AFGØRELSE i sag om genoptagelse af en sag om opførelse af et stuehus på en ejendom ved Gurre i Helsingør Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk november 2015 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: MTJ-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af en sag om opførelse af et stuehus på en ejendom ved Gurre i Helsingør Kommune Helsingør Kommune meddelte ved afgørelse af 23. maj 2014 landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et nyt stuehus på en ejendom ved Gurre i Helsingør Kommune. Kommunens tilladelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Natur- og Miljøklagenævnet traf den 29. oktober 2014 afgørelse i sagen efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone) og naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. Nævnet stadfæstede kommunens tilladelse. 6 medejere af ejendommen har den 8. september 2015 bedt nævnet om at annullere kommunens tilladelse af 23. maj Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet anmodningen som en anmodning om genoptagelse af sagen. Natur- og Miljøklagenævnet afslår anmodningen om at genoptage sagen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. I forhold til nævnets oprindelige afgørelse regnes fristen på 6 måneder fra datoen på den oprindelige afgørelse, der er 29. oktober Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Anmodningen om genoptagelse Klagerne har oplyst, at ejendommen Gurreholmvej 6, 3000 Helsingør, er en fællesejet landejendom, ejet af seks søskende og en kusine. Medejerne har anført, at ansøgningen ikke er behandlet efter reglerne, idet de øvrige seks medejere ikke har været hørt i ansøgningsprocessen, ligesom de ikke vidste at der var blevet søgt på ny. Medejerne har på denne baggrund anmodet om, at landzonetilladelsen annulleres. Sagens oplysninger Forhistorie Ansøger søgte i 2003 om landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen og samtidig fjerne det eksisterende. Den 19. maj 2004 meddelte Helsingør Kommune tilladelse til det ansøgte. Kommunens tilladelse blev påklaget til Naturklagenævnet af DNs lokalkomité i Helsingør. Naturklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 4. april 2005 kommunens tilladelse til det ansøgte. Ansøger nåede ikke at udnytte tilladelsen inden udløbet af treårsfristen i planlovens 56, stk. 1 og naturbeskyttelseslovens 66, stk.2. Ejeren søgte om en ny tilladelse med samme indhold og samme vilkår som blev meddelt i Helsingør Kommune meddelte den 23. maj 2014 landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggeli n- jen til opførelse af en helårsbolig på ejendommen. Kommunens afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Helsingør (DN). Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstede ved afgørelse af 29. oktober 2014 kommunens landzonetilladelse på vilkår, at det nye stuehus skal tilpasses den eksisterende bygningsmasse på ejendommen efter nærmere aftale med teknisk forvaltning, at bygningstegninger skal godkendes af teknisk forvaltning før der bliver fremsendt byggeandragende, og at helårsboligen i den eksisterende bygningsmasse skal nedlægges således, at bygningen indgår i det fredede bygningskompleks. Anmodningen om genoptagelse Medejerne har oplyst, at ejendommen Gurreholmvej 6, 3000 Helsingør, er en fællesejet landeje n- dom, ejet af seks søskende og en kusine. Medejerne har anført, at ansøgningen ikke er behandlet efter reglerne idet de øvrige seks medejere ikke har været hørt i ansøgningsprocessen; ligesom de ikke vidste, at der var blevet søgt på ny. Medejerne har på denne baggrund anmodet om, at landzonetilladelsen annulleres. Medejerne har nærmere redegjort for ansøgers formål med at søge tilladelse til at opføre boligen på ejendommen og oplyst, at de ville have protesteret mod både ansøgningen og en evt. tilladelse, hvis de havde haft kendskab hertil. Medejerne har nærmere redegjort for myndighedsbehandlingen og den korrespondance, der er ført i sagen. 2

3 Helsingør Kommunes bemærkninger til anmodningen om genoptagelse Kommunen har oplyst, at der ikke blev indhentet fuldmagter fra medejerne, fordi ansøgningen var en kort genansøgning i anledning af en udløben landzonetilladelse fra 19. maj 2004 til samme projekt. Kommunen blev først opmærksom på, at medejerene ikke var informeret om ansøgningen, da en af dem bad om aktindsigt den 12. maj Kommunen gav aktindsigt og medsendte et orienteringsbrev, som kommunen har henvist til i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Af brevet fremgår bl.a. (citat fra brevet): Vi beklager, at vi ikke har inddraget jer øvrige ejere ved behandling af landzonesagen i Det skyldes at: Vi ikke har haft grund til at tro, at ansøgningen ikke var tiltrådt af jer øvrige ejere. Tidligere afgørelser og klagenævnsafgørelser også kun er sendt til en ejer, så vi ikke har anet uråd. Her er tale om rammesættende (principielle) afgørelser efter planlovens landzonebestemmelser (planlovens 35 stk. 1) og bestemmelse om skovbeskyttelse (naturbeskyttelseslovens 17). Vi har således ikke modtaget og behandlet et konkret projekt. Ved konkret ansøgning (byggeprojekt) ville vi under alle omstændigheder have krævet fuldmagt, hvis en ejer søgte på de øvriges vegne. Det er fast procedure, når vores byggeteams modtager ansøgninger. Rammetilladelser og fuldmagter Her i landzoneadministrationen beder vi generelt om fuldmagter og orienterer samtlige ejere, når vi behan d- ler sager om lovliggørelse. Når vi ved, at der er større juridiske og økonomiske forpligtelser forbundet med sagen. I tilfældet her, er her imidlertid tale om en principiel tilladelse, der kun kan udnyttes, når der er givet bygg e- tilladelse til et helt konkret projekt. Det havde været god forvaltningsskik, hvis vi havde sendt høringer, høringssvar og afgørelser til jer. Men som sagt har vi troet, at det retlige forhold mellem jer ejere var afklaret. Kommunen har videre oplyst, at ansøger gav indtryk af, at han alene drev ejendommen, idet han boede på ejendommen alene hele året. I forbindelse med genansøgningen den 18. april 2013 er naboerne hørt. Høringen er lovpligtig (planlovens 35 stk. 4). Ved samme lejlighed blev ansøgningen sendt til orientering i Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, idet det er praksis i kommunen. Ved ansøgningen i 2004 var Frederiksborg Amt myndighed for naturbeskyttelsesloven herunder skovbyggelinjen i naturbeskyttelseslovens 17. Det var dengang lovpligtigt at kommunen skulle høre amtet forud for behandling af landzoneansøgninger og afvente amtets dispensationsbehandling. 3

4 I dag bliver både skovbyggelinjen og landzonereglerne administreret af kommunen. Der er endvidere gennemført en lovændring (regelforenkling) med virkning fra 1. januar Ændringen betyder, at der ikke længere skal dispenseres fra skovbyggelinjen, når kommunen giver landzonetilladelse. Høringsparterne er derfor ikke helt de samme ved de to behandlinger. Medejernes kommentar til kommunens bemærkninger Medejerne har bl.a. oplyst, at de ikke ønsker den eksisterende bolig på ejendommen nedlagt. Ansøgerens bemærkninger Ansøger har oplyst, at han ikke er enig i klagen, og har nærmere redegjort for forhistorien, herunder for myndighedsbehandlingen og korrespondancen mellem ham og medejerene. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet betragter anmodningen om annullering som en anmodning om, at nævnet genoptager behandlingen af sagen. Natur- og Miljøklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen, har nævnet pligt til at genoptage sagen og vurdere den på ny. Næ v- net kan også have pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Desuden kan væsentlige nye retlige forhold betyde, at nævnet er forpligtet til at genoptage en sag, f.eks. hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 29. oktober 2014 er truffet på grundlag af bestemmelserne i planlovens 35 og naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinjen. Afgørelsen er truffet ud fra de hensyn til bl.a. planlægningsmæssige, naturmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af de nævnte interesser. Spørgsmålet om ansøgers fuldmagtsforhold og forholdet til øvrige medejere af ejendom er et privatretlige forhold, der henhører under domstolene. Nævnet tager ikke spørgsmål om fuldmagtsforhold op af egen drift i en klagesag. Natur- og Miljøklagenævnet afslår på denne baggrund anmodningen om at genoptage sagen. Lena Kongsbach Ankechef / Michael Trier Jacobsen Fuldmægtig 4

5 Afgørelsen er sendt pr. til: Afgørelsens adressat: Ursula Krabbe, De bedes venligst orientere de øvrige medunderskrivere Første instans Helsingør Kommune, Center for Teknik, Miljø og Klima - Natur og Miljø, 13/8536 og 14/13603 og 15/10118, mail@helsingor.dk og cc: hwa02@helsingor.dk Ansøger: Erling Krabbe, EKR@nst.dk 5