Udvikling i risiko i trafikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i risiko i trafikken"

Transkript

1 Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, Resume I bestræbelserne på at mindske antallet af færdselsuheld er det afgørende at kende risikoen for at komme til skade i forskellige transportmidler, efter køn og aldersklasser af trafikanter, ligesom det er vigtigt at kunne følge udviklingen over årene i risikoen for forskellige trafikantgrupper. Ved hjælp af risikomålene kan det vurderes hvilke højrisikogrupper, der med fordel bør sættes ind overfor i det uheldsforebyggende arbejde, samt i hvilket omfang færdselssikkerhedsmæssige tiltag har haft en gunstig virkning. I det følgende præsenteres risikomål, der omhandler personskader i forhold til transportarbejdet, for -3. Målene opgøres efter samme metode som to tidligere studier, der dækker henholdsvis og På baggrund af resultaterne fra alle tre studier er det derfor muligt at drage konklusioner om udviklingen i risikomål for hele perioden Resultaterne viser, at risikomålene er reduceret væsentligt for alle transportmidler over perioden med undtagelse af knallertkørere. Analyseres risikomålene opdelt på køn og aldersklasser gælder det, at nogle grupper har oplevet større reduktioner end andre. Eksempelvis har fodgængere og cyklister for de fleste gruppers vedkommende oplevet en halvering af risikomålene, mens risikomålene faktisk er øget væsentligt for knallertkørere og mandlige bilførere på år. Risikomål Udviklingen i risiko er beskrevet ved risikomål, hvor antal dræbte eller alvorligt skadede sættes i forhold til transportarbejdet. På denne måde kompenseres blandt andet for køns- og aldersforskelle i brugen af de forskellige transportmidler. Der er i opgørelsen benyttet to forskellige risikomål: Egenrisiko defineres som antallet af dræbte og alvorligt skadede af en given trafikantart divideret med transportarbejdet for denne trafikantart. Egenrisikoen belyser således risikoen ved at færdes i trafikken for en given trafikantart. Totalrisiko defineres som samtlige dræbte og svært skadede i uheld, hvor en given trafikantart (fodgænger eller fører) er involveret divideret med transportarbejdet for den givne trafikantart. I uheld med flere involverede trafikantarter indgår de samme skadede personer i beregning af totalrisiko for flere forskellige trafikantarter. Totalrisiko belyser således den risiko som en aktiv trafikant (fodgænger eller fører) udsætter sig selv, eventuelle passagerer samt medtrafikanter for. Både egenrisiko og totalrisiko opgøres en enheden dræbte eller alvorligt skadede per 1 mio. personkm. Figur 1 Eksempel på uheld og registrering af dræbte og alvorligt skadede til henholdsvis egenrisiko og totalrisiko Bil: 1 fører let skadet 1 passager alvorligt skadet Cykler: 1 cyklist dræbt 1 cyklist alvorligt skadet Trafikdage på Aalborg Universitet 6 1

2 Til illustration af forskellen på egen- og totalrisiko benyttes et uheld, der implicerer en personbil med fører og passager samt to cyklister. Ved uheldet bliver den ene cyklist dræbt, mens den anden cyklist og passageren i personbilen bliver alvorligt skadede, og bilføreren slipper med lettere skader. Opgørelsen af egenrisiko og totalrisiko for dette eksempel fremgår af Tabel 1, der omfatter optælling af dræbte og alvorligt skadede, opgørelse af transportarbejde og udregning af risikomål. For cyklisterne tæller den dræbte og den alvorligt skadede begge med til opgørelsen af egenrisiko, mens bilpassageren endvidere tæller med i opgørelsen af totalrisiko. Bilføreren blev ikke dræbt eller alvorligt skadet og tæller derfor ikke med i totalrisikoen, hvilket også gælder for egenrisikoen for bilfører. For bilpassageren opgøres udelukkende egenrisikoen, da vedkommende ikke er fører og dermed ikke har direkte indflydelse på uheldet. Det fremgår nu, at summeres dræbte og alvorligt skadede for egenrisikoen fås det korrekte samlede antal dræbte og alvorligt skadede, mens en sum for totalrisikoen giver et større antal, da nogle implicerede skal tælles med flere steder. Tabel 1 Opgørelse af egenrisiko og totalrisiko for eksemplet cyklist bilfører bilpassager Dræbte og svært skadede (antal per år) egenrisiko 1 totalrisiko Transportarbejde (1 mio. km per år) transportarbejde Risikomål (antal dræbte og alvorligt skadede per 1 mio. km) egenrisiko /3=,7 /1=, 1/5=, totalrisiko 3/3=1, 3/1=,3 - Efterfølgende opgøres de enkelte trafikanters transportarbejde, og risikomålene opgøres som en simpel kvotient af de to størrelser. I eksemplet er regnet på et enkelt uheld, mens der i det følgende er regnet på summer for de enkelte trafikantarter karakteriseret ved transportmiddel, køn og alder. De sidste to elementer er ikke medtaget i eksemplet for ikke at komplicere opgørelsen unødigt. En væsentlig forskel mellem egenrisiko og totalrisiko for en trafikantart betyder, at denne i høj grad påfører andre en risiko, det være sig blandt eventuelle passagerer eller blandt andre trafikanter. Datagrundlag Til beregning af risikomålene benyttes oplysninger om dræbte og alvorligt skadede i uheld samt oplysninger om transportarbejde. Skader i uheld på vejstrækninger er baseret på politiets indberetninger om personskader til Vejdirektoratet, der opsamler oplysningerne uafhængigt af vejtype. Indberetningerne omfatter oplysninger om antallet af implicerede samt oplysninger om transportmiddel, køn, alder m.m. Fra og med 1997 blev politiets praksis med hensyn til indberetning af hjernerystelser ændret. Det betyder, at risikomålene skal korrigeres for at kunne foretage sammenligninger over en længere årrække. De nyeste opgørelser fra Vejdirektoratet (juli 6) viser imidlertid, at politiets praksis relativt hurtigt vendte tilbage til de oprindelige indberetningsprincipper, og at det derfor udelukkende er årene , der skal korrigeres. Der er derfor ikke korrigeret for indberetning af hjernerystelser for årene -3. Opgørelsen af transportarbejde er baseret på TransportvaneUndersøgelsen (TU), hvor der året rundt gennemføres interviews med tilfældigt udvalgte personer om deres transportadfærd på en given dag. Som en del af interviewet belyses alle gennemførte delture med transportmiddel, turlængde og formål, Trafikdage på Aalborg Universitet 6

3 ligesom der blandt andet indsamles oplysninger om trafikantens køn og alder. Der er sket en del ændringer i TU i årenes løb, eksempelvis blev undersøgelsen i 1998 udvidet fra at dække 16-7-årige til at dække 1-8-årige. Opgørelsen af risikomål dækker alle aldersgrupper, mens analysen af udvikling i risikomål er baseret på de 16-7-årige for at sikre sammenlignelighed over alle årene. TU data for og 1 er i år blevet korrigeret for et observeret fald i antallet af registrerede delture, hvilket specielt er gået ud over de korte ture. Transportarbejdet for og 1 kan derfor afvige fra tidligere opgørelser for disse år. Endelig har opgørelsen af transportarbejde for lastbiler tidligere været baseret på godstransportundersøgelsen. Siden er fritids- og erhvervsture imidlertid samlet, så transportarbejdet for lastbiler nu opgøres på samme måde som de øvrige transportmidler. Risiko for 3 I 3 var der i alt.116 dræbte og alvorligt skadede i trafikken, mens der blev tilbagelagt i alt 66,5 mia. personkm. Figur viser fordelingen af dræbte og alvorligt skadede samt fordelingen af transportarbejde på forskellige transportmidler. Det fremgår, at personbilførere og andre hårde trafikanter udgør en væsentligt større andel af det samlede transportarbejde end af det samlede antal dræbte og alvorligt skadede. Modsat udgør især knallertkørere, men også fodgængere og cyklister, en væsentlig mindre andel af det samlede transportarbejde sammenlignet med det samlede antal dræbte og alvorligt skadede. Det er altså relativt mere sikkert at køre bil og relativt mindre sikkert at køre knallert eller være fodgænger eller cyklist, som risikomålene i de følgende afsnit også illustrerer. Figur Fordeling af dræbte og alvorligt skadede (til venstre) og af transportarbejde (til højre) på transportmidler i 3 1% % 1%1% 9% 19% % 3% 3% 6% % 3% 1% 9% 3% 6% gang personbilpass. cykel varebilfører knaller/5-knallert/mc lastbilfører personbilfører taxa og bus I det følgende udelades ofte risikomål for bus- og taxachauffører, for passagerer i vare- og lastbiler samt for enkelte aldersklasser. Det skyldes, at transportarbejdet for disse grupper er så begrænset, at stikprøvestørrelser og segmentering af TU medfører for stor usikkerhed på risikomålene til, at det er rimeligt at fortolke og konkludere på disse mål. I de forskellige præsentationer er denne usikkerhed på risikomålene angivet enten i tabeller eller som en toning af farverne. For de væsentligste transportformer, dvs. gang, cykel og bil, både som fører og passager, kan risikomålene dog opgøres for stort set alle aldersklasser. Risikomål for alle transportmidler Uheldsrisikoen opgøres som nævnt ved egenrisiko og totalrisiko, hvor egenrisiko opgøres for alle transportmidler, mens totalrisikoen kun opgøres for aktive trafikanter, det vil sige fodgængere og førere af forskellige køretøjer. Tabellen nedenfor viser, at der er afgørende forskelle på risikomålene for de forskellige transportmidler. Det er således sikrest at færdes som buspassager efterfulgt af at være lastbilfører samt fører og passager i personbiler. Modsat er det mindst sikkert at færdes på knallert også selvom der tages højde for den relativt store usikkerhed på fastlæggelsen af målene. Endelig er det væsentligt mere risikabelt at færdes som fodgænger eller cyklist sammenlignet med bilister. Trafikdage på Aalborg Universitet 6 3

4 Tabel Egenrisiko og totalrisiko for alle transportmidler i 3 gang cykel knall. 5- knall. bil fører bil pass. varebil fører lastbil fører bus pass. egenrisiko,,9 38,9 1,3,3,,7,1 <,1 totalrisiko,9 3,3 5, 13,1 1, -,8 1,8 - usikkerhed 5% 7% 3% 3% % 8% 5% 3% 17% Sættes totalrisikoen i forhold til egenrisikoen som et udtryk for, hvor usikkert det er for andre trafikanter at møde en given trafikantart, viser lastbilførere sig ikke overraskende at være de farligste trafikanter efterfulgt af varebilførere og bilførere. Figur 3 Egenrisiko opdelt på køn og transportmidler for gang cykel bilfører bilpass. Opdelingen af egenrisiko på køn i Figur 3 viser væsentlige forskelle på s og s risiko i trafikken, også selvom der tages højde for usikkerheden i fastlæggelsen af tallene illustreret ved den tonede del af søjlerne. Mens og er lige sikre bilister har en højere risiko for at blive dræbt eller alvorligt skadet, når de færdes som fodgængere eller bilpassagerer. Derimod er mere udsat, når de færdes som cyklister. For de øvrige transportmidler, det vil sige knallert, varebil, lastbil og taxa, har stikprøven i TU ikke været tilstrækkelig stor til at fastlægge pålidelige risikomål for. Det samme gælder for begge køn for motorcykler og busser. Ses på udviklingen over tid, som i Figur, viser egenrisikoen, at det er blevet sikrere at færdes i trafikken for alle transportmidler med undtagelse af knallert. Således er risikoen udtrykt ved egenrisiko mere end halveret for fodgængere og passagerer i bil. For fodgængere skyldes faldet en reduktion af antallet af dræbte og alvorligt skadede, der har ført til en halvering i perioden Samtidig er transportarbejdet steget specielt efter det i starten af blev indskærpet overfor interviewerne på TU, at alle korte ture skal registreres. Egenrisikoen for cyklister samt førere af bil og lastbil er næsten halveret i perioden. For cyklisterne skyldes faldet en jævn reduktion af antallet af dræbte og alvorligt skadede, der har betydet en halvering fra 199 til 3. Transportarbejdet er i da tilbage på et niveau som 199 efter en længere årrække i 199 erne med fald i transportarbejdet. For lastbiler skyldes reduktionen en halvering i antallet af dræbte og tilskadekomne førere. Trafikdage på Aalborg Universitet 6

5 Figur Udvikling af egenrisiko fra 199 til 3 opdelt på transportmidler gang cykel knallert bilfører bilpass. lastbilfører For knallertkørere er egenrisikoen derimod øget betydeligt i den givne periode. Egenrisikoen for knallertkørere har i perioden svinget mellem og 3, hvorefter den er steget væsentligt i og 3. Denne stigning skyldes et væsentligt fald i transportarbejdet siden 1 samtidig med en stigning i antallet af dræbte og alvorligt skadede siden. Fokus på fodgængere For fodgængere viser ovenstående gennemgang, at egenrisikoen er faldet fra knap 6 dræbte og alvorligt skadede per 1 mio. km i 199 til, i 3. Tabel 3 viser udviklingen af egenrisikoen for hele perioden, samt hvordan størrelserne korrigeres for ændringer i aldersklasser og indberetning af hjernerystelser. Tabel 3 Udvikling i egenrisiko for fodgængere med korrektion for indberetning af hovedskader og fordeling på aldersklasser år 5,9 6,8 6, 7,6 5,9 6,6 5,6 6,1,5 5,,6, 1-8 år 6, 7,3 5, 5,6 3,1, år korrigeret 5,9 6,8 6, 7,6 5,9 7,8 6,6 6,8,5 5,,6, usikkerhed 7% 5% 5% 6% 5% 5% 5% 5% 6% 7% 5% 5% Det ses, at egenrisikoen har ligget på niveau med eller højere end egenrisikoen i 199 til og med 1999, hvorefter der sker et markant fald i de efterfølgende år. Der er flere forklaringer på dette fald. Først og fremmest observeres et jævnt fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne forgængere over hele perioden fra 553 i 199 til 8 i 3. Derudover betyder bortfaldet af korrektionen for hjernerystelse i noget for den samlede egenrisiko ligesom indskærpelsen på TU i begyndelsen af med hensyn til registreringen af alle delture, og især de korte, betyder en markant stigning i størrelsen af transportarbejdet for fodgængere. Der observeres således en stigning i transportarbejdet til fods på 87% fra 1 til. Trafikdage på Aalborg Universitet 6 5

6 Fokus på cyklister Figur ovenfor viser, at egenrisikoen for cyklister for perioden er reduceret væsentligt men dog ikke helt i samme omfang som for fodgængere. I Figur 5 er udviklingen af egenrisikoen for de 16-7-årige vist for de enkelte år opdelt på køn. I beregningen af egenrisikoen er der korrigeret både for aldersklasser og for indberetning af hjernerystelse. De stiplede linier på figuren angiver den usikkerhed, hvormed egenrisikoen er bestemt. Figur 5 Udvikling i egenrisiko for cyklister opdelt på køn Figuren viser, at egenrisikoen for generelt ligger lidt over egenrisikoen for, men for de fleste år gælder dog, at forskellen ligger inden for usikkerheden på egenrisikoen. For perioden - har egenrisikoen således været praktisk taget identisk for og, mens udviklingen i 3 har været et fortsat fald for mens der for er observeret en svag stigning i egenrisikoen. Denne udvikling skyldes dels et fald i transportarbejdet for dels et fald i antallet af dræbte og alvorligt skadede, en udvikling der for enes vedkommende er fortsat i. Figur 6 Egenrisiko for cyklister opdelt på køn og transportmiddel i Trafikdage på Aalborg Universitet 6 6

7 Udbygges opdelingen på køn med en opdeling på alder for 3 viser Figur 6, at det som for andre transportmidler er trafikanterne under 18 år og over 65 år, der har den højeste egenrisiko og dermed er de mest udsatte i trafikken. Figuren viser ligeledes, at ene i netop disse aldersklasser har en højere egenrisiko end. For cyklister mellem 35 og 65 år er egenrisikoen praktisk taget identisk, når der tages højde for usikkerheden på fastlæggelsen af størrelserne. Derimod er i aldersklasserne 18-3 år markant mere udsatte end ene, specielt for under 5 er egenrisikoen dobbelt så høj som for de jævnaldrende. De markante forskelle blandt de yngre skyldes især forskelle i niveauet af dræbte og alvorligt skadede, mens forskellene for de ældre i højere grad skyldes forskelle i transportarbejdet. Fokus på bilister - førere Bilførerne har som de fleste øvrige trafikantarter haft en reduktion i egenrisikoen i perioden Analyseres denne udvikling for de enkelte aldersklasser, viser det sig imidlertid, at den samlede reduktion på % dækker over store forskelle aldersklasserne imellem. Således viser Figur 7, at egenrisikoen for årige bilførere er steget med 6% til trods for at egenrisikoen for denne aldersklasse allerede i 199 var markant højere end for de øvrige aldersklasser. Egenrisikoen for de årige er således i 3 mere end 5 gange højere end egenrisikoen for de - -årige, der har den næsthøjeste egenrisiko dette år. For flertallet af de øvrige aldersklasser er egenrisikoen faldet med mellem 5 og 5%. For de 7-7-årige er egenrisikoen dog reduceret med 7%. Det betyder, at trafikanter over 7 år i 3 har været i stand til at fastholde den egenrisiko, de som gruppe havde for 1 år siden (altså den egenrisiko de 55-7-årige havde i 199). Figur 7 Udviklingen i egenrisiko for bilførere opdelt på alder Figur 8 viser en opdeling af egenrisikoen for 3 på køn og alder. Her fremgår det, at der for bilførere mellem 35 og 5 år ikke er forskel på egenrisikoen for og. Der er derimod væsentlige forskelle for de øvrige aldersklasser. For bilførere under 35 er egenrisikoen for markant højere end for. Denne forskel er størst for de yngste bilførere, mens forskellen reduceres, når alderen kommer tættere på de 35 år. Omvendt er egenrisikoen markant højere for end for, når bilføreren er over 55 år, det vil sige for trafikanter, der var 18 år i 1966 eller tidligere. Her er forskellen størst for de 7-7-årige. Trafikdage på Aalborg Universitet 6 7

8 Figur 8 Egenrisiko for bilførere opdelt på køn og alder for 3 1,,8 3,7,6,,, Note: Der er ikke angivet egenrisiko for årige, da usikkerheden er for stor. Mens fodgængere og cyklister ofte betegnes som bløde trafikanter, der primært selv kommer til skade men sjældent skader andre, hører bilførere til blandt de hårde trafikanter. Derfor er det relevant at se på totalrisikoen for bilførere både isoleret og i forhold til egenrisikoen. Set over tid er både egenrisikoen og totalrisikoen faldet. I 199 var egenrisikoen således,5 og totalrisikoen 1,7. I 3 er egenrisikoen reduceret til,3, mens totalrisikoen er reduceret til 1,. Ses på kvotienten mellem egenrisiko og totalrisiko er denne imidlertid uændret fra 199 til 3, hvilket betyder, at der ikke er blevet færre implicerede i de alvorlige uheld i perioden. Figur 9 Forskellen mellem totalrisiko og egenrisiko for bilførere fordelt på køn og alder i Figur 9 viser forskellen på totalrisiko og egenrisiko opdelt på køn og aldersklasser i 3. Figuren illustrerer således antallet af personer (passagerer eller andre trafikanter), der bliver dræbt eller Trafikdage på Aalborg Universitet 6 8

9 alvorligt skadet i uheld med biler impliceret. Figuren viser, at det i høj grad er de årige, der er impliceret i uheld, hvor der kommer andre til skade. For bilførere over 35 år betyder kønnet ikke noget for hvor mange passagerer eller andre trafikanter der bliver dræbt eller alvorligt skadet per 1 mio. personkm. Fokus på bilister - passagerer I det følgende udbygges analysen af bilpassagererne. Disse har sjældent en stor indflydelse på kørslen men alligevel opgøres en egenrisiko, der udtrykker antallet af dræbte og alvorligt skadede bilpassagerer set i forhold til det samlede transportarbejde for passagererne. Figur viser, at bilpassagererne ligesom de fleste andre trafikantarter har oplevet en reduktion i egenrisikoen i perioden Der er en væsentlig forskel på niveauet for egenrisiko for henholdsvis og. For er egenrisikoen i perioden reduceret fra,7 til,3 svarende til en reduktion på knap 6%, der er sket jævnt over hele perioden. Egenrisikoen for var i 199 på 1,6 og er reduceret til,7 i 3. Det giver en reduktion på knap 6%, svarende til reduktionen for, men for ene er den væsentlige del af reduktionen sket i perioden , mens egenrisikoen har varieret omkring det samme niveau siden. Figur 1 Egenrisiko for bilpassagerer opdelt på køn og alder for 3,5, 1,5 1,,5, Det er således væsentlig højere risiko ved at være mandlig passager end ved at være kvindelig passager. Set for alle bilpassagerer under et, er risikoen over dobbelt så høj for som for. Opdeles egenrisikoen på køn og alder, som det er sket i Figur 1, fremgår det, at den lavere risiko for kvindelige passagerer gælder for næsten alle aldersklasser. Undtagelsen er de 55-6-årige, hvor egenrisikoen er højest for kvindelige passagerer. Der er desværre for få mandlige passagerer over 65 år i TU til at kunne analysere, hvordan forskellen mellem kønnene er for disse aldersklasser. Trafikdage på Aalborg Universitet 6 9

10 Konklusioner Som nævnt opgøres risikomål i form af egenrisiko og totalrisiko som led i bestræbelserne på at mindske antallet af færdselsuheld. Selvom de ovenstående analyser viser en reduktion i egenrisikoen for stort set alle trafikantarter står det klart, at der er trafikantarter, som bør have særlig fokus. Det gælder ikke overraskende: Knallertkørere, der udgør de absolut mest udsatte trafikanter. Knallertkørerne er mest til fare for sig selv (høj egenrisiko) og det er især trafikanter under 18 der er udsatte. Dertil kommer, at risikoen er markant højere for almindelige knallerter sammenlignet med 5-knallerterne. Unge (mandlige) bilister, specielt de årige. Disse bilførere har en høj egenrisiko og en meget høj totalrisiko, hvilket betyder, at de er til fare både for sig selv og for deres passagerer og medtrafikanter. Derudover tyder de få tal, der kan opgøres for motorcyklister, på et tilsvarende problem for disse trafikanter. Endelig har de unge og ældre trafikanter generelt højere risikomål end de øvrige trafikanter. Dog ses en betydelig reduktion i egenrisikoen for de ældre bilister, mens forskellen mellem egenrisiko og totalrisiko er på samme niveau som de øvrige aldersklasser. Derudover er der en række trafikantarter, hvor der bør holdes øje med den videre udvikling i risikomålene. Det gælder først og fremmest cyklisterne, hvor der efter en periode med samme risiko for og sker i differentiering i 3 sker en differentiering. Her kan der overvejes øget fokus på især de unge mandlige cyklister mellem 1 og 17 år samt de unge kvindelige cyklister mellem 18 og 5 år. Hvis vi fortsat skal kunne udregne og udnytte risikomålene i planlægningen af det uheldsforebyggende arbejde er det vigtigt, at konsistensen i TU sikres også i de kommende år. Derudover skal kvaliteten i opgørelsen fastholdes men også gerne forbedres. Her er det især afgørende, at den indsats, der nu gøres i beskrivelsen af de korte ture fastholdes, så der ikke igen ses så store spring i opgørelsen af transportarbejde for blandt andet fodgængere. Til brug for risikomålene kunne det endvidere være en fordel med mere fokus på beskrivelsen af erhvervskørslen, hvor stikprøven i dag er i underkanten til at kunne udtale noget sikkert om risikomål for blandt andet varebiler, lastbiler, taxaer og busser. Alternativt må man undersøge andre måder at få opgjort transportarbejdet for disse køretøjer. Tak En tak til Nils Troland for hans hjælp til udregningen af risikomålene ikke mindst i arbejdet med at sikre konsistens med tidligere år. Referencer Bernhoft, I.M., Klit, L., Petersen, C.B. og Troland, N. (1998) Risiko i trafikken for udvalgte transportmidler i 1996, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Arbejdsrapport /1998 Bernhoft, I.M. (1) Risiko i trafikken , Danmarks TransportForskning, Notat 9 Christensen, L. (6) Notat om datakvalitet og vægtning af TU data, Danmarks TransportForskning Hemdorff, S. og Lund, H. (1) Betydning af ændring af definition på hjernerystelse i 1997, Vejdirektoratet TU data -3 Trafikdage på Aalborg Universitet 6 1

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996

Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 December 1998 Arbejdsrapport 2/1998 Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 Inger Marie Bernhoft, Lars Klit, Claus Bang Pedersen og Nils Troland Resumé I denne arbejdsrapport beskrives

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Risiko i trafikken 2007-2010. Allan Steen Hansen Carsten Jensen

Risiko i trafikken 2007-2010. Allan Steen Hansen Carsten Jensen Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Rapport 4, 2012 Marts 2012

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko

Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Af Thomas Krag, Direktør, Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 7, DK-1362 København K, tlf 33 32 31 21, fax 33 32 76 83, e-mail dcf@dcf.dk Indledning Kørsel i personbil,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Aldersgrænser for knallertkørsel

Aldersgrænser for knallertkørsel Aldersgrænser for knallertkørsel - og anden lovgivning i relation til knallertkørsel Søren Underlien Jensen August 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1.

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne Motorcykelulykker Baggrundsnotat 9% 8% 7% 6% 5% 4% Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4

1. Indledning Datagrundlag Sikkerhedsmålets anvendelsesområde Opgørelse af sikkerhedsmålet... 4 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 417 80208 Fax 7221 8888 lss@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Sikkerhedsmål for letbaner i Danmark Indhold 1. Indledning... 2 2. Datagrundlag...

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykeltrafik anno 2000

Cykeltrafik anno 2000 Cykeltrafik anno 2000 Cyklerne præger det danske bybillede som det næstmest anvendte transportmiddel. Vi bruger cyklen til arbejde, skole, sportsklubben, indkøb, leg osv. Cykling opfattes på flere måder.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere