPLÆG 11

12 DEMOGRAFIKATALOG - BILAG BUDGET Notat om demografiberegning på ældreområdet Overordnet set består demografiberegning på ældreområdet i en fremskrivning af det nuværende plejebehov på baggrund af den forventede demografiske udvikling i befolkningen. De andre parametre i budgetmodellen holdes som udgangspunkt konstante i den fireårige budgetperiode, som der arbejdes med. Det vil sige, at der ikke regnes med ændringer i forhold som befolkningens sundhedstilstand, private leverandørers andel og produktiviteten i hjemmeplejen mv. i budgetperioden. Eventuelle forskydninger i disse parametre indarbejdes dog i budgetmodellen, når modellens parametre opdateres ved hvert års demografiberegninger. Hvis der eksempelvis over en årrække sker en løbende forbedring af befolkningens sundhedstilstand, og dette medfører et reduceret plejebehov, vil dette løbende blive indarbejdet i modellen igennem opdateringen af modellens parametre vedrørende befolkningens plejebehov. De enkelte parametre i modellen gennemgås herunder. Demografi I modellen inddeles kommunens indbyggere i følgende aldersgrupper: år, år, år, år, år og 95+ år. Behovet for hjemmehjælp stiger markant med alderen, og borgere i alderen år har et mindre behov for hjemmehjælp end borgere på f.eks. 95+ år. Ved at opdele de 80+ årige på flere aldersgrupper, kan budgettet justeres for aldersforskydninger blandt de ældste borgere. Forventede antal timer I budgetmodellen arbejdes der med tre forskellige typer af timer, som sammenlagt giver det totale plejebehov i hvert af budgetårene. Det drejer sig om kommunale indetimer, som er de plejetimer der leveres på plejecentrene, samt kommunale udetimer og private udetimer, der leveres i borgerens eget hjem af henholdsvis kommunen eller private leverandører. Antallet af kommunale indetimer holdes i modellen konstant på det nuværende niveau, idet der er en fast kapacitet på plejecentrene. Dog er etableringen af det nye plejecenter i Karlslunde indregnet med 3/4 virkning i 2012 og fuld virkning fra 2013 og frem. De kommunale udetimer beregnes ud fra data i kommunes omsorgssystem CARE. Der udarbejdes et udtræk over de borgere, der har været visiteret til hjemmehjælp på det kommunale udeområde i det seneste år. Det vil sige, at beregningerne til budget bygger på data for På baggrund af dette beregnes der en gennemsnitlig dækningsgrad (andelen af borgere der har modtaget hjemmehjælp pr. aldersgruppe) og en dækningstyngde (antal timer pr. visiteret borger i aldersgruppen). I 2009 var dækningsgraden for de kommunale udetimer 7 % for de årige og 35 % for 95+ årige. Dækningstyngden var henholdsvis 3 timer og 9 timer om ugen. Disse parametre ganges for hver aldersgruppe på den forventede befolkning i hvert af budgetårene, hvorved der fås et forventet antal kommunale udetimer. Denne fremskrivning indfanger dog ikke hele den demografiske betingede stigning i plejebehovet, idet plejebehovet for beboerne på plejecentrene (de kommunale indetimer) ikke indgår. Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i de kommunale udetimer, bliver de beregnede dækningsgrader og -tyngder for lave. For at korrigere for dette beregnes der også dækningsgrader og -tyngder for de kommunale indetimer, som ligeledes ganges på den forventede befolkningsudvikling. Disse timer fratrækkes antallet af timer på det kommunale indeområde, som jo medtages som en konstant. De resterende timer lægges til de kommunale udetimer under antagelse af, at disse timer vil tilgå det kommunale udeområde som følge af manglende kapacitet på indeområdet. Dette illustreres bedst ved et eksempel. Det antages, at der i 2009 er 100 borgere i aldersgruppen år. Af disse modtager 40 hjemmehjælp i eget hjem, 40 bor på plejecenter mens de resterende 20 ikke modtager hjælp. Dækningsgraden er således 80 % i alt, men kun 40 % på udeområdet. I 2014 er befolkningstallet i aldersgruppen vokset til 150 personer. Hvis der udelukkende fremskrives ud fra udetimernes dækningsgrad, og indetimerne holdes konstante, så BUDGETOPLÆG 12

13 DEMOGRAFIKATALOG - BILAG BUDGET bliver resultatet, at 60 borgere (40 % af 150) modtager hjælp i eget hjem, 40 modtager hjælp på plejecentre, mens de resterende 50 personer ikke modtager hjælp. Den samlede dækningsgrad er nu kun 66 %, hvilket betyder at plejebehovet er faldet. Hvis indetimernes dækningsgrad i stedet også medtages i fremskrivningen, og væksten lægges til udetimerne, så bliver resultatet nu, at 80 borgere (80 % af ) modtager hjælp i eget hjem, 40 modtager hjælp på plejecenter, og de resterende 30 borgere ikke modtager hjælp. 120 ud af 150 borgere modtager hjælp, dermed er den samlede dækningsgrad stadig 80 %, hvilket svarer til et uændret plejebehov i forhold til udgangspunktet. Endelig beregnes antallet af private udetimer. Forholdet mellem kommunale udetimer og private udetimer antages at være konstant i budgetperioden. Det vil sige, at de private udetimer stiger i samme takt som de kommunale udetimer. Derfor beregnes antallet af private timer ved at gange de forventede timer på det kommunale udeområde med forholdet mellem private og kommunale udetimer for det senest kendte år. I 2009 var forholdet mellem private og kommunale udetimer ca. 1:4, altså én privat time for hver fire kommunale timer. Timepriser Der beregnes en gennemsnitlig timepris for hver enkelt af de ovenstående typer af timer. For de kommunale inde- og udetimers vedkomne beregnes de gennemsnitlige timepriser ud fra timepriserne, som de kommunale leverandører afregnes med i 2010, fremskrevet til 2011-priser. For de private leverandørers vedkomne tages der udgangspunkt i de timepriser, som er beregnet på baggrund af regnskab 2009, fremskrevet til 2011-priser. Gennemsnitstimeprisen for henholdsvis kommunale indetimer, kommunale udetimer og private udetimer beregnes som et vægtet gennemsnit ud fra fordelingen af de ydelser der leveres, og hvornår på døgnet de leveres. Personlig pleje om natten har den højeste timepris, hvorimod praktisk hjælp om dagen har den laveste timepris. Timeprisen for de private leverandører er højere end timeprisen for de kommunale leverandører, da den ifølge lovgivningen skal indeholde overhead og kapitalomkostninger. I budget er timepriserne 390 kr. for de kommunale indetimer, 349 kr. for de kommunale udetimer og 401 kr. for de private udetimer. Beregning af samlet budgetbehov Når timepriserne og de forventede antal timer er beregnet, kan det samlede forventede budgetbehov beregnes som summen af pris x antal for henholdsvis de kommunale indetimer, de kommunale udetimer samt de private udetimer. Fremskrivning af øvrige konti Ud over udgifterne til hjemmepleje foretages der også en demografiregulering af budgetterne til en række andre demografiafhængige udgifter. I budget drejer det sig om følgende budgetter: Borgerstyret personlig assistance Selvantaget og selvvalgt hjemmehjælp Forebyggelseskonsulenter Primærsygeplejersker Ergoterapeuter Plejeydelser i midlertidige boliger Disse budgetter fremskrives ved at gange det nuværende udgiftsbehov med den forventede timevækst på hjemmeplejeområdet for hvert af budgetårene. Dermed får budgetterne samme stigningstakt. BUDGETOPLÆG 13