Erfaringsopsamling vedrørende Kroghsgade Skole

Transkript

1 Erfaringsopsamling vedrørende Kroghsgade Skole Udarbejdet af: Magistratens 1. afdeling - Familieafdelingen, Center for Socialfaglig Udvikling. Magistratens 4. afdeling - Skoleforvaltningen, Team Internationalisering og Integration.

2 Udarbejdet af: Magistratens 1. afdeling - Familieafdelingen, Center for Socialfaglig Udvikling. Magistratens 4. afdeling - Skoleforvaltningen, Team Internationalisering og Integration.

3 1 1. Indledning Formålet med erfaringsopsamlingen Metode Skriftligt materiale om Kroghsgade Skole Interviews med skolens elever, deres forældre og pædagogerne Interviews med forældrene Interviews med de unge Interviews med pædagogerne Gennemgang af den undervisningsfaglige status for hver enkelt elev Kroghsgade Skoles historie Status for Kroghsgade Skole Resultater af analysen Indledning Skriftligt materiale om målsætninger og målgruppe Målsætninger for Kroghsgade Skole Skolens målgruppe Gennemgang af skriftligt materiale på skolen og interviews Målgruppe Den undervisningsfaglige del Analyse på baggrund af materiale i elevmapper og gennemgang af skema om den enkelte elevs progression Analyse af den undervisningsfaglige del på baggrund af interviews med de unge Analyse af den undervisningsfaglige del på baggrund af interviews med forældrene Konklusion vedrørende den undervisningsfaglige del Den socialpædagogiske del Gennemgang af elevmapperne Interviews med de unge og med forældrene Interviews med pædagogerne Konklusion vedrørende den socialpædagogiske del Konklusion... Bilagsoversigt

4 2 1. Indledning Århus Kommunes Familieafdeling og Skoleforvaltning har besluttet, at der skal udarbejdes en erfaringsopsamling vedrørende Kroghsgade Skole. Erfaringsopsamlingen skal indgå som en del af beslutningsgrundlaget til en fælles byrådsindstilling i foråret Indstillingen skal omhandle Familieafdelingens fremtidige rolle i Kroghsgade Skole og Kroghsgade Skoles fremtidige status. Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Skoleforvaltningen. Første del af rapporten indeholder en beskrivelse af erfaringsopsamlingens formål og en redegørelse for de metoder, der er anvendt i indsamlingen af oplysninger. Derefter er der en kort beskrivelse af skolens historie og nuværende status. Anden del af rapporten indeholder resultater og konklusioner fra erfaringsopsamlingen. 2. Formålet med erfaringsopsamlingen Der har i længere tid været drøftelser om Kroghsgade Skoles fremtid. Disse drøftelser er foregået både i skolens bestyrelse, i Familieafdelingen, i Skoleforvaltningen og internt på skolen. Baggrunden har blandt andet været en løbende omorganisering af skolens drift, tildels store udskiftninger i skolens personale og en vigende belægning. Derudover har Århus Kommunes indførelse af Multisystemisk Terapi (MST) i efteråret 2003 været med til at sætte fokus på, hvilken indsats der skal prioriteres fra Familieafdelingens side over for unge med store adfærdsmæssige problemer. Dette gav sig konkret udslag i, at Familieafdelingen fra og med skoleåret 2003/2004 foretog en omstilling ved at flytte halvdelen af tilskuddet fra Kroghsgade Skole til MST. I Byrådsindstillingen vedrørende etablering af MST fra den 7. april 2003 står der, at der i december 2003 skal tages stilling til, om også den resterende del af Familieafdelingens midler til Kroghsgade Skole skal anvendes til MST fra og med august De to forvaltninger har derfor ønsket at få foretaget en erfaringsopsamling på Kroghsgade Skole for at kunne skabe et beslutningsgrundlag for den videre drift af skolen og herunder Familieafdelingens fremtidige engagement i skolen. Derudover er det formålet med erfaringsopsamlingen at identificere forhold, der fungerer godt og mindre godt i skolens samlede pædagogiske indsats for derigennem at kunne forbedre kvaliteten i den fremtidige indsats overfor den aktuelle målgruppe. 3. Metode Skoleforvaltningen og Familieafdelingen besluttede som udgangspunkt, at erfaringsopsamlingen skulle gennemføres ved hjælp af en analyse af eksisterende skriftligt materiale om skolens formål og skriftligt materiale om den konkrete indsats, som i dag ydes overfor den enkelte elev. Hensigten er at lave en vurdering af sammenhængen mellem på den ene side skolens formål og målgruppe og på den anden side skolens konkrete undervisningsfaglige og socialpædagogiske tilbud, som det ser ud i skoleåret 2003/2004. Ved at sammenstille disse typer information på de to forskellige niveauer er det forventningen, at

5 3 det er muligt at belyse, i hvor stor grad skolen gennem det konkrete arbejde understøtter de fastsatte mål og forventninger til arbejdet med de unge. Det er undervejs i forløbet blevet konstateret, at skolens konkrete indsats over for de unge og deres familier ikke var tilstrækkeligt beskrevet i det foreliggende skriftlige materiale om hver elev. Det blev derfor besluttet af ledelsen i både Familieafdelingen og Skoleforvaltningen at udvide analysen til også at omfatte interviews af de elever og forældre, der i dag er tilknyttet Kroghsgade Skole. Derudover er der foretaget interviews af skolens ansatte pædagoger. I det følgende er der en nærmere beskrivelse af, hvordan der er indsamlet materiale og information i den foreliggende erfaringsopsamling Skriftligt materiale om Kroghsgade Skole I analysen af skriftligt materiale om Kroghsgade Skole er der anvendt materiale på to niveauer. For det første materiale, som beskriver skolens målsætninger og målgruppe. Det drejer sig her om byrådsindstillingen i forbindelse med den oprindelige etablering af skolen og senere byrådsindstillinger i forbindelse med efterfølgende omorganiseringer og ændringer af skolen. Derudover er der anvendt skoleplaner fra Kroghsgade skole. Disse skoleplaner er godkendt i både Skoleforvaltningen og i skolens bestyrelse. Vi har i analysen valgt at lægge mest vægt på de nyeste målsætninger fra 2002/2003/2004. Derudover omfatter det skriftlige materiale elevmapper på Kroghsgade Skole for hver enkelt elev, som er indskrevet på skolen i skoleåret 2003/2004. Disse elevmapper indeholder i udgangspunktet blandt andet: Individuelle stamoplysninger om eleverne og deres forældre, visitationsgrundlaget fra PPR og Familiecentrene, elevbeskrivelser fra tidligere skoler, individuelle planer for den undervisningsfaglige og socialpædagogiske indsats, individuelle statusbeskrivelser for den undervisningsfaglige- og socialpædagogiske indsats, beskrivelse af kontakten med hjemmet, indberetninger og underretninger, skolens samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og referater af netværksmøder og elevkonferencer Interviews med skolens elever, deres forældre og pædagogerne Der er i arbejdet med erfaringsopsamlingen foretaget interviews med skolens elever, deres forældre og med de ansatte pædagoger på skolen. Derudover er den undervisningsfaglige status for hver enkelt elev gennemgået sammen med skolens lærere Interviews med forældrene

6 4 Der er i alt foretaget 11 ud af 12 mulige forældreinterviews. Et interview blev ikke gennemført, fordi forældrene ikke ønskede at deltage. Interviewene foregik hjemme hos forældrene og blev gennemført ved hjælp af tolk. Der blev taget udgangspunkt i på forhånd formulerede spørgsmål, men hvor der var muligheder for at komme ind på temaer knyttet til Kroghsgade Skole, som forældrene selv ønskede at fortælle om. Forældrene havde ikke set spørgsmålene før interviewet. Kopi af spørgsmålene er vedlagt rapporten som bilag Interviews med de unge Der blev foretaget 10 ud af 12 mulige elevinterviews. De to interviews, som ikke blev gennemført skyldes, at de to unge ikke ønskede at deltage. 2 af de 10 interviews blev foretaget i de unges hjem. De resterende 8 interviews blev gennemført på Kroghsgade Skole i de unges skoletid. Alle interviews blev gennemført alene med den unge bortset fra et hjemme-interview, hvor den unges mor var tilstede uden at deltage aktivt i interviewet. Der blev taget udgangspunkt i nogle på forhånd formulerede spørgsmål, men hvor der var muligheder for at komme ind på temaer knyttet til Kroghsgade Skole, som den unge selv ønskede at fortælle om. De unge havde ikke set spørgsmålene før interviewet. Kopi af spørgsmålene er vedlagt rapporten som bilag Interviews med pædagogerne Der er gennemført et gruppeinterview med skolens ansatte pædagoger. Der var på forhånd udarbejdet et udkast til spørgsmål, som pædagogerne på forhånd har læst igennem og kommet med forslag til ændringer. Disse ændringer er foretaget før interviewets gennemførelse og de endelige spørgsmål er udsendt til pædagogerne før interviewet. Kopi af spørgsmålene er vedlagt rapporten som bilag Gennemgang af den undervisningsfaglige status for hver enkelt elev Der har været foretaget en gennemgang af i alt 12 elever, d.v.s. de 9 elever som p.t. undervises på skolen og de 3 elever, som p.t. er på eneundervisning. Gennemgangen har været udført som en samtale med de 2 lærere. Gennemgangen har taget udgangspunkt i et spørgeskema, som lærerne har fået udleveret før samtalen. Kopi af spørgeskemaet er vedlagt rapporten som bilag 4. Som en del af besvarelsen af spørgeskemaet har lærerne fremlagt og gennemgået konkrete elevtests f.eks. standardiserede staveprøver og matematikprøver, samt omtalt eksempler på øvrige elevarbejder. 4. Kroghsgade Skoles historie Byrådet besluttede den 22. november 1993 at etablere et 2-årigt forsøg med et heldagstilbud til fortrinsvis arabisktalende drenge i alderen år. Skolen, som fik navnet Projektskolen, blev etableret i et samarbejde mellem Magistratens daværende 3. og 4. afdeling (Social- og Sundhedsforvaltningen og Skoleforvaltningen) og blev efterfølgende ved en byrådsbeslutning i 22. november 1995 gjort til et permanent tilbud under navnet Langkærskolen. På baggrund af erfaringerne med tilbudet til arabisktalende drenge, besluttede Byrådet den 4. juni 1997 at etablere et tilsvarende tilbud til somaliske drenge. Skolen fik navnet Nymarkskolen og blev etableret som et heldagstilbud ledet af en fælles styregruppe bestående

7 5 af Magistratens 3. og 4. afdelinger med Magistratens 3. afdeling som driftsansvarlig. De to skoler fik fælles ledelse. Tilbudet blev besluttet oprettet under forudsætning af, at Århus Kommune fik dispensation fra Undervisningsministeriet til at drive heldagsskole med Social- og Sundhedsforvaltningen som driftsansvarlig. Denne dispensation blev ikke givet fra ministeriets side med den begrundelse, at skolen ikke blev anerkendt som et sted, hvor undervisningspligten blev opfyldt. På denne baggrund blev skolen ved en Byrådsbeslutning den 4. marts 1998 driftsmæssigt overført til Magistratens 4. afdeling og der blev etableret en skolebestyrelse med repræsentanter fra Magistratens 1. afdeling (tidligere 3. afdeling) og Magistratens 4. afdeling, medarbejderrepræsentanter og med skolelederen som sekretær. Skolen fik i august 2000 en ny ledelse, og samtidigt startede en proces med at samle de to skoleafdelinger til én samlet skole i lokalerne på Kroghsgade Skole. Skolens drift havde i længere tid været præget af dårligt rygte og ringe elevtilgang. Der blev derfor samtidigt med den nye lokalisering på Kroghsgade Skole startet et arbejde med en reorganisering og omstilling af skolen. Dette indebar blandt andet en ændring af administrative rutiner, udskiftning af dele af personalet, faglig opkvalificering af personalet, supervision af ekstern supervisor og udarbejdelse af et værdigrundlag. Derudover er der i omstillingsprocessen arbejdet aktivt med at sætte mere fokus på undervisningen og de undervisningsfaglige færdigheder. Den skemalagte undervisningstid er blevet udvidet, hvor aktivitetsdelen i større grad er blevet en integreret del af undervisningen. Som følge af den øgede vægtlægning på undervisningsfaglige færdigheder blev der i omstillingsprocessen også sat fokus på elevkonferencer og mere målrettet indsats i forhold til elevernes individuelle undervisningsfaglige målsætninger. Kroghsgade Skole var efter omstillingen normeret til 32 pladser, mens det faktiske pladsforbrug var ca. 16. På denne baggrund valgte Familieafdelingen at udfase deres andel af skolens udgifter, således at tilskuddet blev halveret for skoleåret 2003/2004 fra 4 mio. kr. til 2 mio. Kr. Det udfasede tilskud indgik i finansieringen af det nye tilbud i Århus Kommune til unge med adfærdsproblemer, Multi Systemisk Terapi (MST). I denne beslutning er det forudsat, at nedskæringen af ressourcer fra Familieafdelingen i skoleåret 2003/2004 modsvares af en indsats i MST i forhold til relevante familier/elever på Kroghsgade Skole. Fra og med skoleåret 2003/2004 blev skolens elevtal reduceret og normeringen blev fastsat til 12 elever. 5. Status for Kroghsgade Skole Kroghsgade Skole fungerer i dag som et heldagsskoletilbud til tosprogede elever, fortrinsvis arabiske og somaliske drenge i alderen år, som ikke kan rummes inden for folkeskolens almindelige rammer, og som samtidigt opfylder bestemmelserne i Serviceloven om særlig støtte til børn og unge. Skolen holder i dag til på Kroghsgade Skole på Fredriksbjerg i det centrale Århus. Skolen har i alt 8 fuldtidsansatte medarbejdere fordelt på 1 inspektør, 2 lærere, hvoraf den ene er viceinspektør, 4 pædagoger, hvoraf en er modersmålslærer og en HK er. Derudover er der ansat en pedel på nedsat tid i en flexjob-ordning. Skolen er drevet af Skoleforvaltningen, men

8 6 med et tilskud fra Familieafdelingen. Skolen har i skoleåret 2003/2004 et samlet driftsbudget på 3,2 mio. kr., hvoraf Familieafdelingen finansierer 2 mio. kr. Skolen har en bestyrelse med repræsentanter fra Skoleforvaltningen, Familieafdelingen, Foreningen af Skolebestyrelser i Århus og medarbejderrepræsentanter. Elevgruppen på i alt 12 elever er i udgangspunktet opdelt i to klasser fordelt efter alder således at de ældste og yngste er samlet i hver sin klasse. Der er en fast lærere og pædagoger tilknyttet hver klasse. Undervisningen foregår hver dag i tidsrummet mellem klokken 9 og 15 med et nærmere fastsat antal timer pr. dag. Undervisningen er skemalagt til fagene dansk, matematik, engelsk og idræt. I tillæg modtager de arabisktalende elever undervisning i arabisk. Som følge af de sidste års omstilling og omstruktureringer på skolen er dele af skolens udadrettede virksomhed i forhold til de unges fritid lagt ind i skolens skema og indgår således som en del af skolens undervisningstid. Dette gælder først og fremmest det opsøgende arbejde i forhold til de unges fritidsarbejde. Ud over de skemalagte timer har skolens pædagoger et vist antal timer til disposition til opsøgende arbejde i forhold til den enkelte unge. Det drejer sig eksempelvis om de unges deltagelse i fritidsklubber/idrætsklubber, de unges fritidsarbejde og hjemmebesøg. Derudover laver pædagogerne og de unge aktiviteter sammen i udvalgte aftener/weekends, eksempelvis besøg på netcafé, fodboldkampe på stadion, biografture o.l. Pr. januar 2004 undervises 9 af de 12 elever på matriklen på Kroghsgade Skole. De resterende tre elever modtager enkeltundervisning uden for skolens område. Denne undervisning foregår 3 gange om ugen. Denne midlertidige opsplitning af skolen er foretaget som følge af, at nogle af eleverne p.t. ikke er i stand til at modtage undervisning på skolen. Skolen har et bredt samarbejde med eksterne parter, hvor omdrejningspunktet er den enkelte unges skolegang og fritidsliv. De mest centrale samarbejdspartnere er de unges forældre, mentorer, kontaktpersoner, Familiecentrene, PPR, MST, de unges arbejdsgivere og fritidsklubber og foreninger, hvor de unge deltager. 6. Resultater af analysen 6.1. Indledning Som det fremgår af metodeafsnittet, bygger analysen på en vurdering af sammenhængen mellem på den ene side skolens målsætninger og målgruppe og på den anden side skolens konkrete undervisningsfaglige og socialpædagogiske tilbud, som det fremstår ved gennemgang af skolens elevmapper/skoletests og interviews med de unge, forældrene og ansatte. Ved at sammenstille disse typer information er det forventningen, at det er muligt at belyse, i hvilken grad det konkrete arbejde, der udføres på skolen overfor de unge og deres familier, understøtter de fastsatte mål for den undervisningsfaglige og socialpædagogiske indsats.

9 7 Derudover er det formålet med analysen at identificere eventuelle udviklingspunkter, som skolen kan arbejde videre med, med henblik på at kvalitetsudvikle arbejdet med den aktuelle målgruppe. Det skal understreges, at der i det følgende er foretaget en opdeling mellem den undervisningsfaglige del og den socialpædagogiske del af skolens indsats. Dette er gjort af hensyn til overskueligheden i fremstillingen og de deraf følgende konklusioner. Adskillelsen er således ikke et udtryk for, at disse to typer indsatser helt kan adskilles i det daglige arbejde, hvilket de heller ikke er i dagligdagen på Kroghsgade Skole Skriftligt materiale om målsætninger og målgruppe Målsætninger for Kroghsgade Skole Kroghsgade Skole blev etableret i 2000, og er organisatorisk en forlængelse af den oprindelige Projektskole, som blev startet i Målsætningerne for skolen har ændret sig og udviklet sig over tid og derfor er der i det følgende taget udgangspunkt i både de oprindelige målsætninger for Projektskolen og i de løbende målsætninger, der er formuleret i forbindelse med de omorganiseringer og ændringer, der er foregået på skolen, og som kort er beskrevet i kap. 4. Skolens målsætninger er formuleret i Kroghsgade Skoles skoleplaner/indsatsområder for 2001/2002, 2002/2003, 2003/2004 og pr. 1. august Derudover er der beskrevet målsætninger i byrådsindstillinger fra 22. november 1993, 25. oktober 1995, 4. juni 1997 og 4. marts Kroghsgade Skole er en heldagsskole og har beskrevne målsætninger på to dimensioner: Den undervisningsfaglige del og i forhold til de unges familie- og fritidssituation, også kaldet aktivitetsdelen eller den socialpædagogiske del. Dette kan ses i de oprindelige målsætninger, som blev formuleret i byrådsindstillingen 22. november 1993 i forbindelse med Projektskolens start. Her står der, at skolen skal tilstræbe at opfylde følgende mere almene mål: Børnene skal nå et niveau, der giver dem mulighed for at indstille sig til Folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag, således at de kan gå videre med en eller anden form for uddannelse. Forældrene skal have skabt eller genskabt deres ansvar og deres rolle som forældre, der kan støtte børnenes skole- og fritidssituation. Børnene skal senere kunne klare sig i det danske samfund på en rimelig måde i forhold til arbejde, familiedannelse og egen opdragerfunktion. At børnene selv er aktive i deres eget liv på en sådan måde, at de bliver i stand til at foretage selvstændige valg i forhold til arbejde, uddannelse og fritid. Børnene og de unge skal kende deres egen baggrund og historie med henblik på bedre at kende og at forstå de udviklingsmuligheder og de begrænsninger, der ligger for et børneog ungdomsliv i det danske samfund. I den aktuelle byrådsbeslutning er der formuleret 3 indsatsområdeer, som der skal arbejdes med for at nå disse overordnede almene mål for hvert enkelt barn. Det drejer sig om:

10 8 En indsats i forhold til undervisning og uddannelse, en indsats i forhold til et aktivt og socialt fritidsliv og udnyttelse af lokalområdets muligheder, en særlig og individuel indsats i forhold til det enkelte barn og dets familie. Disse målsætninger suppleres i Byrådsbeslutningen fra den 4.juni 1997, hvor der blandt andet står, at det er vigtigt at der på skolen arbejdes systematisk med børnenes fritid med at bruge eksisterende klubber og andre fritidstilbud i lokalsamfundene. Ligeledes skal arbejdet med forældrene systematiseres. I skolens beskrivelse af indsatsområder for 2001/2002 specificeres både de undervisningsfaglige og socialpædagogiske målsætninger for skolen. I de undervisningsfaglige mål fokuseres der på, at : undervisningen skal tage udgangspunkt i folkeskolens læseplaner og differentieres i forhold til den enkelte elevs faglige forudsætninger, målet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig sikkerhed indenfor de enkelte fagområder gennem særligt tilrettelagte specialundervisningsforløb, undervisningen skal bidrage til, at eleven opøver evnen til overblik og forståelse for sammenhænge, skolen skal medvirke til, at informationer og erfaringer udvikler sig hos eleven til indsigt og forståelse, der undervises i dansk, matematik, engelsk, pc, modersmål, orientering/samfundsfag og idræt og der er mulighed for at erhverve Folkeskolens Afgangsprøve for de elever, der har forudsætninger herfor I de socialpædagogiske mål fokuseres der på, at den socialpædagogiske dimension skal prioriteres højt både i undervisnings- og aktivitetsdelen ved at: aktivitetsdelen skal have til dels samme målsætning som undervisningen, men med et mere praktisk/håndværksmæssigt eller fritidsmæssigt sigte, aktiviteterne skal bidrage til, at eleverne får redskaber til og dermed opøver træning i at indgå i forskellige sociale sammenhænge udenfor skolens rammer, skolens indsats skal medvirke til en integrationsproces med det omgivende samfund, der skal arbejdes særligt med elevernes indbyrdes forhold, deres holdninger, adfærdsregler og adfærd for øvrigt og skolen skal have et særligt fokus på omsorgsdelen i det pædagogiske arbejde. I de nyeste indsatsområder fra skoleårene 2000/2003 ændres fokus i målsætningerne med mere vægt på: en målrettet og målbar undervisningsfaglig indsats blandt andet gennem elevkonferencer, at den socialpædagogiske indsats skal gøres mere synlig, forståelig og acceptabel for forældrene gennem fastsatte mål og handleplaner Skolens målgruppe Den oprindelige målgruppe ved skolens start tilbage i 1993 var arabisktalende drenge i alderen år, som det ikke var muligt at fastholde i normalskolesystemet fortrinsvis på grund af store adfærdsproblemer. Målgruppen blev i 1997 udvidet til også at gælde somaliske drenge med store familiemæssige, sociale og skolemæssige problemer.

11 9 I forbindelse med det omstillingsarbejde, der er foregået, efter at skolen er flyttet til Kroghsgade Skole og har fået ny ledelse, er målgruppen blevet nærmere præciseret. Dette fremgår blandt andet af skoleplanen fra 2001 og fra Notat om Kroghsgade Skole fra Magistratens 4. afdeling fra den 25. marts 2003, hvor der står at: Kroghsgade skole fungerer i dag som et heldagsskoletilbud til tosprogede elever, fortrinsvis arabiske og somaliske drenge mellem 10 og 16 år, som ikke kan rummes inden for folkeskolens almindelige rammer, og som samtidigt opfylder bestemmelserne i Serviceloven om særlig støtte til børn og unge 6.3. Gennemgang af skriftligt materiale på skolen og interviews Målgruppe. Der er gennemgået i alt 12 elevmapper svarende til de 12 elever, der p.t. er indskrevet på Kroghsgade Skole og som får undervisning enten på skolen eller får enkeltundervisning uden for skolen. Elevmapperne indeholder visitationspapirer, statusbeskrivelser, referater af netværksmøder/elevkonferencer, indberetninger/underretninger, statusbeskrivelser og ugebreve til forældrene. Gennemgangen af elevmapperne viser, at de 12 elever, der i dag er indskrevet på skolen, alle er tosprogede elever i alderen år og 2/3 af dem er somaliere eller arabisk talende. Visitationspapirerne fra PPR/Familiecentrene og rapporter fra tidligere skoler viser, at store adfærdsproblemer har været en del af visitationsgrundlaget for alle de nuværende indskrevne elever på Kroghsgade Skole. Dette har givet sig udslag i mange adfærdsmæssige konflikter med elever og lærere på den folkeskole, de har gået på og også store adfærdsmæssige konflikter og kriminalitet i de unges fritid. Derudover er det karakteristisk for eleverne, at de alle har haft store problemer med at modtage undervisning inden for normalskolesystemet i en almindelig folkeskole. Dette gælder undervisning både i normalklasse og i observationsklasse. En stor del af eleverne og deres familier har haft kontakt med kommunens sociale hjælpeapparat før de blev indskrevet på Kroghsgade Skole og denne kontakt opretholdes under skoleforløbet. Mange af eleverne har problemer, som kan relatere sig til problemer i deres familier, herunder traumatiske oplevelser i deres hjemland. Den indsats, der ydes i forhold til den unge, er således en del af en samlet indsats, som ydes til familien. Dette billede bekræftes af de oplysninger, som de unge og deres forældre har givet i interviewene. Her fremgår det, at alle de unge har været indblandet i til dels alvorlige konflikter med deres lærere og/eller medelever og deres skolegang har været meget konfliktfyldt med meget fokus på deres negative adfærd og på bekostning af faglig indlæring. Dette har betydet, at både de unge og deres forældre har en klar opfattelse af, at den unge ved skolestart på Kroghsgade Skole ikke har været alderssvarende i forhold til skolefaglige færdigheder. Visitationspapirerne og interviewene med de unge og deres forældre viser, at en typisk ung på Kroghsgade Skole har følgende karakteristika: tosproget fortrinsvis somalisk eller arabisk talende dreng mellem år

12 10 har haft meget svært ved at følge undervisningen i folkeskolen det faglige niveau ved indskrivning på Kroghsgade Skole er ikke alderssvarende store adfærdsmæssige problemer både i og uden for skoletiden indblandet i kriminalitet de sociale og adfærdsmæssige problemer er en del af et familieproblem og kan ofte relateres til deres egne eller forældrenes traumatiske oplevelser i hjemlandet. Opsummerende kan det konkluderes, at gennemgangen af elevmapperne viser, at Kroghsgade Skole giver et tilbud til den gruppe af unge, som er forudsat i skolens målsætninger Den undervisningsfaglige del I dette afsnit redegøres der for analysen af den undervisningsfaglige del. Til grund for analysen ligger forskelligt materiale i elevmapperne, gennemgang af skema om den enkelte elevs progression samt indtryk fra interviews med de unge og forældrene Analyse på baggrund af materiale i elevmapper og gennemgang af skema om den enkelte elevs progression I gennemgangen af elevmapperne er der i vurderingen af den undervisningsfaglige del anvendt materiale, som direkte beskriver denne del af skolens indsats. Det drejer sig om individuelle elevplaner, statusbeskrivelser udarbejdet af lærerne og referater fra elevkonferencer og netværksmøder. Gennemgangen viser, at der i stor grad er fastsat individuelle undervisningsfaglige mål for hver enkelt elev. Disse mål tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og beskriver konkret, hvilket fagligt niveau der skal arbejdes hen i mod. Disse målsætninger er for de fleste elevers vedkommende fulgt op af konkrete statusbeskrivelser, som indeholder vurderinger af, hvor den enkelte elev er i forhold til de ønskede mål. Disse statusbeskrivelser suppleres af referater fra netværksmøder og elevkonferencer, hvor der bliver gjort status sammen med forældre, samarbejdspartnere og eleven selv. Statusbeskrivelserne på det undervisningsfaglige område og referaterne fra netværksmøder og elevkonferencer viser, at der for en stor gruppe af eleverne er sket en positiv progression i det undervisningsfaglige niveau i løbet af den periode, de har været på Kroghsgade Skole. Det gælder for de elever, der har haft et længere og relativt stabilt forløb på skolen. Der er kommet mere fokus på undervisningen, blandt andet i kraft af flere skemalagte timer til den undervisningsfaglige del af tilbudet. Derudover viser materialet, at der i stor grad tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, for derigennem at give en differentieret undervisning. Den konkrete gennemgang med lærerne om hver elev og interviewene med de unge og deres forældre giver et mere fyldigt billede af elevernes skolefaglige udvikling. Ved gennemgang af dette materiale kan det konstateres, at de 12 elever groft kan inddeles i følgende grupper: 1 7 elever der har haft et længere (fra ½ - 1½ år) og relativt stabilt forløb på skolen 2 1 elev har været indskrevet længe, men har haft et stort fravær og holdes p.t. hjemme af faderen 3 1 elev har kun været indskrevet 2 måneder og har en del fravær

13 elever har været indskrevet i længere tid på skolen, men er relativt hurtigt sat på eneundervisning. For 9 af de 12 elevers vedkommende er der skriftligt formuleret en række relevante, konkrete og målbare, faglige mål. Dette gælder ikke for de 3 elever på eneundervisning. Ad gruppe 1: For disse elevers vedkommende har der været tale om en tilfredsstillende faglig progression. I fagene dansk og matematik har der generelt været tale om en faglig fremgang på mellem 1 og 3 klassetrin. Denne fremgang kan konstateres via staveprøver, diktater og matematikprøver. Desuden foreligger der vurderinger af elevernes niveau i læsning. Progressionen i engelsk har generelt ikke været så tydelig. Set i forhold til nogle elevers opholdstid på Kroghsgade Skole kan progressionen forekomme at være relativ beskeden. For de fleste elevers vedkommende er der imidlertid tale om et skoleforløb før Kroghsgade Skole præget af mange nederlag, lange afbræk i undervisningen og deraf manglende motivation for skolegang. Den enkelte elevs progression fremgår af bilag 5. Det skal bemærkes, at de standardiserede tests er udarbejdet i forhold til etsprogede elever. Det betyder, at der ikke er taget særlige hensyn til tosprogede elevers sproglige og kulturelle forudsætninger for at kunne klare prøverne alderssvarende. Udover den rent faglige fremgang kan der konstateres en positiv udvikling på følgende områder: Generelt har de fleste elever fået lyst til igen at gå i skole, at lære noget, fået større motivation og selvtillid i forhold til læring. Flere elever har fået en mere realistisk opfattelse af eget niveau og en erkendelse af, hvor de skal forbedre sig. Nogle er begyndt at gøre sig tanker om fremtiden og for nogle er der allerede lagt konkrete planer, som de udtrykker tilfredshed med. Flere elever er begyndt at tage mere ansvar for egen læring og har en begyndende forståelse for betydningen af undervisningen/skolegang på længere sigt. De fleste elever i denne gruppe har et tilfredsstillende fremmøde, se bilag 6. Skolen har over tid målt de unges reelle og faktiske arbejdstid i timerne og de fleste elever i denne gruppe er på vej i en udvikling, som generelt betyder større koncentrationsevne og større arbejdsindsats i timerne. Ad gruppe 2: Generelt er der her en meget svag faglig progression, hvilket begrundes med det store fravær. Ad gruppe 3 og 4: Eleverne har været til stede på skolen og i undervisningen i så ringe et omfang, at en egentlig vurdering af faglig progression er vanskelig. For denne gruppe er der tale om ingen eller meget svag progression. Det kan med andre ord konstateres, at der fortsat visiteres elever til Kroghsgade Skole, som ikke kan rummes i tilbuddet Analyse af den undervisningsfaglige del på baggrund af interviews med de unge I analysen af den undervisningsfaglige del indgår der også interviews med de unge.

14 12 Der er gennemført interviews med 9 af de 12 unge. 2 ville ikke deltage, 1 elev holdes p.t. hjemme og der kunne ikke træffes aftale om interview, hverken med forældrene eller den unge. Generelt er der blandt de unge en klar bevidsthed om, hvorfor de er visiteret til Kroghsgade Skole. De fleste af de unge angiver deres involvering i ballade som den primære årsag til placering på skolen og de vedgår at have været involveret. Et par unge mener, at problemer med konkrete lærere var den egentlige årsag. Én af de unge angiver pjæk som årsagen, samt at han fortryder. En anden giver udtryk for, at dette var det eneste tilbud, efter at han umiddelbart før havde været anbragt på en døgninstitution. Flertallet af de unge mener, at der er stor forskel på Kroghsgade Skole og folkeskolen. Den primære forskel går på, at de føler, de lærer mere her, fordi der er færre elever, mere tid til den enkelte elev, og at man får bedre forklaringer af lærerne. Flertallet er blevet mere glad for at gå i skole. De siger, at der stilles krav om fagligt arbejde, koncentration og god arbejdsindsats i timerne, og at der skal laves lektier, hvilket accepteres af eleverne. Flere giver udtryk for, at de skolefagligt har indhentet mere, end de havde troet muligt på den tid, de har gået på skolen. De unge finder, at der generelt ikke er så stor forskel på indholdet af undervisningen på Kroghsgade Skole og i folkeskolen. Dog mener flere, at de på denne skole i højere grad hele tiden får opgaver, der passer til deres niveau. Enkelte af de arabisk talende elever giver udtryk for tilfredshed med muligheden for at modtage modersmålsundervisning. Enkelte udtrykker, at de bliver mødt med mere respekt af personalet her end på andre skoler. På en skala over hvor tilfredse eleverne er med at gå på skolen ( meget tilfreds - tilfreds - utilfreds ), sætter flertallet af eleverne (mundtligt!) kryds ved tilfreds. For at skulle flytte bedømmelsen fra tilfreds til meget tilfreds giver de pågældende elever udtryk for føglende: at det ind imellem er et problem at samle unge med samme vanskeligheder, der må gerne være flere elever på skolen, både drenge og piger og også danske elever og der må gerne være flere ture som tidligere. Blandt eleverne er der således overvejende tilfredshed med den undervisningsfaglige del og skoletilbuddet som helhed. Der udtrykkes dog også utilfredshed med visse dele af det samlede skoletilbud og kritikken omfatter blandt andet følgende: Flere elever vil hellere gå i en almindelig klasse. Det er ind i mellem et problem, at flere unge med vanskeligheder er samlet, det giver en vis smitteeffekt og kan afspore arbejdet i undervisningen og i nogle tilfælde en hel dag. Enkelte giver udtryk for, at dette dog tidligere var et større problem. På trods af det positive ved, at der er få elever og dermed bedre hjælp til den enkelte, savner nogle elever fælles undervisningsforløb i klassen. Flere vil gerne have mere kontakt med danske elever og dygtigere elever, som de måske kan lære noget af. 1 elev mener, at reglerne vedrørende udgang fra skolen er for stive og det ser ud som om, at overholdelse af regler er vigtigere end at vise tillid til eleverne.

15 Analyse af den undervisningsfaglige del på baggrund af interviews med forældrene. Som en sidste del af grundlaget for analysen vedrørende den undervisningsfaglige del er der også gennemført interviews med forældrene. Der har været gennemført 11 ud af 12 mulige interviews. I det følgende vil resultaterne fra disse interviews dels belyse forældrenes opfattelse af den undervisningsfaglige del specifikt, men også i et omfang deres opfattelse af skoletilbuddet som helhed. Mange forældre udtrykker generel tilfredshed med skolen som et tilbud. I forhold til undervisningen kan de fleste forældre fornemme en faglig fremgang for den unge og konstatere større lyst til at lære igen. En enkelt forældre udtrykker, at der "undervises fra hjertet". Undervisningen vurderes af forældrene at give de unge relevante og gode udfordringer, men enkelte efterlyser flere lektier og en mere homogen alderssvarende opdeling. Der udtrykkes generel tilfredshed med samarbejdet med skolen, personalet er imødekommende og viser forældrene respekt. Skolen informerer løbende forældrene på forskellige måder via ugebreve, hjemmebesøg, møder på skolen og korte telefonsamtaler. Flertallet af forældrene er tilfredse med skolens informationsniveau og kommunikationsform. Det påpeges, at skolen er god til hurtigt at reagere, hvis der har været problemer med den enkelte elev. Forældrene er delt i 2 lige store grupper i forhold til at være betænkelige/ikke betænkelige ved at samle flere problematiske unge på samme sted. Blandt de betænkelige nævner et forældrepar, at det ser ud som om, skolen er bedre end dens ry. I begge grupper giver flere dog udtryk for, at skolen generelt gør et godt stykke arbejde på trods af samling af en elevgruppe med problemer. En forældre udtrykker, at den slags elever kun kan klares i et sådant tilbud. En anden mener ikke, det er et problem, hvis man ser mulighederne i det enkelte barn, sådan som de oplever, man gør på Kroghsgade Skole. I begge grupper efterlyses kontakt med jævnaldrende unge danske. De forældre, som udtrykker den største utilfredshed med Kroghsgade Skole som et undervisningstilbud, findes blandt forældre til de elever, som er på eneundervisning. Der gives bl.a. udtryk for, at den unge slet ikke passer ind i et sådant tilbud, at den unge skulle have været hjulpet for mange år siden i sin hjemklasse, at den unge er blevet uretfærdigt behandlet og for hurtigt blevet sat på eneundervisning, at kommunikationen med skolen har været for dårlig, men at tilbuddet trods alt er bedre end ingenting. De meget positive forældre udtrykker, at både de selv og de unge bliver mødt med stor respekt af personalet, som udstråler humør og klare og positive holdninger. De føler, at der bliver lyttet til dem og deres børn, at der vises omsorg for de unge, samt at skolen adskiller undervisning fra elevernes personlige problemer, hvilket er godt for undervisningen.

16 Konklusion vedrørende den undervisningsfaglige del Gennemgangen af de eksisterende materialer samt de udsagn, der er fremkommet ved gennemgang af eleverne med lærerne og interviews med elever og forældre, viser overordnet: at skolen i stort omfang opfylder målsætningen om, at den undervisningsfaglige del af tilbuddet i højere grad end tidligere skal prioriteres at undervisningen skal målrettes den enkelte elev at der løbende foregår opfølgning på målene Om analysen af den undervisningsfaglige del kan endvidere opsamlende konkluderes: Der er formuleret individuelle, målbare, faglige mål for hovedparten af eleverne. I fagene dansk og matematik er der løbende foretaget opfølgning på og evaluering af målene i form af standardiserede tests og anden vurdering. Undervisningen er præget af en høj grad af differentiering. Lærerne er bevidste om elevernes særlige sproglige forudsætninger som tosprogede, og i undervisningen inddrages andetsprogspædagogiske overvejelser på et didaktisk og metodisk plan. Den faglige progression vurderes generelt at være tilfredsstillende. Der er dog tale om en relativ fremgang, som skal ses på baggrund af elevernes tidligere skolegang. For de flestes vedkommende er den præget af stort fravær, længere perioder helt uden undervisning, perioder med eneundervisning og for nogle elevers vedkommende forskellige indlæringsvanskeligheder. Dertil kommer almindelige "tosprogsproblemer" includeret manglende mulighed for forældreopbakning på grund af svag uddannelsesmæssig baggrund, samt i flere tilfælde turbulente familieforhold. På trods af en vis faglig progression og andre positive udviklinger i forhold til skolegang og læring er der således ikke tale om, at eleverne fagligt vil kunne overflyttes til en almindelig klasse på alderssvarende niveau og klare sig her. Man kan derfor også konkludere, at der for de elever, som har haft et længere og stabilt forløb på skolen, er tale om, at en dårlig undervisningsfaglig udvikling er blevet stoppet og en positiv spiral er blevet påbegyndt. Der er generel tilfredshed med skolens indsats på det undervisningsfaglige område både fra elev- og forældreside. Tilfredsheden gælder også den faglige fremgang, som den enkelte elev har haft. Både elever og forældre kan registrere større motivation og selvtillid i forhold til læring og skolegang - også set i et fremtidsperspektiv. Der er også generel fremgang vedr. fremmøde, koncentration og arbejdsindsats. Der er både i elev- og forældregruppen delte meninger om de vanskeligheder og konsekvenser, som det undervisningsmæssigt og socialt kan medføre at samle flere unge med samme problemer. Flere blandt de unge og forældrene savner mulighed for kontakt med jævnaldrende unge danske via den daglige skolegang. På trods af en individuel og målrettet undervisningsmæssig indsats - suppleret med tæt voksenkontakt og forsøg på at skabe faste og trygge rammer - må det konstateres, at 3 visiterede elever p.t. ikke kan rummes i tilbuddet og er sat på eneundervisning. De relativt mange positive udsagn både fra elev- og forældreside, samt den generelle vurdering af en god faglig progression hos mange elever, betyder ikke, at hverdagen på skolen er problemfri. Enkelttimer, hele eller halve dage kan få et uheldigt og ikke konstruktivt forløb på grund af en enkelt elevs pludselige temperamentsskift, som i nogle tilfælde kan være udløst af en tilsyneladende bagatelagtig hændelse. I disse situationer kan den ene elev rive flere med sig i forløbet. Dette er et udtryk for elevgruppens

17 15 generelle situation og en fortsat sårbarhed præget af flere års marginalisering og sociale problemer. I forhold til mulige udviklingspunkter vedr. den undervisningsfaglige del af tilbuddet kan der peges på følgende: Lærerne har i mindre omfang påbegyndt arbejdet med for hver elev at udarbejde en såkaldt porteføjlemappe. I denne mappe samles løbende eksempler på elevens faglige produkter i form af skriftlige arbejder i fagene, projekter, prøver, etc. Mappen redigeres løbende og bruges f.eks. til sammen med eleven at fastsætte nye mål samt dokumentation af allerede opfyldte mål. Desuden bruges mappen i forældresamarbejdet, idet en gennemgang af mappen meget konkret kan illustrere overfor forældre, hvilke opgaver eleven har arbejdet med, hvilken fremgang der har været og hvor der er behov for forbedringer. Porteføljen kan også anvendes som et led i rådgivningen af eleven og forældrene om overgang til et andet undervisnings- eller uddannelsestilbud. Det anbefales, at skolen intensiverer og systematiserer arbejdet med porteføljemetoden. I forhold til den aktuelle elevgruppe vurderes porteføljemetoden at have eksemplarisk værdi, idet der meget konkret kan sættes mål og løbende vurderes på målene. At eleverne så konkret kan følge en faglig fremgang kan virke ekstra motiverende på en elevgruppe, der har meget behov for sikre og synlige succeser. Metoden vurderes også at have god værdi i forhold til samarbejdet med forældrene. Tosprogede forældre har - på baggrund af egen skolegang i et meget anderledes skolesystem - ofte en anden opfattelse af, hvordan rigtig undervisning gennemføres. Ligeledes kan de have svært ved at vurdere, om/hvor meget deres børn lærer i det danske skolesystem. Her kan porteføljemappen meget konkret medvirke til en bedre indsigt i, hvordan der arbejdes ud fra en dansk pædagogisk tradition og med hvilke resultater for den enkelte elev Den socialpædagogiske del I dette afsnit redegøres der for analysen af den socialpædagogiske del. Til grund for analysen ligger forskelligt materiale i elevmapperne og interviews med de unge, forældrene og skolens pædagoger Gennemgang af elevmapperne I gennemgangen af elevmapperne er der i vurderingen af den socialpædagogiske del af skolens tilbud anvendt materiale, som direkte beskriver denne del af skolens indsats. Det drejer sig om: individuelle elevplaner, statusbeskrivelser udarbejdet af pædagogerne, beskrivelse af kontakten med hjemmet og referater fra elevkonferencer og netværksmøder. Det er et gennemgående træk i skolens skriftlige materiale om de unge, at de problemorienterede beskrivelser fylder meget, mens konkrete mål, handlingsstrategier og opfølgninger fylder væsentligt mindre. Det samlede indtryk på baggrund af indholdet i elevmapperne er således, at der er meget lidt skriftlighed vedrørende det socialpædagogiske arbejde.

18 16 Gennemgangen viser, at der er udarbejdet skemaer for individuelle sociale og kulturelle mål for hver enkelt elev, men i modsætning til de undervisningsfaglige mål, er disse formuleret meget overordnet og upræcist. Dette betyder, at det er svært at følge op på og måle på disse mål og materialet i elevmapperne viser også, at der er foretaget meget lidt opfølgning på de sociale og kulturelle mål. Dette ses af de foreliggende individuelle statusrapporter for den socialpædagogiske indsats. Det er karakteristisk for disse statusrapporter, at de er meget kortfattede og ustrukturerede. Det umiddelbare indtryk er, at der ikke er gjort forsøg på at koble statusrapporterne til fastsatte mål i visitationspapirerne og/eller i de individuelle fastsatte sociale og kulturelle mål. Der er med andre ord gjort få forsøg på skriftligt at koble mål, strategier, handlemåder og indsatsresultater i forhold til det konkrete arbejde med de enkelte unge. Når det gælder referater fra besøg i hjemmet, netværksmøder og elevkonferencer indeholder dette materiale både beskrivelser af problemområder for den unge og familien og forskellige handlingsstrategier. Det er dog gennemgående for handlingsstrategierne, at de kun i lille grad knyttes op til de målsætninger, som er formuleret i visitationspapirerne og i de individuelle elevplaner Interviews med de unge og med forældrene I interviewene med de unge og deres forældre er der blandt andet blevet spurgt om, hvordan de vurderer den socialpædagogiske indsats/aktivitetsdel på Kroghsgade Skole. Der er ikke et éntydigt mønster i svarene, men en stor andel af forældrene svarer, at de enten har meget ringe eller ingen viden om, at skolen i tillæg til den undervisningsfaglige indsats også har en opgave i forhold til elevernes fritidsliv. Nogle forældre efterspørger en mere aktiv indsats fra skolens side på dette område, mens andre er godt tilfreds med den indsats, der ydes af andre kommunale instanser, først og fremmest mentorer eller kontaktpersoner. Samme type svar kan ses hos de unge, hvor en stor andel af dem siger, at skolen ikke har en aktiv rolle i arbejdet med at skaffe dem fritidsjob og hjælpe dem til deltagelse i fritidsklub/idrætsklub. Derimod er der flere af dem, der påpeger, at deres mentor eller kontaktperson ofte står for denne del af arbejdet. Dette er et arbejde, som ofte foregår i et samarbejde med skolens pædagoger, men der er ingen af de unge, der i deres svar giver udtryk for, at de kender pædagogernes rolle i dette samarbejde. Det er med andre ord relativt usynligt for de unge, at skolens pædagoger ofte står bag og er involveret i det arbejde, som mentorerne/kontaktpersonerne udfører med de unge i deres fritid. Mange af de unge siger, at de er blevet bedre til at styre deres temperament og løse konflikter i den periode, hvor de har været elever ved Kroghsgade Skole. Flere siger, at de har færre konflikter derhjemme og dette bekræftes af de pågældende forældre. De unge har svært ved at svare på, om disse ændringer skyldes den indsats, der sker på Kroghsgade Skole, men flere nævner, at det har en betydning, at pædagogerne griber ind ved konflikter, snakker med de unge om konflikten og deres reaktionsmønster og prøver på at vise andre og mere relevante handlingsstrategier. Nogle af de unge har en meget struktureret hverdag med skolegang, fritidsarbejde og deltagelse i ungdomsklub/idrætsklub. I følge disse unge har den strukturerede tilværelse en

19 17 stor betydning i forhold til ikke at begå kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd. Én enkelt af de unge siger, at ud over den strukturerede hverdag så har det stor betydning for hans adfærd, at skolen stiller krav til at lære noget, og det kan kun lade sig gøre, hvis man følger med og ikke laver ballade. Forældrene er i interviewene blevet spurgt om, hvilken form for kontakt de har til skolen og hvordan de vurderer samarbejdet. Generelt er forældrene godt tilfredse med kontakten og det generelle samarbejde, men samtidigt siger flere, at de oplever kun lidt eller manglende samarbejde, når det gælder andre forhold end de unges undervisningsfaglige tilbud. Dette kan tyde på, at der blandt forældrene er en ringe bevidsthed om, at skolen ikke kun arbejder med den enkelte unge, men også har en målsætning om at arbejde med den unges netværk, herunder familien. Enkelte forældre har udtrykt bekymring for, at de ældre elever, som har været involveret i kriminalitet, kan påvirke de yngste elever og lære dem dårlige ting. Disse forældre efterlyser derfor ressourcestærke elever, som kan medvirke til at skabe mere ro i dagligdagen Interviews med pædagogerne I interviewet med skolens pædagoger er der fokuseret på indhold/funktioner i deres daglige arbejde og formålet med og opfølgning på det socialpædagogiske arbejde. Generelt kan det siges, at pædagogernes ansvarsområde og funktioner kun i lille omfang er beskrevet af skolens ledelse. Der foreligger en enkelt beskrivelse, som fastslår, at pædagogerne har ansvaret for selve processen og lærerne for indlæringen, når det gælder den undervisningsfaglige del af skolens tilbud. Når det gælder pædagogernes arbejde i forhold til den fritidsmæssige dimension, fremgår det af beskrivelsen, at pædagogerne skal have et særligt fokus på: relationer, som den unge indgår i processer i undervisningssituationen det sociale område fritidsaktiviteter arbejde/praktik Det forudsættes, at nogle af opgaverne løses ved opsøgende arbejde. Ud over dette findes der ikke beskrivelser af, hvilke opgaver pædagogerne forventes at løse. Det følgende er derfor en sammenskrivning af pædagogernes egne fremstillinger i interviewet med hensyn til deres opgaver og funktioner på skolen. I følge pædagogerne foregår en stor del af deres indsats i timerne på Kroghsgade Skole. Det vil sige i den skemalagte periode mellem kl. 9 og 15 fra mandag til og med fredag. Deres opgaver er først og fremmest at koncentrere sig om processerne i undervisningen med speciel opmærksomhed på de unges adfærd. Pædagogerne fungerer som supplerende støtte i undervisningen og prøver at give de unge omsorg og nogle nye handlemuligheder i situationer, hvor der f.eks. opstår konflikt i klassen. Derudover er pædagogernes opgaver i stor grad knyttet til den generelle kontakt med eleven i løbet af hele skoledagen med særlig opmærksomhed på, om der har været specielle episoder før og i løbet af undervisningen, som virker forstyrrende/hindrende for at den unge er i stand til at modtage undervisning. Det kan