Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion Studienævn for Datalogi School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Masteruddannelsen i informationsteknologi foregår i et samarbejde mellem de vestdanske universiteter (Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU)) og udgør et modstykke til IT Universitetet i København. Samarbejdet mellem de tre universiteter går under navnet It-vest og administreres af et ledelsessekretariat i Aarhus. Uddannelserne under It-vest udgøres dels af 2-årige heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS-point under titlen cand.it. og dels af deltidsuddannelser på 60 ECTS-point som efter- og videreuddannelse på kandidatniveau, der i Danmark betegnes masteruddannelser. Deltagerne i masteruddannelsen i it er typisk ansatte i nord- og midtjyske it-virksomheder. Cand.it.-uddannelserne på de vestdanske universiteter administreres suverænt af de enkelte universiteter efter gældende regler udstukket af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Studieordningen for masteruddannelsen i it under It-vest er fælles for AAU, AU og SDU, og administreres via It-vests ledelsessekretariat i Aarhus. Masteruddannelsen i it består af tre linjer: Linjen i softwarekonstruktion, linjen i interaktionsdesign og multimedier og linjen i organisation. Studienævn for Datalogi er alene involveret i linjen i softwarekonstruktion. I nærværende rapport beskrives således masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion. Godkendelse af en studieordning kræver godkendelse på alle tre universiteter. Udkast til en studieordning (som sendes til godkendelse på de enkelte universiteter) udfærdiges af It-vests sekretariat efter faglige beskrivelser fra fagmiljøer på de tre universiteter og efter behandling i et koordinationsudvalg for den respektive linje. Koordinationsudvalgene består af videnskabelige medarbejdere (VIP) fra de relevante universiteter. Fra AAU deltager for linjen i softwarekonstruktion lektor Kurt Nørmark, Institut for Datalogi. Studieordningen for masteruddannelsen i it er modulært opbygget af faglige moduler (betegnet fagpakker) på hver 15 ECTS-point, som igen hver er opbygget af tre enkeltfag på hver 5 ECTS-point. En masteruddannelse i it under en given linje kan opbygges af 2-3 fagpakker inden for linjen, evt. suppleret med en fagpakke fra en af de to øvrige linjer, såfremt der kun vælges 2 fagpakker fra linjen, samt afsluttet med en specialiseringsfagpakke, hvor den studerende skriver sit masterspeciale. Den enkelte studerende vælger selv, hvilke fagpakker der skal indgå i masteruddannelsen og i hvilket tempo masteruddannelsen tages. Den studerende kan også vælge alene at tage dele af en masteruddannelse. En fuld masteruddannelse tager normalt mindst 2 år, hvorved studiet altså foregår på halvtid. Nærværende selvevalueringsrapport er struktureret som selvevalueringsrapporter for heltidsuddannelser, hvilket blandt andet qua at de studerende ikke fysisk er til stede på universitetet på andre tidspunkter, end de typisk 3 gange der er undervisning i et enkeltfag, at uddannelsen er modulopbygget, og at de studerende normalt er i job sideløbende med deltagelsen i undervisningen, gør, at flere af spørgsmålene i rapporten ikke har helt samme relevans som for heltidsuddannelser. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der for flere af spørgsmålene i rapporten er angivet, at spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Den lokale administration af masteruddannelsen i it blev i perioden varetaget af et fællessekretariat på Aalborg Universitet. I januar 2014 overtog Institut for Datalogi igen overtaget sekretariatsfunktionen for uddannelsens linje i softwarekonstruktion. Uddannelsens studieordning: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion Forkortelser anvendt i rapporten DSN = Studienævn for Datalogi SICT = School of Information and Communication Technology TEKNAT = Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet HUM = Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet AAU = Aalborg Universitet 2

3 AU = Aarhus Universitet SDU = Syddansk Universitet CS = Institut for Datalogi DES = Forskningsgruppen for Distributed and Embedded Systems på CS DPT = Forskningsgruppen for Database and Programming Technologies på CS IS = Forskningsgruppen for Information Systems på CS MI = Forskningsgruppen for Machine Intelligence på CS ECTS = European Credit Transfer System ECTS-point (eller blot ECTS) = enhed for omfang af studieaktiviteter (1 ECTS-point = 30 timers studieindsats, 60 ECTS-point = 1 års studium på fuld tid) E14 = efterårssemestret 2014 osv. F15 = forårssemestret 2015 osv. STADS = landsdækkende studieadministrativt system til registrering af studerendes studieaktiviteter QlikView = datavisualiseringsværktøj benyttet til blandt andet visning af data fra STADS Studieledelsen = studieleder og studienævn 3

4 Baggrund Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 0A er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4

5 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Fig. 1: Selvevalueringscyklussen I bilag 0A findes generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5

6 Indhold Baggrund...4 Opsummering...8 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion...8 Uddannelsens opbygning...8 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

7 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag 0A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag 0B: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN Bilag 2A: Referat af studienævnsmøde 20. maj Bilag 3A: Spørgeskema vedrørende evaluering af fagpakker under masteruddannelsen i it, softwarekonstruktion Bilag 3B: Evalueringsrapport vedrørende F12-masterspeciale i softwarekonstruktion Bilag 3C: Evalueringsrapport vedrørende E12-fagpakke i Intelligence and the Web Bilag 3D: Evalueringsrapport vedrørende F13-masterspeciale i softwarekonstruktion Bilag 3E: Evalueringsrapport vedrørende E13-fagpakke i indlejret sandtidssoftware

8 Opsummering [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Det bør overvejes at inkludere spørgsmål vedrørende den studerendes samlede oplevelse af masteruddannelsen i forbindelse med evalueringen af masterspecialet Side 15 Tabel 0A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Uddannelsens opbygning Som nævnt i indledningen er uddannelsen modulært opbygget og sammensættes af fagpakker, som den enkelte studerende selv vælger. Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der udbydes fra efteråret 2014 til foråret 2017 på linjen i softwarekonstruktion, hvilken institution der er ansvarlig for den enkelte fagpakke, samt et forventet tidspunkt for udbuddet af fagpakken. Der kan ske ændringer i det planlagte udbud. Udbuddet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10 i studieordningen), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. I følgende tabel er angivet enkeltfagenes belastning i ECTS-point samt en samlet oversigt over prøveforhold. 8

9 Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed og kryptologi Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed og kryptologi i praksis 1.2 Indlejret Sandtids Software Sandtidsprogrammering Hardware/software grænseflader og arkitekturer Indlejrede systemer i netværk 1.6 XML- og webteknologi XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt 1.8 Softwarearkitektur i praksis Grundlæggende softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur 1.11 Database design, udvikling og optimering Databasemanagementsystemer Geo- og tids databaser Databaser for udviklere: Kompleks data og logik i databasen 1.12 Business intelligence: analyse af store databaser Data warehousing og OLAP Data mining: vidensopdagelse i Avanceret Business Intelligence 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur Pålidelig software Pålidelig softwarearkitektur Projekt i pålidelighed 1.15 Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af indlejret software Modelbaseret analyse og design af indlejret software Test og verifikation af indlejret software Metoder og teknikker til robusthed 1.17 Intelligence and the web Intelligent Information Retrieval and Recommender Systems : Knowledge Discovery on the Web : Application of Intelligent Web techniques in an Industrial Context 1.18 Data Science og Big Data Introduktion til Data Science Modeller og analyser for Big Data Skalering til Big Data 1.19 Sikker softwareudvikling Sikker Software Webapplikationssikkerhed Sikker softwareudvikling I praksis 1.20 Netværkssikkerhed Grundlæggende netværkssikkerhed Hacker Space Trafikanalyse og netværkssikkerhed 1.21 Arkitektur og distribuerede systemer Cloud Computing og Arkitektur Avanceret Webprogrammering Internet of Things og Peer to peer netværk 1.22 Enterprise Information Search and Management Text processing Search and Metasearch Application of Enterprise Information search and management in an Industrial Context Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, Intern prøve, 7- skala Praktisk prøve, intern, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 1.23 Masterprojekt på linjen I sw-konstruktion 15 Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 9

10 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion Semester Forår Efterår Total Tabel 1A: Optag på masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014 Masteruddannelsen optager studerende i forårs- og efterårssemestre. Optaget har, jf. tabel 1A, været stabilt på omkring 20 studerende pr. år. Studieleder og studienævnsformand bedes følge op på ovenstående, samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen vurderer, at optaget om efteråret ligger på et tilfredsstillende niveau, hvorimod optaget om foråret ikke helt lever op til forventningerne, hvilket formodentlig skyldes at enkelte fagpakker har ligget i periferien af det behov, som virksomhederne i det nord- og midtjyske har. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Tabel 1B og 1C viser henholdsvis antallet af dimittender og årselever, antal og effektivitet for masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion. Disse er medtaget for at give et lidt bredere billede af uddannelsen, men giver som sådan ikke anledning til bemærkninger fra studieledelsens side. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

11 12/13 13/ Tabel 1B: Antal dimittender fra masteruddannelsen i it, linjen i softwarekonstruktion. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014 Af tabel 1B fremgår, at der på masteruddannelsen har været 14 dimittender i 2012/13 og 10 i 2013/14. En del af de studerende vælger alene at følge udvalgte fagpakker og/eller enkeltfag, hvilket resulterer i, at antallet af dimittender er lavere end antallet af optagne. År Årselev Antal Ratio Effektivitet , ,24 0, , ,22 0, , ,24 0, , ,26 0,53 Tabel 1C: Masteruddannelsen i Informationsteknologi, Softwarekonstruktion. Kilde: Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014 Tabel 1C viser de studerendes aktivitet på masteruddannelsen udtrykt ved årselever og antal studerende. En årselev udgør 60 ECTS-point 4. Det vil sige, at hvis en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point, udgør den/de én årselev (= 1 STÅ). Det vil med andre ord sige, at ratioen skal fordobles for at give et korrekt billede af masteruddannelsens effektivitet, idet de masterstuderende skal bestå 30 og ikke 60 ECTS-point pr. år. Det fremgår af tabel 1C, at de studerende på masteruddannelsen har tilmeldt sig hhv. 48% af aktiviteterne i 2011, 44 % i 2012, 48 % i 2013 og 53 % i Studieledelsen vurderer, at denne effektivitet er fuldt ud tilfredsstillende. 4 Masteruddannelsen har et omfang af 60 ECTS-point, og har en varighed på to år på deltid, hvis der ikke indlægges pauser. 11

12 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Studieordningens beskrivelse af adgangskravene til uddannelsen er følgende: Generelle forhold Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøger har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Stk. 2. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Stk. 3. Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav. Stk. 4. Ønsker den studerende, at en valgfagpakke fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i uddannelsen, skal den studerende opfylde adgangskravene for denne. Adgangskrav for de enkelte linjer Adgang til linjen i softwarekonstruktion gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion), IKT-ingeniør eller tilsvarende. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren kan dokumentere programmeringskompetencer inden for objektorienteret programmering og softwareudvikling svarende til fagpakken Programmering af store objektorienterede systemer der indgår i diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion). Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger skal have beskæftiget sig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it. Stk. 2. Adgang til linjen i interaktionsdesign og multimedier gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og bacheloruddannelsen i multimedier eller tilsvarende. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren har grundlæggende indsigt i og forståelse af forholdet mellem bruger og multimediesystem samt et basalt kendskab til interaktionsdesign. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger skal have beskæftiget sig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it. Stk. 3. Adgang til linjen i organisation gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, bacheloruddannelsen i informationsvidenskab, HA(dat.) og HD(I) eller tilsvarende. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren har kendskab til udvikling og implementering af it i en organisation og har kendskab til grundlæggende it-begreber. Relevant erhvervserfaring betyder, at den studerende skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, som ligger inden for linjens faglige område. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen konkluderer på denne baggrund, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget ækvivalerer adgangsgrundlaget for tilsvarende kandidatuddannelser; fx kandidatuddannelsen i datalogi. 12

13 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmålet giver ikke mening for masteruddannelsen i it, da denne er modulopbygget, hvor der ikke er forudsætningskrav mellem disse. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmålet er ikke relevant for masteruddannelsen i it, da denne ikke tilhører rækken af uddannelser, som giver kompetence til undervisning i de gymnasiale skoler. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Censorkorps for datalogi fik ny formand pr 1. april Kim Skak Larsen har pr mail d. 26. november 2014 informeret om, at der ikke blev udarbejdet årsberetninger under det tidligere formandskab. Årsberetningen 2014/2015 blev behandlet på studienævnsmødet 20. maj 2015 (Bilag 2A), men ingen kommentarer gav anledning til overvejelse af uddannelsernes tilrettelæggelse eller udvikling af prøve- og eksamenssystemet. 13

14 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 5 - og semesterevalueringerne 6, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der foretages en evaluering af den enkelte fagpakke efter dennes afslutning, som laves på baggrund af svar fra deltagerne på spørgeskemaet i bilag 3A. Der har på Aalborg Universitet i perioden været udbudt følgende fagpakker på linjen i softwarekonstruktion under masteruddannelsen i it (se også opsummeringen i starten af nærværende rapport): F12: Intelligence and the web E12: Business intelligence: analyse af store databaser F13: Indlejret sandtidssoftware E13: Database design, udvikling og optimering F14: Intelligence and the web (AFLYST) E14: Business intelligence: analyse af store databaser Derudover er der blevet gennemført 12 masterspecialer i perioden. Studienævnet har fra fællessekretariatet for masteruddannelsen i it på AAU modtaget følgende evalueringer af fagpakker fra de studerende på linjen i softwarekonstruktion: F12: masterspeciale i softwarekonstruktion (1 respondent) bilag 3B E12: fagpakken Intelligence and the web (6 respondenter) bilag 3C F13: masterspeciale i softwarekonstruktion (4 respondenter) bilag 3D E13: fagpakken Indlejret sandtidssoftware (9 respondenter) bilag 3E Der er bliver gennemført evaluering af E14-fagpakken efter afholdelsen af eksamen i denne i juni Det overvejende indtryk af kommentarerne fra de studerende på de gennemførte fagpakkeevalueringer er, at der er tilfredshed med uddannelsen. Der er dog en enkelt kommentarer om oplevelse af manglende samarbejde mellem institutionerne (AAU og AU). Det er imidlertid ikke studieledelsens oplevelse, at dette er en opfattelse, der deles med øvrige deltagere på uddannelsen, hvorfor den må skyldes specifikke forhold for denne ene studerende, som ikke umiddelbart giver anledning til, at studieledelsen overfor It-vest vil anmode om justering af gældende procedurer. 5 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 6 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 14

15 Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 7 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der bliver ikke lavet deciderede uddannelsesevalueringer for masteruddannelsen i it. Det bør overvejes at foretage uddannelsesevaluering i forbindelse med evalueringen af masterspecialet. Grundet uddannelsens fleksible modulstruktur kan sammenligning af evalueringer dog indebære visse vanskeligheder. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Koordinator har slået til lyd for, at antallet af minutter afsat til specialeeksamen hæves fra 45 til 60 minutter pr. studerende. Ønsket har været behandlet på et studienævnsmøde 25. marts 2015, og er blevet fremsat overfor It-vest, som endnu ikke har svaret. De forskellige universiteters forskellige regelsæt gør en ændring vanskelig at gennemføre. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmålet er ikke relevant for masteruddannelsen i it, da de studerende ikke opholder sig fysisk på universitetet andre end de få gange pr. enkeltfag, hvor undervisning foregår på universitetet. 7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 15

16 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Svaret på dette spørgsmål gives i form af tabel 4A, som viser sammenhængen mellem de enkelte uddannelsers fagelementer og de forskningsmiljøer på Institut for Datalogi, der leverer undervisning i de pågældende elementer. Semester Fagpakker og enkeltfag Forskningsmiljøer Forår 2012 Intelligence and the web Machine Intelligence Intelligent informationssøgning og anbefalingssystemer Vidensopdagelse på internettet Anvendelse af intelligente webteknikker i en arbejdsmæssig kontekst Efterår Business Intelligence 2012 Data Warehousing og OLAP Vidensopdagelse i store databaser Avanceret Business Intelligence Foråret Indlejret sandtidssoftware 2013 Sandtidsprogrammering Hardware/software grænseflader og arkitekturer Indlejrede systemer i netværk Efterår Database, design, udvikling og optimering 2013 Databasemanagementsystemer Geo- og tidsdatabaser Databaser for udviklere Forår 2014 Intelligence and the web Intelligent informationssøgning og anbefalingssystemer NB: Aflyst pga. for få Vidensopdagelse på internettet deltagere Anvendelse af intelligente webteknikker i en arbejdsmæssig kontekst Efterår Business Intelligence: analyse af store databaser 2014 Data Warehousing og OLAP Data Mining: Vidensopdagelse i store databaser Avanceret Business Intelligence Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Database and Programming Technologies Distributed and Embedded Systems Database and Programming Technologies Machine Intelligence Database and Programming Technologies Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? I tabel 4B opgøres de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN for de seneste tre år. Der er ikke foretaget træk på udvalgte VIP er. De centrale forskningsmiljøer ved Institut for Datalogi består af følgende forskningsgrupper: Database and Programming Technologies, Distributed and Embedded Systems, Information Systems og Machine Intelligence. Der medtages ikke publikationsdata for Information Systems (IS) i denne rapport jf. spørgsmål 4.1, hvor det fremgår, at IS ikke leverer undervisning til uddannelsen. 16

17 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 Database and Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau Programming Technologies (BFI klassificeret) Peer reviewed bogbidrag (21 VIP er) Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 6 10 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel Distributed and Embedded Systems (27 VIP er) Machine Intelligence (7 VIP er) Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 (BFI klassificeret) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag 4 2 niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 2 Peer reviewed bogbidrag niveau (BFI-klassificeret) Peer reviewed bogbidrag 4 1 Peer reviewed konferencebidrag 2 niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 4 5 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige 9 2 Tabel 4b: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 8 De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor, at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen. 8 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af bilag 0B. 17

18 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Instituttets efter- og videreuddannelse er koordineret med partnerne i It-vest. Aktiviteterne er udelukkende bemandet med VIP. Antal VIP-årsværk 1,16 Antal VIP-undervisere 14 Antal DVIP 9 -årsværk 0 Antal DVIP-undervisere 0 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) Antal ressourceudløsende studerende / Antal studerende; jf. tabel 1C Studerende/VIP-ratio (personer) Tabel 4C: Opgørelse over undervisningsaktiviteter (2014) for masteruddannelsen i it Den seneste opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan ligger på 6,9 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2014). 9 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 10 VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og master). 18

19 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Pædagogisk kompetenceudvikling er et standardpunkt ved MUS-samtalerne. Punktet er hidtil fortrinsvist blevet berørt, hvis der har været en særlig anledning til det, dvs. hvis der har været specifikke aktiviteter, der har været drøftet eller specielle problemer der skulle berøres. Med de justeringer af MUS-samtalernes frekvens og indhold, der er under indfasning, vil punktet fremover blive drøftet systematisk med alle medarbejdere hvert år i overensstemmelse med institutionens og instituttets politikker for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling. Der vil som minimum foreligge dokumentation i form af den systematiske erfaringsopsamling som fremkommer ved udfyldelse af de udarbejdede standardskemaer. Som eksempel på konkrete udviklingsaktiviteter kan nævnes at en del undervisere eksperimenter med små videoer og såkaldte pencasts. Medlemmer af denne kreds tog initiativ til et møde hvor ideer og erfaringer blev udvekslet med inddragelse af såvel pædagogiske som tekniske aspekter. Som udløber er der fulgt op i samtaler med medlemmer af kredsen og der er f.eks. blevet bevilliget indkøb af mikrofoner og programmel til videreførelse af eksperimenterne. Der har været enkelte tilfælde af specielle problemer, hvor studienævnsformanden har henvendt sig til instituttet og dette har i et enkelt tilfælde ført til en kammeratlig samtale med indskærpelse af god praksis. Generelt er der dog få problemer og de løses oftest i nærmiljøet, f.eks. på semestergruppemøder. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Instituttet har etableret et lokalt tilbud om undervisning i PBL. Der er tale om en introduktion til vores undervisningsform tilrettelagt for undervisere, der ikke har kendskab til metoden i forvejen. Dette er en proaktiv sikring af, at uerfarne undervisere bliver bekendt med gruppearbejdet og vejlederens rolle i de forskellige faser af projektarbejdet og i den konkrete kontekst. I et enkelt tilfælde har det været nødvendigt at indskærpe overfor en underviser at tilbuddet om at deltage i aktiviteten ikke kan afslås. I øvrigt har instituttet bestemmelser om deltagelse i pædagogisk kursus for adjunkter etc. og der har ikke været andre tilfælde, der har ført til egentligt behov for udarbejdelse af en handlingsplan. I et enkelt tilfælde er der sikret uformel kollegasupervision, hvor en erfaren koordinator har vejledt en uerfaren kollega. 19

20 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 11? Spørgsmålet har kun marginal relevans for masteruddannelsen i it, da langt hovedparten af de studerende allerede er i ansættelsesforhold. Spørgsmålet er ikke blevet søgt besvaret ift. de få studerende, som ikke allerede er i arbejde. 11 Besvarelsen tager udgangspunkt i dimittendundersøgelsen ud fra følgende svarkategorier: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 20

21 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 12 input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der foreligger ingen data i den seneste dimittendundersøgelse, som vedrører masteruddannelsen i it. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været sådanne input. 12 Jf. 21

22 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe 13 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har endnu ikke været drøftelser i hverken SICT s aftagerpanel eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsernes tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studieledelsen har ikke modtaget øvrige input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. 13 Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. 22

23 Bilag Bilag 0A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne ifølge AAU s vedtægt 14 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat , stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 23

24 Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 15 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgle tal for kvalitet 2) Opbygning og forløb Data/redegørel se Vurdering/suppleri ng 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige Redegørelse: Supplering: niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Redegørelse: Supplering: SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod Redegørelse: Supplering: undervisning i de gymnasiale skoler? SNF SL 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelse: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdækningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Vurdering: SL/IL - 15 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 24