Daginstitutionsredegørelse

Transkript

1 9. Januar 2000 FM 2000 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Daginstitutionsredegørelse 2000 FM 2000 / 23 DSA J.nr. 33-A 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1 Lovgrundlaget Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge... 5 Kapitel 2 Dækningsgrader og ventelister... 6 Kapitel 3 Kommunale sociale udbygningsplaner Generelt Anlægsplaner i Finanslov Anlægsplaner, som ikke er medtaget i finansloven Kapitel 4 Befolkningsudviklingen Kapitel 5. Landstingets anbefalinger Bilag A. Bilag B. Bilag C. Bilag D. Dækningsgrad på daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, sorteret efter dækningsgrad, institutioner og dagpleje, - i tabel. Dækningsgrad på daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, sorteret efter dækningsgrad, institutioner og dagpleje, - i figur. Dækningsgrad på daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, sorteret efter venteliste% - i tabel. Dækningsgrad på daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, sorteret efter venteliste% - i figur. Bilag E. Sociale anlægsplaner fordelt på kommuner, årene

3 Indledning Formålet med denne redegørelse er C at gøre status på daginstitutionsområdet for så vidt angår omfanget af daginstitutioner idag, de sociale udbygningsplaner / kommuneplanerne samt relevante faktorer for planlægningen på daginstitutionsområdet fremover. Redegørelsen kan bidrage til et overblik på området samt danne grundlag for en debat om udbygningen af daginstitutioner i kommunerne. Gældende lovgivning fastsætter bestemmelser om kommunale sociale udbygningsplaner generelt og daginstitutionsområdet specifikt. Relevante faktorer for planlægningen er den aktuelle dækningsgrad, ventelisterne, befolkningsudviklingen samt den samlede kommunale udbygningsplanlægning. De kommunale sociale udbygningsplaner fremsendes til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der foretages en prioritering med udgangspunkt i dækningsgraden og nye anlægsplaner indarbejdes i finansloven inden for den fastsatte ramme. På Landstingets efterårssamling 1999 blev det fra alle partier bemærket, at der var afsat få midler til daginstitutionsanlæg i forhold til kommunernes planer og behov. Der blev lagt op til, at der skulle foretages en vurdering af daginstitutionsområdet med henblik på prioritering af anlægsmidler. For at Landstinget kan få et grundlag for en videre drøftelse af anlæg af daginstitutioner, er udarbejdet denne redegørelse. 3

4 Kapitel 1 Lovgrundlaget 1.1. Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation Af 2 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation fremgår, at landsstyret forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægsvirksomhed i Grønland og indhenter i den forbindelse forslag fra de enkelte kommuner. Udbygningsplanerne dækker en periode på mindst fire år, og de revideres mindst én gang om året. Med hjemmel i landstingsforordningen socialvæsenets styrelse og organisation er fastsat en række bestemmelser i Cirkulære nr. 213 om social udbygning. Cirkulæret trådte i kraft den 1. December Cirkulæret omfatter bestemmelser om omfanget af planlægningen og tidsfrister, tilskud til anlæg af sociale institutioner og tilsynsmyndighedens tilsyn. Hvert år inden den 1. December indkalder landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommunernes udbygningsplaner og i sammenhæng hermed ansøgninger om tilskud til oprettelse af sociale institutioner. De sociale udbygningsplaner omfatter kommunernes udbygning af daginstitutioner for børn, kommunale dagplejeordninger for børn, fritidshjem, ældreinstitutioner samt medborgerhuse. De sociale udbygningsplaner omfatter iøvrigt også de af landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked drevne døgninstitutioner for børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune fastlægger den endelige målsætning for udbygningen på institutionsområdet med udgangspunkt i dækningsgraden på institutionsområdet, og samtidig hermed fastlægges det tidsrum, inden for hvilket målsætningen forudsættes realiseret. Denne målsætning, som vil fremgå af standardskema til ansøgning om tilskud til etablering af sociale institutioner, sammenholdt med oplysninger om institutioner og dagpleje for den enkelte kommune, udgør grundlaget for kommunens sociale udbygningsplan på institutionsområdet. Kommunerne er forpligtede til at afgive de ønskede oplysninger på det af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked udsendt skemamateriale. Oplysninger vedr. institutioner og dagpleje skal udfyldes af alle kommuner, uafhængig af om der ansøges om tilskud til social udbygning. Landskassen kan yde tilskud til anlæg af sociale institutioner. Tilskuddenes størrelse fastlægges i forbindelse med landstingets årlige vedtagelse af finansloven. Driftstilskuddene er indarbejdet i det generelle bloktilskud til kommunerne og reguleres sammen med dette. Der kan ydes landskassetilskud til opførelse af daginstitutioner for børn, fritidshjem mv. Endvidere kan ydes tilskud til ombygninger, der indebærer en egentlig aktivitetsudvidelse i form af en større institutionskapacitet, samt energibesparende foranstaltninger, der væsentligt kan nedbringe udgifterne ved driften af en institution. Der kan ikke opnås tilskud til egentlige 4

5 vedligeholdelsesmæssige udgifter. Tilskudsgivning er betinget af at kommunen kan dokumentere at have afsat midler til finansieringen af egen andel af anlægssummen og driften af institutionen. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fører tilsyn med, at de anlæg, hvortil der ydes landskassetilskud, opføres og indrettes i overensstemmelse med de fastsatte standardkrav. Det påhviler kommuen at vedligeholde bygninger, der er opført eller istandsat som institutioner med landskassetilskud, på forsvarlig vis Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge I kapitel 9 i landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1992 om hjælp til børn og unge fastlægges bestemmelser om daginstitutioner. I medfør af 29 påser kommunalbestyrelsen tilstedeværelsen af det fornødne antal pladser på daginstitutioner og ved socialpædagogiske fritidsforanstaltninger, herunder også foranstaltninger af forebyggende karakter, som ikke dækker egentligt pasningsbehov. I medfør af 30 kan daginstitutioner for børn og unge oprettes og drives af kommuner; endvidere kan daginstitutioner som modtager 6 eller flere børn, oprettes og drives som selvejende institutioner med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Landsstyret fastsætter retningslinier for institutionernes oprettelse, indretning, ledelse og drift og fører gennem Socialdirektoratet almindeligt og pædagogisk tilsyn med institutionerne. Udgifter til hjælp til børn og unge efter denne landstingsforordning afholdes af kommunerne, dog med en enkelt undtagelse vedrørende bisidderbistand. Landstinget kan yde tilskud til opførelse af drift af institutioner. Med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er udstedt cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift. Heraf fremgår blandt andet, at standardkrav i forbindelse med institutionernes oprettelse og indretning herunder minimumskrav til personalets omfang og sammensætning afgøres konkret i forbindelse med godkendelsen af hver enkelt institution. Kapitel 3 i cirkulære nr. 176 omhandler målsætning for daginstitutioner. Heraf fremgår at daginstitutioner ud over at udgøre et pasningstilbud også har til opgave - i samarbejde og forståelse med børnenes hjem - at supplere hjemmenes opdragelse ud fra et gunstigt institutionsmiljøs særlige muligheder og begrænsninger. Institutionerne bør således ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger tilstræbe at fremme en alsidig udvikling, såvel med henblik på barnets muligheder for selv at blive herre over sin tilværelse, som på de krav, samfundet gennem skole, arbejdsliv, politisk og kulturelt liv må stille til sine medlemmer. Herudover udarbejder bestyrelsen for den enkelte daginstitution institutionens egen målsætning og retningslinier for det pædagogiske arbejde; denne stadfæstes af kommunalbestyrelsen. 5

6 Kapitel 2. Dækningsgrader og ventelister På landsplan er der normerede daginstitutionspladser. Af disse beregnes vuggestuepladser til at optage 2 normerede pladser pr. barn og et børnehavebarn optager een normeret plads.derudover er der etableret kommunale dagplejepladser til 317 børn. Når der tages højde for, at vuggestuepladser optager 2 normerede daginstitutionspladser, er der reelt pasningstilbud til børn under 6 år på landsplan, fra det offentlige. Der er børn under 6 år pr. 1. januar 1999 i hele Grønland. Til disse børn er der pasningstilbud til børn, hvilket giver en gennemsnitlig dækningsgrad på 56%. Dækningsgraden er udtryk for det samlede offentlige pasningstilbud i forhold til det samlede antal børn i aldersgruppen 0-6 år. Dækningsgraden kan beregnes ud fra daginstitutioner og dagpleje tilsammen samt udfra daginstitutioner alene. Dækningsgraden beregnet udfra institutionspladser alene er 45 % og incl dagplejepladser 56 %. Med andre ord, så har ca. halvdelen af alle børn i alderen 0-6 år en plads i daginstitution eller dagpleje. Yderdistriktskommunerne har typisk de laveste dækningsgrader og de største kommuner har de højeste dækningsgrader, dog bemærkes det, at Qaanaaq og Ittoqqortormiit har en dækningsgrad på over 40% og at Qasigiannguit og Narsaq har en dækningsgrad på over 60%. Generelt ligger de fleste kommuner mellem 41% og 66%. Qaqortoq markerer sig ved en dækningsgrad på 89% beregnet alene ud fra institutionspladser og 95% beregnet ud fra institutions- og dagplejepladser. Kommunerne Ammassalik, Kangaatsiaq og Nanortalik ligger under 30% i dækningsgrad. Fire kommuner Upernavik, Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Uummannaq ligger under 50% i dækningsgrad. Kommunerne specielt i midtregionen har højere dækningsgrad end 50%, og i de velstillede kommuner op til 95%. Ivittuut kommune har reelt flere pasningstilbud end der er børn i kommunen, da dækningsgraden ligger på 111%. I alle kommuner er der flere daginstitutionspladser end dagplejepladser. Enkelte kommuner har slet ingen dagplejepladser eller kun ganske få. Generelt udgør antallet af dagplejepladser i forhold til antallet af daginstitutionspladser under 10%. Efterspørgslen efter daginstitutions- / dagplejeplads varierer fra kommune til kommune, se tabel 3.2. og figur 3.2 om ventelisteprocenten for den enkelte kommune samt den samlede ventelisteprocent. Ventelisteprocenten er beregnet som andelen af kommunens børn i alderen 0-6 år, som er opført på venteliste. Den samlede ventelisteprocent er beregnet til 26. Ventelisten varierer fra 0 til 26 % for de enkelte kommuners vedkommende. Der er ingen éntydig sammenhæng mellem høj ventelisteprocent og lav dækningsgrad eller omvendt. For nogle kommuners vedkommende er ventelisteprocenten høj uagtet at dækningsgraden også er høj, og ventelisteprocenten lav uagtet 6

7 at dækningsgraden også er lav. Flere faktorer kan spille en rolle for ventelisteprocenten: dækningsgraden, antallet af erhvervsaktive forældre i kommunen, antallet af uddannelsesaktive forældre i kommunen, de sociale forhold, traditionen i den enkelte familie, mfl. På grundlag af oplysningerne om dækningsgrader og ventelister kan beregnes en restgruppe, som ikke efterspørger et offentligt pasningstilbud. Restgruppen kan beregnes til 18 % af alle børn i alderen 0-6 år. Disse børn omfatter skolesøgende børn i alderen 5-6 år samt førskolebørn, som passes i hjemmet. 7

8 Kapitel 3. Kommunale sociale udbygningsplaner 3.1. Generelt I henhold til Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation er det landsstyret der forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægsvirksomhed i Grønland. Udbygningsplaner dækker en periode på mindst fire år og de revideres mindst een gang om året. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage opgaven. Det er kommunalbestyrelsen der udarbejder forslag til en plan for udbygning af kommunens sociale anlægsvirksomhed, som sendes til landsstyret. Landsstyret skal derefter: C foretage den nødvendige koordinering og prioritering af kommunernes forslag C påse at kommunernes pligt til at tilvejebringe social service er opfyldt og C påse at de samfundsmæssige hensyn til forbrug af ressourcer i fornødent omfang er tilgodeset. Retningslinier om social udbygning er sat i ISP cirkulære nr. 213 Om social udbygning. Hvert år indkalder Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, i henhold til cirkulære nr. 213, hos kommunerne de sociale udbygningsplaner, der er udarbejdet i kommunerne. Dette materiale omfatter udbygningsplaner inden for daginstitutions- og ældreinstitutionsområdet, samt udvidelses- og renoveringsønsker for eksisterende institutioner. Sammen med udbygningsplanerne gives en række oplysninger omkring eksisterende institutioner, om pasningstilbud i kommunen og ventelister til de forskellige pasningstilbud. Disse oplysninger er ikke inddelt i by- og bygdeoplysninger, det er samlede oplysninger for hele kommunen incl. bygder. Dette bevirker, at oplysninger omkring behovet i bygderne ofte elimineres. Grunden til, at ISP også ønsker oplysninger for behovet i bygderne, et at der i de sidste par år er et stærkt ønske fra kommunerne om etablering af pasningstilbud i bygder, sådan som udviklingen også når ud til disse. Det kan eksempelvis nævnes, at der i de nordlige kommuner er et stærkt ønske om etablering af daginstitutioner i bygderne, p.g.a. udviklingen inden for fiskeriet i området. Hele planlægningsfasen omkring daginstitutioner foregår i kommunerne. Disse udarbejder projekterne og forestår indarbejdelse af disse i de kommunale budgetter, samtidig med der søges tilskud til etableringen af institutionerne. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked (ISP) er ressortansvarlig for de sociale udbygningsplaner, medens selve finanslovsarbejdet omkring de sociale anlægstilskud 8

9 administreres af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (IAPP) efter en prioritering foretaget i ISP. Selve administrationen af bevillingerne samt kontakten til kommunerne ligger i IAPP. Denne ordning er først trådt ikraft ved dannelsen af det nye landsstyre efter valget i 1999, hvorfor erfaringsgrundlaget for ordningens egnethed til dato er begrænset. ISP har tidligere, da hele opgaven lå i direktoratet, haft en medarbejder til varetagelse af opgaven. Idag er arbejdsopgaven af mindre omfang og er indlagt som én af flere opgaver hos en medarbejder. Dette har bevirket, at overskueligheden for ISP er nedtonet, idet ISP ikke reelt har mulighed for at følge hele processen fra start til slutning. Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til sociale udbygningsplaner med en dækning af 50% på anlægsomkostningerne for opførelse af: Institutioner for børn: C Vuggestuer C Børnehaver C Fritidshjem C Aldersintegreret institutioner C Værested for børn (som forsøgsordning) Det skal bemærkes, at der ikke over den sociale anlægsplan kan gives anlægs- /etableringstilskud til fritidsklubber, skolepasningsordning samt ungdomsklubber. Lovgivningen for dette område hører under KIIP. Institutioner for pensionister: C Alderdomshjem C Plejeafdelinger C Plejehjem. Der gives ikke anlægstilskud til etablering af ældrekollektiver, da der er tale om egen bolig, dvs. beboerne modtager "fuld" pension i modsætning til reduceret grundbeløb. Særlige institutioner for voksne: C Krisecenter C Nødherberg C Rådgivnings- og familiebehandlingscenter C Værksteder, dagcentre, væresteder Anlægsplaner i Finanslov 2000, incl. Overslagsårene Der er i finansloven for 2000 bevilget 50 % tilskud til opførelse af 8 daginstitutioner for børn under 6 år i år 2000 og overslagsårene frem til Dette giver 324 normerede pladser. Bevillingsrammen for institutioner for børn og unge er for: C 2000 kr. 5,9 mio, 9

10 C 2001 kr. 3,2 mio, C 2002 kr. 6,2 mio, C 2003 kr. 4,3 mio. Inden for bevillingsrammen financieres udover daginstitutioner, opførelse af fritidshjem samt energibesparende foranstaltninger og renovering af eksisterende institutioner. Rammebevillingen frem til år 2003 er disponeret til de førnævnte formål. Der er endnu ikke udmeldt nogen ramme for Af bevillingsrammen for på kr. 19,6 mio, går kr. 14,5 mio. direkte som 50% tilskud til opførelse af 8 daginstitutioner med 324 normerede pladser. Dette giver i gennemsnit en omkostnning for landskassen på ca. kr pr plads, idet der inden for rammen er igangværende arbejder, der har modtaget tilskud fra tidligere års bevillinger. Den samlede anlægsplan for daginstitutioner, ældreinstitutioner og døgninstitutioner mv. fordelt på kommuner, årene , fremgår af bilag E. Heraf fremgår at 14 kommuner har konkrete anlægsopgaver i perioden, hvor såvel antallet af anlægsopgaver såvel som de afsatte midler varierer. Anlægsopgaver vedrørende daginstitutioner udgør ca. 1/3 af alle anlægsopgaver Anlægsplaner, der ikke er medtaget i finansloven. Der er til finanslovsforslaget for 2000 ansøgt om indplacering af yderligere 8 daginstitutioner, der ikke er indarbejdet i finansloven, idet der ikke er plads i bevillingsrammen. I materialet på de indsendte anlægsønsker er der yderligere 2 institutioner som endnu ikke helt er planlagte, idet der ikke er angivet pladsantal og anlægssum på disse. Der er på de 8 daginstitutioner i alt 316 pladser, hvilket med det gennemsnitlige tilskud pr. plads giver et bevillingsbehov på ca. kr. 23,7 mio. for at realisere disse ønsker. Bevillingsrammen har i de sidste par år ligget på et niveau mellem kr. 3,2 og 6,2 mio kr for hvert år. Landskassen kan yde tilskud til anlæg af daginstitutioner, hvilket ikke hindrer kommunerne i, at - i det omfang det er muligt for dem - at financiere daginstitutionsbyggeriet 100%. 10

11 Kapitel 4. Befolkningsudviklingen Af betydning for planlægningen vedrørende udbygning af daginstitutionsområdet fremover må den demografiske udvikling tages i betragtning. På landsplan forventes antallet af børn at være faldende inden for det næste år. Der vil dog være nogen variation fra kommune til kommune. Ligesom der typisk fødes flere børn i bygderne end i byerne. I følge oplysninger fra Grønlands Statistik har antallet af børn under 6 år indtil 1994 været stigende. Efter 1994 er antallet af børn under 6 år faldende. Prognosen frem til 2009 viser også et fald. Over en 10 årig periode frem til 2009 vil antallet af børn gennemsnitligt falde med 2-3%. Kapitel 5. 11

12 Landstingets anbefalinger På Landstingets efterårssamling 1999 fremkom flere medlemmer af Landstinget under Landstingets forhandlinger om forslag til finanslov 2000 samt forslag til tillægsbevillingslov , med forslag og synspunkter om midlerne til anlægsopgaver på daginstitutionsområdet specifikt samt sociale institutioner generelt. Landstingets Finansudvalg undrede sig over, at den afsatte bevilling til daginstitutioner var beskeden sammenlignet med kommunernes store behov for nye institutioner. Også flere medlemmer gjorde opmærksom på, at der var afsat meget få midler på anlægsplanen i forhold til kommunernes ønsker og behov. Fra landsstyrets side blev der peget på, at 50 % - 50 % - ordningen måske er ved at være en forældet ordning, og at man også må se på andre financieringsmodeller for daginstitutioner. Ligesom der blev givet udtryk for, at kommunerne kan deltage mere i anlægsopgaverne, når de har betalingsevne til det. Sammenfattende blev landsstyret anmodet om at foretage en prioritering i forhold til behovet samt foretage en vurdering af området. De fremlagte forslag og synspunkter på EM 1999 understøttes af Socialreformkommissionen, som har anbefalet en kraftig udbygning af området. Konkret anbefales en målsætning om, at dækningsgraden for førskolebørn samlet i år 2005 vil være ca. 80 % i by og bygd, så alle får mulighed for at få del i den udvikling en daginstitutionsplads giver. Endvidere anbefales, at der arbejdes for oprettelse af flere private/selvejende daginstitutioner. Sammenfattende anbefales "ensartethed" på området, således at pasningstilbud til børn og unge tilstræbes samme kvalitet / niveau på landsplan og i såvel by som bygd. I dag er der et stort kommunalt råderum med hensyn til valg af pasningsordninger og ligeledes er der i dag stor forskel på den kommunale dækningsgrad. En udbygning af området vil kræve betydelige økonomiske ressourcer fra både hjemmestyre og kommuner med hensyn til anlæg, renovering og drift af området. 12