Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker"

Transkript

1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Maj 22 Dansk Gasteknisk Center a/s

2 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 22

3 Titel : Emissionsdata for decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MWe Rapport kategori : Delrapport, offentlig tilgængelig Forfatter : Per G. Kristensen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; delrapport-2-final.doc Sagsnavn : Eltra PSO-projekt 3141 ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 1% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Resume Afgrænsning og metode Karakterisering af anlægsmassen Motoranlæg Turbineanlæg Karakterisering af indsamlede emissionsdata Indsamling af emissionsdata Emissioner fra naturgasmotorer NO x CO UHC Andre emissionsdata Øvrige supplerende oplysninger Emissioner fra biogasmotorer CO, NO x og UHC emission Øvrige supplerende oplysninger for biogas Emissioner fra naturgasturbiner NO x CO UHC Andre emissionsdata Øvrige supplerende oplysninger Dækningsgrad og validitet af emissionsdata Dækningsgrad motorer Naturgas Biogas Dækningsgrad turbiner Validitet af emissionsmålingerne Måleprogram...3

5 DGC-rapport Motor- og turbinetyper Foreløbig analyse af emissionsfaktorer for gasmotorer og gasturbiner...32

6 DGC-rapport 3 1 Indledning Eltra har givet et konsortium bestående af dk-teknik, Danmarks Miljøundersøgelser, Risø, Dansk Fjernvarmeværkers Forening og Dansk Gasteknisk Center (som projektleder), den opgave at indsamle viden om emissionsdata for de i Danmark opstillede decentrale kraftvarmeværker. Hovedformålet med projektet er at kortlægge emissionerne og finde pålidelige emissionsfaktorer for den brændselsbaserede decentrale elproduktion. Projektets formål er endvidere at undersøge, hvorvidt der i dag findes yderligere ukendte emissioner fra de decentrale værker. Projektet er bestilt af Eltra delvist som et PSO finansieret projekt, delvist som et Eltra finansieret projekt. Alle projektets resultater vil være offentlige, dog således at emissionsdata fra enkeltværker ikke vil kunne identificeres. Nærværende delrapport 2 omhandler de decentrale anlæg, der benytter gasformigt brændsel og de tilgængelige emissionsdata for disse anlæg. Parallelt hermed udarbejdes tilsvarende delrapport for affalds- og biomasseanlæg.

7 DGC-rapport 4 2 Resume Der er i emissionskortlægningsprojektet indsamlet viden om de decentrale gasfyrede anlæg mindre end 25 MW e. Den indsamlede viden omfatter energidata for anlæggets drift i år 2, samt viden om den motor- eller turbinetype der er installeret. For motorer og turbiner er der med baggrund i gasselskabernes database over installerede værker et næsten fuldkomment kendskab til den installerede effekts sammensætning på maskinstørrelse og type. For anlæg der alene benytter biogas, er datagrundlaget ikke helt så solidt. Der findes 448 værker med naturgasmotorer med i alt 677 installerede motorer. Der er i alt installeret 895 MW e. Værkstørrelsen varierer fra under 1 kw e op til 23 MW e. Der forekommer flest motorer i størrelsen 5-1 kw e, men den forholdvis største effekt ligger på gruppen af motorer mellem 2 og 4 MW e. Cirka 75% af den installerede effekt findes på værker der har mere end 2 MW e effekt installeret. Disse værker skal efter gældende miljøregler have målt emissionerne af CO, NO x og UHC en gang årligt. For de naturgasfyrede gasmotorværker er de vigtigste motormærker Bergen, Caterpillar, Jenbacher og Wärtsilä. Der er indsamlet i alt 431 emissionsdatasæt fra gasmotorer, der benytter naturgas, heraf er 274 datasæt fra årene De indsamlede emissionsdata dækker den indfyrede energimængde på naturgasmotorer med 44%. Ligeledes er emissionsdata forholdsmæssigt fordelt over de betydeligste motormærker. Der findes 114 værker, der benytter biogas, heraf benytter de 24 også naturgas. Der er i alt installeret 55 MW e. Antalsmæssigt er langt de fleste værker små anlæg på rensningsanlæg og gårdbiogasanlæg. Værkstørrelsen varierer fra 1 kw e til 1 MW e. Den antalmæssigt oftest forekommende motorstørrelse ligger i intervallet -25 kw e, og effektmæssigt er gruppen af motorer fra 5-1 kw e af størst betydning. Caterpillar, Jenbacher og Deutz MWM er de energimæssigt vigtigste motorer for biogas. På grund af anlæggenes størrelse er der næppe foretaget mange emissionsmålinger, og det har kun været muligt at finde emissionsdata for 14 motorer som energimæssigt dækker 1% af den i år 2 benyttede mængde biogas. Der er således for biogasmotorer betydelige mangler i den eksisterende viden.

8 DGC-rapport 5 Der findes 25 værker med naturgasdrevne gasturbiner på anlæg med mindre end 25 MW e. Der er i alt installeret 151 MW e effekt på disse værker, fordelt på 3 turbiner. Der er ikke kendskab til gasturbiner, hvor der benyttes biogas. Gasturbinerne er generelt store, 4-6 MW e, dog indgår der i år 2 en enkelt turbine på 1 kw e. EGT turbiner er meget dominerede, idet 7% af den forbrugte naturgas i år 2 blev anvendt på EGT turbiner. Der er indsamlet i alt 38 emissionsdatasæt for gasturbiner, hvoraf de 29 er fra perioden Disse 29 emissionsdatasæt dækker på energibasis 45% af den i år 2 indfyrede mængde naturgas. Målingerne er fordelt forholdsvis mellem de mest betydende turbinemærker. Det konkluderes, at dækningsgraden for emissionsdata for motorer og turbiner fyret med naturgas ligger lige under 5% af den indfyrede energimængde. Dette regnes for at være tilfredsstillende, idet der med den dertil betydelige koblede viden om mærke, størrelse mm. vil være god mulighed for at beregne emissionsfaktorer for alle de vigtigste mærker og typer. For biogasmotorer er dækningsgraden på energibasis helt nede på 1%, og for det energimæssigt tungeste motormærke findes der ikke emissionsdata. Måleprogrammet vil derfor skulle rette op på den manglende viden på biogasområdet. Der er på baggrund af den indsamlede viden udarbejdet foreløbige emissionsfaktorer for brug til Eltras miljørapportering. Der er ikke ved beregning af de fundne emissionsfaktorer taget hensyn til sammenhæng med mærke, type mm.

9 DGC-rapport 6 3 Afgrænsning og metode Nærværende delrapport omhandler alene decentrale kraftvarmeanlæg fyret med gasformigt brændsel (naturgas, gyllebiogas, deponigas, og rådnegas fra rensningsanlæg) og emissioner fra disse anlæg. Der undersøges kun anlæg med en elektrisk effekt mindre end eller lig med 25 MW. Der er taget udgangspunkt i Energistyrelsens energiproducentopgørelse for år 2, der venligst er tilgået projektet fra Energistyrelsen. På basis heraf er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse rettet mod samtlige decentrale krafvarmeværker, med henblik på yderligere at karakterisere værkerne og få oplyst eventuelle emissionsdata. Der blev i alt udsendt 694 spørgeskemaer, og der indkom svar fra 23 værker. På grund af den lave svarandel er gasselskabernes viden om de naturgasfyrede anlæg inddraget med henblik på at få den bedst mulige karakterisering af værkerne. Dette giver et meget detaljeret og næsten komplet billede, med hensyn til energidata, maskinfabrikat og type for de naturgasfyrede anlæg. For de biogasfyrede anlæg er disse informationer ikke helt så komplette, dog kendes effektstørrelsen og fabrikatet ofte.

10 DGC-rapport 7 4 Karakterisering af anlægsmassen De gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg i Danmark kan inddeles to hovedgrupper efter hvilken type af maskine, der er på det pågældende kraftvarmeværk. Der findes værker med gasmotorer og værker med gasturbiner. 4.1 Motoranlæg I år 2 var der ifølge Energistyrelsens energiproducentopgørelse en samlet installeret effekt på motoranlæg med gasformige brændsler på 931 MW. Denne effekt fordeler sig på 448 værker der alene benytter naturgas, 24 værker der benytter både naturgas og biogas, og 9 værker der alene benytter biogas. Samlet er der for Danmark indfyret 347 TJ naturgas og 24 TJ biogas i år 2 på disse decentrale værker med motorer. Det typiske decentrale anlæg har en eller to motorer, men der er store variationer, og der findes helt op til 7 motorer på det samme værk. Den specifikke værk- og motorstørrelse varierer meget. Figur 1-6 viser størrelsesfordelingen af værker og motorer, der benytter naturgas, og værker og motorer der benytter enten en blanding af naturgas og biogas eller ren biogas. Opgørelsen er baseret på den installeret elektrisk effekt på værkerne og på de enkelte motorers størrelse. Der ses at være stor spredning på størrelsen af værkerne, fra omkring 1 kw e og op til 23 MW e. Undersøgelsen er begrænset opadtil ved 25 MW e, men DGC har ikke kendskab til gasmotorværker over denne størrelse, hvorfor undersøgelsen anses for at være fuldstændig dækkende med hensyn til gasmotoranlæg. Der findes færre end ti anlæg, hvor data ikke er fuldkomne, for eksempel kendes motortypen ikke for 7 anlæg og motorstørrelsen ikke for 6 anlæg. Vurderet ud fra brændselsforbruget i år 2, vil disse værker ikke kunne ændre konklusionerne. Figur 7 og 8 viser hvilke motormærker, der målt på indfyret energimængde er mest anvendte inden for henholdsvis naturgas og biogas. Fire mærker er dominerende inden for naturgasmotorer, nemlig Bergen, Caterpillar, Wärtsilä og Jenbacher. For biogas er det næsten det samme billede, dog er MWM motorer af relativ større betydning og Wärtsilä af relativ mindre betydning for biogas.

11 DGC-rapport 8 1 Akkumuleret effekt / MWe Værkstørrelse / MW e Figur 1 Størrelsesfordeling for naturgasmotorværker, der indgår 448 værker i datagrundlaget. 6 Akkumuleret effekt / MWe Værkstørrelse / MW e Figur 2 Størrelsesfordeling for gasmotorerværker med biogas eller blandet biogas og naturgas, der indgår 19 værker i datagrundlaget.

12 DGC-rapport Antal motorer ? Motorstørrelse / kw e Figur 3 Størrelsesfordeling for naturgasmotorer, der indgår 677 motorer i datagrundlaget Antal motorer ? Motorstørrelse / kw e Figur 4 Størrelsesfordeling for gasmotorer med biogas eller blandet biogas og naturgas, der indgår 115 motorer i datagrundlaget.

13 DGC-rapport Installeret effekt MWe ? Motorstørrelse / kw e Figur 5 Effektfordeling afhængig af motorstørrelsen for naturgasmotor, der indgår 677 motorer i datagrundlaget Installeret effekt MWe Motorstørrelse / kw e Figur 6 Størrelsesfordeling for gasmotorer med biogas eller blandet biogas og naturgas, der indgår 115 motorer i datagrundlaget.

14 DGC-rapport 11 Andel af indfyret naturgas BERGEN CATERPILLAR Wärtsilä JENBACHER MAN NIIGATA Motormærke MWM WAUKESHA DORMAN FRICHS Figur 7 Fordeling af indfyret mængde naturgas på motormærker, basis er kendte motormærker for anlæg med ialt 3439 TJ indfyret naturgas i år 2..3 Andel af indfyret biogas CATERPILLAR JENBACHER MWM BERGEN MAN WAUKESHA Valmet Motormærke FIAT FRICHS Wärtsilä Figur 8 Fordeling af indfyret mængde biogas på motormærker, basis er kendte motormærker for anlæg med ialt 184 TJ indfyret biogas i år 2.

15 DGC-rapport Turbineanlæg I år 2 var der ifølge Energistyrelsens energiproducentopgørelse en samlet installeret effekt på turbineanlæg mindre end 25 MW e med gasformige brændsler på MW. Denne effekt fordeler sig på 25 værker med i alt 3 turbiner, der alle benytter naturgas. Der er ikke kendskab til gasturbiner, der benytter biogas. Samlet er der indfyret 9676 TJ naturgas i år 2 på disse decentrale værker med gasturbiner. Det typiske decentrale anlæg har en turbine, men tre anlæg har to turbiner og ét anlæg har tre turbiner. Data indsamlet for turbineanlæg er ikke på samme måde som for gasmotoranlæg udtømmende, idet der findes en række værker med opstillede turbineanlæg, hvor den samlede installerede effekt er større end 25 MW e, enten som en del af et større anlæg eller som store turbineanlæg. Disse anlæg medtages ikke i denne analyse. De enkelte værkers størrelse fremgår af Figur 9 og 1. Værkerne og turbinerne ligger meget tæt samlet omkring en størrelse på 4-6 MW e. Figur 11 viser fordelingen på turbinemærker. Anlægsmassen domineres kraftigt af EGT turbiner. I år 2 var ca. 7% af brændselsforbruget til gasturbiner i den undersøgte størrelse samlet på EGT Typhoon og EGT Tornado turbiner. Akkumuleret effekt / MWe Værkstørrelse / MW e Figur 9 Størrelsesfordeling for naturgasturbineværker, der indgår 24 værker i datagrundlaget.

16 DGC-rapport 13 2 Installeret effekt MWe Turbinestørrelse / MW e Figur 1 Størrelsesfordeling for naturgasturbine, der indgår 3 turbiner i datagrundlaget. Andel af indfyret naturgas ABB Allison Dresser Rand EGT tornado EGT typhoon Turbinemærke Kawasaki Solar Turbec Figur 11 Fordelingen af naturgasforbruget på de enkelte turbinemærker. Der indgår data fra 3 turbiner i datamaterialet.

17 DGC-rapport 14 5 Karakterisering af indsamlede emissionsdata 5.1 Indsamling af emissionsdata Emissionsdata er indsamlet fra en række kilder. Værkerne er gennem den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blevet bedt om at frigive emissionsdata for deres værk. Energistyrelsen har på forespørgsel frigivet emissionsdata indsamlet for en række værker. Endelig indgår dk-tekniks og DGC's mange måleresultater i projektet. Der er i alt indsamlet 475 sæt emissionsdata fra motorer og turbiner. De indsamlede data fra værkerne er modtaget under forudsætning af anonymitet i undersøgelsen fra de enkelte værker. dk- Tekniks og DGC s data er målt for kunder under DANAK akkreditering. Derfor kan disse data kun indgå i anonymiseret form. Undersøgelsen vil derfor på intet tidspunkt frigive data for enkeltværker, og detaljeringsgraden med hensyn til emissioner for undergrupper vil ikke blive præsenteret, hvis der indgår mindre end tre værker i gruppen. Der er primært indsamlet data for årene 1999, 2 og af de indsamlede datasæt er fra denne periode. Dermed indgår der 166 datasæt fra før 1999, og de ældste data stammer helt tilbage fra De fleste datasæt er målt som et led i værkernes årlige emissionsmålinger. Større gasmotoranlæg og gasturbineanlæg skal efter bekendtgørelse nr. 72, 1998, have målt emissionen en gang om året. For motoranlæggene er det velkendt, at der gennemføres service (fx. tændrørsskift og justering) kort tid før disse målinger gennemføres. De gennemførte målinger kan derfor være påført en systematisk skævvridning i forhold til anlæggenes gennemsnitlige drift. Projektets måleprogram vil medvirke til at afklare, hvorvidt dette er tilfældet. Det har gennem indsamlingen været nødvendigt at kassere en række ufuldstændige emissionsdatasæt, primært fordi det viste sig umuligt at afklare ved hvilken reference O 2 % de angivne målinger var rapporteret. Det drejede sig primært om målinger foretaget af motorleverandørerne i forbindelse med service på anlæggene. Den her tabte information vil primært berøre de mindre anlæg (< 5 MW indfyret effekt), da der ikke på disse anlæg foretages regelmæssige emissionsmålinger med en tilstrækkelig kvalitet.

18 DGC-rapport Emissioner fra naturgasmotorer Der indgår 274 emissionsdatasæt fra naturgasmotorer fra årene Målingerne er fordelt på 98 forskellige værker. For år 2 havde disse værker en indfyret naturgasmængde på TJ. Størrelsesfordelingen af de indgående værker fremgår af Figur 12. Information om for hvilke værker der findes emissionsdata er sendt til DMU. DMU har på grundlag heraf givet forslag til måleprogrammet for naturgasmotorer, se afsnit 7. Der er primært målt NO x, CO og UHC emissioner i disse målinger. Naturgasforbrug i år 2 / TJ BERGEN Alle motorer Motorer med emissionsdata Motormærke CATERPILLAR Wärtsilä JENBACHER MAN NIIGATA MWM WAUKESHA DORMAN FRICHS Øvrige Figur 12 Sammenligning af fordelingen på motormærker af naturgasforbrug år 2 og emissionsmålinger år NO x Figur 13 viser alle måledata for naturgasmotorer for perioden som en funktion af et arbitrært målenummer. Der ses at være stor spredning på resultaterne, der varierer fra 5 til 11 mg/m 3 n 5% O 2. Der indgår i alt 265 datasæt for NO x for perioden. Den tilsyneladende meget spredte emission af NO x kan grupperes (Figur 14-16) når motorernes type og driftsindstilling (støkiometri) tages i betragtning. En vigtig delkonklusion er på dette tidlige tidspunkt, at der er signifikant forskel på emissionen af forskellige typer og mærker af motorer.

19 DGC-rapport NOx mg/m 3 5%O Måling nr. Figur 13 NO x emissionsdata som funktion af arbitrært løbenummer for måling, naturgasmotorer år NOx mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 14 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for naturgasmotorer år

20 DGC-rapport 17 NOx mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 15 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for Bergen naturgasmotorer år NOx mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 16 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for Caterpillar naturgasmotorer år

21 DGC-rapport CO mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 17 CO emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for Caterpillar naturgasmotorer år CO mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 18 CO emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for Caterpillar naturgasmotorer år

22 DGC-rapport CO Der indgår 263 datasæt for CO emissionen fra naturgasmotorer i perioden (Figur 17 og 18). Igen er der meget stor spredning imellem de enkelte motorer. Data varierer fra næsten til 11 mg/m 3 n 5% O 2. De primære grupperinger vurderes at være for forkammermotorer/åbenkammermotorer, og med og uden CO oxidationskatalysator. Der forventes stadig at være en afhængighed af motormærket (fabrikanten), men den forventes at være mindre end for NO x UHC Der indgår 234 datasæt for UHC emissionen fra naturgasmotorer i perioden Emissionen er registreret som mg C/m 3 5% O 2. På Figur 19 ses igen, at der er meget stor spredning imellem de enkelte motorer. Data varierer fra til 33 mg C/m 3 n 5% O 2. De primære grupperinger vurderes at være for forkammermotorer/åbenkammermotorer, støkiometri og motormærket, som det illustreres på Figur 2. For enkelte målinger findes der en opgørelse over hvilke komponenter, der sammensætter den uforbrændte kulbrinte i røggassen. Hovedparten er uforbrændt naturgas, men der forekommer også mindre mængder af kulbrinter, som ikke findes i naturgassen. Disse komponenter er nedbrydningsprodukter fra forbrændingen af smøreolie og gas. Det skal også bemærkes, at UHC måles med FID analysatorer, idet dette specificeres i Bekendtgørelse 72, Målemetoden medtager derfor også komponenter i røggassen som ikke klacificeres som kulbrinter, fx. alkoholer og aldehyder. Kulbrinter har en FID effektivitetsfaktor på ca. 1, det vil sige, at detektoren tæller alle kulstofatomer med denne effektivitet. For alkoholer, aldehyder og ketoner vil effektiviteten afhænge af molekylstørrelsen.

23 DGC-rapport 2 35 UHC mg C/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 19 UHC emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for naturgasmotorer år UHC mg C/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 2 UHC emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for Caterpillar naturgasmotorer år

24 DGC-rapport Andre emissionsdata Der foreligger data for emissionen af formaldehyd for 22 gasmotorer, og data for øvrige aldehyder og ketoner for 11 af disse motorer. Der findes data for emissionen af lugt fra 25 motorer og nogle få data for emissionen af smørreolieaerosoler og ammoniak. Ammoniak er kun målt på enkelte anlæg der har NO x rensning med SCR katalysator, hvor der benyttes enten urea eller ammoniakvand som reduktionsmiddel. Generelt ses værdier for aldehyder og ketoner som vist i Tabel 1. Lugtemissionen ligger mellem 1.5 til 3. LE/m 3. Tabel 1 Arimetriske gennemsnitsværdier for målte aldehyder og ketoner, angivet ved 1% O 2 i tør røggas. Komponent mg/m 3 n 1% O 2, tør Formaldehyd 67. Acetaldehyd 5.6 Acrolein.2 Propanal.5 Acetone.9 Butanal.3 Pentanal.7 Hexanal.1 Benzaldehyd Øvrige supplerende oplysninger For de fleste emissionsdatasæt foreligger en bestemmelse af elvirkningsgraden baseret på de til anlægget hørende afregningsmålere. Ligeledes er støkiometrien på motoren som oftest kendt. På nogle få anlæg er naturgassammensætningen bestemt ved direkte måling.

25 DGC-rapport Emissioner fra biogasmotorer Der er kun få emissionsdata til rådighed for gasmotorer, der benytter biogas eller blandinger af biogas og naturgas. Der indgår data for i alt 14 motorer, hvoraf 4 motorer er målt før Den indfyrede gasmængde på motorerne udgjorde i år 2 henholdsvis 19 TJ naturgas og 246 TJ biogas. Dermed er der en energidækningsgrad i forhold til den anvendte energimængde biogas på 1% CO, NO x og UHC emission Der foreligger CO og NO x data for 14 motorer og UHC emissionsdata for 11 af disse motorer. Data vises i Figur Der er observeret meget store spredninger i de opnåede resultater. Der findes ikke supplerende emissionsdata for biogasmotorer Øvrige supplerende oplysninger for biogas Der er oplysninger om støkiometri på motoren, og nødvendige energidata for beregning af elvirkningsgrader for 12 af de gennemførte målinger. 7 NOx mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 21 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas.

26 DGC-rapport CO mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 22 CO emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas. 35 UHC mg C/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 23 UHC emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas.

27 DGC-rapport Emissioner fra naturgasturbiner Der er for årene indsamlet i alt 29 emissionsmålinger for gasturbiner. Målingerne er fordelt på i alt 15 forskellige turbiner. Disse 15 turbiner havde i år 2 en indfyret effekt på 4322 TJ naturgas. Samlet blev der indfyret 9676 TJ naturgas på danske turbineanlæg i år 2, dvs. dækningsgraden på energibasis er 45%. Figur 24 viser fordelingen af målinger sammenlignet med fordelingen af turbiner. Der ses at være forholdsvis god overensstemmelse mellem fordelingen af mærker installeret og mærker målt. Der foreligger udover nævnte 29 emissionsdatasæt 9 datasæt fra perioden før DMU har modtaget informationer om for hvilke anlæg der foreligger målinger, og på baggrund heraf har DMU givet forslag til måleprogrammet for gasturbiner. Måleforslagene er vist i afsnit 7. Naturgasforbrug i år 2 / TJ EGT typhoon EGT tornado Allison Turbinemærke Alle turbiner Turbiner med emissionsdata ABB Solar Dresser Rand Kawasaki 2 Turbec Figur 24 Fordeling af gasforbrug på gasturbiner med og uden emissionsdata. Data er for 29 emissionsdatasæt taget fra 14 turbiner ud af i alt 3 gasturbiner i Danmark.

28 DGC-rapport NO x Der er målt NO x emission for alle 29 datasæt i perioden De opnåede resultater er vist i Figur 25. Der er en meget stor variation af emissionsværdierne, fra ca. 5 til 95 mg/m 3 5% O 2, tør røggas. Den observerede sprednings skjuler dog at der for turbiner af samme mærke og type er langt større homogenitet i resultaterne CO Der er målt CO emissioner i 2 af de 29 emissionsdatasæt, og generelt set er der lave CO emissioner, mindre end 25 mg/m 3 5% O 2, tør røggas. De indsamlede data er vist i figur 26. De to målinger der viser væsentligt over ovennævnte niveau er fra to turbiner af forskellige mærker UHC Der findes for perioden 1999 til 21 ikke konkrete emissionsdata for UHC fra gasturbiner. Der findes for perioden 12 forsøg på at måle konkrete data, men de ligger alle under detektionsgrænsen, det vil sige under 5-8 mg C/m 3 5% O 2. Gasturbiner forventes ikke at have uforbrændte emissioner af betydning, og målingerne bekræfter dette Andre emissionsdata Der foreligger ikke øvrige emissionsdata for gasturbiner. Der forventes ikke nævneværdige emissioner af hverken aldehyder eller lugt, men det er ikke dokumenteret Øvrige supplerende oplysninger Der er som ved de øvrige emissionsmålinger bestemt ved hvilken støkiometri gasturbiner drives, ligesom der er bestemt elvirkningsgrad ud fra værkets energimålere.

29 DGC-rapport 26 NOx mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 25 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for gasturbiner der bruger naturgas for år CO mg/m 3 5%O O 2 i aktuel røggas % vol, tør Figur 26 NO x emissionsdata som funktion af røggassens O 2 indhold. Data er for gasturbiner, der bruger naturgas for år

30 DGC-rapport 27 6 Dækningsgrad og validitet af emissionsdata 6.1 Dækningsgrad motorer Naturgas Der foreligger for motorer fyret med naturgas inden for de seneste tre år ( ) emissionsdata svarende til en indfyret energimængde på TJ naturgas. Dette svarer til ca. 44% af naturgasforbruget på denne kategori i år 2. Da der samtidig er god overensstemmelse mellem de mest betydningsfulde motormærker og de motormærker for hvilke der er foretaget måling, konkluderes at der generelt er en god dækningsgrad for denne kategori. For de mindre betydningsfulde motormærker er der større variation mellem energiforbrug og energiforbrug på målte anlæg. Dette vurderes dog ikke at have afgørende indflydelse på muligheden for bestemmelsen af overordnede emissionsfaktorer, idet mere end 9% af den indfyrede naturgas er brugt på de 6 mest betydningsfulde motormærker. Afvigelserne kan dog begrænse mulighederne for at beregne emissionsfaktorer for de enkelte mindre motormærker. Grunden til at der opnås en god dækningsgrad er, at der på de store gasmotoranlæg årligt skal foretages emissionsmålinger på anlæg med mere end 5 MW indfyret effekt. Dette svarer med en elvirkninggrad på 4% til en installeret effekt på 2 MW e. Figur 1 viser, at en betydelig del (75%) af den installerede effekt ligger på disse værker Biogas Gasmotorværker der benytter biogas eller biogas blandet med naturgas, er betydeligt mindre end værker der alene benytter naturgas. Figur 2 viser at kun 4% af den installerede effekt ligger på værker med en installeret effekt på over 2 MW e. De 4% er fordelt på kun 6 værker. Det er derfor ikke overraskende, at der ikke opnås samme dækningsgrad for biogasanlæg som for naturgasanlæg. For biogasanælg og anlæg der både benytter naturgas og biogas er der opnået en energimæssig dækningsgrad på ca. 1%. Målingerne fordeler sig på 14 motorer på 8 anlæg. Figur 27 viser fordelingen på motormærke. Der er god dækning for Deutz MWM motorer, men ingen eller meget lav dækning for de to betydeligste motormærker Caterpillar og Jenbacher.

31 DGC-rapport 28 Biogasforbrug i år 2 / TJ CATERPILLAR JENBACHER MWM BERGEN Motormærke Alle motorer Motorer med emissionsdata MAN WAUKESHA Valmet FIAT Øvrige Figur 27 Sammenligning af fordelingen på motormærker af emissionsmålinger for biogasforbrug. DMU har på baggrund af oplysninger om dækningsgrad givet forslag til anlæg for hvilke der bør gennemføres målinger, se afsnit Dækningsgrad turbiner Figur 9 viser at gasturbineanlæg generelt er store anlæg, og som det er gældende for motoranlæggene skal turbineanlæg større end 5 MW indfyret have foretaget årlige emissionsmålinger. På den baggrund har det været muligt at opnå en god energidækninggrad for indsamlede turbinemålinger. Samlet set er der i år 2 indfyret 9676 TJ naturgas på gasturbinerner, og heraf er der emissionsdata for 4322 TJ. Dette giver en dækningsgrad på turbinerne på 45%. Når der tages hensyn til at der er tale om store enheder, så er der også opnået en god dækningsgrad for de enkelte turbinemærker, Figur 24.

32 DGC-rapport Validitet af emissionsmålingerne Det er ikke muligt at afgøre validiteten af de indsamlede data på nuværende tidspunkt. Det kan dog konkluderes, at emissionsdata for motorer og turbiner i lang overvejende grad foretages i forbindelse med de årlige miljødokumentationsmålinger for større anlæg. Sådanne målinger udgør en betydelig omkostning for anlægsejeren, og derfor sikres det normalt, at anlægget kan holde de stillede emissionskrav før miljødokumentationsmålingerne foretages. Dette sker ved, at der gennemføres service, justering og kontrol på anlæg kort tid før målingerne foretages. Hvorvidt motorer og turbiner efterfølgende har ændrede emissioner hen over driftsåret, er det endnu for tidligt at svare på. De emissionsmålinger, der indsamles i projektet, skal blandt andet kunne afklare dette. DGC lægger vægt på, at der under gennemførelsen af måleprogrammet ikke sker en justering af motorerne og turbinerne lige før måling foretages, de indsamlede målinger bliver dermed at betragte som stikprøver. Der kan dog også af andre grunde end service forventes varierende emissioner fra motorer og turbinerne. Naturgassens kvalitet som motorbrændsel varierer hen over året, og styresystemet på moderne motorer vil kunne optimere motorens drift til den aktuelle naturgaskvalitet. DGC har i en analyse af problemstillingen med varierende gaskvalitet tidligere på baggrund af teoretiske overvejelser og laboratorieforsøg på en 125 kw indfyret motor konkluderet, at især emissionen af NO x kan være følsom over for den aktuelle gaskvalitet. For CO og UHC emissionerne forventes kun en lille afhængighed af gaskvaliteten. Hvor stor ændring i NO x emissionen, der kan forventes ved varierende gaskvalitet vil afhænge af den enkelte motors styrings- og reguleringsstrategi. Ligeledes kan forbrændingsluftens temperatur og tryk forventes at have indvirkning på emissionerne for motorer og turbiner.

33 DGC-rapport 3 7 Måleprogram Der er to helt overordnede mål med måleprogrammet. For det første skal det sikres, at den nødvendige dækningsgrad for de enkelte kategorier af motorer og turbiner er til stede. For det andet skal det sikres, at det bliver muligt at undersøge de eksisterende datas validitet. Dækningsgraden sikres ved at målingerne er fordelt bedst muligt i forhold til den installerede anlægsmasse på energiforbrugsbasis, således at eventuelle huller i datamaterialet på enkelte brændsler, mærker og størrelser bliver dækket. Muligheden for at undersøge de eksisterende datas validitet sikres ved, at nogle målinger bliver taget på anlæg, hvor der tidligere er foretaget målinger. Det er således nødvendigt at måleprogrammet fastlægges ud fra en balance mellem disse to overordnede krav. De i måleprogrammet udvidede analyser af specielle emissioner foretages om muligt primært på dominerende anlægstyper således, at der på energibasis opnås den højest mulige dækning for disse emissioner. 7.1 Motor- og turbinetyper DMU har på baggrund af de oplyste data for emissionsmålinger på gasmotorer og turbiner fyret med naturgas og/eller biogas foreslået det i Tabel 2 og Tabel 3 viste måleprogram.

34 DGC-rapport 31 Tabel 2 Foreslået måleprogram for motorer. Udvidet/normal under emissionsmåling henviser til om der foretages normalt emissionsdatasæt med CO, NO x, UHC, aldehyd og lugt, eller om der udvides med mere specielle analyser. Brændsel Motormærke Type Emissionsmåling Naturgas Bergen KVGS 16G Udvidet Naturgas Bergen KVGS 18G Normal Naturgas Caterpillar 35 Normal Naturgas Caterpillar 36 Udvidet Naturgas Frichs mini 9 Normal Naturgas Jenbacher JMS 316 Udvidet Naturgas Jenbacher JMS 616 Normal Naturgas MAN B&W 28/32 SI Normal Naturgas Niigata 26HX-G Normal Naturgas Waukesha L579 Normal Naturgas Wärtsilä 18GD Normal Naturgas Wärtsilä 25SG Normal Naturgas Wärtsilä 34SG Normal Gyllegas Caterpillar 35 Normal Gyllegas Jenbacher 316 Udvidet Gyllegas Lille motor, fx. Frichs - Normal Lossepladsgas Typisk motor I - Normal Lossepladsgas Typisk motor II - Normal Slamgas Typisk motor I - Normal Slamgas Typisk motor II - Normal Tabel 3 Foreslået måleprogram for gasturbiner. Alle gasturbiner benytter naturgas. Udvidet/normal under emissionsmåling henviser til om der foretages normalt emissionsdatasæt med CO, NO x, UHC, aldehyd og lugt, eller om der udvides med mere specielle analyser. Motormærke Bemærkning Emissionsmåling EGT Tornado Ældre brænder Udvidet EGT Typhoon Low NO x brænder Udvidet EGT Tornado Low NO x brænder Normal EGT Typhoon Ældre brænder Normal Allison CX 51 Evt. Solar Mars- Normal ABB GT35C Evt. Solar Mars Normal

35 DGC-rapport 32 8 Foreløbig analyse af emissionsfaktorer for gasmotorer og gasturbiner Nedenstående notat er udarbejdet til Eltra foråret 22, og indgår i som baggrundsmateriale for Eltras miljødeklaration af den leverede elektricitet for år 21. Kopi af notat: Baggrund Eltra ønsker til deres miljørapportering 21 et bedre bud på emissionsfaktorerne for naturgasfyrede motorer og turbiner. DGC udfører sammen med DFF, dk-teknik, Risø og DMU ovennævnte PSO projekt for Eltra, hvor det primære formål er at finde præcise emissionsfaktorer for alle typer decentrale værker med mindre end 25 MW e effekt. Der er for indeværende indsamlet historiske emissionsdata i en database. Metode På baggrund af de indsamlede emissionsdata fra motorer og turbiner målt i år 1999 eller senere, er der beregnet en emissionsfaktor for CO, NO x og UHC for nævnte anlægstyper. Emissionsfaktoren angives i g/gj indfyret, og de enkelte datasæt vægtes med anlæggets indfyrede energimængde i år 2. Der er alene opdelt på motorer og turbiner. Således er der ikke taget hensyn til forskellen inden for motorer og turbiner, f.eks. populationen af forkammermotorer og åbenkammermotorer. Dette vil først ske ved den endelige udarbejdelse af emissionsfaktorer senere i PSO projektet. Turbiner Der ligger 27 sæt måledata til grund for de beregnede emissonsfaktorer for turbiner. Disse er målt på 13 anlæg med i alt indfyret energimængde på 4322 TJ i år 2. Dette udgør ca. 8% på energibasis for anlæg med mindre end 25 MW indfyret effekt. Emissionsfaktorerne fremgår af Tabel 2:

36 DGC-rapport 33 Tabel 4: Emissionfaktorer for gasturbiner med naturgas. CO NOx UHC < Energibasis TJ naturgas i år Energivægtet emissionsfaktor g/gj 6,9 153,5 2,4 Bemærk, at emissionsfaktoren for UHC er en maksimumværdi bestemt ud fra de angivne detektionsgrænser. Ingen af de gennemførte analyser var over detektionsgrænsen for UHC for gasturbinerne. Motorer Der ligger 275 sæt måledata til grund for de beregnede emissonsfaktorer for naturgasmotorer. Disse er målt på 98 anlæg med en indfyret energimængde på i alt TJ i år 2. Dette udgør på energibasis ca. 43% for år 2. Emissionsfaktorerne fremgår af Tabel 3: Tabel 4: Emissionfaktorer for gasmotorer med naturgas Energibasis TJ naturgas i år 2 Energivægtet emissionsfaktor g/gj CO NOx UHC som C Som nævnt ovenfor, er der ikke taget hensyn til fordelingen af motorer på forskellige parametre (store/små, forkammer/åbenkammer, nye/gamle, katalysator/ikke katalysator osv.). Der er alene foretaget en energivægtet gennemsnitsberegning over de til rådighed værende emissionsmålinger fra gasmotorer, der benytter naturgas for årene 1999, 2, 21 og enkelte 22 målinger.

37 DGC-rapport 34 UHC fordeling UHC emissionen for gasmotorer er givet som g C/GJ indfyret, fordi emissionsmålingerne hovedsageligt rapporteres i denne enhed. Erfaringsmæssigt er kulbrinterne fordelt stort set som i naturgassen, hvorfor omregningen bliver som følger: Betegnelse Samlet carbon Samlet UHC som komponenter C 1 -C 6+ Metan Non-metan UHC Emissionsfaktorer 559 g C/GJ 732 g UHC/GJ 568 g CH 4 /GJ 164 g C 2 -C 6+ /GJ

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 4 Måleprogram og analyse af emissioner fra gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e April 2003 Dansk Gasteknisk

Læs mere

Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e

Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Energinet.dk miljø-projekt nr. 7/1882 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 2 April

Læs mere

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Mange decentrale kraftvarmeværker har bidraget med data til Eltra`s miljøkortlægning. Kortlægningen er nu afsluttet, og det er for første gang muligt at præsentere

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e

Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 4 April

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme

Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme Eltra PSO projekt 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Delrapport

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013 Titel : Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882

Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 5. Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme, 2006 Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

RAPPORT. Refusion af NOx-afgifter. NO x. -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion. Projektrapport Januar 2013

RAPPORT. Refusion af NOx-afgifter. NO x. -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion. Projektrapport Januar 2013 Refusion af NOx-afgifter NO x -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion Projektrapport Januar 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen www.industrivarme.dk Din fleksible energipartner Vi har altid energien til dig Hvem er INDUSTRIVARME Moderne industrivirksomhed Mere end 30 års erfaring Agerer

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August 2014. Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg

RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August 2014. Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Biogas og gasturbiner Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Projektrapport August 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

C0 2 -opløsning i havvand

C0 2 -opløsning i havvand C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

NO x -afgift og refusion af afgift

NO x -afgift og refusion af afgift NO x -afgift og refusion af afgift Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program Regler og lovstof Emissioner i forhold til regler Hvordan i praksis refusion af afgifter NO x -afgift har vi haft i flere år Lov

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Anlæg # 19. Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2. Målerapport 731-28-19 November 2009

Anlæg # 19. Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2. Målerapport 731-28-19 November 2009 Anlæg # 19 Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2 Målerapport 731-28-19 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 19 1/14 Anlæg # 19 Gasturbine Alstom GT 35 C2 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte

Læs mere

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt: Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Emissionsreduktion ved hjælp af lavtemperaturplasma, Elkraft PSO projekt nr. FU341, 3-5 Samarbejde mellem Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Forskningscenter

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Denne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde.

Denne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde. Notat ELT2002-279 Planlægning Dato: 29. april 2002 Sagsnr.: 4355 Dok.nr.: 126619 v1 Reference: JCH-KAHI/ANL Emissionsfaktor for miljøberegninger Eltra's miljøredegørelse Miljøplanen baseres i vidt omfang

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Industriel kraftvarme. Notat Marts 2000

Industriel kraftvarme. Notat Marts 2000 Industriel kraftvarme Notat Marts 2000 Industriel kraftvarme (IKV) Jan K. Jensen, DGC og Henrik Iskov, DGC Anvendelse af industriel kraftvarme (IKV) er samfundsøkonomisk en af de billigste metoder til

Læs mere

INDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen

INDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen INDBERETNING FOR 2017 Vejledning til indberetningen 1 1. FORSIDE Du kan altid vende tilbage til forsiden i portalen, ved at trykke på Energinet.dk logoet øverst til venstre. Vælg produktionsanlægsoversigt

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

og større decentrale kraftvarmeværker

og større decentrale kraftvarmeværker De decentrale kraftvarmeværker er ikke the missing link Landets 450 decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. Tages enheder ud af drift,

Læs mere