Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser. Høring. EM 2008 / XX J. nr.

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø Høring Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser EM 2008 / XX J. nr. Efterårssamling 2008

2 2

3 Forord Hermed fremlægges Landsstyrets redegørelse om ensprisreformens konsekvenser. Formålet er, at få belyst konsekvenserne for forskellige samfundsgrupper, vurdere om reformen sammen med skattereformen har virket efter hensigten, samt lægge op til debat om den fremtidige prisstruktur. Fra flere sider har der været rejst kritik af ensprisreformen. Særligt hvordan nogle lavindkomstgrupper er blevet ramt af prisstigninger på el og vand. Selv om skatte- og ensprisreformerne samlet har medført et større rådighedsbeløb for de fleste familier. At nogle har fået det bedre, betyder ikke at vi ikke skal hjælpe de lavindkomstgrupper, som har fået færre penge mellem hænderne. Derfor skal vi vurdere hvordan disse grupper bedst hjælpes. Det kan gøres gennem en ændring af tarifstrukturen. Det bedste vil dog være, at der sker en målrettet indsats for de svageste grupper. Den største udfordring i forhold til fremtidens energipriser er verdensmarkedsprisen på råolie. Her i Grønland betaler vi en meget lav pris for olieprodukter. Det skyldes ikke kun fraværet af afgifter, men også godt købmandskab hos KNI A/S. Selskabet indgik i 2006 en prissikringsaftale på råolien, som sikrer billige forsyninger, selv om verdensmarkedsprisen stiger. Denne prissikring udløber imidlertid i Derefter skal KNI A/S ud og købe olien til priser der forventes at overstige de nuværende priser. Selv om KNI A/S arbejder for at sikre fortsat lave og stabile oliepriser, skal en ny prisstruktur på energiforsyning vedtages med denne viden i klar erindring. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at vedtage kortsigtede løsninger, som sikrer enkelte grupper små besparelser, uden at tage forbehold for de potentielle stigninger, der venter fra Endelig skal en ny prisstruktur fremme et energiforbrug, som imødegår klimaforandringer. Der skal være incitament til energibesparelser og investeringer i vedvarende energikilder. Det er mit håb, at denne evaluering kan være udgangspunkt for en saglig debat, der kan føre frem til en langsigtet opbygning af tarifstrukturen. En tarifstruktur som tager højde for de samfundsøkonomiske formål, der lå bag ensprisreformen, og som imødekommer fremtidens udfordringer, særligt højere oliepriser. Kim Kielsen Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer September

4 FORORD 3 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 6 2 BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FORMÅL MED ENSPRISREFORMEN FORMÅLET MED EVALUERINGEN STATUS OG UDFORDRINGER 11 3 PRIVATFORBRUGERE TARIFSTRUKTUR OG PRISUDVIKLING TARIFSTRUKTUR PRISUDVIKLING UDVIKLING I PRODUCEREDE ELMÆNGDER HELE GRØNLAND NUUK NANORTALIK OPSUMMERING UDVIKLING I PRODUCEREDE VANDMÆNGDER HELE GRØNLAND NUUK NANORTALIK OPSAMLING ØKONOMISKE EFFEKTER FOR PRIVATFORBRUGERNE SKATTEREFORMEN EFFEKTERNE AF ENSPRISREFORMEN OG SKATTEREFORMEN FOR FORSKELLIGE INDKOMSTTYPER ENSPRISREFORMENS EFFEKT PÅ DAGLIGVAREPRISER REALLØNSUDVIKLING OMFORDELING MELLEM BORGERNE BOSÆTNINGSMØNSTER BEFOLKNINGENS KENDSKAB TIL REFORMEN KONKLUSION FOR PRIVATFORBRUGERE 30 4 ERHVERVSFORBRUGERE TARIFSTRUKTUR OG PRISUDVIKLING TARIFSTRUKTUR PRISUDVIKLING SÆRLIGT LAVE TARIFFER TILSLUTNINGSBIDRAG UDVIKLING I PRODUCEREDE ELMÆNGDER UDVIKLING I PRODUCEREDE VANDMÆNGDER REJE-/FISKEINDUSTRIEN HOTELBRANCHEN 38 4

5 4.7 ØVRIGE ERHVERV KONKLUSION FOR ERHVERVSFORBRUGERNE 39 5 FREMTIDIG TARIFSTRUKTUR OMFORDELING TIL LAVINDKOMSTGRUPPER UDLØB AF PRISSIKRINGSAFTALE PÅ RÅOLIE MODELLER FOR FREMTIDIG PRISSTRUKTUR GENINDFØRELSE AF NATIONAL ENSPRIS NATIONAL ENSPRIS FOR ALLE INKLUSIVE ERHVERV KOMMUNALE ENSPRISER KOMMUNALE ENSPRISER FOR ALLE INKLUSIVE ERHVERV STATUS QUO NUVÆRENDE STRUKTUR, MED TRE-ÅRIG BEREGNINGSPERIODE NUVÆRENDE STRUKTUR, MED LAVERE MAKSIMALPRIS FINANSIERET VIA EN HØJERE MINIMALPRIS NUVÆRENDE STRUKTUR, MED LAVERE MAKSIMALPRIS FINANSIERET VIA REDUKTION AF TILSKUD TIL SÆRLIGT LAVE TARIFFER TIL FISKEINDUSTRIEN NUVÆRENDE STRUKTUR, MEN MED LAVERE PRISER FINANSIERET VIA EN FOND 49 6 TABELOVERSIGT: 50 7 FIGUROVERSIGT: 50 8 BILAGSOVERSIGT: 50 5

6 1 Sammenfatning og konklusioner I denne redegørelse belyses ensprisreformens konsekvenser for såvel private forbrugere som erhvervslivet. Derudover beskrives en række mulige modeller for en fremtidig tarifstruktur. Den fremtidige tarifstruktur skal tage højde for kommende store olieprisstigninger, som kan forventes i de kommende år. Verdensmarkedsprisen på råolie nærmer sig 150 $, hvilket er ca. 2,5 gang mere end hvad Polaroil køber råolie til i dag. Derfor kan eventuelle tiltag på energiområdet såsom tilskud til lavere priser eller omfordeling blive meget dyre eller miste deres effekt, såfremt tarifstrukturen ikke afspejler de reelle omkostninger. På trods af at hensigten med ensprisreformen er mere kostægte priser, sker der stadig en stor omfordeling mellem forbrugerne. Det er primært Landskassen samt el og varmekunder i Nuuk, som betaler, mens at der gives indirekte tilskud til elkunder i bygderne samt fiskeindustrien. Således er det kun 10 pct. af befolkningen, som bor i områder med maksimalpris på el og 40 pct. af befolkningen, som bor i områder med maksimalpris på vand. Det betyder, at forbrugere i maksimalprisområder betaler mindre end omkostninger, idet priserne bliver holdt kunstigt nede med tilskud. Og en andel forbrugerne i maksimalprisområder betaler ikke udgifterne til el eller vand, idet nogle henter vand ved taphuse mens kommuner hjælper de svageste med regninger til el og vand. Dermed er der et flertal af befolkningen, som ikke er hårdest muligt påvirket af ensprisreformen. Når ensprisreformen sammenholdes med skattereformen har størstedelen af befolkningen fået et større rådighedsbeløb. Det er først og fremmest højindkomstgrupper på lokaliteter, hvor der betales maksimalpriser for både el og vand, der er ramt af ensprisreformen. Ensprisreformen har ikke påvirket bosætningsmønstret. Der er en langsom fraflytning fra bygderne, men den er ikke ny og ensprisreformen har ikke øget flytningen. Erhvervslivets konkurrenceevne er ikke synligt påvirket af ensprisreformen, da el- og vand udgør en lille andel af erhvervslivets samlede udgifter. Der er dog en mulighed for, at eksempelvis dagligvarepriser kan blive påvirket en smule. Et formål med ensprisreformen var, at fiskeindustrien skulle placeres hvor der var overskud af el og vand. Det har dog vist sig, at el- og vandtariffer ikke har nogen effekt på hvor fiskeindustrien placerer sig. Et af incitamenterne for fiskeindustrien skulle være, at der blev indført et tilslutningsbidrag, som skulle betales hvis en virksomhed påførte Nukissiorfiit nye investeringer. Det har ikke været muligt at skabe en model, som opfyldte alle økonomiske og juridiske krav, samt skabte rimelige vilkår for fiskeindustrien. 6

7 Fiskeindustrien betaler som en del af ensprisreformen kun en tredjedel af de lokale enhedsomkostninger for el og vand. Denne rabat udgør i 2008 ca. 102 mio. kr. som finansieres af Landskassen og andre kunder, primært varmekunderne i Nuuk. I det hele taget sker der en stor omfordeling sted som illustreret i denne figur: ,24 43,46-14,26-13,81-45,32-73,05 Omfordeling til fiskeindustrien Omfordeling til maksimalpriskunder Omfordeling fra elkunderne i Nuuk Omfordeling fra varmekunder kysten Omfordeling fra varmekunder Nuuk Driftbevilling til Nukissiorfiit Af ovenstående figur ses det, at Landskassen bidrager med et tilskud til Nukissiorfiit på 73 mio. kr., mens at el- og varmekunder i Nuuk samlet bidrager med ca. 60 mio. kr. Midlerne bruges til at holde tarifferne ned for såvel fiskeindustrien som for forbrugere, der betaler maksimalpris. Det beløb der omfordeles fra varmekunderne i Nuuk vil blive større ved kommende olieprisstigninger. Det skyldes, at elvarmen i Nuuk produceres billigt med el fra Buksefjorden, men at forbrugerne betaler den landsdækkende enspris Samlet set kan det konkluderes at ensprisreformen har skabt større viden om de reelle omkostninger, men giver ikke fulde effekter, da der er tale om omfordeling. Desuden kan det siges at reformen har været til gavn for befolkningen i byer, mens folk i bygder og yderdistrikter er negativt påvirket. Uanset hvilken model der vælges vil der være fordele og ulemper. Derfor må det i sidste ende være de politiske målsætninger der afgør valget. Men når valget træffes skal der være opmærksomhed på at hver enkelt mulighed har både positive og negative konsekvenser. Genindføres det gamle ensprissystem vil der ikke være borgere, der betaler mere end andre. Desuden er ordningen nem at administrere. Indføres der efter den fem-årige overgangsperiode kostægte priser i hele landet, uden maksimal- og minimumspriser, vil langt den største del af befolkningen opleve billigere 7

8 tariffer. Og selv om alle målene med ensprisreformen ikke er nået, har en stor del af befolkningen haft glæde af reformen. Desuden vil der være samfundsøkonomiske gevinster som er nødvendige, hvis målet om en selvbærende økonomi skal opnås. Hertil er gennemsigtighed væsentligt, således at det er muligt at træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. Der er således fordele ved begge yderpunkter, som også kan betragtes som ulemperne ved den modsatte model. En enspris vil være negativ for samfundsøkonomien, mens at kostægte priser vil ramme befolkningen i bygder og yderdistrikter. Det skal overvejes om den model der vælges, er den mest hensigtsmæssige for at nå de mål, der ønskes. Frem for at give tilskud via el- og vandtarifferne bør der målrettes en indsats mod lavindkomstgrupper. Til sidst i redegørelsen gennemgås forskellige modeller for en fremtidig tarifstruktur, som kan bruges som oplæg for en debat. Ønskes det at fortsætte med ensprisreformen, men dog imødekomme nogle af de befolkningsgrupper som er hårdest ramt af prisstigninger, kan tarifstrukturen fastholdes, blot med en sænkning af maksimalprisen for el til 3,25 kr./kwh. Sænkningen af maksimalprisen kan for eksempel finansieres ved at ophæve fiskeindustriens særligt lave tariffer, der i forvejen er et skjult subsidie i modstrid med formålet bag ensprisreformen. Samtidig forfordeler de særligt lave tariffer et erhverv frem for andre. Anbefalingen i denne redegørelse er, at der træffes et klart valg mellem national enspris og kostægte priser. Uden at der føres fordelingspolitik via el- og vandtarifferne. Desuden anbefales det, at de særligt lave tariffer til fiskeindustrien afskaffes og erstattes af en mulighed for storkunderabat til alle virksomheder. En rabat der skal forhandles direkte med Nukissiorfiit, og bestemmes af hvilken mængde virksomheden vil aftage, samt af hvilke energiressourcer, der er til rådighed på den pågældende lokalitet. 8

9 2 Baggrund og forudsætninger Ensprisreformen på el, vand og varme blev indført på linie med reformer af andre ensprissystemer på fragt og varer. Ændringen af ensprissystemerne er en følge af en proces, der startede i 1996, hvor en evaluering af landets økonomiske strukturer blev taget op til overvejelse. Flere rapporter i de efterfølgende år påpegede de økonomisk uhensigtsmæssige konsekvenser af ensprissystemerne. På den baggrund vedtog Landstinget i 2004 Overgangs- og udligningsordning for at omlægge prissystemet for el, vand og varme. Beslutningen indebar, at tarifferne i perioden skal gå i retning af mere kostægte priser. Samtidig blev der vedtaget en skattereform, hvori bundfradraget blev hævet, således at lavindkomstgrupper blev kompenseret for stigende el- og vandpriser. I forbindelse med beslutningen i 2004 blev det vedtaget, at der skulle ske en evaluering på FM08. Da der imidlertid blev fremlagt en statusevaluering på FM07 blev den endelige evaluering udskudt til EM08 for at få de nyeste tal med. 2.1 Formål med ensprisreformen Baggrunden for at indføre ensprisreformen var, at det gamle ensprissystem blev vurderet til, at være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. Først og fremmest var omfordelingen uigennemskuelig, og derved kunne andre omfordelingstiltag undermineres. Desuden afspejlede priserne ikke de reelle omkostninger. Dermed kunne lokale investeringer og forbrug være urentable ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Eksempelvis når virksomheder, der kræver meget el og vand, placeres, hvor det er dyrest at producere. De nævnte uhensigtsmæssigheder er problematiske i forhold til målet om at skabe en selvbærende økonomi. Det skyldes, at det gamle system hverken fremmede erhvervsudvikling eller gav incitamenter til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Derfor skrev Selvstyrekommissionen i sin betænkning: Selvstyrekommissionen anbefaler, at forbrugerne informeres om den kostægte pris for den vare eller tjenesteydelse, de modtager, samt hvordan prisreduktionen finansieres. Dette vil give større indsigt i og dermed også en øget debat om rimeligheden i tilskud til såvel lokalområder, enkeltpersoner som til virksomheder 1 Denne anbefaling tydeliggør principperne bag ensprisreformen. Der skal skabes en tarifstruktur, der fremmer en optimering af samfundets ressourcer. Mere konkret er formålet med ensprisreformen på el, vand og varme er derfor at: 1 Betænkning afgivet af Selvstyrekommisionen, s

10 Synliggøre de faktiske omkostninger Sikre at erhvervslivets investeringer sker på et oplyst grundlag Sikre at lokale investeringer og forbrug svarer til de samfundsøkonomiske omkostninger Sikre at erhverv, der bruger meget el og vand, ikke placeres, hvor el og vand koster mest at producere Synliggørelse af subsidier. Samtidig var der fordele ved det gamle system, som i videst muligt omfang skulle bibeholdes. Det drejer sig om følgende: En enkel prisstruktur Solidaritetsprincip Stabile priser 2.2 Formålet med evalueringen Denne evaluering skal belyse, hvorvidt målene med ensprisreformen i kombination med skattereformen er opnået. Ligeledes skal det belyses, om der har været nogle uhensigtsmæssige konsekvenser af reformen. Evalueringen vil ske med udgangspunkt i to kundegrupper: private forbrugere og erhvervsforbrugere. Der vil kun blive foretaget en analyse af de direkte konsekvenser som skatte- og ensprisreformen har haft. Det betyder, at der ikke vil blive foretaget en analyse af hvordan den økonomiske udvikling har været for borgere og erhvervsliv siden I stedet foretages en sammenligning af, hvordan ensprisreformen har påvirket de enkelte el- og vandforbrugere, sammenlignet med en fremskrivning af hvordan situationen havde været hvis den gamle tarifstruktur var fortsat uændret Afslutningsvis vil evalueringen blive sammenholdt med de udfordringer som energiområdet byder på og munde ud i en række modeller for, hvordan en ny tarifstruktur kan udformes. For at kunne belyse ovenstående vil evalueringen beskrive følgende: om reformen har virket efter hensigten udviklingen i el- og vandproduktion samt i el- og vandforbrug. de økonomiske effekter for privat- og erhvervsforbrugere eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af skatte- og ensprisreformen, og metoder til at afhjælpe disse udfordringer på energiområdet, der kan påvirke tarifferne modeller for en mere hensigtsmæssig tarifstruktur Dette vil føre frem til en anbefaling, som kan være udgangspunkt for Landstingets debat om hvordan tarifstrukturen på el, vand og varme skal være i fremtiden. 10

11 2.3 Status og udfordringer Siden vedtagelsen af ensprisreformen i 2004 har energiforsyningsområdet udviklet sig. Der er påbegyndt en øget udnyttelse af vandkraftpotentialerne, som kan få positiv betydning for forbrugerne i de pågældende lokalområder i kraft af lavere enhedspriser. Narsaq og Qaqortoq vil i 2008 modtage elektricitet fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq, Sisimiut vil i 2009 få et vandkraftværk og muligheden for et vandkraftværk i Ilulissat undersøges også. Landsstyret arbejder derudover løbende for bedre rammer for udbredelsen af andre former for vedvarende energi. Men bortset fra opførsel af vandkraftværker, er der endnu ikke økonomisk rentable løsninger, der kan skabe tilstrækkelig energi til, at det kan påvirke den samlede energiforsyning og omkostningerne hertil. Dermed er vandkraft den eneste vedvarende energikilde, der kan få indflydelse på tarifstrukturen de kommende år. Oliefortrængning gennem øget brug af vedvarende energi skal ikke stå alene. Af hensyn til miljøet, skal der også ske en reduktion af energiforbruget. I Landsstyrets Strategi- og Handlingsplan for energiområdet er der lagt op til en række energibesparende og effektiviserende tiltag. For at skabe incitamenter for at gennemføre disse tiltag, skal der skabes en prisstruktur, hvor det kan betale sig for den enkelte at spare. I fremtiden vil et eventuelt sammenhængende forsyningsnet kunne påvirke tarifferne. I Sydgrønland vil der blive skabt forbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq. Der ud over skal der muligvis etableres energiforsyning til et aluminiumssmelteværk, som muligvis kan kobles sammen med bynære vandkraftværker. Et eventuelt transmissionsnet vil betyde udnyttelse af overskydende kapacitet og færre investeringer i back-up elværker. Verdensmarkedsprisen på råolie vil få større betydning for energipriserne end de nævnte forhold. KNI A/S har i dag en prissikring på råolie, der udløber med udgangen af Herefter er der en stor risiko for, at olien stiger i Grønland. Dette vil få stor betydning for elog varmepriser. KNI A/S arbejder løbende for at sikre stabile og lave priser på olieprodukter i Grønland på anden vis, og dermed begrænse stigningen på eltarifferne. En del af befolkningen i lavindkomstgrupper, får betalt deres el- og vandregning af kommunen. Men for de folk i lavindkomstgrupper som selv betaler, kan rådighedsbeløbet være påvirket hårdt af prisstigninger på el- og vand. Også selv om skattereformen gav dem et højere bundfradrag. Derfor har flere interessegrupper argumenteret for, at der skal ske en reduktion af tarifferne. Landsstyret er opmærksomt på problemstillingen og der er derfor sidst i denne evaluering fremlagt forskellige modeller for en fremtidig tarifstruktur. Det er vigtigt, at huske at ensprisreformen blev indført for at skabe en bedre samfundsøkonomi. En bedre samfundsøkonomi er også baggrund for, at Landsstyret i den Politisk-Økonomiske Beretning 2008 skriver, at overførselsindkomster skal målrettes de svageste og tilskud til opretholdelse af beskæftigelse skal afvikles. Derfor er omfordeling via 11

12 el- og vandtariffer ikke nødvendigvis den bedste løsning. Denne form for omfordeling vil ramme bredt, så også de bedst stillede i et område hvor tarifferne sættes ned får flere penge mellem hænderne, mens andre som har behov for et højere rådighedsbeløb ikke hjælpes. Blot fordi de i forvejen er så dårligt stillet, at de ikke selv betaler el og vand. Derfor skal der være et samspil mellem forskellige typer indkomstoverførsler, så der opnås en samfundsøkonomisk optimal tarifstruktur på el og vand, samtidig med, at der målrettet hjælp til dem, der har størst brug for det. På Landsstingets efterårssamling 2008 fremlægger Landsstyret et forslag til landstingsforordning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab. Landsstyret vurderer, at en omdannelse vil sikre en mere hensigtsmæssig drift af Nukissiorfiit og dermed en mere stabil og sikker forsyning til borgerne. Men en eventuel omdannelse vil ikke få betydning for tarifstrukturen. Tarifferne vil fortsat blive fastsat af Landsstyret. Uanset om Nukissiorfiit omdannes til aktieselskab. 12

13 3 Privatforbrugere 3.1 Tarifstruktur og prisudvikling Tarifstruktur Ved ændringer af tariffer for el og vand på baggrund af ensprisreformen er to mekanismer gældende: En årlig opjustering af maksimalprisen med 10 pct. af ensprisen i 2003 til maksimalt 50 pct. Løbende prisreguleringer som følge af ændrede lokale enhedsomkostninger. Herunder olieprisstigninger Ved ensprisreformen beregnes tarifferne indenfor en landsdækkende maksimalpris og minimumspris. Indenfor disse grænser er der lokale priser, der beregnes ud fra de lokale omkostninger for el og vand. Maksimal- og minimumpriserne på el og vand kan stige med 10 pct. årligt af priserne til maksimalt 50 pct. Hertil lægges Nukissiorfiits lokale enhedsomkostningsstigninger. Minimums- og maksimalpriser: Ensprisreformen er baseret på kostægte priser, hvor tarifferne er beregnet ud på baggrund af de lokale enhedsomkostninger. Ud fra et solidaritetsprincip er der dog blevet fastsat en minimalpris og en maksimalpris. Det betyder, at ingen betaler under minimalprisen, selv om det er billigere at producere el eller vand på den pågældende lokalitet. Provenuet benyttes sammen med tilskud fra Landskassen til at holde maksimalprisen nede. Forbrugere, der betaler maksimalpris betaler således mindre end det koster at producere el og vand på den pågældende lokalitet. De lokale enhedsomkostninger kan for eksempel skyldes stigende eller faldende personaleog/eller kapacitetsomkostninger samt oliepriser. På el har specielt de stigende verdensmarkedspriser på olie medført stigende enhedsomkostninger og dermed højere priser for forbrugerne. Det har den konsekvens, at der er en årlig maksimalpris på el og vand for, hvad borgene kan komme til at betale for el og vand i årerne På vand var maksimalprisen i 2006 på kr. 26,64 pr. m 3 og minimumsprisen på kr. 11,17 pr. m 3. Tilsvarende er maksimalprisen på vand i 2008 på kr. 31,97 pr. m 3 og minimumsprisen på kr. 11,68 pr. m 3. Som eksempel på en lokal prisstigning kan nævnes Ilulissat, hvor der i 2007 var stigninger på vandprisen på kr. 4,96 pr. m 3 i forhold til 2006, idet priserne steg fra kr. 11,17 pr. m 3. til kr. 16,13 pr. m 3. Her ses at der på de forskellige lokaliteter kan forekomme procentvise stigninger i priserne på el og vand, der er højere end de nævnte 10 pct., så længe maksimalprisen ikke overgås. Hvis en by eller bygd de foregående år har ligget væsentligt under maksimalprisen, samtidig med at der i beregningsåret har været store omkostningsstigninger lokalt, så vil byen eller bygden kunne opleve større prisstigninger end de nævnte 10 pct. Byen eller bygden vil dog aldrig opleve priser, der er højere end maksimalprisen for indeværende år. Da der naturligt 13

14 forekommer udsving i reinvesteringer i anlæg på de enkelte lokaliteter, så vil de byer samt bygder opleve variationer indenfor minimums- og maksimalprisen. Ligeledes er der fastsat en minimumspris for el og vand i ensprisreformens overgangsperiode Minimumsprisen er beregnet ved at være 50 pct. af ensprisen på el og vand i 2003, plus ændringerne i Nukissiorfiits omkostninger. Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger består af renter, afskrivninger, kapacitetsomkostninger, personaleomkostninger og vareforbrug, herunder olie Prisudvikling I tabel 1 er vist prisudviklingen på el, vand og varme fra 2003 til 2008, og i tabel 2 ses en opdeling på årsagerne til stigningerne i maksimal tarifferne på el og vand. Maksimalprisen er den pris, forbrugerne højst skal betale, også selv om enhedsomkostningerne i deres by eller bygd måtte være højere. Minimumsprisen er den laveste pris, der betales rundt om i landet. Tabel 1: Prisudviklingen på el, vand og varme 2003 til 2008 Elektricitet Enspris Maksimalpris Minimumspris (kr./kwh) (kr./kwh) (kr./kwh) 1. jan til 31. dec , jan til 31. dec , jan til 31. aug ,69 1,16 1. sep til 31. jan ,80 1,22 1. feb til 31.dec ,84 1,32 1. jan til 31. dec ,15 1,37 1. jan til - - 3,52 1,44 Vand Enspris Maksimalpris Minimumspris (kr./m3) (kr./m3) (kr./m3) 1. jan til 31. dec , jan til 31. dec , jan til 31. aug ,78 11,32 1. sep til 31. jan ,78 11,32 1. feb til 31. dec ,64 11,17 1. jan til 31. dec ,91 10,73 1. jan til ,97 11,68 Varme* Enspris Maksimalpris Mindste pris (kr./mwh) (kr./mwh) (kr./mwh) 1. jan til 31. dec , jan til 31. dec , jan til 31. aug , sep til 31. jan , feb til 31. dec , jan til 31. dec , jan til - 484, Kilde Nukissiorfiit * Tallene er for afbrydelig fjernvarme 14

15 Det ses, at i maksimalprisområderne er prisen på el steget fra 2,23 kr./kwh. pr. 1. jan til 3,52 kr./kwh. pr. 1. jan. 2008, hvilket svarer til en stigning på kr. 1,29. I samme periode er minimumsprisen faldet med 79 øre fra 2,23 kr./kwh. pr. 1. jan til 1,44 pr. 1. jan Priserne på vand er i maksimalprisområderne steget fra 21,53 kr./m 3 pr. 1. januar 2003 til 31,97 kr./ m 3 pr. 1. januar Omvendt er minimumsprisen på vand faldet fra 21,53 kr./ m 3 pr. 1. januar 2003 til 11,68 kr./ m 3 pr. 1.januar I perioden fra januar 2005 til januar 2008 ville oliepriserne have ført til en samlet forhøjelse af maksimalprisen for el på 46 øre pr. kwh. For at mindske effekter af stigende verdensmarkedspriser på olie for forbrugerne i maksimalprisområderne, besluttede Landstinget i 2006 at nedsætte maksimalprisen med 25 øre pr. kwh. Denne nedsættelse er finansieret ved at tage fra det provenu, som Nukissiorfiit får fra elvarmekunderne, der betaler det samme som andre varmekunder på trods af lavere produktionsomkostninger. I maksimalprisområderne har olieprisstigningerne således kun medført prisstigninger på 21 øre pr. kwh. i fra 2005 til Prissammenligningen mellem 2003 og 2008 skal generelt foretages med forsigtighed, idet oliepriserne i perioden er steget kraftigt, svarende til 0,46 kr. pr. kwh. Priserne blev også før ensprisreformen reguleret som følge af olieprisstigninger. De øvrige stigninger i de lokale enhedsomkostninger kan henføres til afskrivninger, men også omkostningsstigninger til lønninger, renteudgifter m.m. har påvirket enhedsomkostningerne. Enhedsomkostningerne var efter Nukissiorfiits egne effektiviseringstiltag på hovedkontoret i 2006 tilbage på 2003 niveauet. Tabel 2: Udviklingen i maksimalpriser på el og vand fra 2003 til 2008, fordelt på årsager El Vand (kr./kwh) (kr./m 3 ) Pris i ,23 21,53 Årlig 10-pct. forhøjelse af maksimalpris (2005, 2006, 2007, 2008) 0,89 8,61 Stigende omkostninger til personale og kapacitet (2003 til 2008) 0,12 1,76 Stigende omkostninger til olie (2003 til 2008) 0,46 0,00 Nedsættelse af maksimalpriser -0,25 0,00 Regulering af maxpris ,07 0,07 Maksimalpris 1. januar ,52 31,97 Kilde: Nukissiorfiit og Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger Der er forsat enspris på kollektiv varme. Prisen på afbrydelig fjernvarme er steget fra 462,00 kr./mwh pr. 1. januar 2003 til 484 kr./mwh pr. 1. januar Bilag 1 indeholder en tabel over prisudviklingen på el, vand og varme i alle byer og bygder fra 2003 til Heraf fremgår, at det primært er forbrugerne i bygder og mindre byer, der 15

16 betaler maksimalprisen, mens de større byer som hovedregel har lavere priser, fordi de bedre kan udnytte stordriftsfordele i el- og vandproduktionen. 3.2 Udvikling i producerede elmængder I nedenstående tabel 3 ses de producerede mængder af el i 2004 til 2007 i Nanortalik og Nuuk samt for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis Fiskeindustrien og Andre forbrugere samt det samlede forbrug. Andre forbrugere dækker over alle andre aftager af el end fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. De producerede mængder afspejler langt hen ad vejen det reelle forbrug, idet en ændret efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede mængder. Valget af Nanortalik og Nuuk er gennemgående i hele afsnittet for privatforbrugerne og er foretaget, fordi byerne dækker forskellige geografisk områder og derved repræsenterer forskellige priser på el og vand samt lønninger. På den måde sikres en bred skildring af effekterne af skatte- og ensprisreformen. Tabel 3: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 2004 til Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug Nanortalik Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % -9% -12% Nuuk Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i ) Procentvis ændring % 10% 19% Grønland i alt Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i ) Procentvis ændring % 12% 13% Kilde: Nukissiorfiit 1) Der er fratrukkket kwh, som bruges til afbrydelig el til kogning af rejer 16

17 3.2.1 Hele Grønland I tabel 3 fremgår det, at de producerede mængder el i Grønland i alt er steget med 18 pct. fra 2004 til Departementet for Infrastruktur og Miljø har fået udarbejdet en undersøgelse i april 2008 hos HS Analyse om befolkningens vurdering af ensprisreformen og dens betydning for deres økonomi og forbrug. Der er i undersøgelsen statistisk belæg for de fremhævede sammenfald og forskelle i evalueringen for hele landet samlet set, mens der for de enkelte byer/grupper af byer er en statistisk usikkerhed.. I de tilfælde, hvor der ikke er statistisk belæg, vil det fremgå specifikt, at der kun er tale om tendenser. En tilsvarende analyse blev i sommeren 2006 foretaget i forbindelse med den forrige evaluering af ensprisreformen. På landsplan svarede 35 pct. af undersøgelsens deltagere, at de havde øget deres forbrug siden ensprisreformen trådte i kraft. Det er en stigning fra 29 pct. i Svaret kan højst sandsynligt forklare stigningen på 12 pct. i producerede elmængder til Andre forbrugere fra I et samfund som er i konstant udvikling og hvor stadig flere dele af landet får mulighed for at købe og udnytte elektricitetsforbrugende produkter er det naturligt, at der løbende sker en stigning i forbruget af el. Det ses, at også respondenter fra små bygder har oplevet en stigning i el-forbruget. Når samfundet siden 2005 samtidig har oplevet stabil økonomisk vækst er det forståeligt, at en stor del af befolkningen har et stigende elforbrug. I undersøgelsen blev der også spurgt ind til, om borgerne havde gjort noget for at spare på strømmen, og hvis ja - hvad. De to mest almindelige initiativer til at spare på strømmen var at slukke lyset og bruge sparepære, hvilket kan have været medvirkende årsager til, at 10 pct. på landsplan svarede at de havde sænket deres elforbrug efter deres egen vurdering. Andelen der har forsøgt at reducere el-forbruget har ikke ændret sig siden Dengang ligesom nu ligger den på pct. Det ses endvidere at respondenter fra byer gør mere for at reducere el-forbruget end respondenter fra bygder. Respondenter fra bygder forklarer ofte selv, at de ikke kan reducere forbruget, da de i forvejen kun bruger det mest nødvendige el. Herudover er der formentlig ikke samme adgang til sparepærer, spareskinner og andre spareremedier i bygder som i byer Det ses også ved, at den erhvervsgruppe, der har sværest ved at reducere forbruget er fisker/fangere. Mange af disse bor i de mindre bygder og tilkendegiver, at de kun bruger den mest nødvendige el Nuuk Den samlede stigning i producerede elmængder i Grønland skyldes blandt andet, at de producerede mængder af el i Nuuk er steget markant i samme periode. Stigningen i Nuuk beror blandt andet på, at Andre forbrugere har aftaget større mængder el. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor Andre forbrugere har øget deres efterspørgsel. For det første kan lavere priser som følge af ensprisreformen have medført et større forbrug, 17

18 uden at det har medført en stigning i udgifter til el for den enkelte forbruger. For det andet er byggeriet af nye boliger i både Nuussuaq og Qinngorput taget til i omfang fra Endelig har udbygningen af bydele medført mere gadebelysning, hvilket har medført en permanent stigning i elforbruget i forhold til I holdningsundersøgelsen fra HS analyse viste en tendens til et uændret eller øget forbrug, da 26 pct. af borgerne i Nuuk mente, at de havde øget deres elforbrug efter 1. januar pct. mente, at deres forbrug var uændret, mens 11 pct. mente, at det var faldet. 16 pct. svarede ved ikke. Undersøgelsen understøttes af, at der har været en stigning i de producerede elmængder i Nuuk. I Nuuk var der i 2006 en tendens til, at en stor del af respondenterne var af den opfattelse, at deres elregning var blevet mindre i forhold til deres forbrug, mens at der i 2008 var en tendens til, at elregningen var uændret Nanortalik De producerede mængder af el i Nanortalik er faldet med 12 pct. fra 2004 til Det skyldes primært, et stort fald i forbruget hos fiskeindustrien i 2005 og 2006, grundet manglende produktion på den lokale fabrik. I begge år, var der også et mindre fald i forbruget hos de øvrige forbrugere. I 2007 steg mængden af produceret el igen til såvel fiskeindustrien som øvrige forbrugere. Årsagen til faldet i forbruget hos Andre forbrugere kan skyldes et svagt faldende befolkningstal. En anden årsag kan være, højere priser på el i byen som følge af ensprisreformen, og derved en lavere efterspørgsel. I HS analysen falder Nanortalik ind under Små byer. Tendensen for beboerne i disse byer var, at 66 pct. af dem enten mente, at deres elforbrug siden indførelsen af ensprisreformen var steget eller uændret. Det er et fald på ni procentpoint fra 75 pct. i Faldet i gruppen med stigende eller uændret forbrug modsvares af en stigning på 10 procentpoint fra 8 pct. til 18 pct. blandt dem som oplever, at deres energiforbrug er faldet. Dette stemmer overens med at den samlede produktion af el i små byer er relativ stabil, med et lille fald fra pct. af de interviewede i Små byer svarede, at deres elregning var vokset, hvilket er samme andel som i Derimod er den andel, som mener de betaler mindre i el siden ensprisreformens indførelse steget fra 5 pct. til 18 pct., hvilket stemmer overens med udviklingen i elpriserne i Små byer. I tabel 4 ses de producerede mængder el til Nuuk, Store byer og Små byer, og heraf fremgår det, at Andre forbrugere i små byer havde stort set samme forbrug i hele perioden. Andre forbrugere dækker blandt andet almindelige privatforbrugere, erhvervskunder, kommunale institutioner m.v. Derved er det umuligt at isolere, hvor meget el der er produceret til almindelige privatforbrugere. På den baggrund er det ikke muligt, at vurdere borgernes tilkendegivelser i Små byer om udviklingen i deres elforbrug faktisk stemmer overens med de faktiske producerede mængder af el. 18

19 Tabel 4: Producerede mængder el fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 2004 til Produceret el til: Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug Nuuk Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i 2007 * Procentvis ændring % 10% 19% Store byer** Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % 11% 11% Små byer*** Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Produceret el i kwh i Procentvis ændring % -1% 1% Kilde: Nukissiorfiit * Der er fratrukkket kwh, som bruges til afbrydelig el til kogning af rejer ** Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq *** Alle andre byer end Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq Opsummering Generelt set er elforbruget steget i hele landet siden ensprisreformen blev indført. Men undersøgelsen tyder på, at øgede priser på el i yderområderne som følge af ensprisreformen har fået folk til at sænke deres elforbrug. Der er dog kun tale om et lille fald, hvilket understøttes af at mange har oplevet et stigende forbrug. Omvendt har der generelt været stigninger i elforbruget i områder med faldende elpriser. 3.3 Udvikling i producerede vandmængder Nedenstående tabel 5 viser de producerede mængder af vand fra 2004 til 2007 i Nanortalik og Nuuk, samt for hele Grønland. Tabellen er opdelt på henholdsvis Fiskeindustrien og Andre forbrugere, samt det samlede forbrug. Andre forbrugere dækker alle andre aftagere af vand end fiskeindustrien, herunder de private forbrugere. De producerede vandmængder afspejler langt hen af vejen det reelle forbrug, idet ændret efterspørgsel og forbrug vil slå ud i de producerede mængder. 19

20 Tabel 5: Producerede mængder vand fordelt på Fiskeindustrien og Andre forbrugere for 2004 til Produceret vand Fiskeindustrien Andre forbrugere Samlet forbrug Nanortalik Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Procentvis ændring % 33% 23% Nuuk Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Procentvis ændring % 21% 19% Grønland i alt Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Produceret vand i m 3 i Procentvis ændring % 9% 3% Kilde: Nukissiorfiit Hele Grønland Der har samlet set været et lidt stigende vandforbrug i hele landet fra 2004 til Fiskeindustriens forbrug er stort set uændret i perioden, og stigningen skyldes derfor andre forbrugere, som har øget deres forbrug med 9 pct. HS analysen viste for hele landet, at 43 pct. af respondenterne havde et uændret vandforbrug, mens 19 pct. havde oplevet en stigning og 13 pct. en nedgang. Sammenlignet med undersøgelsen i 2006, er der sket et fald i gruppen med et uændret forbrug, mens der er en Forskelle i vandforsyning Mens der i byerne rundt om hele kysten er lagt rindende vand ind til de enkelte huse, er det i mange bygder stadig nødvendigt at hente vand ved kommunale taphuse. I disse bygder betaler kommunen for vandet, ikke de enkelte forbrugere. Dermed bliver borgerne på disse lokaliteter heller ikke påvirket af ændringer i vandtarifferne. stigning i antallet af respondenter med såvel et stigende som et faldende forbrug. Der er en tendens til, at befolkningen i højere grad har et uændret forbrug, jo mindre bosted de har. Således angiver 71 pct. af befolkningen i små bygder, at de har et uændret forbrug, men det i store byer er 46 pct. Nuuk er dog en markant undtagelse, idet der her er 74 pct. der angiver et uændret forbrug. 20

21 3.3.2 Nuuk I Nuuk faldt vandforbruget hos Andre forbrugere fra 2004 til 2006, for derefter at stige markant fra 2006 til 2007, til et niveau som ligger 21 pct. over niveauet for For fiskeindustrien er tendensen den omvendte med en stigning fra 2004 til 2006, og derefter et fald i I Nuuk svarede 62 pct. at de havde et uændret vandforbrug. Det er en stigning fra 54 pct. i Samtidig er andelen af respondenter med et stigende og et faldende forbrug stabilt på ca. 10 pct. for hver gruppe. Stigningen blandt dem der svarede uændret, skal findes i andelen af ved ikke besvarelser, der er faldet Nanortalik I Nanortalik gælder det, at vandforbruget er steget med omkring en fjerdel. Stigningen skyldes udelukkende et øget forbrug hos Andre forbrugere, da fiskeindustriens forbrug er faldet begge steder. I Nanortalik endda med 72 pct. I små byer som Nanortalik er der den samme andel af befolkningen som svarede, at deres vandforbrug var det samme før og efter 1. januar 2005 i forhold til det øvrige land. Det uændrede forbrug i små byer kan skyldes, at folk i mange bygder skal hente deres vand ved kommunale taphuse. Dermed må det antages, at der her ikke benyttes mere vand end nødvendigt, da det er besværligt og tidskrævende at anskaffe Opsamling Mens fiskeindustriens vandforbrug har været uændret er der sket en stigning i forbruget hos de øvrige forbrugere. Ved sidste evaluering af ensprisreformen, som kun havde tallene med for 2004 og 2005, blev det konkluderet, at vandforbruget var uændret, på trods af stigende priser, og dermed ikke påvirket af ensprisreformen. Det netop gennemgåede tal viser, at forbruget er steget frem mod Samtidig har de særligt lave tariffer ikke medført et øget forbrug hos fiskeindustrien. Dermed er der ikke noget der indikerer, at tarifferne på vand påvirker forbruget. Der er dog lokale forskelle, som gør det svært at konkludere på tallene. Eksempelvis at forbrugerne i mange bygder selv henter deres vand på et taphus. De betaler derfor ikke for vandet, hvilket kunne give incitament til et højt forbrug, mens at besværet ved at skulle hente vandet omvendt giver incitament til et lavt forbrug. 3.4 Økonomiske effekter for privatforbrugerne Skattereformen I sammenhæng med ensprisreformen blev der gennemført en omlægning af skattesystemet. Omlægningen havde virkning fra 1. januar 2005 og betød: - At personfradraget blev hævet fra kr. til kr. 21

22 - At standardfradraget blev hævet fra kr. til kr. - At den fælleskommunale udskrivningsprocent blev forhøjet fra 4 pct. til 6 pct. Formålet med skatteomlægningen var at forbedre de økonomiske vilkår for de laveste indkomstgrupper, mod at de bedre stillede betalte en marginalt højere effektiv skattesats. Skatteomlægningen medførte således, at de økonomisk dårligst stillede familier blev kompenseret for eventuelle negative økonomiske konsekvenser af den gradvise ophævelse af ensprissystemet. De fulde effekter af skattereformen slog igennem på én gang allerede i 2005, mens effekterne af ensprisreformen slår gradvist igennem frem til Men skatte- og ensprisreformerne skal fortsat sammenholdes fra og med 2006 for at forstå deres samlede effekter. Effekter af skatteog ensprisreformerne. I figur 1 er vist de økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen for enlige med forskellige indkomstbaggrunde. Det fremgår, at en enlig med en bruttoindkomst på skulle betale godt kr. mindre i skat efter skatteomlægningen, mens en enlig med en bruttoindkomst på skulle betale næsten kr. mere i skat efter omlægningen. Figur 1: De økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen for enlige fordelt på indkomst kr Indkomst Kilde: Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger. Anm: I udregningen antages en uændret kommunalskattesats på 25 pct. 22

23 3.4.2 Effekterne af ensprisreformen og skattereformen for forskellige indkomsttyper De økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen og ensprisreformen afhænger, som nærmere redegjort for i ovenstående, af den enkelte families indkomst og bosted. I tabel 6 er vist bruttoindkomst for tre udvalgte familietyper med to børn i 2008, hvis de er bosat i henholdsvis Kangaatsiaq eller Nuuk. Alle tre familietypers forbrug på el, vand og varme er sat til henholdsvis kwh. el, 480 m 3 vand og 23,38 MWh varme. For hver familietype er endvidere vist effekterne af ensprisreformen og skatteomlægningen på de enkelte familietypers rådighedsbeløb. Eksemplet er valgt for at kunne foretage en overskuelig sammenligning. Der er således ikke taget højde for, at der kan være store forskelle i forbruget hos en familie i Nuuk og Kangaatsiaq. En familie med et lavere forbrug vil få en større gevinst, da deres el- og vandregning er mindre, mens de stadig har fuld glæde af det øgede fradrag. Omvendt vil en familie med et højere forbrug få et lavere rådighedsbeløb. Det betyder dog ikke, at tallene er misvisende. Formålet med beregningerne er, at vise den effekt skatte- og ensprisreformen har haft, sammenlignet situationen hvis ikke skatte- eller tarifstukturen var ændret. Tabellen er delt i fire dele, hvor den første del viser familietypen, samt bosted og indkomst. Den næste del viser en fremskrivning af ensprisen, som den ville have været, hvis ikke ensprisreformen var blevet indført. Den tredje del er de faktiske priser for de tre byer, mens den sidste del er effekterne af ændringer. Således viser tabellen hvor meget de enkelte familiers rådighedsbeløb er steget eller faldet, sammenlignet med hvor meget de ville have haft, hvis ikke ensprisreformen var blevet indført. Tabel 6: Økonomiske effekter af skatte- og ensprisreformen for udvalgte familietyper (kr.) **** 2008***** 2008 Gevinst Fremskrevet Fremskrevet Faktisk Faktisk Gevinst ved ved Bruttoindkomst Vand El 2008 el i 2008 omlægning* reform effekt enspris enspris pris på vand i pris på skatte- enspris- Netto- Beskæftigelse By Kangaatsiaq ,29 2,51 31,97 3, En ufaglært og en faglært Nuuk ,29 2,51 19,34 1, Kangaatsiaq ,29 2,51 31,97 3, En skolelærer** og en butiksassistent*** Nuuk ,29 2,51 19,34 1, En chef og en Kangaatsiaq ,29 2,51 31,97 3, hjemmegående Nuuk ,29 2,51 19,34 1, Kilde: Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders beregninger. * Lønningerne er der kun beregnet grundlønnen og faste løntillæg. ** I skolelærens løn er kun indregnet grundlønnen og ikke løntillæg *** Butiksassistentens løn blev sidst reguleret i **** Enspris baseret på et Landskassetilskud på 17 mio. kr., som var niveauet før ***** Det antages el og vand priser m.m. holder niveauet fra januar gennem hele

24 Det ses blandt andet, at familier med indkomster fra en ufaglært og en faglært har kr. mere til rådighed i den ny skatte- og ensprisreform end de gammel reform i 2008, hvis familien bor i Nuuk. De har haft økonomisk fordel af ensprisreformen i form af lavere udgifter til el og vand. Samtidig er deres økonomiske råderum øget som følge af skatteomlægningen. Hvis familien i stedet bor i Kangaatsiaq, er dens økonomisk effekter anderledes end hvis de bor i Nuuk, da de i Kangaatsiaq oplever status quo. Det skyldes, at Kangaatsiaq ligger hvor produktionsomkostningerne både til el og vand ligger over den tilladte maksimalpris. Tabet på ensprisreformen i Kangaatsiaq er højere end gevinsterne ved skatteomlægningen, så familiens økonomisk råderum er samlet lidt mindre i forhold til den gamle reform. Dermed opvejer skattereformen ikke de negative konsekvenser af ensprisreformen, hvis en familie betaler maksimalpriser på både el og vand. Angående chefer, skal det bemærkes, at der i beregninger er benyttet kommunaldirektører. Men da lønnen varierer fra kommune til kommune, vil der være forskellige rådighedsbeløb for denne gruppe. Den sammenligning, der er foretaget her giver ikke et fuldstændigt billede af ensprisreformens konsekvenser, da der er forskelle på såvel indkomster som forbrugsmønster i de forskellige byer og bygder. Eksempelvis er der er flere akademikere og direktører i Nuuk end andre steder, mens at der er en del i yderområder som ikke betaler vand, da det hentes i taphuse. Der er derfor ikke tale om en konkret gennemgang af de reelle effekter for forbrugerne, men om en sammenligning af hvordan ensprisreformen har påvirket lokalt ud fra de samme forudsætninger. Samtidig er modelfamilierne valgt ud fra en vurdering af hvilke familietyper, der er typiske for hele landet, og det vil derfor være muligt at danne et billede af effekterne for befolkningen i den enkelte by og bygd, såfremt de enkelte forbrugere selv betaler deres forbrug. For yderligere husstandseksempler henvises til bilag 3 2, der indeholder de økonomiske konsekvenser af skatteomlægning og ensprisreform for en række familietyper bosiddende i både byer og i bygder Ensprisreformens effekt på dagligvarepriser Stigende priser på el og vand kan have en indirekte negativ effekt på dagligvarepriserne. KNI A/S forsyner bygder og yderdistrikter med varer gennem Pilersuisoq. Virksomheden har siden 2004 haft øgede udgifter til el og vand på ca. 7 mio. kr. Denne udgift bliver lagt sammen med virksomhedens øvrige udgifter som i sidste ende afgør prisniveauet i Pilersuisoq. Dette er ikke ensbetydende med, at varerne er steget med 7 mio. kr. i Pilersuisoq. Men der kan være en sammenhæng mellem en del af prisudviklingen i Pilersuisoq og ensprisreformen. Det er dog 2 Effekten forøgelsen af skattefradraget på de indkomstafhængige ydelser er ikke medtaget i beregningerne (note: I visse tilfælde vil disse effekter kunne have en signifikant positiv virkning på husstandens økonomi, i form af øgede offentlige ydelser / mindre bruger betaling) 24

25 ikke muligt at sige om dette er tilfældet eller i så fald i hvilken grad. De eventuelle effekter vil formodentlig også være gældende i Brugsen, Pisiffik og andre butikker Reallønsudvikling For at vurdere i hvilken grad ensprisreformen har påvirket lavindkomstgruppernes rådighedsbeløb, er det nødvendigt at analysere hvordan el- og vandpriserne påvirker disse gruppers samlede indkomst. I den forbindelse er det væsentligt at inddrage hvorvidt folk selv betaler hele eller dele af deres el- og vandregning. For personer, der modtager sociale ydelser som offentlig hjælp, førtidspension og alderspension, er det fast praksis i kommunerne, at der for hver enkelt laves en beregningsskema. Således sikrer kommunen, at vedkommendes faste udgifter, herunder el og vand betales, enten som offentlig hjælp eller som personligt tillæg til førtids- eller alderspensionen. Denne er i øvrigt afhængig af størrelsen af rådighedsbeløbet, der igen er forskellig fra kommune til kommune. Med hensyn til beboere på sociale institutioner som Ældrekollektiver, Ældreboliger, Bokollektiver, Bofællesskaber og Boenheder vil fælles forbrug på el og vand sædvanligvis blive fordelt mellem beboerne (undtagen fællesarealer, der betales over drift), der betaler deres faste udgifter af deres førtids- eller alderspension, evt. som personligt tillæg til pensionen. Iflg. Grønlands Statistik modtog i 2005: offentlig hjælp takstmæssig hjælp (i dag arbejdsmarkedsydelser) førtidspension alderspension Det har ikke været muligt, at få oplyst data omkring hjælp til el- og vandregninger på baggrund af de nævnte beregningsskemaer, da det er vanskeligt at opgøre hvor mange borgere eller lavindkomstgrupper der er tale om, samt at omfanget af opgaven gør, at det ikke er praktisk muligt i denne sammenhæng Omfordeling mellem borgerne Ensprisreformen er i gang med sit 4. år, hvilket har medført, at stadig flere betaler kostægte priser for el og vand. Der er dog stadig en stor del af befolkningen, der betaler kunstigt lave priser for el og vand på trods af højere lokale enhedsomkostninger. Denne del af befolkningen er derfor sikret en maksimalpris på el og vand (se afsnit 3.1). Idet maksimalprisen på el og vand ligger under den kostægte pris, ydes der derfor tilskud til el- og vandpriserne i byer og bygder med maksimalpriser. (Se bilag 5) 25