1. Generelt. Notat. Projekt Ballasttal Rambøll Danmark A/S. Plastindustrien i Danmark. EPS sektionen. J. Lorin Rasmussen

Transkript

1 Notat Projekt Ballasttal Rambøll Danmark A/S Kunde Emne Fra Til Plastindustrien i Danmark, EPS sektionen Ballasttal J. Lorin Rasmussen Plastindustrien i Danmark. EPS sektionen c/o Sundolitt A/S Att.: Claus Jørgensen Bredevej 2 DK-283 Virum Danmark Telefon Direkte Fax JLR@ramboll.dk Dato Generelt Ref 64736B JLR2633A(1) Ballasttallet er proportionaliteten mellem en reaktion under et belastet fundament og nedbøjningen. Enheden bliver således kn/m 3. Størrelsen er et mål for jordens stivhed, men kan ikke opfattes som en materialekonstant. Formålet med dette notat er skønsmæssigt at bestemme en jords ballasttal på baggrund af jordens styrke. For kohæsionsjord skønnes ballasttallet primært på baggrund af jordens udrænede forskydningsstyrke og for friktionsjord skønnes ballasttallet primært på baggrund af friktionsvinklen. Resultaterne i dette notat skal betragtes som vejledende værdier for ballasttal. Til dimensionering skal ballasttallet ubetinget bestemmes ved pladebelastningsforsøg på den aktuelle jord. Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 2. Definition af ballasttal og elasticitetsmoduler 2.1 Definitioner Der er per definition 3 forskellige elasticitetsmoduler, se Figur 1: E y Youngs modul, de vandrette spændinger er nul, uhindret sideudvidelse, som bestemt ved simpelt trykforsøg. E elasticitetsmodul fundet ved pladebelastningsforsøg. p E k elasticitetsmodul svarende til hindret sideudvidelse, konsolideringsmodulet, som bestemt ved konsolideringsforsøg. Youngs modul er det mest anvendte elasticitetsmodul inden for bygge- og anlægsarbejder. Tilstandene fremgår af Figur 1. Figur 1 Definition af elasticitetsmoduler E kan bestemmes efter følgende formel: p E p σ = ω δ A, hvor ω er,89 for en cirkulær stiv plade. σ δ er ballasttallet k, lig med vertikale spænding σ under pladen divideret med pladens nedsynkning δ. A er pladens areal Sammenhængen mellem E p og Youngs modul, E y er: E 1 = 1 υ p E 2 y Ref 64736B/JLR2633A(1) 2/1

3 Sammenhængen mellem E og konsolideringsmodulet, K er: p E p (1 2 υ) = K 2 (1 υ) Konsolideringsmodulet, K kan udtrykkes som Youngs modul, E y gennem følgende udtryk: K E y (1 υ) = (1 + υ) (1 2 υ) På baggrund af pladebelastningsforsøget kan Youngs modul herefter bestemmes til: E y =,789 (1 υ ) k D 2 E : Youngs modul y ν: Poissons forhold D: Pladediameter Da Poissons forhold som regel ikke kendes, anvendes generelt værdien,75 for størrelsen,789(1-υ 2 ). Ref.: Referenceblad og DIN Herefter kan Youngs modul skrives som: E y =, 75 k D 2.2 Ballasttallet bestemt af elasticitetsmodul for ler Youngs modul er tilnærmelsesvis lineær proportional med en lers udrænede forskydningsstyrke. Konsolideringsmodulet er en funktion af Youngs modul, jf. afsnit 2.1. Konsolideringsmodulet, K kan erfaringsmæssigt for intakte uorganiske danske leraflejringer skønnes som en konstant multipliceret med vingestyrken af leren, c v og divideret med lerens vandindhold, W (%). Ref. DS 415. K c = 4 v W Vælges Possion s forhold til,4 kan ballastallet for en Ø 3 mm plade herefter udtrykkes ved: Ref 64736B/JLR2633A(1) 3/1

4 cv k = 8, 3 (MPa/m) W I Figur 2 er ballasttallet optegnet som funktion af den udrænede forskydningsstyrke dels for et vandindhold på 1%, dels for et vandindhold på 2%. Disse vandindholdprocenter er typiske ydreværdier for dansk moræneler. Referenceplade Ø 3 mm W=1% W=2% Udrænet forskydningsstyrke (kpa) Figur 2 Ballasttal som funktion af den udrænede forskydningsstyrke 2.3 Ballasttallet bestemt af elasticitetsmodul for sand For sand kan konsolideringsmodulet udtrykkes ved: Ref. Janbu. K,5 = M ( σ pa), hvor M er en konstant som er en funktion af friktionsvinklen σ er spændingen på sandoverfladen p er en referencespænding=1 kpa a Vælges Possions forhold for sand til,3, kan ballasttallet - for en Ø 3 mm plade- herefter udtrykkes ved: Ref 64736B/JLR2633A(1) 4/1

5 k 3,25,5 =,7 ϕ ( σ 1) I nedenstående Figur 3 er ballasttallet afbildet som funktion af friktionsvinklen for to forskellige spændingsniveauer, nemlig 2 og 1 kpa. Referenceplade Ø 3 mm 12 1 Spænding 2 kpa Spænding 1 kpa Friktionsvinkel Figur 3 Ballasttal som funktion af friktionsvinklen 3. Arbejdskurve for pladebelastningsforsøg 3.1 Definitioner Arbejdskurven for en pælespids kan beskrives svarende til Figur 4. Ref.: ISO/CD. I det følgende antages det, at arbejdskurven for en Ø 3 mm stiv plade er tilsvarende arbejdskurven på Figur 4. Stivheden, ballasttallet, kan herefter beregnes f. eks. svarende til en sekantstivhed svarende til stivheden ved 5% brud for kohæsionsjord og en initialstivhed for friktionsjord. Initialstivheden er valgt for friktionsjord, da stivheden for friktionsjord normalt er større end for kohæsionsjord. Ref 64736B/JLR2633A(1) 5/1

6 1.9.8 Initialstivhed Sekantstivhed Q/Qbrud Arbejdskurve z/d Figur 4 Arbejdskurve for plade z/d Q/Q b,2,25.13,5.42,75,73,9,1 1, Tabel 1 Punkter på arbejdskurven For kohæsionsjord kan brudbæreevnen på overfladen af jorden udelukkende for lodret, central last bestemmes til: Q = c N s i, hvor u c c c N er bæreevnefaktor, 5,14 c s c er formfaktor, 1,2 i c er hældningsfaktor, 1, For friktionsjord uden kohæsion kan brudbæreevnen på overfladen af jorden, udelukkende for lodret, central last bestemmes til: 1 Q = γ ' D Nγ sγ iγ + q N 2 q s q i q, hvor Ref 64736B/JLR2633A(1) 6/1

7 γ er den effektive rumvægt af jorden D er pladediameteren N γ og N q er bæreevnefaktorer s γ og s q er formfaktor,,6 og 1,2 i γ og i er hældningsfaktor, 1, q 3.2 Ballasttal for kohæsionsjord baseret på pladebelastningsforsøgets arbejdskurve Vælges stivheden svarende til sekant-hældningen af arbejdskurven, kan ballasttallet for kohæsionsjord udtrykkes ved:,5 6,2 c k =,13 D u For en Ø 3 mm plade bliver k: k = 795 c u I nedenstående Figur 5 er sekantstivheden afbildet som funktion af den udrænede forskydningsstyrke. 3 Referenceplade Ø 3 mm Udrænet forskydningsstyrke (kpa) Figur 5 Ballasttal som funktion af den udrænede forskydningsstyrke Ref 64736B/JLR2633A(1) 7/1

8 3.3 Ballasttal for friktionsjord baseret på pladebelastningsforsøgets arbejdskurve Vælges stivheden svarende til initial-hældningen af arbejdskurven, kan stivheden for friktionsjord udtrykkes ved: 1,25 γ D Nγ sγ iγ + q N 2 k =,2 D q s q iq For en Ø 3 mm plade bliver k på tørt sand: k = 675 Nγ + 27 N q I nedenstående Figur 6 er sekantstivheden afbildet som funktion af friktionsvinklen for tørt sand. Referenceplade Ø 3 mm Friktionsvinkel Figur 6 Ballasttal som funktion af friktionsvinklen 4. Sammenfatning I nedenstående Figur 7 og Figur 8 er ballasttallene afbildet for de to forskellige empiriske metoder i samme figur. Ref 64736B/JLR2633A(1) 8/1

9 3 25 W=1% W=2% Sekant Udrænet forskydningsstyrke (kpa) Figur 7 Ballasttal for kohæsionsjord Spænding 2 kpa Spænding 1 kpa Initial Friktionsvinkel Figur 8 Ballasttal for friktionsjord På baggrund af Figur 7 og Figur 8 kan følgende intervaller for ballasttal opstilles: Ref 64736B/JLR2633A(1) 9/1

10 Tallene er sammenstillet med anbefalede værdier angivet af Terzaghi. Kohæsionsjord: Udrænet forskydningsstyrke Ballasttal Ref.: Terzaghi (Mpa/m) (MPa/m) Fast ler c u=5 1 kpa Meget fast ler c u=1-2 kpa Hård ler c u>2 kpa >8 94 Friktionsjord: Friktionsvinkel Ballasttal Ref.: Terzaghi (MPa/m) (MPa/m) Medium fast lejret ϕ= Fast lejret ϕ= Meget fast lejret ϕ=> Referencer DIN Deutsche Normen. Plattendruckversuch DS 415 Dansk Ingeniørforenings norm for fundering. 3. udgave februar ISO/CD 1992 Petroleum and Natural gas Industries. Fixed Steel Offshore Structures. 21 Janbu, N. Soil models in offshore engineering. Geotechnique 35 No Muki, R Asymmetric problems of the theory of elasticity for a semi-infinite solid and a thick plate. Progress in Solid Mechanics, Vol. 1. North Holland Publishing Co. Amsterdam. Referenceblad for statiske pladebelastningsforsøg. Dansk geoteknisk Forenings Feltkomité, april 25. Terzaghi, Karl. Evaluation of Coefficients of Subgrade Reaction. Geotechnique, Ref 64736B/JLR2633A(1) 1/1