Økonomiudvalget. Referat. 12. september 2016 kl. 16:00. Udvalgsværelse 1. Indkaldelse

Transkript

1 Økonomiudvalget Referat 12. september 2016 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Dorthe la Cour Søren P. Rasmussen Simon Pihl Sørensen Jan Kaspersen Mette Hoff Anne Jeremiassen Sofia Osmani Hanne Agersnap 1. behandling af budget Henrik Bang og Curt Købsted deltog i Økonomiudvalgets møde. Simon Pihl Sørensen var fraværende i stedet deltog Bodil Kornbek. Jan Kaspersen var fraværende. Derudover deltog: Søren Hansen Bjarne Holm Markussen Pernille Holmgaard Lene Magnussen Lene Stangerup referent

2 Rene Rasmussen Kim Lilhammer Christian Rønn Østeraas Kristina Lambrecht 2

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 1. behandling af Budgetforslag Finansiering af nyt idrætsgulv i Hal 2 i Virumhallerne 9 3

4 Punkt 1 1. behandling af Budgetforslag Resumé Forvaltningen fremlægger det administrative budgetforslag til 1. behandling i Økonomiudvalget d. 12. september 2016 og i Kommunalbestyrelsen d. 19. september Indstilling Forvaltningen foreslår, at det administrative budgetforslag samt ændringer drøftes og oversendes til Kommunalbestyrelsens 1. behandling d. 19. september Sagsfremstilling Forvaltningen fremlægger hermed det administrative forslag til Budget til 1. behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det administrative budgetforslag blev fremlagt i udkast på Økonomiudvalgsmødet d. 25. august Økonomiudvalget tog forvaltningens redegørelse om forudsætningerne i budgetforslaget til efterretning og godkendte offentliggørelsen, som er sket d. 2. september Det administrative budgetforslag baserer sig bl.a. på følgende forudsætninger: Den politiske aftale om budgetlægningen herunder aftalen om et årligt effektiviseringsbidrag på 1%. For 2017 er effektiviseringsbidraget allerede fundet og udmøntet i forbindelse med budgetaftalen for Provenuet er i 2017 disponeret til dels en grundskyldssænkning på 0,5 promille, dels en pulje til politisk udmøntning på 12,4 mio.kr. For 2018 er effektiviseringsbidraget på 1 % ikke udmøntet. Budgetforslaget baserer sig på, at der også i 2018 er en sænkning af grundskylden med 0,5 promille og en ny pulje til politisk prioritering - idet det er forudsætningen, at der sker en udmøntning af effektiviseringsbidraget Det vedtagne budget med efterfølgende justeringer i dels den kvartalsvise økonomiopfølgning (til og med 1. anslået regnskab 2016), som godkendt af Kommunalbestyrelsen, og dels bevillinger givet i øvrige politiske sager til og med juni 2016 Aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2017 (juni 2016), herunder fjernelsen af omprioriteringsbidraget, indførelsen af et nyt effektiviserings- og moderniseringsprogram samt et ekstra likviditetstilskud i 2017 De statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb for 2017, idet der senere i budgetprocessen vil blive forelagt et egentligt beslutningsoplæg om valg af enten statsgaranti eller selvbudgettering i 2017 Overslagsårene er beregnet på baggrund af KL's tilskuds- og udligningsmodel Ny befolkningsprognose for 2017 og frem, samt deraf følgende kapacitetstilpasninger på de områder, hvor der foreligger en vedtaget kapacitetstilpasningsmodel (skoler, børn, frit valgs-området m.v.) Revurdering af udgiftsbehovene på beskæftigelses- og sundhedsområdet (ikkeserviceudgifter), særligt i lyset af en række reformer på beskæftigelsesområdet, konjunkturudviklingen og takstændringer på sundhedsområdet Gennemgang af konsekvenserne af det statslige lov- og cirkulæreprogram, idet den statslige mer- eller mindre-kompensation herfor er lagt ud på de enkelte aktivitetsområder i budgettet Gennemgang af driftsområderne for enkelte nødvendige tekniske ændringer Gennemgang af anlægsområdet - herunder med henblik på en mere tidstro placering af anlægsprojekterne i budgetperioden, og således at anlægsforskydninger fra 2016 til 2017 og frem indgår allerede i budgetforslaget En foreløbigt indlagt demografipulje på 7 mio.kr. i 2017 og 10 mio.kr. i 2018 til håndtering af ændringer i f.eks. børnetal, nyankomne flygtninge m.v. 4

5 Andre tekniske ændringer. I forslaget indgår ikke resultatet af 2. anslået regnskab 2016, som behandles særskilt på Økonomiudvalgets møde d. 8. september 2016 og Kommunalbestyrelsens møde d. 15. september Alle anlægsforskydninger indgår dog i budgetforslaget. Der er endvidere ikke indregnet eventuelle bidrag fra den i kommuneaftalen afsatte skattepulje, som fordeles til de kommuner, der nedsætter skatten i Det indgår i budgetforslaget, at grundskylden nedsættes med 0,5 promille i svarende til et provenutab på 11,1-12,0 mio.kr. årligt - men det er uvist hvor meget Lyngby-Taarbæk Kommune vil få i kompensation, da det afhænger af den samlede skattenedsættelse blandt alle kommuner. Det fremlagte budgetforslag er i balance, således at det opfylder kravene til et konditionsmæssigt korrekt og dermed gennemførbart budget. Det vil sige, at det opfylder bestemmelserne i budget- og regnskabsbekendtgørelsen om, at der skal være et overskud på den løbende drift, defineret som at indtægter fra skatter og tilskud mv. skal være større end driftsudgifter samt renteudgifter. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er et finansieringsunderskud (bevægelse) over perioden på ca. 424 mio.kr. Til trods herfor er der en gennemsnitlig kassebeholdning i 2020 på ca. 146 mio.kr., hvilket er i overensstemmelse med den politiske målsætning i Lyngby-Taarbæk Kommune om en årlig gennensnitlig kassebeholdning på mindst 130 mio.kr. Ligeledes udgør anlægsbudgettet langt over 100 mio.kr. om året i gennemsnit - som er den politiske målsætning for det minimale anlægsniveau i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derimod opfylder forslaget ikke målsætningerne om: at den udmeldte ramme for de kommunale serviceudgifter - servicerammen - skal overholdes (overskridelse i 2017 på ca. 13 mio.kr.) strukturel balance - forstået som at overskuddet på driften skal kunne finansiere anlæg og afdrag på lån - idet finansieringen i budgetforslaget sker ved et øget kassetræk i perioden at der ikke må være uudmøntede salgsindtægter (58 mio.kr. i 2018). Endvidere er der det sidste år i budgetperioden et finansieringsunderskud på ca. 51 mio.kr. Uden tiltag vil dette være udgangspunktet for 2021 i næste års budgetlægning. Hovedtallene i budgetforslag er gengivet i nedenstående tabel. Der henvises i øvrigt til resuméet i starten af det udsendte budgetforslag. 5

6 Takster og gebyrer: De forslag til takster og gebyrer, der er indarbejdet i budgetforslaget, fremgår af takstoversigten side 234. Hvis der sker ændringer i forhold til budgetforslaget på de takstbærende områder, skal taksterne reguleres. Høringsrunden: Budgetforslaget er sendt i høring hos brugerbestyrelser, råd mv., i perioden fra 2. 6

7 september 2016 og frem til d. 16. september De indkomne høringssvar vil blive udsendt særskilt, når de foreligger. Ændringer til budgetforslaget: Som nævnt ovenfor er konsekvenserne af 2. anslået regnskab 2016 ikke indarbejdet i budgetforslaget , ligesom konsekvenserne af udvalgsrunden i august/september 2016 heller ikke er indarbejdet. Konsekvenserne heraf for budgetperioden er tydeliggjort i bilaget: "Ændringer til budgetforslag ". Det vil dog kun i begrænset omfang påvirke balancen, således som den fremgår af budgetforslaget. Der er dog - såfremt ændringerne godkendes - en mindre finansiel forbedring på i alt -12,9 mio.kr over de 4 år. Oversendte sager til budgetforhandlingerne: Af det udsendte bilag "Oversendte sager til budgetforhandlingerne " fremgår de sager, som er besluttet oversendt til budgetforhandlingerne, idet de indgår i drøftelserne om budget Det er her foreløbigt forudsat, at de sager der er indstillet oversendt til budgetforhandlingerne på seneste fagudvalgsrunde (31.august og 1. september 2016) også besluttes oversendt efter behandling i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Statsgaranti eller selvbudgettering: Budgetforslaget for 2017 er som nævnt ovenfor baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for skatteindtægterne - og med tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb. Forvaltningen vil frem til 2. behandlingen af budgetforslaget arbejde med at kvalitetsvurdere fordele/ulemper ved at vælge statsgaranti henholdsvis selvbudgettering på baggrund af de nyeste skøn for udskrivningsgrundlaget i 2017, således at der kan tages endelig stilling hertil. Den videre politiske proces: 12. september 2016: 1. behandling i Økonomiudvalget 19. september 2016: 1. behandling i Kommunalbestyrelsen 27. september 2016: Frist for aflevering af ændringsforslag fra de politiske partier 3. oktober 2016: 2. behandling i Økonomiudvalget 13. oktober 2016: 2. behandling i Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen ovenfor samt af bilaget med "Ændringer til budgetforslag ". Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget den 12. september 2016 Drøftet. Oversendt til Kommunalbestyrelsens 1. budgetforhandling den 19. september Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende i stedet deltog Bodil Kornbek (A). Jan Kaspersen (C) var fraværende. Bilag Bogen Oversendte sager til budgetforhandlinger Ændringer til budgetforslag 7

8 Punkt 2 Finansiering af nyt idrætsgulv i Hal 2 i Virumhallerne Resumé Forvaltningen har igangsat en udskiftning af gulvet i Hal 2 i Virumhallerne som følge af en større vandskade. Skadens omfang betyder, at forvaltningen enten er nødsaget til at foretage en række omprioriteringer indenfor den samlede budgetramme til vedligeholdelse under aktivitetsområdet Kommunale Ejendomme, eller alternativt finde anden finansiering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til finansiering af etablering af gulv og kloak mm. i Virumhallen finasieret af overskydende driftsmidler i 2016 til idrætsdaginstitution ved Lyngby Idrætsby. Sagsfremstilling Gulvet i Hal 2 i Virumhallerne blev skadet i forbindelse med et kraftige regnskyl/skybrud natten til den 11. juli 2016, og det har været nødvendigt at fjerne en del af gulvet i hallen. Skaden betyder, at kun 3/4-del af hallens længde kan bruges, og skaden har den konsekvens, at foreningerne og skolerne i begrænset omfang kan bruge hallens faciliteter. Det er således ikke muligt at afvikle kampe i basketball og håndbold med den nuværende skade. Såfremt skaden ikke udbedres, vil det få konsekvenser for afvikling af de planlagte aktiviteter i hallen - herunder negative konsekvenser for de skoler, daginstitutioner og foreninger, som anvender hallen dagligt i dag. Forvaltningen har afdækket forskellige løsninger herunder en delvis ilægning af nyt trægulv på den beskadige del af gulvet, samt en udskiftning af hele gulvet i hallen. Forvaltningen har valgt at gå videre med en udskiftning af hele gulvet. Beslutningen begrundes med, at det eksisterende gulv i forvejen stod til en udskiftning inden for en kort årrække (2-3 år). Det er forvaltningens vurdering, at en delvis udskiftning ikke vil fungere tilfredsstillende og opfylde de krav, der stilles til afviklingen af de aktiviteter, som er i hallen. Forvaltningen har endvidere dårlige erfaringer med tidligere delvise udskiftninger af gulve i idrætshaller på grund af uens overgange og behov for løbende reparationer. Forvaltningen har undersøgt forskellige gulvtyper til hallen og er kommet frem til, at et trægulv er den bedste gulvtype i forhold til afvikling af basketball og håndbold, som er de primære sportsgrene i hallen. Et nyt trægulv vil koste 1,3 mio. kr. For at reducere risikoen for nye skader ved fremtidige regnskyl eller skybrud, igangsættes en udbedring af de eksisterende kloaker og dræn omkring hallen. Det vurderes, at en udbedring vil koste omkring 0,5 mio. kr. Den samlede udgift på 1,8 mio. kr. har betydning for den samlede prioritering af vedligeholdelsesmidler (drift) i 2016 under Aktivitetsområdet Kommunale Ejendomme. Det forventes, at hallen kan være klar igen til brug efter efterårsferien (uge 42). Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Den samlede udgift til udskiftning af gulv i hallen samt udbedring af de eksisterende kloaker og dræn omkring hallen udgør i alt 1,8 mio. kr. Hovedparten af planlagte vedligeholdelsesarbejder på de kommunale ejendomme er bestilt og/eller igangsat. Såfremt finansiering af udskiftning af gulv i Virumhallen skal ske ved omprioritering af planlagte arbejder finansieret af budget til vedligeholdelse på årligt ca. 32 mio. kr., er der få planlagte projekter, der kan bortprioriteres eller alternativt skubbes til Det er kun muligt at udskyde følgende: planlagt loft- og belysningsprojekt på Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen (1,0 mo. kr.), vinduesprojekt på Kongevejen Skole (0,3 mio. kr.), 9

9 genopretning af udearealer m.m. på Virum Skole, Engelsborgskolen og Lyngby Idrætsby (1,0 mio. kr.). Udover udskydelse af planlagte projekter kan forvaltningen pege på finansiering ved at bruge den resterende pulje til akut vedligehold inden for budgetrammen under Kommunale Ejendomme (0,5 mio. kr.) eller overskydende driftsmidler i 2016 til idrætsdaginstitution ved Lyngby Idrætsby (1,8 mio. kr,), som ellers er planlagt lagt i kassen ved 3. anslået regnskab. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget den 12. september 2016 Anbefalet. Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende i stedet deltog Bodil Kornbek (A). Jan Kaspersen (C) var fraværende. 10

10 Bilag Bogen Oversendte sager til budgetforhandlinger Ændringer til budgetforslag 12

11 BUDGETFORSLAG 2017 OG BUDGETOVERSLAG

12

13 INDHOLD Resumé af budgettet... 1 Resultatopgørelse... 7 Budgetforudsætninger Skatter Tilskud og udligning Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Pris- og lønskøn Låneoptagelse Leasingarrangementer Serviceudgifterne Aftalen om kommunernes økonomi Hovedoversigt Sammendrag af bevillingsoversigt Driftsvirksomhed side Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelse og Pædagogik Skoler og Klubber Dagtilbud Udsatte børn Kultur- og Fritidsudvalget Fritid, Kultur og Idræt Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Omsorg Omsorg Sundhed Handicappede og sociale indsatser Teknik- og Miljøudvalget Grønne områder og kirkegårde samt trafik Grønne områder og kirkegårde Trafik Miljø og natur Økonomiudvalget Beredskab Administration Puljebeløb Kommunale ejendomme Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Erhverv og beskæftigelse

14 INDHOLD Anlægsvirksomhed Investeringsoversigt med bemærkninger Investeringsoversigt planlægningsperioden med bemærkninger Renter og finansiering Balanceforskydninger Tværgående artsoversigt Befolkningsprognose Lov- og cirkulæreprogram Takstoversigt Bevillingsoversigter Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Renter og finansiering Balanceforskydninger side

15 RESUMÉ AF BUDGETTET

16 2 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Vigtige datoer i budgetarbejdet På baggrund af den budgetprocedure, som Økonomiudvalget godkendte den 25. februar 2016, og de forudsætninger, som politisk er besluttet til og med juni 2016, har administrationen udarbejdet det fremlagte budgetforslag. Efter offentliggørelsen vil Budgetforslag blive sendt i høring. Forslaget til Lyngby-Taarbæk Kommunes budget for er til 1. behandling i Økonomiudvalget den 12. september og i kommunalbestyrelsen den 19. september Køreplan: 25. august Budgetforslag godkendes som grundlag for den videre proces i Økonomiudvalget 2. september Budgetforslag offentliggøres 2. september Høring hos høringsberettigede ( september) 12. september 1. behandling i Økonomiudvalget 12. september Borgermøde om budgetforslag september Sidste frist for høringssvar 19. september 1. behandling i kommunalbestyrelsen 27. september Frist for aflevering af ændringsforslag fra de politiske partier 3. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget 13. oktober Budgettet vedtages i kommunalbestyrelsen Budgetforslaget i hovedtræk Aftalen om budgetlægningen Budgetforslag er baseret på Budgetaftale , som blev indgået mellem Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Dorthe la Cour og Birgitte Hannibal. Aftalen bygger bl.a. videre på den tidligere aftale om budgetlægningen , som blev indgået i starten af 2014 mellem alle partier undtaget Enhedslisten. En del af aftalen er, at der skal gennemføres effektiviseringer på 1 pct. årligt, og en del af provenuet herfra skal benyttes til dels at imødegå økonomiske udfordringer og dels kvalitetsudvikling i den kommunale service. Derudover afsættes midler til en sænkelse af grundskyldspromillen på 0,5 promille i hvert af årene. Omprioriteringsbidrag Regeringen og KL indgik d. 10. juni 2016 en aftale om kommunernes økonomi for Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Samtidig skal regelforenkling og afbureaukratisering gøre kommunernes arbejde nemmere. Med aftalen får kommunerne i 2017 tilbageført 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget til prioriterede områder inden for borgernær service til bl.a. børn, ældre og folkeskole. Resten af omprioriteringsbidraget, svarende til 0,2 mia. kr., tilbageføres til borgernær velfærd i kommunerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Målsætningen er at frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til

17 3 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET prioriteringer bredt i den offentlige sektor. En mere effektiv administrativ drift vil allerede i 2017 frigøre 0,3 mia. kr. Kommunerne modtager atter i 2017 et særtilskud (ekstraordinært finansieringstilskud), hvor 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud (14,5 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk). Økonomiske målsætninger I forhold til Budget , som opererede med et kasseforbrug i budgetperioden på 311 mio. kr., er der tale om et budgetforslag med et kassetræk på 424 mio. kr. Hovedparten af forværringen kan relateres til overførte anlægsprojekter, som allerede er finansieret, hvilket betyder, at kassebeholdningen primo 2017 tillige er ca. 100 mio. kr. større end forventet i Budget til at dække disse udgifter. Således ligger den gennemsnitlige kassebeholdning væsentligt over den økonomiske målsætning. Budgetforhandlingerne vil skulle tage udgangspunkt i de økonomiske målsætninger, der har været grundlaget for kommunens økonomiske styring igennem de sidste år: - Servicerammen for driften - skal overholdes - Anlægsudgifter skal som minimum udgøre 100 mio. kr. i gennemsnit pr. år (ekskl. den del der lånefinansieres) - Salgsindtægter skal ikke budgetlægges, medmindre der foreligger konkret besluttede salgsemner - Der skal være strukturel balance over budgetperioden. Målet er, at resultatet af ordinær drift skal vise et overskud, der som minimum kan finansiere afdrag og anlægsinvesteringer, der ikke er lånefinansierede, samt kommunens egenfinansiering (10 pct.) ved opførelse af ældreboliger og sociale institutioner - Gennemsnitlig kassebeholdning skal fremadrettet som minimum udgøre 130 mio. kr. Det fremlagte budgetforslag er i balance, således at det opfylder kravene til et konditionsmæssigt korrekt og dermed et gennemførbart budget. Det vil sige, det opfylder bestemmelsen i budget- og regnskabsbekendtgørelsen om, at der skal være overskud på den løbende drift, defineret som at indtægter fra skatter og tilskud mv. skal være større end driftsudgifterne samt nettorenteudgifter. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. I det administrative Budgetforslag opfylder Lyngby-Taarbæk Kommune ikke blot kravet om et driftsoverskud, men tillige målsætningerne om, at - anlægsudgifter skal som minimum udgøre 100 mio. kr. i gennemsnit pr. år (ekskl. den del der lånefinansieres) - gennemsnitlig kassebeholdning skal fremadrettet som minimum udgøre 130 mio. kr. Derimod opfylder resultatet i det administrative budgetforslag ikke Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætninger om, - at servicerammen for driften skal overholdes (ca. 13 mio. kr.) - om strukturel balance - at der ikke må være uspecificerede salgsindtægter (ca. 58 mio. kr.) Strukturel balance er en målsætning, der ligger udover ministeriets krav, idet kommunen ønsker, at der arbejdes med en langsigtet sund økonomi. Strukturel balance opnås, når resultatet af ordinær drift viser et overskud, der som minimum kan finansiere afdrag og de anlægsinvesteringer, der ikke er lånefinansierede. I gennemsnit skal overskuddet af den ordinære drift typisk udgøre minimum 120 mio. kr., nemlig minimum 100 mio. kr. til anlæg og ca. 20 mio. kr. til afdrag.

18 4 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Det skal imidlertid bemærkes, at opgørelsen af den strukturelle balance i dette budgetforslag ikke giver det reelle billede, da opgørelsen sløres af dels store anlægsoverførsler fra tidligere år, som allerede er finansierede (en del af den store likvide beholdning), dels indgår en lang række anlægsudgifter, som er afledt af ejendomssalg. Budgetforslaget er som nævnt i balance, men det sker ved, at der samlet over de 4 år er et træk på til kassebeholdningen på 427 mio. kr. Kommunalbestyrelsen skal i budgetforhandlingerne således bl.a. tage stilling til disse punkter. I forhold til elementerne i Aftale om kommunernes økonomi for 2017 er der ikke indregnet eventuelle bidrag fra den afsatte skattepulje, som fordeles til de kommuner, der nedsætter skatten i 2017, idet det er uvist, hvor meget Lyngby-Taarbæk Kommune vil få i kompensation for tabet af grundskyldsprovenu. Driftsvirksomheden Driftsvirksomheden er korrigeret i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet i sagen om 1. anslået regnskab 2015 samt øvrige politiske beslutninger til og med juni Derimod er der ikke indregnet konsekvenser af Halvårsregnskab 2016, som forelægges på økonomiudvalgsmødet den 8. september og for kommunalbestyrelsen den 15. september Anlæg Budgetlægningen er baseret på den investeringsplan, der ligger i budget vedr. overslagsårene, korrigeret for eventuelle forskydninger mellem årene samt øvrige beslutninger. Anlægsbudgettet opererer med et gennemsnitligt beløb på ca. 183 mio. kr. pr. år. Korrigeres anlægsbudgettet for lånefinansierede projekter (gennemsnitligt ca. 8 mio. kr. pr. år), ligger det stadigvæk væsentligt højere end den besluttede målsætning om et gennemsnit på min. 100 mio. kr. pr. år. Budgetforslaget indeholder et historisk højt anlægsniveau, der illustrerer de mange udviklingsprojekter i kommunen. Således er der i perioden afsat 731,2 mio. kr. til bl.a. udbygning af Lindegårdsskolen, nye daginstitutioner, ny tandplejeklinik og genopretning af den kommunale bygningsmasse, særligt skolerne. Der er også afsat midler til trafikinvesteringer mv. i forbindelse med udviklingen af Dyrehavegårds Jorder investeringer der bidrager til arealudvikling og salg og på den måde også giver væsentlige indtægter til kommunen både på kort og på længere sigt. Det er dog ikke tilstrækkeligt til at imødegå den samlede budgetudfordring. Ejendomssalg Salg af diverse ejendomme i dækker over indtægter for ejendomssalg godkendt ved vedtagelsen af budget samt politiske beslutninger til og med juni Under Salg af diverse ejendomme indgår ligeledes en finansiering af 22,0 mio. kr. til dækning af kommunal grundkapital i forbindelse med etablering af almene familie- og ældreboliger (Kommunalbestyrelsen den ). Finansieringsposterne Finansieringsposterne er baseret på den endelige tilskudsmeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet for så vidt angår 2017, mens der for overslagsårene er anvendt data fra KL s tilskudsmodel. Der er budgetteret med uændret indkomstskatteprocent men med en reduktion på 0,5 promille pr. år i grundskyldspromillen til og med 2018.

19 5 RESUMÉ AF BUDGETFORSLAGET Finansforskydninger Omfanget af finansforskydninger i 2018 er ekstraordinært stort som følge af indskud i Landsbyggefonden vedr. almene boliger, indfrielse af byggelån i forbindelse med LAR-projekter, der dog modsvares af låneoptagelse. Afdrag på lån og låneoptagelse Der optages i 2017 lån på alene 3 mio. kr. til klimainvesteringer. I budgetoverslagsårene er alene budgetteret med lån til klimainvesteringer på årligt 3 mio. kr. og derudover i 2018 til LAR-projekter og i 2019 til energirenovering. Der afdrages årligt ca. 18 mio. kr. (ekskl. lån til almene boliger), idet der dog jf. aftalen om anvendelse af hjemfaldsmidlerne blev budgetteret med et ekstraordinært afdrag i 2017 på 20 mio. kr. Der er samlet tale om nettoafdrag (afdrag minus låneoptagelse) i alle budgetårene. Finansieringsoverskud-/underskud + = udgifter, - = indtægter Mio. kr. (årets priser) B17 BO18 BO19 BO20 Indtægter (skatter m.m.) , , , ,6 Driftsvirksomheden , , , ,6 Anlægsvirksomheden ,0 211,6 237,3 112,3 Ejendomssalg ,9-133,1-20,0 0 Pris- og lønstigninger ,4 140,1 206,0 Renter og finansforskydninger... 7,3 66,4 17,6 17,5 Afdrag på lån og lånoptagelse... 41,3 11,0 11,7 21,7 Finansieringsover- (-)/underskud (+) (afrundet) ,5 93,9 152,9 50,5 Kassebeholdning Mio. kr. (årets priser) 2016* Kassebeholdning ultimo året ,0 313,5 219,6 66,7 16,2 Kassebeholdning gennemsnitligt ,0 443,5 349,6 196,7 146,2 * Forventet beholdning pr

20 6

21 RESULTATOPGØRELSE

22 8 RESULTATOPGØRELSE Beløb i mio. kr. +=udgift, -=indtægt B17 BO18 BO19 BO20 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , ,1 Tilskud og udligning ,8 573,7 632,7 695,5 Indtægter i alt (A) , , , ,6 Driftsudgifter , , , ,6 Pris- og lønstigninger... 65,6 131,7 199,6 Driftsudgifter i alt (B) , , , ,2 Primært driftsresultat (C = A+B) ,3-65,7-102,0-107,3 Renter (D)... -1,4-1,7-2,1-2,5 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED (E=C+D) -73,7-67,4-104,1-109,9 Anlægsudgifter (inkl. lånefinansieret anlæg*) ,0 211,6 237,3 112,3 Pris- og lønstigninger - Anlæg... 3,7 8,4 6,4 Anlægsudgifter i alt (inkl. lånefinansieret anlæg) (F) ,0 215,3 245,8 118,7 Ejendomssalg (inkl. frikøb) (G) ,9-133,1-20,0 ÅRETS RESULTAT (I=E+F+G)... 76,4 14,7 121,6 8,8 FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr. B17 BO18 BO19 BO20 LIKVID BEHOLDNING PRIMO ÅRET 440,0 313,5 219,6 66,7 Ændring af likvide aktiver Resultat i alt ifølge resultatopgørelsen ,4-14,7-121,6-8,8 Låneoptagelse mv... 3,0 13,8 12,9 3,0 Øvrige finansforskydninger... -8,9-68,2-19,6-19,9 Afdrag på lån ,3-24,8-24,6-24,7 Bevægelse ,5-93,9-152,9-50,5 LIKVID BEHOLDNING ULTIMO ÅRET ,5 219,6 66,7 16,2 GENNEMSNITLIG BEHOLDNING ,5 349,6 196,7 146,2 * Lånefinansieret anlæg 11,7 3,2 13,1 3,2

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER

24 10 BUDGETFORUDSÆTNINGER GENERELLE FORUDSÆTNINGER 1. Skatter Skatteprocent mv. Nedenfor fremgår skatteprocenterne i budget , heri indgår den politiske beslutning om at sænke grundskylden med en halv promille årligt til og med Til sammenligning fremgår tillige skatteprocenterne i det vedtagne budget Skatteprocenter B16 B17 BO18 BO19 BO20 Udskrivningsprocent... 23,7 23,7 23,7 23,7 23,7 Kirkeskatteprocent *) 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Grundskyldspromille... 21,985 21,485 20,985 20,985 20,985 Grundskyldspromille / landbrugsjord... 7,185 6,685 6,185 6,185 6,185 Dækningsafgifter (promille): - Erhvervsejendomme... 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 - Statslige ejendommes grundværdi... 10, , , , , Offentlige ejendommes grundværdi... 10, , , , , Offentlige ejendommes forskelsværdi... 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 *) Da menighedsrådenes budgetforslag for 2017 ikke foreligger på budgetlægningstidspunktet, vil kirkeskatteprocentens størrelse først foreligge ved 2. behandlingen af budgettet. Mindreprovenuet som følge af grundskyldsnedsættelsen med en halv promille årligt inklusive de afledte effekter på øvrige skattekilder udgør i henholdsvis 11,1, 22,6, 23,4 og 24,1 mio. kr. Skattestoppet fortsætter i 2017 Det indgår i årets økonomiaftale mellem regeringen og KL, at den kommunale skatteudskrivning i 2017 er uændret i forhold til 2016 for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser I lighed med de forrige år indgår det i økonomiaftalen, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten (inden for en ramme på 200 mio. kr.) og derved undgå en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Tilskud til skattenedsættelser i 2017 ramme på 200 mio. kr. For at skabe plads til ovenstående skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det i årets økonomiaftale, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 200 mio. kr. For 2017 etableres derfor en tilskudsordning til de kommuner, der nedsætter 2017-skatten. Tilskudsrammen udgør 150 mio. kr. i 2017, 100 mio. kr. i 2018 og 2019 og 50 mio. kr. i Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2017, 50 pct. i 2018 og 2019 og 25 pct. i 2020.

25 11 BUDGETFORUDSÆTNINGER I budgetforslaget er ikke indregnet noget beløb fra 2017-skattepuljen, som følge af kommunens grundskyldsnedsættelse i Tilsvarende er der heller ikke indregnet beløb fra en eventuel skattepulje, som følge af kommunens grundskyldsnedsættelse i Kommunens skatteprovenuer Denne budgetpost omfatter primært indkomstskatter, selskabsskatter og ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift). Indkomstskatter Det er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der indgår i budgetforslaget i Der er primo august 2016 en skønnet fordel ved at vælge selvbudgettering i 2017 på 5,4 mio. kr. Forvaltningen vil løbende frem mod budgetvedtagelsen vurdere valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, i takt med at udskrivningsgrundlaget for 2015 bliver mere sikkert (dvs. stadig flere 2015-selvangivelser bliver færdiglignet) og dermed kan bruges som udgangspunkt for en revideret skatteprognose. Udgangspunktet for beregningen af indkomstskatterne i er derfor p.t selvangivelserne og KL s seneste indkomst- og fradragsskøn. Statsgarantien fastsættes kun for ét år ad gangen. Det betyder, at kommunens indkomstskatteprovenu i 2017 er beregnet i forhold til udskrivningsgrundlaget i 2014 fremskrevet med 10,3 pct. Tilsvarende er udligningsbeløbene i 2017 beregnet ud fra de statsgaranterede beløb. Overslagsårene er omvendt altid selvbudgetterede. Dvs. både udskrivningsgrundlaget og de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb i bygger på kommunens egne skøn for beløbsstørrelserne. Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt hhv. statsgarantien og selvbudgettering i følgende år: Statsgaranti Selvbudgettering Selskabsskatter Provenuet for 2017 vedrører indkomståret 2014, idet afregningen af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatter sker 3 år efter indkomståret. Den faktiske opgørelse af 2014-selskabsskatten viser, at LTK i 2017 får et provenu på 120 mio. kr. Fratrækkes dette beløb en ekstraordinær stor skattebetaling i 2014 og tillægges herefter KL s skøn for væksten i selskabsskatten fra 2017 til 2018 fås et provenu på 66 mio. kr. svarende til det budgetterede provenu i Selskabsskatteprovenuet i 2019 og 2020 indeholder et øget skøn for selskabsskattebetaling som følge af ekstra tilvækst i grundlaget i disse år. Det budgetterede lavere niveau for kommunens selskabsskat medfører, at kommunen modtager penge fra udligningsordningen vedrørende selskabsskatten i årene Ejendomsskatterne (dvs. grundskyld og dækningsafgift) Reguleringsprocenten for 2017 udgør 5,5 pct. Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenuer i overslagsårene er taget hensyn til, at nogle grundejere kun kan tillægges en stigningstakt, der ligger under reguleringsprocenten, idet de ellers ville betale grundskyld af et beløb, som overstiger den offentlige vurdering. Skatteministeren har i en pressemeddelelse den 9. februar 2016 oplyst, at regeringen har besluttet at udskyde det nye system til vurdering af grundværdierne med et år. Det forventes nu, at de første vurderinger af ejerboliger vil blive udarbejdet i 2018 og udsendes i Det betyder, at beregningen af grundskylden for ejerboliger først i 2020 vil basere sig på de nye vurderinger. Grundskylden for 2017 er beregnet til 467 mio. kr. ved en grundskyldspromille på 21,485. Provenuet er beregnet ud fra de afgiftspligtige grundværdier, som borgerne betaler grundskyld af i 2017.

26 12 BUDGETFORUDSÆTNINGER Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenu i overslagsårene er taget udgangspunkt i KL s skøn for reguleringsprocenterne samt den besluttede sænkning af grundskyldspromillen med 0,5 promille årligt i 2017 og 2018: De budgetterede dækningsafgifter for 2017 bygger på tal fra Ejendomsskatteregistret (ESR). I budgettets overslagsår er kommunens provenuer vedr. dækningsafgift af offentlige ejendomme uændret, mens provenuet for dækningsafgift fra erhvervsejendomme er forhøjet med 5 mio. kr. i pga. ibrugtagningen af et par større erhvervsejendomme. 2. Tilskud og udligning, herunder budget- og regnskabssanktioner Tilskud og udligning omfatter statstilskud, udligning af beskatningsgrundlaget, udligning og tilskud vedrørende udlændinge, sektorspecifikke udligningsordninger, særlige tilskud og beskæftigelsestilskuddet. Der er i 2017 indarbejdet det statsgaranterede skattegrundlag med tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, mens overslagsårene er baseret på KL s tilskuds- og udligningsmodel. Budgetteringen tager bl.a. højde for konsekvenserne af regeringens og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2017 samt KL s seneste pris- og lønskøn. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017, at der i 2017 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3.5 mia. kr. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Lyngby-Taarbæk modtager 14,5 mio. kr. i Overgangsordning vedrørende refusionsomlægning For at afbøde de samlede økonomiske konsekvenser af omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet herunder de udligningsmæssige konsekvenser er der i 2016 og 2017 etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i Lyngby-Taarbæk Kommune modtog i ,7 mio. kr. via denne ordning svarende til at Lyngby- Taarbæks samlede tab i 2016 var 16,7 mio. kr. I 2017 modtager kommunen kun kr. - svarende til at kommunens samlede tab i 2017 udgør kr. Tilskud vedr. styrket kvalitet i daginstitutioner I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2017 udgør 535,4 mio. kr., fordeles ud fra den enkelte kommunes andel af det skønnede antallet af 0-5-årige børn i kommunerne pr. 1. januar Lyngby-Taarbæks tilskud udgør 5,4 mio. kr. i 2017 stigende til 5,7 mio. kr. i Tilskud fra Kvalitetsfonden Regeringen har etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Formålet med kvalitetsfonden er at løfte investeringsniveauet (dvs. de fysiske rammer) på de borgernære serviceområder: dagtilbud, folkeskolen, ældreområdet (ekskl. kommunale ældreboliger) og fritidsfaciliteter til børn og unge.

27 13 BUDGETFORUDSÆTNINGER I 2017 udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne. De tidligere krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler blev ophævet med virkning fra 1. januar Kvalitetsfondsmidlerne er siden da blevet fordelt som en del af bloktilskuddet. Krav om overskud på den løbende drift i budgetåret og overslagsårene Med udgangspunkt i budgetloven indgår i budget- og regnskabsbekendtgørelsen et krav om, at der fra budget 2014 skal være overskud på den løbende drift i budgetåret og overslagsårene. Kravet skal understøtte princippet om en sund økonomistyring i den enkelte kommune, således at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Bestemmelsen om overskud på den løbende drift er formuleret således, at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler samt nettorenteudgifter. Sanktion på serviceudgifterne i budget 2017 Kommunernes budgetterede serviceudgifter er, som i de senere år, underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen, jævnfør budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Sanktion på serviceudgifterne i regnskab 2017 En eventuel regnskabssanktion i 2017 udmåles i forhold til de samlede kommunale budgetter for service. Sanktionen er delt i en individuel del (60 pct.), som betales af de kommuner, som har overskredet det oprindelige budget samt en kollektiv del (40 pct.). Sanktion på anlæg i budget 2017 Herudover indebærer økonomiaftalen, at kommunernes anlægsniveau på 16,3 mia. kr. i 2017 er underlagt et egentligt loft. Det indebærer, at op til 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud i 2017 er betinget af, at kommunernes samlede budget for bruttoanlæg er inden for rammerne af økonomiaftalen for Ingen sanktion på anlæg i regnskab 2017 Kommunernes regnskab for bruttoanlæg er ikke omfattet af en sanktionsmekanisme i Økonomiaftalen indebærer dog, at Regeringen og KL er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen.

28 14 BUDGETFORUDSÆTNINGER 3. Driftsvirksomhed Inden for de enkelte udvalg (bevillingsområder) er driftsbudgettet opdelt i aktivitetsområder. På de følgende sider er der for alle aktivitetsområder beskrevet perspektiver og udfordringer, ligesom budgetforudsætningerne og de mere detaljerede budgettal er angivet her. Nedenfor er det samlede driftsbudget angivet i resuméform opdelt på udvalgsniveau. Driftsvirksomhed på udvalgsniveau (nettodriftsudgifter) Mio. kr. R15 og B16 i årenes priser BF17-20 i 2017-niveau += udgifter -= indtægter R15 B16 B17 BO18 BO19 BO20 Børne- og Ungdomsudvalget ,8 849,3 875,5 875,3 873,7 873,2 Kultur- og Fritidsudvalget... 56,9 58,6 61,0 61,6 62,3 61,4 Social- og Sundhedsudvalget , , , , , ,5 Teknik- og Miljøudvalget ,4 116,0 124,1 120,9 121,0 121,0 Økonomiudvalget ,8 574,3 558,6 519,6 491,7 485,2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ,5 492,9 491,3 496,8 509,7 517,3 I alt , , , , , ,6 Takster og gebyrer Takster og gebyrer er som udgangspunkt fremskrevet således, at det generelt svarer til pris- og lønudviklingen af udgifterne inden for de pågældende områder. På dagtilbudsområdet er taksterne fastsat i forhold til en forældrebetalingsandel på 25 pct. De indarbejdede takster fremgår af takstoversigten. Regeringens lov- og cirkulæreprogram 2017 Kommunen får refunderet nettoudgifterne grundet ny/ændret lovgivning i henhold til DUTprincippet. Dvs. de ændrede nettoudgifter på landsplan, som regeringen og KL er nået frem til, som altovervejende hovedregel fordeles kommunerne imellem i forhold til kommunens andel af folketallet i hele landet. Dette års lov- og cirkulæreprogram giver anledning til årlige mer-/mindreudgifter på henholdsvis 3,7 mio. kr. i 2017, 3,9 mio. kr. i 2018, 4,8 mio. kr. i 2019 og 4,8 mio. kr. i Anlægsvirksomhed Anlægsbudgettet ligger i på et niveau, der langt overstiger kommunens politik om et årligt anlægsniveau på 100 mio. kr. i gennemsnit (inkl. lånefinansierede projekter). I 2019 og 2020 er der en uspecificeret anlægspulje på henholdsvis 22,8 mio. kr. og 60,8 mio. kr.

29 15 BUDGETFORUDSÆTNINGER Anlægsvirksomhed (nettoanlægsudgifter) Mio. kr. R15 og B16 i årenes priser BF17-20 i 2017-niveau R15 B16 B17 BO18 BO19 BO20 Økonomiudvalget ,7 224,8 165,5 187,9 206,3 34,2 Anlægspulje (uspec. proj.) ,8 60,8 I alt ,7 224,8 165,5 187,9 229,1 95,0 Heraf lånefinansierede projekter... 28,4 52,7 3,2 3,2 13,1 3,2 Ejendomssalg mv.. (netto) -183,8-163,6-15,7-109,5-11,8 14,3 Ejendomssalg mv.... I -190,7-187,2-26,2-133,1-20,0 - Ejendomssalg mv.... U 6,9 23,6 10,5 23,6 8,2 14,3 Den detaljerede investeringsoversigt, inkl. bemærkninger, er indeholdt i afsnittet Anlægsvirksomheden. Ejendomssalg De budgetterede ejendomssalg i vedrører følgende: Salg af jord til finansiering af kommunens grundkapital ifm. etablering af almene familie- og ældreboliger Salg af del af Dyrehavegaards Jorder Salg af ejendomme ifm. Liv i Lundtofte Salg af ejendomme ifm. Ny driftsplads Salg af diverse ejendomme Udgifterne under ejendomssalg vedrører primært udgifter i forbindelse med ejendomssalgene af Kanalvej og Dyrehavegaards Jorder. 5. Pris- og lønskøn Der er anvendt KL s udmeldte pris- og lønskøn fra juni 2016, jf. nedenstående oversigt. Den kommunale pris- og lønudvikling - serviceudgifterne Årligt 2016/ / / /20 Løn... 2,16 2,30 2,30 2,30 Priser... 1,93 1,93 1,93 1,93 Løn/priser i alt... 2,1 2,2 2,2 2,2 Den kommunale pris- og lønudvikling - anlægsudgifterne Årligt 2016/ / / /20 Løn og priser i alt... 1,8 1,8 1,8 1,8

30 16 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførselsudgifter Årligt 2016/ / / /20 I alt... 2,0 2,0 2,0 2,0 Det skal bemærkes, at der til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. 6. Låneoptagelse Økonomiaftalen for 2017 indeholder følgende lånepuljer: Lånepulje målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale (650 mio. kr.) Ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter (200 mio. kr.) Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner (500 mio. kr.) I budget er der alene budgetteret med lån efter de automatiske låneregler, dvs. til finansiering af grøn klimainvesteringspulje og lån til energirenovering af rådhuset samt til opførelse af almene boliger og LAR-projekter. Målsætningen i kommunens lånepolitik er, at den langfristede gæld pr. indbygger ikke må stige yderligere. Som det ses af nedenstående tabel, er der et fald i gælden fra 2016 og frem. Den samlede gæld stiger dog fra 2015 til 2016 som følge af, at kommunen optager lån i forbindelse med etablering af almene boliger. Ses der bort for disse lån er der alene et fald i gælden, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen. Mio. kr. (årets priser) Gæld (ultimo året)** heraf almene boliger* heraf øvrig gæld *) Ekskl. indeksregulering (reguleres på status). **) Ekskl. selvejende institutioner og leasede aktiver 7. Leasingarrangementer Kommunen har indtil nu ikke indgået sale and lease back-arrangementer eller leasing af anlægsaktiver. Der er i budgettet ikke forudsat indgået sådanne arrangementer. Leasing af driftsmidler, der ikke giver anledning til deponering, indgår ikke som særskilte poster i budgetlægningsfasen, idet en eventuel leasingudgift skal finansieres inden for den berørte institutions driftsramme/alternativt forvaltningens driftsramme. Denne procedure er også gældende, hvis der i selve regnskabsåret administrativt indgås leasing af driftsmidler.

31 17 BUDGETFORUDSÆTNINGER 8. Serviceudgifterne Den økonomiske aftale mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter på serviceområderne. Med årets økonomiaftale får kommunerne tilbageført 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget til prioriterede områder inden for borgernær service til bl.a. børn, ældre og folkeskole. Resten af omprioriteringsbidraget, svarende til 0,2 mia. kr., tilbageføres til borgernær velfærd i kommunerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Målsætningen er at frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. En mere effektiv administrativ drift vil allerede i 2017 frigøre 0,3 mia. kr. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket: nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder, nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, nettodriftsudgifter til ældreboliger, indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager, nettodriftsudgifterne til overførsler og nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige. Beregningen af kommunernes serviceramme for 2017 tager udgangspunkt i den aftalte serviceramme for 2016 som vist nedenfor: Mio. kr. Budget 2016 (16-pl) Fra budget 2016 til udgiftsloft Udgiftsloft 2017 (16-pl) Ændrede pris- og lønforudsætninger i Korrigeret udgangspunkt (16-pl) PL 2016 til 2017 (2,1 pct.) Reduktion af omprioriteringsbidrag Effektivisering af administration Reduktion af sagsbehandlingstid Virksomhedsrettede tilbud, jævnfør to-partsaftale Forbedring og udvidelse af BBR-data Kommunal sundhed Omlægning af puljer (dagtilbud og ældre klippekort) Nye digitaliseringsprojekter (strategier m.v.) Øvrige tekniske korrektioner (skæv DUT) Serviceudgifter aftalen 2017 (17 pl) *) *) Eksklusive Lov- og cirkulæreprogram 2015/2016 Til brug for budgetlægningen beregner KL en kommunespecifik serviceudgiftsramme for KL s beregnede serviceramme for Lyngby-Taarbæk Kommune er anvendt i budgettet. Serviceudgiftsrammen for Lyngby-Taarbæk Kommune er reduceret med 4,61 mio. kr. årligt fra og med svarende til Lyngby-Taarbæk s andel af sænkningen af de årlige udgiftslofter med 0,5 mia. kr. årligt som følge af økonomiaftalens nye moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Fra og med budget 2014 har kommunerne kunnet budgettere med en generel reserve til dækning af udgifter, som det ikke er muligt at fordele på budgettidspunktet, bortset fra løn- og barselspuljer. Den generelle reserve kan maksimalt udgøre 1 procent af de budgetterede nettodriftsud-

32 18 BUDGETFORUDSÆTNINGER gifter til service i den enkelte kommune. I budgetforslaget er ikke budgetteret med en generel reserve. Mio. kr Udgiftsramme for LTK (KL-beregning) , , , ,8 Serviceudgifter i LTK (budgetforslag ) , , , ,0 Råderum ,6 29,7 59,3 61,8 Generel reserve maksimalt 1 pct Råderum inklusiv reserve ,6 29,7 59,3 61,8 - = overskridelse af udgiftsramme, + = overholdelse af udgiftsramme Oversigten viser, at Lyngby-Taarbæk s råderum i 2017 er negativt (svarende til at Lyngby-Taarbæk Kommune skal findes driftsbesparelser på serviceudgiftsområderne for at overholde servicerammen), mens råderummet omvendt er positivt i overslagsårene.

33 AFTALE OM KOMMUNERNES ØKONOMI FOR 2017

34 20 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI Regeringen og KL indgik d. 10. juni 2016 en aftale om kommunernes økonomi for Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Samtidig skal regelforenkling og afbureaukratisering gøre kommunernes arbejde nemmere. Trods et betydeligt pres på den offentlige økonomi er det lykkedes at indgå en aftale, som prioriterer indsatser til gavn for ældre, sundhed og folkeskolen. Med aftalen får kommunerne tilbageført 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget til prioriterede områder inden for borgernær service til bl.a. børn, ældre og folkeskole. Resten af omprioriteringsbidraget, svarende til 0,2 mia. kr., tilbageføres til borgernær velfærd i kommunerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram i kommunerne. Målsætningen er at frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. En mere effektiv administrativ drift vil allerede i 2017 frigøre 0,3 mia. kr. Regeringen og KL er derudover enige om, at kommunerne skal have de rette rammer for at levere en effektiv kommunal opgaveløsning via afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder. Aftalen lægger op til ambitiøse regelforenklingstiltag på beskæftigelses-, social-, folkeskole- og dagtilbudsområdet samt almenboligområdet. Hovedelementerne i aftalen: Tilbageførsel af 2,2 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget til kommunerne i 2017 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder i lyset af flygtningesituationen. Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et kommunalt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. årligt, heraf afsættes 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Frigørelse af 0,3 mia. kr. i 2017 gennem effektiv administrativ drift. Kommunernes anlægsniveau i 2017 udgør 16,3 mia. kr. Det bidrager til tilpasningen af anlægsudgifterne efter et historisk højt anlægsniveau under den økonomiske krise. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3½ mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 300 mio. kr. i Derudover er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Regelforenklingsforslag på beskæftigelses-, social-, folkeskole- og dagtilbudsområdet og almenboligområdet. Etablering af et indkøbsstrategisk samarbejde, der skal styrke det gode købmandskab på tværs af den offentlige sektor. Et løft på knap 0,2 mia. kr. til det kommunale sundhedsområde i forlængelse af bl.a. handlingsplanen for den ældremedicinske patient. Aftale om videre forløb for håndtering af voldsepisoder på botilbud, som skal styrke den voldsforebyggende indsats. Enighed om opbakning til folkeskolereformen og afskaffelse af inklusionsmålsætningen. Forpligtigende partnerskaber for udviklingen af økonomistyringen i kommunerne samt etablering af et samarbejde om god arbejdsgiveradfærd.